MANUAL BESKRIVELSE AF DØGNINSTITUTIONERNE

MANUAL BESKRIVELSE AF DØGNINSTITUTIONERNE Familiedirektoratet Nuuk 2008

STAM INFORMATIONER Institutionens navn: Børnehjemmet Sarliaq Institutionens mail: info@sarliaq.gl. Adresse: Lisbethindsgavlip Aqq. 3 Postboks 1503 3952 Ilulissat Tlf.: (+299) 94 33 61 Hjemmeside: www.sarliaq.gl Forstander/Leder: Andreas Jessen Stedfortræder/ledelsesteam: Ubesat Fax: (+299) 94 37 50 1

ORGANISATIONEN Aldersgruppe 2 afdelinger med børn/unge fra 6 til 18 år. Målgruppe Døgntilbud / Behandling Botilbud / hybel Aflastningstilbud Dagtilbud Tilbud til fysisk handicappede Tilbud om støttet eller overvåget samvær Tilknyttet familiepleje Afdelingerne er børn og unge, som: - Har alvorlige sociale, følelsesmæssige og indlæringsmæssige vanskeligheder. - Primært kan beskrives som normalt begavede, men er ofte ikke i stand til at udnytte deres intellektuelle ressourcer fuldt ud. - Har været udsat for alvorligt omsorgssvigt og/eller traumatiserende livsomstændigheder. - Ikke har psykiske diagnoser, men som forventes at kunne udvikle sig ved hjælp af pædagogiske tilbud. Sarliaq er et børnehjem, hvor der arbejdes på at sikre børnenes udvikling gennem faste strukturer og rammer. Derudover arbejdes der målrettet med individuelle pædagogiske udviklingsplaner. Tilknyttet akut familiepleje Akutanbringelse 2

Ambulant behandling Familiebehandling Støtteopgaver Krisecenter/hjem Mor/barn anbringelser Efterværn Udredning Anbringelsesperioden (gennemsnit) Visitation Antal pladser Efterværn kan aftales med sagsbehandler senest et halvt år før den unge fylder 18 år. Psykologisk udredning kan aftales med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Ilulissat. Der er mulighed for at barnet kan blive på Sarliaq i hele sin barndom, fra sin anbringelse og frem til sit 18. år. Børn henvises fra Den Centrale Venteliste, og Sarliaqs visitationsudvalg vurderer om barnet er indenfor vores målgruppe. Det tilstræbes at visiterede børn højst er 10 år ved indskrivningen. Institutionen er normeret til 20 børn/unge Antal afdelinger 2 3

FORANSTALTNINGEN Primære årsager Fysisk og somatisk betingede belastninger Fysisk og psykisk omsorgssvigt Belastende sociokulturelle forhold Anonym bortadoption Kriminalitet/kriminalitetsforebyggelse Misbrug af alkohol eller andre rusmidler Seksuelt misbrug De primære årsager til anbringelse er stærkt omsorgssvigt, alkohol/stofmisbrug, vold og/eller seksuelle overgreb. Ja Ja Ja Ja Ja 4

OVERORDNEDE MÅL FOR FORANSTALTNINGEN, HERUNDER METODER Barnets bedste Hvordan implementeres FN Konventionen om Børns Rettigheder Indflytning Hvorledes planlægges en indflytning på institutionen, og Hvad lægges der vægt på. Hvorledes inddrages barnet/den unge, forældre og eller pårørende? Observation Beskriv hvilke observationsmetoder der anvendes på Institutionen Behandling Beskriv behandlingsmetodikken Omsorg Hvorledes sikres omsorg for barnet eller den unge i det praktisk pædagogiske arbejde på institutionen Tildeles barnet eller den unge en primær omsorgsperson? Er medtænkt som overordnet rettesnor både i forhold til institutionskulturen samt i arbejdet med det enkelte barns pædagogiske udviklingsplan. Vi lægger vægt på en så høj grad som overhovedet muligt af frivillighed og accept hos alle. Så vidt muligt ledsages barnet af forældre til Sarliaq. Alternativt kan en personale fra Sarliaq hente barnet og ledsage det til Sarliaq. Barnet tildeles fra starten af opholdet en kontaktperson, som tager imod og er sammen med barnet i den første tid. Barnet observeres af personalet i dagligdagen ud fra det enkelte barns fokusområder og faglige indsats, hvilket er beskrevet i det enkelte barns pædagogiske udviklingsplan. Ved personalemøder og statusmøder følges op på udviklingsplanerne. Sarliaq er et børnehjem og har personalenormeringer herefter. Gennem tildeling af en primær kontaktperson tildelt ved indflytning samt et sekundær kontaktperson, som barnet selv vælger. Herudover indgår i teamet omkring barnet en 3. person som er en repræsentant fra ledelsen. Derudover omgives barnet/den unge en kendt og stabil personalegruppe, som anvender institutionens døgnrytme til at skabe faste rammer, forudsigelighed og tryghed for barnet. 5

