Rapport: Test af fremtidens patientstue, Nyt OUH.

Rapport: Test af fremtidens patientstue, Nyt OUH. Projektejer: Projektorganisationen for Nyt OUH Projektudfører: G10 Oktober 2010. 1

Indholdsfortegnelse 1.0. Baggrund for projektet side 3 2.0. Problemformulering.side 3 3.0. Konklusion.. side 3 4.0. Metode side 4 4.1. Præsentation af projektdeltagere. side 4 4.2. Argumentation for valg af metoder.side 4 5.0. Præsentation af empiri side 9 5.1. Funktionalitetskrav til fremtidens patientstue og badeværelse... side 9 5.2. Præsentation af den mest ideelle patientstue på 18m 2... side 13 5.3. Præsentation af det mest ideelle badeværelse på 9m 2 side 17 5.4. Test af 8 workflow i den ideelle patientstue og badeværelse Fokus på muligheder og dilemmaer... side 17 6.0. Opsamling... side 24 Litteraturliste Bilag 1. Program for workshops vedrørende Fremtidens patientstue/ bad og toilet. En væsentlig forudsætning for kvaliteten af behandling og helbredelse. Nyt OUH Bilag 2. Skitsetegninger for Fremtidens patientstue, Nyt OUH. 2

1.0. Baggrund for projektet Projektorganisationen for Nyt OUH har gennem længere tid arbejdet med at beskrive fremtidens patientstue inkl. eget bad og toilet. Parallelt hermed har Regeringens Ekspertpanel udstukket arealstandarder som er retningsvisende for sygehusbyggeri. Således vil fremtidens patientstue på Nyt OUH være på 35m 2 netto, inkl. birum. Heraf fordeler 18m 2 sig på patientstuen og 9m 2 på bad og toilet. De resterende 8m 2 allokeres til birum. Fremtidens patientstue er, sammen med andre standardrum, væsentlige at kvalificere i planlægningen af Nyt OUH. Ikke mindst er det vigtigt at sikre, at de funktionaliteter som patientstuen skal kunne bære i fremtiden, kan løftes indenfor de udstukne kvadratmeter. Derfor har Projektorganisationen for Nyt OUH i samarbejde med G10, Center for Brugerfokuseret Innovation indgået et samarbejde om at teste disse arealstandarder i forhold til de funktionaliteter som fremtidens patientstue skal kunne bære. Brugerinvolvering har været centralt i denne sammenhæng og derfor har klinikere med forskellige faglige baggrunde, deltaget i workshop sene og i test af mock-up af fremtidens patientstue på Nyt OUH. 2.0. Problemformulering Kan de funktionaliteter som fremtidens patientstue med eget bad og toilet skal kunne bære, løftes indenfor de af Ekspertudvalget udstukne arealstandarder? Hvorledes skal fremtidens patientstue bad designes og indrettes for at tilgodese de fremtidige funktionaliteter man forventer at have til stuen? 3.0. Konklusion Det kan overordnet konkluderes, at fremtidens patientstue på Nyt OUH kan bære de funktionaliteter, som er påkrævet, indenfor den udstukne arealstandard på 35m 2 netto. Dette dog under en række forudsætninger som implementering af just in time levering, digitalisering og implementering af ny teknologi som eksempelvis den intelligente seng og anvendelse af robotteknologi til bortskaffelse af affald. Ligeledes vil fremtidens patientstue rejse en række udfordringer i forhold til design, idet inventaret skal udvikles og designes med sans for æstetik såvel som funktionalitet. I meget få situationer er der påpeget pladsmangel på patientstuen. Arbejdsgruppen har bidraget til produktion af en tegning som illustrerer et oplæg til fremtidens patientstue på Nyt OUH. 3

