Nr. 2 Juni 2013 Årgang 7

Nr. 2 Juni 2013 Årgang 7 Endelig sol, varme og lysegrøn natur - mon også partiet nyder fremgang?

Bestyrelsen: Formand (2013-2014) Næstformand (2013-2014) Poul-Erik Chortsen Peder Vester Henriksen Parkvej 66, 5492 Vissenbjerg Kildebjerggård 38, 5690 Tommerup tlf. 6447 1311, mobil 4247 1311 tlf. 64 76 30 46, mobil 53 29 69 29 e-mail: poul-erik@chortsen.dk e-mail: p.v.henriksen@gmail.com Sekretær (2013) Ena Kidholm Nørgaard (2013) Erling G. Knudsen Dyrhaugegårde 39, 5610 Assens Hesselbjergvej 6, Bohøj, 5620 Glamsbjerg tlf. 6471 1177 mobil 2844 3112 tlf. 6474 1959, mobil 5155 5919 e-mail: ena64@live.com e-mail: gek@live.dk Jørgen Strøjer (2013 2014) Kent Nymark (2013 2014) Å Strandvej 42, Sønderby Bjerge Industrivej 12, 5492 Vissenbjerg 5631 Ebberup tlf. 6474 1063, mobil 3190 2547 tlf. 6474 1044, mobil 2049 3599 e-mail: kentnymark@hotmail.com e-mail: jsh@strojertegl.dk Michael Størzer (2013 2014) Charlotte Juul Thomsen (2013) Skolevej 11, 5620 Glamsbjerg Kildebjerggård 50, 5690 Tommerup Tlf. 6980 0057, mobil 5010 5597 tlf. 6474 2900, mobil 2448 1720 e-mail: mstorzer@hotmail.com e-mail: charjuut@gmail.com Helle Melgaard (2013) Spangevej 18, 5683 Haarby tlf. 6473 2100, mobil 2033 2444 e-mail: helle@metalpres.dk Suppleant Hans Frederik Larsen Skovvangsvej 9, Barløse 5610 Assens tlf. 6479 1758 e-mail: hfl@barloesegaard.dk Byrådsgruppen (2009 2013): Folketingskandidat: Gruppeformand Truels Schultz Ole Møller Michael Størzer Bjørnemosevej 12, 5631 Ebberup. Akkerupvej 88, 5683 Haarby. Skolevej 11, 5620 Glamsbjerg tlf. 6474 1792, mobil 2043 1792 tlf. 6473 2121, mobil 4016 6631 tlf. 6980 0057, mobil 5010 5597 e-mail: trsch@assens.dk e-mail: haarby@mail.dk e-mail: mstorzer@hotmail.com Fyns storkreds: Poul-Erik Chortsen (formand) Anne Steenfeldt (sekretær) Ole Andersen (økonomiansvarlig) Parkvej 66, 5492 Vissenbjerg Mølleløkken 53, 5300 Kerteminde Tårnvej 3, 5800 Nyborg tlf. 6447 1311, mobil 4247 1311 tlf. 6532 5942, mobil 3061 1573 tlf. 6530 2226 arbejde 6331 3701 e-mail: poul-erik@chortsen.dk e-mail: asteenfeldt@gmail.com e-mail: ooa@jubii.dk Revisorer: Ole Liindberg Knud Hansen Søren Christian Bonde (revisorsuppleant) Jasminvænget 14, 5631 Ebberup Egevej 10, 5620 Glamsbjerg Bodebjergvej 49, 5620 Glamsbjerg tlf. 6474 1334, mobil 6131 2595 tlf. 6472 2223 tlf. 6472 3155, mobil 4026 1114 e-mail: taiwo@mail.dk e-mail: khgh@privat.dk e-mail: scj-s.chr@mail.tele.dk Webmaster: Hans-Peder Hauge Fuglebakken 32, 5560 Aarup mobil 2730 9960 e-mail: kons@hphauge.dk 2

Denne udgave af Cynspunkt er forsinket for at få det hele med. Byrådskandidaterne har færdiggjort deres partiprogram som du kan få et første blik på her i bladet. Et meget spændende og ambitiøst program, som tager udgangspunkt i medejerskab og frivillighed til kommunens opgaver udover de klassiske konservative dyder. Den lokale vindmølledebat splitter de konservative medlemmer. Både tilhængere og modstandere er repræsenteret i dette nummer. Sidst en faglig og relevant artikel fra Kent Nymark om denne ungdomsgenerations problemer med at komme ind på arbejdsmarkedet. God læselyst. Af Red. Michael Størzer Indholdsfortegnelse 1. Forside 2. Kontaktposter side 2 3. Redaktørens ord & Indholdsfortegnelse side 3 4. Formanden har ordet side 4 5. Nekrolog. Æresmedlem Jørn Erik Schreiner side 5 6. Valgprogram kommunalvalget 2013 side 6 7. Ud at C - Vindmøller side 9 8. Artikel Hans Frederik Larsen: Vindmøller A, B og C side 10 9. Hvordan undgår vi at tabe en ungdomsgeneration på gulvet? side 11 10. Et ord fra spidskandidaten, Ena Nørgaard side 14 Udgives af: DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI I ASSENS KOMMUNE Foreningens webside: www.assens-konservative.dk Redaktion: Michael Størzer, Hans-Peder Hauge og Erling G. Knudsen. Ansvarshavende redaktør: Michael Størzer Deadline for næste nummer er den 27. september 2013. Indlæg sendes til: mstorzer@hotmail.com - medsend gerne billeder! Indholdet i artikler bragt i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdninger, men står alene for den enkelte forfatters egen regning. Forside illustration: Foto Erling Knudsen 3

