Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN 6 3.0 DET FYSISKE UNDERVISNINGSMILJØ 8 3.1 FLEMMING EFTERSKOLES FYSISKE RAMMER 8 3.2 MULIGHEDERNE MED COMPUTER 10 4.0 DET FAGLIGE UNDERVISNINGSMILJØ 11 4.1 DEN FAGLIGE STIMULERING PÅ FLEMMING EFTERSKOLE 11 4.2 FLEMMING EFTERSKOLE VS. DEN TIDLIGERE SKOLE 14 5.0 KONKLUSION 17 1
1.0 Indledning I denne rapport vil der sættes fokus på de svar, som er afgivet i undervisningsmiljøundersøgelsen for Flemming Efterskole i 2013. Rapporten vil specielt sætte fokus på de problemstillinger og mulige forbedringer, som undersøgelsen har draget frem. Problemstillinger, der kunne være til gavn for lærerkollegiet og ledelsen på skolen i den fremtidige forbedring af såvel det faglige, sociale som fysiske undervisningsmiljø for eleverne. Rapporten tager udgangspunkt i 180 besvarede spørgeskemaer, der kun er besvaret af elever fra 2012-2013 årgangen, men resultaterne vil løbende blive sammenlignet med resultatet fra undersøgelsen fra 2010. Konklusionerne, som er foretaget bør dog drages med forsigtighed, da de kun er baseret på en enkelt årgang, der kan falde udenfor normen. Alt andet lige må det med rimelighed kunne antages, at elevmassen fra år til år på den enkelte skole er rimelig kontinuerlig og derfor også er tilnærmelsesvis repræsentativ for tidligere og efterfølgende årgange. Analysen af de afgivne svar vil i denne rapport sætte fokus på tre områder indenfor undervisningsmiljøet; det sociale, det fysiske og det faglige. Hvor det sociale beskriver elevernes sociale velbefindende på skolen, herunder graden af mobning. Det fysiske beskriver de fysiske rammer, som lokaler og lignende, der danner rammen for elevernes læring, mens det faglige sætter fokus på undervisningsniveauet generelt og derunder bl.a. lærernes faglige kvalifikationer. Tre områder, som tilsammen giver et helhedsbillede af undervisningsmiljøet på skolen. 2.0 Det sociale undervisningsmiljø I det følgende afsnit vil der fokuseres på den del af spørgeskemaet, som omhandler elevernes sociale undervisningsmiljø herunder mobning. Derudover vil der i dette afsnit ses på forholdet mellem lærer og elever samt lærernes/skolens evne til at tackle sociale problemer og konflikter. 2.1 Mobning Graden af mobning på Flemming Efterskole må generelt siges, at være forholdsvis lav. Spørger man eleverne hvor mange, der har oplevet mobning på skolen, svarer 87,6 % af de adspurgte nej, mens 12,4 % svarer ja til, at de er blevet mobbet på Flemming Efterskole. Der er dermed 18 elever på skolen, der i nogen grad føler sig mobbet på skolen, heraf er det for 14 elevers tilfælde kun sket en enkelt eller to gange, mens der for 4 personers vedkommende sker 1-2 gange om måneden. Ca. hver 8. elev på skolen føler sig i nogen grad udsat for mobning, hvilket er en fremgang i forhold til sidste undersøgelse, hvor det var hver 7. elev. 2
Tabel 2.1.1 Hvor ofte er du blevet mobbet i skolen? Hvis man ser på kønsfordelingen på de elever, der bliver mobbet danner der sig ikke et entydigt billede af, om det primært er piger eller drenge, som bliver mobbet. 86,1% af pigerne svarer nej til om de er blevet mobbet, mens 89,4% af drengene svarer nej. Spørger man de elever, som er blevet mobbet viser samme mønster sig, at antallet af drenge og piger er det samme - 13,9 % af pigerne føler sig mobbet, mens 10,6 % af drengene føler, at de er ofre for mobning. Det svarer konkret til, at 11 piger og 7 drenge føler sig mobbet på skolen. Et forhold, der kunne være medvirkende til at forklare denne mobning kunne være, at eleverne, der mobber ikke ved, at skolen har regler, der forbyder mobning. 