Alm. skurv På guleroden ses større eller mindre brunlige områder, hvor overhuden er sprængt. Områderne kan være opsvulmede eller indsunkne. Skurvangreb nedsætter ikke udbyttet, men forringer kvaliteten. Skurv forårsages af en bakterie. Flere forskellige værter, bl.a. kartofler, bederoer og korsblomstrede. Skurven kan være ophøjet (t.v.) eller nedsunken (t.h.) (Foto: Arne Hermansen, Norge) Infektionen sker, hvis jorden er tør, når røddernes tykkelsesvækst begynder. Guleroden er modtagelig, fra roden er ca. 2 mm tyk, og den begynder at få farve. På dette tidspunkt er det 4. blivende blad ved at blive udviklet. Tidspunktet indtræffer ca. 30-40 dage efter såning. Den kritiske periode varer ca. 3 uger. Jo længere den tørre periode varer, jo kraftigere angreb af skurv - risikoperioden kan vare helt op til ca. 30 dage fra begyndende tykkelsesvækst. Levevis og smittespredning: Smitten sker via jorden. Ved begyndende tykkelsesvækst brister overhuden, og der dannes en ny hud underneden. I denne fase opstår der midlertidige sår og revner, hvor igennem skurvbakterien under tørre forhold kan angribe. Ved fugtighed i jorden i denne fase favoriseres derimod andre mikroorganismer, som hæmmer skurvbakteriens udvikling. Angreb ses især på let jord og er sjælden på dyndjord. Der er ingen muligheder for kemisk bekæmpelse. Vanding i den kritiske periode er mest effektiv. Undgå højt reaktionstal, fordi dette fremmer bakterien. Sædskifte har mindre effekt, fordi bakterien har mange værter. Der er sortsforskelle i modtagelighed. Streptomyces scabies.
Cavity spot På guleroden ses indsunkne pletter, op til 4 mm dybe og 10-15 mm i diameter. Pletterne er ofte bredere, end de er høje. Større eller mindre dele af roden kan være angrebet. Cavity spot kaldes også grubeplet, fordi der under pletten er en fordybning - en grube. I starten er gruben ikke så dyb, og området er lidt vandigt. Senere sprænges overhuden, og gruberne opstår. Symptomerne kan variere en del. Angreb udvikler sig ikke under lagring, men angrebne gulerødder kan angribes af sekundære bakterier og svampe. I mange år har der været usikkerhed om årsagen til Cavity spot. Især calcium har været sat i forbindelse med symptomet. Efterhånden er der dog enighed om, at vekselvirkninger mellem Pythium-svampe og jordfysiske forhold er 0 årsagen. De forskellige Pythium-arter har mange værter. Nogle marker lader dog til at være særlig disponerede for angreb. Angreb kan starte i hele vækstperioden. Symptomer ses ofte tidligst fra medio juli. Levevis og smittespredning: Smitten sker via jorden. Cavity spot optræder, hvis der er iltfattige forhold i jorden. Iltfattige forhold medfører et højt indhold af CO i 2 jorden. CO 2 svækker tilsyneladende gulerodens forsvarsevne, og Pythium-svampene kan derfor trænge ind i roden. Sørg for dræning og undgå strukturskade, da iltfattig jord øger risikoen for angreb. Der er sortsforskelle i modtagelighed. Sædskifte med ophold i dyrkningen af gulerødder har kun begrænset effekt. Dyrkning på kamme kan mindske angreb p.g.a. bedre ilttilgang.
