Grønne job. dm privat

dm privat NR. 3 29. NOVEMBER 2013 SEKTOREN FOR PRIVATANSATTE Flere job til scient.er i ingeniørfirmaer 3 Faglige fornøjelser 4 Mindre snak, tak 5 Ikke uden mine gummistøvler 7 Nye overenskomster 10 Gratis kurser i forhandling 11 Velkommen til nytårskur 12 Grønne job Biologer, geologer, geografer og kemikere knokler for et renere miljø.

2 af Frederik Dehlholm, formand for DM Privat Grønne job, overenskomster og nytårskur Vi er i DM Privat i gang med at skildre forskellige brancher. Vi har tidligere skildret branchen: Salg og Marketing. Denne gang er det Miljøbranchen. I denne branche arbejder der rigtig mange DM ere. Det er dog en branche, som burde være større set i forhold til de samfundsmæssige behov. Der er stadig rigtig mange forurenede grunde, der venter på at blive renset, inden forureningen ødelægger grundvandet. Alligevel vil miljøminister Ida Auken kun bruge 400 millioner kroner om året på dette. Regeringens vækstplan der skal give danske virksomheder en øget andel i det internationale vækstmarked for miljøløsninger mangler konkret opfølgning med offentlige investeringer. I DM står vi parat med flere dygtige miljøfolk, der er klar til at tage disse udfordringer op. Vi har stadig en ledighed på mellem 4 og 5 procent blandt miljøfolkene. Hvorfor skal de være ledige, når behovene og mulighederne er så store? Læs blot i artiklerne i dette blad om den nyskabelse, der finder sted i miljøarbejdet. DM ere har været med til mange overenskomstfornyelser i den forløbne periode. Bemærk specielt, at vi har fået en landsdækkende overenskomst sammen med JA (jordbrugsakademikerne). Vi arbejder jo på at styrke overenskomstsamarbejdet i Akademikerne (det tidligere AC), nu specielt efter at ingeniørerne er genindtrådt i fællesskabet. Vi vil i det nye år styrke arbejdet i forhold til arbejdspladsklubberne og hjælpe med til at danne flere klubber eller eventuelt brancheklubber for små arbejdspladser. Vi kan tilbyde gode oplægsholdere til klubmøder, fx Janne Gleerup, som der er et interview med i dette nummer af Magisterbladet. I kan også få en god mundsmag på hendes oplæg på vores kommende nytårskure i januar. Vi glæder os til at se jer til nytårskurene, de plejer jo at være både meget interessante, hyggelige, netværkende og med god forplejning. DM erne får stadig bidt sig bedre og bedre fast på det private arbejdsmarked. Dette afspejler sig endnu en gang i, at vi er de akademikere, der har den højeste lønstigningsprocent, selvom akademikerledigheden og specielt dimittendledigheden stadig er alt for stor. Vel mødt til nytårskurene i januar. God jul og godt nytår. DM Privat er sektorblad for privatansatte medlemmer af DM. Ansvarshavende redaktør: Frederik Dehlholm Redaktionssekretær: Lisbeth Ammitzbøll Forsidefoto: Henrik Petit

GRØNNE JOB af Lisbeth Ammitzbøll 3 Der er en stigende erkendelse i samfundet af, at teknik kun er en del af et givet projekt. Henrik Garvers, administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører Flere scient.er i ingeniørfirmaer Danmarks rådgivende ingeniørvirksomheder ansætter flere og flere naturvidenskabelige akademikere. Scient.erne tilfører andre værdier end de tekniske til projekterne, og derfor går udviklingen mod blandede team, lyder det fra ingeniørvirksomhedernes brancheforening. Alectia, Atkins, COWI, Grontmij, Orbicon, NIRAS, Rambøll. De er store i dag, og de fleste af dem vil om et halvt år