Diabetesforeningens Hovedbestyrelse Allan Flyvbjerg, formand Jørgen Pedersen, Max Ørnskov Ib Brorly næstformand Hansen, næstformand Elly Sørensen Marianne Gejl Dorte Hinzmann Joan Lerche Nanna Overgaard Maskinel Magasinpost ID-nr. 42275 Diabetes Medlemsbladet nr. 1 Februar 2006 Amtsformænd Frederiksborg Amt Annette Juel Thomsen Tlf. 4922 4866 efter kl. 19.00 Frederiksborg@diabetesforeningen.dk Bornholms Regionskommune Jytte Lintrup Tlf. 5695 7836 Bornholm@diabetesforeningen.dk Hovedstadskomité Marianne Tind Tlf. 4355 2812 Hovedstaden@diabetesforeningen.dk Fyns Amt Jim Kierans Tlf. 6258 2534 Fyn@diabetesforeningen.dk Københavns Amt Martin Loesch Tlf. 3966 7771 Koebenhavn@diabetesforeningen.dk Vejle Amt Anna Grethe Jørgensen Tlf. 7594 0255 Vejle@diabetesforeningen.dk Nordjyllands Amt Dorte Hinzmann Tlf. 9677 9075 Nordjylland@diabetesforeningen.dk Viborg Amt Søren Sørensen Tlf. 9754 8473 Viborg@diabetesforeningen.dk Livet med diabetes: En ekstra udfordring Ringkøbing Amt Else Stensgaard Tlf. 9782 1757 efter kl. 16.00 Ringkoebing@diabetesforeningen.dk Ribe Amt Else Molberg Tlf. 7611 9463 Ribe@diabetesforeningen.dk Morten betragter diabetes som en ekstra udfordring, der ikke kan stoppe ham i at gennemføre et marathon eller en Iron Man eller rejse til Afrika for at arbejde i den afrikanske bush. Storstrøms Amt Anne Petersen Tlf. 5495 5121 Storstroem@diabetesforeningen.dk Roskilde Amt Johnna Andersen Tlf. 5687 0435 Roskilde@diabetesforeningen.dk Sønderjyllands Amt Solveig Gajda Tlf. 7451 4562 Soenderjylland@diabetesforeningen.dk Århus Amt Anette Reinholdt Tlf. 8739 0375 efter kl. 15.00 Aarhus@diabetesforeningen.dk Sukkersyge Børns Dag 2006: Sport og diabetes Forskning: Blå diabetikere på cykeltur Vestsjællands Amt Elly Sørensen Tlf. 5918 2860 Fax/tlf. 5917 3537 Vestsjaelland@diabetesforeningen.dk Afsender: Franzen PortoService ApS Fabriksvej 6 9490 Pandrup Ændringer vedr. abonnement ring venligst 6612 9006 Tema: Jagten på den sunde livsstil
leder Diabetes 1 2006 Årgang 66 Medlemsblad for Diabetesforeningen Landsforeningen for Sukkersyge Udkommer 6 gange årligt febr. apr. jun. aug. okt. dec. Oplag: 68.000 Hovedkontor og redaktion Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Telefon- og kontortid Omstilling Mandag til torsdag kl. 9-15 Fredag kl. 9-14 Diætister Mandag til torsdag kl. 9-12 Socialrådgiver Tirsdag og torsdag kl. 9-15 Tlf. 6612 9006, fax 6591 4908 E-mail: df@diabetesforeningen.dk Web-site: diabetes.dk Sund livsstil ikke kun en privat sag I begyndelsen af et nyt år står jagten på det gode, sunde liv traditionelt højt på den private dagsorden også blandt diabetikere. Det afspejler sig tydeligt i både trykte og elektroniske medier. I år er ingen undtagelse, og nye tal viser da også, at det står sløjt til med folkesundheden. En meningsmåling, som bladet Mandag Morgen har fået foretaget viser, at 4 ud af 10 danskere efter deres egen vurdering ikke spiser sundt. Samtidig mener hele 90 % af de adspurgte, at de dårlige kostvaner er deres eget ansvar. Det er rigtig mange, og flere eksperter stiller da også spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt og muligt selv at påtage sig hele ansvaret for en usund levevis. Stol på dit udstyr Giro 9 01 09 55, ISSN 0901-3652 Redaktion René Bøgh-Larsen afdelingschef (ansvarshavende) Karin Mulvad journalist, daglig redaktør km@diabetesforeningen.dk Dorte Lund Larsen sekretær, annoncesalg dll@diabetesforeningen.dk Tomas Kruse journalist, webmaster tk@diabetesforeningen.dk Layout/Prepress e-mergency ApS Garn Grafisk produktion ApS Tryk Stibo Graphic A/S Clausen Offset ApS Redaktionen påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter eller for manuskripter, der indsendes uopfordret Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen Indlæg der ønskes optaget i næste nummer af Diabetes skal være redaktionen i hænde senest den 15. februar 2006 Bladet udkommer også på lydbånd Det er ikke let at vende skuden og ændre usunde vaner til sunde. Det ved vi. Og jo længere man har røget, været overvægtig eller haft en svaghed for sofaen på bekostning af cyklen jo sværere er