Midlertidigt ophold Hvorledes struktureres og udføres et midlertidigt ophold Med henblik på videre visitering Hvem er den ansvarlige for den videre visitation og Hvilken procedure følger institutionen Inddragelse Ansvaret ligger hos forstander sammen med souschef og afdelingsleder/personalegruppe. Først vil der være interne overvejelser på personalemøder, dernæst involveres den anbringende kommune og eventuelt Departementet. Børnene har faste ringeaftaler med forældrene. Hvordan arbejdes der med forældreinddragelse? Anvendes familierådslagning? Koordinering Hvordan sikres koordinering mellem myndigheder og Institution? Hjemgivelse til hjemmet, anden anbringelse eller egen bolig Hvorledes planlægges og gennemføres en udslusning fra institutionen Sarliaq skriver halvårsrapporter om det enkelte barn, som sendes til sagsbehandleren. Herudover kontaktes sagsbehandler og Departementet ved eventuelle alvorlige hændelser, såsom selvmordsforsøg, voldsomt hærværk, overgreb/vold eller lign. Sagsbehandler er ligeledes involveret hvis barnet har så store problemer, at der skal søges støttetimer, projektture eller lign. Hjemgivelse til hjemmet sker sjældent før barnets 18. år. I tilfælde af at Sarliaq ikke er det rigtige anbringelsessted, kontaktes sagsbehandler og Departementet for viderevisitering. Hvis unge på 18 år ønsker det, søges forlænget forsorg. Ved udslusning udarbejdes en udslusningsplan som tager højde for tidsperspektiv, involverede parter og praktiske forhold omkring den endelige flytning. 6

HANDLEPLANER Social handleplan Foreligger der en handleplan forud for anbringelsen? Hvad er de langsigtede mål for indsatsen? I de fleste tilfælde forefindes en handleplan, men ofte er handleplanerne udformet meget generelt. De langsigtede mål i handleplanerne er ofte meget overordnet formuleret. Generelt er målet en større personlighedsmæssig integration og evne til at fungere i sociale sammenhænge. Hvad er de kortsigtede mål for indsatsen? Sker der en opfølgning af den sociale handleplan i forhold til gældende lovgivning Inddrages barnet/den unge, hvor ofte og af hvem? Inddrages forældremyndighedsindehaveren? Tilbud om struktur, relation og omsorg for at give symptomlettelse og angstreduktion. Opfølgning på handleplanerne fra anbringende kommune sker kun sjældent. De ældre børn inddrages så vidt muligt. I så fald via den anbringende kommune. Behandlingsplan Udarbejder institutionen behandlingsplan for barnet/den unge med udgangspunkt i den sociale handleplan? Hvis ikke, begrund hvorfor Udarbejder institutionen behandlingsplan efter en observationsperiode? Der udarbejdes individuelle pædagogiske udviklingsplaner, som kan tage udgangspunkt i handleplanen, hvis den indeholde brugbare informationer, eller som anvendes som rettesnor. Se ovenfor. Hvis ikke, begrund hvorfor Danner behandlingsplanen udgangspunkt for Se ovenfor. 7

tilrettelæggelsen af pædagogisk praksis? Hvis ikke, begrund hvorfor Se ovenfor. Udviklingsplan Foreligger der rutiner for udarbejdelse af behandlings- og udviklingsplaner for barnet /den unge ved anbringelsens start Ja, der udarbejdes individuelle pædagogiske udviklingsplaner, som kan tage udgangspunkt i handleplanen, hvis den indeholde brugbare informationer. Hvis ikke, så forsøg at forklare hvorfor Findes der metoder til observation, udvikling og behandling af barnet/den unge? Ja, observationer sker i henhold til de centrale fokus- og faglige indsatsområder som er identificeret på baggrund af Sarliaqs udredningsmodel. Hvis ikke, hvad er det der forhindrer dette? 8

