HVEM RÅDER OVER RÅDE- RETTEN?



Relaterede dokumenter
KLAR TIL NÆSTE SKRIDT?

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen.

Afdeling 63, Vester Hassing. Referat fra afdelingsmødet den 20. august 2015, kl. 19,00. I mødet deltog: Beboere 48

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb?

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj

Referat af ekstraordinært afdelingsmøde i Mosegårdsparkenden 26. juni 2014

Skoleparken helhedsplan Ekstraordinært afdelingsmøde 18. april Ekstraordinært afdelingsmøde den 18. april

STYRINGSDIALOG DANSKE FUNKTIONÆRERS BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP

Boligforeningen 3B - afdelinger Marts v.3 Kraks Forlag AS (R/080125/1)

Indhold. Spørgsmål / svar vedr. renovering på Dianavænget

SOLGT? JANUAR 2002 Nyhedsbrev fra Fællesadministrationen 3B

Medejerboliger i Seniorbofællesskabet i Druehaven

Afdeling 0205, Vester Hassing. Referat fra afdelingsmødet den 22. august 2013, kl. 19,00. I mødet deltog: Beboere 36

Din bolig - dit hjem

Medejerboliger i Grønhøj

Medejerboliger i Kløvermarken

Afdeling 0205, Vester Hassing. Referat fra afdelingsmødet den 21. august 2014, kl. 19,00. I mødet deltog: Beboere 32

Medejerboliger i Blækhuset

Hovedbestyrelsesmøde 7. november 2018

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

Afd Bjerggården

Beretning omfatter perioden siden sidste generalforsamling, der blev afholdt

Organisationsbestyrelsens beretning Repræsentantskabsmødet mandag, den 27. maj 2019

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: boliger, etagebyggeri

Ombygning af Hækkevold og Helleborg

Gæst: Kurt Sander fra arkitekt og ingeniørfirmaet Kærsgård & Andersen (KAAI).

Renovering af almene boliger via en helhedsplan

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Afd Bjerggården

Referat organisationsbestyrelsesmøde

Hovedbestyrelsesmøde 4. september 2018

Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune

Hovedbestyrelsesmøde 5. marts 2019

Hovedbestyrelsens halvårlige beretning til repræsentantskabets møde torsdag den 19. maj 2015

Afdelingsbestyrelsesmøde

Dan Christensen gennemgik status over igangværende projekter, projekter under forberedelse og mulige kommende projekter.

Temaaften - helhedsplaner

Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup

Tillykke med den ny bolig

BESTYRELSENS BERETNING. Vestsjællands Almene Boligselskab Elmevej Jyderup Telefon

NYE TIDER I NYDAMSPARKEN

EKSTRAORDINÆRT AFDELINGSMØDE AFD. 50, 51 OG 52

VEDTÆGTER. for. Aalborg Boligselskab af 1956

ØGET BRUG AF BEBOER- LOKALER

Boligselskabet Domea København - Afdeling Gadekærvej

Gæst: Kurt Sander fra arkitekt og ingeniørfirmaet Kærsgård & Andersen (KAAI).

AlmenBolig+ - Beboermøde I. Enebærstien

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

REFERAT AF BESTYRELSESMØDE I HØJBO DEN Søren bød indledningsvis velkommen og speciel velkommen til nyt hovedbestyrelsesmedlem

Ordinært afdelingsmøde vedrørende budget 2018 i AKB Lundtoftegade. Tirsdag den 19. september 2017, kl

Boligorganisationen Andelsboligforeningen af Styringsrapport. Regnskabstal for 2013

Vridsløselille Andelsboligforening Blokland

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender renoveringsprojektet og den tilhørende helhedsplan, og at

COK Renovering i støttet byggeri og finansiering Temamøde. Århus

Hovedbestyrelsesmøde 2. oktober 2018

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

REFERAT FRA AFDELINGSMØDE

KOMMUNALVALG. SEPTEMBER 2001 Nyhedsbrev fra Fællesadministrationen 3B

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Ordinært organisationsbestyrelsesmøde, mandag den 15. august 2016, kl. 16,30.

Referat. Emne : Bestyrelsesmøde Deltagere : Bestyrelsen Tid : Torsdag den 7. september 2017 kl Sted : SPICE kulturcafé Udsendt : 31.

Ordinært organisationsbestyrelsesmøde, mandag den 10. august 2015, kl. 16,30.

VEDTÆGTER. for ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIGSELSKAB

KTH startede mødet med, at byde de 3 fremmødte fra afd. 8 velkommen. KTH gennemgik kort dagsordenen.

Ordinært afdelingsmøde. 17. marts 2015 kl afholdt i selskabslokalet, Dahliahaven 134

Vedtægter for Lejerbo Stevns Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

BOLIGEN TIL DEN 3. ALDER. Ældreboligrådet og ÆldreForum 1999

Afdelingsmøde Afdeling 17. Onsdag den 25. maj 2016

Til nye medlemmer af afdelingsbestyrelsen

Vedtægter for Smede-og Maskinarbejdernes Andelsboligforening

Handleplan 2014 for Affald

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP

viden til dig, der er beboer i fsb forstå dit budget

Referat af bestyrelsesmøde af 21. september 2016 blev godkendt og underskrevet.