63,4 % af eleverne svarer, at Flemming efterskole har regler mod mobning, mens 36,6 % af eleverne enten svarer nej eller ved ikke til, om skolen har regler mod mobning. Det er en klar forbedring i forhold til 2010- undersøgelsen, hvor kun 51 % af eleverne vidste, at skolen havde regler mod mobning, mens 49 % af eleverne svarede nej eller ved ikke. Der kan ikke umiddelbart findes en sammenhæng mellem elevernes manglende kendskab til reglerne og om de mobber, hvorfor det med rimelighed må kunne antages, at mobning ikke skyldes elevernes manglende kendskab til reglerne om mobning. Skal man forsøge at tegne en profil af en typisk mobber på Flemming tegner der sig et meget 3
differentieret billede alt efter om det er en dreng eller en pige, der er mobbeoffer. Er det en pige, der er offer for mobning, vil den typiske mobber være en dreng fra samme årgang, men fra en anden klasse end ens egen eller fra flere forskellige klasser. Er mobbeofret derimod en dreng vil mobberen typisk være en gruppe af drenge fra ens egen klasse eller fra flere forskellige klasser. Ser man bort fra mobbeofrets køn er det langt overvejende drenge, der mobber. Hvor det i 2008, var udpræget piger, der mobbede piger og drenge, der mobbede drenge, er det samme ikke tilfældet i dag. Drenge mobber stadig primært drenge, men når mobbeofret er en pige er det mere fragmenteret. Ofrene for mobning svarer, at de mobbes af en dreng eller en gruppe af drenge i ¾ af tilfældene, mens det kun udelukkende er piger, der mobber i 1/10 af tilfældene. 2.2 Lærer/elev-forholdet Et andet aspekt af det sociale undervisningsmiljø på en skole er forholdet mellem lærer og elev. I forhold til det ovenstående emne, mobning, viser det sig, at 87,7 % af eleverne mener, at lærerne af og til eller ofte griber ind overfor mobning, mens 12,3 % af eleverne svarer, at lærerne aldrig eller sjældent griber ind overfor mobning. 87,7 % må generelt siges at være rigtigt højt, og det vil dermed være uberettiget at klandre lærerne for den mobning, der trods alt foregår. Tabel 2.2.1 Griber lærerne ind i forhold til mobning Ser man på hvilke elever det er, der mener, at lærerne ikke griber ind overfor mobning, viser det at 87,6 % af de elever, som ikke bliver mobbet mener, at lærerne ofte eller af og til griber ind overfor 4
mobning. Ser man på andelen af de elever, der har oplevet mobning, tegner der sig samme billede. Blandt de elever, der har oplevet mobning 1-2 gange svarer 92,3 %, at lærerne ofte eller af og til griber ind overfor mobning, mens det er lidt lavere for de elever, der bliver mobbet 2-3 gange om måneden, hvor ingen af de adspurgte mener, at lærerne ofte griber ind og kun 75 % mener, at lærerne af og til griber ind overfor mobning. Jo mere udsat man er for mobning, des mindre positiv er man overfor lærernes indgriben. Ser man på andelen af elever, der svarer, at lærerne ofte griber ind, mener 46,9 % af de elever, der ikke bliver mobbet, at det er tilfældet, mens henholdsvis 38,5 % af de elever, der bliver mobbet 1-2 gange og ingen af dem, der flere gange om måneden mobbes mener det samme. Der kan dermed ses en tendens til, at jo mere man bliver mobbet, des mindre positiv er man overfor lærernes rolle i forhold til at forhindre mobning. Helt konkret er det 2 af de elever, der har oplevet mobning, som er direkte utilfredse med lærernes indgriben overfor den mobning, der foregår. Ser man på elevernes tilfredshed med lærerne, svarer 91,8 % af de adspurgte, at de er glade for deres lærere, mens 8,2 % svarer, at de ikke er glade for deres lærere. En betydelig stigning i forhold til sidste undersøgelse, hvor 81 % svarede, at de var glade for deres lærere. Samme positive udvikling i forhold til sidste undersøgelse gør sig gældende i forhold til de andre aspekter, der vedrører forholdet mellem lærere og elever. 73,2 % af de adspurgte føler, at lærerne skaber en god stemning i klassen mod 70,2 % ved 2010 undersøgelsen. 23,1 % føler sig forfulgt af lærere, hvoraf 7 % er meget enige. Tabel 2.2.2 Føler du dig forfulgt af en eller flere lærere? 5
