Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund



Relaterede dokumenter
Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen

Analyse 18. december 2014

Analyse 8. september 2014

Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse

Trivsel og social baggrund

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

Analyse 27. juni 2014

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal,

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

En prøveform for piger?

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

Stigende pendling i Danmark

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Det almene gymnasium i tal 2015

Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Transkript:

NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management

Hovedkonklusioner I 214 fik unge med ufaglærte forældre et karaktersnit på 5,3 ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver i dansk og matematik, mens unge med mindst en forælder med en lang videregående uddannelse (LVU) fik et snit på 8,3. Afstanden i karaktersnit mellem børn med henholdsvis ufaglærte forældre og forældre med LVU har ligget stabilt på ca. 3 karakterpoints (på 7-punkts karakterskalaen) siden 22. Andelen af unge med ufaglærte forældre, der opnåede mindst 4 i henholdsvis dansk og matematik ved grundskolens afslutning, har ligeledes ligget stabilt på ca. 5 pct. For unge med forældre med LVU har den tilsvarende andel ligget på ca. 9 pct. Side 2 af 7

Baggrund Børn og unge skal have mulighed for at realisere deres potentiale - uanset deres sociale baggrund det er en forudsætning for, at vi som samfund udnytter vores fælles ressourcer bedst muligt. Det er samtidig en del af de nationale mål, som er opstillet for folkeskolen. Men børn og unges præstationer i det danske uddannelsessystem er tæt forbundet forældrenes uddannelsesniveau og sociale baggrund. Fx var ca. 65 pct. af alle 25-29 årige med ufaglærte forældre i gang med eller havde afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse i 213 mod ca. 9 pct. for tilsvarende unge med mindst forælder med en lang videregående uddannelse (LVU). 1 Sammenhæng mellem grundskolekarakterer og forældres uddannelsesniveau Ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver i dansk og matematik, herfra kaldet grundskolens afslutning, var der en klar sammenhæng mellem de unges forældres uddannelsesniveau og karaktersnittet for de unge, jf. Figur 1. Unge med ufaglærte forældre havde således et karaktersnit på ca. 5,3, mens børn med mindst forælder med en LVU fik et snit på 8,3. 2 Figur 1: Karaktersnit i dansk og matematik fra grundskolens 9. kl. afgangsprøver opdelt efter forældrenes højeste uddannelsesniveau, 214 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Ufaglært Faglært K-/ MVU LVU Forældres uddannelsesniveau Noter: Forældres uddannelsesniveau er bestemt ud fra forælderen med højest uddannelsesniveau. Inkluderer kun de elever, der har registreret en karakter ved samtlige eksamener i dansk og matematik. Ordenskarakterer er ikke medtaget. Niveauforskellene i de unges resultater har samtidig været nogenlunde stabile siden 22, jf. Figur 2. Siden indførelsen af 7-punkt karakterskalaen har forskellen i karaktersnit mellem unge med ufaglærte forældre og unge med mindst en forælder med LVU ligget konstant på ca. 3 karakterpoints. 1 Jf. Jakobsen og Weissert (214): Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet. 2 Det skal understreges, at disse sammenhænge ikke nødvendigvis er kausale, men mere afspejler påvirkningen af underliggende faktorer, der er sammenhængende med forældrenes uddannelsesniveau. Den positive sammenhæng mellem forældres uddannelsesniveau og eksamensresultaterne er derved et udtryk for, at uddannelsesniveauet siger noget om forældrenes samlede ressourcer, og det er dette, der kommer til udtryk her. Side 3 af 7