det. At ændre livsstil kræver viden, motivation og vedholdenhed, men det kræver også støtte og opbakning fra den enkeltes netværk og fra samfundet. Det er også et samfundsanliggende at få hjælp til et sundere liv især når man har diabetes. Derfor bør det være lettere at træffe sunde valg. Både ude i butikkerne, men også når vi indretter vore arbejdspladser, og når de teknologiske fremskridt betyder, at vi bevæger os mindre. Vi skal væk fra en indstilling, der får den enkelte til at opfatte sig som en fiasko, når vægttabet ikke holder eller et rygestop ikke lykkes. Tilbuddene skal være lige så forskelligartede som mennesker nu er motion behøver ikke nødvendigvis at foregå i et fitnesscenter. Undersøgelser viser, at det er sværere for type 2 diabetikere at tabe sig end ikke-diabetikere. Hvorfor ved man ikke. Type 2 ere taber kun ca. det halve af, hvad ikke-diabetikere taber i vægt. Endvidere tager type 2 diabetikeren hurtigt på i vægt igen. Det glædelige budskab er, at selv få kilos vægttab giver en forbedring af både blodsukker, blodtryk og kolesterol. Selvom det ikke er let at tabe sig og spise sundt, så er det dog ikke umuligt. Mange diabetikere har haft glæde af Diabetesforeningens Motivationsgrupper, og med tiltag som Motion på recept, Gå-i-gang projektet, Livsstilsklubber og forskellige tilbud om rygestop er der i dag langt flere muligheder end tidligere. I temaet inde i bladet kan du bl.a. læse om, hvordan en række diabetikere hver især greb sagen an. Deres erfaringer viser, at det er et samspil mellem egen indsats og omgivelsernes støtte, der fik dem i gang med at ændre livsstil men det fremgår også, at det er en livslang proces, der løbende kræver kærlige puf i den rigtige retning. Med venlig hilsen Vælg insulininjektionssystem i samråd med behandler. Læs venligst indlægssedlen nøje før pennen tages i brug for en sikker injektion allerede første gang. * I forhold til NovoPen 3 Nyhed! Se Tre gange større dosisvælger. *) Let at læse for korrekt indstilling. Mærk Halvt så mange kræfter for at injicere. *) Kort stempelgang sikrer hurtig dosering. Hør Tydeligt klik når injektionen er fuldført. forskellen. Kontrolleret af Kontrolleret oplag: 62.611 i perioden 1. juli 2004-30. juni 2005 Allan Flyvbjerg professor, overlæge, dr.med. formand for Diabetesforeningen Novo Nordisk Scandinavia AB Box 50 587 202 15 Malmø Tlf.: +45 45880800 Fax: +45 45883200 scandinavia@novonordisk.com www.altomdiabetes.dk www.novonordisk.dk The reliable choice OgilvyHealthworld oktober 2005
Sukkersyge Børns Dag 2006: Livet med diabetes: Morten betragter diabetes som en ekstra udfordring, der ikke kan stoppe ham i at gennemføre et marathon eller en Iron Man eller rejse til Afrika for at arbejde i den afrikanske bush. Forskning: Tema: Sund livsstil Indhold 2 Leder: Sund livsstil ikke kun en privat sag 5 Kort om type 1 & type 2 De fleste ved, at det er bedst at spise efter kostrådene, bevæge sig mere og undlade at ryge. Men de ved også, at det er lettere sagt end gjort. I temaet kan du bl.a. læse om, hvordan Fritjof, Jørn, Jens, Gert, Steen og Louise greb sagen an og om, hvilke muligheder der er, hvis diæt og motion ikke er nok. Side 6-15 6 Tema: Sund livsstil En livslang proces Livsstils-aktiviteter Klø på det er ikke umuligt Skridttællere er hittet Når diæt og motion ikke er nok 16 Ny viden om passiv rygning 18 Mest for unge: Tur til Holland 19 Ny vejledning om type 1 diabetes Livet med diabetes: En ekstra udfordring Sammen med hustruen Astrid og insulin nok til to år rejste Morten for halvandet år siden til Zambia, der ligger i det sydlige Afrika. Nu bor de i Kawambwa, en lille by i det nordlige Zambia, 1000 kilometer fra hovedstaden Lusaka og 200 kilometer fra et velassorteret supermarked. Side 30-33 20 Mad & tips: Spis dig slank med omtanke 26 Nye produkter 28 Sukkersyge Børns Dag 2006: Aktive børn styrer også diabetes 30 Livet med diabetes: En ekstra udfordring 35 Udvidet forsikring kan gøre en forskel 36 Socialt set: Nye satser pr. 1. januar 2006 Diabetes og arbejdsliv Ankeafgørelse 39 Temadag for diabetikere og pårørende Blå diabetikere på cykeltur 