Frivillighed, identitets- og meningsarbejde Projektskriverens rolle i et casestudie af den frivillige forening Center for Studier i Arbejdsliv

KØBENHAVNS UNIVERSITET Kandidatspeciale Mika Ito Bruun Frivillighed, identitets- og meningsarbejde Projektskriverens rolle i et casestudie af den frivillige forening Center for Studier i Arbejdsliv Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Fag: Dansk Vejleder: Ib Ulbæk Afleveret den: 30/01/2013

Abstract Aim: This thesis is a case study of the voluntary association Center for Studier I Arbejdsliv (CSA). Primarily, the aim of the study is to show how CSA can improve its communication and understanding and reach out to associate members and recruit new members and secondly to study my own role and sensemaking-process as a project writer and consultant for CSA. The case study describes the whole course of events from the project advertisement of CSA over the first meeting with the executive committee of CSA to the qualitative research interviews with the committee members of CSA. Design, method and theory: The study provides a single-case design with multiple units of analysis, i.e. it examines CSA from different perspectives. I have used an inductive method, where I studied the qualitative data to arrive at the theory. Participant observation, one focus group and six research interviews enabled me to conduct an in-depth study of CSA. The subsequent analysis revealed three key words voluntariness, identity construction and sensemaking. These key words were use to form the theoretical foundation. The case study comprises the terminology of Norman Fairclough's critical discourse analysis and Karl E. Weick's sensemaking analysis. And as the study developed, I included a narrative angle to it. Findings: The case study concludes that there is diffusion in the narratives about CSA, especially with regard to the identity construction and sensemaking among the members of the executive committee. The study also finds that there is discrepancy between the executive committee of CSA's visions and their actions. My own role as a project writer for CSA and the analysis of my own sensemaking-process, gave me an insight into the new linguistic dimension of CSA. I was thus able to help the executive committee of CSA understand the importance of producing a realistic and prioritised plan of action. In a PowerPoint-presentation to CSA I suggested that they create a common and positive narrative about CSA to create a more uniform identity construction among the members. I suggested that they focus on the young students in the executive committee of CSA and see them as an important and responsible resource and that promoting the CSA journal Tidsskrift for Arbejdsliv would be a useful tool in recruiting new members. 2

Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning...5 1.1. Center for Studier i Arbejdsliv (CSA) som case... 7 1.1.1. CSA s formål og historie... 8 1.1.2. Projektskriverens rolle... 11 1.2. Problemformulering og problemfelt... 13 1.3. Specialets opbygning... 14 Kapitel 2. Teori...15 2.1. Norman Faircloughs diskursbegreb... 15 2.1.1. Den tredimensionelle model... 18 2.1.2. En tekstanalytisk ramme... 19 2.2. Sensemaking Karl E. Weick... 20 2.2.1. Syv karakteristika ved den meningsskabende proces... 22 2.2.2. Generisk-analytiske spørgsmål til arbejdet med sensemaking i CSA... 25 2.2.3. Brug af sensemaking til analyse af min egen projektskriverrolle... 26 2.3. En narrativ tilgang... 27 Kapitel 3. Metode...31 3.1. Valg af casestudie som metode... 31 3.1.1. Overvejelser omkring brugen af kvalitative metoder... 35 3.1.2. Deltagerobservation... 37 3.1.3. Interview... 38 3.1.4. Fokusgruppe... 39 3.2. Dataindsamling... 41 3.2.1. Overordnet valg af design og metode... 42 3.2.2. Deltagerobservatør, medaktør og projektskriver... 42 3.3. Design af interviewundersøgelsen... 43 3.3.1. Udvælgelse af interviewpersoner... 45 3.3.2. Udformning af spørgeguides... 46 3.3.3. Udførelse, transskription og analyse af interviews og fokusgruppe... 47 3.4. Metodekritik... 49 3

Kapitel 4. Analyse...50 4.1. Indgang til casen... 50 4.1.1. Tekstanalyse af CSA s projektforslag... 51 4.2. Oplevelse af CSA... 58 4.2.1. Kort introduktion til deltagerne i fokusgruppen... 58 4.2.2. Fokusgruppens syn på CSA... 59 4.2.3. Hovedredaktøren for TfA s syn på CSA... 63 4.3. Meningsskabelse og fortællinger i CSA... 67 4.3.1. Kort introduktion til bestyrelsesmedlemmerne i CSA... 67 4.3.2. Overordnede fortællinger i CSA... 69 4.3.3. Frivillighed, identitet og mening... 71 4.4. Projektskriverens meningsskabelse... 81 4.4.1. Projektskriverens syn på CSA s projektforslag... 83 4.4.2. Projektskriverens meningsarbejde under projektet... 85 4.4.3. Projektskriverens rolle og betydning i arbejdet med CSA... 87 Konklusion...90 PowerPoint-præsentation af specialets resultater til CSA...93 Litteraturliste...96 Bilag...99 Bilag 1: Spørgeguides til interview... 99 Bilag 2: Spørgeguide til fokusgruppen... 100 Bilag 3: CSA s projekforslag... 101 Bilag 4: Interview med bestyrelsesformand Hans Jørgen Limborg... 103 Bilag 5: Interview med TfA s hovedredaktør Ole H. Sørensen... 113 Bilag 6: Interview med bestyrelsesmedlem og kasserer Troels Godt Mathiesen... 125 Bilag 7: Interview med bestyrelsesmedlem Christa Jørgensen... 132 Bilag 8: Interview med bestyrelsesmedlem Ulrik Gensby... 140 Bilag 9: Interview med bestyrelsesmedlem Sisse Grøn... 150 Bilag 10: Fokusgruppeinterview... 158 Bilag 11: Poster og handouts over mit projekt til CSA s årsmøde... 176 4