Figur 2: Karaktergennemsnit fra grundskolens 9. kl afgangsprøver opdelt efter forældrenes højeste uddannelsesniveau, 22-214 9 8,5 8 7,5 7 6,5 6 5,5 5 4,5 LVU Faglært K-/ MVU Ufaglært 4 22 24 26 28 21 212 214 Noter: Forældres uddannelsesniveau er bestemt ud fra forælderen med højest uddannelsesniveau. Inkluderer kun de elever, der har registreret en karakter ved samtlige eksamener i dansk og matematik. Karakterer fra 27 og før er omregnet til 7 punkts karakterskala. Ordenskarakterer er ikke medtaget. Således har andelen af unge, der har opnået et karaktersnit på mindst 4 i henholdsvis dansk og matematik, ligeledes ligget stabilt siden 22, jf. Figur 3. Omkring halvdelen af unge med ufaglærte forældre har siden 22 opnået et snit på mindst 4, mens den tilsvarende andel for unge med forældre med LVU har ligget på omkring 9 pct. 3 3 Denne tendens afspejler både den manglende udvikling i at få løftet karaktersnittet blandt børn med ufaglærte forældre, men også at andelen af unge med ufaglærte forælder, der rent faktisk får registreret et resultat ved alle eksamener i dansk og matematik, har været svagt faldende de seneste år fra et niveau omkring 92 pct. frem til 28 til ca. 88 pct. i 214. Dette er dog inklusiv børn fra specialklasser. Hvis der udelukkende ses på børn fra normalklasser, har andelen været relativ stabil på ca. 96 pct. (se desuden bilag). Andelene, der har opnået mindst 4 i dansk og matematik, er uændret. Side 4 af 7

Figur 3: Andelen af unge, der har opnået et snit på mindst 4 i henholdsvis dansk og matematik ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver opdelt efter forældrenes højeste uddannelsesniveau, 22-214 1 9 8 7 6 5 4 3 2 Ufaglærte forældre K-/ MVU Faglært LVU 1 22 24 26 28 21 212 214 Noter: Forældres uddannelsesniveau er bestemt ud fra forælderen med højest uddannelsesniveau. Inkluderer alle elever fra den pågældende årgang. Karakterer fra 27 og før er omregnet til den nye 7 punkts karakterskala. Ordenskarakterer er ikke medtaget. For de unge med ufaglærte forældre, der afsluttede grundskolen i perioden 23-28, og samtidig havde et karaktersnit, der placerede dem blandt de 2 pct. dårligste for deres årgang (altså den nederste kvintil i karakterfordelingen), havde knap 45 pct. hverken afsluttet eller var i gang med en ungdomsuddannelse fem år efter grundskolens afslutning, jf. Figur 4. For de unge med ufaglærte forældre, der var placeret med et karaktersnit blandt de 2 pct. højeste, altså øverste kvintil, lå den tilsvarende andel på 7,5 pct. Unge med ufaglærte forældre har samtidig en højere risiko for at ikke at opnå videre uddannelse sammenlignet med unge med mindst en forælder med LVU, der opnåede et tilsvarende karaktersnit. Fx havde knap 45 pct. af unge med ufaglærte forældre med et karaktersnit blandt de 2 pct. laveste som nævnt hverken afsluttet eller var i gang med en ungdomsuddannelse fem år efter grundskolen, mod 35 pct. af unge med tilsvarende karaktersnit men med forældre med LVU. Side 5 af 7

Figur 4: Andel af unge, der hverken har fuldført eller er i gang med en ungdoms-/erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter grundskolen fordelt efter forældres uddannelsesniveau og karaktersnit, 29-214 5 45 4 35 Ufaglært LVU 3 25 2 15 1 5 Nederste kvintil 2. kvintil 3. kvintil 4. kvintil Øverste kvintil Karaktergennemsnit Noter: Forældres uddannelsesniveau er bestemt ud fra forælderen med højest uddannelsesniveau. Inkluderer kun de elever, der har registreret en karakter ved samtlige eksamener i dansk og matematik. Karakterer fra 27 og før er omregnet til 7 punkts karakterskala. Ordenskarakterer er ikke medtaget. De unges placering ift. karaktersnit er baseret på hele årgangen. Side 6 af 7

Bilag Figur 5: Andel af unge, der ikke har fået registreret et resultat ved samtlige eksamener i dansk og matematik ved grundskolens afslutning fordelt efter forældres uddannelsesniveau og karaktersnit, 214 14 12 1 Alle børn 8 Ekskl. specialklasser 6 4 2 Ufaglærte Faglært K-/ MVU LVU Forældres uddannelsesniveau Noter: Forældres uddannelsesniveau er bestemt ud fra forælderen med højest uddannelsesniveau. Ordenskarakterer er ikke medtaget. Side 7 af 7