42 Forskning: Blå diabetikere på cykeltur 50 DVD om livet med insulinpumpe Der er ikke blåt blod i årerne på type 1 diabetikerne i "Det Blå Projekt", og selv de bedste diabetesben blandt dem ville tabe til en professionel rytter i forsøgets cykeltest. Alligevel har gruppen en særlig status i såvel den danske som den internationale diabetesforskning. Side 42-44 3 Diabetes 1 2006 52 Diafonen spørg om diabetes 54 Læserbreve 56 Aktivitetskalender 71 Klummen 73 Bestillingsliste Forside: Morten synes, det er trist, at der er en tendens til at sygeliggøre diabetikere i stedet for at vise, at man sagtens kan leve et udfordrende og spændende liv med diabetes. Læs mere side 30-33. Foto: Manja Kamwi. Diabetes Medlemsbladet nr. 1 Februar 2006 Sport og diabetes En ekstra udfordring Blå diabetikere på cykeltur Tema: Jagten på den sunde livsstil
Kort og godt om type 1 & type 2 Her er en lille smagsprøve på nogle af de emner og artikler, der (primært) relaterer sig til henholdsvis type 1 og type 2 diabetes. Vær dog opmærksom på, at de fleste artikler i en årgang af bladet (6 numre) er rettet til både type 1 og type 2 diabetikere. Type 1 diabetes Type 1 vejledning Så skulle det være ganske vist. Efter tidligere at have annonceret, at den nye Patientvejledning om type 1 diabetes er på vej, så skulle det nu passe. Med udgangen af februar 2006 udkommer vejledningen, der er suppleret med en "vandrejournal", som kan benyttes til at registrere resultater af undersøgelser, mål for behandling mv. Vejledningen er gratis og kan hentes på diabetesambulatoriet. Læs mere side 19 Aktive børn styrer også diabetes Sport og diabetes er temaet for Sukkersyge Børns Dag 2006 og de arrangementer, der afholdes i forbindelse med årets indsamling. Rundt om i hele landet vil dygtige, idrætsaktive børn og unge fortælle om, hvordan de styrer deres diabetes også når der er sport, motion og aktiv leg på programmet. Er du interesseret i at støtte børn og unge med diabetes, så læs mere side 28-29. Type 2 diabetes Tema: Jagten på den sunde livsstil Temaet henvender sig til både type 1 og type 2 diabetikere men størstedelen af artiklerne retter sig nok primært til type 2 ere. I temaet kan du fx læse om fem friske herrer og deres tanker og erfaringer, da de stod over for at skulle ændre livsstil. Louise på 22 giver bl.a. gode råd til, hvad man stiller op, når vægten trods alle Blå diabetikere på cykeltur Med støtte fra Diabetesforeningen undersøger forskere fra Steno Diabetes Center og Frederiksberg Hospital type 1 diabetikere for tegn på kredsløbssygdomme og nerveskader. Det mere end 20 år gamle studie kaldet "Det Blå Projekt" er helt unikt i diabetesforskningen. Læs om et spændende projekt side 42-43. DVD om livet med insulinpumpe I september 2005 samlede Diabetesforeningen 150 diabetikere, behandlere og forældre til børn med diabetes til en temaweekend om behandling med insulinpumpe. I en række workshops fortalte pumpebrugere hvordan de oplever hverdagen med en insulinpumpe. Et tv-hold fulgte møderne og interviewede deltagerne. Resultatet kan nu ses på dvd en "Insulinpumper i Danmark". Læs mere side 50 anstrengelserne ikke rører sig ud af flækken. Arne Astrup, ernæringsekspert, fortæller om alternative metoder, når diæt og motion ikke er nok. Du finder også en oversigt over en række livsstilsaktiviteter, der forhåbentlig kan være til inspiration og glæde, hvis du overvejer at skifte til en sundere livsstil. Læs meget mere på siderne 6-15. Diabetes 1 2006 5
tema: sund livsstil Sund livsstil en livslang proces Det er ofte sådan, at for hver gang der er 10 kvinder, der deltager i sundhedsrelaterede aktiviteter, så er der kun 2-3 mænd. Det er imidlertid lykkedes at få en del mænd til at blive instruktører i Diabetesforeningens Motivationsgrupper. I det følgende fortæller fem af dem om deres erfaringer og tanker, da de var nødt til at tage deres livsstil op til revision. Tekst / Inge Hyllested, projektkoordinator Foto / Roberto Adrian Nu kan jeg gå med snøresko igen Fritjof Just på 56 år har i mange år kørt som eksportchauffør, og derfor ikke rørt sig særlig meget. I 2001 