Af Poul-Erik Chortsen, formand for den Konservative Vælgerforening i Assens. Fem fynske folketingskandidater er valgt. Den 16. marts afholdt Storkreds Fyn generalforsamling og opstillingsmøde i Ryslinge, hvor fem fynske folketingskandidater blev valgt. Spidskandidaten blev Mai Henriksen. De fire øvrige er her nævnt i valgrækkefølge; Vivi Kier, Odense - Henrik Nielsen, Svendborg - Michael Størzer, Assens Flemming Hansen, Middelfart. Tillykke til Michael Størzer, som vil gøre sit til at påvirke de fynske vælgere til at stemme konservativt ved næste folketingsvalg. Kampagneleder for Michael er Kent Nymark, Vissenbjerg. Som fælles kampagneleder for hele holdet er Lars Havelund, Odense udpeget. Kandidat til regionsrådet. Truels Schultz har deltaget i et antal møder sammen med ledelsen i regionsudvalget og den fælles kampagneleder Casper Hülsen. Der er taget billeder af kandidaterne og en møderække er planlagt frem til valget i efteråret. Truels har en reel mulighed for at blive valgt ind i regionsrådet. Det mål skal forfølges med lokal opbakning fra os. Kandidaterne til byrådet i Assens. Vore kandidater til byrådet er i færd med at lægge sidste hånd på valgoplæg og events frem til valget i efteråret. Ved månedens udgang skulle de således være klar til at føre sig frem på god anstændig, konservativ vis i medierne, på gaden og til debatmøder. Tovholder for dette arbejde har været Kent Nymark. Kent har styret processen sammen med vores næstformand, Peder Vester Henriksen. En stor tak skal lyde til hele holdet bag arbejdet. Vi ser frem til at høre mere om indholdet og se udførelsen af vinterens og forårets arbejde. Grundlovsmøde. Onsdag den 5. juni afholdes grundlovsmøde i Svanninge Bakker med følgende program: 14.30 Musikalsk underholdning ved Faaborg Blæserne 15.00 Velkomst ved vælgerforeningsformand Kirsten Birkelund 15.05 Fællessang: "Nu er dagen fuld af sang" 15.10 Tale ved Folketingsmedlem Mai Henriksen 15.30 Fællessang: "I Danmark er jeg født" 15.35 Tale ved operachef Jesper Buhl 15.55 Musikalsk underholdning ved Faaborg Blæserne 16.00 Tale ved byrådsmedlem og gruppeformand Grete Justesen 16.20 Fællessang: "Danmark nu blunder den lyse nat" 16.25 Afslutning ved Kirsten Birkelund Jeg håber at se jer til i Svanninge Bakker til dette traditionelle og smukke arrangement. I og jeres kære ønskes en rigtig god sommer. 4

Nekrolog Konservativt æresmedlem Jørn Erik Schreiner 26.09.1928-30.04.2013 Den mangeårige turistchef Jørn Erik Schreiner, kendt som Mister Odense, stammer oprindeligt fra Sønderjylland. Efter endt uddannelse som boghandler gjorde han tjeneste ved Den Kongelige Livgarde i København, hvorefter han tog en højere handelseksamen på Niels Brock. Studierne blev fulgt op med et 2-årigt ophold på købmandsskole i London. I 1956 blev Schreiner ansat som politisk sekretær for den konservative baron Axel Reedtz-Thott på Gavnø slot. Et arbejde der som oftest betød møder på Christiansborg som baronens stedfortræder, og hvor den unge Schreiner kunne opbygge et stort netværk. Som erhvervs- og turistchef i Næstved blev han hentet til Odense i 1961, hvor hans ildsjæl hurtigt blev synliggjort. Hans pionerånd var med til at skabe dansk turisme som fremtidens erhverv. Mest kendt er han for sit initiativ til H.C. Andersen festspillene, som forblev hans hjertebarn til det sidste. Schreiner var en utrættelig ambassadør for dansk turisme og ivrig foredragsholder, og