DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 8. oktober 2012 12/04094 ISTANDSÆTTELSE AF PRIVAT FÆLLESVEJ Vejdirektoratet har behandlet din klage af 16. januar 2012 over Kommunens afgørelse af 23. december 2011 om istandsættelse af den private fællesvej F vej. Du skriver blandt andet, at den del af vejen, der ligger på din ejendom, ikke er privat fællesvej vejen ikke kan være en privat fællesvej, fordi den med skiltning er angivet som en blind vej vejfortegnelsen ikke har været behandlet politisk eller offentliggjort kommunen har udvidet vejen mod øst med grus sagsforløbet er i strid med god forvaltningsskik der ikke var politikere til stede ved vejsynet og at kommunen har udøvet magtfordrejning, fordi vejchefen har haft sommerhus i området. Du har i breve af 12. og 13. september 2012 sendt dine bemærkninger til vores udkast til afgørelse af 13. august 2012. Endvidere har vi modtaget kopi af et matrikelkort fra din rådgiver. Du har blandt andet anført, at: kommunalbestyrelsen ikke har bemyndiget administrationen til at træffe afgørelser i henhold til privatvejslovens bestemmelser det ikke er klart, hvor vejen ender blindt det manglende udlæg, herunder at vejen på din ejendom ikke fremgår af kommunens interne vejfortegnelse, betyder, at vejen ikke er privat fællesvej vejen ikke fremgår af diverse kort kommunen og Vejdirektoratet ikke kan tage stilling til vejret, og at du savner en forklaring på hvordan Vejdirektoratets udtalelse af 22. oktober 2008 (j.nr. 08/12362) adskiller sig fra denne klagesag. Vores afgørelse Kommunens afgørelse om istandsættelse af den private fællesvej F vej er lovlig. Baggrund Kan kommunen administrere vejen som en privat fællesvej Det fremgår af sagen, at afgørelsen af 23. december 2011 blandt andet vedrører vejstrækningen, som også ligger på din ejendom Vejen løber fra den offentlige del af F vej syd for din ejendom til H vej. Strækningen fremgik af Kort og Matrikelstyrelsens målebordsblad, der er udarbejdet i perioden 1842-1899. Det er kun ca. 20 meter af vejen på din ejendom, mod nord, der fremgår som udlagt vej på matrikelkortet. Der blev afholdt vejsyn på vejen i 1956, hvor vejen på din ejendom indgik. I 1971 blev der dannet et vejlaug, som har vedligeholdt strækningen inkl. vejen på matr. nr. 10 a. Den tidligere ejer var medlem Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk SE 60729018

2 af 7 af vejlauget. Samme år traf Kommunen afgørelse om udgiftsfordelingen til istandsættelse og vedligeholdelse af vejen. I 1983 anmodede ejeren om at udgiftsfordelingen til vedligeholdelse af vejen blev ændret. Kommunen traf den 23. december 2011 afgørelse om istandsættelse af F vej, H vej, toften og løbet. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Den nye privatvejslov 1 Indledningsvis kan vi oplyse, at bestemmelserne i den nye privatvejslov ikke skal anvendes i denne sag. Det fremgår af lovens 101, stk. 1, og 102, stk. 3, at sager, der ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2012 verserer i en kommune eller er indbragt som en klagesag for Vejdirektoratet skal færdigbehandles efter de hidtidige regler, dvs. efter regler i den gamle privatvejslov 2. Den gamle privatvejslov Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse efter privatvejsloven. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn (vurderinger) inden for lovens rammer. Det fremgår af privatvejslovens 7, stk. 1. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen har fulgt privatvejslovens og forvaltningslovens 3 regler. Men vi kan ikke afgøre, om kommunens vurdering af, hvilke arbejder, der skal udføres, for at vejen er i god og forsvarlig stand i forhold til trafikken, er rimelig eller hensigtsmæssig. Vi kan tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven, i forbindelse med en afgørelse truffet efter vejlovgivningen, men ikke til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik. Dermed kan vi ikke tage stilling til om sagsforløbet er i overensstemmelse med god forvaltningsskik. Dette vil Folketingets Ombudsmand eventuelt kunne tage stilling til. Endelig kan vi ikke tage stilling til privatretlige spørgsmål, f.eks. om en vejberettiget har benyttet vejen til færdsel, der ikke er i overensstemmelse med vejretten. Reglerne om istandsættelse af private fællesveje på landet Kommunen skal afholde vejsyn, hvis en vejberettiget anmoder om det, fordi vejen ikke er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, og eksisterende bestemmelser om vejens vedligeholdelse mv. er utilstrækkelige til dette formål. Dette følger af privatvejslovens 15, stk. 1. Det er kommunen, der bestemmer, om og i givet fald hvordan vejen skal istandsættes, og eventuelt hvordan den i fremtiden skal vedligeholdes. Det fremgår af privatvejslovens 16, stk. 3, nr. 1-3. 1 Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje. Loven er trådt i kraft pr. 1. januar 2012. 2 Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008, med senere ændringer 3 Lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007.