Gulerod Der er ingen muligheder for kemisk bekæmpelse. Bejdsning med metalaxyl har kun mindre effekt. Latinske navne: Flere Pythium-arter, bl.a. Pythium violae og Pythium sulcatum. Udarbejdet af Landbrugets Rådgivningscenter
Hvid lagersvamp Som navnet siger, er der tale om en lagersvamp. Angreb af lagersvampe bliver ofte et problem i år, hvor sæsonen har været nedbørsrig. Angreb af hvid lagersvamp (Foto: Ghita Cordsen Nielsen). I starten ses en hvid belægning på guleroden, og efterhånden opstår små fordybninger. Grundet fordybningerne eller kraterne kaldes sygdommen også kraterråd. Angreb kan brede sig til større områder af guleroden. Foruden gulerødder kan kål, bederoer, kartofler, knoldselleri og porrer angribes, men svampen tillægges kun betydning i gulerødder herhjemme. Hvid lagersvamp kaldes også kraterråd på grund af fordybningerne (Foto: Ghita Cordsen Nielsen). Angreb kan til tider ses allerede 3-4 uger efter indlagring, men normalt først efter 1-2 måneders lagring. Levevis og smittespredning: Svampen overlever i jorden. Overlevelse på trækasser, containere o. lign. kan også forekomme. Under lagring kan svampen sprede sig fra gulerod til gulerod. Svampen kan vokse helt ned til -3 C, mens 21 C er optimalt for svampen. Nær 100 pct. relativ luftfugtighed er nødvendig for svampens udvikling. Kraftige angreb fremmes af for høje lagertemperaturer. Skånsom optagning under tørre forhold. Sørg for god afbladning og lad kun lidt jord følge med ind på lageret, da både bladrester og jord kan indeholde smitte. Der kan opnås en vis effekt mod hvid lagersvamp ved sprøjtning i tiden op til optagning - vær opmærksom på sprøjtefristen. Sørg for god rengøring og hygiejne, så smittespredning fra lagerkasser o. lign. undgås. Ved opbevaring i kule bør kulen ikke placeres samme sted år efter år.. Landskontoret for Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Arhus N
Gulerod Ved angreb bør kasserne mærkes og desinficeres det følgende år. Det bedste er at anvende kasserne til en anden afgrøde, hvis det er muligt. Gulerødder anbefales opbevaret så tæt som muligt ved 0 C og ved ca. 95 pct. luftfugtighed. Undgå temperatursvingninger, der kan medføre kondensdannelse på gulerøddernes overflade. Rhizoctonia carotae. Udarbejdet af Landbrugets Rådgivningscenter
Violet rodfiltsvamp Gulerod kraftig angrebet af violet rodfiltsvamp. Kraftige angreb er sjældne. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen). På større eller mindre områder af roden ses en violetsort belægning - heraf navnet. Angrebne områder bliver læderagtige. Angreb optræder ofte pletvis i marken. Ved høst er angrebene oftest overfladiske, men under lagring kan svampen brede sig ind i roden. Flere, bl.a. bederoer, selleri, kartofler, lucerne og kløver. Angreb kan ses fra omkring midten af sommeren. Kraftige angreb er sjældne. Levevis og smittespredning: Svampen kan overleve i mange år i jorden via sine hvileknolde. Myceliet vokser fra hvilelegemerne videre fra rod til rod. Svampen er mest udbredt på dårligt afvandet jord med dårlig jordstruktur. Sædskifte med mindst 3 års ophold i dyrkningen af gulerødder og andre værtplanter. Veldrænet jord uden strukturskade er meget vigtig. Passende reaktionstal, idet lavt reaktionstal fremmer svampen. Der er ingen muligheder for kemisk bekæmpelse. Rhizoctonia crocorum.
Lakridsråd Svampen er en udpræget lagersvamp, der kan være årsag til store udbyttetab. På guleroden ses et sort, porøst og vandigt råd, som ofte går dybt ind i roden. I overgangszonen til det friske væv ses en lysere brun zone. Angreb begynder tit øverst på roden eller på rodspidsen. Angreb kan også begynde i "rodøjnene". Symptomer ses sjældent i vækstsæsonen, men hvis bladbasis er angrebet, kan angrebet i sæsonen brede sig herfra til roden. Angreb af lakridsråd begynder tit i rodspidsen eller Øverst på roden. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen). Mange forskellige grønsager, prydplanter og ukrudtsarter kan angribes. Bl.a. persille, selleri, pastinak og salat kan angribes. Angreb viser sig oftest først efter nogen tids lagring. Angreb af lakridsråd går ofte dybt ind i roden og vokser ned langs marven. (Foto: Lars A. Hobolth). Lakridsråd kan også fremkalde bladsymptomer, som er svære at adskille fra andre svampe. (Foto: Arne Hermansen, Norge). Levevis og smittespredning: Svampen overlever v.h.a. hvilesporer i jorden. Hvilesporerne kan overleve mange år i jorden uden værter. Sporerne spredes til bladene via vandplask. Rødderne angribes via toppen eller via mycelium og hvileknolde i jorden, som følger med ved optagning. Lakridsråd er en typisk svækkelsesparasit, hvilket betyder, at beskadigede gulerødder først og fremmest angribes. Svampen vokser bedst ved 18 C, men kan vokse helt ned til -3 C. Gulerødder, opbevaret under optimale forhold, kan derfor også angribes. Smitte ved mycelium, der vokser fra rod til rod på lager, forekommer ikke. Sædskifte med ophold i gulerodsdyrkning og ophold i dyrkning af andre modtagelige afgrøder. Ved megen smitte i jorden har 3 års ophold i dyrkningen ikke været tilstrækkelig i norske forsøg. Skånsom høst og god afbladning. Det er vigtigt ikke at knække rodspidserne i forbindelse med høst. Hurtig nedkøling og lagring ved ca. 0 C tilstræbes.
