Engelsk. et fag i forandring. Af Vibeke Jahn Haaning, lektor

Transkript

1 Engelsk et fag i forandring Af Vibeke Jahn Haaning, lektor Gennem de sidste 40 år er der sket gradvise ændringer i fremmed- og andetsprogsundervisningen i store dele af verden. Der var i 70erne og begyndelsen af 80erne tale om et egentligt paradigmeskift, da fokus flyttedes fra målsproget til målsprogsbrugeren, og vi gik fra en grammatikbaseret undervisning over den direkte metode, med varianter som Situational language teaching og Audiolingualism, til en kommunikativ sprogundervisning, som i sin yderste konsekvens havde kommunikation på målsproget som både mål og middel. Den kommunikative tilgang har i forskellige afskygninger været fremherskende lige siden, men især efter århundredskiftet har det stået mere og mere klart, at resultaterne af undervisningen i folkeskolen ikke har kunnet leve op til de krav og forventninger, det nutidige samfund stiller til borgernes engelskkundskaber. For at kunne begå sig optimalt i det globale, multikulturelle samfund skal man være i stand til at kommunikere internationalt, flydende og med en høj grad af korrekthed. Man skal have tilegnet sig interkulturel kommunikativ kompetence. Manglen på opfyldelse af disse krav og forventninger kom til udtryk dels i den store undersøgelse af faget, EVA foretog i 2003, dels i resultaterne af deltagelsen i OECD-undersøgelsen i 2004 (PISA). Resultaterne af disse to tiltag blev sammenholdt, og der blev nedsat et udvalg under globaliseringsrådet med det opdrag at komme med indstillinger til forbedring af faget. De væsentligste indstillinger fra dette udvalg fik virkning for fagets udbredelse i hele folkeskolen, 77

2 Resultaterne af undervisningen i folkeskolen har ikke levet op til de krav, det nutidige samfund stiller til borgernes engelsk-kundskaber. Vibeke Jahn Haaning er cand.pæd. i engelsk og lektor emerita i VIA UC. 78 nemlig for både begyndelsestidspunktet, mellemtrinnet og udskolingen. Således blev begyndelsestidspunktet i 2004 rykket fra 4. klasse til 3. klasse. Der blev indført national test i engelsk i 7. klasse, og desuden ændredes afgangsprøven efter både 9. og 10 klasse. Der indførtes obligatorisk skriftlig eksamen (ved udtræk) i engelsk efter 9. klasse, og den skriftlige prøve kom både i 9. og 10. klasse til at indeholde disciplinen sprog og sprogbrug. I dag står vi overfor en folkeskolereform og en ændring af læreruddannelsen. Begge tiltag får konsekvenser for faget engelsk. I folkeskolen rykkes begyndelsestidspunktet ned til 1. klassetrin, og dermed fuldendes den tendens, vi har set siden loven i 1958, hvor faget blev første obligatoriske fremmedsprog fra 6. klassetrin. I 70erne blev begyndelsestidspunktet flyttet til 5. klasse, i 90erne til 4. klasse og i 2004 til 3. klassetrin. For få timer til begynderengelsk Spørgsmålet om det optimale begyndelsestidspunkt diskuteres til stadighed internationalt, og der er iblandt fagfolk fortalere for både en tidlig og en senere start. En sådan faglig diskussion er ikke særlig relevant i denne sammenhæng, idet beslutningen er taget. På hvilket grundlag og med hvilken begrundelse den er taget er nok i højere grad et politisk end et sprogdidaktisk spørgsmål. Det understreges gang på gang i pressen, at beslutningen bliver positivt modtaget af bl.a. forældregrupper. Det skal dog påpeges, at et spørgsmål om begyndelsestidspunktet ikke kan løsrives fra spørgsmålet om, hvor mange timer, faget får i skemaet. Det spiller en ikke uvæsentlig rolle, om der bevilges få timer i begyndelsen og flere senere i forløbet, eller der tillægges et stort antal timer i indskolingsfasen og færre senere i forløbet, hvilket er tilfældet med for eksempel dansk og matematik. I Fælles Mål II for engelsk anvendes den målformulering, at engelsk for danskere skal være en kulturteknik på linje med dansk og matematik. Det ser dog ikke ud til, at sammenligningen holder, når der skal tildeles timer. Eleverne skal lytte og efterligne dagligt At rykke begyndelsestidspunktet ned i 1. klasse udgør en betydelig større ændring i hele tilgangen til faget og fagets status i fagrækken end en rykning fra 6. til 5., fra 5. til 4.eller fra 4. til 3.klasse