Det er dog en procentsats, der skal læses med varsomhed, da 86,2 % af eleverne i samme åndedrag svarer, ar de føler sig retfærdigt behandlet af lærerne. Det må med rimelighed kunne antages, at man ikke føler sig retfærdig behandlet, hvis man virkelig føler sig forfulgt. En tendens, der går igen fra 2008-undersøgelsen. Derudover svarer 92,4 % af eleverne, at de er enige i, at lærerne hjælper, når de har problemer, her er kun 7,6 % uenige i dette, hvor det kun er 0,7 % svarende til en elev, der direkte er meget uenig. En klar forbedring i forhold til undersøgelsen i 2010, hvor 87,5 % var enige i at lærerne hjælper eleverne, når de har problemer. Tabel 2.2.3 Lærere hjælper, når man har problemer 2.3 Elevernes sociale velbefindende på skolen I forhold til elevernes sociale velbefindende på skolen, deres forhold til andre elever, om de føler sig trygge osv., tegner der sig en generel udpræget tilfredshed blandt Flemming Efterskoles elever. 15,9 % af eleverne svarer, at de ofte eller af og til føler sig alene i skolen, hvoraf de 2,1 % mener de ofte føler sig alene svarende til 3 elever. Derimod svarer hele 84,1 %, at de kun sjældent eller aldrig føler sig alene i skolen. 6
Tabel 2.3.1 Føler du dig nogensinde alene i skolen? Spørger man eleverne om hvorvidt de føler sig holdt udenfor i skolen og er med til at holde andre udenfor svarer 2,8 % at de ofte føler sig holdt udenfor, mens 14,7 % siger, at de af og til føler sig holdt udenfor. 17,5 % af eleverne svarer dermed, at de ofte eller af og til føler sig holdt udenfor, mens hele 82,5 % svarer, at de aldrig eller sjældent føler sig holdt udenfor, hvoraf over halvdelen 53,8%- svarer, at de aldrig føler sig holdt udenfor. Tabel 2.3.2 Føler sig holdt udenfor i skolen 7
Modsat svarer 10,6 % af eleverne, at de ofte eller af og til er med til at holde andre udenfor. 84,7 % svarer, at de aldrig eller sjældent er med til at holde andre udenfor. Ser man på elevernes sociale velbefindende, når de er i klasserne tegner, det samme billede sig. 95,2 % af eleverne svarer at de er lidt eller meget enige i, at de har det godt sammen i klassen, mens kun 4,8 % svarer, at de er lidt eller meget uenige i, at de har det godt i klassen, hvoraf kun 1,4 % er meget uenige. Ligeledes føler langt hovedparten af eleverne, at deres klassekammerater kan lide dem, som de er. 95,1 % af de adspurgte svarer, at de er lidt eller meget enige i, at deres klassekammerater kan lide dem, som de er. Her er det igen kun 1,4 %, der direkte er meget uenige i, at deres klassekammerater kan lide dem, som de er svarende til 2 elever. I forhold til 2010-undersøgelsen er der dermed sket en stigning i elevernes sociale velbefindende på skolen, hvis man ser på om de føler sig holdt udenfor i skolen. Et billede, som bliver yderligere bekræftet af at 79,2 % af eleverne svarer, at de ofte eller af og til føler sig trygge i skolen, mens kun 20,8 % af eleverne svarer, at de sjældent eller aldrig føler sig trygge i skolen. lever. 3.0 Det fysiske undervisningsmiljø I dette afsnit vil fokus være det fysiske undervisningsmiljø, som danner rammen om det miljø, som eleverne skal lære i. Der vil specielt fokuseres på elevernes vurdering af de faciliteter, som skolen tilbyder. 3.1 Flemming Efterskoles fysiske rammer Ser man på elevernes tilfredshed med de fysiske rammer, der omgiver dem i dagligdagen, tegner der sig et meget positivt billede af Flemming efterskole. 