blev han indlagt med forhøjet blodtryk, 230/120, og fik konstateret type 2 diabetes. Fritjof vejede på dette tidspunkt 124 kilo. Han fik ordineret blodtrykssænkende medicin, tabletter, diæt og motion. Fritjof begyndte at gå stavgang 12 kilometer om dagen samtidig med, at han gik på en streng diæt med det resultat, at han i oktober 2002 vejede 95 kg og kunne ophøre med tabletter. Fritjof begynder svømmetræning og tager dykkercertifikat. - For første gang i mit liv kan jeg bevæge mig, uden at sveden hagler af mig og jeg kan gå med snøresko igen, fortæller Fritjof. Han har det meget bedre, og slækker derfor lidt på diæten, hvilket betyder, at han i løbet af de næste 2 år tager 15 kilo på. Det er svært at holde den sunde livsstil. Fritjof er klar over, at han og hans familie ikke kan klare det alene. Derfor begynder han i en af Diabetesforeningens Motivationsgrupper i Vorbasse i efteråret 2004. Nu er Fritjof blevet instruktør og startede en Motivationsgruppe i Billund i august 2005. Fritjof fortæller: - Når jeg ser tilbage på de sidste 5 år, er jeg glad for, at det lykkedes mig at ændre min livsstil drastisk, umiddelbart efter jeg fik sygdommen. Jeg var bange, og min læge fik overbevist mig om, at det var muligt at gøre noget selv. Jeg var topmotiveret og oplevede på egen krop, at det hjalp, men det var svært at bevare gejsten alene. Deltagelsen i Motivationsgruppen gav mig fornyet lyst til at fortsætte den sunde livsstil, og jeg er meget glad for selv at være instruktør. Fællesskabet er godt, men det er også svært. Livsstilen ændrer sig jo ikke, bare fordi man går hen i en Motivationsgruppe. Hver enkelt skal selv gøre noget. Motion har betydet rigtigt meget for mig, men hvis jeg skal blive ved med ikke at få medicin for min sukkersyge, kan jeg ikke nøjes med at motionere mig ud af det. Min vægt skal ned igen, så skal der virkelig ske noget, så handler det altså om mad. Det er ikke fordi, jeg spiser usundt, men jeg spiser for store portioner. Fritjof er desuden politisk aktiv som næstformand i Billund/Grindsted Lokalkomité og som formand for DSI (De Samvirkende Invalideorganisationer) i Ny Billund Kommune. Fast insulin, mad, vægt og regelmæssighed Jørn Andresen fra Nordborg har været type 1 diabetiker, siden han var 36 år. Dengang var det virkelig en omvæltning af ens tilværelse at få konstateret diabetes. Han var indlagt en hel måned, og i begyndelsen kunne han slet ikke acceptere det: Det kunne da ikke være rigtigt, der var så meget han skulle nå lige her og nu. Men så tog Jørn, hans kone og tre børn fat. Køleskabet blev ryddet, de rigtige varer indkøbt, der blev anskaffet en brevvægt, og vækkeuret blev stillet til at vække samme tid alle ugens syv dage. Sygdommen kom under kontrol, og livet gik videre. To år senere måtte han opgive den stramme livsstil. Han ville ikke hænge i en klokkestreng, og han begyndte i stedet at indrette sin insulindosis efter, hvad han spiste og sin fysiske aktivitet. I dag er det helt almindeligt, men nu bliver man undervist i det af sine behandlere, og man har mulighed for selv at måle sit blodsukker. Da Jørn startede sine eksperimenter, havde han kun urinstix og sin følelse af, hvordan han havde det rent fysisk, til at vurdere sit blodsukker med. Da Jørn kom i forbindelse med en sygehuslæge, mente han ikke det var muligt at leve godt som diabetiker på den måde, men langtidsblodsukkeret dengang noget helt nyt viste, at Jørn var godt reguleret. Jørns far havde type 2 diabetes, og i dag bruger han sit kendskab til diabetes både fra egen krop og ikke mindst fra sin fars til at være instruktør i Motivationsgrupper i Nordborg. Han har netop modtaget Nordborg Kommunes Sundhedspris for dette frivillige arbejde. Livskvalitet var wienerbrød, varme rundstykker og sofaen Jens Møller er bager og har haft en karriere som selvstændig bagermester og senere lærer på Teknisk Skole. Han er i dag 62 år og er gået på efterløn. For 5 år siden fik han konstateret type 2 diabetes. Set i bakspejlet var det ikke så overraskende. Han havde > 6 Diabetes 1 2006 Diabetes 1 2006 7