Kapitel 1. Indledning Image is in the eye of the beholder. (Mie Femø Nielsen, Strategisk kommunikation, 2010). The construction of any work always bears the mark of the person who created it. (Catherine Kohler Riessman, Narrative Analysis, 1993). Uanset om der er tale om en akademisk afhandling, en person eller en virksomhed, bestemmer de øjne, der ser på den, hvilket udtryk der kommer ud af det. Det er subjektet, som møder objektet og derigennem skaber subjektiv betydning og mening ud af det. En akademisk afhandling kan være interessant i nogle menneskers øjne, men fuldstændig uforståelig i andres. En person kan for nogle fremstå positivt, men for andre ses i et negativt lys. Og en virksomhed kan for nogle have gode værdier, mens andre forkaster de selv samme værdier. Pointen er klar. Der findes altid flere sider af den samme sag, afhængig af hvem og hvor mange der ser på den. Og selvom en akademisk afhandling traditionelt set og i en videnskabelig kontekst skal være funderet på et objektivt grundlag, er der især inden for det humanistiske felt i større og større udstrækning teorier og metoder, som tillader den subjektive orientering. Dette speciale er overordnet set subjektivt funderet ved at fokusere på kvalitative interviews og min egen rolle som projektskriver. Derudover består specialet både af en traditionel del og en mere utraditionel del. For som mange andre specialer på det videnskabelige felt, er dette speciale orienteret mod at opfange og afgrænse noget ude i den virkelige verden, eller sagt på en anden måde, være fokuseret omkring hvad en bestemt organisation eller virksomhed gør, siger og syner. Dermed er der mulighed for at koble teori til praksis, og helt overordnet gøre specialet mere vedkommende og arbejdsrelateret i forhold til den omgivende verden. I mit tilfælde drejer det sig om en frivillig forening ved navn Center for Studier i Arbejdsliv (CSA). Og med valget af en frivillig forening som CSA følger nogle traditionelle dele vedrørende foreningens formål, historie og struktur altså en eller anden form for organisationsredegørelse og analyse, som jeg i den indledende del vil belyse. Til den lidt mere utraditionelle del har jeg så valgt at fokusere på min egen rolle i arbejdet med CSA. For hvad sker der, når en frivillig forening som CSA vælger at udforme et projektopslag og få en eller flere studerende til at analysere og arbejde 5

for sig i en form for konsulentrolle? Og hvad er forventningerne fra organisationen til de studerende, og ikke mindst hvad er de studerendes egne forventninger ud fra den akademiske afhandling, de skal skrive. Og hvad kommer der ud af mødet imellem de to parter? Dette er nogle af de spørgsmål, jeg ønsker besvaret i følgende speciale. I forhold til de metodiske og teoretiske overvejelser har jeg overordnet set valgt en induktiv tilgang og dermed ladet det indsamlede empiriske materiale, i form af mødedeltagelse, kvalitative interviews og deltagerobservation, være afgørende for hvilke teorier og begreber, jeg løbende fremdrager i min analyse. Herunder er der helt overordnet to teoretiske retninger, som jeg bygger min analyse på. Den første er Karl E. Weicks teori om sensemaking, og den anden er Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse. Begge teorier er orienteret imod en sproglig og social kontekst, som eksempelvis en tekst og en samtale, hvilket stemmer godt overens med mit empiriske materiale. Samtidig er Karl E. Weick fokuseret på den dynamiske, identitetsskabende og sociale proces, der er karakteriserende ved menneskers betydningsdannelse. Og så er det helt centralt for ham at finde frem til, hvad den meningsdannende historie er bag de ydre strukturer og forhold. Hvilket jeg især fokuserer på i min analyse af bestyrelsesmedlemmernes egen forståelse af CSA. Mens jeg i analysen af min egen rolle som projektskriver og det forløb, jeg har været igennem, anvender Karl Weicks enactment-model til forklaring af processen. Men hvor Karl E. Weick sprogligt og analytisk bevæger sig på et mikroniveau, udvider Norman Faircloughs sin teori fra en sprogligt tekstnær lingvistiks analyse på mikroniveauet til en mere diskursiv praksis i form af produktionsmæssige forhold på et mesoniveau hen imod social praksis i relation til samfundsstrukturer på makroniveauet. Her har jeg i min analysedel valgt at foretage en kritisk diskursanalyse af det projektforslag som CSA i starten af 2012 satte op på flere hjemmesider og universitetsdatabaser, for derved at finde frem til den sproglige argumentation og den identitetsmæssige forhold bag projektforslaget. For at vende tilbage til det indledende startcitat - Image is in the eye of the beholder - kredser dette speciale omkring tre nøgleord udtryk, indhold og indtryk inspireret af Ferdinand de Saussures sprogteori omkring ordets bestanddele (Nielsen, 2010:35). 6