4.0. Metode 4.1. Præsentation af projektdeltagere Den overordnede metode tager afsæt i brugerinddragelse. Derfor har Projektorganisationen for Nyt OUH inviteret repræsentanter fra OUH, som gennem deres kliniske arbejde, og som brugere af patientstuen, har en viden og erfaring, som er væsentligt i forhold til at teste rammerne for fremtidens patientstue. Projektdeltagerne i arbejdsgruppen repræsenterer forskellige kliniske specialer og faggrupper. Således har der deltaget repræsentanter fra plejepersonalet, hygiejneorganisationen, Facility Management, servicemedarbejdere, arbejdsmiljø, samt studerende og undervisere fra sygeplejerskeuddannelsen.. Fra Nyt OUH deltog projektkonsulent Lisbeth Thisted Andersen. Projektet har ligeledes inkluderet arkitektbistand fra Arkitektfirmaet C. F. Møller A/S, her har på skift deltaget arkitekt Maj Pallisgaard Bie og arkitekt Dorte Sibast. Projektet er planlagt, afholdt og afrapporteret af Innovation facilitator Stine Justi, G10 Center for brugerfokuseret innovation. Opbygning af mock-up er foretaget af centerets Alt i en håndværker og ide mand Beat Salzmann. Han og centerets Crosspoint navigator Carina Lykke Johannessen har forestået foto og videooptagelserne. 4.2. Argumentation for valg af metoder Brugerinddragelse handler som udgangspunkt om at bringe brugerne i en kreativ lærende situation. Per- Erik Ellestrøm definerer læringstyper/ niveau, som angivet i nedenstående skema. 1 Læringssituation Reproduktiv (1) Produktiv (metodestyret) Produktiv (problemstyret) Kreativ (4) (2) (3) Opgave givet givet givet Ikke givet Metode givet givet Ikke givet Ikke givet Resultat givet Ikke givet Ikke givet Ikke givet 1 Kilde: Per Erik Ellestrøm ( 1996): Rutin och refleksion. 4

I dette projekt er læringssituationen problemstyret, hvilket betyder at metode og resultat ikke er givet. Her vælges metoder indenfor brugerinddragelse med henblik på at kunne belyse problemformuleringen bedst mulig. I projekter indenfor brugerinddragelse søges at skabe en stemning af fest. Tidligere måtte projektlederen til tider svinge pisken for at nå i mål med projektet indenfor de estimerede rammer. Den svenske projektledelsesveteran Torbjørn Wenell beskriver fremtidens projektledelse, fra pisk til fest med fire bogstaver. FEST. Frihed: Den enkelte skal kunne tage et ansvar, det handler om at sætte medarbejdernes kompetencer og kreativitet fri. Enkelthed: Projekter skal gennemføres vha. enkle modeller og overordnede milepælsplaner. Målet er ikke komplicerede systemer. Småt og godt: Opdel projekter i mindre delprojekter, som hurtigt kan færdiggøres. Tillid og team: Uddelegerer og udnyt den dynamik, der er i projektgruppen. De fire områder har været udgangspunktet for projektet, som har forløbet over fire gange to timers workshop i september og oktober 2010. 1. workshop: Brainstorm på funktionaliteter i fremtidens patientstue. Edward de Bonos tænkehatte blev brugt som værktøj, m.h.p. at tænke ud af egen hat, at formulere og præsentere egne tanker. 5

2. workshop: Øvelse på gulv er ikke kun for gymnaster. Workshopdeltagerne skulle i fællesskab finde den mest funktionelle form på patientstuen på 18 netto m 2. og placere tilhørende badeværelse på 9m 2 i relation til stuen. Værktøjerne var to tov, der var bundet sammen til to cirkler på henholdsvis 18 og 9m 2. Fodboldkegler blev anvendt til markering af døre og vinduer. Papkasser symboliserede møbler m.m. Den endelige stue og badeværelsets form blev skabt efter fire seancer, hvor deltagere fik forskellige roller og skulle designe og indrette stuen. Rollerne var: 1. patient. 2. pårørende. 3. sundhedsfaglig medarbejder. 4. servicemedarbejder. 6

3. og 4. workshop: Test af full mock- up af patientstue og badeværelse. Forskellige aktiviteter på patientstuen blev gennemspillet i mock-upen af forskellige deltagere. De øvrige deltagere var observatører og noterede på stickers muligheder og dilemmaer som de fremstod af de gennemspillede aktiviteter. Fotos og video blev anvendt som dokumentation. Efter hver workshop modtog projektdeltagerne et kort referat samt fotos og tegninger af workshoppens resultat. Denne tilbagemelding var vigtig, idet den kunne bidrage til at fastholde motivationen og fastholdelsen til projektet. Samtidig kunne de deltagere, som ikke havde mulighed for at møde op hver gang, holde sig opdateret på processen. 7

Det fulde program inklusivt formål og resultater for de enkelte workshops kan ses i bilag 1. Nedenstående figur viser tidsforløbet af workshops. Øverst opgaver, nederst metode. Funktionalitets krav bestemmes Design af Patientstue og bad Test af design og funktionaliteter Brainstorm v.h.a. Edward de Bono,s tænkehatte. 2 grupper. Alt noteres på flipover. Data systematiseres efterfølgende. 4 grupper med Forskelligt perspektiv designer v.h.a. tov og papkasser. Øvrige giver feedback. Workflow, f.eks. hjertestop gennemspilles i full mock- up. Deltagere diskuterer muligheder og dilemmaer. Foto. Video. Workflow,f.eks. m obilisering til bad, gennemspilles i full mock- up. Deltagere diskuterer muligheder og dilemmaer. Foto. Video. 8