SAMARBEJDSRELATIONER Samarbejdsparter under Anbringelsen Anbringende myndighed SSP samarbejde Døgninstitutionssamarbejde Sundhedsplejerske Findes ikke formelt, men Sarliaq har et tæt samarbejde med skole, socialforvaltning og politi. Sundhedsplejersken tilser jævnligt vores børn i forhold til sundhedscheck og vaccinationer. Kriminalforsorgen Hospitalsvæsenet - herunder distriktspsykiatrien Psykologekspertise Psykoterapeuter Fysioterapeuter Praktiserende læger Daginstitutioner/dagplejer Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR). Ja, hvis relevant. Vi samarbejder bl.a. med PPR i forbindelse med udredning af børn, og derudover er PPR repræsenteret i vores visitationsudvalg, og PPR deltager endvidere i samarbejdsmøder med skolerne. Skoler 9

ØKONOMI Driftoverenskomst indgået med Selvstyret. Årsværk Opholdsbetaling Budgetmodel STYRINGSREDSKABER Økonomistyring Lønsystem Vagtplanslægning (ressourceforbrug) Sker i henhold til FFL ved anvendelse af XAL, med månedlig opfølgning på balancen. Indberettes til Departementets lønkontor. Administreres afdelingsvis. Vejledende budget Bruttobudget Basisbudget Indtægtsbudget Nettobudget Taksten pr. plads Kalkule pr. kvartal Administrative opgaveløsninger 10

FYSISKE RAMMER Fysiske lokaliteter Har barnet/den unge/beboerne eget værelse? Køkkenfaciliteter, herunder centralkøkken, tekøkken Bade- og toiletfaciliteter Opholdsfaciliteter, herunder særlige aktivitetsrum - og samværsrum Mødefaciliteter Vagtlokaler Personalerum Inde - og udendørssportsfaciliteter Udendørsfaciliteter Alle børn har eget værelse. Der er køkken og stue/alrum i hver afdeling. På hver af afdelingerne findes 4 bade og toiletter. På afdelingerne findes køkken og stue/alrum. Derudover findes flere forskellige aktivitetsrum samt stort fællesrum med køkken til fælles arrangementer etc. Der er 2 møderum. På hver afdeling kombineret vagtrum og afdelingskontor. Personalerum forefindes på hver afdeling. Fodbold, bordtennisbord, hockey og dansefaciliteter. Motorbåd, snescooter. Hundeslæder, kajakker, sejlbåde, motorsejlede og skibe Børnekolonier/huse I Fjorden Satellitter Udslusningsboliger Vedligeholdelses-standard/renovering 2 hytter i Brede Bugt.. Løbende. 11

MEDARBEJDERNE Antal uddannede medarbejdere 24 stillinger (ved fuld normering) (pædagogisk faglig baggrund eller social og sundhedsfaglig baggrund): Teknisk administrativt personale Andet personale 2,5 stillinger 7 stillinger Faglig sammensætning - forstander - stedfortræder - afdelingsleder - pædagoger - pædagogmedhjælpere - psykolog - socialrådgiver. - sekretær - køkkenleder - køkkenassistent. - pedel - rengøring - vaskeriassistent. - fiskere 1 forstander 1 souschef 3 afdelingsledere 16 pædagoger 3 socialhjælpere 2 medhjælpere 3 nattevagter 1 kontorfuldmægtig 1 pedel 1 rådighedsvagt i vagtværelse 1 rådighedsvagt i hjemmet 0,5 tolk - jægere Organisering af administrativt og sekretærarbejde Hvem udfører administrative opgaver? Udføres dette central eller decentralt? Fordelt mellem forstander, souschef, kontorfuldmægtig og afdelingsledere. En kombination. 12

UDVIKLING AF INSTITUTIONENS FAGLIGE KOMPETENCE Konkretisering af pædagogiske mål og delmål Hvordan implementeres de pædagogiske mål og delmål? Videreudvikling af Pædagogiske metoder Pædagogiske mål og delmål fastsættes og reguleres gennem institutionens mødestruktur. Derudover er der pædagogiske dage, hvor de langsigtede mål reguleres/fastsættes. Endvidere afholdes der regelmæssigt kurser/undervisning på institutionen, ligesom personale sendes på relevante kurser. Hvordan arbejdes der med at skabe sammenhæng mellem teori og praksis? Konkrete arbejdsmetoder Hvorledes omsættes teori til praksis i hverdagen? Arbejdsmetoderne tager udgangspunkt i institutionens fastsatte overordnede pædagogiske mål, i institutionens handleplan samt i børnenes individuelle pædagogiske udviklingsplaner. Teori indgår således i det daglige arbejde, i undervisning samt drøftes på personalemøder. Fokusområder for forskellige institutioner Sker der en prioritering af indsatsområder? Udviklings- og om stillingsparathed Hvordan tilpasser institutionen sig i forhold til at kunne udfør de opgaver den aktuelt stilles overfor? Udvikling af institutionens beslutningsstrukturer Gennem undervisning, kurser, sparring og pædagogiske dage. Udvikles løbende. 13