Ordinært organisationsbestyrelsesmøde, mandag den 10. oktober 2016, kl. 16,30.

ENGPARKEN. Mere information, tak! Nr.12. Information om renoveringsprojektet til alle beboere i Afdeling 7. Marts

ORGANISATIONSBESTYRELSEN

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Boligorganisationen Lundebjerggård Administrator: Almenbo a.m.b.a.

DET ER OGSÅ DIN BOLIGFORENING

Energirenovering af Fjordvænge. Hundested almennyttige Boligselskab. Temaavis. September 2015

Afdelingsmøde Afdeling 2. tirsdag den 16. maj 2017

Fælleshuset i Byagerparken

Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Hansen (KTH) og Karina Karlsen. Fra bestyrelsen var Henrik Kruse mødt.

TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VEDTÆGTER FOR POSTBUDENES ALDERDOMSHJEMS SELVEJENDE BYGGEVIRKSOMHED

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

Forslag om nye vinduer og altandøre i lejlighederne Forslag om nye vinduer og døre til det fri

Workshop 3 Handler om økonomi

TURBULENT HALVÅR. JULI 2002 Nyhedsbrev fra Fællesadministrationen 3B

Afdelingsmøde Afdeling 4. mandag den 6. juni 2016

Bestyrelsesmøde onsdag den 24. juni 2015 kl Elmelyparken 1D, Solrød.

Boligorganisationen Munkegård Administrator: Almenbo a.m.b.a.

MÅLSÆTNINGSPROGRAM

AlmenBolig+ - Beboermøde I. Irishaven

KTH startede mødet med, at byde de 2 fremmødte fra afd. 17 velkommen. KTH gennemgik kort dagsordenen.

Transkript:

MAJ 2001 Nyhedsbrev fra Fællesadministrationen 3B Udgives af Fællesadministrationen 3B a.m.b.a. Kronprinsessegade 14 1306 København K Telefon 70 20 76 00 Telefax 33 18 62 64 Telefax udlejning 33 18 62 14 E-mail 3b@3b.dk Internet www.3b.dk Redaktion Ejner Baadsgaard, ansv. Benny Flindt Anette Hertz (DJ) Oplag 580 - Eget tryk Sendes til Alle afdelingsbestyrelsesmedlemmer i FB/KSB og H44, alle ansatte samt samarbejdspartnere Næste nummer Næste nyhedsbrev fra 3B udkommer ca. 1. juli 2001 HVEM RÅDER OVER RÅDE- RETTEN? Den almene bolig skal have et kvalitetsløft. Det er en af konklusionerne i BL's rapport "Fremtidens almene bolig". Men det er også konklusionen på Landsbyggefondens nyeste rapport "Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger", som blev offentliggjort den 6. april i år. Alle er enige om, at der skal ske noget, hvis den almene sektor fortsat skal være attraktiv og kunne tilbyde et varieret boligudbud med tidssvarende boliger, smuk arkitektur og gode rammer for fællesskab. Men det er ikke uden problemer at arbejde med at højne kvaliteten i det eksisterende byggeri. Her er det ikke nok med politisk velvilje, der skal handling til. Og her tænkes på det regelsæt, der ligger til grund for arbejdet. Specielt er det et problem, når individuelle forbedringer, fx til køkken og bad, skal finansieres via lån i afdelingen betalt som huslejestigning af den enkelte. Det betyder for det første en langstrakt sagsbehandling, op til 4-6 måneder. Derudover stilles ofte en betingelse om, at der kan udarbejdes en 10-årig plan, der viser, at alle tilsvarende arbejder er planlagt udført for de øvrige beboere inden for den denne perionde samt at der kan gives tilsvarende lånemulighed for alle - uden at kommunen skal stille garanti. Argumentet fra kommunens side er ofte, at man ikke ønsker at stille kommunegaranti til arbejder, som ikke er absolut nødvendige, og som man "burde" have sparet op til via henlæggelser. Alle har en boligdrøm. I 3B vægter vi beboernes mulighed for at vælge og præge boligen selv. Det sker blandt andet i eksisterende byggeri gennem udvidet råderet og i forbindelse med nybyggeri gennem fremskudt råderet - medejerboliger. I ældre afdelinger kan det være svært at samle flertal for en samlet modernisering. Her er de individuelle og varierede boligforbedringer vejen frem. Råderetten giver muligheder til alle, der selv kan finansiere, men som almen boligorganisation har vi en forpligtelse til at sikre tidssvarende boliger til alle. Det kan i praksis sige individuelle forbedringer finansieret via afdelingerne og individuelle lejeforhøjelser. Et regelsæt, der gør det nemt og overskueligt at bidrage til denne proces, handler ikke blot om køkkener og lånerammer, men om hvem der råder over råderetten. Ejner Baadsgaard

