1 Projektbeskrivelse Frederikssund Fjordbad et multifunktionelt havnebad, version 2.0 Frederikssund Fjordbad er et havnebad, der tilbyder alle borgere og turister tryg, fysisk udfoldelse i og omkring vandet året rundt. Vi bruger betegnelsen version 2.0, fordi vi vil skabe et unikt, anden-generations havnebad, der er ressourcemæssigt bæredygtigt og CO 2 -neutralt, implementerer det nyeste nye i konstruktions- og energiløsninger og tilbyder optimal sikkerhed for de badende. Frederikssund Fjordbad tilbyder desuden brugerne en dimension med wellness, kulturel udfoldelse og læring om den omgivende natur og om grøn energiproduktion samt bæredygtigt forbrug. Samlet set udgør disse funktioner, tekniske løsninger og koncepter en multifunktionel, fremtidsorienteret videreudvikling af eksisterende danske havnebade. Frederikssund Kommune har givet tilsagn om at støtte Frederikssund Fjordbad med 50 % af anlægsudgifterne på i alt 16,4 mio. kr. Frederikssund Ny Initiativråd søger i samarbejde med Frederikssund Kommune om fondsmidler til realisering af projektet. Projektideen Borgerne i Frederikssund by har i årene 1890-1968 haft adgang til badeanlæg i Fjorden tæt ved centrum. Badeanlæggene havde betydning for opretholdelse af borgernes personlige hygiejne og for minimering af datidens smitsomme sygdomme. Det var også her, at byens børn lærte at svømme (Bilag 1). Som industrialiseringen vandt frem blev det nødvendigt at lukke det sidste badeanlæg i 1968 på grund af vandforurening. Badevandskvaliteten er igen i top og tiden er inde til at genetablere en moderne, bynær badefacilitet et fjordbad, version 2.0. For os i Frederikssund Ny Initiativråd (FNI) er essensen af Fjordbadet: glæden ved fælles fysisk og kreativ udfoldelse gennem aktiviteter i byens nærhed, i et smukt natur- og kulturmiljø. Dette at færdes på Havnen i Frederikssund giver erfaringer, handlemåder og livsglæde i anvendelsen af rummet og kan ses som at leve et byliv i naturens nærhed, f.eks. et uformelt møde på kajen, en snak om vejret eller om de nytilkomne skibe. Vi oplever aldrig, at det er ligegyldigt at gå en tur på Havnen. Men, vi ønsker en aktiv fjordoplevelse og heraf fødes konceptet for Frederikssund Fjordblad som et moderne anlæg målrettet et både fysisk og alsidigt engagement for såvel børn, unge som ældre på alle tider af året (Bilag 2). Det vi vil er. FNI ønsker at realisere Frederikssund Fjordbad, en bade- og fritidsfacilitet for alle borgere og turister. Fjordbadet skal opføres centralt i byen i dens tidligere industrihavn og dets udformning udnytter erfaringer fra andre danske havnebade og adresserer erkendte problemer gennem innovative løsninger (Bilag 3). Som eksempel på en innovativ løsning ønsker vi at forsyne de faste bassinbunde i Fjordbadet med en hydraulisk hæve-sænke anordning således at algebegroning let kan fjernes mekanisk når bunden er hævet over vandoverfladen. Herved bliver ressourceforbruget og driftsomkostningerne væsentligt reduceret samtidig med at gener for brugerne p.g.a. af lukning af Fjordbadet under rengøring er minimale. Den innovative tilgang gælder også maksimal brug af lokalt produceret grøn energi baseret på høj-effektive solceller og lavenergi-løsninger til belysning, rumopvarmning og varmt vand. Energiberegningen (Bilag 4a)
2 viser således, at Fjordbadet vil være netto energiproducerende, set over et år. Samtidig peger de valgte løsninger tydeligt fremad med fokus på brugernes sikkerhed (Bilag 4b), og understøtter samfundsmæssigt prioriterede områder som bæredygtighed og CO 2 neutralitet. Monitorer opsat i Fjordbadet vil muliggøre at brugerne kan følge anlæggets produktion og forbrug af energi. Herved medvirker Fjordbadet til børns og voksnes læring om menneskers nuværende og historiske samspil med naturen. Dette er af særlig relevans i Frederikssund, hvor store områder af Fjorden er beskyttet ifølge Natura 2000 reglementet. Frederikssund Fjordbad bærer således betegnelsen version 2.0 med rette, fordi det udnytter tekniske løsninger og koncepter, der ikke tidligere har været benyttet i andre havnebadeanlæg (Bilag 3 og 4). Etableringen af en scene integreret med fjordbadets pontonkonstruktion fungerer sammen med skrånende siddepladser på det tilstødende landanlæg som en slags amfiteater til brug for kulturel udfoldelse (teater, musik, oplæsning mv). Frederikssund Fjordbads kulturelle dimension (Bilag 4c) er i balance med brugernes ønske om udfoldelse af moderne livsstil i fritidssamfundet. Projektet øger samlet set havnens attraktionsværdi som aktivitets- og mødested for borgere og turister og bidrager til udviklingen af Den levende Havn, hvilket understøtter Frederikssund Kommunes turismestrategi. Essensen af de præsenterede konstruktionsmæssige overvejelser og den arkitektoniske udformning, samt af det rådgivende ingeniørfirma Orbicons positive bedømmelse af anlæggets realiserbarhed bl.a. set i lyset af områdets Natura 2000 status (Bilag 5), har været ledende for FNIs udformning af de detaljerede specifikationer for Frederikssund Fjordbad (Bilag 6). Planskitsen af Fjordbadet (Figur 1) viser den arkitektoniske fremstilling af anlægget baseret på disse