DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET
Oplæggets struktur! Teoretisk og historisk perspektiv på grammatikundervisning og undervisningsmetoder! Nu: kommunikativ kompetence og kommunikativ sprogundervisning! Forskellige perspektiver på: sprog, læring, lærer- og elevroller! Refleksionsintermezzo
Søg og find en (lettilgængelig) guldgrube Andersen, H.L., Fernández, S.S., Fristrup, D. & Henriksen, B. (red.) Fremmedsprog i gymnasiet. Teori, praksis og udsyn. København: Samfundslitteratur. 2014
TEORETISK OG HISTORISK PERSPEKTIV PÅ GRAMMATIKUNDERVISNING OG GRAMMATIKUNDERVISNINGSMETODER
Hvorfor undervisning i grammatik er vigtig Grammatik som sprogets underliggende struktur Sprogundervisningen bør fremme en kognitiv bevægelse Grammatik som metasprog Intersprogets dynamiske udvikling Eksplicit viden versus implicit viden
Traditionel SLA forskning I Grammatikundervisning har en positiv indvirkning på sprogtilegnelsen Ren formfokuseret undervisning ikke nok Ren kommunikativ undervisning ikke nok Fokus udelukkende på grammatikken Lærer ikke at kommunikere på fremmedsproget Fossilisering (stagnerende færdighed, korrekthed, fluency)
Traditionel SLA forskning II FonF explicit > FonFS explicit > FonF implicit > FonFS implicit men pas på!
Traditionel SLA forskning III Kvantitativteksperimentelle studier Tester en undervisningsmetode Gør brug af pre-tests og post-tests Afrapporteres udelukkende i kvantitative termer Kritik: umuligt at akkumulere og sammenligne
Udviklingen i grammatikundervisning, firkantet set FOKUS PÅ FORMER (FonFS) Parallel grammatikundervisning Formelt pensum Traditionel tilgang Dagens regel Fx Grammatikoversættelse FOKUS PÅ MENING (FonM) Ingen grammatikundervisning Fx Natural approach FOKUS PÅ FORM (FonF) Integreret grammatikundervisning Grammatik integreret i et kommunikativt pensum Baseret på den erkendelse, at hverken traditionel grammatikundervisning eller CLT er nok NB. Gælder alle sproglige aspekter, fx udtaler, ordforråd mv. Fx kommunikativ tilgang
NU: KOMMUNIKATIV KOMPETENCE OG KOMMUNIKATIV SPROGUNDERVISNING
Kommunikativ kompetence KOMPETENCETYPE Lingvistisk kompetence Pragmatisk kompetence Diskursiv kompetence Strategisk kompetence KOMPETENCEINDHOLD Sprogets formregler Evne til at kommunikere situationstilpasset Evne til at skab sammenhængende diskurs Evne til at kommunikere på trods af manglende sprogfærdighed Interkulturel kommunikativ kompetence: Evne til at leve som verdensborger i den flerkulturelle og globaliserede verden (Risager, 2000)
Nøglebegreber i kommunikativ grammatikundervisning Kontrastivitet Kontekstualisering Bevidstgørelse
Forskellige tilgange under den kommunikative paraply Elevcentreret læring Kooperativ læring CLIL (Content and language integrated learning) Taskbaseret sprogundervisning Fælles for dem alle: vigtigheden af input OG output OG interaktion Grammatik efter behov (FonF i indholdsorienterede forløb, forberedende og korrigerende) med bevidsthed om eksamen!
