af de enkelte regioners større varslede afskedigelser siden 1996, hvor man indførte nye regler for virksomhedernes varslinger.

21. JANUAR 1999 1 LEDIGHED Især i de jyske industri-regioner varslede virksomhederne i 3. og 4. kvartal 1998 nye og store afskedigelser.... der er ingen tvivl om, at vi ser de første tegn på en stagnation, lyder kommentaren fra region Sønderjylland. Flere varslede massefyringer Danske virksomheder varslede i efteråret et stigende antal massefyringer: På seks måneder blev i alt 7.802 lønmodtagere varslet afskediget, mens det tilsvarende tal for samme periode 1997 lå på 3.795. På landsplan blev antallet af større afskedigelsessager næsten fordoblet - efter at have været stort set stabilt gennem hele 1997 og første halvår af 1998. Det viser nye tal, som ArbejdsMarkeds- Politisk Agenda har indsamlet fra landets 14 regionale arbejdsmarkedsråd. Tallene er sat i forhold til opgørelser fra Arbejdsmarkedsstyrelsen over antallet og omfanget af de enkelte regioners større varslede afskedigelser siden 1996, hvor man indførte nye regler for virksomhedernes varslinger. Man skal tilbage til 1993 for at finde et højere antal varslede afskedigelser end 3.-4. kvartal 1998, men i 1995 nåede man næsten op på samme niveau. I begge tilfælde dog under et andet regelsæt. Jyske regioner forrest Det er især i de store industri-regioner Ribe, Sønderjylland, Vejle og Ringkøbing, at der i de sidste kvartaler er indvarslet flere og større afskedigelsesrunder. I region Sønderjylland fik man fx i de sidste to kvartaler af 1998 varsler om i alt 587 afskedigelser, mens man i samme periode året før kun fik varslet 11 afskedigelser - og i hele 1997 kun fik varslet i alt 67 afskedigelser. I Ringkøbing-regionen steg man fra 76 varslede afskedigelser i sidste halvår 1997 til 466 varslede afskedigelser i sidste halvår 1998 - og i Ribe-regionen fra 437 til 883. Forsigtig indikator I Arbejdsmarkedsstyrelsen er man foreløbig forsigtig i sin fortolkning af de nye tal. Kontorchef Carsten Schultz siger: Det er kun varslinger. Man ved ikke, hvor mange der i sidste ende bliver afskediget, eller hvor meget der er almindeligt sæsonudsving. Derfor kan tallene kun bruges som en forsigtig indikator. Men der er da en markant stigning i niveauet - næsten en fordobling. Det er da en udvikling, der er til at tage og føle på, og vi følger udviklingen på dette område meget nøje. Men man kan ikke direkte sige ud fra tallene, om det her er en tendens, der for alvor slår igennem. Ifølge Carsten Schultz er tallene først og fremmest et udtryk for, hvordan virk- UDDANNELSE Sproglige kommer sidst i gang med en uddannelse. HHX erne er de hurtigste. Side 3 ARBEJDSTID Nye dagpengeregler virker modsat regeringens ønske om få folk til at arbejde mere. Side 4 EFTERLØN Det betaler sig bedre at gå ledig som 60-årig end at vælge den nye efterløn. Side 5

21. JANUAR 1999 SIDE 2 somhederne i øjeblikket tænker og handler i forhold til fremtiden: De kan ikke i sig selv forudsige udviklingen på arbejdsmarkedet, men kan være en indikator sammen med flere andre, siger han. Den tese synes at få støtte, når man ser varslingstallene i forhold til Danmarks Statistiks opgørelser over industri-virksomhedernes forventninger til beskæftigelsesudviklingen. De bevægede sig netop i sidste halvår 1998 ned i det negative leje, hvor der er flere, der regner med faldende end med stigende beskæftigelse. Regioner også forsigtige I region Sønderjylland siger sekretariatschef Jørgen Stærmose til de nye tal: Vi havde et usædvanlig lavt antal varslinger i 1997. Derfor ser det nye spring særlig voldsomt ud. Men der er ingen tvivl om, at vi her ser de første