5.0. Præsentation af empiri Først præsenteres data fra brainstorm på fremtidens patientstues funktionaliteter. Disse er kategoriseret indenfor de fire områder: patient og pårørende, hygiejne, patientsikkerhed, arbejdsmiljø. (Afsnit 4.1.1.) Herefter empiri fra seancen, hvor de fire forskellige perspektiver: Fra henholdsvis de pårørende, patienten, servicemedarbejderne og de sundhedsfaglige indrettede stue. (Afsnit 4.1.2.) Herefter følger afsnit, hvor den ideelle stue præsenteres med ord, billeder og tegninger. (Afsnit 4.2.) Efterfulgt af samme beskrivelsesform af bad. ( Afsnit 4.3) Testresultaterne præsenteres herefter ved gennemgang af muligheder og dilemmaer af de 7 testseancer. ( Afsnit 4.4.1 4.4.7) 5.1. Funktionalitetskrav til fremtidens patientstue og badeværelse. 1. Patient og pårørende: Inventar og hjælpemidler indenfor rækkevidde. Virke som et hjem, rumme patient, pårørende, personale. Fremstå venlig og ikke klinisk. Materialer skal være bløde og varme at berører. Design, form funktion efter patientens ønske. Trådløs kommunikation./ netadgang Information via skærme/ elektronisk medie. Kommunikation via skærme, virtuel 2D og 3D. Individuelle valg af udsmykning Visuel kontakt på kaldesystem, psykisk tryghed. Mulighed for at følge livet på gangen Teknologien skal understøtte egenomsorgen. God Akustik Mulighed for at kunne gå rundt, mobilisering på stuen og badeværelset. Mulighed for virtuel træning Spisemiljø i og udenfor sengen. Køleskab Godt dagslys Fransk altan, udsigt til grønne områder fra sengen, gerne mulighed for at komme ud. Intelligent seng, evt. integreret hvilestol. 9

Interaktivt sengebord: Opfylde behov ved bespisning, medicinering, patientsikkerhed (må ikke kunne komme i klemme til skade ved f. eks. demente) Religiøse forhold: Plads til at bede, transmission af gudstjenester, alter. Fleksibilitet og mobilitet hos alt inventar. Familie, pårørende plads, liggemulighed ved overnatning. Mulighed for socialt samvær med andre patienter, mulighed for at åbne mellem stuer. Robotvaskemaskine? Justerbar vask, toilet. 2. Hygiejne: Væghængt toilet Panelstøvsuger Rengøringsvenlig og skridsikker gulvbelægning. Skal kunne tåle desinfektion Alle overflader skal kunne tørres af med vand og sæbe Stuen indrettes så ting ikke skal ligge fremme, men er ryddelig og dermed let at rengøre. Selvrensende overflader 3. Patientsikkerhed: Brugervenligt trådløst kommunikationsværktøj GPS navigering i bygningen Medicinboks Mulighed for overvågning kommunikation med andre sundhedsfaglige og andre patientstuer. 4. Arbejdsmiljø: Oplevelsen af masser af plads Individuelt depot i stuen, leveres evt. gennem væggen via robot. Affald skaffes væk via stuen, skal ikke med ud på gangene. Loftslift, skal kunne køre til badeværelse Bad kunne omdannes til anden funktion? Vægge skal kunne gøres delvis transparente 10