specifikationer. Projektansvarlig Frederikssund Ny Initiativråd er et upolitisk, frivilligt organ dannet på tværs af eksisterende foreninger, grupper, organisationer mv. Initiativrådet gennemfører nye initiativer for at fremme kulturelle, turistmæssige og sociale aktiviteter i Frederikssund (www.initiativraadet.dk). FNI nedsatte i marts 2013 en arbejdsgruppe til etablering af Frederikssund Fjordbad, og har i sin mission, vision og strategi (Bilag 7) pointeret arbejdets folkelige forankring, samtidig med at bæredygtige og fremtidssikrede løsninger ville blive implementeret. FNI er projektansvarlig for Fjordbadet. Frederikssund Fjordbad videreudvikles nu i et samarbejde med Frederikssund Kommune. Borgmester John Schmidt Andersen (V) (joand@frederikssund.dk) er øverste ansvarlige for Frederikssund Kommunes medvirken i projektet og Kenneth Øhrberg er kontaktperson for FNI (kenneth.ohrberg@gmail.com). Målgrupper De historiske badeanstalter i Frederikssund (Bilag 1) samlede folk, og mange af byens nulevende borgere har lært at svømme i Fjorden. Herved blev badeanstalterne et samlende kulturelt element i byens liv. FNIs initiativ anno 2016 sigter på at etablere Frederikssund Fjordbad, version 2.0, der skal inddrage flest mulige brugere og funktioner, og gerne gennem hele året: børn og voksne, herunder personer med særlige behov, vinterbadere kajakfolk svømmeklub
3 søspejdere pensionister skoler daginstitutioner naturundervisningsgrupper Projektmål og forankring Målet er, at etablere og indvie Frederikssund Fjordbad i sommeren 2018 i centrum af Frederikssund Frederikssund Havn. FNI og Frederikssund Kommune indgik i december 2015 samarbejde om planlægning, finansiering og drift af Frederikssund Fjordbad. Kommunen har for årene 2016 og 2017 afsat 8.2 mio. kr. til projektet og vil som fremtidig projektejer dække driftsudgifterne. Tidsplan 2013-2015 Projektudvikling 2016 1. og 2. kvartal, anden halvdel af samlet finansiering på kr. 16,4 mio. kr. tilvejebringes. 3. og 4. kvartal, detailprojektering og udbudsmateriale. Myndighedsgodkendelser. 2017 1. kvartal. Udbud; Endelig projektfastlæggelse inkl. detailbeslutninger. 2., 3. og 4. kvartal etableringsfase. 2018 2. kvartal ibrugtagning. Budget, Frederikssund Fjordbad I alt UDGIFTER Kr. Udvikling og gennemførelse: Forundersøgelse og projektering 2.000.000 Landanlæg, ca. 120 m 2 (undervisning, omklædninger, sauna, teknikrum) 4.400.000 Vandanlæg (flydepontoner, hæve/sænkebund, lys, afskærmning, scene, flisebelægning, inventar) 8.200.000 Teknik (solceller, luft-til-vand-varmeanlæg, infrarød sauna, sauna) 1.800.000 Totale udgifter 16.400.000 FINANSIERING Ansøgt beløb fra XX Fond 8.200.000 Tilsagn om egenfinansiering, Frederikssund Kommune 8.200.000 Total finansiering 16.400.000 Afslutning FNIs arbejdsgruppe for etablering af Frederikssund Fjordbad ønsker med denne projektbeskrivelse at tiltrække XX Fondets interesse for dette, Danmarks første, version 2.0 af et havnebadeanlæg. Vi hæfter os ved, at Frederikssund Kommune allerede har afsat 8,2 mio. kr. til projektet og håber, at XX Fondet vil bidrage med en væsentlig del af restfinansieringen således at planen kan realiseres. Frederikssund
4 Kommunes borgmester John Schmidt Andersen og undertegnede deltager gerne i et møde med XX Fondet med henblik på yderligere belysning af projektet og besvarelse af spørgsmål, som XX Fondet måtte have. Afsender Frederikssund Ny Initiativråd Kenneth Øhrberg Strandgårdsalle 108 3600 Frederikssund Kenneth.ohrberg@gmail.com Tlf. 21733666
Figur 1. Planskitse af Frederikssund Fjordbad og dets placering ved Sydkajen i Frederikssund Havn
Bilagsliste Bilag 1 Fjordbadning i Frederikssund ca. 1890 til 1968 Bilag 2 Bilag 3 Konceptet bag Frederikssund Fjordbad: Det drejer sig om menneskelig udfoldelse i byens nærhed FNIs erfaringsindhentning gennem ekskursioner til samt adressering af rapporterede udfordringer fra andre danske havnebade Bilag 4 a-c Frederikssund Fjordbad, version 2.0 4a. Bæredygtighed, energiproduktion og lavenergi-løsninger 4b. Optimal sikkerhed på basis af indvundne erfaringer fra andre anlæg 4c. Natur, kultur og læring Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Resume af det rådgivende firma Orbicons anbefalinger til Frederikssund Kommune om realiserbarheden af Frederikssund Fjordbad Vejledende specifikationer for Frederikssund Fjordbad Mission, vision, strategi
Bilag 1. Fjordbadning i Frederikssund ca. 1890 til 1968. I året 1900 indberettede embedslægen sin store bekymring, over 21 tilfælde af den frygtede sygdom tyfus, til sundhedsmyndighederne. Det lå normalt på 3-5 tilfælde om året. Embedslægen var opmærksom på at mange folkesygdomme udsprang af manglende hygiejne og rent drikkevand. Man havde ikke badeværelser og rent drikkevand i private boliger. Bandt andet på disse baggrunde begyndte man at etablere badeanstalter over alt i landet. De var dog forbeholdt mænd og drenge, men i 1905 bygger kommunen en kvindebadeanstalt ud for Toldstedet ved havnen. Her kunne tyende og andre mindre bemidlede kvinder nå et bad inden de skulle starte dagens arbejde. Op gennem 19-hundrede laves der flere anstalter for at tilfredsstille ønsket og behovet for bedre personlig hygiejne: 1. 