Varm mælk på farten En ny opsigtsvækkende sutteflaske er kommet på markedet. To danske fædre, Rasmus H. Schmiegelov og Nikolaj Leonard-Hjort står bag, og har valgt RK Plast i Skive som producent. Sutteflasken er speciel, fordi den kan opvarme 180 ml. mælk op på 4 minutter vel at mærke uden nogen form for strøm. Hemmeligheden er en organisk varmepatron bestående af salt og vand. Ingen ledninger, ingen strøm og ingen begrænsninger. Ideen bag sutteflasken er også, at den nybagte familie lettere skal kunne leve en aktiv og mobil tilværelse. Plast2009 plastindustrien i danmark 2009 D R S KO N C E RTS A L H E LT T Æ T P Å Plast og klima Plast2009 udgives af Plastindustrien i Danmark LÆS mere SIDE LÆS mere SIDE 3 8 3 8 En stejl nedtur Læs lederen på side 3 Nærkontakt med de unge Læs mere på side 8 Nørre Voldgade 48 1358 København K Tlf.: 3330 8630 e-mail.: pd@plast.dk www.plast.dk Ansvarshavende redaktør: Direktør, Peter Skov Redaktør: Charlotte Bengt Grafisk design: Makalhof Repro, Jonas Nilsson 10 L Æ S m e r e S I D E 10 Grøn smiley til plastindustrien Læs mere på side 10 Plastindustrien i Danmark
www.plastogklima.dk En stejl nedtur Plastindustrien sætter nu spotlight på klimadagsordenen med en ny hjemmeside om klima og plast. Den bliver en videnbank om det positive, plast gør for klimaet. Anledningen er stigende interesse i klimaspørgsmål herhjemme på grund af COP 15. Forbrugere finder deres viden på Internettet, og googler man ordet klima, får man over 44 millioner hits. Derimod overrasker det mange, at plastmaterialer og klimaforbedringer går hånd i hånd. Derfor har Plastindustrien valgt at lancere hjemmesiden www.plastogklima.dk Den skal være videnbank for danskere, som søger information om plast og klima. Siden indeholder fem væsentlige emner om plast i relation til klimaet, hvor de hårde fakta kan forenes med fordybelse i interessante cases. Den nødvendige og besparende plast Mange forbrugere tænker ikke over, at populære, energibesparende produkter og bæredygtighed i hverdagen ville være umuligt uden plast, og at plastmaterialet undergår en rivende udvikling til gavn for mennesker og miljø. Det er på grund af plastens egenskaber, at fødevarespild kan minimeres, og plasten gør energiproduktion fra sol, vind og vand til en mulighed. Og ifølge EU er det især inden for transport og energi, at en øget indsats og teknologiudvikling vil hjælpe klimaet afgørende. Energiforbruget giver nemlig anledning til ca. 80 % af EU s udledning af drivhusgasser. Det lyder for mange paradoksalt, at plast er en vigtig del af løsningen på klimaproblemet. Men når man klikker sig ind på den nye hjemmeside, bliver man klogere på, hvorfor netop plasten bidrager til at nedbringe både ressourceforbruget og CO 2 -emissionerne. I fjerde kvartal 2008 blev konjunkturerne sendt på den mest stejle nedtur, vi har oplevet ikke blot i mands minde, men i generationer. Mange havde allerede konstateret en vis svækkelse i markedet, men efter Lehman Brothers gik konkurs og det globale sammenbrud i den finansielle sektor, gik det rigtigt stærkt, og markedet har været surt siden. Alle berørt af krisen Ingen kan sige sig fri for at være berørt af krisen, men heldigvis er ikke alle dele af den plastforarbejdende industri lige hårdt ramt. Og på trods af de mørke udsigter, så skal vi huske, at der efter en nedtur altid kommer en optur. Det tilsiger al hidtidig erfaring os. Udfordringen er derfor hurtigst muligt at tilpasse vores kapacitet til markedet og samtidig være klar, når opturen forhåbentlig snart kommer. Vi skal nok komme igen. Personligt tror og håber jeg, at mange i Plastbranchen kommer hurtigere igennem krisen end tilfældet er i andre brancher. Vi skal stadig udvikle os Derfor betyder krisen ikke, at behovet for at udvikle vores virksomheder sættes