tegn på en stagnation. Vi bliver altid ramt hurtigt i Sønderjylland, fordi vi har mange produktionsvirksomheder og en stor del af speditionsbranchen, der kører varer for hele landet. Men mange af vores virksomheder har dog fortsat en vis optimisme, selv om de ser mere kritisk på udsigterne for deres branche generelt. Nogle varslinger skyldes snarere strukturer end konjunkturer, men strukturproblemer strammer naturligvis mere, når der samtidig er tegn på en stagnation. I region Ribe siger sekretariatschef Peter Petersen: Noget er marked, og noget er individuelle årsager på virksomhederne. Men det får os ikke til at sige, at nu knækker kurven. Sekretariatschef i AF-region Frederiksborg, Niels Rasmussen, siger: Vi bruger selv varslingerne som indikator for den økonomiske udvikling. De tal, vi ser nu, bekymrer ikke, men vi plejer også først at se tendenserne et halvt år efter de regioner med store produktionsvirksomheder, hvor usikkerheden typisk slår først igennem. Som en anden indikator peger han på, at ledigheden nu er holdt op med at falde i flere jyske regioner, mens den fortsætter nedad i Nordsjælland: Det kan godt tyde på, at noget er ved at ske, siger han. fla ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Telefon 33 93 40 00 Telefax 33 15 73 98 Ansvarshavende redaktør: Svend Bie Redaktør Flemming Andersen Journalist Jesper Holdflod Poulsen Studentermedhjælper Troels Skjelbo Pedersen Administration: Birgit Rasmussen E-mail: agenda@da.dk Internet: www.da.dk (under gruppen Nyheder ) Årsabonnement 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer og 300 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.) Oplag: 4.500 ISSN: 0909-9077 Det skal kunne betale sig at arbejde mere ARBEJDSMARKEDSPOLITISK Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Det er en del af regeringsgrundlaget, at det skal kunne betale sig at arbejde. Programerklæringen er endnu ikke indfriet, og nøgternt set er der ganske lang vej igen, før alle de urimeligheder, som ikke mindst Rockwool-undersøgelserne har afdækket, er fjernet. Fondens rapport Beskæftiget ledig på efterløn påviste, at arbejde ikke betaler sig for en halv million danskere. Og ikke mindst, at hver tredje ledig ikke får en økonomisk gevinst ved at finde sig et job. Regeringen har nu spillet ud med en ny rapport om Arbejde og Service, hvor målet ikke alene er, at det skal kunne betale sig at arbejde, men også at det skal kunne betale sig at arbejde mere. Rapporten er yders relevant. Visionen er god nok, men at det bliver vanskeligt at omsætte målsætningen i konkret politisk handling ses bl.a. af artiklen i dette nummer af ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda om nye dagpengeregler, der går i den modsatte retning. Det er befriende, at rapporten i så klare vendinger slår fast, at et stort og fleksibelt arbejdsudbud er en helt afgørende forudsætning for vækst og beskæftigelse og dermed for hele velfærdssamfundet. Rapporten understreger samtidig, at presset på det danske arbejdsmarked er stigende, og at arbejdsudbuddet ikke fremover vil vokse automatisk som følge af befolkningsudviklingen, sådan som vi har været vant til det igennem de seneste årtier. Når man tager i betragtning, hvordan regeringen har låst sig fast på f.eks. efterlønsområdet, bliver det ikke nogen let opgave at realisere. Skal målsætningen nås, må der arbejdes systematisk med både arbejdsmarkeds- og socialpolitikken og med overenskomsterne. Arbejdsgiverne medvirker gerne i den proces. Hvor meget regeringen vil lægge i opgaven kan formentligt første gang ses, når den om senest et par måneder har afsluttet forhandlingerne om nye overenskomster.