gjorde. Elever i 1. klasse kan ikke læse og skrive på deres første sprog. Det vil sige, at engelsklæreren i indskolingen er nødt til at anvende faglige tilgange, som ikke kræver disse færdigheder. Sagt på en anden måde skal engelsklæreren anvende en tilgang, som bygger på elevernes lytte- og efterligningsevner, og efterhånden undervise i læsefærdigheder på målsproget samtidig med at eleverne lærer at læse på deres modersmål. Dette kræver stor indsigt fra lærerens side både i fremmedsprogstilegnelsesteorier og i læsetilegnelsesteorier. Samtidig er det bydende nødvendigt, at læreren er i stand til at gennemføre undervisningen på engelsk, da vedkommende er elevernes primære kilde til

3 Det ser ikke ud til, at sammenligningen med dansk og matematik holder, når der skal tildeles timer. input på målsproget; vel at mærke et engelsk, som til stadighed er tilpasset elevernes niveau og giver dem relevante udfordringer, så der sker en progression. Fælles Mål II fra 2009 pointerer da også, at klasseværelses-sproget fra dag 1 er engelsk. Det gælder altså om, at der fra begyndelsen opbygges et engelskmiljø i klassen, hvor der med udgangspunkt i aktiviteter, der er naturlige for børn i den pågældende alder, skabes et engelskmiljø, hvor man som en naturlig ting leger, synger, fortæller/lytter til historier og i det hele taget kommunikerer på engelsk. Den eneste mulige måde at præsentere eleverne for sproget på, er mundtlig. At tilegne sig et nyt sprog udelukkende fra mundtligt input tager lang tid. Derfor skal eleverne helst dagligt udsættes for sproglige udfordringer i form af engelsk sprog til afkodning og forståelse. Færre engelsktimer på læreruddannelsen Yngre elever er bestemt bedre til denne form for sprogtilegnelse end teenagere; de er ikke hæmmet af frygt for at sige noget forkert, og de har i forvejen en legende tilgang til det at lære. I forvejen er de udsat for input på engelsk fra medierne i så høj grad, at mange elever allerede før skolealderen oplever, at det giver prestige at kunne sige og forstå noget på engelsk. Det giver faget en umådelig goodwill i form af gratis motivation fra elevernes side, hvilket ligeledes er en medvirkende faktor til den større og større plads faget har fået i folkeskolen. Ved ændringen i læreruddannelsen i 2007 blev linjefaget engelsk dobbelt så omfattende, som det havde været i 98-loven, men i den læreruddannelse, som skal træde i kraft i august 2013, bliver faget igen reduceret; nu til et grundmodul, som er mindre end linjefaget fra 2007-uddannelsen, men med mulighed for tilvalg af yderligere kompetencegivende tillægsmoduler. Der vil uden tvivl blive behov for særlig uddannelse af lærere til at varetage begynderundervisningen i engelsk, ligesom der vil blive behov for særlig ekspertise på de højere niveauer. Målsætning og evaluering Et af resultaterne af PISA-testene og evalueringerne i var kravet om at indføre en egentlig evalueringskultur i den danske folkeskole; en evaluering, som er tæt forbundet med det at sætte synlige mål for undervisningen. I rapporten fra EVAs undersøgelse, Engelsk i grundskolen, fra 2004 hedder det om målfastsættelse og evaluering: Når målene formuleres, er det nødvendigt samtidig at afklare i hvilken grad der skal være løbende evaluering af målopfyldelsen, fx i form af delmål. Frem for alt er det vigtigt, at målene er formuleret så elever, forældre og lærere er i stand til at se tegn på at målene er nået eller delvist nået. Endelig er det afgørende at samtalen om evalueringsresultater munder ud i en justering af målene eller formulering af nye mål. Der blev igangsat et større projekt med betegnelsen Fremme af en evalueringskultur i folkeskolen. For engelskfagets vedkommende betød det udover oprettelsen af Evalueringsportalen på undervisningsministeriets hjemmeside indførelsen af den nationale test, som er obligatorisk og skal gennemføres på 7. klassetrin. Evaluering er blevet naturlig Evalueringsportalen indeholder en omfattende bank af evalueringsværktøjer, hvis brug er nøje beskrevet og eksemplificeret i en række af korte og længere undervisningsforløb på klassetrin med tydelige undervisnings- og lærings- 79