Udtrykket kan i forbindelse med analysen af CSA overføres til den profil, selvfremstilling og italesættelse som CSA s bestyrelsesmedlemmer kommer med, hvilket bliver undersøgt i form af projektforslaget, interviews og mødereferater. Indtrykket kan fremdrages ud fra analysen af min rolle som projektskriver i forhold til CSA, samt ud fra det syn, som fokusgruppen kommer med. Denne del undersøges på baggrund af projektforslaget, deltagerobservation og fokusgruppeinterviewet. Den sidste og afgørende del indholdet står for CSA s identitet og udledes på baggrund af koblingen imellem udtryk og indtryk. Helt konkret undersøges det i dette speciale i form af de narrative fortællinger og en sensemaking-analyse, med afsæt i spørgsmålet om, hvordan CSA s medlemmer og projektskriveren skaber betydning og identitet i arbejdet med CSA. 1.1. Center for Studier i Arbejdsliv (CSA) som case Da jeg først tog kontakt til CSA, havde jeg fået et bestemt indtryk af foreningen ud fra deres projektopslag. Men dette indtryk ændrede sig radikalt under min indsamling af empiri, da jeg både ved mødedeltagelse og under de kvalitative interviews fandt ud af, at tingene ikke helt forholdt sig sådan, som de havde beskrevet i projektforslaget. Dette betød, at jeg undervejs ændrede fokus på CSA som case, idet jeg først havde tænkt at lave et traditionelt kommunikationsspeciale med fokus på foreningens eksterne kommunikation og kontakt til deres medlemmer. Jeg havde derfor fra start tænkt at bygge mit speciale på flere fokusgruppeinterviews. Men efter at have foretaget opklarende researchinterviews med CSA s bestyrelsesformand Hans Jørgen Limborg og Ole H. Sørensen, som er hovedredaktør på Tidsskrift for Arbejdsliv (TfA), som bliver udgivet af CSA, blev jeg klar over, at det gav meget mere mening at kigge indad i foreningen end udad. Derfor er casen også overvejende funderet i interviews med CSA s bestyrelsesmedlemmer, og ikke i en række fokusgruppeinterviews. Og specialet indeholder kun ét fokusgruppeinterview, som havde til formål at undersøge, hvilken information og viden jeg kunne frembringe ved denne metode. 7

At vælge CSA som case er sket ved et tilfælde, idet jeg fandt frem til foreningens projektforslag på KU Jobbank under studieprojekter. Og jeg så det umiddelbart som en fordel, at foreningen selv havde taget initiativ til at lade sig undersøge. Jeg havde erfaret fra andre lignende akademiske projekter, at det godt kan være svært at få folk til at stille op til interviews og fremskaffe materiale, på trods af at der er lavet aftaler på forhånd. Og da den empiriske del er helt central for mit speciale, var det vigtigt for mig, at der var en interesse fra begge parters side. At bruge CSA som case gav mig yderligere et indblik i en anden universitetskultur, end den jeg selv kommer fra. Dette hænger sammen med, at CSA er opstået på initiativ fra forskere og vejledere fra Roskilde Universitet (RUC). Og der er stadig mange spor efter denne særlige RUC-skole inden for arbejdslivsforskning, ved at flere af CSA s bestyrelsesmedlemmer har tilknytning til RUC. 1.1.1. CSA s formål og historie I dette afsnit vil jeg kort introducere CSA ved først at se på foreningens formål, og så har jeg dernæst stykket en overordnet historisk oversigt sammen ud fra årstal og begivenheder, som jeg har fundet frem til i nogle af CSA s gamle dokumenter og ved information hentet fra deres hjemmeside. På CSA s hjemmeside www.nyt-om-arbejdsliv.dk/ har jeg ved at klikke ind på menufeltet Om Center for Studier i Arbejdsliv fundet frem til foreningens vedtægter. Og der står under 2, at: CSA's formål er at styrke forskning og undervisning i og formidling af arbejdslivsspørgsmål. Der tilstræbes den størst mulige tværfaglighed i centerets aktiviteter og medlemsskare. Ud fra denne korte og meget åbne beskrivelse af CSA s formål, kan det udledes, at der er fokus på tre aktiviteter forskning, undervisning og formidling. Og at det overordnede og sammenbindende led i aktiviteterne er, at de skal omhandle arbejdslivsspørgsmål. I øvrigt er der en målsætning om tværfaglighed, hvilket er med til at vægte en åben og inkluderende tilgang til forskellige miljøer, som beskæftiger sig med arbejdsliv på den ene eller anden måde. Endvidere er CSA s aktiviteter opdelt i to forskellige ansvarsområder: forenings- og formidlingsaktiviteter, hvor CSA s bestyrelse tager sig af foreningsaktiviteterne, mens redaktionen 8

