www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os.
Bladsundhed får stadig større betydning Bladsundhed er en væsentlig faktor for en succesfuld sukkerroedyrkning: Kun med et sundt bladapparat udnyttes det genetiske udbyttepotentiale fuldt ud fra såning til høst. De grønne blade er roens solenergikraftværk og sukkerfabrik. Sunde blade er grundlaget for: Fuld omsætning af solenergi til vækst, udbytte og sukker Høj kvalitet gennem et lavt indhold af melassedannende stoffer, især aminokvælstof Naturligt bladskifte uden tab af udbytte og sukkerindhold Nedsat forbrug af plantebeskyttelsesmidler Undgå opbygning af infektionspotentiale i jorden med smittede planterester I Europa er de tre vigtigste bladsygdomme Cercospora, Ramularia og meldug, og angrebet af disse sygdomme er øget væsentligt i de senere år. Under danske forhold har Cercospora kun ringe betydning, mens bladsygdommene Ramularia, meldug og rust ofte giver problemer. Især Ramularia har fået en øget betydning i Danmark i de senere år, hvor der ofte er konstateret kraftige angreb. Moderne sukkerroesorter har en optimal vækstform med en begrænset bladmasse til gengæld for mere rod og sukker. Endvidere bevirker den optimerede, lave kvælstoftildeling, at sukkerroen har mindre bladmasse end for år tilbage. Det er derfor sværere at tolerere et tab af bladareal end tidligere. Brug af plantebeskyttelsesmidler bliver stadig mere vanskelig. Bladsunde sorter hjælper til at reducere forbruget af fungicider og uden bladsunde sorter er integreret plantebeskyttelse utænkeligt. At kunne stille diagnosen på en bladsygdom er grundlaget for enhver behandling. Denne brochure skulle gerne hjælpe Dem med at identificere og bekæmpe bladsygdomme i sukkerroer. Cercospora Ramularia Phoma Bederust Meldug Alternaria Bakterielle bladpletter Bedeskimmel Virusgulsot Indholdsfortegnelse 4 5 7 8 9 10 11 12 13 2 3
Cercospora Økonomisk betydning: Cercospora er en af de hyppigst forekommende bladsygdomme i sukkerroer i områder med fugtig varme. Især i Sydtyskland er denne svamp skyld i store udbyttetab, mens den i Nordtyskland sjældent optræder epidemisk. I Danmark har sygdommen ingen økonomisk betydning. Bekæmpelse: Kemiske midler. Indirekte bekæmpelse kan ske ved at vælge sorter med høj bladsundhed samt at have et mindst 3-årigt sædskifte. Cercospora beticola Symptomer: Små, regelmæssigt runde bladpletter (2 3 mm). Pletterne er lysegrå i midten og omgivet af en rødbrun rand. Ved alvorlige angreb flyder pletterne sammen, således at dele af bladet udtørrer, og mange af bladene efterhånden visner bort. Med en lup kan man i de enkelte pletter se et gråt svampemycelium med sorte prikker (sporebærere). I starten vil kun enkelte planter være angrebet. Spredningen sker ved hjælp af vind eller regnplask. Ramularia Biologi: Svampen overlever som sporer på blade og frø. Ved tætte sædskifter ophobes således et større infektionspotentiale i jorden. Symptomerne viser sig allerede efter ca. 5 dage med relativ luftfugtighed på mindst 96% og temperaturer mellem 23 og 27 C. Planterne angribes især i fugtigt og varmt vejr. Risikofaktorer: Når rækkerne lukker (og afgrødens mikroklima ændres), stort infektionspotentiale fra tidligere år (tæt sædskifte), kunstvanding. Ramularia beticola Symptomer: Større og mere uregelmæssigt formede bladpletter (4 10 mm), med en lysere og mere ujævn rand end ved Cercospora. I midten varierer farven fra gråbrun til hvidgrå. Vævet i plet- 4 5
ternes indre tørrer ud og kan revne. Under en lup ses hvidt mycelium i de enkelte pletter, dog kun på fugtige blade. Phoma Biologi: Svampen overlever på visne blade og i jorden, således at der opbygges et stort infektionspotentiale ved tæt sædskifte. Symptomerne optræder efter 18 dage ved temperaturer mellem 17 20 C og en relativ luftfugtighed på over 95%. Angreb begunstiges af fugtigt vejr. Sporespredning sker ved hjælp af vind eller regnplask. Risikofaktorer: Højt infektionspotentiale fra tidligere år (tæt sædskifte), kunstvanding. Økonomisk betydning: Svampen forekommer i alle områder, hvor der dyrkes sukkerroer. Hvis angrebet starter meget tidligt, er der stor risiko for, at roernes bladapparat ødelægges. Den øgede nydannelse af blade medfører tab i sukkerudbyttet. Bekæmpelse: Kemiske midler. Indirekte bekæmpelse kan ske ved dyrkning af sunde sorter. Phoma betae (= Pleospora betae) Symptomer: Store, lyse, runde bladpletter med koncentriske mørke ringe, der består af utallige svampepyknider. Det døde væv vil hyppigt revne. Økonomisk betydning: Svampen optræder hyppigt i roefrømarker, hvorimod den sjældent får økonomisk betydning i fabriksroer. Bekæmpelse: Sygdommen er af ringe økonomisk betydning og har intet bekæmpelsesbehov. For at undgå infektion fra roefrøet, bejdses dette med TMTD. 6 7