på hold. Vi skal stadig være innovative i bredeste forstand, vi skal stadigvæk bruge uddannet arbejdskraft, overholde de mange regler om miljø, arbejdsmiljø og fødevarer og holde skarpt øje med nye initiativer, der negativt berører vores branche som eksempelvis energiafgifter på produktionsprocesser. Plastindustrien bistår Jeg mener derfor, at Plastindustrien i Danmark spiller en vigtig rolle, også i modgangstider. Både for at løse de mange opgaver, der bedst løses i fællesskab. Men også for at understøtte det branchenetværk, der kan gøre det lidt lettere at drive sin virksomhed helskindet gennem krisen. Jeg vil derfor opfodrer til, at branchen bakker op bag foreningen, som man har gjort det i over 60 år, for vi står stærkere sammen. Med venlig hilsen Formanden fik Plastprisen Hans Ulrich, Fabrikant, Ulfoss Plastic A/S Formand for Plastindustrien 3 2 Koncerthuset i DR Byen DR s koncerthus i Ørestaden er pakket ind i næsten transparent, blå polyesterdug, der sidder 2 meter fra den indre facade. Polyesterdugen er tilpas gennemsigtig til, at man aner betonkonstruktionen indenunder, men samtidig så tæt, at den kan bruges som lærred. Plastdugen lyses op om aftenen i forbindelse med koncerter og arrangementer. Så er der 14.000 kvm. lærred i plast. Som en kæmpeoverraskelse for ham selv gav Plastindustrien årets Plastpris 2008 til formanden for foreningen, Hans Ulrich, Ulfoss Plastic A/S. Begrundelsen gav foreningens næstformand, Ole Arenfeldt, Wavin: Du været en enestående repræsentant for branchen, og i de seneste 18 år har du som bestyrelsesmedlem, og siden 2005 som bestyrelsesformand, påvirket os alle med dit engagement og din kærlighed for branchen. Hans Ulrich fyldte 60 i 2008 og kunne samtidig fejre sit 40 års jubilæum! Det kan lade sig gøre, hvis man starter tidligt nok.
Netværksdag med inspiration til bedre bundlinje Plastindustriens designklub en holdbar succes 4 Plastindustriens Netværksdag i november 2008 var en stor succes. Plastindustrien vil følge op med at invitere medlemsvirksomhederne med i løsningsorienterede netværksgrupper i 2009. Krisen skærper behovet for fokusering på, hvor der tjenes penge, og hvordan markedet angribes, når konjunkturen svinger opad igen. Recessionen og for mange røde tal skærper virksomhedernes kamp om kunderne samtidig med, at ordrebogen skrumper ind og kunderne kræver lavere priser. Denne problemstilling var på dagsordenen i et nyt initiativ i Plastindustriens regi Plastindustriens Netværksdag. På selve netværksdagen i november 2008 tog direktører fra forskellige virksomheder udgangspunkt i konkrete cases og diskuterede sig frem til mulige løsninger på problemerne med manglende indtjening og lønsomhed. De blev provokeret og sekunderet af Anders Drejer, professor i strategi og forretningsudvikling på Århus Business School. Tab på 80 % af kunderne Erfaringerne viser, at mange virksomheder har et uklart billede af de reelle omkostninger ved at fremstille og levere produkterne. Det er ikke usædvanligt, at der tabes på 80 % af kunderne, fordi rabatter gives for tilfældigt, og ofte til kunder man reelt ikke tjener på. Omvendt kunne en casevirksomhed vise, at man gennem fokus på de bedste kunder og skalerbare omkostninger kan vende røde tal til et positivt resultat på bare 6-8 måneder. Netværksdagen gav deltagerne stor inspiration og lyst til at arbejde i mindre netværk, hvor målet er at lære af de bedste og af hinanden for at styrke salg og lønsomhed. Derfor tilbyder Plastindustrien i 2009 medlemsvirksomhederne at gå sammen i mindre netværksgrupper med egne problemstillinger og løsninger. Grupperne bistås af en erfaren konsulent. LØSNING Afklar hvilke kunder der tjenes på og hvorfor? Skaf dig af med dårlige kunder og fokuser på de bedste Opsøg flere af de gode kunder Sælg løsninger