Fra klassisk mytologi til moderne kropsbilleder. Mandekrop - kvindekrop Menneskekroppen har altid været et centralt motiv for kunstnerne. Den nøgne mandekrop og kvindekrop har dog hver sin funktion i kunsten. Forskellige værdier og symboler er knyttet til de to køn. Værdierne hænger tæt sammen med tidens idealer og kønnenes position i samfundet. Man kan opstille følgende modsætninger: Mandekroppen Det mentale / videnskaben Kroppens form Kunst Kvindekroppen Kroppen / moderlighed Kroppens betydning Uanstændigt Venus Indtil midten af 1800-tallet var den antikke, græske kunst forbilledet og dikterede reglerne for idealkroppen i kunsten. Venus fra Milo er en af de mest benyttede forbilleder i både maleri og skulptur. Venus er gudinde for det skønne og smukke den jordiske som himmelske kærlighed. I kunsten kommer kvinden formet i Venus billede til at være et billede på De skønne Kunstner billedkunsten og på selve Guds kærlighed. Den nøgne kvinde er på den måde et billede på Gud samtidig med, at hun fremstår i al sin jordiske skulpturelle håndgribelighed. Enten er skulpturen / maleriet en afbildning af mytologiske fortællinger som i maleriet af Phryne foran Dommerne, eller hendes stilling refererer til de klassiske skulpturer som Tizians billede Venus fra Urbino. Den nøgne kvinde har blikket vendt væk eller slået ned, uden mulighed for direkte øjenkontakt mellem kvinden og beskueren. Paris bliver i anden halvdel af 1800-tallet kunstens metropol. Den vigtigste udstilling var Salonen; en årlig tilbagevendende begivenhed på Louvre. Her håbede alle datidens kunstnere at udstille, men der var hård censur. Kun den klassisk inspirerede kunst kom ind, (som for en stor del i dag er ukendt). Det var den tradition man arbejdede i på kunstakademierne. Realismen som retning i kunsten I 1860 erne opstår realismen som reaktion og efterfølges hurtigt af impressionismen som modreaktion til den klassisk inspirerede kunst, der stadig var den fremherskende kunstretning. Realismen og impressionismen er de to første af en lang række nye og 1
eksperimenterende retninger inden for kunsten, men de vigtigste i denne sammenhæng. Fælles for realismen og impressionismen er, at kunstnerne fremstiller kvindekroppen som de ser den, med dens ælde og forfald, som en reaktion til den græske kunsts idealiserede billede. Realismen fremstiller kvinden i hendes virkelige omgivelser. Også livets skyggesider optager kunstnerne. Kvinden som motiv går fra at være noget skønt og uopnåeligt til at vise hverdagslivet, hvor sandheden frem for den idealiserede verden gengives. Manets billede Olympia fra 1864 viser en prostitueret. Hun prøver ikke at skjule noget, men ser publikum direkte i øjnene, det var meget provokerende. Impressionismen er studiet af lys og skygge. Hvor den klassiske tradition modellerer kvindekroppen som man ved den er, viser impressionisterne kroppen som den ser ud et bestemt øjeblik. De impressionistiske skulpturører bruger lys og skygge ved at arbejde med skulpturens overflade. For samtiden har skulpturerne virket ufærdige. Et eksempel er Degas figur af en danser. Han arbejdede ikke efter model i sit atelier. Han tog hen og så på balletpigerne på teateret. Det er lyset han vil fange i sin skulptur. Han udfordrede de stillinger som kvinderne i den klassiske kunst normalt står i. Også Rodins skulptur Hvad var det smukke er et godt eksempel herpå. Med Picassos billede Les demoiselles d Avignon fra 1907 har kunsten helt løsrevet sig fra den antikke tradition. Billedet skildrer Picassos personlige had/kærligheds forhold til de prostituerede med inspireret af oprindelig afrikanske kunst. Det handler ikke længere om at skildre kvinden og hendes krop, men om angst og ærefrygt, noget der ligger uden for den menneskelige kontrol. Billedet er del af den tidlige modernisme. Kvinden forbliver et symbol også i modernismen, men kroppen bliver