Notat om behandling af høringssvar på forslaget til Strategi for Grøn mobilitet



Relaterede dokumenter
f f: fcykelpolitikken

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

CO2 regnskab for Furesø Kommunes virksomhed

REFERAT TEKNIK & FORSYNINGSUDVALGET

Notat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11.

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Odense Kommune. Susanne Ursula Larsen 205 Thomas Hjarup Andersen 211 Tonny Vest 216 Ulla Gudiksen Chambless 221

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Frederiksbergs borgere har nem adgang til en parkeringsplads nær deres egen bolig, og at dette gode er uden væsentlige udgifter for dem,

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet

Supercykelsti får flere pendlere i sadlen

Skolerunde Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november TSP

Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020

Cykelstiplan Indledning

ITS til prioritering af cyklister

Odense Bæredygtighedspris

Teknik- og Miljøforvaltningen

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN

Cykel klima test. Benchmarking. supported by

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Notat om lokalisering af Jerne station

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Bilag 3, Dialog med interessenter i forbindelse med udarbejdelse af indstilling

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

VVM for Vasevej. Referat for 2. borgermøde vedrørende projekt for Vasevej - Forslag til kommuneplantillæg 4 med VVM-Redegørelse

EU's borgmesteraftale om klima.

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

handlingsplan for cyklisme

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld Utryghed Stikrydsninger Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt?

Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Sagsnr

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Faktaark om trængselsudfordringen

Teknisk notat. Roskilde Kommune Evaluering af helleanlæg i Herringløse. Version 2 1 BAGGRUND OG FORMÅL

En bæredygtig transportplan for Danmark

Vejledning i udarbejdelse af politikker

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg

Træningspavilloner Vejledning til øvelser

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

Bilag 5 - Opsamling af lokaludvalgenes høringssvar og forvaltningens kommentarer

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

Plan. Hvidbog over høringssvar på Lokalplan 1035 Universitetssygehus Køge, Kommuneplantillæg nr. 4 med tilhørende VVMredegørelse

Manual til national. benchmarkingundersøgelse. Udarbejdet af: Louise Broe Sørensen, Rambøll & Sara Svenstrup, Herning Bibliotekerne

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune Version

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Det er sundt at cykle

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler:

Mobilitetsstrategi mod en bæredygtig kommune UDKAST

Københavns Miljøregnskab

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP

Politikker Handlinger Forventede resultater

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

INDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel-

BILAG 5-1. Vedtagelse af DN s holdning til: Ny midtjysk motorvej. Sagens kerne. Historik

Vedrørende egen driftundersøgelse om BR 19/07 cykelrute langs søerne

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Forord: Cyklistforbundet i Hvidovre fremsender hermed et notat om Hvidovre en Cykel-kommune til Agenda 2100 strategi & handlingsplan for

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Referat. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

Rejsekortet Udvikling i kundetilfredshed

Disse to tværgående temaer er ikke blot almindelige temaer i Strategien, men vil afspejles i alle de temaer den vil indeholde.

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen

Begge punkter har forvaltningen fundet nødvendige at tydeliggøre, for at omgåelse af ordningens formål kan undgås.

Smart City Aalborg. By- og Landskabsudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den Punkt

Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune

ARCHIMEDES projektet

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Høringssvar vedr. Københavns Kommunes Agenda 21-plan

Notatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på - Om Sydtrafik.

CYKELPOLITIK for første gang

Transkript:

Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Centrene for Drift og Teknik, By, Miljø og Erhverv, Sundhed og Kultur & Idræt, Dagtilbud og Skole Notat om behandling af høringssvar på forslaget til Strategi for Grøn mobilitet Furesø Kommunes forslag til strategi for grøn mobilitet energiplan har været i offentlig høring i perioden 14. december 2011 20. februar 2012. Der er indkommet høringssvar fra Foreningen Frie Fugle v. Jens Erik Larsen, Borgerforeningen for Bregnerødområdet v. Christel Hansen, Anna Bodil Hald, og Region Hovedstaden v. Direktør Joost Nielsen, og Ole Alsbjørn. Efter høringens afslutning er der indkommet endnu Høringssvar fra DN Furesø v. Alf Blume. Her er oversigt over de indkomne bemærkninger, samt kommentarer fra forvaltningen til de enkelte emner og indstilling om i hvilket omfang, der skal foretages ændringer i strategi for grøn mobilitet. 19. marts 2012 Dok.nr. 190-2012-52374 Sagsnr. 190-2010-23286 Center for By, Miljø og Erhverv Center for Drift og Teknik Stiager 2 3500 Værløse Tlf. 7235 4000 Sagsbehandler: Lene W. Hartmann