93,8 % af de adspurgte elever svarer, at de er meget eller lidt enige i, at der bliver gjort godt rent på skolen, hvoraf de 69,7 % er meget enige. Det er en klar forbedring i forhold til forrige undersøgelse, hvor også 93,8 % af eleverne var enige i, at der blev gjort godt rent på skolen, men her var kun 51,6 % meget enige i udsagnet. I forlængelse deraf svarer 87,6 % at toiletterne er pæne og rene, og 79 %, at der altid er sæbe, håndklæder og toiletpapir på toiletterne. Igen en forbedring i forhold til 2010-undersøgelsen, hvor det kun var henholdsvis 86,1 % og 66,7 % af de adspurgte elever, der var enige i udsagnet. Når noget går i stykker på skolen mener langt hovedparten af eleverne ligeledes, at skolen reagerer hurtigt på det og får det repareret. 90,9 % af eleverne svarer, at de er enige i, at tingene hurtigt bliver repareret, når de går i stykker, hvor over halvdelen af eleverne 58 % svarer meget enig. 8
En skole som Flemming efterskole, der i høj grad slår sig op på at være en efterskole, hvor gymnastik og idræt fylder meget på skemaet er det vigtigt, at eleverne er tilfredse med de fysiske rammer, som skolen tilbyder. Hvilket i høj grad må siges at være tilfældet, 100% af de adspurgte elever svarer, at de er enige i, at skolen tilbyder nogle gode rum til idræt hvoraf 97,2 % er meget enige i udsagnet. Tabel 3.1.1 Vi har nogle gode rum til idræt Ser man på det mere boglige undervisningsmiljø på skolen tegner samme billede sig. Der kan generelt spores en meget høj tilfredshed blandt skolens elever med de fysiske omgivelser, de skal lære i. 85,6 % af eleverne er enige i, at der generelt er god plads i klasselokalerne, hvoraf næsten halvdelen 47,9 % er meget enige i udsagnet. Når eleverne bliver spurgt om, hvordan indretningen af klasselokalerne fungerer, er en stor del af eleverne ligeledes meget tilfredse. 94,5 % af eleverne svarer, at de mener, indretningen fungerer godt, mens over halvdelen af eleverne 54,1 % er meget enige i udsagnet, en klar forbedring i forhold til 2008-undersøgelsen, hvor kun 75 % var enige deri. 94,5 % af eleverne er enige i, at de kan se, hvad der sker på tavlen i timerne, 99,3 % er enige i at der er lys nok til at læse og skrive og 97,9 % er enige i, at de kan høre, hvad der bliver sagt i timerne. Der er ligeledes her sket forbedringer på alle tre parametre i forhold til 2008-undersøgelsen fra henholdsvis 75 %, 96 % og 96 %. Eneste område, hvor eleverne er kritiske i forhold til det fysiske undervisningsmiljø i klasserne er stolene. 57,9 % af eleverne er uenige i, at de sidder godt på 9
stolene i klasserne, mens 42,1 % er enige deri. Heraf er 23,4 % af eleverne meget uenige i, at de sidder godt på stolene. En forværring i forhold til 2010-undersøgelsen, hvor lige over halvdelen af de studerende mente, at man sidder godt på stolene i klassen. Tabel 3.1.2 Vi sidder godt på stolene Tilfredsheden blandt eleverne med skolens fysiske rammer går igen i deres holdninger til det fysiske indeklima på skolen. 77,8 % af de adspurgte elever svarer, at det aldrig eller sjældent trækker fra vinduer på skolen, 71,6 % er uenige i, at det er for varmt i klassen, hvorimod 57,5 % er enige i, at det ofte eller af og til er for koldt på skolen. Ca. 1/3 af eleverne mener, at man ofte eller af og til falder over tasker og andre ting, der ligger og flyder på gulvet, og det generelt lugter meget i klassen og andre steder på skolen. Det må altså med rimelighed kunne konstateres, at der blandt eleverne på Flemming efterskole kan spores en rimelig stor tilfredshed med de fysiske rammer på skolen. 3.2 Mulighederne med computer Eleverne på Flemming efterskole har alle deres egen bærbare computer med, hvilket også afspejler sig i elevernes besvarelse omkring mulighederne med en computer i undervisningen. 98,6 % af eleverne svarer, at de er enige i, at man kan komme til en computer på skolen, når man har brug for det. Heraf er 97,2 % af de adspurgte elever meget enige i udsagnet. 30,1 % af eleverne er enige i, at vinduer eller lys ofte spejler sig i skærmen og gør det svært at se hvad der står. Når man sidder lang tid foran en computer er det vigtigt, at man sidder i en position, hvor man ikke overbelaster arme, 10