21. JANUAR 1999 SIDE 3 UDDANNELSE Sproglige kommer sidst i gang I skarp kontrast til især sproglige studenter fra gymnasiet begynder flere af HHX erne hurtigt på den næste uddannelse. Det er i stigende grad de sproglige studenter, der stiller sig bagerst i køen til uddannelserne. På ti år er andelen af sproglige studenter, der starter hurtigt på en uddannelse, halveret til 14 pct. af en årgang. Også blandt matematikerne er der sket et stort fald i andelen af hurtigstartere, det vil sige dem, der begynder på en ny uddannelse samme år, som de bliver studenter. Deres andel faldt fra 37 til 23 pct. af årgangene fra henholdsvis 1984 og 1994. Derimod bryder HHX erne fuldstændigt billedet, da fem pct. flere af dem gik i gang lige efter, at de havde fået hue på. Ud af 1994-årgangen begyndte 47 pct. med det samme. I 1984 var det 42 pct. På en klar andenplads kommer HTX erne med 36,5 pct. hurtigstartere. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der har fulgt uddannelses- og jobforløb for studenterårgangene 1984 og 1994. Tallene omfatter hele gymnasiet, HHX, HF og HTX. HHX klart anderledes Også et og to år efter eksamen er der flest af HHX erne, der kommer i gang, og stadig flere gør det. Af 1984-årgangen var kun godt to tredjedele begyndt to år efter deres eksamen. Af årgang 1994 var Mange flere studenter udskyder deres uddannelse Andel, der startede på uddannelse samme år som bestået eksamen 50 1984 1994 40 30 20 10 0 Sproglig Matematiker HF HHX HTX Note: HTX-uddannelsen er forholdsvis ny, hvorfor datagrundlaget for 1984 er spinkelt. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik På ti år er andelen af sproglige studenter, som starter hurtigt på en uddannelse, halveret. Fra 27 til 14 pct. Blandt matematikerne er der også sket et kraftigt fald. Men for HHX erne er det gået den modsatte vej. det tilsvarende tal over 13 procentpoint højere: 81,6 pct. HF ernes startmønster er stort set uændret i samme periode, og derfor indtager de som før klart sidstepladsen: Kun 62 pct. er begyndt to år efter eksamen. Da HTX-uddannelsen er forholdsvis ny (1982) er datagrundlaget for 1984- årgangen meget spinkelt. Men den meget større 1994-årgang støtter den sikre tendens til, at HTX-studenterne generelt går meget hurtigt i gang med den næste uddannelse ligesom HHX erne. Gymnasiasterne udskyder starten Siden 1984-årgangen blev udklækket på gymnasierne, er der sket en generel forskydning i studenternes uddannelsesaktivitet. Et år efter deres eksamen i 1994 var henholdsvis 41,6 og 55,5 af de sproglige og matematiske studenter begyndt på en uddannelse. Det er tæt ved ti procentpoint færre for begge gruppers vedkommende i forhold til 1984-årgangen. Men yderligere to år efter tredje året for eksamen er forskellene nu nærmest udlignet og ikke nok med det: Et par pct. flere af både sproglige og matematikere er begyndt på en uddannelse i forhold til tidligere. Med andre ord: En lidt større del af gymnasiets studenter kommer i dag i gang med en uddannelse, men de gør det senere. Der er altså ikke mange hurtigstartere tilbage på gymnasierne. Hver tredje får ikke videre eksamen Årgang 84: Tolv år efter deres eksamen har hver tredje sproglig endnu ikke fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Blandt matematikerne er det kun hver fjerde. De sproglige ligger dermed lidt højere end HF erne. jhp