Ilt og sug gemt i væg, trækkes frem ved behov Skydelåger Frisk luft, god ventilation, indeklima Belysning skal kunne ændres afhængig af hvilke aktiviteter der foregår på stuen Sundhedsfaglig arbejdsstation, skal måske bare kunne kastes op på en væg, her adgang til journaler og retningslinjer Telekommunikation Integrerede sæbesystemer Håndvask Slusesystemer til snavsetøj og affald Gennemstiksskab til stue fra gang Identifikation i form af fingerføler ved indgang, til identifikation Dropstativer integreret i seng/ luft/væg. Mulighed for tilkobling af undersøgelsesudstyr Tilkaldesystem til kontaktperson, med billede. Der skal være god plads omkring sengen. Der skal være plads til at flere sundhedsfaglige kan agere samtidig, f.eks. ved hjertestop, bedside undervisning m.m. Følgende blev efterspurgt i de respektive 4 grupper: De pårørende efterspurgte ophold, spise og sovemulighed på stuen i tæt fysisk kontakt til deres indlagte ven eller familie. Mulighed for kommunikation med omverdenen, netadgang m.m. Sikring af at deres indlagte familiemedlem kunne føle det sociale liv udenfor stuen, når de ikke selv var til stede, samt at personalet kunne kikke ind til deres indlagte familiemedlem, hvis der var behov. Rolleforventning: Oplevelsen af at være en ressource i forhold til den indlagte, føle sig velkommen. Patienterne efterspurgte tryghed, at rummet var overskueligt, at man kunne opnå socialt samvær med andre og følge med i livet på gangen, føle sig set af personalet. Udkik til grønne områder, lys og luft. Frisk luft via altandør. Mulighed for at trække sig væk og være sig selv, personlig integritet. Let tilgængelighed til inventar og seng. 11

Kommunikation med personale enkelt og overskueligt, gerne visuel kommunikation med egen sygeplejerske. Nem og trådløs adgang til egne data(journal) og netadgang/ TV på stor skærm forenden af sengen. Servicemedarbejderne efterspurgte væghængte og selvrengørende toiletter, indbyggede skabe, rengøringsvenlige overflader, plads til at vende med den selvkørende seng. Varmekilde/ radiator let at justere op og ned samt rengøre. De sundhedsfaglige efterspurgte overskuelighed, det skal være let at komme til patienten fra begge sider. Det betyder inventaret skal kunne skubbes/ rulles væk fra patienten og kunne klappes ind i skab/ væg, hvis det ikke er i anvendelse. Så lidt så muligt skal være på gulvet. Plads til teknisk udstyr tæt ved patienten, mulighed for plads til mobilisering og plads til mobiliserings hjælpemidler. Hensigtsmæssigt med sundhedsfaglig zone lige indenfor døren og en patient/ pårørende zone i modsatte side. Mulighed for at bortskaffe affald og snavset sengelinned på stuen. Teknisk levering af utensilier, patient tøj medicin m.m. efter elektronisk bestilling. Arbejdsstation med adgang til journaler, retningslinjer, supervision m.m. 12

5.2. Præsentation af den mest ideelle patientstue på 18m 2 Patientstuen med tilhørende bad er skitseret som arbejdsgruppen har designet og indrettet den. På væggen lige indenfor døren placeres håndvask og to særskilte skabe. Begge skabe kan tilgås fra både gang og stue. Skabene kan udskiftes efter behov ved hjælp af robot fra gangen, således at der elektronisk kan bestilles just in time levering af de artikler og remedier, der er behov for til den enkelte patient. Skabet ved siden af vasken har en højde på ca. 100cm. Skabet skal kunne fungere som bordplade og på denne og på væggen bagved skal den sundhedsfaglige kunne tilgå elektronisk information og dokumentation. Skabet ind mod hjørnet skal indeholde et klapbord og sejl til lift. I væg partiet over vasken kan et område skifte mellem at være transparent og ikke transparent. Hermed kan pt. og personale have mulighed for at se til hinanden uden at døren står åben. Se tegning nedenfor. 13

Væggen ind til bad indeholder mulighed for bortskaffelse af affald og urent tøj/ sengetøj, enten som en skakt eller som en lukket beholder, der kan tømmes fra gangen af robot. Ud til badet er placeret en todelt skydedør. På væggen overfor sengen er der på mulighed for at patienten kan se TV, være på nettet og se journalresultater. Arealet på denne væg er ikke så stort som arbejsgruppen kunne ønske. En del af vægarealet er brugt til et indbygget mobilt vægskab til patientens og de pårørendes tøj og ejendele. Skabet kan trækkes ud i patientstuen og dermed også fungere som en slags rumdeler. Skabet kan ligeledes tilgås fra badeværelset med skydelåge ved siden af vasken. På sidste del af væggen placeres en høj hylde til blomster og billeder samt lavt placeret klap-ud hylde til en bog og en kop kaffe. 14

På patientens venstre side ønskes et stort glasparti således der er god mulighed for at få frisk luft og kikke ud og følge døgn, årstid og vejr skiftet. Vinduespartiet har en fransk altandør inkl. fransk altan og en pårørende sofa, der kan klappes ud og anvendes til overnatning af pårørende. Over sofaen er således et stort vindue. 15