tema: sund livsstil længe været overvægtig, havde forhøjet blodtryk, og hans læge havde fortalt ham, at en af årsagerne var hans livsstil. - Da min læge så også kunne konstatere, at mit blodsukker var for højt, blev det hele lige pludselig meget konkret. Jeg kendte ikke noget til diabetes, havde bare læst et sted, at man kunne blive blind og miste benene. Jeg ville ikke sidde i rullestol! Min læge gav mig en folder fra Diabetesforeningen med hjem, fortalte mig, at jeg selv havde gode muligheder for at ændre på sygdommens forløb, men at det var nødvendigt at tage min livsstil op til overvejelse, fortæller Jens. Han blev henvist til en diætist og i løbet af et halvt år kom han på diabetesskole. Han lærte bl.a. at spise mange små måltider. De mange små måltider hjalp ham til ikke "lige" at smage på det lækre brød, der kom ud af ovnen. Eleverne på Teknisk Skole skal jo bedømmes på deres håndværk, men det var jo ikke nødvendigt, at Jens gjorde det hver gang! Så var der dét med motion i stedet for sofa. Jens havde aldrig dyrket sport. Lægen sagde, at han skulle sørge for at få 3 kvarters rask gang hver dag. Jens begyndte at køre på arbejde i stedet for at cykle for at nå at komme hjem og gå tur, men fandt hurtig ud af at stå lidt tidligere op og gå til arbejde og hjem igen. Jens er begyndt at løbe 5 kilometer med sin voksne datter hver morgen. - I begyndelsen pustede vi som et lokomotiv og svedte, nu går det bedre, og vi er begyndt at holde af det, fortæller Jens. I dag er Jens sprængfyldt af energi og føler sig yngre end for 10 år siden. Han er 10-12 kilo lettere, hans blodtryk er 125/75 uden blodtrykssænkende medicin, og han får ikke medicin for sin diabetes. Det havde hans læge ellers forberedt ham på for et halvt år siden, men siden begyndte han så at løbe med sin datter. Jens er instruktør for Motivationsgrupper i Holstebro sammen med Else Jensen, og de vil gerne være med til at støtte andre, der vil i gang. Stor forskel på den hjælp type 2 diabetikerne får ved debut Gert Romme er 62 år og lige blevet efterlønner. For fire år siden fik han konstateret type 2 diabetes i forbindelse med, at han klagede til sin læge over mavesmerter. Det var et chok, da lægen fortalte ham det. Lægen sagde, at han skulle gå hjem og ændre sin livsstil, spise sundt og motionere. Han boede desværre i et amt, hvor lægerne ikke får noget for at oplyse om livsstilsændringer, og derfor kontaktede han amtet, som sendte ham et par af Diabetesforeningens foldere. Gert fandt selv ud af, at det var muligt at få en konsultation hos en diætist på sygehuset. Han fik sin læge til at skrive en henvisning. Der gik derfor 5 måneder, inden han fik hjælp til at ændre livsstil i form af en halv times konsultation hos en diætist. Gert og hans kone tog så selv fat. Fik yderligere informationsmateriale fra Diabetesforeningen og brugte foreningens website. - Jeg er god til at gennemføre det, jeg beslutter mig for, siger Gert. Han har omlagt sine madvaner og går lange ture hver dag. Gert og hans kone rejser en stor del af året. De medbringer altid bjergegnede foldecykler og bruger en væsentlig del af deres tid på at cykle og vandre. 18 kg lettere, meget klogere, men alligevel forundret over, at der var så lidt hjælp at hente, da han fik diabetes. Det har fået Gert til at blive instruktør i Diabetesforeningens Motivationsgrupper og til at starte en Motivationsgruppe. - Det kan lyde meget enkelt, men det er svært. Og mange har flere problemer end jeg. Nu er det ikke sådan, at jeg kan læne mig tilbage, fordi jeg har opnået, hvad jeg skulle: I løbet af de sidste 6-7 måneder har jeg taget 3½ kg på, så nu skal vægten ned. Myte at motion giver enorm appetit Mange er af den opfattelse, at motion fremmer appetitten. Det er der ikke belæg for, tværtimod virker motion appetitregulerende, så man spiser den mængde mad, der svarer til energiforbruget. Ikke desto mindre var det et argument, som Steen Grundtvig fra Dronninglund i Nordjylland tidligere brugte. Han troede, at det var direkte skadeligt at motionere. En dag blev han ringet op af sin praktiserende læge, der spurgte ham om ham ville have en recept på motion, Steen troede