for TfA er ansvarlig for formidlingsaktiviteterne. I vedtægterne under 3 er aktiviteterne oplistet som følger: Foreningsaktiviteterne omfatter: - Gennemførelse af faglige arrangementer - Organisering af faglige cirkler - På anden måde arbejde for at gøre dansk arbejdsliv mere synlig i ind- og udland - Varetage arbejdslivsforskningens interesser over for bevilgende myndigheder, organisationer m.v. Formidlingsaktiviteterne omfatter: - Udgivelse af et videnskabeligt tidsskrift, kaldet Tidsskrift for Arbejdsliv - Nyhedsformidling på internet m.v. Her er foreningsaktiviteterne karakteriseret ved verberne gennemførelse, organisering, synliggørelse (arbejde for at gøre synlig) og varetage. Hvorimod formidlingsaktiviteterne er beskrevet ud fra verberne udgivelse og nyhedsformidling (på nettet). Der er intet umiddelbart overlap imellem de to opdelte aktivitetsområder, idet den første gruppe af verber meget er kendetegnet ved administrative og organisatoriske opgaver, mens den anden gruppe af verber er meget produktorienterede med fokus på redaktionelle opgaver. Yderligere er foreningsaktiviteterne meget bredt fokuseret på ekstern kontakt og kommunikation med omverdenen, i form af faglige arrangementer og cirkler, og samtidig skal de være med til skabe interesse omkring dansk arbejdsliv og arbejdslivsforskning. Heroverfor er formidlingsaktiviteterne fokuseret på at fremstille et videnskabeligt tidsskrift inden for arbejdslivsforskning og stå for nyheder på nettet, hvilket aktivitetsmæssigt er meget mere baseret på et specifikt produkt og mål. Adskillelsen af de to aktivitetsområder har vist sig at være et problemfyldt aspekt i CSA, fordi CSA er presset på økonomi og har et faldende medlems-/abonnenttal. Og da bestyrelse og redaktion ikke overordnet set har samme formål, er det svært at nå til enighed om, hvor de skal lægge deres kræfter? Eftersom bestyrelsen mest er optaget af deres årsmøde, og redaktionen primært er fokuseret på tidsskriftet. Vil vende tilbage til den interne konflikt imellem bestyrelse og redaktion i min analyse, da den er meget afgørende for, at jeg valgte at skifte fokus på casen og se på den interne kommunikation og meningsdannelse i foreningen i stedet for udelukkende at beskæftige mig med den eksterne kommunikation til eksisterende og potentielle medlemmer. 9

For at illustrere mere om, hvad CSA er for en forening, vil jeg i det følgende vise et skema over vigtige årstal og begivenheder i CSA s historie. Oplysningerne stammer primært fra et historieværksted, som blev arrangeret af CSA s bestyrelsesformand Hans Jørgen Limborg og bestyrelsesmedlem Troels Godt Mathiesen. Arrangementet fandt sted d. 24. marts 2011 på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Skema over vigtige årstal og begivenheder i CSA s historie: Årstal Begivenheder 1994 Foreningen Center for Studier i Arbejdsliv (CSA) dannes af folk fra RUC. Nyhedsbrevet Nyt om Arbejdsliv Nyhedsbrev for arbejdslivsforskning etableres. 1995 Tilskud fra Arbejdsmiljøfondet (AMF) 1998 Tilskud fra ministeriet. Generalforsamlingen definerer CSA som en drivkraft for arbejdslivet, en forening med kompetencer. Årsmøde om fleksibilitet. 1999 Nyhedsbrevet bliver til et tidsskrift Tidsskrift for Arbejdsliv (TfA). Faglig kerne af folk fra de højere uddannelsesinstitutioner - DTU, AAU, AU og RUC. 2002 Website nyt-om-arbejdsliv oprettes med en selvstændig økonomi. 2003 Tidsskriftet får temanumre. 2004 Årsmøde om globalisering. 2005 Årsmøde om 20 år med interventioner. 2006 Kommer i kontakt med nye miljøer på arbejdsmarkedet og CBS. Årsmøde om arbejdet med mennesker. 2007 Årsmøde om ny teknologi og nye styringssystemer hvordan sikrer vi, at de fører til et bedre arbejdsliv. 2008 Sammenfald af årsmøde og temanummer. Skift af kasserer og hovedredaktør. Krise i økonomien frafald af Beskæftigelsesministeriets (BM) tilskud og nyt mindre tilskud. Galathea ekspeditionen starter. Årsmøde om nye styringsformer i arbejdslivet rigid kontrol eller klare rammer? På KU (Sociologisk Institut - FAOS). 2009 Forsøg på at opstarte gå-hjem-møder/temamøder (CSA+TfA). Første ph.d.-workshop på Arbejdsmiljøkonferencen. Årsmøde om nye ledelsesformer på CBS. 2010 Skift af forlag. Ny hjemmeside. Afskaffelse af webredaktør og anmelderredaktør. Afkortning af redaktionsmøder og sommermødet fra to til en dag. Årsmøde om fokus på sygefravær sygt eller sundt? På Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). 2011 Nordisk tidsskrift etableres. Årsmøde om arbejdslivets skyggesider. På KU (Institut for Psykologi). 2012 Nordisk arbejdslivskonference på LO-skolen. Årsmøde om tid til mening fremtidens behov for et berigende arbejde. På RUC. 10