I væggen hvor sengegavlen står op imod skal der på sengens venstre side designes et bord, der kan klappes ud fra væggen. Bordet skal være to delt og have runde hjørner. Der skal kunne indstilles to niveauer af de to dele af bordet. Hensigten er at bordet både skal være et sofabord/ spisebord til pårørende og et sengebord til patienten. På den anden side af sengen vil der ligeledes være brug for at der kan klappes et mindre bord ud til patienten, idet en del patienter grundet deres sygdom og handicap har brug for af skifte side eller have begge borde oppe. Bag sengen er der ligeledes behov for adgang til ilt sug og atmosfærisk luft, der peges her på en løsning hvor dette foldes, klappes ud fra væggen ved behov. Ved hovedgærdet vil der ligeledes skulle være plads til drop, kunstig ernæring, monitor til måling af vitale parametre som BT, puls, saturation og temperatur. Mulighed for bortskaffelse af kanyler og medicinaffald skal ligeledes placeres ved hovedgærdet. 16

5.3. Præsentation af det mest ideelle badeværelse på 9m 2 Rummet er designet rektangulært med bruseområde ved bagvæggen. Tanken er hermed at holde vandsprøjt væk fra dør til patientstuen. På højre væg placeres toilettet. Affaldsbortskaffelsesområdet sikrer en lille niche således at toilettet ikke ses fra gang eller seng. Toilettet skal være væghængt og selvrensende. På væggen overfor toilettet placeres håndvasken, denne skal være mobil således den kan trækkes over til toilettet, hvorved der kan vaskes hænder mens man sidder ned. Dør mellem stue og bad skal være en skydedør, kan eventuelt være todelt, idet dette kræver mindre plads i væggen. I stedet for en traditionel badestol ønskes en stol med stå funktion, som støtter og giver hjælp til balance og nedsat kraft i benene. Afskærmning for brusebad kan eventuelt komme ned fra loftet. ( det er voldsomt koldt at tage brusebad uden fysisk afgrænsning f.eks. i form af et forhæng.). Bruseforhæng er uhygiejnisk, hvorfor der med fordel kan udvikles en slags skærm, der kan rengøres korrekt. Der skal være adgang til udtræksskabet, patientens toiletsager og tøj, fra badeværelset Ingen åbne hylder. 5.4. Test af 8 workflow i den ideelle patientstue og badeværelse. Fokus på muligheder og dilemmaer. 5.4.1. Workflow 1: Hjertestop på stuen. Får patienten hjertestop i sengen er der tilstrækkelig fysisk plads omkring sengen til at genoplivning og tilstedeværelse af 6 sundhedsfaglige kan agere som ved hjertestopsprocedure anno 2010. Hjertestop i stol eller på badeværelset vil som i dag kræve, at man lægger patienten ned på gulvet. Muligheder: Hjertestopsalarm på stuen. Alarmen kan udløse at sengen bliver flad og dermed klar til genoplivning, hjertepakke på visse stuer, hjertestarter på stuen, udstyr let tilgængeligt. Dilemmaer: Pårørende seng skal kunne klappes op/ væk hurtigt. Alle møbler/ hjælpemidler omkring sengen skal være på hjul, således de hurtigt kan skubbes væk i en akut situation. 17

5.4.2. Workflow 2: Mobilisering af patient ved hjælp af rollator med to hjælpere. Rundt om seng og ud til bad og toilet. Muligheder: Nye mobiliseringshjælpemidler med flere funktioner ønskes udviklet. Disse må fysisk ikke fylde mere end en rollator gør i dag, i fald den skal kunne anvendes på patientstuen. Dilemmaer: For at alle tre personer kan bevæge sig frit rundt omkring sengen kræver det at sengen drejes fra den ene til den anden side under mobiliseringen rundt om sengen. Døråbningen til badet på 110cm giver kun adgang for to personer til at passere samtidig, hvilket betyder, at den ene hjælper får en uhensigtsmæssig arbejdsstilling. Er døråbningen helt op til væggen til den ene side som i vores models venstre side, skal patienten drejes til højre side efter indtræden i badeværelset for at give plads til hjælper to på hans venstre side. Er en eller flere af de tre personer str. XL eller derover giver dette pladsproblemer primært på stuen. Når rollator eller andre hjælpemidler ikke er i anvendelse vil de ofte være i vejen for andre aktiviteter og arbejdsgruppen vurderer, at sådanne hjælpemidler ofte må henstilles på badeværelset, hvilket er uhensigtsmæssigt i forhold til tilgængeligheden. 18