det var en joke, men det var ramme alvor. Nordjyllands Amt tilbyder Motion på recept til type 2 diabetikere, og lægen deltog i et nystartet projekt om Motion på recept. Steen sagde ja til at være med. I Dronninglund foregik det hos en privatpraktiserende fysioterapeut. - Det var rigtigt godt og et herligt hold vi blev ligefrem afhængige af det, siger Steen. Så da fysioterapeuten og sundhedskoordinatoren fra Sund By fortalte om Diabetesforeningens Motivationsgrupper, så holdet en mulighed for at fortsætte med motionen. De var også interesseret i at lave diabetesmad sammen. Steen meldte sig som instruktør og kom på kursus. Han har nu kørt tre forløb á 12 uger, men Dronninglund er en lille by, så det kniber lidt med nye deltagere. - Jeg håber, at vi kan fortsætte nu med at motionere. Det er ikke os alle sammen, der er fysisk gode nok til et almindeligt idrætstilbud, derfor hilser jeg motionstilbud som Gå i Gang rigtig velkommen. Der er brug for forskellige tilbud, så der er mulighed for at holde fast i motionen. Mit gamle argument om, at det er skadeligt ligger jo og lurer. Heldigvis har jeg en kone, der er sygeplejerske, som nok skal puffe mig i den rigtige retning. Sund livsstil er en livslang proces, og derfor vil mange også have brug for livslang støtte, slutter Steen Steen Grundtvig ses her mellem fysioterapeut Marianne Kongsgaard og sundhedskoordinator Helle Rasmussen (th.). > 8 Diabetes 1 2006 Diabetes 1 2006 9
tema: sund livsstil Livsstils-aktiviteter Her følger nogle eksempler på tilbud om "forebyggelse og sundhedsfremme", der alle har det til fælles, at det handler om at ændre livsstil. Tekst / Inge Hyllested, projektkoordinator Foto / Christian Petersen, Roberto Adrian De fleste af os ved, at det er hensigtsmæssigt at spise efter kostrådene, bevæge os mere og holde op med at ryge, hvis man ryger. Men vi ved også, at det er lettere sagt end gjort. Derfor er det vigtigt at fokusere på én ting ad gangen, når man skal ændre livsstil: Chancen for at lykkes bliver større, hvis du ikke tager det hele på én gang: Både rygningen og kosten og motionen. Og så er der fælleskabet dét at gøre det sammen med andre i samme situation er en meget vigtig motivationsfaktor for de fleste. Har man lavet aftaler med andre, så er det altid lettere at komme af sted. Gå i Gang Gå i Gang er et samarbejde mellem Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI). Projektets mål er at skabe bedre muligheder for, at fysisk inaktive kan komme til at dyrke idræt sammen med andre i samme situation. Så er du fysisk inaktiv, nuværende eller tidligere patient, eller trænger du bare til at komme mere i gang, så er Gå i Gang noget for dig. Holdene ledes af dygtige instruktører, og der bliver taget hensyn til den enkelte. Det er meget forskellige hold, der tilbydes, fx kan nævnes Multimotion for alle, seniordans, cykelhold, vandtræning, stavgang m.m. Leif Christiansen er pr. 16. januar 2006 ansat som landsdækkende projektkoordinator for Gå i Gang. Han vil have base i Århus. Instruktørerne har deltaget i et 4- dages kursus, hvor de er blevet undervist i almen træningslære for inaktive og de særlige forhold, der skal tages hensyn til, når personer med diabetes, gigt eller kræft skal dyrke motion. Der er Gå i Gang-tilbud i Aalborg, Viborg og Nykøbing Sjælland. I 2006 vil der komme flere byer til. Det er ikke gratis at deltage, prisen den svinger fra 300 kr.-1.000 kr. for de forskellige aktiviteter. Livsstilsklubber Livsstilsklubberne er et tilbud til alle overvægtige voksne, der ønsker at tabe sig og få et netværk med andre, der også er på vej til en livsstilsændring. Diabetesforeningen samarbejder med Dansk Firma Idræt, som har livsstilsklubber flere steder i landet. Der har været afholdt to kurser for instruktører og ledere i Livsstilsklubberne. Formålet med kurset er at give instruktører og ledere i Livsstilsklubberne kendskab til kostprincipper for diabetikere og til motionens betydning for diabetes. Dansk Firmaidrætsforbund ønsker at sætte fokus på, hvor vigtig motion og sund kost er for vejen til en bedre livskvalitet og et sundere liv, og derfor