ikke produkter Sæt pris på løsninger og service Hav en klar prisstruktur Beløn kun sælgeren for salg, der bidrager positivt på bundlinjen plastindustrien i danmark 2009 I over 10 år har Plastindustriens Designklub været datingklub for designere og virksomheder til velbesøgte arrangementer over hele landet. Samarbejdet mellem de vidt forskellige dele af plastbranchen og designverdenen er tit startet i en kaffepause under et virksomhedsbesøg. Kaffepauserne er faktisk ofte noget af det allervigtigste ved arrangementerne, udtaler industriel designer, Eskil Højland, der er formand for Designklubben. Temadagenes deltagere har gentagne gange bekræftet, at muligheden for at netværke på tværs er med til at motivere det flittige fremmøde. Vær så god at sidde I efteråret 2008 var møbeldesign på dagsordenen i klubben, og møbelfabrikken Fritz Hansen A/S lagde hus til. Udover produktionen af de velkendte designklassikere i træ og metal, benytter virksomheden også flittigt plastmaterialer til de nyeste designs. Designklubbens møde havde temaet Møbler, Plast og Globalisering, hvor en sagkyndig i virksomhedens produktion gav en faglig gennemgang af produktionsmetoderne. Den klassiske møbelvirksomhed benytter flere forskellige forarbejdningsprocesser som sprøjtestøbning, rotationsstøbning og blæsestøbning. Designklubben oplever altid at blive budt hjerteligt velkommen på de virksomheder, man besøger. Udbrede faglig viden om plast Når klubben mødes, giver det altid anledning til debat om materialeanvendelser og produktionsmetoder. Det er filosofien bag Designklubben: At udbrede faglig viden om plast til de mange dygtige designere, vi råder over herhjemme. Vi vil gerne have plastvirksomheder, der benytter designere og designere, der benytter plast. En flok opmærksomme tilhørere lytter til en forklaring om produktionsmetoder. Produktchef hos Fritz Hansen A/S, Niels Hamilton Ferguson fortæller. 5 Krisen skærper behovet RIN er produceret af Fritz Hansen for fokusering på, hvor der tjenes penge og hvordan markedet angribes...
REACH er en gigantopgave Vi når målet om genanvendelse REACH stiller nye krav til samarbejdet mellem leverandører og brugere af kemikalier. Fra 1. december 2008 blev det forbudt at anvende et kemikalie, der ikke er enten præ-registreret eller fuldt registreret i EU s nye kemikalieagentur i Helsinki. Plastvirksomheder, der bruger kemikalier eller kemiske produkter, skal derfor være sikre på, at den leverandør, man benytter, har registreret kemikalierne. Arbejdet er faktisk lige begyndt REACH er først fuldt indfaset i 2018. De kommende år byder derfor på nye fælles udfordringer for både råvareleverandørerne og plastvirksomhederne. Plastvirksomheder modtager fremover nye sikkerhedsdatablade fra leverandøren med konkret information om, hvordan det kemiske stof må bruges for ikke at skade miljø og sundhed. Er virksomhedens brug af kemikaliet ikke dækket, har man pligt til selv at udarbejde kemikalierapporter og sikkerhedsdatablade. Kemiske stoffer må kun markedsføres i EU, hvis de er enten præ-registrerede før 1.12. 2008 eller hvis de er fuldt registreret. 65.000 virksomheder har præ-registreret 146.000 kemiske stoffer hos EU s kemikalieagentur i Helsinki. Plastrelevante stoffer på kandidatlisten Alt tyder på, at vi nåede EU-målsætningen om genanvendelse af plastemballage i 2008. Plastindustrien har i så fald i samarbejde med bl.a. miljøministeriet øget genanvendelsen af plastemballage fra 6-7 % i 1994 til de krævede 22.5 % i 2008. Det er sket til lave omkostninger sammenlignet med de øvrige medlemslande. I de fleste europæiske lande er der indført kostbare, duale indsamlingssystemer, hvorimod vi herhjemme har løst opgaverne i samarbejde mellem myndigheder og erhvervsliv. Det har betydet, at kommunerne har spillet