være endnu større. Danmarks rådgivende ingeniørfirmaer har optur. En undersøgelse fra ingeniørfirmaernes brancheforening viser, at ledelserne i de fleste virksomheder regner med at ansætte nye medarbejdere inden for det næste halve år. Det gælder i næsten seks ud af ti virksomheder. Fire ud af ti ledelser tror på et uændret antal ansatte, mens kun en enkelt procent frygter, at de må fyre folk i den nærmeste fremtid. Branchen er tilbage på sporet, vurderer Henrik Garvers, administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Undersøgelsen bygger på svar fra 134 virksomheder, der repræsenterer 89 pct. af arbejdspladserne i branchen. Tallene viser, at fremgangen især kommer fra privat boligbyggeri og erhvervsbyggeri. Private virksomheder tør igen investere i bygninger og produktionsanlæg. For biologer, geologer, geografer og andre naturvidenskabsfolk giver undersøgelsen grund til ekstra joboptimisme. Rådgivende ingeniørvirksomheder ansætter flere og flere scient.er. Der er en stigende erkendelse i samfundet af, at teknik kun er en del af et givet projekt, siger Henrik Garvers. En vej er ikke bare en vej. I dag er en vej både en teknisk og ingeniørmæssig udfordring og en indgriben i en kulturel og naturmæssig kontekst. Derfor ser vi flere og flere blandede team, hvor ingeniører og scient.er arbejder sammen. Marked i vækst En af de fremstormende virksomheder er danskejede NIRAS A/S med omkring 1.400 medarbejdere og kontorer i Europa, Afrika og Asien. Det går godt faktisk rigtig godt, oplyser administrerende direktør Carsten Toft Boesen. Markedet vokser. Vi har mange store projekter inden for infrastruktur som for eksempel jernbaner, havne og offshorevind, ikke bare i Danmark, men også internationalt. Samtidig vokser vores markedsandele, fordi vi investerer mål-

4 GRØNNE JOB fortsat Flere magistre i ingeniørfirmaer Tæt på 900 magistre er i dag ansat i rådgivende ingeniørvirksomheder. Næsten 600 er naturvidenskabsfolk. Næsten 300 er humanister. Kilde: Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Naturvidenskabsfolk Humanister rettet i at udvikle nye ekspertiser og teknologier. Vi oplever så kraftig vækst nu, at vi har svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft i Sverige og Norge. I NIRAS er kvalificeret arbejdskraft ofte lig med akademisk arbejdskraft. Tre ud af fire medarbejdere er akademikere og har ingeniørfaglige eller naturfaglige uddannelser. Vores rådgivning er baseret på viden, kompetencer og objektivitet. Vi skal have et højt uddannelsesniveau for at kunne indfri vores egne ambitioner, siger Carsten Toft Boesen, der selv er uddannet geolog. Hele miljøpaletten På miljøområdet rådgiver NIRAS blandt andet om jord- og grundvandsforurening, industrimiljø, klima, VVM-redegørelser, indeklima, miljøledelse og farligt affald. Omkring 250 medarbejdere arbejder med miljøopgaver som deres primære arbejdsområde. Virksomheder efterspørger i højere grad rådgivning, der dækker hele miljøpaletten. Kunderne vil helst have en samlet løsning, hvis de har et problem med forurening. Det kan vi levere, fordi ingeniører og geologer og biologer arbejder sammen på flere og flere projekter, siger Inger Asp Fuglsang, forretningschef for Miljø Øst i NIRAS og leder for omkring 65 medarbejdere. Hun har netop ansat en nyuddannet geolog og en marinbiolog med ti års erfaring og har planer om at ansætte flere scient.er, men ikke nødvendigvis