STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN



Relaterede dokumenter
Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?

Inspirationsmateriale til arbejde med sproglig udvikling

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats

Forslag til lege og aktiviteter Småbørn med høretab

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Hæfte til forberedelse af: Kaj læser bog af Mats Letén dialogisk oplæsning leg og læsning for de mindste

ktive fortællinger, rim og remser

Sroglig udvikling 0-3 år

Musik og Idræts dagplejer Janett Larsen

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

Kursusmappe. HippHopp. Uge 5. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1

Kender jeg Halfdan Rasmussen?

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

Hjælp dit barn med at lære

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

VELKOMMEN til HOLMETRÆET. Fødselsdag VUGGESTUE // SMÅBØRNSGRUPPE // BØRNEHAVE

Musik og digital læring Indsatsområde

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

Stjernemanden Arthur. Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Pjece. - til forældre til kommende skolebørn i Lærkereden. Skolestart - august 2016

Bevægelsesdagplejer Dorthea Marie Rønnov Hansen kaldenavn: Dorthe Højvang Nord Vamdrup Tlf:

Støt dit barns sproglige udvikling. Forældreguide

Velkommen til Børnehaven Skovparken!

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

Velkommen til Sct. Michaels Børnehave

Greve Kommune. Forældrevejledning. Sprogvurdering af 3-årige og hva så? Inspiration til hvordan man støtter sit barns sproglige udvikling i hverdagen.

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene.

Læreplan for Krop og bevægelse: I hvilke situationer oplever vi at børn lærer noget om- Krop og bevægelse. Når børn: 0,5-1,5 årige:

Red Hill Special School

Velkommen til. Sct. Michaels Børnehave

Kursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Pædagogiske tilgange i det daglige arbejde med læreplanstemaer

LÆS OM: Pst.. På den sidste side kan I se hvordan vejret kan blive og læse sjove udsagn fra hverdagen

Velkommen i Svalen. En daginstitution for de 0-6 årige. Et godt sted at være

Lille krokodille og det flyvende tæppe

Tal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn

Velkommen Mødegang 13 Dagens program

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Mål for forløb Lasst uns Schlittschuh laufen

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23: Min krop. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Min krop side 1

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

Grovmotorik. Jorden er giftig

Resume af projektbeskrivelse Kroppen på Toppen -i børnehøjde

Daginstitutionen. - en informationspjece til forældre. Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

ÅRSTIDS-DAGPLEJER NINNA SCHMIDT

Lavet af: Lisbeth Hansen (226248)

Sproglig udvikling et fælles ansvar

MGP i Sussis klasse.

Læreplaner Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen

MIN VEN ER ALBINO. om en svagtseende dreng

Det lille barns sprog 0 3 år

Leg med sproget. 0-3 år

VELKOMMEN I MIT HJEM

Renlighed. - farvel til bleen. En vejledning fra Sundhedsplejen. Oktober

Personlige kompetencer. Natur. Sprog. Trivselssamtale. Sociale Krop & bevægelse. Kultur

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

Vuggestuen Vestervang

bogstav musikanterne

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Uge 1. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Emne: Dyr side 1 HIPPY

Det er en dejlig dag i Paradisparken, og solen skinner. Magnus er tidligt oppe og har fuld fart på. Han har fået en ny spændende ide: Han vil tælle

Kursusmappe. HippHopp. Uge 24. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Ti gode råd om dit barns sprog

Personlige kompetencer. Natur. Sprog. Trivselssamtale. ved barnets 2½ år. Sociale. Krop & bevægelse. Kultur

Hvordan har du det i børnehaven?

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer:

Grovmotoriske ideer:

Lidt om sprog i Malling Dagtilbud.

Min morfar Min supermand

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Hvordan lærer børn Ved at vække deres nysgerrighed De danner erfaringer ved at bruge kroppen Blive inspireret af andre børn og voksne.

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver

Hvad er det, du siger -2

Læreplaner. Vores mål :

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Brobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs.

Transkript:

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev

Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især deres forældre, men også andre voksne, som barnet har en relation til i deres hverdag. Nogle børn er hurtige til at lære at tale, mens andre børn er langsommere. Der kan f.eks. for børn i 1-3 års alderen være meget vide grænser for, hvad der er alderssvarende sprog. En lille gruppe børn har forsinket sprogudvikling eller sproglige vanskeligheder og har behov for særlig støtte til deres sproglige udvikling. Denne folder indeholder en række konkrete forslag til, hvordan I kan være med til at støtte barnets sproglige udvikling gennem samtaler, leg, bøger, sange, rim og remser. Et lille barn kan kommunikere længe før, det begynder at tale, f.eks. ved at smile, græde, sige lyde, pege eller række ud efter noget eller nogen. Efterhånden som barnet bliver ældre, vil det begynde at bruge ord og små sætninger sammen med lyde, gestus, mimik og tegn. Et barn med en sproglig forsinkelse eller sproglige vanskeligheder vil typisk være senere til at lære at sige ord og sætte ordene sammen i sætninger, men ofte vil det kunne gøre sig forståeligt ved hjælp af føromtalte lyde, gestus, mimik og tegn. I kan støtte barnet i dets sproglige udvikling ved at tale med barnet, lytte til, hvad barnet prøver at fortælle jer, tolke på det, barnet gerne vil kommunikerer. Det er vigtigt, at barnet får følelsen af at lykkes i sin kommunikation, uanset om det bruger ord, tegn eller lyde. Interessér jer først og fremmest for det, barnet prøver at fortælle, i stedet for at fokusere på måden, det gør det på (f.eks. om det bruger tegn/gestik m.m. i stedet for ord eller om det ikke udtaler ordene rigtigt). Opfyld (hvis det er hensigtsmæssigt) barnets ønske. Hvis barnet peger på mælken og siger: Mer, så sig: Mælk, vil du have mere mælk? - og giv barnet noget mælk. 2

Oversæt og byg videre på det, barnet siger: Hvis det peger på en and og siger: Ab ab, kan I f.eks. oversætte og bygge videre på barnets udspil ved at sige: Det er en and. Anden siger rap rap. På den måde kan I hjælpe barnet med at få begreber, symboler og ord på ting fra vores omverden, så barnet efterhånden selv vil sige ord og sætninger. Undgå at presse barnet til at sige ord og sætninger korrekt barnet taler, så godt det kan. Se på barnet, når I taler sammen og vær nærværende. Hold pauser i samtalen, giv barnet god tid til at svare og til selv at tage initiativer i samtalen. Understøt ord ved at vise, pege eller bruge tegn og gestik, f.eks. ryste på hovedet, når du siger: Nej, det må du ikke, eller vinke når du siger farvel. Tal med barnet og udnyt hverdagens muligheder I hverdagen er I sammen med barnet i mange situationer, hvor I har mulighed for at snakke sammen. Det gælder f.eks. når I tager tøj på, går hjem fra vuggestue, kører i bus og leger sammen. De små samtaler, der opstår i disse situationer, giver barnet de bedste muligheder for at lære sprog. Måske vil I føle, at I gentager jer selv, men barnet har brug for at høre de samme ord igen og igen, før det forstår, hvad ordene betyder og selv er i stand til at anvende og forstå disse ord i en samtale. Tal med barnet om det, I laver og oplever sammen, når I spiser, tager tøj på, går hen til vuggestuen osv. Sæt ord på handlinger og genstande: Hov, koppen væltede, eller se, Der kører toget. Væn jer til at sætte ord på handlinger, følelser, tingenes egenskaber m.m. i stedet for den der eller så gør vi sådan her. 3

Inddrag barnet i dagligdagens gøremål, f.eks. når du laver mad, gør rent, dækker bord eller køber ind, og snak med barnet om, hvad I gør, og hvad tingene hedder. Tal om det, barnet er optaget af. Hvis det f.eks. er optaget af at kigge på en hund på vejen, kan I snakke om den. Tal med barnet om de ting, der skal ske eller ting, der er sket. Hvis oplevelsen/aktiviteten rækker længere ud i fremtiden eller tilbage i fortiden, kan du evt. benytte billeder eller konkrete ting til at understøtte fortællingen. Sæt tid af hver dag til at få snakket med barnet. For nogle kan det være en god idé at afsætte et bestemt tidsrum på dagen, hvor I snakker, leger, læser o.s.v. uden at blive forstyrret. Leg med barnet Leg er en vigtig kilde til sprogindlæring. Når børn leger med hinanden eller med voksne, kan de lære nye ord og vendinger, og de kan lære at bruge sproget i samspil med hinanden. Når voksne leger med barnet, er I med til at støtte den sproglige udvikling. Kom ned på gulvet til barnet, leg sammen og sørg for, at I har det sjovt. Følg barnets initiativer og byg videre på dem. Sæt ord på legen og legetøjet: Vi bygger et højt tårn, nu sætter jeg en rød klods ovenpå den grønne Brug gestik og lydord, der passer til det, I gør: Sæt fingeren for munden og sig Shhh når I lægger dukken til at sove, eller sig Drrrnn-drrrnn! og Dytdyt!, når I f.eks. leger med bilerne. 4