4 Det gælder om, at der fra begyndelsen opbygges et engelsk-miljø i klassen. mål. De er en værdifuld kilde til forståelse af, at evaluering skal indgå som en uadskillelig del af den daglige undervisning. For mange lærere var dette ikke noget nyt. Det nye bestod i, at der blev sat ord på og teori bag de tiltag, som man som lærer foretog mere eller mere ubevidst og i hvert fald uden at gøre elever og forældre opmærksomme på det. Derfor opfattede mange lærere kravet om evaluering som noget, der nu ville tage tid fra den egentlige undervisning, og da tiden i forvejen var knap, blev kravet mødt med nogen modstand. Efterhånden som adskillige procedurer er blevet indarbejdet i den daglige undervisning i form af anvendelse af portfolier, learning-logs, journals, skriftlig eller mundtlig dokumentation ved afslutning af kortere eller længere undervisningsforløb, inddragelse af eleverne i opstilling af undervisnings- og læringsmål mm, er det blevet en naturlig del af undervisningen, at lærer og elever sammen registrerer, hvad der rent faktisk er lært, og hvad der skal fokuseres på efterfølgende. Hermed skabes også mulighed for at differentiere og tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Det er derfor ikke noget, der tager tid fra undervisningen, men tiltag, som har flyttet fokus fra undervisning til læring. Evaluering hænger nøje sammen med opstilling af realistiske mål I 2004 og igen i 2009 fik vi henholdsvis Fælles Mål I og II, hvor trinmålene blev gradvist mere forpligtende. Som målsætning for engelskundervisningen igennem hele skoleforløbet indeholder Fælles Mål de delkompetencer, som begrebet kommunikativ kompetence indeholder. Med den seneste version fra 2009 er begrebet udvidet til også at omfatte interkulturel kompetence. Det er ikke nok nogenlunde flydende og nogenlunde korrekt at kunne anvende målsproget receptivt og produktivt; man skal også have viden om og kunne tilpasse sin sprogbrug til den kulturelle og sproglige kontekst, man befinder sig i. Man skal have interkulturel kommunikativ kompetence. Faget rummer både et færdigheds- og et dannelsesaspekt. Mere flydende end korrekt Traditionelt har faget rummet krav om en progression fra confidence til fluency og accuracy, hvilket var helt i overensstemmelse med en kommunikativ tilgang til undervisningen, hvor elevernes mod til selvstændigt at benytte målsproget i dets ufuldstændige form (elevens intersprog) til kommunikation i og uden for klasseværelset fremstod som både mål og middel i sprogundervisningen. I overvejende grad skete fokuseringen på fluency dog på bekostning af elevernes accuracy. Resultatet var, at eleverne var i stand til at udtrykke sig flydende på et utilstrækkeligt engelsk. Med øget brug i international kommunikation i det globale samfund er kravene til elevernes 80

5 At tilegne sig et nyt sprog udelukkende fra mundtligt input tager lang tid. engelskkundskaber gradvist blevet skærpet, og accuracy har fået større og større betydning. Dette skal omvendt ikke ske på bekostning af elevernes evne og mod til at anvende intersproget så flydende som muligt, men der skal i højere grad end tidligere tages hensyn til sproglig korrekthed (lingvistisk kompetence) med henblik på forståelig kommunikation også mellem samtalepartnere, som ikke deler førstesprog. Resultatet, som det kommer til udtryk i den nuværende målsætning for faget, er øget fokus på sproglig korrekthed (fokus på form) i en kommunikativ ramme. Det er denne øgede fokusering på form, som vi møder dels i PISA-undersøgelsen dels i den nationale test samt i de ændrede FSA og FS10, men det er også denne fokusering, som har skabt modvilje hos mange sproglærere og frygt for, at faget er på vej tilbage til en grammatiktilgang, som vi for længst har forladt. Det er derfor nødvendigt at fastslå, at dette langtfra er tilfældet. Det herskende sprogsyn er stadig funktionelt og kommunikativt. Der er blot ikke tale om et enten-eller, men om et både-og. ugen. I andetsprogstilegnelsen udvikler sprogbrugeren hypoteser om målsproget, hypoteserne afprøves i kommunikative situationer, og sprogbrugeren justerer løbende intersproget i forhold til den feedback, der modtages fra samtalepartnerne. Tid og mængden af input er altså væsentlige forskelle, når