nyuddannede. Faglige fornøjelser på dm.dk ER KLIMADEBATTEN BLEVET LUNKEN? KLIK IND PÅ DM S FAGLIGE FORUM FOR NATUR OG MILJØ. Katherine Richardson fra Statens Naturhistoriske Museum er dødtræt af, at medier og politikere bliver ved med at tale om en klimadebat. Senest skete det i kølvandet på en delrapport fra FN s klimapanel. Katherine Richardson: Det burde ikke være nødvendigt at debattere, om klimaforandringerne er menneskeskabte. Så kan vi ikke komme videre, tak? Arbejder du med miljø, så klik ind på dm.dk og læs mere om professorens syn på temperaturen i klimadebatten. I Fagligt forum for miljø og natur skriver forskere om naturgenopretning, klimaforandring og energiforsyning og meget, meget mere. Hele to faglige fora er relevante for dig, der arbejder med miljø: Fagligt forum for naturvidenskab og teknik og Fagligt forum for miljø og natur. I hvert forum finder du links til faglige selskaber, som DM samarbejder med, og masser af artikler til faglig fornøjelse. Læs for eksempel om:

5 Flere ledige miljøfolk Trods flere scient.er i ingeniørfirmaer stiger ledigheden blandt kandidater med miljørelevante uddannelser som biologi, geografi, geologi og kemi. Humanister kæmper dog en endnu hårdere kamp mod ledighed. Kilde: MA, Magistrenes Arbejdsløs- hedskasse. Humaniora Biologi Kemi Geografi Geologi Vi vil sandsynligvis ansætte nogle unge til at aflaste de mere erfarne medarbejdere, der har rigtig, rigtig travlt. Jeg tror dog, at vi i vores afdeling får mere brug for mellemkategorien, der er dygtige biologer, geologer, miljøkemikere eller geografer og derudover har nogle særlige kompetencer i form af erfaring fra en offentlig forvaltning eller en forskningsinstitution. Vi vil sandsynligvis også ansætte flere seniorer med stor specialisterfaring, vurderer Inger Asp Fuglsang. FOR ELLER IMOD SKIFERGAS? Brug det fossile brændstof, som vi allerede har snablen i, og fokuser på at skabe overgangen til den bæredygtige og miljørigtige energi til vores børn og børnebørn snarest, skriver Kristian Emil Krogh Pedersen på LinkedIn. I gruppen DM Miljø og natur er skifergas et hedt emne. Bør vi udvinde det eller ej? Det franske firma, som havde fået lov til prøveboring i Danmark, vil bruge metoder i Danmark, som er ulovlige i hjemlandet. Det er i hvert fald en del af det, der er op og ned i sagen, skriver en anden debattør. Debatten er åben. Ordet er frit. Gruppen på LinkedIn hedder DM Miljø og natur. The Battery Battle Efterspørgslen efter batteriløsninger til elbiler og vindmøller er kolossal, men forskerne står stadig med store udfordringer. Robuste og følsomme arealer Hvilke nye udfordringer får vi, når vi skal forsøge at udpege robuste og følsomme arealer? Elektrokinetik og bakterier renser forurenet jord Banebrydende jordoprensning i tæt lerjord kan nedbryde klorerede opløsningsmidler, som truer drikkevandet. Naturnetværket hvordan skal det se ud? Et nationalt naturnetværk kan få stor effekt, hvis prioriteringerne baseres på faglig viden og evidens. Naturen skal have mere plads Danmarks Naturfredningsforening mener, at der skal etableres et stort, sammenhængende naturnetværk med udgangspunkt i vandløbssystemerne. Vilde, store dyr i Danmark et spørgsmål om at ville Elefanter kan få et comeback i Danmark. Sammen med andre store, vilde dyr skaber de mangfoldighed og plejer naturen. Du finder de faglige fora og alle artiklerne på dm.dk ved at klikke på genvejen: Fagligt forum.