21. JANUAR 1999 SIDE 4 ARBEJDSTID Arbejdsmarkedet rammes nu af en ny regel, der hæmmer fleksibiliteten i tilrettelæggelsen af arbejdstiden. Det er noget skidt, er LO og DI enige om. Ny arbejdstidsregel skader fleksibiliteten Danskerne skal arbejde mere, siger regeringen og opfordrer til at gøre op med de regler, der hindrer folk i at arbejde ekstra eller mere fleksibelt. Men: Nye regler fra samme regerings arbejdsminister gør nu livet surt for virksomheder og medarbejdere, der i perioder arbejder i udlandet. Det skyldes, at de nye regler slår fast, at den ugentlige arbejdstid er 37 timer hver uge og uanset om arbejdet finder sted i Danmark eller i udlandet. Dermed risikerer den uheldige at miste sine dagpenge, hvis han bliver arbejdsløs efter i en periode at have arbejdet mere end 37 timer om ugen i udlandet for en dansk virksomhed. De overskydende timer skal nemlig først afspadseres, førend han igen er berettiget til dagpenge. Det synes LO er en dårlig idé: Det er for firkantet, at man alene opererer med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Det er ikke i overensstemmelse med virkeligheden, hvor man mere fleksibelt i nogle perioder arbejder mindre, i andre perioder mere. Og bliver man så ledig efter en periode, hvor man har arbejdet mere end 37 timer, så risikerer man at miste dagpenge, siger leder af politisk afdeling i LO, Erik Kristiansen, der gerne så begrebet den sædvanlige arbejdstid for området genindført, da det åbnede mulighed for at aftale en anden og mere fleksibel arbejdstid. Dansk Industri: Eksporten skades Den opfattelse deler Dansk Industri: Det er helt forkert at ændre på det her og så oven i købet på et tidspunkt, hvor eksporten har det skidt. I stedet har vi brug for endnu mere fleksibilitet, fx i form af en model, hvor arbejdstiden kan fordeles hen over et helt år. Med andre ord en model, der passer til moderne og fleksible ansættelsesformer, siger Richard B. Larsen, underdirektør i DI s afdeling for erhvervsøkonomi og arbejdsmarkedsforhold. Der er tusindvis af medarbejdere, der til tider arbejder i udlandet, fx montører der skal sætte en maskine op hos kunden. I den situation er der altså ikke noget, der hedder 37 timer om ugen. Og med de nye regler bliver det derfor naturligvis endnu sværere at tilrettelægge arbejdet i eksportvirksomhederne effektivt og at motivere medarbejderne til fleksible arbejdsaftaler, slutter Richard B. Larsen. Mod regeringens egen målsætning Regeringen skriver i sin seneste rapport, Arbejde og Service: Samtidigt vil det være naturligt og nødvendigt at gøre op med regler og sædvaner, der begrænser danskerne i at arbejde. I stedet må reglerne indrettes, så de tilskynder en ekstra indsats (p. 8). Her er regeringen i harmoni i hvert fald skriftligt med EU-kommissionens retningslinier for øget beskæftigelse i EU-landene, som fremgår af rapporten Beskæftigelsen i Europa. jhp ARBEJDSMARKEDSPOLITISK F A K T A To ændringer af reglerne Reglerne blev ændret med virkning fra den 23. december 1998, så alle nu anses for at arbejde 37 timer om ugen, uanset at arbejdstiden er aftalt til fx 42 timer pr. uge. Det rammer typisk virksomheder, hvor der er sæsonarbejde. I december blev reglerne så ændret tilsvarende for personer, der i perioder arbejder i udlandet. Ændringerne skal ses i forhold til, at der på flere overenskomstområder i de seneste år er skabt mulighed for, at arbejdstiden set over et år varierer fra uge til uge. I løbet af hele året skal arbejdstiden dog ende på et ugentligt gennemsnit på fx 37 timer. Udvalget om ukontrollabelt arbejde (det vil sige arbejde uden fast arbejdstid) konkluderede i sin rapport fra december 1997: Fleksibilitet i personaleanvendelsen er et af de afgørende parametre og et af nøgleordene for fremtidens virksomheder.