man sammenligner de to tilegnelsessituationer, at lære et andetsprog og at lære et fremmedsprog. Hvis et fremmedsprog skal læres i et klasseværelse, er der ikke tid til at vente på, at eleven selv danner og afprøver sproglige hypoteser på grundlag af rigeligt input og egne sproglige erfaringer erhvervet i to-tre kommunikative klasseværelsessituationer om ugen. Den sproglige opmærksomhed, der er nødvendig for at fremskynde processen, skal hjælpes på vej og monitoreres af læreren. Det er lærerens opgave at styre og facilitere processen ud fra sin viden om, dels hvad der kræves, dels hvad der er muligt for den enkelte elev, og det er også lærerens opgave at følge processen nøje og sætte ind der, hvor det er nødvendigt. Forskel på andetsprog og fremmedsprog Ser man på de herskende teorier om sprogtilegnelse, har den kommunikative tilgang siden 70erne hvilet på teorier om andetsprogstilegnelse stammende fra Stephen Krashens teori om, at man tilegner sig et (andet)sprog, når man er tvunget til at anvende det i autentisk kommunikation, mens sprogindlæring, som foregår i et klasseværelse med en lærer, kun kan bruges til at erhverve viden om sprog. Det er i denne forbindelse vigtigt at slå fast, at Krashens teori handler om tilegnelsen af et andetsprog. Dvs. at sprogbrugeren er omgivet af sproget døgnet rundt og tvunget til at anvende målsproget i kommunikationssituationer, som rækker langt ud over klasseværelsets to-tre lektioner om Også kendskab til kultur og samfund Fælles Mål II rummer målsætning om interkulturel kommunikativ kompetence, herunder både receptive og produktive færdigheder (lytteforståelse, læsning, mundtlig sprogbrug og skriftsprogskompetence), sproglig kompetence (ordforråd, udtale, stavning, grammatisk viden og anvendelse), strategisk kompetence (viden om hvad der kan fremme tilegnelsesprocessen, læse- og skrivestrategier samt viden om og anvendelse af kommunikationsstrategier) plus omverdensviden. Det betyder især viden om kultur- og samfundsforhold, men også færdighed i at anvende en sådan viden i interkulturel kommunikation enten med indfødte målsprogsbrugere eller med andre, for hvem engelsk også er 81

6 I den læreruddannelse, som skal træde i kraft til august, bliver faget reduceret til et grundmodul, som er mindre end linjefaget fra 2007-uddannelsen. et fremmedsprog. Desuden kræves der indsigt i egen kultur med henblik på sammenligning og mediering mellem kulturer. Man er gået fra en ensidig fokus på den indfødte sprogbruger som ejer af det engelske sprog og den indfødtes kultur og variant af sproget som ideal og endegyldigt mål til en global anvendelse af målsproget, som tillader lokal farvning af f.eks. udtalen, men som skal være umiddelbart forståelig og derfor følge basale sproglige regler. Det er omfattende krav om både færdigheder og dannelse, og det kræver overblik og viden om vidt forskellige evalueringsformer fra lærerens side, hvis man vil sikre sig, at eleverne følger en progression inden for fagets forskellige områder. Den nationale test er rettet mod færdigheder Indførelsen af en obligatorisk test blev mødt med ganske megen modstand. Opfattelsen var, at den harmonerede dårligt med den danske undervisningstradition, som vægtede dannelsesaspektet og elevernes ansvar for egen læring højt, og frygten for, at indførelsen af testene ville medføre teaching to the test og en ensidig vægtning af det målbare, var udbredt. Sporene fra de engelske og amerikanske skolesystemer skræmte. Den nationale test er først og fremmest rettet mod færdighedsaspektet i faget. Det at tilegne sig et fremmedsprog er også at tilegne sig lingvistisk kompetence. Den lingvistiske kompetence er ikke alt, men den er vigtig. De dele af den lingvistiske kompetence, som en elektronisk, adaptiv test som den nationale kan evaluere, er de receptive færdigheder i læseforståelse, bredden og dybden af elevens ordforråd samt elevens anvendte viden om sprog og sprogbrug. Den nationale test evaluerer tre profilområder, nemlig læsning, ordforråd og sprogbrug. Selve den måde, testen er udformet på samt det, at den er adaptiv (tilpasser sig den enkelte elevs niveau) er stærkt inspireret af Dialang testen, som er en del af