1890? - 1905. "Aktie-badehuset" 2. 1901-1928. Kommunal badeanstalt. 3. 1901 -? ved savværket. - Betalingsanlæg - flittigt brugt, men ikke af mindrebemidlede. - Besøg i 1900: 157 sæsonkort, 587 voksne og 389 børn, - Pris: voksne 25 øre og børn 15 øre/besøg. Der var ansat en badekone og dermed var der ordnede forhold. Man var dog utilfreds med placeringen, som var tæt på udløbsranden fra sygehuset. Der var ikke ansat badekone eller andet opsyn, som på den private (Aktie-badehuset) og der var derfor ikke det man betragtede som ordnede forhold. Derfor opstod der utilfredshed omkring brugen af anstalten for voksne, så den blev efter hånden kun brugt af unge og børn. - Privat vinterbadeanstalt, hvor vandet opvarmedes med overskudsvarme fra savværket. 4. 1905-1928. Kommunal kvindebadeanstalt. Lige nord for havnen, ved toldstedet. 5. 1905-1928?. Kalvø badeanstalt. Nyt selskab efter "aktie-badehuset"(1). Lidt nord for den offentlige, ved pavillon. Aktiebadeanstalten ved Kalvøen i 1913. 6. 1925-1935. Ud for Slåenbakke. - Snedkermester Hesslunds badeanstalt. Både for kvinder og mænd. - Lavet bl.a. af nogle pontoner fra den gamle Kronprins Frederiks Bro. - Snedkermesteren fungerede selv som opsynsmand og livredder. Slaaenbakke. Hesslunds badeanstalt ude i fjorden. ca. 1930. 8. 1935-1968. Kommunal søbadeanstalt for begge køn. - Indrettet med 28 omklædningsrum og stort pige- og drengeomklædningsrum. - Den sydlige mole var indrettet med solbadeplads for damer. - Der var kørt sand foran solpladserne, så byens børn kunne lege på "stranden". - Der var ansat personale, som også underviste børn og voksne i svømning. - Anstalten var placeret ikke langt fra udløbet fra bl.a. det store svineslagteri i Frederikssund. - Badet blev lukket af sundhedsmyndighederne i 1968 p.g.a sundhedsfare ved badning i fjorden. Søbadet til venstre og udsigt mod den gamle jernbane over fjorden. Jernbanen lukkede i 1936 7. 1928-1935. Ud for den såkaldte kulplads på sydkajen i havnen. - De to kommunale fjordbade, blev i 1928 afløst af en fælles kommunal fjordbadeanstalt. - Godt indrettet med badeværelser og wc'er. - Lukket når vandet var for synligt beskidt i havnen. Søbadeanstalten fra vandsiden. Billede 1935. Holger fortæller: Jeg kom til Frederikssund i 1948 og har haft min barndom og ungdom her i byen. Vi børn og unge brugte søbadet meget. I skolen lærte vi at svømme i søbadet og om eftermiddagen i weekenden benyttede vi også søbadet. Der var ansat en dame til at undervise både børn og voksne i svømning. Hun var skrap, hård og retfærdig, men også rigtig dygtig til at lære os at svømme og holde de unge i ørerne, så de opførte sig ordentlig. Hvis man stod og nølede for længe, med at hoppe i vandet, fordi det måske ikke så indbydende ud med de ting der flød rundt i overfladen. Så var hun der hurtigt med en kommentar: "se så at komme i vandet!". Søbadeanstalten ca. 1960. Fra landsiden. 9. I 1969 opførte kommunen et friluftsbad ved Marienlystskolen (nuværende Frederikssund svømmehal)
Bilag 2. Konceptet bag Frederikssund Fjordbad: Det drejer sig om menneskelig udfoldelse i byens nærhed Dette at færdes på Havnen i Frederikssund giver erfaringer, livsglæde og handlemåder i anvendelsen af rummet. Et eftermiddagsophold på Havnen i Frederikssund giver muligheder for deltagelse i socialt samspil, der opstår ved uformelle møder på kajen, en snak om vejret og betragtning af de nytilkomne skibe. Vi oplever således, at menneskers møde med Havnens miljø skærper sanserne og stimulerer lysten til aktiviteter men oplevelsen er- som Havnen fremstår i dag fysisk passiv og kunne være meget mere engagerende på en kvalitetsfyldt måde. Ud af denne mulighed udspringer konceptet for Frederikssund Fjordblad som et anlæg målrettet et fysisk engagement for såvel børn, unge og ældre på alle tider af året. Frederikssund Fjordblad er: - Et Borgerdrevet non profit projekt, støttet af Frederikssund Kommune, som overtager ejerskabet til anlægget efter dets realisering. - Et Kulturbad, som kan favne den smeltedigel af muligheder som inspirerer til spontane møder omkring livet ved fjorden. Her kan publikum opleve aktiviteter og kulturarrangementer relateret til fjorden. - Et Læringslokale, hvor elever (børnehaver, folkeskole, gymnasium, aftenskole, musikskole) vil kunne undervises i og omkring vandet. Fjordens flora og fauna kan opleves med fødder og hænder i vandet eller i følebassinet. - En Tilgængelig badefacilitet, med tilgængelighed for alle under betryggende forhold. Ramper, lifte og omklædningsfaciliteter målrettet kørestolsbrugere og borgere med særlige behov. - En Vinterbadefacilitet, som kan aktivere stedet udenfor den normale sæson. Sauna, wellness samt omklædningsfaciliteter. - Et Bæredygtigt fjordbad hvor anvendelse af vedvarende energiløsninger i kombination af de nyeste tekniske løsninger samt ansvarlige materialevalg understøtter en grøn profil. - Et anlæg af Høj arkitektonisk kvalitet med en underspillet fremtoning under brug af stemningsfuld LED-belysning til oplevelse på en aftentur, og som samtidig er anlagt i harmoni med de eksisterende bebyggelser på havnen, såvel som med fjordlandskabet.