var ligeledes tilknyttet Danmarks Radios kulturafdeling i over 40 år. Hans ukuelige optimisme og aldrig svigtende humør indbragte ham i 1990 en pris fra Odense Handelsstandsforening. Også Rotary og Aarup konservative vælgerforening har i mange år nydt godt af hans entusiasme og energi. For ham var der ingen grænser. Respekten for kongehuset, demokratiet og det nationale forblev kerneværdier i et eventyrligt liv som han gladeligt delte med andre. Privat har Jørn Erik Schreiner levet et relativt fredeligt liv på Fuglebakken i Aarup. De mange udlandsrejser betød ofte at han var væk hjemmefra. Selv ønskede han derfor at vise sine børn Danmark når de endelig kunne være sammen, hvilket har betydet mange ture rundt i det danske landskab i familiens ferier. Begravelsen blev afholdt fra Aarup Kirke med fanevagt fra Garderforeningen og Assens konservative vælgerforening, akkompagneret af sang fra operasanger Tonny Landy og Tove Hyldgaard. Jørn Erik Schreiner er tildelt den britiske orden MBE og er ridder af Dannebrog. Æret være hans minde. 5

Hermed præsenteres: Det Konservative Folkepartis valgprogram Kommunalvalget 2013 i Assens kommune Du & jeg - vores kommune Vision: Danmarks mest aktive civilsamfund og erhvervsvenlige kommune Ordet kommune betyder fælles. Det er du og jeg og os alle sammen, det handler om. Det Konservative Folkeparti er et folkeparti. Det er med andre ord både dig og mig og vores fællesskab, som partiet arbejder for. Du og jeg er hinandens forudsætninger. Hvem du end er, har vi andre brug for dig og dit bidrag. Hos os banker et varmt hjerte og en udstrakt hånd for dem, der har brug for hjælp. Samtidig vil vi ikke begrænse dem, der kan og vil selv. Hurtig og smidig sagsbehandling skal være et mål for kommunen i respekt for alle, såvel for den svage som den handlekraftige samt virksomheder. Egentlig betyder konservativ at bevare. Men for at bevare er vi også nødt til at forny. Derfor holder vi vores menneskelige værdier, traditioner og historie for øje, når vi træffer dynamiske og innovative beslutninger. Ansvaret for hinanden er dit og mit. Vi vil være den kommune, hvor borgerne oplever størst sammenhold og fællesskab! Vi vil være den kommune, som virksomheder finder mest attraktiv i Danmark! De konservative kandidater i Assens kommune: Alle kandidater ser med friske øjne på byrådsarbejdet. Flere af dem har erfaringer med det politiske arbejde fra maskinrummet selv, og er repræsenteret indenfor Stat, kommune og det private erhvervsliv. Alle kandidater er vant til at tænke innovativt, tage ansvar og formidle viden på en let og tilgængelig måde. Det er kandidater, der er villige til at lytte og tage ved lære. Væsentligst af alt er det kandidater, der er enige om, at kommunen skal facilitere rammer om vores fælles liv. Du og jeg skal samarbejde om, hvad der virker bedst i dit nærmiljø. Vi vil en erhvervsvenlig kommune! Virksomheder skaber arbejdspladser. Derfor skal kommunen være mere attraktiv for virksomheder og iværksættere. Billigere kommunale byggegrunde i allerede etablerede områder skal promovere kommunen overfor erhvervslivet. Kortere sagsbehandlingstider ved ny- og ombygning samt medejerskab i løsnings- og beslutningsprocessen. Gøre infrastruktur nutidig, heriblandt offentlig vej og transport. Udnytte eksisterende jernbanespor til en letbane på strækningen Assens-Tommerup St.- Odense. Opprioritere turismen samt øge synliggørelsen af nuværende tilbud. OPP - Offentligt private partnerskaber. Virksomheder medfinansierer offentlige projekter. Sikre landbrugsvirksomheder gode erhvervsvilkår. Udvikle Assens havn i balance med erhvervs-, turist- og beboerinteresser. 6