ryg eller øjne. 80,6 % af eleverne er enige i, at der er ca. en armslængde mellem skærmen og øjnene, og 87,9 % er enige i, at der er plads foran tastaturet til at støtte underarmene. Tabel 3.2.1 Når vi arbejder ved en PC er der plads foran computeren til støtte af underarme Derimod er det kun 10,1 % af eleverne, der er enige i at stolen, som de sidder på kan justeres, så den passer individuelt til dem. I og med alle eleverne er udstyret med en bærbar computer i timerne, burde særligt afstanden mellem skærmen og øjnene og pladsen til at støtte underarmene være sikret, da man sagtens kan flytte en bærbar, så den passer til den enkelte elev. 4.0 Det faglige undervisningsmiljø I dette sidste afsnit vil analysen omhandle elevernes vurdering af det faglige undervisningsniveau på Flemming efterskole, heriblandt i sammenligning med elevernes tidligere skole. 4.1 Den faglige stimulering på Flemming Efterskole Ser man nærmere på den faglige stimulering på skolen tegner, der sig generelt et positivt billede af elevernes tilfredshed dermed. 91,8 % af eleverne svarer, at de er glade for deres lærere, hvoraf 30,1 % er meget enige. 73,2 % svarer, at lærerne skaber en god stemning, hvoraf 17,6 % er meget enige. 80,8 % svarer, at de er enige i at de lærer meget i skolen, mens kun 3,4 % hellere vil gå på en anden skole. Der er altså generelt meget stor tilfredshed med lærerne og læringen på Flemming. 11
Tabel 4.1.1 Jeg synes, jeg lærer meget i skolen Ser man nærmere på selve undervisningsformen og undervisningen, som den foregår nu, tegner der sig et lidt andet og knapt så positivt billede. Godt nok siger 91,7 % af eleverne, at de er enige i at de har lyst til at lære, hvoraf 54,5 % af de adspurgte er meget enige deri, men 65,7 % af eleverne svarer derimod, at de keder sig i timerne, og heraf er 10,5 % meget enige i udsagnet. Det er dog en forbedring i forhold til 2010-undersøgelsen, hvor hele 77,1 % af eleverne var enige, at de kedede sig i timerne. Tabel 4.1.2 Jeg keder mig i timerne 12
Eleverne svarer generelt positivt, når det kommer til spørgsmål vedrørende lærerne på Flemming efterskole. 82,6 % af eleverne mener, at lærerne i undervisningen opfordrer eleverne til at komme frem med egne synspunkter, hvoraf 32,6 % er meget enige i udsagnet. Omvendt svarer 23,2 % af eleverne at de føler sig forfulgt af en eller flere lærere, hvoraf 7% af eleverne er meget enige deri. Der er dog kun 15,8 % af eleverne, der svarer, at de er uenige i at lærerne behandler dem retfærdigt, hvoraf 3 % er meget uenige i at de bliver retfærdigt behandlet af lærerne. Tabel 4.1.3 Jeg føler mig forfulgt af en eller flere af mine lærere Det må med rimelighed kunne antages, at man ikke både kan føle sig forfulgt af en eller flere af lærerne og samtidig føle sig retfærdigt behandlet af samme gruppe. Sammenligner man de spørgsmål er der en negativ korrelation mellem de to spørgsmål i 35 % af tilfældene. Dermed kan godt 1/3 af de elever, der føler sig uretfærdigt behandlet forklares med at de føler sig forfulgt af en eller flere lærere. Ser man nærmere på de krav lærerne stiller til eleverne, svarer 25,7 %, at lærerne stiller for store krav til eleverne, hvoraf 4,9 % er meget enige. Omvendt svarer næsten lige så mange 26,9 % af eleverne, at lærerne stiller for små krav til eleverne, hvoraf 0,7 % er meget enige. I forhold til 2008- undersøgelsen er der her tale om en forværring i forhold til elevernes opfattelse af de krav lærerne stiller. I 2008 svarede 14,5 % at lærerne stillede for store krav, og 23,5 % at lærerne stillede for små krav. Eleverne er generelt positive overfor inddragelsen af eleverne i undervisningen. 