6 GRØNNE JOB af Lisbeth Ammitzbøll foto: Henrik Petit Ikke uden mine gummistøvler Mange biologer klager over, at de kun har deres gummistøvler på til firmaets skovtur. Jeg føler mig heldig ved at have et job med feltarbejde. Blå himmel, solstrejf på vandet, nyt gydegrus til bækørreder på leg. Per Henrik Skytte Gørtz er i sit rette element denne fredag i Ledreborg Ådal ved Dellinge Mølle. Som dreng havde jeg altid hænderne i vand. Jeg har været lystfisker, så længe jeg kan huske. Jeg elsker at opholde mig udendørs, og jeg vil helst være tæt på vand eller ude i vand. Derfor blev jeg også bekymret, dengang jeg studerede, når ældre biologer forklarede, at jeg ikke skulle regne med at komme ret meget ud i naturen som biolog. Du vil sikkert ende med at sidde bag en computer ligesom de fleste andre. Sådan gik det ikke. Per Gørtz job som konsulent i Fiskeøkologisk Laboratorium kræver vandfast fodtøj i hvert fald nogle dage. Andre dage er tørre dage i laboratoriet, som underviser eller bag computeren. Jeg er glad for variationen. Jeg kan rigtig godt lide det kreative samarbejde med en kunde, når vi planlægger en opgave. Processen er næsten altid dynamisk, fordi jeg bliver klogere, efterhånden som feltarbejdet giver nye fakta. Jeg vurderer hele tiden, hvordan kunden får mest miljø for pengene, af hensyn til både kunden og miljøet. Der opstår en dialog og også en tillid. Jeg er også ret vild med selve feltarbejdet ude i naturen, og jeg har det vældig godt, når jeg oparbejder faunaprøver i laboratoriet, og også med at skrive rapporter eller formidle mit fag. Jeg ved godt, at det lyder som en floskel, men jeg har faktisk et drømmejob. Ørreder på leg Dagens opgave i Ledreborg Ådal har Bane danmark bestilt. Ledreborg Å er et såkaldt A-målsat vandløb i regionplanen. Åen er vurderet til at være videnskabeligt interessant med krav om høj økologisk tilstand på grund af sin rige rentvandsfauna af smådyr. Desuden huser den en god ørredbestand. Vandløbets økologiske balance blev voldsomt forstyrret, da Banedanmark sidste år udvidede linjeføringen mellem Lejre og Hvalsø med et ekstra spor uden at beskytte vandløbet mod ler og sand og det finkornede silt. Via de gamle stenkister under skinnerne løb materialet ud i åen, hvor det kvalte ørredens æg. Ørreder har brug for grus med en bestemt kornstørrelse, der kan skubbes rundt, så det bliver gennemstrømmet af iltrigt vand. Det har de fået igen. Linjeføringen langs åen er på omkring to kilometer, og vi lagde 18 tons gydegrus ud i september. Ørreden går på leg i oktober, og opgaven i dag er at tjekke, at gruset stadig ligger, som det skal, og vurdere, om reetableringen af gydeforholdene er lykkedes. Fælles faglighed Fiskeøkologisk Laboratorium ligger i Helsingør og er en lille virksomhed, der arbejder med at forbedre vandmiljøet i søer, vandløb og kystnære områder. Virksomheden består af seks personer, tre medejere og tre ansatte og så hunden Angus, firmaets maskot og fiskehund. Set med faglige øjne er de fem biologer og en enkelt fiskeritekniker. Som ansat er det dejligt at have chefer, der er lige så fagligt nysgerrige, som man selv er. Vi er alle sammen interesserede i fisk og ferskvandsmiljø, og vi er alle sammen interesserede i, at forretningen kører rundt. Alle føler sig ansvarlige for at profilere virksomheden over for nye og gamle kunder, og alle arbejder for at hive opgaver hjem, siger Per Gørtz. Som ansat i en lille virksomhed er usikkerheden stor. Det er nok det eneste minus ved mit job. I nogle perioder kan vi se et halvt eller et helt år frem i tiden. I andre perioder holder alle på pengene. Lige nu kan vi godt mærke, at kommunerne og staten er presset på deres budgetter, og at det er sidst på året. Det kan fremme de kedelige sider af en konkurrencesituation, og det giver et skår i glæden, hvis en opgave ikke bliver formuleret optimalt. Men det er ikke noget nyt. Arbejdet kommer i bølger. Valgte lønsikring Da Per Gørtz for nogle år siden købte hus, tegnede han en lønsikring. I starten fyldte usikkerheden meget. Men dels har jeg vænnet mig til udsvingene, dels har lønsikringen gjort mig ret tryg. Desuden er jeg ikke pessimist af natur. Vi er dygtige til det, vi kan. Det siger vores kunder, og det ved vi med os selv. Jeg kunne måske godt få et mere sikkert job, men nok ikke et med en blanding af feltarbejde og analyse og kundekontakt. Man skal jo aldrig sige aldrig, men jeg tror, jeg ville have svært ved at trives med et arbejde, hvor mine gummistøvler kun skulle på en gang om året til firmaets skovtur.