Et godt familieliv og nye tilflyttere understøtter erhvervslivet! Mennesker i dag har slet ikke samme døgnrytme som for 20-30 år siden. Forskudte arbejdstider kræver forskudte åbningstider. Vi skal med andre ord give dig mulighed for at tilrettelægge dit liv gennem fleksible åbningstider og transportmuligheder. II Tilpasset infrastruktur skal sikre tilflytning til hele kommunen. Reducerede priser på kommunale byggegrunde skal øge det private nybyggeri. Døgnpasningsmuligheder i vuggestue og børnehave for familier med skæve arbejdstider Skoleveje skal trafiksikres. Kvalitet og struktur i skolereformer. Alle skal have mulighed for at arbejde og udvikle sig! Hvornår føler du dig mest værdsat? De fleste mennesker føler sig mest værdsat, når de oplever andre har brug for deres hjælp. Vi har brug for dig og din hjælp - Alle har noget at bidrage med. Vi ønsker derfor at gøre en særlig indsats for at du har et job eller er i gang med en uddannelse. Udvidet tilbud om erhvervsuddannelser tilkobles eksisterende ungdomsuddannelser i kommunen. Hurtig og direkte kontakt mellem arbejdsgivere og ledige via kommunens Job- og kompetencecenter. Etablering af tværfagligt kompetencecenter med faggrupper, der sikrer os alle en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarked eller uddannelse. Effektiv offentlig transport til og fra uddannelsesinstitutioner. Et aktivt civilsamfund er forudsætningen for alt! Civilsamfundet kan klare sig uden kommunen, men kommunen kan ikke klare sig uden civilsamfundet. Løsningen af de fremtidige velfærdsopgaver skal findes i samarbejde med frivillige foreninger og organisationer, hvorfra den skal organiseres og ledes. Lokale foreninger og organisationer skal have et frivillig/kompetencecenter, hvor frivillige kan hente gratis råd og vejledning, kompetenceudvikling, finde nye frivillige og styrket netværket foreningerne imellem. Frivillige foreninger skal tilbydes ligeværdigt samarbejde med kommunen i løsningen af velfærdsopgaver. Børn og unge skal sikres adgang til fritidsaktiviteter i foreninger og klubber efter skole - derfor INGEN heldagsskole. Krigsskibscenter. Assens området har historisk set været særlig påvirket af Danmarks krige fra Vikingetiden til i dag. Lad os profilere os på denne unikke historiske placering i samspil med lokale foreninger. Folkekirken skal opfordres til at tage større socialt medansvar i kommunen. 7

III Mere individuel omsorg for dem, som har behov! Omsorg og nærhed lider under bureaukratiseringen. Hos os er hvert menneske unikt og skal behandles som sådan. Det sociale ansvar er vores pejlemærke. Bedre rammer om ældreplejen til at skabe kvalitet og omsorg for de ældre. Ældre og handicappede skal også opleve, at der er behov for dem. Bedre kommunal opfølgning ved den plejekrævende borgers hjemkomst fra sygehus. Udbygning af frivillighedsnetværk i kommunen. Hurtigere behandlingstilbud i psykiatrien. Fripas til fritidsaktivitet for børn fra økonomisk trængte familier, så barnet har mulighed for at blive en del af et fællesskab i fritidslivet. Naturen er vores ophav: Vores jord er forudsætningen for alt liv. Vi har pligt til at sikre kommende generationers eksistens. Vi har pligt til at tænke i kvalitet og bæredygtige energiløsninger. Ikke blot af hensyn til os selv, men af hensyn til de næste generationer. Bæredygtighed handler også om økonomi. Der skal være fornuftig balance mellem krav og økonomiske ressourcer. Kommunen bør være åben for alternative energitiltag. Opprioritere grønne områder, samt natur-, vandre- og rideruter. Understøtte initiativer til landdistriktsudviklingen. Nedrive skæmmende og forladte ejendomme. Sæt kryds ved liste C Det konservative Folkeparti du og jeg i vores kommune! Mai Henriksen taler på grundlovsmødet i Svanninge Bakker den 5. juni. Foto: Erling Knudsen 8