Nr. Afsender Høringssvar Forvaltningens kommentarer Forvaltningens indstilling 1 De frie Fugle v. Jens Erik Larsen 1.1. Har læst oplægget med interesse. Tak. 1.2. Efterlyser definition på klimaeffektive transportformer. Foreslår en halv side med baggrund og henvisninger til dokumentation om klimaforandringer, transportens andel af CO2-emissionen m.v. Der bør være mere om baggrunden om, hvor mange der pendler ind og ud af kommunen, hvordan de transporterer sig, 1.3. Spørger hvad det grønne mobilitetsråds kompetence er? 1.4.Foreslår at idéerne i kataloget bliver uddybet.. 1.5. Synes, der er for lidt i oplægget, der relaterer sig til Furesø Kommune Definition på grøn mobilitet og klimaeffektive transportformer indsættes. Der indarbejdes henvisninger til relevant dokumentation for transportens CO2-emission for Furesø Kommune. Der indarbejdes ikke data for trafiktællinger. Det er en fejl, at tekst om det grønne mobilitesråd ikke var blevet slettet alle steder i teksten. Omtalen slettes Det er hensigten at strategien skal være et overordnet dokument, hvor muligheder og idéer omtales kort. Ingen kommentarer Reference tilføjes tp.5 spalte 1, 2. afsnit. Beskivelse af klimaeffektiv transport og grøn mobilitet tilføjes p. 2. Sætning øverst s. 6 og 10 ændres Ingen ændring 2

2.6. Det skal være en vision, at der ikke er længere til skole end at børn kan cykle hver dag. Nr. Afsender Høringssvar Forvaltningens kommentarer Forvaltningens indstilling 2 Anna Bodil Hald 2.1 Fremhæver som vigtigt: Grøn mobilitet starter med at Ingen kommentarer børn bliver klare over, at de har ben. Grøn mobilitet starter med børnene. 2.5. Det er forældre der kører deres børn til skole, der skaber problemerne. Furesø kommune skal arbejde for, at børn ikke køres til skole. Furesø Kommune har etableret cykelbusordninger for mindre børn på flere skoler. Her følger større børn/forældre de mindre børn til skole på cykel. Ordningerne søges fremmet fra forvaltningens side til alle skoler i kom- munen. Der henvises til den igangværende debat om ny skolestruktur i Furesø Kommune. 2.7. Cykelstierne skal ryddes for sne før bilvejene. Vedligeholdelse og rydning af cykelstier prioriteres højt af Furesø Kommune. 2.8. Mindre børn undervises lokalt, mens børn i større klasser kan samles lokalt og følges til en centralskole. Kan frivilligcentret ikke levere cykelførere? Furesø Kommune deltager i alle børn cykler til skole. Furesø Kommune har endvidere cykelbusser for børn på 3 skoler, og ordningen søges udbygget. Der henvises i øvrigt til den igangværende debat om ny skolestruktur i Furesø Kommune 3 Borgerforeningen for Bregnerødområdet, Christel Hansen, 3.1. Mener, at det er fint, at strategien i høj grad baserer sig på cyklisme, men mener at en forudsætning herfor er, at der er en god og sikker infrastruktur. Ønskeligt, hvis strategien tog højde for de forbedringer omfattende stinet- Strategi for grøn mobilitet tager udgangspunkt i de allerede eksisterende planer. Furesø Kommune anser cyklisme og infrastruktur for cykler og gående som et af de væsentlige ind-. 3