2 MAJ 2001 INFORMATION FRA BL BL Informerer Nye "BL-informerer" siden sidst: Nr. 19: Statistiske nøgletal. Nr. 20: Den professionelle leder. Du kan henvende dig til 3B's sekretariat, hvis du ønsker eksemplarer af BL Informerer. Husk at opgive nummer. BEDRE RÅDERETSREGLER Sådan lød den klare melding fra fire ungdomspolitikere på BL's weekendkonference i 1. kreds. Den 31. marts var ungdomsrepræsentanter fra Venstre, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten inviteret til at komme med deres bud på fremtidens boligpolitik på konferencen for BL's 1. kreds. Og de fire var ikke i tvivl om, hvad der skal til, før de almene boliger bliver attraktive for unge. Unge har svært ved at acceptere, at man ikke må sætte sit eget præg på sit hjem. Derfor er det afgørende, at råderetsreglerne gøres bedre. Om løsningen på boligmanglen var der dog ikke enighed. Her gik forslagene lige fra opførelse af traditionelt alment byggeri, over opførelse af blandede boligformer til forslag om at løse boligmanglen ved at lovliggøre helårsbeboelse i sommerhuse. Københavns almene fremtid Der var ikke aprilsnar indblandet, da Københavns Kommunes overborgmester Jens Kramer Mikkelsen dagen efter - den 1. april - kom med sit bud på den almene sektors fremtid. Jens Kramer Mikkelsen startede med at rose den almene boligsektor for at have været det 20. århundredes største succes. Men der var ikke mange løfter om flere almene boliger ej heller et direkte bud på fremtidens almene bolig. Kun at den almene sektor skal have en passende plads i fremtidens boligmarked. Jens Kramer Mikkelsen blev spurgt om det rimelige i, at det er så vanskeligt at gennemføre det nødvendige kvalitetsløft i de eksisterende boliger, fordi de politiske intentioner om øget råderet ikke er fulgt op af det nødvendige regelsæt. Kramer Mikkelsen var dog enig i, at det skal være overskueligt at føre intentionerne ud i livet - og ville tage spørgsmålet med hjem til nærmere undersøgelse. BL TEMADAG OM MILJØ På BL s temadag om Miljø var 3B repræsenteret som oplægsholder i forhold til den nye diplomordning for administrationer. Oplægget indeholdt delvis en redegørelse for, hvor langt ordningen er kommet, og hvilke tiltag der skal til for at opnå det grønne diplom. På temadagen fremlagde vi også vores miljømæssige resultater og de metoder, der er blevet anvendt for at opnå resultaterne. Vi er efterhånden nået ret langt med miljøarbejdet, hvilket naturligvis skyldes den fokus, der har været sat på området igennem de sidste 5-6 år. Vores resultater tæller lige fra sparepærer i gangarealer og i kontorlamper, A-mærkede hvidevarer, delvis økologisk mad, svanemærket papir m.m. At der har været sat fokus på miljøet igennem lang tid afspejler sig også i personalets engagement i miljøarbejdet og bevidsthed om, at miljøet er vores fælles opgave.