The Common European Framework of Reference for Languages. Teaching to the test Den nationale test kan opfattes som en summativ test, der giver et billede af en klasses eller en elevs kunnen inden for de testede områder på et givet tidspunkt. Som sådan kan resultatet danne grundlag for sammenligninger mellem elever, klasser, skoler, kommuner og lande. Testen får karakter af en endegyldig vurdering og får status som high stakes. Elever og lærere vil føle, at der står meget på spil. En typisk reaktion på en sådan opfattelse af testen vil være, at læreren anvender megen tid og energi på at undervise i netop de områder af sproget, som testes, hvorved andre områder af faget får mindre tid og opmærksomhed. Der undervises i det indhold, som er i testen, fordi det er der. Evaluering af egne fremskridt Hvis man i stedet ser testen som et formativt, 82

7 Der blev sat ord på og teori bag de tiltag, man som lærer allerede foretog mere eller mere ubevidst. diagnostisk evalueringsmiddel, som tester en begrænset del af faget, vel vidende, at faget rummer andre lige så vigtige områder, bliver testen et evalueringsredskab, som læreren kan anvende i tilrettelæggelsen af sin undervisning med henblik på også at dække den lingvistiske kompetence. Det kan være nyttigt at vide, nøjagtigt hvor en given klasse eller en enkelt elev befinder sig, så der kan sættes ind nøjagtig der, hvor behovet er. Den resultatsammenligning, der i et sådant tilfælde kan blive tale om, er en sammenligning mellem en klasses eller en enkelt elevs tidligere og nuværende resultater i samme test. Tilbagemeldingen på testen giver læreren mulighed for helt detaljeret at aflæse, på hvilke sproglige områder en indsats er påkrævet. Indholdsområderne i den nationale test er der, fordi de er en nødvendig del af de kompetencer, der kræves på fremmedsproget (jfr. Fælles Mål), og der undervises i områderne, fordi de fremmer elevens sprogtilegnelse ikke fordi de findes i testen. Kun begrænset del testes Den nationale test er obligatorisk. Dvs. at den skal tages én gang på 7. klassetrin. Tidspunktet er valgt, fordi 7. klasse er sidste trin på mellemtrinnet, inden der i udskolingen lægges vægt på fluency og accuracy i både mundtlig og skriftlig sprogproduktion. Her får eleven brug for sin lingvistiske kompetence inden for vigtige sproglige områder, som helst skal være på vej til at blive automatiseret. Det skal understreges, at det, testen viser, kun er en lille del af de samlede kompetencer, der kræves i faget, og det er vigtigt, at testen ikke tillægges betydning som en endegyldig bedømmelse af eleven. Testen bør under alle omstændigheder tildeles status som et arbejdsredskab og være low stakes. Fagets kulturelle del og anvendelsen af IKT I Formål for faget engelsk 1 hedder det: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om sprog og sprogtilegnelse og opnår indsigt i det engelske sprogs globale rolle. I 2 hedder det endvidere: Undervisningen skal gennem varierede arbejdsmetoder, brug af it, tværfagligt samarbejde og internationale kontakter skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling. Teknologien kan skabe autenticitet Eleverne skal kunne anvende engelsk i international kommunikation med lige så stor selvfølgelighed som det at kunne anvende matematisk viden og det at kunne tilegne sig viden og kommunikere på deres modersmål. Engelsk skal være en kulturteknik. Igen smelter mål og midler sammen, idet midlet til at opnå interkulturel kommunikativ kompetence bl.a. skal være internationale kontakter. Den teknologiske udvikling har skabt mulighed for at mennesker fra hele verden kan komme i kontakt med hinanden ved nogle få museklik. Dette skaber enestående muligheder for, at fremmedsprogsundervisning i klasseværelset kan få den autenticitet, som en lærebog eller et 83