UD at C - Vindmøller! Af Erling knudsen Tre nye store møller, 3 gange større end nu, her hvor jeg bor? Simpel opstilling af synsindtryk mod nordøst på 1 km. afstand. Reglerne og grundlaget er vedtaget. I 2009 blev kommuneplanen vedtaget, og vi konstaterede at "vore" møller var i et område udlagt til vindmøller. Fint, for vi er selv anpartshaver i den midterste. Og dette er vigtigt. Jeg havde ikke forestillet mig en fremtid med megamøller her, eller A-kraft på Mariendalsstranden. Kan vi ikke "nøjes" med at bibeholde samme størrelse, og så bygge mega-møller til havs? Kan vi ikke forlade vindmølle-tilskud og gå til netto- forbrug af vind-el, som ved solceller? Kan vi ikke redde 2020 planens mål ved fornuftig, intelligent el-energi og bevare det frie landskab, derude, hvor mange bor i Assens kommune. Eller skal vi bygge alle møllerne på Bågø? Foto: Næstved kommune 9

Vindmøller og A, B og C Af Hans Frederik Larsen, Skovvangsvej 9, 5610 Assens Jeg hedder Hans Frederik, og jeg er 50 år. Det skal være indledningen til mit indlæg i Cynspunkt. Det er nemlig sådan, at jeg har en alder, hvor jeg kan huske det rød-gule klistermærke med ordene Nej tak til atomkraft fra 1980 erne. I dag er det ikke atomkraft men vindmøller som er afbilledet på klistermærkerne. Alle vil have vindmøller, men når det kommer tæt på ens baghave, tøver man. Jeg er selv medejer af et tysk vindmølleprojekt, og jeg ejer en ældre vindmølle ved Barløse. Forud herfor var naboindsigelserne de samme, som vi hører i dag: et konstant støjhelvede, værdiløse boliger og i sidste ende affolkning. Efter at møllerne kom i drift, viste det sig heldigvis, at der var plads til både vindmøller og naboer. Samtidig har dyr og natur ikke lidt overlast, og sådan er det i øvrigt også med langt de fleste af de 150 nye møller i Danmark. De er placeret længere væk fra boligerne sammenlignet med ældre møller, støjkravene er skærpet, og der er indført en lang række fordele for naboerne vedr. medejerskab, erstatning for ejendomsværditab mv. På Barløse Mark er det 3 år siden, at vi ansøgte om et vindmølleprojekt med nye og moderne vindmøller. I skrivende stund har Assens Byråd endnu ikke taget stilling. Det sker d. 29. maj 2013. Møllerne er store og tidssvarende og vil producere grøn strøm til 8.000 husstande. Mange læserbreve går imod, men sandheden er, at jeg i min hverdag møder stor opbakning til projektet fra det tavse flertal, så læserbreve kan ikke altid tages som en strømpil for en generel holdning. Holdningen hos Det Konservative Folkeparti er, at vi skal have flere landbaserede vindmøller, og det så vi senest med Energiaftalen fra 2012. Som vindmølleopstiller og medlem af partiet er jeg glad for at konstatere, at der går en lige linje fra den konservative holdning på Christiansborg til de synspunkter, som vores to konservative byrådsmedlemmer i Assens Kommune praktiserer. Alt andet ville da også være påfaldende. Det Konservative Folkeparti kender alvoren af miljøudfordringerne, og lovgivningen sikrer naboerne. Enkeltpolitikere har dog alligevel set deres snit til at plædere for skærpede regler i favør af naboerne. Heriblandt finder vi givetvis politikere, der i et valgår har lagt sig i læserbrevenes rygvind. Det er i den forbindelse vigtigt at skelne mellem to kommunale processer: planlægningsfasen og planrealiseringen. Når man planlægger, lytter man ekstra meget til borgerne. Vil borgerne have vindmøller? Hvor store? Hvor skal de stå? De spørgsmål fik Assens Byråd svar på, hvorefter vi ansøgte om vindmøller på Barløse Mark i 2009. Anno 2013 er det derfor ikke i første omgang en byrådsopgave at planlægge og plædere for nye regler men derimod at realisere den vedtagne kommuneplan inkl. Barløse Mark Vindmølleprojekt. Med et praktisk sprogbrug kan man sige, at når man har sagt A, må man også sige B. Det er dejligt at konstatere, at vores to C-medlemmer af Assens Byrådet både siger A, B og C. Man lytter til borgerne, planlægger grundigt og forsøger at realisere kommuneplanen. Det sker i fuld overensstemmelse med de ønsker som Det Konservative Folkeparti på Christiansborg har til vores byrådspolitikere i Assens. Det kalder jeg for A, B og C! 10