en hovedrolle, understøttet af forskellige initiativer fra erhvervslivet. Det har tilsyneladende ført til målet. Behov for nye initiativer Hold Danmark rent Plastindustrien er blevet partner i Hold Danmark Rent. Formålet er at holdningspåvirke danskerne til at tænke sig om, før de smider affald fra sig i byen eller i naturen. Fonden vil aktivere danskerne gennem aktioner. Danmarks Naturfredningsforening afholder landsdækkende indsamlinger af henkastet affald. I 2006 fandt man 87.000 dåser og 20.000 plastflasker! Det er rigelig grund til, at plastindustrien også bidrager til at gøre Hold Danmark Rent til en succes. Kandidatlisten Fire kemikalier, der har betydning for plastmaterialer, er optaget på REACH-kandidatlisten. Det betyder, at de anses for særligt miljø- og sundhedsmæssigt problematiske, og derfor skal brugen af dem begrænses. Listen bliver med tiden udbygget med nye stoffer. Bromeret flammehæmmer: HBCD DEHP DBP BBP Find information om stofferne på www.plast.dk/kandidatstoffer En række initiativer har været med til at promovere tanken om, at den rene plastfolie bør sorteres til genanvendelse. Man var i 2006 i en kritisk fase, hvor der opstod tvivl om, at målsætningen kunne nås, og der blev derfor søsat flere nye initiativer, der efter alt at dømme har virket efter hensigten: Plastvirksomheder skal informere kunderne, hvis virksomhedens produkter indeholder et af stofferne på kandidatlisten. Læs mere på www.plast.dk. Ekspertisen samlet ét sted Plastindustrien gør det nemmere for medlemmerne at leve op til de komplicerede REACH regler. Vi tilbyder ekspertise om REACH og kemikalier via vores hjemmeside, i workshops, erfa-grupper og i konkret rådgivning over telefon eller mail, lover chefkonsulent Helle Fabiansen. 6 En stor kommunikationskampagne Retur med plasten opfordrede erhvervslivet til at leve op til løfterne i aftalen mellem industrien, kommunerne, handelen og miljøministeriet. Nye krav om indsamling af flasker og dunke fra husholdningerne og pant på mineralvandsflasker har også bidraget. Krisen truer genanvendelsen Der foreligger endnu ikke en endelig rapport, der bekræfter, at målet er nået, og den økonomiske lavkonjunktur kan desværre true de gode resultater, da prisen på plastaffald er røget ned mellem gulvbrædderne. Men erfaringerne viser, at et konstruktivt samarbejde kan føre vidt, når miljøopgaver skal finde en fornuftig løsning. Miljøministeren Troels Lund Poulsen var selv i gang ved lanceringen af fonden, Hold Danmark Rent, som Plastindustrien støtter. 7
Nærkontakt med de unge Plastmageruddannelsen tilpasset virksomhedernes behov Siden 2000 har Plastindustrien aktivt søgt kontakt med de unge ad mange kanaler: Plastens skoledag, spændende pjecer, konkurrencer, Elev i Praktik, uddannelsesmesser og kampagner via plakater og sjove og flotte radio- og tv-spots. Men kan vi blive bedre? Det har Ziirsen Research undersøgt, og vi går nu efter nærkontakt med de unge. Flere Plastmagere Vi har heldigvis fået fat i flere unge til plastmageruddannelsen, men vi vil op på 150 uddannede årligt, fordi plastindustrien herhjemme skal leve af et højt kompetenceniveau. Der uddannes kun nye plastmagere, hvis branchen aktivt er med til at tiltrække elever til faget, og tilbyder dem elevpladser. Taxameterbetaling er en effektiv regulering af uddannelsestilbudet: Ingen elever = ingen uddannelse! Tag en plastmagerelev! Jeg opfordrer branchens virksomheder til at tage flere elever og uddanne flere plastmagere, så vi styrker vores kompetencer så vi er godt forberedte til fremtiden. Ingen tror vel på, at krisen tager nær så lang tid, som det gør at uddanne en dygtig plastmager, udtaler adm. dir. Jens Uhl Nielsen, der er formand for Plastindustriens Uddannelsesudvalg. For at imødekomme virksomhedernes stigende behov for