4 Region Hovedstaden, Direktør Joost Nielsen tet, cykelfaciliteter og indsatserne overfor skolerne, som allerede er identificeret i Vej- og Trafikplan 2008 2012. 3.2. Ved ændringer i vejnettet bør der indbygges forskellige vandafledningssystemer til bortskaffelse af regnvand, så det ikke belaster kloaknettet, gerne ved hjælp af naturens egne teknologier 3.3. Furesø Kommune bør også deltage i pilotprojekter og andre forsøg som f.x. test en elbil, som kan bringe kommune på forkant af den teknologiske udvikling indenfor grøn mobilitet. 4.1. Regionen finder, at strategien bidrager til at opfylde målsætningerne i den regionale udviklingsplan og den kommende regionale klimastrategi lokalt 4.2. Det er vigtigt,a t en pendlerkommune som Jeres arbejder med at fremme bæredygtig transport som cykling, kollektiv transport, elbiler, samkørsel og delebiler til ganv for klima, miljø, sundhed og mobilitet. 4.3. Furesø Kommune ønsker at forstærke dialogen med borgerne og de lokale virksomheder med henblik på at fremme grøn mobilitet. Et bredt og involverende samarbejde er afgørende for at nedbringe ikke kun trængslen på vejene betragteligt, men også udledningen af drivhusgasser og partikler. 5 Ole Alsbjørn 5.1. Der etableres en forsøgsordning, hvor S- togsstrækningen mellem Farum og Hareskoven stationer satsområder. Strategien er en overordnet beskrivelse af indsatsområderne, hvor Vej- og Trafikplanen er konkret, og der vil være særlig fokus på den grønne mobilitet. Furesø Kommune er enig i synspunktet, og bemærker, at kommunen har udarbejdet en regnvandsstrategi, som kommunen arbejder målrettet på at implementere. Furesø Kommune er enig i synspunktet og deltager i flere projektgrupper, hvor der udarbejdes ansøgninger, bl.a. til cykelpuljen. Tak Ingen kommentarer. Ingen kommentarer. Rejsekortet er indført fra 2012 og kan i løbet af en årrække give oplysninger om forslagets 4

6 DN Furesø v. Alf Blume, formand. Cykelforhold bliver gratis for passagererne. 5.2.Det vurderes, at udgiften vil være beskeden og Furesø Kommune kan betale. 5.3. Det vil skabe sammenhængskraft i kommunen og fællesskabet vil blive synligt. 5.4. Det vil gavne handel, kultur, idræt, naturoplevelser og lokale arbejdspladser. 5.5. Det kan kaldes en omvendt betalingsring, der fremmer grøn transport Genfremsender opdaterede synspunkter fra det høringssvar, som blev fremsendt i forbindelse med høringen af Vej- og Trafikplan 2008 2012. Kommentarerne er opdelt i cykelforhold, bilhastigheder i byen og fodgængerfelter. 6.1. Cykelrute 31 forlægges fra Farum Midtpunkt til Frederiksborgvej. De hurtigkørende cykler skaber utryghed og fare. 6.2. Den østlige cykelsti langs Farum Midtpunkt på Frederiksborgvej opgraderes. 6.3. Flagalléerne i Farum sløjfes. De er til alvorlig fare for cyklister, fordi de står uventede mellem de niveau-fri overgange. 6.3. Cykler kan væsentligt nedbringe afhængighed af biler: Bredere cykelstier, garanti for rydning ved snefald, overdækkede cykelparkeringsmuligheder ved stationer, økonomiske konsekvenser. Forslaget kan herefter vurderes nærmere. DNs forslag er i høj grad konkrete forslag til udmøstningen af stratege for grøn mobilitet i Vej & Trafikplan 2012 2016. forslagene vil derfor indgå i det videre arbejde. Forslaget vil blive behandlet i den kommende Vej & Trafikplan 2012 2016 og vil indgå i det videre arbejde med Farum i udvikling, hvor der er fokus på sammenhænge i Farum. Nogle af idéerne er indarbejdet på p.10, i det omfang, at de ikke stod der allerede. Med hensyn til cykelop- 5

Bilhastigheder i byen Fodgængerfelter indkøb og institutioner, især til cykler med anhængere, bedre cykelopdragelse i skolerne, i den kommunale forvaltning og i virksomhederne 6.4. Bilhastighed på veje i byzone max. 50 km/t. På Farum Hovedgade 40 km/t. 6.5. På pladserne på (Farum Hovedgade) sættes hastigheden ned til 15 km/t og der skiltes med pladsens navn, forgængerområde og forsigtig gennemkørsel tilladt for motorkøretøjer. Fodgængerfelterne i pladsernes yderområder sløjfes, da alle trafikformer deler pladserne. 6.6. Der skiltes med 15 km/t før pladserne og opsættes fartsladrer. Kommunen iværksætter oplysningskampagne om trafikopførsel på pladserne 6.7. Frederiksborgvej smalles ind til to spor de steder, hvor der nu er fire spor, svingbaner opretholdes. I midterrabatten på Frederiksborgvej v. Kolle-Kolle, langs Farum Midtpunkt og ved Fiskebæk plantes der fartdæmpende buske. 6.8. Alle fodgængerfelter som ikke ligger i et lysreguleret kryds, afmærkes ens de mange forskellige udformninger gør, at bilister nemt overser de dårligst afmærkede felter. Fodgængerfelter bør alle have både belyste tavler og kraftigt ovenlys på selve feltet. dragelse i skolerne, se også 2.8. 6