TEORETISK REFERENCE Har institutionen et teoretisk udgangspunkt for det pædagogiske arbejde? I bekræftende fald hvilket? Findes der kvalitetsmål for den socialpædagogiske praksis? Findes der kvalitetsmål for den socialpædagogiske/psykologiske behandling i institutionen? Beskriv hvilke metoder der anvendes for at omsætte kvalitetsmålene? En kombination af tilknytningsteori, teori om omsorgssvigt herunder miljøterapeutiske principper. At vores børn og unge udvikler sig og begynder at trives. Ja, de individuelle pædagogiske udviklingsplaner. Status og udvikling for det enkelte barn vurderes og evalueres jævnligt gennem institutionens møder og samtaler. 14

FAGLIG EKSPERTISE Socialfaglig rådgivning Hvor indhentes faglig rådgivning? Særlige aktiviteter: - supervision - konsulentbistand - intern uddannelse af plejefamilier - supervision af plejefamilie - familieterapi - spædbørneterapi - legeterapi - miljøterapi Børnesagkyndig ekspertise Direktoratet/PPR, kolleger på andre af Selvstyrets institutioner eller andre eksterne konsulenter. Supervision af medarbejdere varetages af forstanderen eller af eksterne konsulenter. Forstander modtager ekstern supervision. Eksterne konsulenter benyttes endvidere til f.eks. organisationsudvikling. Miljøterapi er den overordnede ramme for arbejdet på institutionen. I hvilket omfang benyttes og inddrages i nedenstående faggrupper? Psykologer Børn og unge psykiater Pædiater Børnefysioterapeut Sundhedsplejersken Anvendes når det skønnes nødvendigt. Efter behov og når det er muligt (1 x pr. år!). Ikke tilgængelig. Ikke tilgængelig. Anvendes jævnligt. Ergoterapeut Børnetandplejen Ikke tilgængelig. Tandlæge på skolen. 15

INSTITUTIONSKULTUREN, HERUNDER HVILKE KULTURELLE ASPEKTER OG NORMER DER PRÆGER DAGLIGDAGEN PÅ INSTITUTIONEN. Tilbydes barnet/den unge særlige kulturelle muligheder, såsom rejser i og udenfor Grønland, traditioner og eller kreative aktiviteter, som sikrer det kulturelle tilhørsforhold? I bekræftende fald, hvilke? Har institutionen en ernærings- og sundhedspolitik? Har institutionen en miljøpolitik? Vi arbejder ikke specifikt med bevarelse af oprindeligt kulturelt tilhørsforhold, men derimod mod inklusion i det moderne grønlandske samfund. Heri ligger også arbejdet i at børnene får kendskab til deres rødder. Rejser, primært indenfor Grønland indgår i dette arbejde, samt deltagelse i lokale traditioner og arrangementer, herunder solfest, Inuit Games osv. Se ovenfor., men på institutionen er det en selvfølge at børnene skal tilbydes sund, nærende og varieret kost, herunder grønlandsk proviant, frisk frugt og grøntsager. Ikke nedskreven. 16

UNDERVISNINGSFORHOLD Intern skole lektiehjælp Ekstern skole lektiehjælp Efterskole Uddannelsestilbud Alle børn tilbydes lektiehjælp af institutionens personale. Al skolegang foregår i folkeskoleregi, hvor også lektiehjælp tilbydes. Muligt. Uddannelsestilbud tilpasses det enkelte barn/unges interesser og kvalifikationer. 17