fleksibel produktion med mindre seriestørrelser er plastmageruddannelsens indhold justeret. Det er Plastindustrien, der sammen med 3F er ansvarlige for uddannelsens indhold. Ifølge den ny bekendtgørelse for faget skal plastmagereleverne nu også lære at arbejde med periferiudstyr til plastproduktion, dvs. robotter, så deres færdigheder styrkes på dette område og det teknisk faglige niveau øges. For at kunne leve op til de nye krav, har Den Jydske Haandværkerskole netop fået installeret en 6-akset robot, der velvilligt er udlånt af Lego. Den skal nu skal indgå i undervisningen. Stor interesse for plast i folkeskolen Det kan en plastmager Indkøre Optimere Kvalitetssikre Problemløsning Organisere Den nye hjemmeside er smækfyldt af information om plastmageruddannelsen Afprøvet målemetode Ziirsen Research er anerkendt for deres analysemetoder: 50 grundige telefoninterviews og 12 personlige interviews af lige mange unge, der henholdsvis har valgt eller fravalgt plastmageuddannelsen, gav bemærkelsesværdige resultater. Der skal nærkontakt med de unge til og helst fra ung til ung. Der skal også gives helt konkret information om uddannelsen, skolen, karrieremulighederne, løn og om videreuddannelse. Nye initiativer I samarbejde med Den jydske Haandværkerskole satser vi derfor nu på en helt ny hjemmeside, ny informationspjece og besøg på folkeskoler og efterskoler. Vi satser på, at en ung plastmagerelev kommunikerer med de unge. Også vejlederne informerer vi om vores tilbud. For at tænde folkeskoleelever på at få en uddannelse indenfor plast, har Plastindustrien i 2008 afholdt kurser med virksomhedsbesøg for landets kemi- og fysiklærere. Kurserne har været et tilløbsstykke. Lærerne har brug for den viden og inspiration, kurserne har givet dem til undervisningen derhjemme. Mange lærere har aldrig været på en plastvirksomhed og en lærerkommentar var: Det er utrolig spændende at se de store maskiner omforme plastgranulatet til flotte, færdige produkter, og det kræver stærke færdigheder at kunne betjene computerstyringen af maskinerne. Besøg på Baylab Som led i charme-kuren vendt imod skolerne, blev 20 lærere inviteret på besøg hos Bayer i Leverkusen, hvor de selv kom på skolebænken igen i Baylab, der er Bayers berømte elevlaboratorium. For at forfølge resultaterne af sidste års succesrige besøg hos Bayer, bliver besøget i år udloddet som gevinst i en konkurrence for landets folkeskoler. Sideløbende afholdes de populære kurser fortsat for kemi- og fysiklærerne i hele Danmark. 8 9
Grøn smiley til plastens arbejdsmiljø Forsikringsaftalen under luppen 2008 var året, hvor alle plastvirksomheder fik screenet arbejdsmiljøet. Og arbejdsmiljøet i plastindustrien har det godt. Hele 82 % af de screenede virksomheder har i dag en grøn smiley, med eller uden krone, som symbol på, at langt de fleste har styr på arbejdsmiljøet. Vejledning hjælper Mange medlemmer har fundet god hjælp i Plastindustriens screeningsvejledning til at få styr på arbejdsmiljøet forud for Arbejdstilsynets screeningsbesøg. Der er god økonomi i et godt arbejdsmiljø. En arbejdsulykke koster i gennemsnit arbejdsgiveren 32.000 kr. Kommer Arbejdstilsynet på besøg og konstaterer overtrædelser af arbejdsmiljøloven koster det typisk mellem 10.000 og 40.000 kr. afhængig af overtrædelsens karakter. Plastindustrien vil derfor hjælpe medlemmerne til et endnu bedre arbejdsmiljø til glæde for ansatte og virksomheden selv. Plastindustrien fortsætter derfor med at udgive vejledninger med anvisninger og praktiske råd, som kan bruges som guide til at finde vej gennem junglen af regler på arbejdsmiljøområdet. Fokus på ulykker og kemi En kampagne med fokus på knivskader samt rene og ryddelige gulve skal nedbringe antallet af ulykker i plastvirksomhederne. Plastindustrien udgiver i samarbejde