3 af 7 De påbudte arbejder skal fordeles mellem de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen, medmindre der foreligger særlige aftaler eller andre bestemmelser om fordelingen. Det følger af privatvejslovens 17. Vores vurdering Overdragelse af arbejdsopgaver til kommunens administration Kommunalbestyrelsen for Kommunen er vejmyndighed for de private fællesveje i kommunen, jf. privatvejslovens 6. Vi har fra kommunen modtaget kopi af brev af 17. januar 2012 adresseret til dig fra borgmesteren med oplysning om, at vejsynet på F vej blev foretaget af kommunens administration. Kopi af brevet er vedlagt. Privatvejsloven indeholder ikke bestemmelser om, hvorvidt kommunalbestyrelsen kan overlade til udvalg eller forvaltningen at træffe afgørelser på sine vegne (delegation). Vi er bekendt med, at afgørelser vedrørende private fællesveje ofte træffes af forvaltningen. Hvordan kommunen tilrettelægger sin daglige opgaver, kan vi ikke tage stilling til. Ligesom der heller ikke findes krav om, at delegationen skal foreligge på en bestemt måde. Vejens status og vejret Kommunen administrerer vejen, som passerer over din ejendom, som en privat fællesvej. Dette begrunder den med, at vejen har indgået i tidligere udgiftsfordelinger, og at den tidligere ejer indgik i udgiftsfordelingerne. I 1983 fik ejeren nedsat sin andel af vedligeholdelsesudgiften til vejen. Kommunen henviser endvidere til, at beboerne nord for din ejendom er medlemmer af Vejlauget, der blev dannet i 1971, har benyttet vejen på din ejendom som adgangsvej til den offentlige vej F vej. Det afgørende for, om vejen er privat fællesvej, er om ejere af andre ejendomme har en ret til at bruge vejen på ejendommen. Om det er tilfældet, er et (privatretligt) spørgsmål, som ejerne af arealet og de, der mener at have ret til at benytte vejen (vejberettigede), må blive enige om. Hvis det ikke er muligt, kan kun domstolene afgøre spørgsmålet. Dokumentation for vejret kan foreligge som en tinglyst servitut på vejejerens ejendom, ved vejejerens anerkendelse af vejretten eller være fastslået i en dom. Der er ikke i privatvejslovens afsnit II krav om, at private fællesveje på landet skal være optaget på en vejfortegnelse. Kommunens interne fortegnelse er ikke det endelige bevis for en vejs retlige status som privat fællesvej. En vej eller dele af vejen er således kun privat fællesvej, hvis der til vejen eller dele af denne er knyttet vejrettigheder, der medfører, at vejen tjener som færdselsareal for anden ejendom i særlig eje.