3 MAJ 2001 NYHEDER Fire mulige udviklingstendenser Justering:Almene boliger bevares, evt. suppleres med nye former for indskud, medejerskab og medbestemmelse. Liberalisering: Nogle almene boliger sælges, de fleste bevares men en del omdannes til mellemformer mellem ejer-, andels- og almene boliger. Sociale boligbyggeri: En del almene boliger sælges, resten gøres til sociale boliger med udbygget social service. Privatisering: Næsten alle almene boliger sælges, en lille rest omdannes til husvildeboliger. I FORM TIL FREMTIDEN 3B gennemførte i dagene 2. og 3. marts 2001 en virksomhedskonference under titlen I form til fremtiden. Forskningsleder Hans Kristensen fra By og Byg indledte 3B s virksomhedskonference fredag morgen med et veloplagt indlæg om fremtiden på boligmarkedet. Han tog udgangspunkt i velfærdsstatens boligpolitik og boligforsyning i perioden 1945-2000 og kom ind på, hvilke forventninger der er til den fremtidig boligpolitik. Hans nøgleord var færre offentlige midler til boligformål, øget markedsregulering, færre hævdvundne rettigheder, mindre statsligt engagement. Med afsæt i gennemgangen af fremtidens boligpolitik opstillede Hans Kristensen så fire kvalificerede gæt om fremtiden såkaldte scenarier. Fire forskellige forudsigelser I scenariet Justering tegnes et billede af et boligmarked, der stort set fortsætter uændret. De almene boliger sælges ikke, den offentlige støtte opretholdes og segregationen fortsætter. Det andet scenario er Liberalisering, hvor salg af almene boliger vil ske i begrænset omfang, hvor den almene sektor vil blive revitaliseret gennem markedsorientering, hvor medeje og selvbestemmelse vil fylde mere og mere, og hvor den generelle offentlige støtte begrænses i stadig stigende grad. Tredje scenario er Socialt boligbyggeri, hvor velfærdsstaten trækker sig tilbage: Dem, der kan klare sig selv, skal gøre det, mens de, der har behov, fortsat skal have hjælp. Velfærdsstaten skrumper altså lidt, visse almene boliger sælges bestemt af kommunen, og det kommunale engagement øges i de tilbageblivende almene boliger. Fjerde og sidste scenario hedder kort og godt Privatisering: Det offentlige engagement i boligsektoren afskaffes helt, og boligforsyningen overlades til markedet. Stort set alle almene boliger sælges, mens få husvildeboliger vil blive bevaret. Pointen i Hans Kristensens indlæg var naturligvis, at alle boligorganisationer bør være opmærksomme på, hvordan omgivelserne er og udvikler sig. Og som sådan var scenarierne et godt udgangspunkt for eftermiddagens gruppediskussioner under temaet: I form til fremtiden. og så til egen hverdag Lørdag fremlagde Ejner Baadsgaard konklusionerne fra den BLarbejdsgruppe, han har været formand for, og som har udarbejdet et oplæg til Fremtidens almene bolig et boligtilbud til alle. Hovedoverskrifterne var i ekstrem kort form: Kvalitetsløft, Større service og udbud, Styrke betjeningen af den enkelte, Hensigtsmæssige regler, Ansvarlighed, Øge mængden af boliger, Nye koncepter, Aktiv del af lokalsamfundet og endelig en variation over den almene boligform, herunder medejerboliger. Fremtiden, det er nu! hed overskriften på de sidste indlæg på konferencen, der dækkede så forskellige emner som Byudvikling i fællesskaber, Grøn boligadministration, Folehavens frikvarter, Tilvalgskatalog på Grønhøj og Multikabling. Konferencen blev rundet af med at samle konklusionerne fra gruppediskussionerne og overveje, hvordan de kan sættes i gang. Som opfølgning på konferencen vil der på 3B s personalemøder blive set på, hvordan det går med at implementere gruppernes forslag.

4 MAJ 2001 Regn på boligstøtten På www.netborger.dk kan man nu selv få et overblik over reglerne for boligstøtte. Man kan både se, om man har krav på støtte og regne på hvor meget. Havnefronter og lokalsamfundsarbejde Bestyrelsen for 3B hentede 5. 8. april inspiration i Holland. Liv i havnen og ikke mindst boligbyggeriets rolle i udformningen af en ny havnefront var emnet for besøg i Amsterdam og Rotterdam. En inspiration, der med oplægget til Københavns Kommunes Kommuneplan forhåbentligt snart bliver brug for. Når det gælder lokalsamfundsarbejde, koordinering af frivillig indsats og etablering af varige lokale arbejdspladser, er der meget at hente i Holland. Her fik bestyrelsen et godt indblik i aktiviterne i Rotterdam og Haag, blandt andet Opzoomers, natteravne, lokale vejteams m.m. Områdemøder Som opfølgning på fælleskonferencen gennemfører formandskabet en møderække, hvor afdelinger i samme geografiske område samles og diskuterer, hvad der rører sig i tiden. Første møde holdes på Amager den 29. maj. OMFINANSIERING AF AFDELINGER 3B har modtaget en foreløbig udmelding om, hvordan det er gået ansøgningerne om omfinansiering. De afdelinger, 3B har søgt omfinansieret, er enten optaget på hovedliste eller venteliste. De afdelinger, der er optaget på hovedlisten, vil blive omfinansieret - og det drejer sig om Remisevænget Øst, Remisevænget Nord, Hørgården 1, Hørgården 2, Slotsherrenshus og Grønrisvej. Remisevænget Vest er ikke på hovedlisten, men den tidligere omfinansieringssag er genåbnet, og det svarer til, at afdelingen er prioriteret på hovedlisten. De afdelinger, der er optaget på venteliste, vil blive vurderet sammen med de øvrige afdelinger på listen og derefter prioriteret efter trang. Derfor vides ikke på nuværende tidspunkt, om Hammelstruphus, Lønstrupgård og Bryggergården vil blive omfinansieret. Næste skridt er, at helhedsplanerne revideres, og der udarbejdes et revideret budget for år 2001. Herefter bliver sagernes omfang behandlet, lejeniveauet bliver fastsat, og det bliver afgjort, i hvilket omfang boligorganisationerne skal medvirke til støtteforanstaltninger. Realistisk betyder det, at de fysiske projekter ikke starter før tidligst til efteråret. ET GODT ÆLDRELIV Københavns Kommune har netop holdt borgermøder og høring om ældrepolitiken. 3B har både været med til at udarbejde materiale til høringsrunden - og BL's svar. Københavns Kommune holdt i november 2000 en konference om ældreområdet. På baggrund af konferencen har 3B været med i en arbejdsgruppe, der har givet et bud på vision og mål for boformer. For 3B har det været vigtigt at understrege, at boformer for ældre ikke blot er institutionsboliger. Ældres boligønsker er meget forskellige, og en stor del af ældrelivet leves i almindelige boliger. Derfor er valgfrihed et helt centralt nøgleord. I det høringssvar, BL's 1. kreds derefter har sendt til kommunen, understreges også, at spørgsmålet skal indgå i kommunens samlede boligpolitik, så de ældre sikres muligheder for at få en bolig, de ønsker at blive gammel i. Kommunen bør i den forbindelse skabe mulighed for, at der fx kan oprettes almene seniorbofællesskaber - både i nybyggeri og i eksisterende bebyggelser. Det handler nemlig i høj grad om at gøre en bredere del af den eksisterende boligmasse attraktiv for - og egnet til - ældre. Boligorganisationerne kan selv medvirke ved at have tilgængelighed med i renoveringerne. Derudover kan vi arbejde på, at vores beboere aktivt i tide overvejer, om deres bolig er ældreegnet, eller om de bør flytte, mens de har overskud til det. Høringssvaret fastslår, at hvis intentionerne om et godt ældreliv i fremtiden skal opfyldes til fulde, skal alle sejl sættes i hele det kommunale styre.