Lakridsråd bliver ofte et problem i år, hvor sæsonen har været våd. Der kan opnås en vis effekt ved at sprøjte før optagning. Vær opmærksom på sprøjtefristerne. Der er udviklet en prognosemetode, der umiddelbart efter høst kan sige noget om et partis infektionsgrad med lakridsråd. Angreb kan mindskes ved en sårhelingsperiode (1/2 dag) inden lagring, d.v.s. opbevaring ved høj relativ fugtighed og udendørs-temperatur. Mycocentrospora acerina. Udarbejdet af Landbrugets Rådgivningscenter
Meldug Hvid, melet belægning på bladene. Ved stærke angreb gulner bladene. Rodfiltsvamp kan til tider også være årsag til en grå-hvid belægning på de nedre blade, hvilket kan forveksles med meldug. Meldug k in i l kraftige a,tgreb sv, U Loppeir. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen). Skærmplanter. Oftest i sidste del af vækstsæsonen. Levevis og smittespredning: Svampen kan spredes med vinden over store afstande. Angreb ses især i tørre år. Der er normalt ikke behov for bekæmpelse. Ved mere udbredte angreb kan bekæmpelse være aktuel især for at holde toppen sund og stærk nok til maskinoptagning. Der er sortsforskelle i modtagelighed. Erysiphe heraclei.
Storknoldet knoldbægersvamp Knoldbægersvamp er en udpræget lagersvamp. På angrebne gulerødder ses en vatagtig hvid svampebelægning. Efterhånden fremkommer de sorte hvileknolde på ca. 0,5 cm. Angrebne gulerødder begynder at rådne. Sekundært kan gulerødderne også angribes af bakterier, så blødråd opstår. Angreb i marken kan også forekomme og viser sig i starten som vådråd øverst på guleroden ved bladbasis. Angreb er oftest et problem i nedbørsrige og kølige vækstsæsoner. Mange forskellige tokimbladede plantearter kan angribes - næsten 400 arter er beskrevet som værter for svampen. Især korsblomstrede og ærteblomstrede kan opformere smitte. Storknoldet knoldbægersvamp er en udpræget lagersvamp. (Foto: Arne Hermansen, Norge). Smitten sker i marken og kan ske hele sæsonen. Symptomer bemærkes først efter nogen tids lagring. Smitte fra lagerkasser o. lign. i lagerperioden kan også ske. Levevis og smittespredning: Svampen kan overleve 4-5 år og længere i jorden via sine hvileknolde. Smitte sker ved sporespredning fra frugtlegemer - sporespredning på op til ca. 200 m er målt. Smitte kan også ske ved mycelvækst i jorden fra hvileknoldene. Visne bladstilke og blade er indfaldsvej for angreb på basis, idet sporer spirer på vådt, dødt plantemateriale, og herfra trænger svampen ind i roden. Smittespredning i lagerperioden sker via mycelvækst fra rod til rod. Kasser og containere kan indeholde smitte og fungere som smittekilder.
Svampen vokser dårligt ved 0 C, men godt ved 3 C. Omkring 15 C og fugtighed er optimum for svampen. Sædskifte med ophold i dyrkningen af modtagelige afgrøder - enkimbladede som korn og græs angribes ikke. Skånsom optagning under tørre forhold. Sørg for, at mindst mulig jord og planterester følger med ind på lageret. Er smitte til stede, er en hurtig nedkøling en fordel. Desinfektion af kasser og god hygiejne er nødvendigt, så smitte fra kasser o.lign. i lagerperioden undgås. I gode kølehuse, hvor temperaturen kan styres sikkert fra 0-2 C, bliver knoldbægersvamp sjældent et stort problem. Sprøjtning mod svampen i sidste del af vækstperioden har nogen effekt - vær opmærksom på midlernes sprøjtefrist. Sclerotinia sclerotiorum. Udarbejdet af Landbrugets Rådgivningscenter
Gråskimmel Gråskimmel er en udpræget lagersvamp. På angrebne gulerødder ses en grå pelsagtig belægning. Senere fremkommer små (knap ca. 0,5 cm), sorte hvileknolde. Hvileknoldene er tit foldede og skorpeformede. Når temperaturen konstant holdes på 0 C, kan "pelsen" mangle. I stedet danner svampen en hvid løs belægning, som kan minde lidt om knoldbægersvampens mycelium. Angreb medfører et gråbrunt vanddrukkent råd med uklar overgang til det friske væv. Hvis det angrebne væv ikke sekundært angribes af bakterier, bliver det efterhånden læderagtigt. Så godt som alle plantearter kan angribes. Angreb udvikles i lagerperioden. Smitte kan ske både i marken og på lageret. Til højre den typiske grå skimmelbelægning ved angreb af gråskimmel under lagring. Til venstre ses også angreb af gråskimmel. (Foto: Kåre Årsvoll, Norge). Levevis og smittespredning: Gråskimmelsvampen findes overalt og er en typisk svækkelsesparasit, hvilket betyder, at kun visnende og dødt plantemateriale angribes. Svampen overlever i jorden i plantemateriale og som hvileknolde. Sporerne dannes på myceliet og spredes med vind og vandplask. I lagerperioden spredes svampen via mycelvækst fra rod til rod og via luftbårne sporer. Kasser o. lign. kan også være smittekilder. Skånsom høst og god hygiejne. Undgå svækkelse af gulerødderne ved udtørring eller frost. Gråskimmel kan næsten altid findes på lagrede gulerødder, der opbevares lidt for tørt. Undgå at få bladrester med på lageret, da disse bærer smitstof i form af mycelie eller sporer. Sprøjtning mod svampen i sidste del af vækstperioden har nogen effekt - vær opmærksom på midlernes sprøjtefrist. Botrytis cinerea.