4 af 7 Privatvejsloven indeholder ingen bestemmelser om, at en vejret skal være tinglyst, eller at et vejudlæg skal være optaget på matrikelkortet - og en vej, der er optaget på matrikelkortet er heller ikke nødvendigvis en privat fællesvej. Det kan ikke lægges til grund, at vejen på din ejendom ikke er privat fællesvej, fordi den ikke fremgår af matrikelkort. Om F vej eller dele af denne - stadig er en privat fællesvej, afhænger af, om vejretten efter kommunens tidligere afgørelse er bortfaldet på privatretligt grundlag. Spørgsmålet, om dette er tilfældet, er et privatretligt anliggende mellem de private parter. Hverken kommunen som vejmyndighed eller Vejdirektoratet som klagemyndighed kan tage stilling til, om der i dag eksisterer de nødvendige vejrettigheder til F vej. Hvis der opstår tvivl mellem dig som vejejer og eventuelle vejberettigede f.eks. vejlaugets medlemmer om hvorvidt disse har en vejret, skal spørgsmålet afgøres af domstolene. Vi mener dog, som sagen er oplyst, at kommunen kan administrere F vej som en privat fællevej, indtil en eventuel domstolsafgørelse, der tager stilling til en ændret vurdering af vejretten. Dette skyldes, at der foreligger afgørelser om istandsættelse af vejen inkl. den del af vejen, der ligger på din ejendom, samt at den tidligere ejer af din ejendom har accepteret, at der er tale om en privat fællesvej Vejsynet Du skriver, at kommunens behandling af sagen er i strid med god forvaltningsskik, herunder at der burde have været en politiker med ved vejsynet. Kommunen indkaldte til vejsynet den 25. november og har annonceret om vejsynet den 29. november 2011. Vejsynet blev afholdt den 13. december 2011. Der er i privatvejslovens bestemmelser ikke krav om, at kommunen skal være repræsenteret af en kommunalpolitiker. I denne sag var kommunen repræsenteret ved vej- og driftschefen fra kommunens administration. Dermed har vi ikke grundlag for at kritisere kommunen for manglende repræsentation ved afholdelsen af vejsynet. Det fremgår af sagen, at vejens status blev drøftet ved vejsynet. Spørgsmålet er inden vejsynet blevet skriftligt drøftet i korrespondance mellem dig og kommunen. Vi forstår sagen således, at der ikke er bragt nye faktuelle oplysninger ved vejsynet, som ikke har været fremme i forbindelse med korrespondancen. På den baggrund mener vi, at vejsynet er afholdt i overensstemmelse med privatvejslovens bestemmelser.

5 af 7 Om kommunen i øvrigt har handlet i overensstemmelse med god forvaltningsskik, kan som vi som nævnt ovenfor ikke tage stilling til. Udgiftsfordelingen En fordeling af udgifterne på baggrund af de vejberettigedes brug af vejen må nødvendigvis bero på et skøn, medmindre der foreligger en særlig overenskomst om fordelingen af udgifterne. I forbindelse med kommunens afgørelse af 13. december 2011 har den henvist til fordelingsnøglen af 14. december 1983 for så vidt angår fordelingen af udgifterne til istandsættelsen af vejen. Din ejendom indgår i kommunens afgørelse af 13. december 2011 med en part for istandsættelse af vejen. Vi forstår imidlertid sagen således, at dine udgifter vil blive afholdt af vejlauget. Vi har på baggrund af sagens oplysninger ikke grundlag for at mene, at kommunen med sin afgørelse har varetaget ulovlige eller usaglige hensyn. Vores udtalelse af 22. oktober 2008 Vi mener ikke, at vores ovennævnte udtalelse er sammenlignelig med denne sag. Det skyldes, at udtalelsen vedrører spørgsmålet om ejeren af en ejendom, hvorpå der er en privat fællesvej, skal acceptere, at vejen bliver udvidet i bredden. Dette er ikke tilfældet i denne sag, idet kommunen ikke har truffet afgørelse om noget sådan på din ejendom, jf. nedenfor. Udvidelsen af vejen Kommunen har oplyst, at den har lagt grus i rabatten langs asfaltkanten i den side af vejen, der vender væk fra din ejendom og ud på en ejendom, som du ikke ejer. Vi forstår sagen således, at der ikke har været klaget over dette fra ejeren. Dermed kan vi ikke tage stilling til dette. Matrikulære forhold mellem matrikelnumrene. Vi forstår bemærkningerne i kommunens notat af 10. november 1983 om de matrikulære forhold mellem matr. numrene således, at dette ikke har relation til, om der er en vej, men om skelgrænsen mellem ejendommene. Dermed har dette ikke betydning for om vejen er i god og forsvarlig stand. Betydning af skiltningen om blind vej og den offentlige vej Du skriver, at vejen ikke kan være en privat fællesvej, fordi der er opsat et skilt om, at vejen er blind.