For at fremdrage nogle væsentlige punkter, startede CSA som et nyhedsbrev tilbage i 1994, og det blev senere hen til Tidskrift for Arbejdsliv (TfA), som udkom første gang tilbage i 1999. En væsentlig genkommende begivenhed er CSA s årsmøde, som med skriftende tema og deltagertilslutning stort set har været der hvert år siden opstart. Årsmødet foregik i de første mange år på RUC, men har i de senere år både fundet sted på KU, NFA og CBS. I øvrigt var årene 2008 og 2010 præget af flere omvæltninger resulteret af den økonomiske krise og interne konflikter i CSA og TfA, for eksempel var der frafald af tilskud og nogle redaktionelle poster, som forsvandt. Blandt nyere initiativer udkom der i august 2011 et nyt nordisk netbaseret tidsskrift om arbejdsliv ved navn Nordic Journal of Working Life Studies, udgivet af Roskilde Universitet, hvor CSA i april 2012 stod bag en Nordisk Arbejdslivskonference, som viste sig at blive en kæmpe succes i form af et økonomisk overskud og en stor interesse. Ligeledes var der også fuldt booket på CSA s årsmøde i marts 2012, som handlede om tid til mening og foregik på RUC. 1.1.2. Projektskriverens rolle Som tidligere nævnt tager dette speciale udgangspunkt i en lidt særlig vinkel, nemlig min egen rolle som projektskriver. Dette er sket ud fra den betragtning, at CSA selv har været meget indstillet på at inddrage mig i foreningens arbejde. Allerede ved første bestyrelsesmøde blev mit projekt sat på dagsordenen, og det kom der en meget åben og bred diskussion ud af. Samtidig blev jeg også en del af aktiviteterne under årsmødet ved at fremstille en poster med hjælp fra enkelte bestyrelsesmedlemmer og samtidig fremlægge den på et såkaldt postermarked for kandidat- og ph.d.-studerende under årsmødet. Jeg havde som udgangspunkt ingen intentioner om at træde ind som en del af CSA s bestyrelse, alligevel blev jeg i perioder så engageret i deres sag, at jeg efterhånden glemte lidt mit eget fokus på den akademiske afhandling og blev mere fokuseret på, hvordan jeg kunne hjælpe dem bedst muligt. Det gik efterhånden op for mig, at jeg endte i en svær balancegang imellem at udfylde deres forventninger og ikke mindst mine egne forventninger til specialet. Og derfor har jeg i sidste ende 11

været nødsaget til at afskære forbindelsen til bestyrelsen og foreningsarbejdet, for simpelthen at kunne fokusere på mit eget projekt og ikke blive alt for involveret i alle deres blandede projekter. Men i godt et halvt år fulgte jeg bestyrelsen i CSA forholdsvis tæt og deltog i forskellige møder, lavede interviews og indsamlede empiri. Og i den periode, hvor jeg engagerede mig i deres sag, blev jeg mere og mere en del af deres arbejde og fik et indgående kendskab til de mange problematikker og udfordringer, som CSA har. Flere af bestyrelsesmedlemmerne har kommenteret, at de så meget frem til at læse mit speciale, hvis de fik lov. Og et bestyrelsesmedlem har udtalt, at jeg nærmest burde blive en del af bestyrelsen, når jeg har afsluttet projektet, da de godt kunne bruge min hjælp og input. Men selvom det er anerkendende med de forskellige kommentarer, lægger det også et vist pres på mig som projektskriver, fordi mit projekt ikke kun er henvendt til en eksaminator og censor, men også involverer de personer, som specialet omhandler. Jeg har gjort mig mange tanker omkring dette, da jeg som udgangspunkt ikke har tænkt mig at skrive specialet til bestyrelsen i CSA, men mere om bestyrelsen i CSA. Derfor har jeg i analysen valgt at udlede nogle problematiske punkter i CSA, og på baggrund af dette fremstille en PowerPoint-præsentation med handlingsanvisninger, som er rettet specifikt til CSA s bestyrelse og samtidig er vedlagt til sidst i specialet. Min forhåbning er, at dette speciale kan fremdrage nogle vigtige pointer og især sproglige problematikker, som CSA ikke selv er bevidst om. For efter at jeg har deltaget i flere af deres møder, så er det tydeligt, at bestyrelsesmedlemmerne i CSA er klar over, at de har problemer. Men de ved simpelthen ikke, hvor de skal gribe ind og i hvilken rækkefølge. Og de bruger hele tiden den undskyldning, at de jo også har begrænsede kompetencer og ressourcer i form af tid og penge. Her er det centralt at nævne, at CSA er baseret på frivillig arbejdskraft, som skal passes ind ved siden af et andet fuldtidsarbejde eller studium, hvilket gør, at deres engagement i foreningsarbejdet er meget svingende. Analysen af min egen rolle som projektskriver i arbejdet med den frivillige forening CSA, vil overvejende være funderet i en sensemaking-analyse, hvor jeg vil supplere min egen opfattelse og analyse af den rolle, jeg spiller, med enkelte uddrag og kommentarer omkring mit projekt fra referater og interviews med bestyrelsesmedlemmer i CSA. 12