Gulerodbladplet og Cercospora-bladplet Ovenstående svampe skal beskrives samlet, fordi symptomerne kan være svære at adskille i marken. Gulerodbladplet. Mere udbredte angreb svækker toppen. Cercospora-bladplet kan give lignende symptomer på toppen. (Foto: L. Dæhnfeldt AIS). Begge svampe fremkalder brune pletter og områder på blade og bladstilke. Omkring de angrebne områder ses ofte en gul zone. På bladstilkene er pletterne mere aflange. Gulerodbladplet er årsag til mørkere pletter end Cercospora-bladplet. I fugtigt vejr kan der på bladpletterne ses en grålig belægning ved angreb af Cercospora-bladplet og en brunsort belægning ved angreb af gulerodbladplet. Begge svampe kan omringe bladstilken, så hele bladet visner. Gulerodbladplet er mere udbredt end Cercospora-bladplet. Angreb ses ofte i tidlige gulerødder dækket med plast/fiberdug. Ingen af svampene angriber roden. En anden Alternaria-art (A. radicina) kan dog angribe roden. Forskellige skærmplanter. Cercospora-bladplet optræder især først i sæsonen i modsætning til gulerodbladplet, som især ses sidst i sæsonen. Ved fremspiring vil frøbåren smitte forårsage rodbrand. Levevis og smittespredning: Begge svampe overlever på planterester i jorden og er frøbårne. Sporerne spredes via vind og vandplask. Fugtighed og lunt vejr fremmer angreb. Optimum for begge svampe er 28 C. Anvend sund eller bejdset udsæd. Sædskifte med 3 års ophold i dyrkningen af gulerødder.
Der er sortsforskelle i modtagelighed. Kemisk bekæmpelse ved begyndende angreb. Mere udbredte angreb svækker toppen og øger derfor spildet ved optagning. Latinske navne: Alternaria dauci (gulerodbladplet), Cercospora carotae (Cercospora-bladplet). Udarbejdet af Landbrugets Rådgivningscenter
Gulerodsortskimmel, " vaskerisvamp " Gulerod Angreb optræder først, når gulerødderne er såret i forbindelse med vaskeprocessen. Svampen kaldes derfor også "vaskerisvamp ". Gulerodsortskimmel også kalde "vaskerisvamp ". Angreb bliver synlige, når gulerødder i plastikposer opbevares udenfor kølelager. (Foto: Torben Huus-Bruun). På gulerødderne ses først en grå belægning, der hurtigt bliver sort og fedtet. Senere kan krateragtige fordybninger forekomme. Angreb bliver synlige, når gulerødderne, pakket i plastikposer, opbevares udenfor kølelager. Gulerødder. Smitte sker under vaskeprocessen, og angreb kan bryde frem få døgn efter smitte ved opbevaring ved høj temperatur. Levevis og smittespredning: Svampene overlever i plantemateriale eller som hvilelegemer i jorden. Smitte sker via inficeret jord i vaskevandet i inficerede vaskeanlæg. Svampen er en svag parasit, som ikke kan angribe uvaskede og usårede rødder. Den kræver høj luftfugtighed og temperatur for at udvikle sig. I norske forsøg er der udviklet kraftige angreb efter kun 1 uge ved 18 C og kun svage angreb efter 4 uger ved 6 C. Ved lavere temperatur blev angreb ikke udviklet overhovedet. Problemet er derfor størst sommer og eftersommer. Rengør vaskeanlægget med jævne mellemrum. Desinficer anlægget periodevis. Gulerødderne overbruses med koldt, rent vand, når de forlader vaskeren. Opbevar plastpakkede gulerødder køligt. Chalaropsis thielavioides og Thielaviopsis basicola.