21. JANUAR 1999 SIDE 5 EFTERLØN For en 60-årig kan det bedst betale sig at blive ledig frem for at gå på efterløn. Ledighed betaler sig bedst Hvis du er 60 år og vil væk fra arbejdsmarkedet med størst mulig indkomst, så bliv arbejdsløs gå ikke på efterløn. Med efterlønsgarantien i hånden er efterlønnen alligevel aldrig længere væk end en almindelig sygemelding én enkelt dag. Et tænkt eksempel, men måske den praktiske konsekvens af de nye efterlønsregler. Det viser de regneeksempler, DA har udarbejdet, og som signalerer, at incitamenterne i ordningen er tvivlsomme. Eksemplerne tager deres udgangspunkt i de to forskellige muligheder for en 60- årig, der har besluttet sig for at forlade det aktive arbejdsmarked. Efterløn og ledighed. Og her er efterlønnen klart det dyreste valg. Efterløn koster mest Den 60-årige Pallesen vælger efterlønnen og får så udbetalt 91 pct. af højeste dagpenge. Det svarer til 130.600 kr. Men hvis Pallesens kapitalpension er nået op på over 200.000, sker der et fradrag i efterlønnen, fordi den årlige udbetaling derfor kan overstige bundfradraget på 10.000 kr. om året. Så stor er gevinsten ved at være ledig et år Ingen kapitalpension Efterløn efter fradrag for kapitalpension på 400.000 kr. Efterløn efter fradrag for kapitalpension på 1.000.000 kr. Note: Fradraget for kapitalpensionen er udregnet ved at dele indtægten ud over 20 år, dvs. fem pct. årligt. Herfra trækkes bundfradraget på 10.000 kr., og der modregnes med 60 pct. af det resterende beløb. Kilde: Egne beregninger. Der er kontante fordele ved at gå ledig frem for på efterløn; særligt med en stor kapitalpension. Pallesen (efterløn) Lauridsen Lauridsens gevinst (dagpenge) ved ledighed 130.600 143.500 12.900 124.600 143.500 18.900 106.600 143.500 36.900 Eksemplet viser, at Pallesen med en kapitalpension på 400.000 kr. får reduceret sin efterløn med 6.000 kr. og derfor i alt har en indkomst på 124.600 kr. før skat. Ved en kapitalpension på en million kr. reduceres efterlønnen med yderligere 18.000 kr. til Pallesen. Lauridsen, der i stedet blev ledig på sin 60 års fødselsdag, får en del mere udbetalt. Da Lauridsen er arbejdsløs, får hun udbetalt de normale 100 pct. dagpenge (143.500 kr.), hvilket altså er knap 13.000 kr. mere om året, end det man får på efterløn. Hvis Lauridsen har en kapitalpension vokser fordelen ved ledighed imidlertid ligefrem proportionalt med størrelsen på Lauridsens kapitalpension. For hver måned det er muligt at undgå at bruge efterlønsgarantien, undgår Lauridsen at få modregnet beløbet fra kapitalpensionen, som derved også forbliver urørt. Efter et år som ledig (hvor de nye regler nu gør, at Lauridsen skal i aktivering) har Lauridsen fået udbetalt mindst 13.000 kr. mere end Pallesen, der i stedet valgte at gå på efterløn. Lempelige sygdomsregler For at få udbetalt dagpenge skal Lauridsen naturligvis følge reglerne og stå til rådighed for arbejdsmarkedet og derfor fx tage imod et jobtilbud. Hvis det bliver aktuelt, og Lauridsen ikke igen vil være aktiv, så må garantibeviset hentes frem fra skuffen, og Lauridsen må melde sig syg en enkelt dag. Fra sygdom er der nemlig direkte adgang til efterløn. Lauridsen kunne naturligvis tjene flere penge på jobbet og senere høste sin bonus ved at vente med at gå på efterløn, men Lauridsens målsætning var kun at være passiv med størst muligt udbytte. Ledigheden forventes at stige De nye