5 MAJ 2001 GRØN INFORMATION Vandsparekampagne En vandsparekampagne er nu udarbejdet for beboerne både danske og udenlandske - i Hjortegården. Kampagnen består af en billedserie, som viser både den rigtige måde at anvende vand på og den forkerte. To lokale borgere fra Herlev er med på billederne for at øge interessen. Kampagnen støttes på den lokale INFO kanal, og det bliver spændende at se, om den slår igennem og resulterer i mindre vandforbrug. Multietnisk miljøkampagne Der tales meget om, at miljøkampagner ofte kun stiles til etnisk danske borgere. Det prøver grøn guide i 3B og grøn guide i Valby nu at råde lidt bod på, blandt andet gennem et samarbejde med BL, Københavns Vand, Center for Tværkulturelt Boligarbejde og Dansk Røde Kors. Målet er at sikre kampagnemateriale for vandbesparelser, som gerne skulle kunne anvendes af alle boligafdelinger og organisationer over hele landet. Miljøkontrollen har desuden bevilliget midler til at udvikle informations- og kampagnemateriale til etnisk udenlandske borgere i København. Grøn guide i 3B deltager i samarbejde med grøn guide i Holmbladsgade, Miljøkontrollen og konsulent Torkil Boisen om at udvikle og afprøve materialet. Materialet skal afprøves i en af 3B s afdelinger, som har registreringer og præsentationer af forbrug på blok eller opgangsniveau. Træ, pvc og miljø Trykimprægneret træ og pvc skal ifølge regeringens affaldsplan 21 udsorteres og i deponi, da det er meget miljøbelastende. Derfor må 3B s strategi være at undersøge alternative materialer og på sigt sikre en udfasning af både pvc og trykimprægneret træ. Miljøstyrelsen og Træbranchens Oplysningsråd har udarbejdet en håndbog om alternativer inden for træ - Håndbog om trykimprægneret træ og mulige alternativer. Den er allerede bestilt til inspektørerne i 3B, men håndbogen er gratis, og interesserede kan bestille den hos Miljøbutikken 33 95 40 00. Træ kan også være problematisk i forhold til indeklima. Derfor har Miljøstyrelsen sammen med Astma og Allergiforbundet udgivet en pjece om emnet. Pjecen er gratis og kan bestilles hos Miljøbutikken eller rekvireres hos grøn guide i 3B.