Ringråd Gulerod På guleroden ses et brunt, fast råd, som efterhånden breder sig og kan danne en ring omkring roden - heraf navnet. Råddet er relativt fast og med uklar overgang til det friske væv. Råddet kan gå dybt ind i roden. Af og til kan der også dannes et hulrum i det rådne væv. Sekundært kan bakterier angribe og gøre vævet blødt. Angreb af sekundære svampe kan give en gulhvid svampebelægning. Hvor udbredt, ringråd er herhjemme, vides ikke. Svampene antages at have flere værter, men korn og græs kan bruges som vekselafgrøder. Angreb kan ske i hele vækstsæsonen. Sygdommen kaldes ringråd, fordi der breder sig et råd en ring omkring guleroden. (Foto: Arne Hermansen, Norge). Levevis og smittespredning: Forskellige Phytophthora-arter, der lever i jorden, er årsag til smitten. Ligesom ved angreb af Cavity spot fremmer høj jordfugtighed og dårlig jordstruktur angreb. Sædskifte med ophold i dyrkningen af gulerødder - korn og græs virker sanerende. Veldrænet jord med god struktur. Lav temperatur (0 C) på lageret hæmmer udviklingen af ringråd, ligesom sekundære bakterier og svampe også hæmmes. Der er ingen muligheder for kemisk bekæmpelse under danske forhold. Flere Phytophthora-arter, antages at være vigtigst. hvoraf P. megasperma
Rodbrand Gulerod I fremspiringsfasen og i de tidlige vækststadier kan roden og kimstænglen farves lysebrun eller sort af forskellige rodbrandsvampe. Stærkt angrebne planter dør. Let angrebne rødder bliver ofte lettere misdannede. Plante angrebet af rodbrand til venstre - til højre en sund plante. Her angreb i spinat, men også i gulerødder ses en misfarvning af kimstængel og rod. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen). Stort set alle planter angribes af jordbårne rodbrandsvampe. Frøbårne angreb skyldes skærmplantespecifikke svampe. I fremspiringsfasen og i de tidlige vækststadier. Levevis og smittespredning: Svampene overlever i jorden i dødt plantemateriale eller bringes ud med inficeret udsæd og opformeres ved hyppig dyrkning af gulerødder. Angreb af rodbrand ses især, hvis planterne har dårlige vækstbetingelser og er svækkede. Sædskifte med ophold i dyrkningen af gulerødder og forhold omkring såning, som sikrer hurtig fremspiring. Omhyggelig nedpløjning af top efter høst. Bejdsning har nogen effekt. Der er ellers ingen muligheder for kemisk bekæmpelse. Latinske navne: Pythium-arter, Rhizoctonia solani, Alternaria dauci, Cercospora carotae, Fusarium-arter m.fl. Landskontoret for Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Arhus N
Gulerodsflue Udseende: En ca. 7 mm lang flue med skinnende sort bagkrop, gule ben og rødbrunt hoved. Larven, der bliver ca. 7 mm lang, er valseformet, glat og gullighvid. Puppen er lysebrun, tværrynket og ca. 5 mm lang. Gulerodsflue (Foto: Ole B. Hansen & Karen E. Henriksen). Levevis og spredning: Gulerodsfluen overvintrer i jorden som larve eller puppe. Klækning sker i maj. De voksne fluer har normalt en kortvarig flyveperiode, og de opholder sig kun i begrænset tid i markerne. Størstedelen af tiden befinder de sig i hegn eller markskel. Herfra flyver hunnerne ud sidst på eftermiddagen og først på aftenen for at lægge æg. Når en flue har fundet en egnet værtplante, løber den ned ad bladstilken for at lægge æg under de øverste jordpartikler. Udviklingen fra æg til flue er meget temperaturafhængig. Der er 2 generationer pr. år. Fluerne af 1. generation kan findes i marken fra omkring midten af maj. Fluerne af 2. generation optræder fra sidste halvdel af juli og et stykke ind i september. Under forhold, hvor klækningen har været langsom, kan der registreres flyvning helt ind i oktober. Udviklingen af æggene tager 1-2 uger, og larvens udvikling tager mindst 4 uger. Larverne vil kunne ses i rødderne fra midten af september. Angrebet kan fortsætte på lageret. Angreb af gulerodsfluens larve i gulerod (Foto: Mogens Dahl) Gulerod, knold- og bladselleri, pastinak, persillerod, persille samt vilde skærmplanter. Angreb af gulerodsfluens 1. generation på småplanter kan medføre tab af planter og give en dårlig udvikling af rodsystemet. Angrebet går ofte ubemærket hen, men kan dog gøre skade på tidlige gulerødder. Angreb af gulerodfluens 2. generation viser sig som rustfarvede miner fortrinsvis i den nederste halvdel af roden. Ved stærke angreb kan de Landskontoret for Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Arhus N