med I-BAR en vejledning om sikkerhedsog sundhedsforhold for reparatører af plastforarbejdningsmaskiner med fokus på de 20 mest anvendte plastråvarer. STATISTIK Screening i plastvirksomheden Smiley Antal virksomheder % 30 7 303 75 36 9 37 9 I alt 406 100 Kilde: www.at.dk, februar 2009 plastindustrien i danmark 2009 Forsikringsudvalget har bedt forsikringsmæglerne AON vurdere den forsikringsaftale, som Plastindustrien har haft med Topdanmark gennem mange år. Eksperternes vurdering er, at aftalen er prissat konkurrencedygtigt. Forslag til yderligere forbedringer drøftes nu med Topdanmark, hvor en mulighed er at danne et captive. Et captive er et forsikringsselskab, ejet af forsikringstagerne selv. Det har eksempelvis træbranchen gjort med held. Fornuftigt præmieniveau Bedømt på skadesforløb og præmieindbetaling viser beregningerne, at præmiebetalingen er fornuftig. Der er mulighed for nogle præciseringer i aftalen for så vidt angår f.eks. produktansvar. Forslagene drøftes i forsikringsudvalget, hvor der sidder repræsentanter for Topdanmark og Plastindustrien. Hvorfor overveje et captive? Et captive har vist sig at rumme fordele både for store koncerner og for grupperinger af virksomheder. Det skyldes dels helt kontante fordele i form af lave udgifter til reassurance og højere renteindtægter samt mindre udgifter til nytegning. Men et captive viser sig også at føre til lavere skadesfrekvens, fordi en typisk lidt højere selvrisiko og udsigten til en tilbagebetaling af for meget indbetalt præmie, øger forsikringstagernes opmærksomhed på forebyggelse. FAKTA Fakta om Sundhedssikringen I 2008 dækker Sundhedssikringen op til 856.000 kr., i samme kalenderår, og op til 2.568.000 kr. i alt. Da Sundhedssikring tilbydes alle medarbejdere i virksomheden, bliver medarbejderen ikke beskattet af betalingen. Virksomheden kan til gengæld fratrække betalingen som en driftsudgift. Sundhedssikring dækker: Undersøgelser Forundersøgelser Indlæggelse, operation og medicin Visse kosmetiske behandlinger Genoptræning og rekreation Afvænning for alkohol, ludomani eller spiseforstyrrelse Behandling hos psykiater og psykolog Akut krisehjælp plastindustrien i danmark 2009 Plastindustriens arbejdsmiljø skal være helt i top Tilbud om sundhedssikring Mange medlemsvirksomheder har allerede tegnet sundhedssikring for deres medarbejdere, så medarbejdere får adgang til at benytte private hospitaler og klinikker, når de rammes af sygdom. Det giver fordele for alle parter. Topdanmark tilbyder nu en konkurrencedygtig Sundhedssikringsordning til Plastindustriens medlemmer. 10 11
Bioplast bydes velkommen Emballagenetværket holder dig ajour Udviklingen af plast lavet af biomasse tager fart. Plastindustrien hilser bioplast velkommen i familien af plastråvarer. Bioplast kan gøre os uafhængige af fossile råvarer og reducere CO 2 udslippet. Der er et stort potentielt marked og prisen kommer ned på sigt. Biomassen skal bruges effektivt Biomasse bør udnyttes til formål, der giver størst miljø- og samfundsmæssig værdi. Bruges biomassen til fremstilling af polyethylen, udnytter man værdien af biomassen tre gange bedre, end hvis man bruger biomassen til brændstof. Til transport og opvarmning kan vi i stedet udnytte andre klimavenlige energiformer. Fra biomasse til alle typer af plast Biomasse bruges til at fremstille helt nye polymerer som PLA (PolyLacticAcid), men biomassen kan også bruges til at fremstille de polymerer, vi allerede benytter i dag både basisplast som PE og PP og mere avanceret teknisk plast. Stort marked for bioplast, og prisen kommer relativt ned i takt med større anlæg Danske virksomheder som NOVOZYMES og Topsøe er i front i udviklingen af metoder til at omdanne biomasse til alle typer af polymerer. Perspektivet er, at ikke kun majs, sukkerrør