Hvordan undgår vi at tabe en ungdomsgeneration på gulvet? Af Kent Nymark, Vissenbjerg Som alle andre konservative, lider jeg af stærk social ansvarlighed overfor de svageste i samfundet. Specielt de unge. Derfor gør det ondt, når jeg dagligt ser og hører om det, der efterhånden bliver kaldt for ungebyrden. Siden 1970'er og op igennem 1990'erne er uddannelsesniveauet for de unge steget. Det gør det ikke længere. Der er nu en meget lille forskel i uddannelsesniveau på dem der forlader, og dem der kommer til arbejdsmarkedet. De ufaglærte arbejdspladser forsvinder. Nogle forsvinder til udlandet og andre til billig østeuropæisk arbejdskraft. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forudsiger i en analyse, at der i 2020 vil være 183.000 overflødiggjorte ufaglærte, samtidig med at der mangler 30.000 faglærte, 50.000 med kort videregående uddannelse, 81.000 med mellemlang videregående uddannelse og 21.000 med lang videregående uddannelse. Skrækscenariet finder sted om kun 6 og et halvt år. Konsekvenserne vil være lavere vækst og endnu større arbejdsløshed end vi har i dag. I dag tvinges de unge igennem en uddannelse. Er det den rigtige strategi? Muligvis, men hvor er den motivation der skal drive værket? Kan det gøres på andre måder? Ja, det kan det, hvis virksomhederne i højere grad bliver involveret, og ønsker at tage et socialt ansvar overfor vores unge. Gennem mit arbejde for Assens Kommune, har jeg lært de unge mennesker at kende. De har fortalt om deres liv og deres mange problemstillinger. Trods modgang og svære tider, ønsker de at få en uddannelse. De vil ikke tabes på gulvet. Jeg mener grundlæggende, at vi alle sammen har et fælles ansvar for at hjælpe dem i gang. Hvad er det for nogle problemer, der skaber ungdomsarbejdsløshed? Noemi Katznelson, leder af Center for Ungdomsforskning på Aarhus Universitet, udtalte til Politiken den 2. april 2011: Vi har en generation af unge, som er vokset op med, at alt kunne lade sig gøre. Der var ingen grænser økonomisk. De er blevet spurgt, fra de var små: Hvad kunne du tænke dig? Alle muligheder var der, og de havde store drømme. Men nu er festen slut, og de er vågnet op til en individualiseret virkelighed, hvor der bliver krævet noget af dem. Det er en voldsom omstillingsproces mentalt Hvad er det vi kræver? Vi kræver uddannelse og at unge mennesker tager stilling til hvad de vil med deres liv. Vi kræver at de unge får et job og bidrager til samfundet med arbejdskraft og skattekroner. Virkeligheden er at hver femte ung i dag ikke får en uddannelse. Målsætningen er at 95 % af en ungdomsgeneration skal have en uddannelse. Der er lang vej endnu. Samtidig er næsten 15 % af de unge under 30 arbejdsløse. 11

Der rejser sig en række spørgsmål. Hvorfor er så mange unge uden arbejde? Og hvorfor tager de ikke bare en uddannelse? Måske er det ikke kun den nuværende ungdomsgenerations skyld. Der har gennem mange år været større fokus på f.eks. efterløn end der har været på unges vilkår og uddannelse. Efterlønnen blev faktisk indført i 1979, for at gøre plads til de unge. Nu er efterlønnen blevet afskaffet for kommende generationer, og vi vil gerne fastholde flere og flere ældre og deres kompetencer på arbejdsmarkedet, samtidig med at vi glemmer at gøre plads til de unge. II Vi har gjort det før, hvor det havde store konsekvenser. 