1.2. Problemformulering og problemfelt I følgende afsnit vil jeg præsentere specialets problemformulering og indkredse den fremgangsmåde, jeg har valgt til at arbejde med mit problemfelt. Specialets problemformulering er: En undersøgelse af hvorfor den frivillige forening CSA vælger at råbe om hjælp gennem et projektopslag, og hvordan det kommer til at skabe betydning for CSA og projektskriveren. Ud fra ovenstående problemformulering søger specialet afklaring på følgende tre spørgsmål: 1. Hvorfor råber CSA om hjælp gennem et projektopslag? 2. Hvordan skaber det betydning for CSA? 3. Hvordan skaber det betydning for projektskriveren? Jeg har valgt at se på CSA s projektopslag som en overordnet indgang til casen. Arbejdet med projektforslaget kan være med til at understrege de forventninger, CSA har til projektskriveren og til de resultater, der kan komme ud af sådan et projekt. Her er det desuden vigtigt for mig at undersøge den selvfremstilling, CSA selv lægger for dagen ud fra projektforslaget, og hvordan det stemmer overens med min opfattelse og det indtryk, jeg har fået af CSA efterfølgende. I forhold til at nå dybere ind i CSA som case, har jeg dernæst valgt at se på, hvordan bestyrelsesmedlemmerne i CSA skaber betydning og mening i deres frivillige arbejde, og hvilke historier, der ligger bag denne meningsdannelse. Det er her centralt at se på de sproglige formuleringer, ledetråde og koder, som kommer til udtryk i enkeltinterviews med bestyrelsesmedlemmer i CSA. Sideløbende vil jeg undersøge min egen rolle som projektskriver i mit arbejde med CSA, og hvordan den kommer til udtryk i form af egne observationer og udtalelser fra medlemmer. Det er her væsentlig for mig at kunne udlede nogle lidt mere almene problemstillinger, som kan gøre sig gældende, når en projektskriver vælger at skrive om en frivillig forening eller mindre virksomheder og organisationer i det hele taget. 13

I forhold til de metodiske overvejelser har jeg valgt først at indsamle den empiri, som kan være med til at belyse de tre spørgsmål, og så efterfølgende set på, hvordan jeg kan behandle det empiriske materiale på et teoretisk grundlag. Til det første spørgsmål har jeg valgt en kritisk diskursanalytisk tilgang, hvor jeg især ser på de sproglige nuancer og argumentationen i projektopslaget. Til andet og tredje spørgsmål har jeg valgt at beskæftige mig med en sensemaking-analyse af CSA og den rolle, jeg spiller, som projektskriver. Teoretisk vil jeg i øvrigt løbende introducere og anvende forskellige narrative, organisatoriske og tematiserende begreber og udsagn i min analyse af CSA. Det empiriske materiale vil være styrende for den teori, der bliver inddraget, hvilket resulterer i en induktiv proces, dvs. at jeg i forhold til min arbejdsproces tager udgangspunkt i data og ser på, hvad de viser og indeholder, og dernæst udvælger teori, der kan nuancere og bruges til at fortolke de pågældende data. 1.3. Specialets opbygning Illustration over specialets overordnede struktur og indhold: 14

Kapitel 2. Teori Dette kapitel vil først introducere til Norman Faircloughs diskursbegreb og den tredimensionelle model, dernæst vil Karl E. Weicks sensemaking-teori blive behandlet og hans syv karakteristika i den meningsskabende proces blive fremdraget. Afslutningsvis vil jeg beskæftige mig med en narrativ tilgang sat ind i en organisatorisk ramme og med henvisning til forskellige forståelser af identitet og identitetskonstruktion. 2.1. Norman Faircloughs diskursbegreb I det følgende vil jeg give en kort introduktion til kritisk diskursanalyse ved at se på lingvist og diskursanalytiker Norman Faircloughs diskursbegreb. Og så vil jeg dernæst behandle Norman Faircloughs tredimensionelle model, som vil danne grundlag for en tekstanalytisk ramme i forbindelse med analysen af CSA s projektforslag. Norman Faircloughs diskursbegreb skal forstås i en meget bred og flertydig kontekst, da det er inspireret af flere samfundsvidenskabelige discipliner, samt koblet til sprogvidenskab og lingvistisk analyse. Blandt inspirationskilderne kan nævnes Michel Foucalt, Mikhail Bakhtin og T.A. van Dijk. Norman Faircloughs diskursbegreb hører under den kritiske diskursanalyse, hvor det kritiske moment indebærer et venstreorienteret og humanistisk standpunkt, der tager højde for at oplyse om magtudøvelse og magtrelationer mellem grupper af mennesker. Magtudøvelsen er styret af faste praksisser og common sense-antagelser, som ofte er usynlige for de involverede og derfor opretholder magtrelationerne. Norman Fairclough kobler denne magtudøvelse til sprogbrug, idet sproget ifølge ham anvendes som et redskab til at udøve magt, overbevise folk og skabe roller: Specifically, connections between the use of language and the exercise of power are often not clear to people, yet appear on close examination to be vitally important to the workings of power. For instance, ways in which a conventional consultation between a doctor and a patient is organized, or a conventional interview between a reporter and a politician, take for granted a whole range of ideologically potent assumptions about rights, relationships, knowledge and identities. (Fairclough, 1995:54). Det er i relation til magtudøvelse, at Faircloughs diskursbegreb kommer i spil, da han opfatter diskurs som skriftlig eller mundtlig sprogbrug (Faircloug, 2008a:15), hvilket han i en kritisk analyse 15