5.4.3. Workflow 3: Skift mellem to senge. Er pårørendesengen slået ud med en brede på 1meter, vil der kun være 74cm på hver side af de to senge der står ved siden af hinanden. Denne udregning beror på en forventning om at fremtidens senge vil være 20cm længere nemlig 240cm og 10cm bredere end nu nemlig 110cm. På billedet er anvendt nutidige normale senge. 19

Muligheder: Fremtidens patientstue er udstyret med intelligente multifunktionelle senge. Sådanne senge kan eksempelvis fungere som trykaflastende, give massage og indtage form som en god lænestol (således patienten ikke skal forflyttes til lænestol og således denne ikke optager plads på stuen), Man kan muligvis tale til sengen, og den kan muligvis måle vitale værdier som åndedræt, puls og temperatur. Dilemmaer: Skal patienten forflyttes fra en seng til en anden, hvilket jævnligt sker, kræver det at pårørendesengen er klappet sammen til sofa. Derudover kræver det, at den første seng trækkes over til siden for at gøre plads til den nye seng, samt at sengen trækkes ud fra endevæggen for at gøre plads til, at en hjælper kan stå og styre patientens hoved og pude. Forflytningen kan således lige akkurat finde sted, men der bliver kun knapt en meter på hver side til hjælperne at arbejde på. Den nye seng trækkes herefter helt op til bagvæggen, hvorefter den første seng kan passere med 37cm på hver side mod henholdsvis nye seng og væg ind mod bad. 20

Alternativt kan visse patienter liftes op, mens sengen skiftes. Det er dog lang fra alle der vil synes om denne forflytningsmåde eller være fysisk i stand til at kunne liftes. 5.4.4. Workflow 4: Undersøgelse og behandling på stuen. Mindre undersøgelser og behandling kan fysisk finde sted på stuen uden problemer. Muligheder: Man forventer i fremtiden at flere kliniske aktiviteter som undersøgelser og behandling vil foregå på patientens egen stue frem for at patienten skal flyttes rundt i hospitalet. Dette øger patientsikkerheden og sparer ressourcer til transport. Dilemmaer: Skal der foretages undersøgelser / indgreb på stuen der kræver fuld kirurgisk vask, vil dette kun være muligt dersom kirurgen kan vaske sig et sted udenfor stuen og derefter gå til stuen. Denne arbejdsgang virker ikke hensigtsmæssig på et normalt sengeafsnit. Skal der anvendes stort apparatur på stuen vil dette kræve flytning af patienssengen. 5.4.5. Workflow 5: Spisesituation med pårørende på stuen. Der ønskes i fremtiden at gives bedre mulighed for at pårørende kan være hos patienten under indlæggelse. Under workflow 5 testes under hvilke omstændigheder to pårørende kan spise sammen med patienten, således at de oplever at sidde ved det samme bord. For at dette kan lykkedes skal der udvikles et bord som nævnt under muligheder. 21

Muligheder: Ved siden af patientens seng på venstre side skal udvikles et bord det klappes ud fra væggen. Bordet skal være multifunktionelt og således kunne være: Sengebord, spisebord til pårørende, højt og lavt, alt sammen på samme tid. Bordet skal således være to eller tredelt og have runde hjørner og kunne indstilles i flere niveauer. Dilemmaer: En væsentlig stor gruppe af patienter (apopleksi, sclerose, lammelser, brud og operationer i arme og skuldre) har behov for at kunne have sengebordet på sin højre side eller skiftevis at have bordet ved henholdsvis højre og venstre side. Placering af sengebord på højre side af sengen giver en del fysiske pladsproblemer, idet den sundhedsfaglige zone i rummet indenfor døren vil hermed blive meget lille, såfremt der også skal være pårørende på stuen. 5.4.6. Workflow 6: Arbejdsstation, stuen som arbejdsplads/ konsultation på stuen. Konsultation indeholdende undervisning af såvel patient som studerende rummes udmærket på stuen. Muligheder: Som tidligere nævnt er stuen indrettet med en sundhedsfaglig zone i første del af stuen. Et indskydnings skab med just in time levering i køkkenbordshøjde kan i fremtiden danne udgangspunkt for den elektroniske arbejdsplads til den sundhedsfaglige. I fremtiden forventes alle medarbejdere at bære sit eget elektroniske medie, hvorfra den enkelte i alle rum kan kaste elektronisk skærmbillede op på væggen og tastatur på alle vandrette flader. Her kan læge og 22