7 PER HENRIK SKYTTE GØRTZ Per Gørtz i sit rette element. Uddannelse Cand.scient. i biologi fra Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet, 1999. Job i dag Konsulent i Fiskeøkologisk Laboratorium med speciale i vandløbsøkologi, smådyrsfauna, vegetation, sørestaurering og søtilsyn. Tidligere job Projektansat i Roskilde Amt og på Ferskvandsbiologisk Laboratorium for Frederiksborg Amt.

8 GRØNNE JOB af Lisbeth Ammitzbøll foto: Henrik Petit Mindre snak, tak Når man forlader en grund, har man løst et problem. Nogle mennesker er sikret rent drikkevand. Det er en stor tilfredsstillelse at vide. I gamle dage lå her et renseri. Nu er renseriet væk, men det er sporene efter det ikke. Grunden er giftig og ikke nok med det: Klorerede opløsningsmidler er gennem årene sivet ned i de øvre lag af grundvand med kurs nedad mod de dybe lag, der leverer drikkevand til beboerne i området. Så galt vil det ikke gå. Vi borer ned i det sekundære grundvand i de øvre sandlag og behandler det ved at sende det gennem noget sand, der ilter, og nogle kulfiltre, der renser. Teknikken hedder Pump and Treat og er en typisk afværgepumpning af grundvandsforurening, fortæller Mads Radsted Hamre, geolog og projektingeniør i Krüger A/S. Han blev ansat i Krüger efter mange år i job, hvor hans hovedopgaver var analyse og rådgivning. Jeg er glad for, at jeg nu kan være med til at bekæmpe forurening på et praktisk plan og ikke kun rådgive andre om, hvordan de skal gøre. Der laves mange analyser og også mange nødvendige analyser, men det er en befrielse for mig, at jeg i dag kan være med til at løse problemerne. Fra teori til praksis Mads Radsted Hamre har sejlet på de syv have. Som forskningsassistent på Ocean Drilling Program har han været med til at bore i fire kilometers dybde og hente hele borekerner op fra havets undergrund. Jeg sejlede i fire år og havde ansvar for et laboratorium med geofysiske måleinstrumenter. Vi målte på sedimentkernernes fysiske egenskaber, for eksempel palæomagnetisme, shear stress, bølgehastigheder, densitet, radioaktivitet, farveskift og den slags nørdede ting. Det var lidt tilfældigt, at jeg bevægede mig over i miljørådgivning, og det er jeg ret lykkelig over i dag. Det er sjovt at forske og spændende at rådgive, men mit job i dag, har yderligere den kvalitet, at miljøet rent faktisk bliver bedre. Jeg kender flere, der har det på samme måde. De er blevet lidt trætte af rapporter og kortlægninger og analyser, og nu vil de bare i gang med at rense noget jord eller vand og skabe nogle konkrete resultater. Det er blevet lidt af en trend. Stadig plads til nørderi Krüger er en miljøvirksomhed med speciale i drikkevand, procesvand, spildevand, slamhåndtering, afløbsteknik, oprensning af vand- og jordforurening, blandt andet afværgepumpning som den, Mads Radsted Hamre er i gang med. Nørden i ham trives stadig. Der findes et hav af forskellige metoder til rensning eller begrænsning af forurening. Jeg er med til at vurdere, hvilken metode der er mest hensigtsmæssig, uanset om det gælder beskyttelse af grundvand eller indeklimasikring. Det er et virkelig varieret job. Jeg er også med til at optimere og styre og overvåge eksisterende anlæg og holde øje med, at resultaterne følger vores