Bilag 3. FNIs erfaringsindhentning gennem besøg på andre danske havnebade og adressering af rapporterede udfordringer FNIs arbejdsgruppe har indledningsvis aflagt studiebesøg på 6 danske havnebadsanlæg for at opsamle erfaringer til brug for planlægningen af Frederikssund Fjordbad. For hvert af de 6 anlæg blev der udarbejdet en rapport, hvori alle observationer samt råd og vink, der blev videregivet fra de enkelte bades kontaktpersoner, blev nedskrevet. Resultatet heraf har været, at vi har lært af andres positive erfaringer, fejl og ikke-forudseelige ulemper ved realiserede havnebade i Danmark. Vi har dermed sikret et optimalt sæt af specifikationer og løsningsforslag til udformningen af Frederikssund Fjordbad (Bilag 6). Arbejdsgruppen har i forbindelse med den indledende erfaringsindhentning besøgt følgende lokaliteter: Lokalitet Kommunal finansiering Fond Estimeret anlægspris Aalborg Havnebad Kommunen har lagt 10 mio. Har været i EU-udbud Nibe Havnebad Aalborg Kommune etablerer, ejer og drifter Lokale- og Anlægsfonden Aalborg Havn A/S Tryg Fonden Tilsammen 3 mio. 13 mio. (kommunens budgetramme var på 6,3 mio. med en reserve på 700.000) 1,9 mio. kr. (Den daværende) Nibe Kommune Fisketorvet Havnebad Sluseholmen Havnebad Islands Brygge Havnebad Kerteminde Søbad En politisk besluttet placering og etablering En politisk besluttet placering og etablering Kommunen har projekteret og delvist finansieret Kbh. kommunes ejendomme ejer og driver anlægget. Kommunen har projekteret og finansieret Lånt 400.000 til Kerteminde Havns Bådlaug til fremstilling af et prospekt Tryg Fondens livreddere Bygge og Anlægsfonden Real Dania Tryg Fondens livreddere Tryg Fondens livreddere Bygge og Anlægsfonden Lokal fundraising 5 mio. 17 mio. 8 mio. kr. 150000 kr. 400000 kr. -o-o-o- Lokale og Anlægsfonden har i sin rapport Evaluering af Havnebade s. 8 (Udarbejdet af NIRAS for Lokale og Anlægsfonden, september 2015) opsummeret udviklingsperspektiver for havnebade. I rapporten hedder det: De tre omhandlede havnebades succeser og udfordringer peger på en række forhold, som det er vigtigt at være opmærksom på i udviklingen af fremtidens havnebade. De nævnte udfordringer er alle adresseret i skemaet nedenfor, og har indgået i FNIs udformning af Frederikssund Fjordbad: Udfordringer i rapporten Evaluering af havnebade åbne rammer både i ift. adgangsforhold, åbningstid og ordensreglement skaber mere aktivitet ved havnebadet FNIs svar på udfordringerne Eneste adgang til badeanlægget er via en port på land, forsynet med besøgstæller herfra videre ad en handikapvenlig rampe med svag hældning mod dæk. Adgang fra børne- til voksenbassin er børnesikret. Ved
sikkerhed og tryghed er afgørende, når det gælder badning. Det er elementer, der skal tænkes ind tidligt i udviklingen, så faciliteten i sig selv fremstår/opleves tryg også uden opsyn. Det kan være gennem gode oversigtsforhold og klare afmærkninger. I nogle tilfælde vil det helt eller delvist kunne afløse en livredder normalt giver badegæsterne klar arkitektonisk markering af, hvilke områder og elementer, der er til hvilke brugere. Det forebygger konfrontation mellem brugergrupper, og gør at faciliteten kan bruges til flere forskellige aktiviteter samtidig gennemarbejdning af særlige elementer, som kajakponton og sauna er vigtig. At de er der er ikke nok i sig selv nok. Når de kun fungerer delvist bliver det mere et irritationsmoment for brugerne, end en egentlig kvalitet ved stedet placering af specielle elementer ved vandet kræver omtanke, da det kan give både særlige udfordringer og muligheder. En sauna tæt på vandet giver udsigt og kort gåafstand, men er sværere at isolere. En kajakponton ud mod åbent vand giver direkte adgang, men gynger mere end i en kanal gode faciliteter stiller støre krav til, hvor mange brugere de skal kunne huse. Klublokaler, omklædning og toiletter er vigtige elementer, som trækker mange brugere til, og skal derfor også udformes så mange kan bruge dem porten elektronisk oplysningstavle med info. om åbningstider, færdsel, vandkvalitet og temperatur, samt grønt regnskab over elproduktion mv. Livreddere tilknyttes badet i højsæson. Badet udstyres, som det eneste i andet, med fast hævesænkebund og evt. faste sider. Først i børnebassinet. Voksenbassinet forsynes med den traditionelle netløsning, men ønskes ligeledes udstyret med den ultimative sikkerhedsløsning: en fast hæve-sænke bund, så hurtigt som muligt. Anlægget sikres mod anden maritim færdsel med et afværgeværk søværts markeret efter Kystdirektoratets regler. Afværgeværket sikrer ligeledes de badende samt anlægget mod både, søgang, isvandring og ekstrem vejr. Hele vandanlægget er påmonteret et sikkerhedshegn langs dets yderside. Der vil være livredder på anlægget i sommerperioden. Med overblik fra alle vinkler, også fra et lokale på land, vil redderen have fuldt overblik over bassinerne. Afstand mellem bassinkant og vandoverflade mimeres/elimineres, ligesom greb i vandkanten monteres. Stiger monteres så de ikke rykkes fri. Anlægget er uden udspringstårn. Badeanlægget har kun én adgangsvej resten er omgivet af vand. Der er en tydelig sluse-indgang i indhegning til børnebassinet. Herved adskilles