FRITIDSLIV Hvilke pædagogiske redskaber og aktiviteter anvendes i dagligdagen? Hvilke ønsker udtrykker barnet/den Unge i forhold til egen fritidsaktivitet og Institutionens børn/unge deltager i både interne og eksterne aktiviteter og gøremål i forhold institutionens døgnrytme, den individuelle udviklingsplan og i forhold til den enkeltes kompetencer og ønsker. Det er meget individuelt, men barnet eller den unge opfordres hertil og støttes i begge dele. venskaber? Fritidsaktiviteter: - fiskeri - jagt - rytmik - svømning - fodbold - ridning - dans - motiverende -førskole/leg & lær/-aktiviteter - andet: Fiskeri. Jagt. Dans. Svømning (om sommeren i fjeldets søer) Fodbold på institutionen og i klub. Værksted med f. eks. Cykelreparation, slædebygning m.m. Hundeslædekørsel, ski og snowboard. Kreative værksteder. Sejlads (i institutionens båd). Musik (udøvende og passivt lyttende). Film (udarbejdelse og redigering af egne produktioner). 18

FAMILIEARBEJDE Forældresamarbejde Hvad er de langsigtede mål for institutionen i forhold til at arbejde med barnet/den unges familieforhold? Hvad er de kortsigtede mål i forhold til samarbejdet med barnet/den unges familie? Hvilke pædagogiske og psykologiske redskaber anvendes i hverdagen? Hvordan medinddrages barnet/den unge i forhold til at have indflydelse på egen livssituation? At støtte dem i at få et så realistisk forhold til sin familie som muligt, evt. en bæredygtig relation. Støtte og trøst i forhold til f.eks. afsavn, smerte og vrede i forhold til familien. Samtale og omsorg. Er en del af relationsarbejdet, hvori der inddrages refleksion over egen situation, selvindsigt og udvikling. Forældreindflydelse Hvilke overvejelser gør institutionen sig i forhold til at inddrage forældrene? Forældreinddragelse sker primært via sagsbehandleren. Institutionen inddrager løbende forældrene, når det skønnes relevant i forhold til det enkelte barns historie eller udvikling, hvor deres viden og erfaring er vigtig for det pædagogiske arbejde. Børnenes Råd På hvilken sikres børnene indflydelse på egen tilværelse på institutionen ud fra modenhedskriterier og livssituation i øvrigt? Der afholdes ugentlige børnemøder, med fast dagsorden, hvor børnene tages med på råd om deres dagligdag. Endvidere inddrages de i forbindelse med skolen og aktuelle punkter i deres individuelle udviklingsplan, herunder ønsker og behov for deres daglige trivsel, udvikling, livssituation og fremtid. Kommunikation Hvorledes sikres kommunikationen og kontakten Hvert barn har ringeaftaler med et eller flere 19

mellem barn/den unge og familie/pårørende? familiemedlemmer. Herudover inddrages forældrene i situationer med det enkelte barn, hvor det skønnes relevant. En eller flere hjemrejser med eller uden ledsager afhængig af den konkrete situation, når det muligt. Børnene sender endvidere breve og fotos af deres hverdag til forældrene. Hvorledes opretholdes kommunikationen/ kontakten mellem institution og forældre/familie? Hvorledes sikres kontakt mellem anbringende myndighed og familien? Som beskrevet ovenfor Det foregår mellem sagsbehandler og familien i den enkelte kommune, hvor institutionen inddrages, hvis det skønnes nødvendigt. 20

DET PERSONLIGE LEDERSKAB Overordnede principper for ledelse/ledelsesværdier Ledelsesteams Ledelsen har det overordnede ansvar, men det forventes at den enkelte medarbejder har et medansvar. Ledelsen (forstander og souschef). Ledergruppen (forstander, souschef og afdelingsledere). Strategier for ledelsen Lederudvikling: LUS- samtaler Ikke nedskrevet Ikke formaliseret 21

FAGLIG LEDELSE Kompetenceudvikling Erfaringsopsamling Videns deling Systematisk fokus på udvikling - mål Gennem undervisning, MUS samtaler, kurser og supervision, samt gennem personalemøder. Gennem overlap, personalemøder og ledermøder. Gennem overlap, personalemøder og ledermøder. Årlig handleplan og trivselsproces udarbejdes, og nedskrives i fælles dokument. -indsatsområder -aktiviteter -dokumentation Succeskriterier for institutionen Dokumentation -form At børnene/de udvikler sig og medarbejderne trives. Dette er beskrevet og indgår i institutionens personalehåndbog, som løbende opdateres. -indhold -formidling -målgruppen 22

PERSONALELEDELSE/HR MUS-samtaler Personalepleje Kompetenceudvikling Faglige arrangementer - studiekreds Planlagt som årligt tiltag. Der er stort fokus på at personalegruppen trives, hvilket tilstræbes gennem forskellige aktiviteter, samtaler, undervisning m.m. Der er løbende faglige arrangementer inden for alle nævnte områder. - efteruddannelse - intern uddannelse - ekstern uddannelse - praktikvejlederuddannelse 23