konceptuelle model for forureningsspredning. Vi foretager nogle gange en in-situ termisk oprensning, hvor man borer ned i forurenet jord og placerer nogle varmelegemer, der øger forureningsstoffernes damptryk, så de overgår på gasform og så kan samles op med et ventilationssystem. Det er ret smart, men metoden kan umiddelbart virke som den dyreste løsning. Til gengæld har man så fjernet problemet fuldstændigt, og derfor har man ikke udgifter til håndtering af forureningen i fremtiden. Efterlyser handling Den optimale løsning for miljøet er ikke altid en mulig løsning for kunden. Du er nødt til at gå på kompromis af og til. Vi har både offentlige og private kunder, men alle har jo et budget eller en forventning til, hvad de har mulighed for at ofre på et projekt. Min følelse er, at de fleste kunder ønsker at gøre det bedst muligt, og det er altid bedre at gøre noget end slet ingenting. Skal Mads Radsted Hamre pege på et problem, handler det om balancen mellem snak og handling i det store miljøbillede. Forurening flytter sig, og den er ikke en eksakt videnskab. Der bliver brugt mange penge på analyser og rapporter. Jeg kunne godt ønske mig, at man fra samfundets side satsede på at prioritere grundvandsforureningerne og brugte flere penge på oprensning end på flere kortlægninger. Der er rigtig mange forurenede grunde i Danmark, og vi kan gøre mere for at beskytte vores grundvand. Det er i sidste ende folks sundhed, der er på spil.

9 MADS RADSTED HAMRE Uddannelse Cand.scient. i maringeologi 1999 fra Aarhus Universitet. Job i dag Projektingeniør i Krüger A/S. Tidligere job Forskningsassistent på Ocean Drilling Program. Miljømedarbejder i MT Højgaard A/S. Projektleder i Alectia A/S. Mads Radsted Hamre gør hovedrent.

10 OVERENSKOMSTER DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Dansk Flygtningehjælp har fornyet sin overenskomst med ACorganisationerne. Dansk Flygtningehjælp følger i udgangspunktet den statslige overenskomst med enkelte særlige vilkår. De økonomiske rammer følger statens resultat med en generel lønstigning på 0 pct. i 2013 og 1,1 pct. i 2014. Der en indgået en ny midlertidig aftale om tryghed i ansættelsen og en ny midlertidig aftale om kompetenceudvikling. Endelig er der indgået en aftale om, at Dansk Flygtningehjælp nu lever op til en tidligere OK-aftale om internetopkobling finansieret over bruttolønnen. Som kompensation for, at aftalen ikke blev fulgt, da den blev indgået, træder lønstigningen for 2014 i kraft 1. februar i stedet for 1. april. EXPERIMENTARIUM Overenskomsterne på Experimentarium. Den økonomiske ramme er 2 pct. over 2 år. Den generelle lønforhøjelse for alle er 1,8 pct. Den udbetales 1. april 2014. De sidste 0,2 pct. udbetales ikke i penge, men i tid, da medarbejderne får ret til at holde klubmøder i arbejdstiden hvert halve år af 2 timers varighed. Der indføres en pensionsordning på samlet 13,5 pct. Pensionen finansieres af den enkelte medarbejder. Ordningen gælder for nye ansatte og kan vælges af nuværende ansatte. Fremover skal den i staten skønnede reststigning/lokale lønudvikling indgå i overenskomstresultatet. FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP AC-klubben og ledelsen i Folkekirkens Nødhjælp har fornyet overenskomsten