og andre spiselige afgrøder kan anvendes til fremstilling af plast. Også biomasse i form af affaldsmateriale fra landbrugsproduktion og specialafgrøder kan benyttes som råvarer. Emballagenetværket er et netværk, som kan reagere hurtigt og målrettet på givne behov. Siden Emballagenetværkets etablering i 2004 har 81 personer fra 52 medlemsvirksomheder tilmeldt sig. Netværket er medlemmernes rådgivnings- og oplysningsforum. Her kan man som medlem få svar på spørgsmål og hvis Plastindustriens eksperter ikke kender svaret så kender vi garanteret en, der så kan hjælpe dig. Netværket bliver brugt til løbende at opdatere om ændringer i dansk og fælles EU-regulering vedrørende materialer og genstande bestemt til at komme i kontakt med levnedsmidler. Plastindustriens europæiske netværk Via Plastindustriens stærke netværk til danske myndigheder og eksperter i EU-systemet har vi mulighed for at følge forhandlinger i Bruxelles tæt. Og vi kan også via netværket fortælle, hvor udviklingen går hen. Parallelt hermed samarbejder vi med vores europæiske søsterorganisationer (EuPC og PlasticsEurope) for sammen med dem at påvirke udviklingen i den ønskede retning. Det har især betydning ved større lovmæssige ændringer, hvor EU-processen kan tage flere år. Flere mødeformer Emballagenetværket afholder faglige møder efter behov og en årlig temadag. Ad hoc-møderne bruges til at orientere om specifikke faglige problemstillinger og faglig diskussion i en fortrolig kreds f.eks. da bestemmelser om egenkontrolsystemer blev indført. Til det årlige temamøde samler vi de forskellige stakeholdere og får belyst og diskuteret aktuelle temaer med vores danske og udenlandske kontakter. Emballagenetværket sikrer 52 medlemsvirksomheder opdateret information Stort potentielt marked Plastindustrien tror på, at bioplast rummer en stor fremtid for dansk plastindustri. Der er nemlig et potentielt stort marked for bioplast, og prisen kommer relativt ned i takt med, at større anlæg og ny teknologi introduceres. Men det er ikke bionedbrydelighed, der er målet. Vi skal kunne bruge plasten til de samme formål som vi kan nu, og vi skal kunne genanvende den. Dansk bioplastnetværk Plastindustrien deltager i et bioplastnetværk med forskere, landbrug, kommuner og regioner. Det har til opgave at udvikle erhvervsmæssige muligheder og perspektiver ved produktion og anvendelse af bioplast i Danmark. Plastindustrien var sammen med NOVOZYMES vært for et velbesøgt seminar om bioplast. 125 deltagere mødte i vinter op på DTU for at drøfte bioplast som en bæredygtig og innovativ løsning. Videnskabsjournalisten Lone Frank var ordstyrer. 12 13
Temperaturen i Plastindustrien Plastindustrien er branchens netværk Finanskrakket og krisen i store dele af økonomien betød et stort omsætningsfald i fjerde kvartal i 2008 og et væsentligt lavere prisniveau for plastråvarer. Store dele af plastindustrien ventes fortsat at være under stærkt pres resten af 2009, men nogle virksomheder klarer sig godt trods krisen. Faldet er tilsyneladende fladet noget ud, i alt fald taler nogle økonomiske eksperter nu om et muligt opsving allerede i 2010. Voldsomt fald i råvaresalget I fjerde kvartal 2008 faldt efterspørgslen på basisplast som polyethylen og polypropylen med 25-35 % i forhold til efterspørgslen samme kvartal året før og i forhold til resten af 2008. Faldet i salg af råvarer har været det voldsomste i 35 år. Priserne blev halveret fra et niveau på omkring 1500 euro til 700 euro pr. ton. Salget af basisplast har taget fart igen i første kvartal af 2009, men ingen kan sige, om det skyldes, at pipelinen er tømt, og at det, vi ser, faktisk er en nødvendig genopbygning af lagre, efter lagrene har været kørt ned for at holde likviditeten hjemme i virksomhederne. For teknisk plast, der naturligvis