1970'ernes ungdomsarbejdsløse udgør en god del af dem der er på overførselsindkomster i dag. Der er ikke råd til at gentage samme fejl. Hverken menneskeligt eller økonomisk. Vi har udviklet et individualiseret samfund, hvor de unge i dag ser arbejdsløshed og manglende uddannelse som deres egne problemer. De deler ikke deres bekymringer og sorger med mennesker omkring dem. Danmark er ikke det værste sted i EU at være ung. I gennemsnit er hver fjerde EU-borger under 29 år arbejdsløs, men ønsker vi græske, franske og spanske tilstande hvor mellem en tredjedel og halvdelen af de unge er arbejdsløse, kombineret med uroligheder og generalstrejke? Hvad er de yderste konsekvenser, når det går rigtig galt? Den manglende integration af unge på arbejdsmarkedet, er ved at blive det absolut største samfundsproblem vi har. Særligt i udkantsområder som Assens Kommune. Mange unge arbejdsløse føler sig identitetsløse, og kan ikke finde den rette hylde. En af mine tidligere kursister sagde, da hun alligevel ikke skulle søge ind på en bestemt uddannelse: Hvis jeg ikke er det, hvad er jeg så? Dette er bare et enkelt eksempel på ungdommens søgen efter accept og identitet. Unge oplever dagligt et svigtende socialt netværk, kontakten til familie og venner går i stykker. Måske kommer der endda nye venner til fra et dårligt miljø og med en uheldig indvirkning. Andre symptomer på at tingene er gået galt er når den unge lider af lavt selvværd, dårlig selvtillid, depression, sygemelding, udvikler psykiske sygdomme og misbrug. Det giver på lang sigt familier i opløsning med forhøjet risiko for tvangsfjernelse af børn. De unge bliver fastholdt i kontanthjælpssystemet og i arbejdsløsheden. De fleste ufaglærte unge evner faktisk ikke at træde et trin ad stigen op og få et nyt job, men bliver i stedet på overførselsindkomster. Der er ikke noget lys for enden af tunnelen. Brylle-projektet For at forstå, hvad der sker med de unge, vil jeg tage udgangspunkt i mine egne erfaringer fra et kommunalt aktiveringsprojekt, hvor jeg har været ansat, Projekt Afklaring og udvikling for alle eller Brylle-projektet. De unge på Brylle-projektet havde problematikker der gjorde, at de ikke uden videre kan sammenlignes med alle andre unge. Men der er mange sammenfald med de overordnede problemer vi hører om i vores dagligdag. Målgruppen var sårbare unge kontanthjælpsmodtagere under 40 år, med andre problemer end ledighed. Dette kunne eksempelvis være psykiske problemer, diagnosticerede lidelser, misbrug af alkohol, hash og stoffer samt kriminalitet. Problemerne i unge i Assens Kommune er desværre temmelig udbredte, og får alt for lidt fokus. 12

Brylle-projektet brugte den coachende tilgang, og mødte de unge mennesker lyttende, anerkendende og konfronterende. Flere oplevede for første gang i deres liv, at nogen rent faktisk tog sig tid til at lytte til netop deres gruopvækkende historie. Som undervisere var vi åbne og sårbare, og fortalte om egne oplevelser, hvis det tjente et formål. III De fortalte at de frygtede, at de ikke kunne leve op til omverdenens krav. Det gav dem vrede og aggressioner mod det samfund de følte sig udstødt af. Flere havde været igennem adskillige grundforløb på erhvervsuddannelserne, men måtte give op. Nogle på grund af svaghed, andre savnede opbakning fra baglandet, men størstedelen manglede praktik- og lærepladser. Blandt de ting de unge mennesker blev undervist i på projektet, var hvordan man opfører sig på en arbejdsplads, jobsøgning, samfundsviden, selvværd og konflikthåndtering. Gennem coachende samtaler med en åben og ærlig dialog, hvor en skovl var en skovl og en spade var en spade, blev de unge løbende sluset ud på uddannelsesinstitutionerne og arbejdspladserne igen. Enten i virksomhedspraktikker eller i ansættelser. Min pointe er, at hvis disse simple værktøjer virker i et kommunalt aktiveringsprojekt, virker de også på en