FORSKELLIGE PERSPEKTIVER PÅ: SPROG, LÆRING, LÆRER- OG ELEVROLLER
To sprogsyn (to paradigmer, begge i brug) FORMELT Viden om sprog ( anvendelse) Strukturalistisk Sprog som struktur, system Saussure, Chomsky Fokus på sætningen og dens opbygning Linguistics applied Sprog = abstrakt system hvis betydning er i formerne selv, ikke i vores brug af dem, kontekst ikke vigtig Sprog = fixed, invariant forms taken from stable, bounded systems FUNKTIONELT Sprogfærdighed Kommunikativ Sprog som kommunikationsmiddel mellem mennesker og kulturer Byram, Risager, Hall Fokus på sprogbrug Applied linguistics Sprog = social handlen, ser på dets rolle i konstruktionen af vores sociohistoriske verdener, kontekst vigtig. Sprog = sociokulturel ressource, openended set of options for taking action in communicative activities (lexical, grammatical, taking turns, intonation) Essence of forms tied to their habits of use struktur skabt i brugen, ikke før brugen
Tre læringssyn BEHAVIORISTISK- INSTRUKTIVISTISK Gode vaner, træne, gentage til noget sidder fast : drills (stadig anvendt) Kritik: unødig fejlforstrækkelse Traditionelle, lærerstyrede undervisningsmetoder og arbejdsformer KOGNITIVT- KONSTRUKTIVISTISK Intersprog hele tiden i udvikling via dannelse og afprøvning af hypoteser fejl nye hypoteser ** Den lærende konstruerer ny viden/færdighed på baggrund af eget fundament af viden/ færdighed Kræver nye opgavetyper, undervisningsmetoder, arbejdsformer, mindre lærerstyret undervisning SOCIOKULTURELT Zone for nærmeste udvikling Scaffolding (stillads) Anerkendende, interaktivt læringssyn Fokus på social kontekst og samspillet mellem sprogbrugerne: sproglig interaktion Autentiske, kommunikative arbejdsformer
Lærer- og elevroller FORMELT SPROGSYN, BEHAVIORISTISK- INSTRUKTIVISTISK LÆRINGSSYN Lærer = instruktør, videregiver viden, central Elev = passiv modtager, containermetafor: what FUNKTIONELT SPROGSYN, KONSTRUKTIVISTISK + SOCIOKULTURELT LÆRINGSSYN Lærer = konsulent, træner, mere perifer Elev = aktiv medskaber, central, deltager-metafor:how OBS! De to måder at agere fx lærer på udelukker ikke hinanden: både-og frem for enten-eller. MEN hovedvægt i den kommunikative tilgang!
Intersprog ** Intersproget er elevens eget interne system af sproglige antagelser, som hele tiden udvikler sig gennem en vekselvirkning mellem input, dannelse og afprøvning af hypoteser og feedback. Intersproget er systematisk og åbent for forandring og kendetegnes ved at være dynamisk og variabelt ( ) Intersproget ses som et system, der langsomt nærmer sig målsprogets regler og normer( ) Birgit Henriksen, kap. 2 i Fremmedsprog i Gymnasiet Intersproget som et dynamisk, komplekst, non-lineært og variabelt system, som opstår (emerges) gennem sprogbrug og interaktion, og som er i evig forandring gennem sprogbrugerens samspil med den sociale og kommunikative kontekst, som sproget bruges i. Systemet er komplekst, fordi det består af mange indbyrdes forbundne subsystemer ( ), hvor forandring i et subsystem kan føre til forandring i de andre dele af systemet. Disse subsystemer kan også konkurrere indbyrdes ( ) eleven økonomiserer med sit fokus ( ) Birgit Henriksen, kap. 2 i Fremmedsprog i Gymnasiet
REFLEKSIONSINTERMEZZO
Gruppearbejde 1. I sidste ende handler alle sprogundervisningstilgange om at finde den rette balance mellem formfokuseret undervisning og meningsbaseret undervisning. Diskuter denne balance og kom med jeres bud på, hvordan en lørner lærer et fremmedsprog. 2. Diskuter hvordan jeres svar under 1) indplacerer sig i forhold til sprogsyn, læringssyn, samt syn på lærer- og elevroller. Tag udgangspunkt i modellen på næste slide. 3. Diskuter jeres egne samt jeres elevers forventninger til grammatikundervisningen i relation til ovenstående.