Bederust Meldug Uromyces betae Symptomer: Gyldne til rustfarvede, ca. 1 mm store pustler på bladets overflade og underside. Hvis belægningen med pustler er meget tæt, visner og udtørrer bladene, for siden at dø hen. Biologi: Ved tilstrækkelig fugtighed danner svampen sporer, og alle svampens forskellige udviklingsstadier har roen som værtplante. Svampen tåler ikke temperaturer over 20 C. Risikofaktorer: Dyrkning af frøroer og fabriksroer i umiddelbar nærhed af hinanden, høj N-gødskning. Økonomisk betydning: Sygdommen optræder hovedsageligt i områder med høj luftfugtighed især i kystregioner. I disse områder kan der ses alvorlige udbyttetab. Bekæmpelse: Kemiske midler. Det kan være hensigtsmæssigt at fjerne syge planterester, så svampens overlevelseschancer forringes. Erysiphe betae Symptomer: I starten stjerneformet, gråt svampemycelium. Bladene er hovedsageligt på overfladen overtrukket med en hvid eller gråhvid melagtigt svampebelægning. Ved alvorlige angreb bliver bladene lysegrønne, hvorefter de visner og dør hen. Biologi: Temperaturoptimum: 25 30 C, relativ luftfugtighed under 50%. Svampen foretrækker et tørt og varmt klima med lav relativ luftfugtighed og regelmæssig dugdannelse. Længere perioder med nedbør kan vaske svampebelægningen af. Svampen overvintrer på levende planter (bederoer, frøroer og strandbeder), og svampens sporer spredes med vinden. Økonomisk betydning: Svampen forekommer i alle områder, hvor der dyrkes sukkerroer. Udbyttetab afhænger af, hvor tidligt svampen optræder i marken, samt hvor kraftigt angrebet udvikler sig afhængigt af vejrforholdene. Alvorlige skader vil dog være begrænset til områder med gunstigt klima for sygdommen. 8 9
Bakterielle bladpletter Bekæmpelse: Kemiske midler. Indirekte bekæmpelse kan ske ved dyrkning af sunde sorter. Alternaria Pseudomonas syringae Alternaria tenuis Symptomer: Bladene bliver brune fra bladranden eller toppen og visner. På vævet udvikles en sort, fløjlsagtig belægning (konidiebærere med svampekonidier). Biologi: Svampen er en parasit, der primært smitter blade, der allerede er blevet beskadiget, f.eks. som følge af virusinfektion, tørke eller næringsmangel. Økonomisk betydning: Sygdommen er af ringe økonomisk betydning og har intet bekæmpelsesbehov. Symptomer: Brune eller sorte pletter af varierende form og størrelse langs bladranden eller i fordybninger på bladet. Dødt væv i pletternes centrum vil hyppigt revne. Skaderne forsvinder som regel af sig selv ved tørre og varme vækstforhold. Biologi: Fugtigt og køligt vejr i længere perioder fremmer infektionen. Bakterien trænger ind i bladvævet gennem spalteåbninger eller læsioner, forårsaget af f.eks. hagl eller insekter. Risikofaktorer: Længere regnperioder, bladlæsioner. Økonomisk betydning: Næsten ingen. Bekæmpelse: Bekæmpelse er ikke mulig. 10 11
Bedeskimmel Virusgulsot Peronospora farinosa Symptomer: Grå svampebelægning på undersiden af bladet. De angrebne blade krummer indad, bliver tykkere og blegner på oversiden. Desuden hæmmes bladvæksten. Biologi: Svampen begunstiges af fugtigt og køligt vejr (høj luftfugtighed og temperaturer mellem 10 17 C). Optræder først på foråret og igen om efteråret. Risikofaktorer: Smittekilder kan være frøroer og ukrudtsroer. Unge roeplanter er særligt modtagelige. Økonomisk betydning: Sygdommen optræder sjældent i fabriksroer. Økonomisk relevante skader forekommer udelukkende i områder, hvor der dyrkes frøroer. Bekæmpelse: Sygdommen er af ringe økonomisk betydning og har intet bekæmpelsesbehov. Virusgulsot (BYV og BMYV) Symptomer: På de ældre blade bliver vævet mellem bladribberne lysere. Sidenhen bliver bladene gullige, bladet bliver tykkere og revner let. I starten optræder sygdommen pletvist i marken, men udbredes senere over større områder. Mild bedegulsotvirus (BMYV): orange-gul farve, hyppige følgeangreb med sekundære svampe som f.eks. Alternaria samt tidlig hendøen af blade. Bedegulsotvirus (BYV): gul farve, senere med små røde nekroser. Det er vanskeligt at adskille symptomerne på de to virustyper, og blandingsinfektion med begge virustyper ses hyppigt. Biologi: Smitten spredes af bladlus (Myzus persicae og Aphis fabae). Bladlusene optager virus, når de suger på inficerede planter. Smittekilder kan være gåsefodsarter (spinat og mælde), fuglegræs eller genvækst i roekuler. Betingelser: Milde vintre og varme forårsperioder skaber gode betingelser for, at bladlusene trives og bærer smitten videre. 12 13
Risikofaktorer: Milde vintre og gunstigt vejrlig i foråret og deraf følgende anholocyklisk overvintring af bladlusene. Resistens mod insekticider. Øget rapsdyrkning, idet raps tjener som vinterhi. Påvisning af virus: ELISA-test på bladprøver. Økonomisk betydning: Tidlige angreb kan resultere i betydelige udbyttetab. Bekæmpelse: Direkte bekæmpelse af virus er ikke mulig. Derimod kan vektorerne bekæmpes kemisk med godkendte insekticider. Vær opmærksom på lokale varslingstjenester vedrørende bekæmpelse af bladlus. 14 15