sygeplejerske læse og dokumentere pleje og behandling i patientens journal. Ønsker personalet at vise undersøgelsessvar eller røntgenbilleder kan dette kastes op på væggen ved sengefodenden. Dilemmaer: Der er kun mulighed for at én sundhedsfaglig kan dokumentere ad gangen, og denne står da med ryggen til patienten. 5.4.7. Workflow 7: Patientstuen som det private rum, pårørende på stuen. Ved at tildele alle patienter enestue skabes der som udgangspunkt god mulighed for at kunne tilgodese privatlivets integritet. Samvær med pårørende er således fundamentalt forbedret i forhold til nutidig indretning. Muligheder: I fremtiden forventes at de pårørende vil være mere på hospitalet hos patienten. Brugerne har derfor anbefalet at indrette stuen med en pårørende zone bagerst i stuen. Ved at udvikle/ designe en pårørende sofa, der kan klappes ud til en seng gives god mulighed for samvær og tryghed. Dilemmaer: Ingen. 23

6. Opsamling Udgangspunktet for projektet var følgende: Hvorledes skal fremtidens patientstue på 18m 2 med tilhørende 9m 2 bad designes og indrettes for at tilgodese de fremtidige funktionaliteter brugergruppen forventer at have til stuen? Hvilke muligheder og dilemmaer kan brugergruppen gennem disse fire workshops identificere? Arbejdsgruppen har designet og behovsdefineret funktionaliteter med udgangspunkt i mennesket (patient, pårørende, medarbejdere) som beskrevet i Vision Nyt OUH. Designet er i rapporten præsenteret med konkrete mål og arkitekttegninger. Under processen har tegningerne dannet udgangspunkt for opbygning af prototyper af stue og bad såkaldt full scale mock-up. Mock upén er herefter testet for forskellige workflow. De forskellige workflow har belyst hvilke muligheder og dilemmaer den opbyggede stuen har. Brugerne fandt det gennem hele processen svært at tænke ind i fremtiden. Hvilke behandlings og pleje muligheder har vi om 10 år? Fylder teknikken mere eller mindre? Gruppen har dog peget på mange gode fremtidige designforslag og den konkrete test har taget udgangspunkt i at disse var udviklet. Fremtidige designmuligheder der bør fremhæves: Just in time levering i indbyggede skabe, hvor indmaden kan skiftes ved hjælp af robot efter behov. Parti i væg ud mod omverden, gang skal kunne skifte mellem transparens og ikke transparens. Mulighed for visuel kommunikation og dialog mellem patient og personale udenfor stuen. Bortskaffelse af affald og vasketøj i kasse eller skakt fra såvel stue som bad. Fravælges skakt til tøj og affald, skal dette kunne bortkøres daglig af robot via adgang fra gang. Udtræksskab til patient og pårørendes tøj og ejendele kan tilgås fra både stue og bad, samt fungere som rumdeler. Stort vinduesparti med fransk altandør med mulighed for frisk luft og udsyn til grønt område. Pårørendesofa, der kan klappes ud til seng. Indbygget bord i væg med flere funktioner og niveauer: Sengebord og pårørendebord. 24

Overordnet har stuen kunnet rumme de workflow gruppen har testet. Det har dog krævet at der flere gange skal flyttes rundt på inventar og apparatur for at bestemte aktiviteter kan finde sted. Dette kræver tid og kan reducere patientsikkerheden, idet fokus flyttes fra den primære kerneopgave til planlægning og flytning af remedier. Særlige dilemmaer der bør nævnes: Er patient og eller personale str. XL eller derover giver dette pladsproblemer ved mobilisering på stuen. Når rollator eller andre hjælpemidler ikke er i anvendelse vil de ofte være i vejen for andre aktiviteter og gruppen vurderer den ofte må henstilles på badeværelset, hvilket er uhensigtsmæssigt i forhold til tilgængeligheden. Skal patienten forflyttes fra en seng til en anden, hvilket jævnligt sker, kræver det at pårørende sengen er klappet sammen til sofa. Derudover kræver det, at den første seng trækkes over til siden for at gøre plads til den nye seng, samt ud fra bagvæggen således en person kan stå her og løfte og styre patientens hoved og pude. Forflytningen kan således lige akkurat finde sted, men der bliver kun knapt en meter på hver side til hjælperne at arbejde på. Den nye seng trækkes herefter helt op til bagvæggen, hvorefter den første seng kan passere med 37cm på hver side mod henholdsvis væg og nye seng. Spisesituationer med flere end to pårørende vil ikke være muligt og bespisning af pårørende kræver udvikling af nyt multifunktionelt bord, som samtidig skal være patientens sengebord. Mange patienter har brug for at kunne have sengebord ved begge sider af sengen. Placering af sengebord på højre side af sengen giver en del fysiske pladsproblemer. Den sundhedsfaglige zone i rummet indenfor døren vil hermed blive meget lille, såfremt der også skal være pårørende på stuen, idet sengen da er trukket mere over mod udgangen. Dilemmaer ved alle aktiviteter/ workflow er, at der er placeret ting på det hjælpeudstyr (borde osv), der er til stede på stuen: Det bliver et generelt dilemma at så mange ting skal flyttes frem og tilbage for at forskellige aktiviteter kan finde sted. Det ideelle ville være, at man på fremtidens sengestue havde så god plads, at det var unødvendigt med omorganisering af udstyr på sengestuen ved aktive handlinger omkring patienten. 25

