Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune



Relaterede dokumenter
Silkeborg Kommune. Analyse af detailhandelen

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

Gladsaxe Kommune 4. september 2014

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen

Detailhandlen i byerne. Tal, Tendenser og Erfaringer. Kristian Løbner Projektleder, detailhandelsudvikling 18 JUNI 2015 DETAILHANDLEN I BYERNE

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG

Danmarks bedste handelsby

Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid

Danmarks Bedste Handelsby

Danmarks Bedste Handelsby

Detailhandelsstrategi Aalborg Kommune

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Detailhandel i Brøndby

MAJ 2012 NYT BUTIKSCENTER I HOLBÆK ROSEN RAPPORT

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

Detailhandel. 2 byer 2 strategier

Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse

Vejen Kommune. Analyse af detailhandelen

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN pladskrævende varegrupper

MADKVALITET I DANSK TURISME

NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Uddrag af kommuneplan Genereret på

STRATEGISK MIDTBYPLAN

Detailhandelsanalyse Skanderborg Kommune

Frederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund

Ønsker til revision af detailhandelsplanlægning

Centerstruktur og detailhandel

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering

Transkript:

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende år vil detailhandlen opleve en øget koncentration, forbrugerne bliver mere mobile, konkurrencen skærpes mellem byerne og internethandlen stiger markant. ICP vurderer, at såfremt der ikke gøres noget aktivt og ekstraordinært, vil man om 10-15 år opleve, at der mange steder ikke længere vil være forsyning af udvalgsvarer, der kan dække de fleste husholdningers behov. Der er i dag ca. 200 byer, der har udvalgsvarebutikker på et vist niveau, og om 10 år vurderer ICP, at det kun er de 30 største byer i Danmark, som kan tilbyde et dybt og bredt udbud af udvalgsvarer. Silkeborg bymidte har forudsætningerne for at være blandt de 30 handelsbyer i Danmark om 10 år, såfremt alle aktører arbejder sammen og træffer de rigtige beslutninger. Detailhandlen i Silkeborg har klaret sig nogenlunde under finanskrisen Silkeborg Kommune har 396 butikker med en omsætning på 4,28 mia. kr., fordelt med 2,31 mia. kr. på dagligvarer og 1,97 mia. kr. på udvalgsvarer. Siden finanskrisen har Silkeborg Kommune mistet 45 butikker. Dagligvareomsætningen er i perioden steget 10 % svarende til landsgennemsnittet, mens omsætningen på udvalgsvarer er faldet 12 %, hvilket er under landsgennemsnittet med et fald på 1 %. ICP vurderer, at ud over internethandlen skal detailhandlen i Silkeborg Kommune især matche konkurrencen fra Herning og Viborg, og gøre det så attraktivt som muligt at blive i Silkeborg på bekostning af turen til Aarhus. Handelsbalancen er forholdet mellem borgernes forbrug og butikkernes omsætning. Handelsbalancen for dagligvarer i Silkeborg Kommune er i dag 100 %, mens handelsbalancen for udvalgsvarer er 95 %. Siden finanskrisen har Silkeborg Kommune på trods af en skærpet konkurrencesituation overordnet fastholdt handelsbalancen på dagligvarer. På udvalgsvarer er der sket et fald fra 102 % til 95 %, men det er fortsat på et højt niveau taget den stigende konkurrence fra internettet i betragtning. Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk

Flere vil handle mere i Silkeborg Kommune Silkeborg Kommunes befolkning ventes at stige med 9 % frem mod 2028, mens dagligvareforbruget ventes at stige 13 % og udvalgsvareforbruget 30 %. Byer og landsbyerne skal bevare dagligvarebutikkerne Silkeborg Kommune har i dag en relativ god lokal dagligvareforsyning i byer og landsbyerne, hvor 17 ud af 22 bycentre har mindst én dagligvarebutik. ICP vurderer, at det er vigtigt, at holde fast i den lokale dagligvareforsyning i byer og landsbyerne. Uden for Silkeborg by og Kjellerup bymidte findes 39 dagligvarebutikker og 42 udvalgsvarebutikker. Den østlige del af kommunen med bl.a. Gjern og Fårvang har siden finanskrisen mistet 11 butikker, og dagligvareomsætningen er steget 37 %, mens udvalgsvareomsætningen er faldet 45 %. Den sydlige del af kommunen med Virklund, Them og Bryrup har siden finanskrisen mistet 3 butikker. Dagligvareomsætningen er steget med 10 %, mens udvalgsvareomsætningen er faldet med 22 %. Kjellerup skal bevare sin handelsstatus i den nordlige del af kommunen Kjellerup by er det primære indkøbssted for borgerne i den nordlige del af kommunen og vil også være det i fremtiden. Kjellerup bymidte har 29 butikker, heraf 10 dagligvarebutikker og 19 udvalgsvarebutikker med 6 % af den samlede omsætning i kommunen. Kjellerup bymidte har siden finanskrisen mistet betydning som indkøbssted med et tab af 10 butikker, blandt andet fordi der er kort afstand til større byer. Dagligvareomsætningen er siden finanskrisen steget 15 %, mens udvalgsvareomsætningen er faldet 37 %. ICP vurderer, at den væsentligste trussel for detailhandlen i Kjellerup er, hvis detailhandlen spredes yderligere. ICP anbefaler, at etablering af nye butikker bør ske i bymidten, hvor også servicefunktioner bør samles, og der bør sørges for god tilgængelighed med gode parkeringsmuligheder tæt på butikkerne. Silkeborgs bymidte skal være et attraktivt alternativ til andre handelsbyer Silkeborg by har 273 butikker med en omsætning på knap 3,1 mia. kr. Silkeborg bymidte består af Silkeborg midtby og Center Nord/Borgergade. Silkeborg bymidte har kommunens største udbud med 55 dagligvarebutikker og 155 udvalgsvarebutikker. 53 % af alle kommunens butikker og 58 % af omsætningen ligger i Silkeborg bymidte. Silkeborg bymidtes andel af kommunens samlede detailhandel er stigende, men siden finanskrisen har midtbyens omsætning været vigende, mens antallet af butikker og omsætningen i Center Nord/Borgergade er steget. 41 % af kommunens butikker ligger i Silkeborg midtby, 13 % i Center Nord/Borgergade. Side 2

Midtbyen har således det største udbud af både dagligvarer og udvalgsvarer med 160 butikker svarende til 41 % af alle kommunens butikker og 30 % af den samlede omsætning. Center Nord har 35 butikker, heraf 10 dagligvarebutikker og 25 udvalgsvarebutikker med 27 % af den samlede omsætning i kommunen. Silkeborg midtby har et unikt indkøbsmiljø Center Nord skal aflaste midtbyen Silkeborg Midtby har et unikt indkøbsmiljø med et bredt udbud af små og store butikker. ICP anbefaler, at Center Nord bør være aflastningscenter til midtbyen, og blandt andet de store udvalgsvarebutikker bør placere i Center Nord. Unikke butikker, tøjbutikker og overdækket shoppingcenter i midtbyen Silkeborg midtby er en attraktiv bymidte med et hyggeligt gågadenet og mange unikke butikker, som bør fastholdes. Der mangler umiddelbart ingen brancher, men der bør generelt arbejdes med at tiltrække flere tøjbutikker, da især udvalget af dametøj har betydning for valg af indkøbssted. Silkeborg har 28 dametøjsbukker sammenlignet med HerningCenterets 26 og Bruun s Galleris 29 butikker. Kædebutikker har også indflydelse på forbrugernes valg af indkøbssted, og ICP anbefaler, at midtbyen fortsat bør arbejde på at tiltrække profilerede kædebutikker. Kædebutikker giver dog ikke alene en attraktiv bymidte. Det er meget vigtigt, at Silkeborg forsat sikrer den lokale detailhandel med unikke butikker. Silkeborg midtby kan tilbyde et unikt og autentisk handelsmiljø, som et shoppingcenter ikke kan tilbyde. Omvendt tilbyder et overdækket indkøbsmiljø andre kvaliteter, som et gågademiljø ikke kan tilbyde. Handel uafhængig af vejr og vind tiltaler mange kunder. ICP vurderer, at et overdækket butiksmiljø vil give kunderne i Silkeborg endnu flere muligheder og samlet set vil styrke bymidten som shoppingdestination og dermed styrke detailhandlen, så Silkeborg i højere grad kan matche konkurrencen fra Viborg og Herning og være et reelt alternativ til shoppingturen til Aarhus. Oplevelser i byen og i butikkerne får stigende betydning Den nye generation af forbrugere skelner ikke mellem varer købt på nettet eller i de fysiske butikker, men fokuserer på oplevelsen, varemærket og prisen. ICP anbefaler, at butikkerne derfor gør det til en oplevelse at besøge den fysiske butik. Der bør skabes flere og nye oplevelser i forbindelse med handel. Oplevelser i byrummet både skiftende og permanente aktiviteter har stor værdi for detailhandlen og er med til at tiltrække potentielle kunder fra oplandet. Oplevelserne er samtidig med til at øge opholdstiden og skabe flow i bymidten i store dele af døgnet. ICP anbefaler, at det spændende gademiljø i Silkeborg midtby bør understøttes med investeringer i gadeinventar og kunst. Gadeinventaret i Silkeborg midtby er slidt og bør opgraderes. Side 3