nu et medie for udforskninger af formsproget og kunstnernes personlige projektioner. Nøgenmodellen herhjemme Studiet af menneskekroppen var en vigtig del af undervisningen på kunstakademiet siden dets oprettelse i 1754. Omkring 1800 skulle man som ny elev først kopiere tegninger af menneskekroppen, herefter kunne man tegne efter de græske skulpturer i Kongens Kunstkammers afstøbningssamling. Når man havde opnået et vist niveau i tegning kunne man tegne efter levende model. Målet med undervisningen var, at kunstnerne skulle kunne gengive menneskefiguren fra alle vinkler og i alle positioner. Dette var vigtigt i figurmaleriet og som skulptør. Maleriet af Wilhelm Bendz fra 2
1826 Modelskolen på Akademiet er et billede af elevernes hverdag, men viser også den splittelse de allerede dengang oplevede mellem idealerne symboliseret ved modellen på podiet og den virkelighed de selv befandt sig i. Nøgenmodellerne var mænd. Det kunne være soldater eller arbejdsløse håndværkere, der skulle forsørge familien. Det var en godt betalt tjans, men det blev set ned på af befolkningen. Kvinder og børn stod model med tøjet på. Kvinder, nøgenhed og mænd passede ikke sammen i virkelighedens verden. I 1833 kom der alligevel kvindelig model på akademiet. Indtil da betalte eleverne privat for at have model at tegne efter. Det var C.W. Eckersberg, der som professor indførte de kvindelige modeller på kunstakademiet. I Rom havde han mødt både mandlige og kvindelige modeller, i de tre år han boede der. Samtidig med at Eckersbergs elever begynder at tegne efter kvindelige modeller på akademiet, indfører Eckersberg også mere dagligdags stillinger for modellen. Det kan være kvinden, der vasker sig, tager sko på eller reder sit hår. Disse billeder blev kun brugt til studier. Nøgne eller letpåklædte kvinder i færdige billeder var kun tilladeligt, hvis de var sat ind i en historisk sammenhæng for at kunne vises offentlig. Som eksempelvis Eckersbergs maleri af en kvinde foran et spejl, både dagligdags, men med en klassisk drapering. 20 århundrede Mod slutningen af 1800-tallet fulgte udviklingen herhjemme langsomt efter Frankrig. Moderne kropsbilleder kan rumme mange facetter, der alle henviser til en eller flere dele af udviklingen beskrevet ovenfor. Kunstnernes brug af kvindekroppen kan meget groft deles i to retninger. Nogle kunstnere er mest optaget af formen eller selve kroppens anatomi. Eksempelvis Matisse Blå nøgenmodel, Giacomettis lange tynde figurer eller maleren Vilhelm Lundstrøm, der ser kvindenkroppen som geometriske former. Den anden retning spiller mere på følelserne, der er forbundet med kvinden og kvindens nøgne krop. Svend Wiig Hansen skulptur Moder jord henviser til, som titlen antyder, det moderlige i kvinden. Brugen af den nøgne kvindekrop i kunsten balancerer hele tiden på kanten af, hvad der er anstændigt og uanstændig. Udviklingen i samfundet og f. eks. lovliggørelsen af pornografien og den måde kvinden fremstilles i reklamerne, rykker hele tiden vores grænser for, hvad vi provokeres af. Om det enkelte kunstværk ligger indenfor eller uden for kunstens grænser. 3
På Skovgaard Museet På selve udstillingen er syv forskellige modeller. Hovedparten er fremstillet af de to kunstnere Gottfred Eickhoff og Mogens Bøggild. Skovgaard Museet har mange flere værker af de to kunstnere, end der vises her. Der er også to kopier efter de gamle mestre. Gottfred Eickhoff (1902 82). Begyndte som elev hos maleren Harald Giersing 1926-27, studerede i Paris 1927 30. Professor ved kunstakademiet 1955 72 og medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen 1935 74. Kvinden er et gennemgående motiv i Eickhoffs skulpturer. Det er især naturstudiet og inspirationen fra den franske kunstner Aristide Maillol, der er grundlaget for hans udtryksform. Maillol var Eickhoffs læremester i Paris, han arbejdede ud fra den klassiske græske