efterlønsregler kan indebære, at ledigheden stiger i den ældste aldersgruppe sådan som det er sket tidligere, når reglerne ændres. Sidst fandt det sted i juni 1993. Og på halvandet år fordobledes de 60-66 åriges ledighed samtidigt med, at der skete et tydeligt fald i tilgangen til efterløn. Regelændringen dengang gjorde efterløn mindre favorabel i forhold til dagpenge, idet det blev muligt at forblive i dagpengesystemet i 4 år mod før 2½ og derved i 1½ år undgå efterlønssatsen på 82 pct. af højeste dagpenge. jhp

21. JANUAR 1999 SIDE 6 NOTA BENE Redigeret af Troels Skjelbo Pedersen Arbejdsmiljødirektiver er minimumsregler EF-domstolen har stadfæstet arbejdsmiljødirektivernes status som minimumsregler. Dette er sket i en udtalelse til en italiensk domstol, der fastslår, at supplerende nationale krav, som udgør en forstærket beskyttelsesforanstaltning, er tilladt i udførelsen af arbejdsmiljødirektiver fra EU. Ny arbejdsmiljøuddannelse Rammerne for den nye 37-timers arbejdsmiljøuddannelse, som er en del af arbejdsmarkedsreformen, er nu fastlagt. Uddannelsen afløser den tidligere 9 uddannelse og består af en fælles modulopbygget grunduddannelse på 37 timer for alle medlemmer af sikkerhedsgruppen. Selve indholdet af uddannelsen er stadig uafklaret. Fortsat stigende antal praktikpladser De seneste måneders stigning i antallet af indgåede uddannelsesaftaler fortsætter. Fra 1. januar til 30. november 1998 blev der indgået 32.427 uddannelsesaftaler det er 3.258 flere end sidste år, og svarer til en stigning på 11 pct. Det viser de nyeste opgørelser fra Undervisningsministeriet. Der var stigninger på stort set alle fagområder og i alle regioner undtagen København og Frederiksberg. Også flere praktikpladssøgende Parallelt med den store stigning i antallet af praktikpladser har der også været en stigning i antallet, der søger praktikplads. Det viser nye tal fra Undervisningsministeriet. Ultimo november var 7.315 elever registreret som praktikpladssøgende, en stigning på 2 pct. i forhold til 1997. Spredningen mellem fagområder er meget stor og er steget med 80 pct. på det merkantile område og faldet med 20 pct. inden for de tekniske uddannelser. 72 pct. af de praktikpladssøgende er koncentreret inden for kun 12 uddannelser. Flere i skolepraktik Antallet af elever i skolepraktik er steget med 9 pct. Pr. 1. december var der dermed 4.198 elever, som var tilmeldt skolepraktik. Det viser nye tal fra Undervisningsministeriet. Eleverne i skolepraktik fordeler sig dog på et meget begrænset antal uddannelser, og hele 70 pct. af skolepraktikeleverne befinder sig inden for kun ti uddannelser. Informationscentre en succes Ivu*C, som er et forsøg med fem landsdækkende informationscentre om videregående uddannelser, har været en succes. Det viser en ny evalueringsrapport fra Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, som anbefaler, at forsøget gøres permanent. Skæv rekruttering til FUU Rekrutteringen til Den Fri Ungdomsuddannelse er skæv, og eleverne ligner mere gruppen af unge i ordinære uddannelser, end den restgruppe uddannelsen ellers er tiltænkt. Det er en af hovedkonklusionerne i en ny undersøgelse, som PLS Consult har foretaget for Undervisningsministeriet. Rapporten viser også, at to tredjedele af restgruppen aldrig har hørt om uddannelsen, og blandt dem, der kender den, har kun syv pct. hørt om uddannelsen gennem deres uddannelsesvejledere.