6 af 7 Ved private fællesveje forstås veje, gader, broer og pladser, der ikke er offentlige veje 4, og tjener som færdselsareal for en anden ejendom end den ejendom, som vejen ligger på. Det er endvidere en betingelse, at ejendommene ikke ejes af samme person/personkreds, jf. privatvejslovens 2, stk. 1. At vejen ender blindt er således uden betydning for vejens retlige status. Skiltningen er en orientering til trafikanter om, at der ikke kan ske gennemkørsel ved at benytte vejen. Begrundelsen for hvorfor den offentlige vej F vej kun er offentlig de første 1000 meter er ikke relevant for vores vurdering i denne klagesag. For så vidt angår spørgsmål om begrundelsen for, at kommunevejen stopper ved din ejendom, skal vi henvise dig til kommunen som vejbestyrelse for den offentlige vej. Om magtfordrejning Magtfordrejning er en såkaldt tilblivelsesmangel, som består i, at forvaltningen forfølger ulovlige formål med en skønsmæssig beføjelse. I vurderingen, af om en forvaltningsmyndighed har udøvet magtfordrejning, indgår, om forvaltningens afgørelse er båret af usaglige hensyn. Det vil sige, om forvaltningen har lagt usaglige hensyn til grund for sin afgørelse. Kommunen har oplyst, at vejchefens tidligere ejerskab af et sommerhus i området ikke har haft betydning for påbuddet om istandsættelse af vejen. Vejen blev som nævnt administreret som en privat fællesvej, før vejchefen købte sit sommerhus, og inden han blev ansat i kommunen. Vi forstår sagen således, at han solgte sit sommerhus, før kommunen indkaldte til vejsyn den 25. november 2011. Det fremgår af sagen, at kommunen har krævet vejen istandsat af hensyn til de vejberettigedes brug. Vi mener ikke, at kommunens afgørelse er båret af usaglige hensyn at vejen er istandsat af hensyn til en ansat i kommunen men af hensyn til de vejberettigedes brug af vejen. Kommunens afgørelse er derfor ikke udtryk for magtfordrejning. Inhabilitet? Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende har en særlig personlig eller økonomisk interesse i en sags udfald, eller hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. Det fremgår af forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 1) og 5). 4 Jf. lovens 1

7 af 7 Formålet med bestemmelsen er at forebygge konkrete afgørelser af usaglig karakter som fremmes af de personlige interesser. Forvaltningslovens regler om inhabilitet gælder for sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed. Desuden skal der være grundlag for at antage, at interessen indebærer fare for, at afgørelsen af sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn. Om dette er tilfældet afhænger af en konkret vurdering. Heri indgår navnlig styrken af den pågældende interesse, forvaltningsorganets og afgørelsens karakter og den pågældende persons funktion i forbindelse med sagens behandling. Det følger af forvaltningslovens 3, stk. 2. Vi kan konstatere, at kommunen har overholdt procedurebestemmelserne i privatvejslovens 15 og 16 og de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder forvaltningslovens 19 og 21 om partshøring og retten til at udtale sig, inden den endelige afgørelse træffes. Henset til at vejchefen ikke ejede et sommerhus i området på tidspunktet for afholdelsen af vejsynet, har vi ikke grund til at tro, at der har været tale om inhabilitet, jf. forvaltningslovens 3. Der er således ikke tale om, at han har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagen eller et nærtstående familiemedlem har en sådan interesse. Vi derfor ikke grund til at tro, at der har været tale om inhabilitet, jf. forvaltningslovens 3, stk. 1. Konklusion Kommunens afgørelse om istandsættelse af den private fællesvej F vej er lovlig. Vi foretager os ikke mere i sagen. Frist for anlæggelse af sag ved domstolene Hvis du ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 7, stk. 6, 2. pkt.