af mediediskurs udvider til at inkludere other types of semiotic activity (e.i. activity which produces meanings), such as visual images (photography, film, video, diagrams) and non-verbal communication (e.g. gestures). (Fairclough, 1995:54). Ved at se på diskurs som sprogbrug er det ifølge Norman Fairclough samtidig sat i relation til at være en form for handling eller social praksis, som i en kritisk diskursanalyse skal undersøges og udforskes. Derudover er diskurs karakteriseret ved: Discourse contributes to the constitution of all those dimensions of social structure which directly or indirectly shape and constrain it: its own norms and conventions, as well as the relations, identities and institutions which lie behind them. Discourse is a practise not just of representing the world, but of signifying the world, constituting and constructing the world in meaning. (Fairclough, 1992:64). Eller sagt på en anden måde, så er diskurs eller sprogbrug i et dialektisk forhold både socialt formet og socialt formende eller konstituerende (Fairclough, 2008b:121). Diskurs kan dermed undersøges ved at skelne imellem tre sprogfunktioner, som sprogbrug eller tekster konstruerer (Fairclough, 1992:64)(Fairclough, 2008a:18): 1. identitetsfunktion de måder hvorpå sociale identiteter bygges op i diskurs 2. relationsfunktion hvordan sociale relationer mellem diskursdeltagere iscenesættes og forhandles 3. ideationelle (begrebsligt-kategoriserende) funktion måder hvorpå tekster giver betydning til verden og dens processer, enheder og relationer De tre funktioner går fra at fokusere på identiteter og relationer i sprogbruget eller teksten til at se på den ideationelle betydning, som er med til at kæde teksten sammen med den sociale situation uden for teksten, hvilket også kan betegnes som konteksten. Herunder taler Fairclough om en diskursiv praksis, der både reproducerer samfundet, men også forandrer samfundet. Reproduktionen består i, at nogle identiteter og relationer kan forekomme konsistente og kontinuerlige, mens forandringen kan vise sig i, at de selv samme identiteter og relationer er åbne for transformationer. I den kritiske diskursanalyse handler det samlet set om at finde betydning, mening og sammenhænge i den innovative eller konventionelle måde, som teksten først og fremmest er sammensat og fortolket på, og så dernæst den diskursive praksis forstået som produktion, 16

distribution og konsumption af teksten, og så i sidste ende teksten i relation til den sociale praksis med henblik på sociale strukturer og (magt)kampe. I øvrigt er det vigtig at se på de sociale ressourcer, eller såkaldte medlemsressourcer, hvis man vil undersøge produktionen og fortolkningen af mening og betydning, hvilket gøres ved at se på tekstens intertekstualitet som ifølge Norman Fairclough helt overordnet er the property text have of being full of snatches of other text. (Fairclough, 1992:84). For at arbejde med intertekstualitet kan man stille spørgsmålet what genres and discourses were drawn upon in producing the text, and what traces of them are there in the text? (Fairclough, 1995:61). Ved at beskæftige sig med diskursive praksisser bevæger man sig desuden i et spændingsfelt mellem mikro- og makroanalyse, hvilket Norman Fairclough beskriver på følgende måde: Analysis of discursive practice should, I believe, involve a combination of what one might call microanalysis and macroanalysis. The former is the sort of analysis which conversation analysts excel at: the explication of precisely how participants produce and interpret texts on the basis of their members resources. But this must be complemented with macro-analysis in order to know the nature of the members resources that is being drawn upon in order to produce and interpret texts, and whether it is being drawn upon in normative or creative ways Micro- and macro-analysis are therefore mutual requisites. It is because of their interrelationship that the dimension of discursive practice in my three-dimensional framework can mediate the relationship between the dimensions of social practice and text (Fairclough, 1992:85-86). Bevægelsen i en kritisk diskursanalyse veksler altså imellem mikroprocesser, som skaber og former teksten, og makroprocesser, som afgør tekstens diskursive og sociale praksisser. Det er centralt at understrege, at Norman Fairclough i sin kritiske diskursanalyse inkluderer how people interpret texts in various social circumstances. (Fairclough, 1992:86). Og dermed er deltagernes egen betydnings- og meningsdannelse et område, der tages op til særskilt analyse, og som karakteriseres på baggrund af medlemsressourcerne. For at kunne illustrere forbindelsen imellem de tre niveauer - tekst, diskursiv praksis og social praksis har Norman Fairclough opstillet den tredimensionelle model. 17