Gulerod brede sig til det meste af roden - "orm" i gulerødder. Høstes rødderne på et tidspunkt, hvor larverne endnu er i rødderne, er der en risiko for, at de bliver bragt med ind på kølelagre eller i kuler. Her vil larverne, hvis temperaturen er over 1-2 C, kunne udvikle sig videre således, at skaderne øges. Æg og larver er meget vanskelige at se og finde i marken. Derfor bedømmes angrebsrisikoen ud fra antallet af voksne fluer, der flyver i marken. Til dette anvendes gule limplader, som placeres i marken under hensyntagen til læforhold og fluernes forventede udklækningssted. Ved hjælp af limpladerne kan man vurdere, om der er grund til at bekæmpe fluerne, og hvornår det optimale tidspunkt for en bekæmpelse er. Gul limplade i marken med net over for at mindske antallet af fangst af større insekter (Foto: Ghita Cordsen Nielsen) Overskrides den vejledende bekæmpelsestærskel, sættes der ind med en bekæmpelse mod de voksne fluer. Er der fortsat kraftig flyvning i den følgende uge, sprøjtes der mod larverne. Ofte vil en randbehandling være tilstrækkelig. En rettidig sprøjtning rettet mod små larver er effektiv, hvorimod effekten af en bekæmpelse på større larver ofte er ringe. Forebyggelse: For at begrænse overlevelsesmulighederne for gulerodsfluerne kan man inddrage forebyggende foranstaltninger. Angreb af 1. generation kan forebygges ved at så frø bejdset med insektmiddel eller ved at nedfælde granulater ved såning. Blandt andre forebyggende foranstaltninger kan nævnes: sædskifte afstand til sidste års gulerodsmarker og kuler (min. 250 m) afstand imellem de tidlige gulerødder og efterårsgulerødderne dyrkning på store åbne marker dækning af de tidlige gulerødder med fiberdug dækning af de sene gulerødder med insektnet høst og direkte salg af gulerødder fra marker med kraftigt angreb Psila rosae
Agerugle Agerugle-han. (Foto: L. Stausholm) Udseende: Ageruglen har gråbrune, jordagtige farver på forvingerne ofte med tydelige tegninger. Vingefanget er ca. 4 cm. Larverne, som kaldes knoporme, er skinnende gråbrune med svage længdestriber. De nyklækkede larver er kun 1,5 mm lange, mens larverne i sidste larvestadium er op til 4-5 cm lange. Ved forstyrrelser ruller de sig sammen til en ring. Puppen er ca. 2 1 /2 cm lang og skinnende brun. Levevis og spredning: Ageruglen overvintrer som fuldt udviklet larve i jorden, hvor den forpupper sig i april-maj. Ageruglen har en generation årligt, men der kan forekomme 2 flyvninger i varme somre. Andet larvehold vil dog gå tabt. Ageruglen flyver om natten i maj-juli ofte med maksimum omkring månedsskiftet juni-juli. I september-oktober nås sidste larvestadium. Knoporme. Ved forstyrrelser ruller de sig samaren. (Foto: A. From Nielsen) Æggene lægges over en lang periode fra slutningen af maj. Ægudviklingen og det 1. larvestadium tager ofte ca. 3 uger, men afhænger af temperaturen. De første små larver kan findes på bladene fra midten af juni. I juli og august bliver angrebet mere tydeligt. Da kan man finde de store knoporme liggende tæt ved siden af rødderne. Rødbede, gulerødder, porre, kartofler, salat, kål, løg m.fl. Overgnavede stilke på gulerod. (Foto: Peter Esbjerg) De små larver gemmer sig i overfladen af jorden og kommer op og gnaver ca. 1 mm store rudegnav i bladene (overhuden på bladundersiden står tilbage) to-tre gange om dagen. 13. og 4. larvestadium foregår aktiviteten mere om natten. Nu ses mere udbredte bladgnav og væltede blade, og de første huller gnaves i rødderne. 15. og 6. larvestadium er de kun nataktive. De store larver anretter de væsentligste ødelæggelser ved at gnave store huller og gruber i rødderne, hvilket har stor betydning for Landskontoret for Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Arhus N
kvaliteten. Normalt ses gruberne i jordoverfladen, men i tørre perioder kan larverne gå dybere ned. Ageruglens flyveperiode kan bestemmes ved hjælp af feromonfælder, hvor hannerne tiltrækkes af et syntetisk duftstof, der efterligner det duftstof, hvormed hunnerne tiltrækker hannerne med henblik på parring. Fangsten giver et billede af parringsomfanget i området og giver et groft udtryk for produktion af afkom - knoporme. Larvernes overlevelse er imidlertid stærkt afhængig af en række faktorer - især temperatur, fugtighed og nedbørsforhold. Angrebsrisikoen er størst på lette jorde og i varme, tørre somre. Skader på gulerod efter knopormens gnav. (Foto: A. From Nielsen) Bekæmpelse foretages efter varsling fra Planteværnscentret. Behovet afhænger af antallet af agerugler samt af larvernes dødelighed. Den bedste bekæmpelse opnås lige før larverne når 3. larvestadium. Da larverne er meget følsomme overfor våd jord, kan de bekæmpes ved hyppige vandinger fra ca. 5 dage efter stærkt tiltagende flyvning. Ved at holde jorden våd tvinges larverne til at opholde sig på bladene hele tiden, hvorved dødeligheden øges. Agrotis segetum Feromonfælde. Fælden er normalt omgivet af hønsenet for at forhindre fugle i at æde de tilfangetagne agerugler. (Foto: A. From Nielsen) Udarbejdet af Landbrugets Rådgivningscenter