Konkrete ideer til lege og spil, der stimulerer dit barns sprog Leg små rollelege, hvor I har en dialog: F.eks. bage kager i sandkassen, hælde kaffe op i en legetøjskop, lægge dukken i seng osv. Spil enkle spil, fx billedlotteri, vendespil og puslespil og tal om, hvad der er på billederne. Tegn og mal, og tal om farver, former, størrelser, personers udseende osv. Leg med modellervoks, dej, sand, vand og snak samtidig om former, størrelser, hårdt, blødt, vådt, tørt osv. Leg gemmeleg og tal om, hvor I gemmer jer. Leg med dyr og snak om, hvad dyrene siger, hvad de spiser, hvor de bor osv. Leg lege, hvor I bruger kroppen, f.eks. hopper, løber, leger fangeleg, og spiller bold. Snak samtidig om det, I gør: Hopper højt, hopper ned, løber stærk, sparker til bolden, triller bolden osv. Pust sæbebobler, pust til vatkugler, sug med sugerør osv. Tal om lyde i omgivelserne. Spil på instrumenter og/eller lav selv instrumenter f.eks. ved at fylde ris, sukker eller en lille ting i en dåse eller lignende. Det skærper barnets opmærksomhed i forhold til lyd. En anden god lytteleg går ud på at gemme og finde et minutur eller et vækkeur, der tikker. Når der skal ryddes op, så lad barnet hjælpe til med at rydde op i legetøjet og tal om, hvad tingene hedder, og hvor de ligger. I denne sortering og oprydning af legetøjet, støttes barnets evne til at kategorisere ord, genstande og handlinger i barnets indre sproglige leksikon. 5

Læs med dit barn Det er godt at læse bøger med barnet. Det er hyggeligt og rart, og det giver mulighed for nærhed og fælles oplevelser. Gennem bøger får barnet et indblik i den verden, der omgiver det, både dets egen kendte verden, men også mange nye verdener vil gennem historielæsning give barnet indsigt i andres tanker og følelser. Bøger stimulerer børns fantasi og giver inspiration til deres egen leg. Men at være sammen om bøger giver også gode muligheder for at lære sprog, især hvis barnet både hører historien læst højt og selv får lov til at fortælle ud fra historien og billederne. Læs de samme bøger igen og igen. Børn elsker gentagelser, og gentagelserne gør det lettere for barnet at lære nye ord fra bøgerne og for selv at fortælle, hvad der sker i bogen. Det er ikke nødvendigt at læse hele bogen hver gang. Man kan nøjes med at tale om billederne og lade være med at læse teksten. Følg barnets interesser. 6

Tal om det i læser Stil enkle spørgsmål til historien eller billederne: Hvad laver drengen?, Hvad er det?, Hvem kommer der?. Prøv at få en samtale i gang med barnet om den bog i kigger/ læser i. Følg barnets interesser og tal om det, barnet gerne vil tale om. Indlæg små pauser i oplæsningen og læg mærke til, hvad barnet siger og gør. Hvis barnet reagerer med at pege, sige ord eller lyde, så følg barnets udspil og bliv ved emnet, så længe barnet er interesseret. Lad barnet fortælle om egne oplevelser eller erfaringer i forhold til bogens handling/ billeder. Støt barnet i dets forsøg på at fortælle og svare på spørgsmål. Hvis barnet peger på en ko og siger Muh,kan du udvide barnets svar ved at sige, Ja, det er en ko. Koen siger muh. Sig og gør ligesom figurerne i bogen. I kan fx brøle som koen, sove som bjørnen eller hoppe som kænguruen. Syng og rim med dit barn Sange, rim og remser er med til at udvikle børns sprog. Musik og sange er gode til at skabe fællesskab, kontakt og kommunikation. Når barnet lærer en sang, lærer det samtidig ord. Når i synger Tommelfinger, tommelfinger hvor er du? Lærer barnet fingrenes navne. Og når i synger Lille Peter edderkop får barnet en fornemmelse for udtrykkene lille, op, ned osv. Når barnet synger med, øver det sig på at sætte ordene rigtigt sammen i sætninger. Og når barnet synger og siger små rim og remser, får barnet en fornemmelse for sprogets rytme og på, at ord kan rime på hinanden, f.eks. mand-spand. Husk det ikke er vigtigt, om du kan synge, men at du synger og rimer langsomt, - gerne den samme sang/rim igen og igen. 7

Hvor kan jeg få flere informationer? Hvis du er i tvivl om dit barns sproglige udvikling, er det en god idé at tale med pædagogerne i dit barns daginstitution eller barnets dagplejer. Pædagogerne har erfaring med børns sprogtilegnelser og kan være med til at vurdere, om det vil være en god idé at kontakte en tale-hørekonsulent. Pædagogisk/Psykologisk Rådgivning Brønderslev Kommune Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Tlf. 9945 4545 8