skal Livsstilsklubberne ikke kun tilbyde voksne overvægtige en kur, men en decideret livsstilsændring. Der arbejdes efter "hjælp til selvhjælpsmodellen". Livsstilsklubberne er også et tilbud til personer, som har prøvet en af landets mange slankeskoler, selvhjælpsgrupper mv. samt for mennesker, som skal stabilisere vægten og derfor har brug for et netværk at støtte sig til. På www.dfif.dk kan du finde yderligere information. Motion på recept Der er efterhånden mange amter, der tilbyder motion på recept. Det er den praktiserende læge, der udskriver recepten, der skal "indløses" i et motionstilbud i en begrænset periode. De fleste steder er der en egenbetaling, der typisk ligger på mellem 500-700 kr. for et tre måneders forløb. Motion i håndkøb eller Motion på anfordring er begreber, hvor der er tale om henvisning til eksisterende tilbud i idrætsforeninger eller motionscentre, men hvor man kan få vejledning af en motionsrådgiver, der hjælper med at finde frem til en motionsform, der passer til den enkelte. Motivationsgrupper Diabetesforeningens Motivationsgrupper for type 2 diabetikere er endnu et tilbud, der gennem de sidste 5 år har bredt sig til store dele af landet. På side 39 og i artiklen "Den svære øvelse at ændre livsstil" i sidste nummer af Diabetes (6/2005) kan du læse mere om dette populære tilbud til diabetikere 10 Diabetes 1 2006 Diabetes 1 2006 11
tema: sund livsstil Klø på det er ikke umuligt! Louise Hjøllund Kristiansen er 22 år og ved at uddanne sig til pædagog. Hun har kæmpet med vægten siden teenageårene og fortæller bl.a. om, hvordan det er når vægten trods alle anstengelserne ikke rykker sig. Tekst / Louise Hjøllund Kristiansen Foto / Birgitte Rødkær Jeg tror ikke jeg er alene med problemet om at føle, at jeg bærer rundt på lidt flere kilo, end jeg gerne vil. Hvor mange kender ikke følelsen af, at man står i en tøjbutik og prøver nogle virkelig smarte bukser, og tænker: Hvis jeg bare var lidt smallere. Eller når man træder op på vægten derhjemme eller til sin diabeteskontrol og gruer for tallet, der viser sig i displayet. Jeg har i hvert fald prøvet det flere gange, og jeg er træt af det. Da jeg vendte hjem fra mit livs rejse i Australien, havde jeg fået meget med hjem i bagagen. Jeg havde haft det bedste år i mit liv, men samtidig havde jeg slæbt ti ekstra kilo med hjem kilo, som jeg virkelig godt kunne have været foruden. Jeg var fast besluttet på, at dem skulle jeg af med igen og det kunne ikke gå for hurtigt. Jeg fik fat et par stave, da stavgang var blevet et kæmpehit i Danmark, mens jeg havde været væk. Jeg meldte mig ind i et motionscenter igen og var virkelig indstillet på, at tallet i displayet på vægten bare skulle nedad. Da min livsstil i Australien havde været meget anderledes (læs: 12 Diabetes 1 2006 usund) fra den, jeg var vant til, ville jeg genfinde min "gamle" livsstil igen, som kombineret med motion gerne skulle få min vægt ned igen. Så jeg tog kampen op. Der gik l-an-g tid, hvor vægten ikke rykkede sig. På et tidspunkt var jeg ved at miste modet. Men heldigvis valgte jeg at fortsætte, og så begyndte der at ske noget. Langsomt begyndte jeg at tabe mig. Jeg tabte mig 7-8 kilo. Det var en skøn følelse at stille sig op på vægten, og se at tallet i displayet blive mindre. (Det er vigtigt at huske på, at man ikke skal veje sig selv hver dag noget jeg godt kunne have tendens til. Det er bedre blot at veje sig én gang om ugen. Jeg valgte en fast ugedag, hvor jeg vejede mig om morgenen). Følelsen af igen at kunne passe nogle bukser, som var blevet for små er også fantastisk. Jeg følte, at det gik godt, lige indtil jeg kom ind i en periode, hvor vægten overhovedet ikke rykkede sig. Selvom jeg gjorde som hidtil, var tallet det samme hver gang, jeg steg op på vægten. Jeg begyndte at blive frustreret og irriteret over, at der intet skete. I disse perioder er det vigtigt at huske på, at der vil komme en tid, hvor der ikke sker det store med vægten. Hvis man er forberedt på det, ikke mister modet og giver op. Det er vigtigt, at man fortsætter, for man vil komme til at opleve gode resultater igen. Det