Litteraturliste: Arealstandarder belyst ved hjælp af principskitser rapportering. Nyt OUH Bygherrerådgiver. 3. maj 2010. Funktionsprogram for fremtidens sengeafsnit på nyt OUH. Nyt OUH Bygherrerådgiver. 26. november 2009. Notat: Vision for Nyt OUH. Sundhedsområdet. Journal nr. 08/14984. Attrup, Mette, John Ryding Olsson (2008): Power i projekter og portefølje 2 udgave. Juristog Økonomforbundets Forlag Krogstrup, Hanne Kathrine ( 2007):Evalueringsmodeller, 2. udgave. Academica. Ellestrøm, Per-Erik. (2007): Livslångt lærende. Bono, Edward De (1999.) Six Thinking Hats. 26

Bilag 1. Program for workshops Fremtidens patientstue/ bad og toilet. - En væsentlig forudsætning for kvaliteten af behandling og helbredelse. Formål: - At efterprøve og teste den af Ekspertudvalget fastlagte arealstandard på 35 m 2 netto inkl. birum. 1. workshop 17. august, 2010 kl. 13.00-15.00 Formål. Opnå fælles forståelsesramme af hvad en patientstue med bad og toilet fysisk er, samt hvilke aktiviteter der skal foregå. 1. bud på stue og bads grundplan, sammenhæng og adgang af personer og lys/ luft. Proces, værktøj. Udgangspunktet er Visionsgrundlag for nyt OUH, rapport om areal størrelser, rapporter fra de tværgående arbejdsgrupper. Alle har læst det udsendte oplæg fra innovationscenteret. Velkomst og præsentation af centeret og deltagere. Brainstorm på aktiviteter på stue/ bad v.h.a. Edward de Bono s tænkehatte. Anvendes ved senere test. Praktisk øvelse med tov og kegler. Forskellige interesser og dilemmaer noteres og fotograferes. Emne for øvelse: Form på stue og bad. Ansvar, roller. Stine( IC) 2 : Styrer og fastholder dagens proces. Carina ( IC): Noterer interesser og dilemmaer. Beat ( IC): Foto og hjælpemidler. 2 IC = Innovation centeret, NO = Nyt OUH 27

Lisbeth ( NO): Sikre fastholdelse af vision for nyt OUH. Deltagere: Bidrager med faglighed og engagement. Mål/ resultater. Alle deltagere har en ensartet opfattelse af processens indhold og formål. Data til 1. bud på grundplan er indsamlet. Produkt. Skriftligt sammendrag af stuens aktiviteter (bruges til planlægning af test) Skriftligt sammendrag af interesser og dilemmaer i forhold til form af stue og bad, samt placering af døre og vinduer m.m. Fotos af den fysiske proces. Indhold/ data afleveres til arkitekt m.h.p. 3D model. Skriftlig evaluering af dagen til deltagere og deres eventuelle stedfortrædere. 2. workshop 7. september 2010, kl. 13.00-15.00 Formål. Test af 1. transparente letvægts mock up. 4 prototyper på indretning indikeres. Proces, værktøj. Ansvar, roller. Mål/ resultater. Anbefalinger til indretning af den ideelle patientstue med 4 fokusområder: Produkt. Patientsikkerhed Arbejdsmiljø Hygiejne Patient og pårørende behov. 3. workshop 21. september 2010, kl. 13.00-15.30 Formål. Proces, værktøj. 28

Ansvar, roller. Mål/ resultater. Produkt. 4. workshop 29. september 2010, kl. 13.00-15.00 Formål. Proces, værktøj. Ansvar, roller. Mål/ resultater. Produkt. 29