også er ramt af krisen, ligger prisudsvingene kun på omkring det halve i forhold til basisplast. Eksperterne forventer ikke, at plastpriserne vil stige i 2009, hvor priserne i Europa i øvrigt ligger lavere end i USA og Asien. Totalt set regner råvareproducenterne med et fald i råvaresalget på 5 % i 2009 i forhold til salget i 2008. Stor variation i afsætningen Omsætningen er især faldet markant indenfor afsætning af delkomponenter og byggeprodukter. Samtidig rammer det mange virksomheder, der afsætter til det svenske og engelske marked, at der er lave kurser på svenske kroner og engelske pund, hvilket giver lave salgspriser omregnet til euro eller danske kroner. Indenfor byggesektoren ligger produktionen på indeks 50-60, og man har måttet afskedige mange medarbejdere for at tilpasse produktionskapaciteten. Mange virksomheder har også benyttet mulighederne for at gå på arbejdsfordeling og tilbyde medarbejderne relevant efteruddannelse. Krisen er ikke så hårdtslående på områder som legetøj og medicinsk udstyr og til dels emballage. Plastindustriens flagskib, LEGO, har efter et forrygende år i 2008 forsat en god prognose for salget i 2009. Og medicinsk udstyr og emballage er naturligvis ikke så følsomme over for konjunktursvingninger, da sygepleje og fødevareforbrug fortsætter trods krisen. En del tyder derfor på, at man har lov at håbe, at den danske plastforarbejdende industri har udsigt til at klare sig bedre gennem krisen end anden fremstillingsindustri. PE priser 1,600 1,500 2009 Plastics information Europe, Bad Homburg/Germany - www.pieweb.com Plastindustrien er organiseret som en netværksorganisation. Vi tilbyder vores medlemmer 15 forskellige plastrelevante netværk i form af sektioner og faglige ad hoc netværk. Samtidig tager vi som forening del i danske og internationale netværk. Plastindustrien er medlemsorganisation i DI - Organisation for Erhvervslivet, og foreningens plastforarbejdende virksomheder er også samtidig medlem af DI. Det indebærer, at Plastindustrien kan udnytte den betydelige ekspertise og gennemslagskraft, som DI har på en lang række erhvervspolitiske områder. Tæt internationalt netværk Internationalt har Plastindustrien et udbygget samarbejde med PlasticsEurope, der er råvareproducenternes europæiske organisation. Gennem samarbejdet har vi adgang til en stor videnbank om plast, og vi kan monitorere på forslagsstadiet den udvikling, der finder sted i EU, og som er særlig relevant for plastindustrien. Vi er også medlem af den europæiske paraplyorganisation for plastforarbejdende industri, EUPC, og 8 europæiske organisationer for delbrancher under denne paraply. Plastdagen Plastindustrien afholder hvert år en Plastdag i maj måned, hvor et aktuelt emne bliver taget op til debat. I 2008 var temaet Fremtiden og Plast. To hundrede repræsentanter fra branchen deltog. Et godt spørgsmål! 15 Der er ikke markante udsving i antal indkøbte maskiner og udstyr i forhold til 2007. EUR/t 1,400 1,300 1,200 1,100 1,000 900 800 700 2007 Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 2008 Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 2009 Feb Mar 14 Øverst fra venstre mod højre: Tidl. Adm. direktør Jens Bornstein Færch Plast A/S (udtrådt af bestyrelsen) Adm. direktør Peter Skov Plastindustrien i Danmark Regional director Jan-Erik Johansson PlasticsEurope Adm. direktør Frank Gad SP Group A/S Adm. direktør Søren Ulstrup Ulstrup Plast A/S Direktør Eddie Oswald Arburg A/S Vice President Anders N. Ravnskjær LEGO Koncernen Nederst fra venstre mod højre: Fabrikant Henrik Thorning Fiberline Composites A/S Direktør Jens Uhl Nielsen DKI Plast A/S Adm. direktør Ole Arenfeldt Jensen Wavin A/S Fabrikant Hans Ulrich Ulfoss Plastic A/S Jan Schäfer SABIC Nordic A/S Vice President John Søndergård Coloplast A/S