Udespisning udgør en stadig større andel af danskernes forbrug og har stigende betydning for kundernes indkøbsoplevelse og øger kundernes ophold i bymidten væsentligt. Silkeborg bymidte har 61 spisesteder, hvilket er på niveau med tilsvarende byer. Spisestedernes gennemsnitlige attraktion er dog under middel i Silkeborg, og ICP anbefaler, at der bør arbejdes på at koncentrere og styrke spisestederne især i Nygade mellem Tværgade og Hostrupsgade, hvor knap halvdelen af byens spisesteder ligger. Bylivet ved Papirfabrikken med biograf, restauranter, caféer og kulturtilbud er unikt og bør bevares og styrkes. ICP anbefaler, at der arbejdes for fælles åbningstider i Silkeborg midtby og Kjellerup bymidte, så kunderne ikke oplever en halvlukket bymidte. Tilgængelighed og parkering får stigende betydning Kunderne vil i stigende grad køre langt efter det rigtige tilbud, og derfor er tilgængelighed og parkering vigtige konkurrenceparametre. ICP vurderer, at parkering under Torvet er en konkurrencefordel for midtbyen og er med til at sikre let adgang til butikkerne og oplevelserne i midtbyen. ICP vurderer desuden, at det er et spørgsmål om tid, før alle større handelsbyer har indført betalingsparkering for at sikre gode parkeringsløsninger i bymidterne. Betalingsparkering er et effektivt værktøj til at styre efterspørgslen af parkeringspladser i en bymidte, så pladerne bliver brugt af kunder og ikke optaget af heldagsparkerende medarbejdere og beboere. Betalingsparkering kan være en nødvendighed for at finansiere etablering og drift af parkeringsanlæg. Betalingsparkering kan få bilister til at tage bussen eller cyklen til midtbyen, mens for høje afgifter kan få kunderne til at søge andre steder hen, hvor parkering er gratis. En times gratis parkering eller trappevis stigende parkeringsafgift kan gøre parkering attraktivt for kunder og mindre attraktivt for medarbejdere og beboere. For at betalingsparkering skal fungere mest hensigtsmæssigt, er det vigtigt at den centrale del af byen har ensartede parkeringsregler og takster for parkering. Øget tilgængelighed via motorvejen bør ikke føre til øget spredning af detailhandlen Åbningen af Silkeborgmotorvejen i 2016 giver en bedre tilgængelighed til og fra Silkeborg. Rejsetiden til Aarhus bliver væsentlig forkortet og åbner nye muligheder for bosættelse og etablering af erhverv. Det er vigtigt, at detailhandlen ikke bliver spredt yderligere på trods af de gode trafikale placeringer ved motorvejen. ICP anbefaler, at den nuværende struktur koncentreret omkring midtbyen og Center Nord bør fastholdes. ICP vurderer, at man først og fremmest skal tilgodese bymidtens muligheder for at opretholde et bredt og varieret udbud af daglig- og udvalgsvarebutikker, som sikrer kundestrømmen. Side 4

Hele detailhandelsanalysen fra Institut for Center-Planlægning kan læses på www.silkeborg.dk (skriv detailhandelsanalyse i søgefeltet). Side 5