for to år. Lønnen stiger i lighed med det statslige resultat med 0 pct. i 2013 og 1,1, pct. fra 1. april 2014. Herudover sker en årlig udmøntning af lokallønspuljen til AC-medarbejderne på 0,4 % af den forventede statslige årlige lønglidning på 0,5 %. Udmøntningen sker pr. 1. januar hvert år, og minimum 2/3 af tillæggene gives som varige tillæg. Den tidligere begrænsning for projektansatte for at søge tillæg er nu fjernet. Den faglige orlov og frokostordningen fastholdes. Medarbejderne kan få op til 3 omsorgsdage med løn årligt til at tage sig af særligt plejekrævende forældre. I forbindelse med valg til TR og suppleant er det aftalt, at der skal ses på vedkommendes arbejdsportefølje for at sikre den nødvendige tid til TR-arbejdet. HOFOR A/S Akademikerne i HOFOR A/S har sagt ja til en femårig overenskomst med mulighed for forhandling af løntrin efter tre år. Skalatrin hæves med lidt over syv procent. Pensionsbidrag stiger til 18 pct. 31. december bliver hel fridag med løn og fredage efter Kristi himmelfartsdag bliver en betalt fridag. Feriefridage kan spares sammen over flere år. Afskediges man på grund af virksomhedens forhold, har man ret til 50.000 kroner til outplacement eller efteruddannelse. VIDENCENTRET FOR LANDBRUG Efter forhandlinger med Videncentret for Landbrug er DM s medlemmer nu omfattet af aftalen for danske landboforeninger og rådgivningscentre. Det er DM s anden landsdækkende aftale om løn- og ansættelsesforhold. Aftalen løber til 2015 og garanterer DM s medlemmer en vis minimumsløn. Desuden udløser aftalen: 5 særlige feriedage. Løn under barsel. Seniorordning med mulighed for nedsat tid og nedsat løn, men med fuld indbetaling af pension. SAVNER DU ET PRESSEKORT? Arbejder du med journalistik, kommunikation, information og medier? Måske har du brug for et pressekort. Pressekortet findes i to udgaver, der begge udstedes af DM. De er gratis for aktive medlemmer. Studerende kan også få et pressekort, hvis de er i relevant praktikforløb eller studiejob. Læs mere om pressekortets fordele på www.dm.dk under medlemstilbud. Her finder du også en blanket til din ansøgning.

Kurser MAGISTERBLADET 15 DM PRIVAT 03 NOVEMBER 2013 11 DM Privat tilbyder en række gratis kurser til dig, der er privatansat. Meld dig til på www. dm.dk/kalender. Tegning: Claus Bigum FORHANDLINGSTEKNIK FOR KVINDER Kurset er for kvinder ansat på private arbejdspladser. Er du bevidst om dine styrker og udfordringer som kvinde i forhandlingssituationer? Fyraftensmødet gør dig klogere på forskellige former for forhandlinger. Tid & sted Dag 1 20. marts 2014 kl. 17-20 i København Dag 2 3. april 2014 kl. 17-20 i København FORHANDLINGSTEKNIK Forstå din arbejdsgiver og få mere i løn. Med DM s klassiske kursus i forhandling står du stærkere ved næste lønforhandling. Kursets udgangspunkt er interessebaseret forhandlingsteknik og går bag om arbejdsgiverens standpunkt for at finde løsninger, der fungerer for begge parter. På kurset får du afprøvet dine forhandlingsteknikker under supervision af to erfarne, professionelle forhandlere. Tid & sted Modul 1 Forhandlingsteknik ja, sådan! 20. marts 2014 kl. 17-20 i København Modul 2 Forhandlingsteknik få resultater på bordet! 