solbadere, scene og det dybe bassin fra børneområdet. Ved livreddertårnet etableres handicapkran, der teknisk betjenes herfra. I adskillelsen placeres et stativ med to brusehoveder, der kan retningsbestemmes - enten til det lave eller det dybe bassinområde. Anlæggets minimalistiske/enkle koncept, og deraf følgende fulde overblik p.g.a. den plane konstruktion, samt opdeling i land-vand aktivitetsområde, tilgodeser alle funktioners optimale brug. Anlægget på land fremstår CO 2 neutralt, hermed forstås: energibesparende facadebeklædning, energieffektive varmepumper og lydisolering heraf, solcellepaneler til LED belysning på land og på vandanlægget. Som bidrag til læringsaspektet, vil der fremgå af informationstavlen, et Grønt regnskab over energiproduktion og forbrug. En bred vifte af brugere er indtænkt i anlægget. Derfor er alle faciliteter placeret på land. Her er der højisoleret sauna, omklædnings- og toiletfaciliteter. Her forefindes teknik- og livredderrum. Undervisningslokale til en skoleklasse eller en musik-teatergruppes omklædning. vedligehold er generelt en udfordring ved alle Det tilsigtes at benytte bæredygtige højisolerende
nye anlægsprojekter. Det gælder også havnebadene, som i forhold til vind og vejr ligger ekstra udsat. Det skal der tages forbehold for allerede i udviklingen, så der er fokus på at bygge i vedligeholdelsesfrie materialer og lave realistisk vedligeholdelsesbudget lokalt fleksibel og pålidelig adgang til toiletter og omklædning, er vigtigt og forventet i en bynær facilitet, der vil understøtte sportsaktiviteter og offentlig badning byggematerialer, der med lethed kan anskaffes, udskiftes og repareres. Rustfrit stål benyttes for at minimere tæring fra saltvand. Områdebelysningen er hærværkssikret, ligesom den mobile servicemast kun er opstillet ved afholdelse af arrangementer. Hæve-sænkebund muliggør egen og hyppig rengøring samt reducerer den årlige udgift til afrensning af sikkerhedsnet. Forefindes på land i servicebygning ved ankomst til badet. Adskilte faciliteter for mænd og kvinder med adgang udefra gennem særskilte døre
Bilag 4 a-c. Frederikssund Fjordbad, version 2.0 Ved planlægningen af Frederikssund Fjordbad har FNIs arbejdsgruppe bestræbt sig på, at udforme anlægget og skabe tekniske løsninger, der hviler på erfaringer og anbefalinger fra andre danske havnebade. Samtidig peger de valgte løsninger tydeligt fremad og understøtter samfundsmæssigt prioriterede områder som bæredygtighed og CO 2 neutralitet, sikkerhed for anlæggets brugere samt medvirker til læring for børn og voksne om menneskers samspil med naturen. Det gælder i særdeleshed i Frederikssund, hvor store havområder er beskyttet ifølge Natura 2000 reglementet. Hermed flugter tankegangen bag Frederikssund Fjordbad med Frederikssund Kommunes store indsats i den CO 2 neutrale nye by, Vinge, og medvirker dermed til at fastholde og forstærke kommunens grønne profil. Tilsammen berettiger FNIs satsning på bæredygtighed, optimal planlægning og sikkerhed samt på kultur og læring om den omgivende natur til betegnelsen version 2.0, altså et anden-generations havnebad i sammenligning med andre, eksisterende danske havnebade. FNI vurderer, at de valgte løsninger samlet vil kunne tiltrække betydelig opmærksomhed, og muligvis medføre systemeksport til andre egne af Danmark eller til udlandet, hvor tilsvarende anlæg ønskes opført. Den heraf følgende reklameværdi kan medvirke til at sætte Frederikssund Kommune på landkortet, og understøtter dermed kommunens nuværende turismestrategi, der har fokus på de sejlende turister. Bilag 4a. Bæredygtighed, energiproduktion og lavenergi-løsninger. Frederikssund Fjordbad vil være åbent for publikum fra maj til slutningen af september fra kl. 8-18, og være åbent for medlemmer af vinterbaderforeninger fra oktober til maj. Anlægget vil blive planlagt i samme ånd som den nye bydel i kommunen, Vinge, nemlig som en så vidt muligt CO 2 -neutral facilitet. For at leve op hertil vil energiproduktionen til anlægget blive baseret på 100 m 2 solceller, der integreres med servicebygningens skrånende tag, samt på luft-til-vand varmepumper. Solcellerne vil levere elektricitet til varmepumperne og til de ca. 200 sensorstyrede LED lyskilder, der placeres på det flydende vandanlægs rækværk og dæk, på land (amfiteateret) samt indendørs i servicebygningen. Luft-til-vand varmepumperne vil blive dimensioneret således, at de kan levere varmt vand til brusebadene og til rumopvarmning i vinterperioden, ligesom overskudsvarme fra saunaen vil blive genindvundet og benyttet til rumopvarmning. Forudsætningerne bag de energiproducerende perioder samt beregningerne af solcelle-strøm fremgår heraf:
Figur 2a Figur 2b Figur 2c Figur 2d Figur 2a-d. (a) Energiforbrugende og producerende perioder for 100 m 2 solceller, (b) LED belysning året rundt med angivelse af aktive tidsrum, (c-d) varmepumpens driftsperioder i maj til september, og i oktober-april. Beregning indeholder forbruget for følgende: Udendørsbelysning (inkl. nødbelysning) 200 stk. LED lyskilder på hver 7w = 1400w, der forbruges i 10t/dag og 365 dage/år samt varmepumpe med forbrug på 2200 W i 10t/dag i maj-sept plus 5t/dag i okt-april. Den samlede energiproduktion og energiforbruget er estimeret til: Photo Voltaic (PV) System (solceller) Energy produced by PV System (AC) 14.077 kwh/year Own Consumption (for LED belysning) 4.349 kwh/year Annual Grid Feed-in 9.729 kwh/year Own Power Consumption 30,9 % CO Emissions avoided 8.424 kg / year Consumer Consumption 10.931 kwh/year Consumption 10.931 kwh/year Stand-by Consumption 38 kwh/year Total Consumption (LED lys plus varmepumpe) 10.969 kwh/year covered by solar power 4.349 kwh/year covered by grid 6.621 kwh/year
Den samlede energibalance er positiv for anlægget, idet der på årsbasis produceres mere (14077 kwh) end der forbruges (10969 kwh). Der vil således være mulighed for at udvide planlægningen af Frederikssund Fjordbad til også at omfatte andre energiforbrugende funktioner (f.eks. opladning af el-drevne både), og stadig fastholde energineutralitet, samtidig med at miljøet bliver sparet for emission af ca. 8 t CO 2 per år. Denne betragtning bygger på, at der i den lyse del af året sælges produceret overskydende strøm til det offentlige net, og købes strøm i den mørke periode. På grund af en ufordelagtig prisforskel vil vi arbejde med muligheden for at lagre den totale overskudsproduktion fra solcelleanlægget i en moderne batteriløsning, f.eks. baseret på de seneste års udvikling af batterier, som el-bilfabrikanten Tesla har drevet. Med en sådan oplagringsmulighed er det forventningen, at hele produktionen fra solcelleanlægget vil blive udnyttet. Selve saunaen udgør den største energiforbrugende enhed, og CO 2 neutralitet for denne vil fremtidigt kunne opnås ved at bruge biogas til behovsreguleret opvarmning af saunaens ovn. Indtil levering af biogas i en trykbeholder kan blive en realitet opvarmes saunaovnen med propangas via en gasbrænder, der efterfølgende kan omstilles til biogas. CO 2 -neutralitet kan således ikke realiseres straks ved Fjordbadets ibrugtagning, men kan umiddelbart opnås for al belysning, rumvarme samt varmt vand. Bilag 4b. Optimal sikkerhed på basis af indvundne erfaringer fra andre anlæg Et af hovedpunkterne i Lokale og Anlægsfondens rapport om evaluering af danske havnebade var, at sikkerheden skulle styrkes [1]. Dette foreslås implementeret i Frederikssund Fjordbad med forsyning af badenes bassiner med fast bund og fleksible eller faste sider, altså en art kasser ( det lukkede søbad ), som de svømmende opholder sig i [2]. Brugen af den ønskværdige faste bund samt faste eller fleksible sider i bassinerne har medført et problem i eksisterende anlæg, idet algebegroning har bevirket at bunden forekommer uæstetisk og dermed ikke er attraktiv for brugerne [1]. I Frederikssund Fjordbad vil vi implementere en over 100 år gammel løsning på problemet, der blev benyttet i Københavns Havn i historiske anlæg [2] ved Amaliegade (1847) og ved Langebro (1908). I den moderne udgave af dette princip bliver der tale om en hæve-sænkebund, der er hydraulisk drevet. Når bunden er hævet over vandets overflade kan rengøring let gennemføres med koste og er derfor ikke forbundet med nævneværdige omkostninger eller lang tids afbræk i brugen af anlægget. Efter afrensning nedsænkes bunden til brugsposition sker ved en simpel aktivering af hydraulikken i ned position. Yderligere vil brugernes mulighed for at komme op fra bassinerne blive gjort lettere ved at erstatte de traditionelle lodrette kanter på bassinerne med en skrånende overgang fra vand til gangareal. De omtalte tiltag og løsninger vil medføre, at den redningsfaglige opgave blive relativt simpel og svare til forholdene i en almindelig svømmehal [2]. Kilder: [1] Evaluering af Havnebade. Udarbejdet af NIRAS for Lokale og Anlægsfonden, september 2015 [2] Sø- og havnebade, sikkerhed før og nu om badesikkerhed, design og konstruktion af søbade. Af Steen Donsby, juni 2013. Udgiver: TrygFonden kystlivredning
Bilag 4c. Natur, kultur og læring. Samspillet mellem Fjordbadets scene og de tilstødende natur- og kulturlandskaber Scenen som centrum for kulturel udfoldelse Frederikssund Fjordbad er placeret lige midt i et koncentreret kulturlandskab med både "Kongeegen" og vikingeskibe inden for rækkevidde. Byen og fjorden har altid hængt snævert sammen. Det tager byens borgere fem minutter at cykle ud og møde en unik natur og få en enestående kulturoplevelse. For Frederikssund vil Fjordbadet med dets tilhørende friluftsscene skabe nye muligheder for aktiviteter og realisering af Den levende Havn. Dette bidrager yderligere til glæden ved at bo i området, som i forvejen emmer af historie. Det var fra dette smalle sted i Roskilde Fjord at fjendtlige vikingeskibe kunne observeres. Sejlløbet "Peberrenden", der ligger syd for Frederikssund by, blev spærret med udtjente vikingeskibe, der forhindrede fjender i at angribe Roskilde. Friluftsscenen er en del af det permanent flydende badeanlæg. Scenen er 4 m x 10 m og skal spille tæt sammen med de permanente, indbyggede siddepladser i "Tippen", der tilsammen kommer til af fungere som et slags naturligt amfiteater. Publikumspladserne vender mod nord og nordvest og man kan nyde den nedgående sommersol fra disse retninger. Scenens design, størrelse, anlæggets bæreevne og den til enhver tid gældende