6 MAJ 2001 NYHEDER Bestyrelsens forslag om fortrydelsesboliger: Indgår en boligtager et nyt parforhold, kan boligtageren og boligorganisationen i forbindelse med boligtagerens opsigelse aftale, at boligtageren skal stå først på ventelisten før bolighavende i samme afdeling eller område i en toårig periode. Ønsker boligtageren at udnytte denne særlige placering på ventelisten, skal boligtageren anmode om bolig til sig selv og den husstand, der fraflyttede, inden der er gået 2 år fra ophøret af boligtagerens oprindelige lejemål. Tilmeldingsmøde i Druehaven Nu er der holdt tilmeldingsmøde i seniorbofællesskabet Druehaven. Det skete den 26. april og satte et foreløbigt punktum for et længere beboerforløb, hvor interesserede og måske-beboere har arbejdet med et fælles grundlag for det kommende bofællesskab. Der er naturligvis spænding om den endelige fordeling af boliger, og når den er på plads, vil 3B arbejde videre sammen med de nye beboere om udarbejdelse af fælles leveregler. De, der har været med i forløbet, men ikke får en bolig i første omgang, vil kunne blive optaget på interesselisten. FB'S DELEGERETMØDE Delegeretmøde i FB med stor tilslutning og god stemning. Samarbejde var hovedtemaet, da FB s delegeretmøde blev holdt den 28. marts 2001 og foreviget af LokalTV. Beretningen var i år bygget op om temaet samarbejde, og generelt tegnedes et billede af gode samarbejder med både BL, FB s bestyrelse og i 3B. Men beretningen pegede også på, at der er nogle områder, hvor samarbejdet kunne blive endnu bedre. Efter godkendelse af beretning og regnskab stillede bestyrelsen forslag om fortrydelsesboliger. Forslaget blev vedtaget og gengives i sin fulde ordlyd her til venstre. Næste skridt er at sondere, hvordan kommunerne modtager forslaget. Afdelingsbestyrelsen i Folehaven havde stillet forslag om ændring af oprykningsreglerne, men forslaget blev efter debat forkastet. Endelig havde afdelingsbestyrelsen i Hedelyngen fremsat forslag om at nedsætte et udvalg, der skulle arbejde med formen på foreningsmødet, men da delegeretforsamlingen ikke har mandat til at ændre formalia omkring foreningsmødet før tidligst næste delegeretmøde, blev forslaget trukket. Det skete efter beslutning om, at FB s bestyrelse og afdelingsbestyrelsen i Hedelyngen til foreningsmøde den 7. juni 2001 hver udarbejder et oplæg som udgangspunkt for en debat om, hvordan foreningsmødet bliver mere dynamisk og vedkommende. Valg af formand, bestyrelsesmedlemmer og suppleanter Hanne Bolvig blev genvalgt med akklamation, ligesom følgende medlemmer af bestyrelsen: Per Selvig, Niels Olesen, Hans Jørgen Larsen og Mahmoud Mohammed. Jeanette Ryttergaard Stabel blev 1. suppleant, Susanne Christiansen 2. suppleant, Ebbe Sonne 3. suppleant, og Bjarne Mathiasen blev 4. suppleant. INDFLYTNING I GRØNHØJ Så kom dagen, hvor de nye beboere i Grønhøj i Ballerup fik udleveret nøglerne til deres 46 rækkehuse. Det skete mandag den 30. april 2001 kl. 16.00 i en hektisk, men utrolig positiv stemning. Det var en ren fornøjelse at mærke beboernes entusiasme og se de meget smukke boliger. Grønhøj adskiller sig fra andre nye afdelinger på flere punkter. Det er første gang i Danmarkshistorien, at beboere kan flytte ind i almene medejerboliger. Dem er der 34 af i Grønhøj, mens der er 12 almindelige almene boliger. Det stiftende afdelingsmøde blev holdt allerede i slutningen af januar og beboerne har været med i planlægningen næsten fra starten, ligesom de har været igennem et langt forløb omkring forpligtende naboskab. Det er Vandkunsten, der har tegnet husene, og Skanska har været entreprenør. FB regner i øvrigt med at markere indvielsen af Danmarks første medejerboliger i slutningen af maj.