skulptur. Også den danske kunstner Astrid Noak har haft betydning for Eickhoff. Hun arbejdede med enkle figurer, der udtrykker det alment gyldige. Mogens Bøggild (1901 87) er uddannet billedhugger på kunstakademiet 1919 1924. Studierejser til Frankrig, Italien og Grækenland. Professor ved kunstakademiet 1955 71. medlem af Den frie Udstilling 1929 1933 og fra 1940. Dyr og mennesker er gennemgående motiver for Mogens Bøggild. Han arbejdede som Eickhoff ud fra et detaljeret naturstudie. Lys og skygge i overfladen accentueres i enten grov og hurtig modellering eller en fin, detaljeret og naturtro overflade. Sådan bruges installationen. Vælg en eller to historier og hør dem. Prøv derefter selv at digte historien til en af de andre skulpterer. Send et postkort. Tag et kort, dekorer det og send det til museet med gode råd til modellerne om, hvordan de kan løse deres problemer. Kortene vil indgå i udstillingen. Brug udstillingen til selv at skrive om din oplevelse eller modellens historier. Iagttagelsesøvelse: Tegn modellerne eller genfortæl som et fotografiapparat for andre i klassen. 4
Arbejdsark til besøget på Skovgaard Museet Hvad tror du er sammenhængen mellem skulpturen og genstanden. Sammenlign evt. efterfølgende med den indspillede historie. Hvad er det første du lægger mærke til ved figurerne? At de er nøgne, deres stilling, hvor naturtro de er eller hvad de laver. Hvilke figurer er aktive, hvilke er passive? Hvad har været vigtigst for kunstneren da disse skulpturer blev lavet. Hvad tror du er kunstnerens formål med dem? Tror du skulpturerne er færdige arbejder eller skitser/ prøver? Hvorfor? Er der forskel på de mandlige og de kvindelige skulpturer? Hvordan synes du selve installationen (farverne, lyset og opstillingen) påvirker den enkelte skulptur, set i forhold til billederne i teksten? Til denne installation har hver skulptur en historie. Hvordan påvirker historien din opfattelse af skulpturen? Prøv at være model. Prøv sammen med nogle kammerater at sætte jer som den blanke mørke skulptur. Hvem kan blive siddende længst uden at røre sig. Hvilken af de syv modeller har det mest behageligt og hvilken stilling er sværest at sidde i? 5
Inforark Billeder i den række følge de er i teksten: Venus fra Milo (græsk c. 100 f.kr.) Tizian, Venus fra Urbino, 1538. Jean Leon Gerôme, Phryne foran dommerne. 1887. Edouard Manet, Olympia, 1863. Auguste Rodin, Hvad var det smukke, 1887. Degas: Danser klar til dans, 1882-95 Paplo Picasso, Les demoiselles d Avignon, 1907. Wilhelm Bendz, Fra Kunstakademiets modelklasse. 1826 Bertel Thorvaldsen, De tre gratier, 1813-1816. C.W.Eckersberg, En fra ryggen set kvinde sætter sit hår foran et spejl, 1837 Matisse, Blå nøgenfigur I, 1952 Vilhelm Lundstrøm, To stående modeller, 1927 Alberto Giacometti, Høj figur I og Høj figur II, 1960 Svend Wiig Hansen, Moder jord, 1953 Aristide Maillol, Mediterránea. 1905 Litteratur: Marianne Saabye (red.): Den nøgne Guldalder. Modelbilleder C.W. Eckersberg og hans elever. Den Hirschsprungske Samling, 1994. Johs. Stræde: Kunst og krop. Poul Kristensens Forlag, 1997. Linda Nochlin: Realismen. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1978. Hans Edward Nørgaard Nielsen: Dansk kunst 1. Gyldendals boghandel Nordisk Forlag A/S, 1983. p.368 381. Kenneth Clark: The Nude. A study in ideal form. Princeton university press, 1972 (1959) Lynda Nead: The Female nude. Art, obscenity and sexuality. Routledge, 1992. Claudia BeltramoCeppi Zevi (red.): The nude, Ideal and reality. Artificio Skira, 2004.(Galleria d Arte Moderna, Bologan 2004). Har mange gode billeder Kontakt museet hvis du er interesseret i yderigere litteraturhenvisninger om forskellige aspekter ved nøgenfiguren, skulptur eller kunsthistorien. Udarbejdet af Mette Ladegaard til Museumsprojektet på Skovgaard Museet 2005-2006 6
Hyldest til modellen skulpturer på Skovgaard Museet 7