8 Resultatet var, at eleverne var i stand til at udtrykke sig flydende på et utilstrækkeligt engelsk. Hurtig opdatering I det hele taget har anvendelsen af IKT i engelskundervisningen skabt øgede muligheder dels for at differentiere undervisningen dels for at opnå den autencitet i stoffet, som tidligere har manglet. Eleverne har uhindret adgang til autentiske varianter af målsproget, de kan umiddelbart få adgang til litteratur og kulturstof, og de kan kommunikere både skriftligt og mundtligt under anvendelse af forskellige medier og genrer. Når det gælder den individuelle progression, er der rige muligheder for oprettelse af portfolier og journaler og at få adgang til ordlister, tests og diverse træningsprogrammer, som den enkelte elev kan anvende til at monitorere sin progression. Adskillige lærebogs-forlag udnytter da også anvendelsen af IKT til enten en kombination af bog- og netmateriale eller til digital udgivelse af emne- eller materialesamlinger med den åbenlyse fordel, at tekstmaterialet hurtigt kan opdateres og derved forblive aktuelt. 84 traditionelt gruppearbejde ikke kan give. Hvis konteksten er netbaseret kommunikation med jævnaldrende elever i andre lande, er det naturlige behov for at anvende et forståeligt engelsk pludselig til stede, og motivationen for at få den kommunikative situation til at lykkes er noget større end hvis det er en klassekammerat, med hvem man deler førstesprog, man skal kommunikere med på engelsk. Forhåbentlig vil denne udvidede adgang til kommunikation føre ud over det virtuelle møde, så der skabes mulighed for ægte kulturelle møder under anvendelse af målsproget til autentisk kommunikation. Videndeling med kolleger Nogle af de tendenser, som har været fremherskende i det 21. århundredes engelskundervisning er CLIL (content and language integrated learning), cooperative learning og task-based teaching, alle under overskriften kommunikativ undervisning. En tidssvarende engelskundervisning vil indeholde elementer af alle disse tendenser. Det overordnede princip vil være at give eleverne lejlighed til at anvende og eksperimentere med målsproget i meningsfulde situationer, som finder sted i en tryg atmosfære med plads til hypoteseafprøvning og fejltagelser. Ofte vil eleverne arbejde med projekter, hvor indholdet vil omhandle kultur- og samfundsforhold, og arbejdet vil finde sted i forskellige gruppemønstre, som giver eleverne mulighed for at anvende målsproget med forskellige formål, ligesom undervisningen typisk vil veksle mellem at være

9 Der undervises i det indhold, som er i testen, fordi det er der. indholdsbaseret og sprogbaseret, alt efter hvilke tasks læreren giver. Lærerrollen er styrende, læreren er den, der har overblikket, og den, der faciliterer læringsprocessen for klassen og de enkelte elever. Læreren vil få brug for at reflektere over de forskellige tiltag, der anvendes, alt efter hvad der skal opnås, og der vil i høj grad blive brug for videndeling med fagkolleger og udvikling af faget i fagteam. førstesprog, mens sproglige fejl ikke må virke forstyrrende på indholdet af talt eller skrevet tekst. Der prøves både direkte og indirekte i anvendelse af viden om sprog og sprogbrug samt i læse- og lytteforståelse, hvilket igen vil sige, at færdighedsdelen og dannelsessiden af faget indgår med lige stor vægt, og at alle underkompetencer af interkulturel kommunikativ kompetence kommer i spil. Afgangsprøver i færdigheder og dannelse Afgangseksamen efter henholdsvis 9. og 10 klasse er ændret i fuld overensstemmelse med de principper, som har styret de nyeste ændringer i faget. Der prøves i alle fire CKF fra Fælles Mål, skriftligt såvel som mundtligt. Elevens evne til mundtlig kommunikation på målsproget prøves både i samtale og fremlæggelsesform, og indholdssiden dækker kultur- og samfundsstof, som er relevant for alderstrinnet. Der stilles ikke krav om nogen bestemt sproglig variant. Målsproget skal anvendes, så det er forståeligt i en interkulturel sammenhæng. Man må således godt kunne høre fonetiske spor af elevens Konklusion: Ikke nok med tidligere begynderundervisning Hensigten med de ovenfor nævnte ændringer i faget er at skabe målsprogsbrugere som er i stand til at anvende målsproget flydende i international kommunikation på en måde så der undgås misforståelser, som bunder i udtalemæssige, ordforrådsmæssige eller grammatiske fejl. De tidligere ændringer i begyndelsestidspunktet har tilsyneladende ikke haft nogen mærkbar effekt alene. Forhåbentlig vil de nyeste ændringer på alle niveauer samlet kunne give faget det efterspurgte kvalitetsløft. 85