Gulerodsbladloppe Gulerodsbladloppe (Tegning fra Ragnhild Sundby: Insekter) Udseende: Gulerodsbladloppen er ca. 3 mm lang, gulgrøn til grøn med 2 store klare noget røgfarvede vinger. Larverne er gule, ovale, meget flade og omgivet af tætte frynser af vokstråde. I modsætning til de voksne bladlopper, bevæger larverne sig sjældent, når de først har boret munddelene ind i bladvævet. Levevis og spredning: De voksne bladlopper overvintrer på barken af træer og buske i hegn. Om foråret søger de ud i gulerodsmarkerne. Æglægning begynder 10 dage efter indflyvning og fortsætter frem til slutningen af juli. De første larver ses i slutningen af juni på undersiden af bladene, hvor de gennemgår 5 larvestadier. Den nye generation af voksne bladlopper optræder fra midten af august. I løbet af september søger bladlopperne ud til overvintringspladserne. Gulerodsbladloppens larve. (Tegning: Mari Vigerus Norge) Gulerodsbladloppen har stikkende-sugende munddele. Når den optager føde, pumpes der samtidig giftigt spyt ind i plantevævet. Giftvirkningen er systemisk, hvilket betyder, at andre blade, som er udviklet på angrebstidpunktet, kan deformeres selv efter at gulerodsbladloppen er forsvundet. Nye blade påvirkes ikke. Fra midten af maj og ind i juni. Gulerod. Persille, dild og selleri kan fungere som værtplanter i en kortere periode, hovedsagelig ved udflyvning. Bladpladerne bliver krusede og mørkegrønne, og de kommer til at minde om kruspersille. Væksten standser og planterne bliver små, korte og forkrøblede. På grund af de beskadigede blade bliver rødderne små, og i værste fald dør planterne. Når et angreb er overstået, kan gulerødderne skyde friske blade, og det synes som om de kommer sig over angrebet, men gulerødderne har oftest taget skade. uaaroejaet at Lanaorugets Haagivningscenter, Landskontoret for Planteavl, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Arhus N
Angreb kan forebygges ved at så frø bejdset mpri inse.ktmirlrl1 eller ved at nedfælde aranuind, så snart man finder de første bladlopper eller ser de første bladkrusninger. Gentag eventuelt behandlingen efter en uge. Dækker man sine gulerødder med fiberdug eller insektnet for at forebygge angreb af gulerodsfluen, beskytter disse også mod angreb af gulerodsbladloppen. Trioza apicalis Angreb af gulerodsbladloppe - bladpladerne bliver krusede. Til venstre normalt blad. (Foto: Gudmund Taksdal, Norge) Udarbejdet af Landbrugets Rådgivningscenter
Håret engtæge Udseende: Den voksne tæge er ca. 5 mm lang og relativt bred. Farven varierer fra grågrøn til brun. Det trekantede parti på ryggen er gulligt med sorte tegninger, ofte i form af et W. Nymferne er grønne. Håret engtæge. (Tegning fra Jones and Jones: Pests of Field Crops) Levevis og spredning: Håret engtæge overvintrer som voksen i skov, hegn og markskel gemt i plantestængler, under barkflager m.m. De kommer frem i april, men først når lufttemperaturen er over 16-17 C, flyver de ind i markerne. Dette sker normalt fra midten af maj. Der er 1 generation om året, men overvintrende voksne kan leve langt hen på sommeren. Tægerne har stikkende-sugende munddele. Når de optager føde, suges plantevæsker op samtidig med, at der pumpes spyt ind. Dette indeholder giftstoffer, som kan give forskellige deformiteter. Tægerne foretrækker unge, saftspændte plantedele som skudspidser, unge blade og blomsterknopper. Angreb af håret engtæge kan give flere toppe og hæmmet vækst. Til højre normal gulerod. (Foto: Gudmund Taksdal, Norge). Symptomer ses fra midten af maj og indtil begyndelsen af juni. Gulerødder, kål, selleri, jordbær m.fl. Planter på kimbladstadiet ødelægges fuldstændigt. Større gulerødder overlever normalt, men hæmmes i væksten. Hjerteskuddet i angrebne planter kan sortfarves, og der dannes flere toppe. Bladmassen bliver kort og tæt, og rodudviklingen er dårlig. Symptomerne er en blanding af mekanisk skade og giftvirkning af spyttet. Angreb starter oftest langs hegn, og opdages det tidligt, vil en randbehandling ofte være nok. Flere behandlinger kan være aktuelle, da indflyvningen strækker sig over en længere periode.