ADMINISTRATIVLEDELSE IT-ansvarlig Lønforhandling Arbejdspladsfaciliteter Rekrutteringsstrategi Fastholdelse af medarbejdere Annoncering Ansættelsesudvalg Samarbejdsudvalg Sikkerhedsudvalg Ekstern bistand. Varetages af Selvstyret. Til rådighed. Vi ønsker at ansætte grønlandske pædagoger, men også grønlandske medarbejdere med andre kvalifikationer kan bidrage som gode, dygtige og trofaste kulturbærere. Herudover kan danske pædagoger ansættes som supplement til de grønlandske. Vi bestræber os på at udvikle og sikre et godt og positivt arbejdsmiljø, hvor den enkelte medarbejders trivsel sikres. Dette blandt andet ved at benytte den enkelte medarbejders specielle kompetencer og kunnen, gennem fleksibilitet i forhold til arbejdsvilkår og gennem undervisning, supervision m.m. Landsdækkende f.eks. på Nanoq, AG og Sermitsiaq, i Socialpædagogen, Next stop Greenland. Endvidere internt på institutionens hjemmeside. Ad hoc, men altid med en ledelsesrepræsentant.. 24

MØDESTRUKTUR Ledelsesteam Afdelingsteam Behandlingsteam Møder i ledelsen Afdelingsmøder Gruppemøder Behandlingsmøder Familiemøder Forældremøder Personalemøder Samarbejdsmøder Børn - og ungemøder Eksterne tværfaglige møder Interne tværfaglige møder Ledergruppen holder møde hver 14. dag og ledelsen efter behov. Afholdes løbende. Afholdes løbende efter behov. Afholdes løbende. Afdelingsmøde afholdes hver 14. dag. Afholdes løbende efter behov. Afholdes løbende efter behov. Ikke aktuelt. Ikke aktuelt. Afholdes løbende efter behov. Afholdes løbende efter behov. 1 gang om ugen. Møde med skole og PPR afholdes fast én gang om måneden, herudover afholdes udvidede møder efter behov. Afholdes løbende efter behov. 25

POLITIKKER OG BEREDSKABER Politikker: - rygning Alle institutionens politikker er nedskrevet i institutionens personalehåndbog. -alkohol -stress -senior -sygefravær -særlige ordninger - løn Beredskaber: Findes der beredskab for både ansatte og indskrevne? Ja, nedskrevet i institutionens personalehåndbog. -kriseberedskab Supplerende bemærkninger 26

MÅL, RESULTATKRAV OG DOKUMENTATION Her beskrives institutionens væsentligste mål, samt resultatkrav. I beskrivelsen af resultatkravene skal også indgå en beskrivelse af, hvordan det dokumenteres, at målene er nået. Hver institution opstiller i alt 3 mål med dertilhørende resultatkrav ud fra nedenstående skabelon. Det første mål skal rette sig mod det socialfaglige område, det andet mod det organisatoriske og det tredje mål mod det økonomiske område. Antallet af resultatkrav kan tilpasses de enkelte mål for institutionen. Institutionens socialfaglige mål: Sikre det enkelte barn/unges kontinuertlige udvikling. Ved anvendelse af den individuelle pædagogiske udviklingsplan har alle medarbejdere et værktøj til at kunne arbejde mod samme mål for det enkelte barn/unge i en given periode. Resultatkrav Dokumentation for målopfyldelse Opnåelse af de fastsatte mål for det enkelte barn i en given periode, således at udviklingsplanen løbende skal justeres med nye udviklingsmål. Når det på statusmøder konstateres, at de fastsatte udviklingsmål er opfyldt, og udviklingsplanen skal justeres/opdateres med nye udviklingsmål. Institutionens organisatoriske mål: At tilpasse institutionen og dens medarbejdere til i endnu højere grad at kunne løse institutionens opgave i forhold til institutionens børn og unge. Der er en række forskellige indsatsområder, hvor et centralt mål er: Fastholdelse af medarbejdere Resultatkrav Dokumentation for målopfyldelse Lavere personaleomsætning Dokumentation af resultatkrav i forhold til tidligere år. Institutionens økonomiske mål: Bedre udnyttelse af institutionens midler. Resultatkrav Dokumentation for målopfyldelse Tættere og hyppigere opfølgning på økonomi. Reduceret differencer af midler. 27

28