68,8 % af eleverne er enige i at lærerne lytter til forslag til emner i undervisningen fra eleverne, og 63,6 % er enige i, at eleverne føler, at de kan være med til at bestemme, hvordan der skal arbejdes i timerne. 13
Tabel 4.1.4 Lærerne lytter til forslag til undervisningen Eleverne føler dermed, at de har en høj grad af indflydelse på undervisningsformen på Flemming. Den høje tilfredshed med lærernes indsats afspejler sig også i elevernes vurdering af lærernes villighed til at hjælpe dem, når de har problemer. 92,4 % af eleverne svarer, at lærerne hjælper en, når man har problemer, hvoraf 48,3 % er meget enige deri. Når man spørger eleverne på Flemming, hvilken undervisningsform de foretrækker, er der flest, som foretrækker projekter i et fag, efterfulgt af undervisning fra læreren alene, og gruppearbejde som den tredje mest foretrukne undervisningsform. I undervisningsmiljøundersøgelsen fra 2010 var undervisning fra læreren alene den klart mest foretrukne undervisningsform, men den er i dag forvist til andenpladsen til fordel for projektarbejde. 4.2 Flemming Efterskole vs. den tidligere skole Ser man overordnet set på elevernes bedømmelse af Flemming Efterskole versus den tidligere skole, er eleverne overordnet set mere tilfredse med Flemming Efterskole end deres tidligere skole. Ser man først på det fysiske undervisningsmiljø svarer 89,2 % af eleverne, at de er enige i, at lokalerne på Flemming Efterskole er mere indbydende og lyse end på deres tidligere skole. Omvendt svarer godt 25 % af eleverne, at der er mere larm og unødvendig snak i timerne på Flemming end på deres tidligere skole. 14
Tabel 4.2.1 Der er mere larm og unødvendig snak på Flemming end på min gamle skole I forhold til det sociale undervisningsmiljø tegner der sig ligeledes et positivt billede af elevernes opfattelse af Flemming efterskole i forhold til deres tidligere skole. Kun 5,6 % af eleverne svarer, at de er enige i, at der er mere mobning blandt eleverne på Flemming sammenlignet med deres tidligere skole. Spørger man de elever, som bliver mobbet viser det sig, at kun 3 af de 16 elever, der bliver mobbet på Flemming, er enige i at der er mere mobning på Flemming end deres tidligere skole. I forhold til skolens evne til at løse konflikter og problemer mellem eleverne svarer 15,1 % af eleverne, at de er meget eller lidt enige i, at man på Flemming er dårligere til at løse problemer end man var på deres gamle skole. Til sammenligning svarer 83,6 % af eleverne, at de er meget eller lidt enige i, at man på Flemming efterskole er mere opmærksomme på at eleverne har det socialt godt på skolen. Der er dermed 16,4 % af elever, der er meget eller lidt uenige i, at man på Flemming er mere opmærksomme på, at eleverne har det socialt godt, end på den gamle skole. I forhold til at mobning alt andet lige må kunne betegnes som det primære sociale problem for elevernes sociale velbefindende, er det lidt underligt at kun 5,6 % af eleverne mener, at der er mere mobning mellem eleverne på Flemming efterskole end deres tidligere skole, mens næsten 3 gange så mange elever 16,4 % mener, at man på Flemming er mindre opmærksom på elevernes sociale velbefindende end på deres tidligere skole. Ser man nærmere på hvilke elever, der mener, at der er mere mobning på Flemming end på deres tidligere skole er kun ¼ af de elever, der bliver mobbet enige i, at der er mere mobning på Flemming end på deres tidligere skole. Hvorimod ¾ af de elever, der i dag bliver mobbet på Flemming mener der er mindre mobning på Flemming sammenlignet med deres tidligere skole. 15
