Skatte- og Velfærdskommissionen



Relaterede dokumenter
Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland? DISKUSSIONSOPLÆG

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig Aktører i velfærdssamfundet.

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

Grønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Økonomisk Råd. Reformer på pensionsområdet - førtidspension og alderspension. Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

1: Oversigt over effektmål

Beskæftigelse, uddannelse og job

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen

Niels Egelund (red.) Skolestart

Når systemet spænder ben en tidlig indsats. Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling.

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

(Det talte ord gælder)

Den fremtidige folkeskolestruktur. Et inspirationsoplæg. KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut

VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Langsigtede udfordringer

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Den nødvendige koordinering Landsplanredegørelse 2015

Præsentation af Holdbarheds- og vækstplan (HVP) Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer

Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Analyse af førstegangskøbere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Udkast til kvalitetsstandarder. Boligændringer. 116 i lov om social service

Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen

Kvalitetsstandard behandling, Lov om Social Service 11, stk. 3

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind,

Fleksibilitet i arbejdslivet

Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til skattereform

Oversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb

Transkript:

Skatte- og Velfærdskommissionen

MÅLET At højne befolkningens levestandard og levevilkår At give alle mulighed for at udnytte evner og motivation til uddannelse og gennem beskæftigelse at blive selvforsørgende og bidrage til samfundet At udjævne forskelle i indkomst og levevilkår, og give lige vilkår for deltagelse i samfundslivet At sikre et velfungerende socialt sikkerhedsnet for samfundets svage og udsatte grupper

Status quo ikke en mulighed! Store økonomiske udfordringer Store sociale problemer Nye krav og behov Den aktuelle situation er ikke holdbar hverken menneskeligt, socialt eller økonomisk

Velstand Velstandsniveauet er lavere end i de nordiske lande Større ulighed især mange med meget lave indkomster Store regionale forskelle Mange i beskæftigelse har lav indkomst 40% har en indkomst under SIKs mindsteløn for ufaglæte

Velstand Gns. indkomst pr. borger, 1.000 kr. 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Vækst: Grønland 1% om året Danmark 2% om året Grønland Grønland 2030 Danmark Danmark 2030

Særlige forudsætninger Store afstande Spredt befolkning Sårbar økonomi Vækstpotentiale: En bedre uddannet arbejdsstyrke Omstilling og tilpasning Naturressourcerne

Velfærdssamfund Pensioner Ældrepleje Sundhedsvæsen Beskæftigelse Selvforsørgelse Skattebetalinger Opvækst Børnepasning Uddannelse Sociale sikkerhedsnet: Forsørgelse Sundhed Boliger

Børn og unge De fleste børn og unge trives godt, MEN mange børn har trivselsproblemer Opvækst i familier med svage ressourcer Alkohol og vold Seksuelle overgreb Selvmord

Uddannelse Mange unge får ikke folkeskolens afgangsbevis Elever fra især bygderne har et dårligere udgangspunkt for at gennemføre en uddannelse Omkring halvdelen af en ungdomsårgang får ikke en ungdomsuddannelse Mange kommer sent i gang med en uddannelse Stort frafald

Social arv Problemer i skolen Problematisk opvækst Manglende uddannelse Ustabilt familieliv Næste generation Alkoholmisbrug Krimialitet Dårlig økonomi Marginal tilknytning til arbejdsmarkedet

Forsørgerbrøken: Ældre i forhold til mulige erhvervsaktive 30 25 Længere levetid flere ældre 65+ årige: 2010: 3.700 2040: 9.200 % 20 15 10 5 0 2009 2011 Stigende udgifter til pensioner Stigende udgifter til sundhedsvæsen, ældrepleje 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 2031 2033 2035 2037 2039 Nye krav og behov

Migration Migration = muligheder for uddannelse og erfaring Behov for at tiltrække uddannet arbejdskraft Årlig nettoudvandring af personer født i Grønland: 350 personer Alle aldersgrupper Tab af de unge og uddannede?

Velfærdssamfundet er i defensiven Stor offentlig sektor omkring halvdelen af alle beskæftigede Presset af mange sociale problemer = reparation af problemer Mangel på ressourcer - uddannet arbejdskraft og stor jobomsætning Øget pres i fremtiden flere ældre, nye behov og krav

Bruges de offentlige midler hensigtsmæssigt? Folkeskolen: Mangel på uddannede lærere Antal elever pr uddannet lærer er højt Stor forskel mellem byer og bygder Ressourcerne er der kan de udnyttes bedre? Hvorfor er Grønland ikke et foregangsland mht ITbaserede læringsmetoder?

Boligmarkedet: Stort ressourceforbrug: Gratis grund Lejeboliger: finansieringstilskud (5-7.000 kr pr måned) Ejerboliger: ingen lejeværdi eller beskatning af kapitalgevinster, renteudgifter er fradragsberettigede Boligsikring Uigennemsskueligt og tilfældigt system Behov for boligsikring Man kan ikke give alle billigere boliger det skal finansieres! Mangel på boliger

Det sociale sikkerhedsnet Svært at gennemskue Mange skønselementer Dyrt at administrere Samspil: Beskatning + indkomstafhængige sociale ydelser Gevinst ved at arbejde? Enlig med 1 barn: 1.000 kr om året

Skattesystemets indretning Kompliceret Dyrt at administrere For meget skat på arbejde og for lidt på andre områder? Incitamenter? Jord, boliger Skattefrie personalegoder Kapitalgevinster Lempelige afskrivningsregler

Ingen nemme løsninger Nedskæringer Skattestigninger Beskæftigelse for flere til højere løn: hvilken vej? En aktiv strategi uddannelse og beskæftigelse - flere er selvforsørgende højere velstand - bedre social balance - bedre fordeling - forbedring af de offentlige finanser (fra offentlig hjælp til beskæftigelse = 220.000kr)

Den aktive vej start fra begyndelsen Større råderum til at tage sig af flere ældre, bedre sundhedsvæsen osv. Større og bedre uddannet arbejdsstyrke mere velstand og velfærdssamfundet aflastes Opvækst for børn og unge Skolegang Uddannelse

Ingen nemme veje det sker ikke af sig selv! Behov for omprioriteringer Et langt sejt træk Hvordan understøttes dette af Vilkår for børn og unge Folkeskolen Uddannelsessystemet Det sociale sikkerhedsnet Skattesystemet

www.nanoq.gl/svk: Diskussionsoplæg Baggrundsrapport Kontakt: svk@nanoq.gl