7 MAJ 2001 Borgermøde i Folehaven I forbindelse med Folehavens Frikvarterprojekt blev der i starten af februar i år holdt seminar, hvor afdelingsbestyrelse, lokale funktionærer, interesserede beboere og administrationen deltog. På seminaret blev der nedsat arbejdsgrupper til at løse aktuelle opgaver i afdelingen i forbindelse med lejlighedssammenlægninger, lukning af Kirsebærhaven, etablering af aktivitetshus m.m. Med baggrund i seminaret og arbejdsgrupperne holdes Borgermøde d. 9. maj 2001 kl. 19.00 i selskabslokalet Vinhaven 4 På mødet vil der blive orienteret om Frikvarterprojektet og arbejdsgrupperne, der er åbne for flere aktive beboere. Der vil også være mulighed for at drøfte eventuelle yderligere tiltag omkring indholdet i Frikvarterprojektets intentioner, og mødet indledes med et indlæg fra Kender du typen Jørn Duus. Asbest i Højstensgård Facaderenoveringen i Højstensgård forløber ikke helt uden problemer. Det viste sig fx, at der var asbest i nogle af pladerne over vinduerne, og håndværkerne er nu i gang med en asbestrenovering, som loven foreskriver. Projektet bliver noget dyrere end først antaget på grund af bl.a. asbesten, men forventes alligevel færdig til den aftalte tid, nemlig oktober 2002. GULDBERGSGADE KLAR I Guldbergsgade opfører FB for første gang både andelsboliger og almene lejeboliger, og byggepladsen er nu under opførelse. I Guldbergsgade 6 bygges almene boliger i flere størrelser og typer, og alle har enten altan og solrum eller tagterrasse. Der er 11 3-rums boliger på henholdsvis 73, 84 og 87 m 2 samt en 4-rums bolig på 102 m 2, og boligerne udlejes efter almindelige udlejningsregler. I naboejendommene Guldbergsgade 4 og Nørre Allé 3 opføres i alt 28 andelsboliger og den nye andelsboligforening har allerede haft stiftende generalforsamlig. Naboejendommene er nyrenoverede, og hele området har en hyggelig og god atmosfære. Begge bebyggelser bliver i seks etager med penthouse og elevator til alle etager. Andelsboligerne består af enten 3 eller 4 rum. De fleste bliver i en etage, men seks bygges i to etager. 16 boliger får adresse i Guldbergsgade 4, 12 boliger ligger på Nørre Allé 3. Det forventes, at man er klar til første spadestik på bebyggelserne i starten af maj 2001, og de nye boliger forventes at stå klar til indflytning i foråret 2002. 11 KOMPETENTE TEAM Tirsdag den 17. april 2001 kl. 9.00 var sidste frist for at aflevere materiale til prækvalifikation på de tre seniorbofællesskaber i Ballerup, Kløvermarken, Solsikken og Valmuen, som skal i EUudbud. 11 teams, hver sammensat af en totalentreprenør, et arkitektog et ingeniørfirma har afleveret materiale, der belyser deres kvalifikationer. Materialet vurderes nu med henblik på i begyndelsen af maj at udvælge de fem teams, der skal konkurrere om opgavens løsning. Dominia AS er rådgivende ingeniører, og arkitekt Peter Duelund Mortensen bistår 3B med vurderingen og udarbejdelse af konkurrenceprogrammet. Solsikken består af 20 almene boliger, i alt ca. 1.600 m² inkl. fællesarealer. Kløvermarken består af 19 almene boliger, hvoraf de 14 er almene medejerboliger, i alt ca. 1.900 m² inkl. fællesarealer. Valmuen består af 20 almene boliger, i alt ca. 1.600 m² inkl. fællesarealer. Nøgleordene for hele byggesagen er brugernes medvirken i alle faser, gennemførelse af konkurrence i totalentreprise med inddragelse af brugerne og beboerne - og endelig samarbejde i et partneringkoncept i projektering og udførelse. Forventningen er enkelt sagt at få en beboergruppe, der samlet oplever at have fået optimal værdi for pengene i bebyggelsen inde og ude. Byggeriet er et Projekt Hus projekt under titlen Bygherren skaber værdier og støttes med 450.000 kr. af By- og Boligministeriet.

8 MAJ 2001 NYHEDER Krattet tager form Bestyrelsen for KSB har bevilget 35.000 kr. til Krattet til udearealer, beplantning mm, så afdelingen med såkaldt skæve huse kan leve op til sit navn, men beboerne skal også selv være aktive. Krattet har også modtaget 10.000 kr. til opbygning af en grillplads fra Valby Bydels Valborgpulje til brugerstyrede aktiviteter. SKÆVE BOLIGER OG TIME-OUT Fra Settlementet Saxogården og Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen har KSB fået en henvendelse om interesse i at opføre nybyggeri på grunden Dannebrogsgade 12 til Skæve boliger og Time-out projekt. De skæve boliger skal omfatte to gange fem boenheder, mens Time-out projektet skal omfatte otte boliger. Time-out projektet henvender sig til alkoholikere, der skal tage stilling til en eventuel afvænning, og omfatter både boliger til kortvarigt ophold (til at blive ædru i) og midlertidige boliger til brug under afvænning. Udover de otte boliger til Time-out projektet ønsker Settlementet en etage til administration/personale samt fællesophold og motionsrum i kælderen. Det er et meget spændende projekt, og der stiles mod at ansøge om tilsagn til skæve boliger ca. 1. oktober 2001. BOGHOLDER ALLÉ Stærkt forsinket er den politiske behandling af byggesagen genoptaget i Københavns Kommune, der har godkendt projektet i Byggeog Teknikudvalget og i Økonomiudvalget. Den 10. maj forventes sagen behandlet i Borgerrepræsentationen. Herefter vil der være grundlag for at udarbejde en tidsplan for det videre forløb, hvilket ikke mindst vil glæde de mange beboere, der går og venter på svar på deres tilmelding. Bad og nye køkkener Ved et ekstraordinært afdelingsmøde den 27. marts 2001 blev fremlagt forslag om at etablere bad og udskifte køkkener i boligerne på Hvidbjergvej. Grundet bebyggelsens mange små boliger er sagens gennemførelse betinget af sideløbende lejlighedssammenlægninger i muligt omfang. Forslaget blev på mødet vedtaget med 46 stemmer for og fire imod. Der arbejdes for tiden med tilbagemeldinger fra beboerne om ønsker om fraflytning, lejlighedssammenlægning m.m. Beboerne kan vælge mellem forskellige typer indretning af køkken og bad samt farver og materialer. Endeligt valg sker i starten af juni. Afdelingen har ikke fælleslokaler, og flere ældre beboere har svært ved at komme til møder i Medborgerhuset m.m. Derfor stilles et telt op i bebyggelsen, hvor typer, materialer osv. kan ses. Samtidig bydes på en forfriskning. BEVAR DET LEVENDE HUS Velfungerende værested og samlingssted er truet. Huset på Høffdingsvej i Valby har nu i over fem år leveret sociale og kulturelle oplevelser til lokalområdet, herunder afdelingerne Valby, Poppelvænget og Arbejderboligerne. Desværre ophører Bydelsforsøget i Valby, hvilket kan få konsekvenser for Huset på Høffdingsvej. KSB ønsker at støtte projektet og forsøger i samarbejde med afdelingerne i området, medarbejderne og Valby Bydel at finde en løsning, så Huset stadig kan være et velfungerende værested og samlingspunkt for lokalområdet. Det er endnu ikke afklaret, om og i hvor høj grad - Københavns Kommune fortsat vil støtte Husets drift med midler til husleje, løn og aktiviteter. Men alle parter er villige til at tænke utraditionelt, og man kan forestille sig mange forskellige løsningsmodeller. Forudsætningen er dog, at huslejeudgiften dækkes.