kræver bare lidt tålmodighed. I øjeblikket er jeg i en af de perioder. Min vægt har stået stille i en længere periode nu. Lidt for meget god julemad og julehygge har gjort, at jeg har indtaget flere kalorier end jeg normalt gør, og det betyder, at der er mere, der skal forbrændes i motionscentret. Men her i starten af det nye år skulle vægten gerne begynde at rykke sig nedad igen. Det er klart mit nytårsforsæt, og det vil jeg holde! Så til alle jer, som sidder med det samme nytårsforsæt som jeg, vil jeg bare sige: Klø på. Det kan til tider være vanskeligt at nå sit mål, og det er ikke noget, der sker natten over, men det er ikke umuligt! Find en form for motion, som du holder af, for så er det nemmere at komme af sted. Så frem med motivationen og held og lykke! Mere information Læs også artiklen "Nu satser Louise på sund mad og motion" i Diabetes 5, oktober 2004. Skridttællere er hittet hos nordjyske diabetikere Mere end 2,3 millioner skridt har ni nordjyder travet på fem uger som led i diabetesundervisningen på Sygehus Vendsyssel i Frederikshavn Tekst / Judith Hiort-Lorenzen, Enheden for Sundhedsfremme og Forebyggelse, Sygehus Vendsyssel Hjørring De tænker sjov motion ind i undervisningen af type 2 diabetikere. Tre engagerede sygeplejersker fra diabetesteamet på Sygehus Vendsyssel i Frederikshavn har inddraget både folkedans og stavgang i undervisningen. Dansen var populær, men der er blufærdige nordjyder, som mener, at "de æ flow" at gå med stave. Derimod er det blevet populært at gå med en fiks, lille skridttæller. Konkurrence giver succes Det er nu ikke det fikse, der motiverer, men mere det at konkurrere både med sig selv og med de andre på holdet. Og det at forandringerne med hensyn til blodsukker, vægt og livvidde kan ses sort på hvidt. Deltagerne bliver ved begyndelsen af kurset vejet og målt om livet, deres BMI (Body Mass Index) bliver regnet ud, og deres HbA1c noteret. Siden bliver tallene kontrolleret og sammenlignet. Kursisterne får udleveret et skema, hvor de noterer dagens Mere information på nettet Rygestop: Diabetesforeningen: www.diabetes.dk/wm2138 Sundhedsstyrelsen: www.sst.dk/forebyggelse/ Alkohol_narkotika_og_tobak/ Tobak.aspx Kræftens bekæmpelse: www.cancer.dk/tobak/index.asp antal skridt, målet for den kommende dag samt blodsukre før og efter gåturene. Dermed bliver effekten af motionen meget synlig. Foruden de synlige og målbare resultater styrker gåturene selvtilliden og giver øget velvære. Foreløbig har ni personer deltaget i projektet med skridttællerne. "Skridttælleren er blevet min følgesvend den tages på sammen med tøjet," siger en af deltagerne. Succesen og rekorderne fra efterårets modulkursus er til at få øje på: En enkelt person nåede op på 24.300 skridt på en enkelt dag. Den, der tabte mest, tabte 4,4 kilo og en anden syv cm om livet. Endnu en gevinst var, at fasteblodsukkeret faldt hos de fleste hos en enkelt fra 8,5-10 mmol til 6,7-9,0 mmol. Flere gode idéer Kurset varer i seks uger. Deltagerne kommer én gang om ugen i tre timer for at blive bedre til at Hjerteforeningen: www.hjerteforeningen.dk/sw627. asp?lsearchdataid=154005 Netværket Nej til passiv rygning: www.nejtilpassivrygning.dk Vægttab: www.sst.dk/forebyggelse/ Mad_og_motion/Overvaegt. aspx?lang=da mestre deres sygdom. De møder professionelle undervisere såsom en læge, en sygeplejerske, en socialrådgiver og en fodterapeut. Men i Frederikshavn får de også besøg af et ægtepar, der har lagt livsstilen om på grund af type 2 diabetes. Parret fortæller levende om oplevelserne og fremviser jeans fra "før og nu," og deltagerne i undervisningen kan nikke genkendende til op- og nedture, nederlag og sejre Mere information Hvis du vil vide mere, så kan du kontakte diabetesambulatoriet på tlf. 9922 5571. Samlet resultat for fem uger med skridttæller 2.310.555 skridt 1.617 kilometer Vægttab (seks personer): 14,7 kilo Tab i livvidde (seks personer): 19 cm Fald i fasteblodsukkeret (de fleste) www.diabetes.dk/wm2001 Motion/fysisk aktivitet: www.diabetes.dk/wm944 www.sst.dk/forebyggelse/ Mad_og_motion/Fysisk_aktivitet. aspx?lang=da Diabetes 1 2006 13