Dækker man sine gulerødder med fiberdug eller insektnet for at forebygge angreb af gulerodsfluen, beskytter disse også mod angreb af tæger. Latinske navn: Lygus rugulipennis. Andre tægearter kan give tilsvarende symptomer. Udarbejdet af Landbrugets Rådgivningscenter
Rodlus (Poppel-gulerodslus) Udseende: Rodlus er dækket af et hvidligt vokslag. Levevis og spredning: Poppel-gulerodslusen overvintrer på poppel. På gulerødderne findes de især ved bladstilkenes basis og på røddernes øvre dele, men kan også gå dybere ned. I løbet af sommeren specielt under varme og tørre forhold. Gulerod. Poppel er vintervært. Gulerødder med svag vækst. Symptomerne er især tydelige i varmt og tørt vejr. Graves de op, kan man se de voksdækkede lus sidde på rødderne. Angreb af rodlus på gulerod. Enkelt rodlus ved pilen. (Foto: Jørgen Jørgensen) Sædskifte anbefales, da rodlusene kan overvintre i milde vintre på nedpløjede rødder. Hold afstand fra hegn med poppel. Kemisk bekæmpelse ved indflyvning i marken. Dækker man sine gulerødder med fiberdug eller insektnet for at forebygge angreb af gulerodsfluen, beskytter disse også mod angreb af rodlus. Pemphigus phenax
Rodgallenematod Udseende: Hunnerne er små (ca. 0,7 mm lange) og kan ikke ses med det blotte øje. Angreb af rodgallenematoder - gallernes størrelse varierer fra få mm til flere cm i tværsnit. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen). Levevis og spredning: Når larverne klækkes, søger de en egnet værtplante. Her trænger de ind i rødderne lige bagved rodspidsen. De placerer sig med hovedet i ledningsstrengene, hvor de bliver resten af deres udvikling. Æggene kan overleve i jorden i flere år. Man regner med 1-2 generationer pr. år på friland. Er mest almindelig på sandjorde. Angreb er forholdsvis sjældne. Symptomerne ses i løbet af sommeren. Der findes mange værtplanter indenfor gartneri og landbrug. Angreb af rodgallenematoder. (Foto: Ghita Nielsen). Cordsen Angreb ses oftest på sandjorde og optræder pletvis i marken. Gulerødderne er hæmmede i vækst ofte med tidligere visnende blade. Der ses ofte symptomer på nærings- og vandmangel. På rødderne ses galler, hvis størrelse afhænger af værtplanten og vækstbetingelserne. Størrelsen kan variere fra få mm til flere cm i tværsnit. Sædskifte. Korn og græs skal have en god sanerende effekt, hvis der samtidigt foretages en effektiv ukrudtsbekæmpelse. Meloidogyne hapla
Gulerodcystenematod Udseende: Larverne er små (0,5 mm lange) og kan ikke ses med det blotte øje. Efter hunnens død forvandles huden til en hård, brunfarvet skal (cyste), som beskytter æggene. Cysterne, som er ca. 0,4 mm og rødbrune, findes på rødderne og senere i jorden. Levevis og spredning: Når larverne har fundet en egnet værtplante, trænger de ind i roden, oftest lige bagved rodspidsen og placerer sig langs ledningsstrengene. Her foregår udviklingen. De brune cyster, som sidder på rødderne, indholder nogle hundrede æg og larver. Disse kan frigives over flere år. Der kan være flere generationer pr. år. Symptomerne ses i løbet af sommeren. Gulerod. Angreb af gulerodcystenematoder - gulerødderne danner mange siderødder. (Foto: Ursula Althoffi. Angreb optræder ofte pletvis i marken. Gulerødderne er hæmmede i vækst med tidligt visnede blade. Angrebne planter reagerer ved at danne mange siderødder. Ved kraftige angreb viser planterne symptomer på nærings- og vandmangel og kan til sidst helt visne. Sædskifte. Heterodera carotae Angreb af guler o dcysteneniatoder - gulerødderne danner siderødder og er hæmmet i vækst. (Foto: Ursula Althofff.