Tabel 4.2.2 Man er dårligere til at løse konflikter og problemer mellem eleverne på Flemming end på min gamle skole Samme tendens går igen i forhold til det faglige undervisningsmiljø på skolen. Her er eleverne også overvejende positive overfor Flemming efterskole sammenlignet med deres tidligere skole. 74,8 % af eleverne svarer, at eleverne generelt er mere motiveret for at lære noget på Flemming end på deres tidligere skole. 19,4 % af eleverne svarer, at de er enige i at undervisningen på Flemming foregår på et lavere niveau end på deres tidligere skole. 77,7 % svarer at lærerne på Flemming er fagligt dygtigere end på deres tidligere skole og kun 22,9 % svarer, at de får mindre ud af timerne på Flemming end de gjorde på deres tidligere skole. Tabel 4.2.3 Lærerne på Flemming er fagligt dygtigere end lærerne på min gamle skole 16
Overordnet set er eleverne, sammenlignet med deres tidligere skole, mere tilfredse med undervisningsmiljøet, målt på de tre parametre, fagligt, socialt og fysisk undervisningsmiljø, på Flemming efterskole end på deres tidligere skole. 5.0 Konklusion I denne rapport har undervisningsmiljøet på skolen for 2013 været genstand for analyse, og overordnet set er eleverne meget tilfredse med undervisningsmiljøet både, når man måler på de sociale, fysiske og faglige faktorer. Der er oven i købet på alle tre parametre sket en forbedring på mange af variablerne i forhold til undersøgelsen i 2010. Undersøgelsen af det sociale undervisningsmiljø viste en forbedring i forhold til 2010- undersøgelsen, hvor det dengang var hver 7. Elev, der følte sig mobbet er det i dag hver 8. Hvor det i 2010, var udpræget piger, der mobbede piger og drenge, der mobbede drenge, er det samme ikke tilfældet i dag. Drenge mobber stadig primært drenge, men når mobbeofret er en pige er det mere fragmenteret. Drenge er i dag med til at mobbe i ¾ af tilfældene af mobning. Ser man på lærernes rolle i forhold til det sociale undervisningsmiljø er der generelt stor tilfredshed blandt eleverne med lærernes indsats. Der tegner sig dog en tendens til at jo mere man bliver mobbet, des mindre positiv er man overfor lærernes indgriben overfor mobning. I forhold til det fysiske undervisningsmiljø er der generelt også en meget stor tilfredshed blandt eleverne på skolen med såvel skolens faciliteter som den rengøring, der foregår på skolen. Særligt idrætsfaciliteterne er der igen i år stor tilfredshed med. Ser man nærmere på det faglige undervisningsmiljø tegner der sig igen et generelt positivt billede af den faglige stimulering på skolen. Eleverne har lyst til at lære, men over halvdelen af eleverne svarer stadig, at de keder sig i timerne, og der er sket en forværring i elevernes vurdering af de krav, som lærerne stiller til dem. Flere elever end i 2010 svarer, at lærerne stiller for store krav til dem ligesom flere også svarer, at lærerne stiller for små krav til dem. Udover denne forværring er der generelt en stor tilfredshed at spore blandt eleverne med lærernes engagement og elevernes mulighed for medbestemmelse i undervisningen. 17
Sammenligner eleverne deres tidligere skole med Flemming Efterskole er eleverne generelt mere tilfredse med Flemming Efterskole end deres tidligere skole, målt på både det sociale, fysiske og faglige undervisningsmiljø. Selv blandt de elever som bliver mobbet, er det kun 3 ud af 16 der svarer, at deres tidligere skole var bedre til at tackle mobning end Flemming Efterskole er. 18