2.1.1. Den tredimensionelle diskursmodel Nedenstående model er en sammenkobling af tre forskellige tekster samt illustrationer af modellen En tredimensionel diskursmodel (Fairclough, 2008a:29), En model til kritisk diskursanalyse af en kommunikativ begivenhed (Fairclough, 2008b:127) og Norman Faircloughs tredimensionelle model (Just m.fl., 2007:47). De samme tekster er i øvrigt med til at danne oversigten til en tekstanalytisk ramme. På grund af modellens meget simple udformning og indhold har jeg valgt at fremstille en sammenstillet og tværgående tredimensionel model, som er mere dækkende og informativ end de enkeltstående udgaver af modellen. TEKST/ Kommunikativ begivenhed Lingvistisk analyse DISKURSIV PRAKSIS Genrer og diskurser Produktion, distribution og konsumption af tekster SOCIAL PRAKSIS I relation til samfundsstruktur Samfundstendenser 18

2.1.2. En tekstanalytisk ramme I det følgende vil jeg fremstille en helt overordnet oversigt til de analytiske punktnedslag, der kan indgå i den kritiske diskursanalyse. Yderligere vil oversigten danne en tekstanalytisk ramme til senere brug i specialets analysedel, jf. 4.2.1. Tekstanalyse af CSA s projektforslag: 1. Tekst Ordvalg/vokabular Grammatik Kohæsion Tekststruktur Argumentation Tekst/Diskursiv praksis Udsagnskraft/talehandlinger Kohærens Intertekstualitet 2. Diskursiv praksis Genrer Diskurser Produktion Distribution Konsumption 3. Social praksis Sociologisk teori, fx om nationalitet og globalisering Kulturteori, fx om identitet, traditioner og religion En væsentlig bemærkning i forbindelse med de analytiske punktnedslag er, at der er punkter, som bevæger sig lige på grænsen mellem det tekstanalytiske niveau og den diskursive praksis. Her er eksempelvis udsagnskraften, der ofte kan findes på sætningsniveau i form af typer af talehandlinger (give en ordre, stille et spørgsmål, true, love osv.)(fairclough, 2008a:39). Derudover kan hele teksten have en eller flere handlingskomponenter eller udsagnskraft-potentialer, som rækker ud over det tekstnære niveau og mere over i den diskursive praksis. Samtidig kan man ved at inddrage tekstens kontekst være med til at reducere udsagnskraftens mulige ambivalens (Fairclough, 2008a:40). Et andet eksempel på en flydende overgang er tekstens kohærente niveau, som karakteriseres ved, at de konstituerende dele knyttes sammen til en meningsfuld helhed. Dog kan der være tekster, hvor der er forholdsvis få eksplicitte markører eller lidt kohæsion, så der åbnes op for mere fortolkning. Derudover understreger Norman Fairclough, at en tekst kun giver mening for den, der kan finde mening i den (Fairclough, 2008a:42). 19

Det er her væsentligt at pointere, at tekstanalysen er beskrivende i sit udtryk, mens analysen af diskursiv og social praksis er fortolkende, dermed er der et særligt vekselvirkende forhold imellem de tre niveauer, da det er det tekstanalytiske niveau, som kan dokumentere eller eksemplificere de fortolkende dele af analysen, og de fortolkende dele som skaber den større sammenhæng i tekstanalysen. Jeg vil vende tilbage til ovenstående tekstanalytiske ramme i specialets analysedel, hvor det vil fremstå tydeligere, hvordan en kritisk diskursanalyse kan tage sig ud. 2.2. Sensemaking Karl E. Weick I dette afsnit vil jeg introducere til organisationspsykolog Karl E. Weicks brug af begrebet sensemaking og gennemgå de syv karakteristika ved den meningsskabende proces, for så at danne en analyseramme til at arbejde med meningsskabelse i forhold til CSA og til min egen rolle som projektskriver. Begrebet sensemaking i Karl E. Weicks forståelse er en kompleks størrelse og er svær at afgrænse og belyse på én enkel formel, da det er et meget dynamisk, abstrakt og flertydigt begreb: To focus on sensemaking is to portray organizing as the experience of being thrown into an ongoing, unknowable, unpredictable streaming of experience in search for the question, what s the story? (Weick m.fl., 2005:410). Der er her fokus på organizing i stedet for ordet organization, da Karl E. Weick ikke opfatter sensemaking som noget, der er statisk forankret, men mere som noget, der er i en form for konstant bevægelse og handling. Sensemaking berører historien bag strømmen af alle de erfaringer, man gør sig, når man er en del af et organiserende foretagende. Derfor handler det om at finde frem til den gode historie, hvilket Karl E. Weick formulerer på følgende måde: In short, what is necessary in sensemaking is a good story. A good story hold disparate elements together long enough to energize and guide action, plausibly enough to allow people to make retrospective sense of whatever happens, and engagingly enough that others will contribute their own inputs in the interest of sensemaking And a good story, like a workable cause map, shows patterns that may already exist in the puzzles an actor now faces, or patterns that could be created anew in the interest of more order and sense 20