3. april kl. 17-20 i København LEDELSE AF FRIVILLIGE Sæt kryds i kalenderen allerede nu og vær klar til forårets store branchedag om ledelse af frivillige. Ledelse af frivillige kræver meget af dig som person. Fyraftensmødet tager fat i tre vigtige temaer inden for ledelse af frivillige. Lær at skabe selvkørende frivilliggrupper. Bliv skarp på de tre ledelsesstile: Værten, facilitatoren og dirigenten. Oplægsholder er Frederik Boll, som er uddannet sociolog og stifter af virksomheden Ingerfair med speciale i den frivillige verden. Tid & sted 6. maj kl. 17.00-20.00 i København BRANCHEMØDE PÅ MEDICINALOMRÅDET Ledelse og innovation set ud fra et medarbejderperspektiv er temaet på dette fyraftensmøde, hvor du blandt andet får svar på: Hvilken ledelsesstil vil du se? Hvad er tendenserne fra udviklingsfirmaer og fra udlandet? Er tendensen for ledelsesstil i retning mod boss eller non-boss. Hvordan skal du som medarbejder agere i et skift af ledelsesstil, og hvordan påvirker det medarbejderen? Tid & sted 2. april kl. 17-20 i København BRANCHEMØDE PÅ IT-OMRÅDET Globaliseringens udfordringer slår især igennem i it-branchen med billig arbejdskraft, som kommer til Danmark og outsourcing af danske arbejdspladser til Østen. Hvilken betydning har det for DM eres løn- og ansættelsesvilkår, og hvor store er udfordringerne? Hør konklusionerne fra en rapport, som DM har fået udarbejdet om udfordringerne. Medforfatter til rapporten Nana Wesley Hansen holder oplæg med efterfølgende debat. Tid & sted 7. maj kl. 17-20 i København

12 Nytårskur hos DM Privat DM Privat inviterer igen til sin populære nytårskur. Kom og vær med og få en god aften i selskab med kloge og sjove oplægsholdere, og få en snak med andre privatansatte DM-medlemmer. Mellem oplæggene serverer DM Privat lækkerier. JANNE GLEERUP Bliver din faglighed krænket? Arbejdsmiljø handler også om anerkendelse eller mangel på samme. Arbejdslivsforsker og ph.d. Janne Gleerup fortæller om sin forskning i faglighed i arbejdslivet. Hvad sker der med arbejdsglæde og engagement, når den faglige stolthed bliver krænket? Få lidt af svaret på nytårskuren. JESPER THEILGAARD Vejrvarsler og klimadebat Hjul om sole varsler omslag inden tre dage. Det gamle mundheld er faktisk sandt. Hjulet er en ring om solen, i fagsprog kaldet en halo, og den er et optisk fænomen, der handler om iskrystaller, varmefronter og mødet mellem kold og varm luft. Under nytårskuren vil meteorolog Jesper Theilgaard fortælle om vejrvarsler og mundheld og vejrudsigternes kulturhistorie. Theilgaard vil også trække linjer op til den aktuelle klimadebat og vores syn på vejret i dag. GEORG METZ Akademikerens rolle Hvad skal et moderne samfund med akademikere? Journalist og debattør Georg Metz causerer over akademikerens rolle i samfundet i dag. Causeriet vil afspejle Georg Metz egen baggrund og berøringsflade til historie, medieforhold, kultur og undervisning, det formidlende sprog og den nationale identitet. NYTÅRSKUR I AARHUS NYTÅRSKUR I KØBENHAVN 16. januar 2014 kl. 16.00-20.30 23. januar 2014 kl. 16.00-20.30 Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg TILMELDING Det er gratis at deltage i nytårskuren, hvis du er medlem af DM Privat. Se program og giv os din tilmelding senest 11. december 2013 på dm.dk/kalender.