9 MAJ 2001 NYHEDER Netto ind i Egeløvparken Forhandlingerne med Netto om leje af arealet til opførelse af en nærbutik er nu så langt, at vi forventer byggeriet opført i år. PARAPLYEN I HJORTEGÅRDEN Som en udløber af byudvalgsarbejdet er arbejdsmarkedsprojektet Paraplyen nu kommet godt fra start. Paraplyen er et samarbejdsprojekt mellem jobhus, boligafdeling og ejendomskontor, og der er 26 personer indskrevet, heraf er de otte for-revalidender. Den bærende idé er, at lokal aktivering i boligområdet både kan komme den enkelte og hele boligafdelingen til gode. Projektet arbejder bl.a. på, at deltagerne erstatter negative vaner (for eksempel forbrug af alkohol) med positive strategier. Projektet er organiseret i forskellige aktiviteter: * Dagcafé * Servicehold, der har sat projektets hjemsted i Anishaven 3-5 i stand * PC-service * Bevægelse og rygtræning En gang om ugen holder man fælles planlægningsmøder, og der bliver også sociale arrangementer. Projektet står for faste åbningstider i dagcaféen som et tilbud til alle beboere. Desuden overvejes det, hvordan projektet kan være med til at løse forskønnelses- og renoveringsmæssige opgaver i tilknytning til afdelingens drift. H44 HAR "KØBT BIL" Det er dyrt at aflevere elektronikaffald på genbrugspladsen. I hvert fald, hvis man ikke er kørende i en privat bil. Og efter at have regnet grundigt på det fandt man ud af, at det i høj grad kunne betale sig at investere i en varebil til at transportere elektronikaffald til genbrugspladsen i. Den private varebil er købt, forsikringen betalt og den står ved Herlev Skole. FORNYELSE PÅ HERLEV TORV Nye vinduer og inddækkede altaner giver Herlev Torv et tiltrængt kvalitetsløft Så er arbejderne i gang med at udskifte vinduer og inddække altanerne. Altaninddækningerne i boligerne mod centrets parkeringsareal er monteret og vil snart være klar til at tage i brug. Facadearbejderne afsluttes med maling, hvorefter afdelingen vil leve op til det kvalitetsløft, der i øvrigt er gennemført på torvet.

10 MAJ 2001 TILBUD OM NY VIDEN Kursusudvalget tilbyder kurser i foråret: 5. maj 2001 Aktivitetstræf MEDDELELSER Møde- og kursuskalender 15. maj Bestyrelsesmøde FB 18. maj Årlige funktionærfest 28. maj Bestyrelsesmøde KSB 29. maj Områdemøde for Amagerafdelinger 6. juni Bestyrelsesmøde 3B 2.-4. november Fælleskonference i 3B, LO-skolen PERSONALENYT Annette Jørgensen er fratrådt sin stilling i Intern Service med virkning den 15. marts 2001, i stedet er Rikke Persson ansat pr. 19. marts 2001. Drift- og energiafdelingen har fået to nye medarbejdere: Henrik Olsen startede den 1. marts 2001, og Elvi Ferré Andersen blev den 2. april 2001 ansat som teknisk assistent. Michael Meng er pr. 1. marts ansat i edb-afdelingen. Jesper Gøeg Petersen er fra 1. april ansat i udlejningsafdelingen, hvor Mohammed Abu Khader fratrådte den 30. april 2001. Gitte Svenningsen havde sidste dag den 30. marts 2001 i regnskabsafdelingen, hvor Pia Christensen fratræder sin stilling pr. 31. maj 2001. Mebrak Istefanos bliver efter endt uddannelse ansat i regnskabsafdelingen fra 31.08.01. Indtil da er Lis Numelin Larsen vikar. Helle Førster Olesen fratræder sin stilling i huslejeafdelingen den 31. maj 2001. Vi ønsker alle held og lykke med deres nye job.