vejrudsigt er afgørende for arrangementernes størrelse og hyppighed. Omklædningslokalerne vil kunne bruges til sminke og omklædning, og her kan kunstnerne stille deres udstyr og stemme instrumenterne. Scenen anvendes når der ikke bades, d.v.s i sommersæsonen efter kl. 18. Scenen fungerer som opholds- og skyggeplads i Fjordbadets åbningstid. Uafhængigt af om der foregår aktiviteter på scenen kan man til enhver tid benytte sig af siddepladserne på "Tippen" til at holde i hånd i solnedgangen, spise en pizza med vennerne eller nyde naturen en tidlig morgenstund. Undervisning og læring Den i forvejen mange-facetterede plan for Frederikssund Fjordbad vil blive tilføjet en ny dimension gennem satsning ikke kun på kulturelle aktiviteter, men også på undervisning af børn og voksne og deraf læring om fjordens liv og natur. Vi ønsker således at indlede et samarbejde med Fjordfiskerne, der har deres fiskerhuse og skudehavn tæt ved Fjordbadet, og som kan levere prøver af den marine fauna til f.eks. et følebassin til børnene og dermed understøtte deres læring med sanserne. Den planlagte skolestue i servicebygningen vil være det naturlige udgangspunkt for denne undervisning vedrørende den omgivende natur under udnyttelse af Blå Flag aktiviteter. Ydermere vil informationstavlen ved indgangen vise Fjordbadets grønne regnskab for mængden af produceret strøm/forbrug på dagen og på årsbasis. Tekniske forhold Selve scenearealet har indbygget LED-scenelys i gulvet. På land, tæt ved kysten, etableres en mobil servicemast til lyd og lys. Den fjernes når der ikke er arrangementer. Elektriciteten kommer fra et centralt strømudtag fra servicebygningen på land. Badeanlæggets hegn er på scenedelen fleksibelt således, at det kan sænkes ned i 10-20 graders niveau og dermed skabe sikkerhed for aktørerne på scenen samtidigt med at der vil være direkte indsyn for publikum.
Bilag 5. Resume af firmaet Orbicons anbefalinger til Frederikssund Kommune om realiserbarheden af Frederikssund Fjordbad Sammenfatning: Konstruktion, placering, anvendelse: o Afværgeværk skal øge sikkerheden o Type af arrangementer fra scene skal afklares (naboforhold) Badesikkerhed: o Fysisk adskillelse af voksen og børneafdeling o Stiger for opstigning efter udspring o Sikkerhedstrussel ved passage af fartøjer o Bedre hensyn til sikkerhed (konsultere Trygfonden og politi) Generel vurdering: Ingen væsentlige hindringer for etablering af Frederikssund Fjordbad. Høringer forestår: Kystdirektoratet (søterritoriet) og Naturstyrelsen (Natura 2000) Det rådgivende konsulentfirma Orbicons vurdering af realiserbarheden af planerne for Frederikssund Fjordbad er generelt positiv. De påpegede indsatspunkter kan uden større besvær efterfølges. Som Frederikssund Kommunes rådgiver har firmaets vurdering været medvirkende til, at Frederikssund Byråd i 2015 har besluttet at bevilge 8,2 mio. kr. til realisering af planerne med henblik på opførelse af anlægget i 2017.
Bilag 6. Vejledende specifikationer for Frederikssund Fjordbad Generelt: o Forventet op til 100 brugere samtidig i sommersæsonen. Absolut (makimalt tilladt) overgrænse fastsættes sammen med Tryg kystlivredning. o Forventet op til 30 vinterbadere ad gangen i vintersæsonen. o Anlægget bør have en højde på højst 3 (-4) m (hensynet til naboernes udsigtsforhold) o Ingen udspringsvipper eller rutsjebaner o.lign. (hensynet til det maksimale højdekrav samt virkning hen mod reduktion af støj fra brugerne) o Skal appellere til en bred gruppe af brugere, samt opfylde behovet for brugernes ønske om vandaktiviteter, wellness samt kulturel udfoldelse og læring. Dækkes ved bl.a. at anlægge en scene, der er integreret i badeanlægget, og som fungerer sammen med tilhørerpladser (en slags amfiteater) op ad det eksisterende areal vest for operapladsen ( Tippen ), og ved etablering af en skolestue samt følebassin. Wellness-behovet adresseres ved etablering af vinterbaderfaciliteter, sauna, IR-ovn, varmt brusebad. o Ansvarsplaceringen (-kommunal) ved brug af anlægget sikres ved: Åbningsperiode fra f.eks. maj-oktober Åbningstid i denne periode dagligt f.eks. fra kl. 8-18. Uden for denne tidsperiode er anlægget aflåst Tilsyn hele året ved kommunal medarbejder Livredder i åbningstiden Ved skader, hærværk mv. skal der etableres en kontaktperson i kommunen som brugerne kan henvende sig til Landanlæg: o Der opføres en servicebygning for ophold/undervisning, bad, toilet og teknik på ca. 120 m 2. Heraf: sauna 15 m 2 undervisning/vinterbadefunktion 32 m 2 med plads til 28 børn til brug for svømmeundervisning eller naturvejledning mv. omklædning 1, inkl. toilet 30 m 2 omklædning 2, inkl. toilet 30 m 2 servicedepot og livredder 13 m 2 o Bygningen har rektangulær grundplan med tag, der skråner 20-30 o mod syd og stejlt/lodret mod nord. Sydsiden forsynes med solfangere. Anlægges på operagrunden, og forbindes med badeanlægget via en bevægelig adgangsbro. Der etableres ikke flere adgange for publikum af hensyn til at holde overblikket over hvem der kommer og går. Kan evt. forsynes med en elektronisk persontæller. o o Plads til redningsgrej, hjertestarter og diverse redskaber og ophold for anlæggets reddere og opsynspersonale Udendørs sejloverdækning 120 m 2 på arealet umiddelbart syd for bygningen; her anlægges følebassin