arbejdsplads. I den periode hvor Brylle-Projektet løb, var der stort set kun positive oplevelser med de lokale virksomheder. Mange lokale virksomheder ønskede og vil stadig tage et socialt ansvar. Derfor skal virksomhederne nu på banen, og byde ind med bæredygtige løsninger. Hvordan skal vi løse problemerne? Der er ingen lette løsninger. Hvis disse fandtes, var de nok allerede blevet ført ud i livet. Hvordan får vi de unge mennesker til at føle sig velkomne og som en del af fællesskabet? Først og fremmest bliver vi nødt til at tænke og starte lokalt, og kigge på hvad vi hver især, som privatpersoner og som virksomheder, kan gøre anderledes og bedre, end vi gør det i dag. Der er ingen tvivl om, at uddannelse er vejen frem. Men jeg ønsker også virksomhederne på banen, i form af frivillig mentorstøtte på uddannelserne, og flere praktik- og lærepladser. Det skal samtidigt gøres attraktivt for virksomhederne, at hjælpe til at løfte samfundsopgaver. Der skal hænge en stor gulerod og vente på de, der yder en ekstra indsats. Dernæst kan de frivillige foreninger og sportsklubber med fordel inddrages, i forhold til at bygge netværk, skabe selvværd og selvtillid. Mange succesoplevelser kommer fra oplevelser og samvær i foreninger og klubber. Mine erfaringer fra arbejdet med sårbare unge, viser at det gør en stor forskel at møde dem fagligt og socialt, der hvor de er. Være lyttende og anerkendende, men samtidig konfronterende. Der skal stilles rimelige krav, og vises konsekvens når forventningerne ikke bliver indfriet. Og så må vi ikke glemme at opbygge tilliden til de unge. Der går ikke noget skår af nogen af os, ved at vi tør at være åbne og en smule sårbare. Unge mennesker respekterer, når de voksne generationer tør vise at de ikke er perfekte. Dette er i øvrigt også de unge menneskers egne ønsker til problemløsningen. Den generation vi er ved at tabe på gulvet. 13

Et ord fra spidskandidaten Ena Nørgaard, konservativ spidskandidat. Så er der godt 5 måneder til kommunevalget 2013. Alle os der er på valg, prøver ihærdigt at tilkæmpe sig stemmer fra nær og fjern. Nogen gør det på den ene måde og andre gør det på en anden måde. Sådan er vi heldigvis så forskellige. Jeg deltager nu i alle gruppemøder med efterfølgende byrådsmøder, så jeg får indblik i slagets gang og følger med overalt, hvor det er muligt. Jeg har været til møde om hallerne og til møde om vindmøllerne, og jeg er ikke bange for at spørge mig for når der dukker emner op, som jeg gerne vil sættes mere ind i. Jeg er nu slet ikke i tvivl om, at jeg vil lægge mange af mine kræfter i børn og unge. Det er SÅ vigtigt, at vi får vores unge mennesker ind på det rigtige spor, og at vores skoler fungerer optimalt med de rigtige tilbud. Kort ekspeditionstid til alle børnefamilier mht. til børnepasning, hjælp til børn med psykiske lidelser, belastede familier, kontaktpersoner (SSP ere) til de unge, der har det svært derhjemme.. og ja.. jeg kan blive ved. Ved at have disse tilbud, vil Assens være et attraktivt sted at flytte til, så vi kan få flere borgere til kommunen. Forhåbentlig kan vi derved gøre det mere tillokkende for virksomheder at være i vores kommune. Det skal være en god og sund kommune at bo i. Og vi skal sætte os selv og hinanden i centrum. Jeg er taknemmelig for at I der stemte på mig til generalforsamlingen tror på, at jeg kan gøre en forskel, med de evner jeg har og den måde jeg er på. Tak for det! Jeg vil gøre mit bedste til, at vi får de pladser i byrådet, som vi har fortjent. Følg Assens konservative vælgerforening på facebook: https://www.facebook.com/groups/assenskonservative/ Vi er også på Det Konservative Folkepartis hjemmeside: http://www.konservative.dk/partiet/lokalt/storkredse/fyns-storkreds/assensvælgerforening/præsentation 14