o Landskabsplanlægning af den eksisterende jordvold med anlæg af trapper der vender ned mod badeanlægget og den påtænkte scene, der herved spiller sammen med det eksisterende jordanlæg i en helhed Vandanlæg: o Samlet vandbaseret anlæg på 1197 m 2, heraf: Scene 4 x 10 meter, 40 m 2 Trappe for solbadning 15 x 4 meter, 60 m 2 Dæk og ramper omkring bassiner, 578 m 2 12 meter bassin, 144 m 2 25 meter bassin, 375 m 2 o Anlægget udføres som en flydende konstruktion, der er fikseret med gummibøsninger omkring lodrette pæle (kan justere for niveauforskelle i vandstand). Så vidt muligt jævn overgang fra 0-15 cm mellem vandspejl og dæk. Letter opstigning fra vandet til dæk. Integreret afisningsfunktion omkring lodrette pæle. Bassinbundene, der kan hæves og sænkes med hydraulik, forsynes med skridsikker belægning, der er let at rengøre mekanisk for algevækst. o Hele vandanlægget er afskærmet udadtil med en kraftig tømmerpalisade på ca. 110 m, der beskriver en blød bue (elipseform) fra operapladsens nordøstlige hjørne til Tippens yderste hjørne mod nordvest. Palisaden skal skærme mod påsejling og mod isskruninger samt beskytte brugerne af det vestlige vandareal (vest for bassinanlægget) f.eks. søspejdere, optimistjollesejlere m.fl. Set oppefra vil denne form minde om en stor båd o Vinterbaderne får adgang gennem aflåst hegn (nøgle til klubmedlemmer). Brug hele vinterhalvåret. o Handikappedes brug sker med kran, der installeres på anlæggets kant o Småbørn/børns brug sker i lille bassin med fast vanddybde på f.eks. 50 cm o Voksne og større børn benytter stort bassin, der har en minimumsdybde på 2 m og er forsynet med parallelle baner o Der etableres en scene, 4 m bred og 10 m lang, integreret med det sydlige langsgående dæk på badeanlægget, med afstand fra kampestensbefæstningen langs jordvolden/motionsstien således at grundstødning ikke er mulig CO 2 neutral energiproduktion, belysning og IT: o Der etableres diskret, solcelledrevet LED-belysning af hele anlægget samt tilskuerpladserne på Tippen. Kan variere i lysindtryk/farve f.eks. efter årstiderne, vandtemperaturen, tidspunktet på dagen mv. Skal markere den arkitektoniske kvalitet og gerne harmonere med og følge de samme linjer som belysningen allerede har langs gangarealet på Sydkajen. Desuden grøn belysning på ydersiden af tømmerpalisaden som navigationsmærker for de søfarende ved ind- og udsejling fra Havnen (specificeres formentlig af Kystdirektoratet) o Luft-til-vand varmepumpe benyttes til opvarmning af varmt brugsvand samt til rumopvarmning og drives af elektricitet fra solcellerne o Det kan overvejes at etablere en IT-baseret facilitet, der på touchskærme viser bl.a. vandtemperatur, vandkvalitet (bakteriekoncentration), vejrudsigt.
o o Til illustration af Fjordbadets planlagte energineutralitet etableres et system med indendørs storskærm til monitering af den aktuelle energiproduktion fra solceller og varmepumper og det modsvarende forbrug til belysning og opvarmning m.v. Balancen (aktuel og på årsbasis) vises f.eks. med en farveskala fra grøn (positiv) til rød (negativ). Denne monitering understøtter brugernes læring om bæredygtig energiproduktion i Frederikssund Fjordbad. Etablering af hjemmeside (www.frederikssundfjordbad.dk) og en offentlig facebook profil til at kommunikere nyheder om Fjordbadet fra dets ejer, Frederikssund Kommune, og til opsamling af brugernes ideer og erfaringer.
Bilag 7. Mission, vision, strategi for FNIs arbejdsgruppe Missionen er, at Frederikssund Ny Initiativråd og Frederikssund Kommune i samarbejde etablerer en bynær, multifunktionel helårs-badefacilitet. Etableringen sker på et bæredygtigt grundlag med faciliteter til gavn for alle borgeres behov og til glæde for sejlerturister i fjordlandet. Visionen er, at Frederikssund Fjordbad understøtter og udvider Kommunens tilbud om idræt og kulturel udfoldelse på tværs af alder og interesser, og at badet placeres centralt i Fjordlandet i Frederikssund Havn. Samtidig kan Fjordbadet tiltrække nye borgere til gavn for udvikling af fremtidens Frederikssund. Strategen og virkemidlerne er, at: Frederikssund Ny Initiativråd (FNI) og Frederikssund Kommune (FK) i december 2015 har indgået et samarbejde om planlægning, finansiering og drift af Frederikssund Fjordbad. FK har for årene 2016 og 2017 afsat 8.2 mio. kr. til projektet og vil som projektejer dække driftsudgifterne Planlægningen og opstilling af kravspecifikationer for Frederikssund Fjordbad bygger på en begejstring for projektet, der finder næring i synergien mellem en frivillig, lokalt forankret borgerindsats og en politisk vedtaget støtte til projektet. Projektet Frederikssund Fjordbad er en anden-generations havnebadefacilitet, der adresserer identificerede udfordringer og drager nytte af indvundne erfaringer fra andre eksisterende, danske havnebade Frederikssund Fjordbad skal være en unik, bæredygtig badefacilitet, hvor grøn energiproduktion og energibesparende faciliteter er helt fremme i billedet. Hermed er Frederikssund Fjordbad i pagt med det tilstødende Natura 2000 område, og med Frederikssunds innovative byudviklingsområde i Vinge