FIRST LEGO League. Fyn 2012

FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget NXT Robokit Vi kommer fra Langeskov Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 2 jenter og 8 gutter. Vi representerer Langeskov Skole Type lag: Skolelag Lag nr: 7 Lagdeltakere: Andreas Pedersen Gutt 14 år 0 Michelle Jensen Jente 15 år 0 Christina Andersen Jente 14 år 0 Mohab Abdallah Gutt 13 år 0 Christoffer Pugholm Gutt 14 år 0 Quan Nguyen Gutt 15 år 1 Joachim Skovgaard Gutt 14 år 0 Simon Fredensborg Gutt 15 år 0 Mark Hansen Gutt 14 år 0 Simon Brandt Gutt 14 år 0

Vores løsning er en applikation til mobile enheder, som kan hjælpe de ældre med at udføre deres træningsøvelser i hjemmet. Ved hjælp af en tablet, smartphone el.lign. kan den ældre se videoer, hvor den ældre visuelt og mundtligt bliver vejledt i øvelserne. Applikationen har vi lavet ældrevenlig, med dette mener vi, at vi har gjort applikationen nemt anvendelig. Den har tydelige billeder, som illustrerer funktionen. Vi har sørget for, at der er lidt tekst i en stor størrelse, så den ældre ikke har besvær med at læse det. Applikationen indeholder en offline og online funktion. I offline funktionen kan den ældre se træningsvideoer. Derudover kan den ældre planlægge et skema evt. med hjælp fra læge og fysioterapeut. Skemaets funktion er at påminde den ældre med hensyn til medicin og træning. Onlinedelen består af peptalk, træningsvideoer, kontakt til læge eller fysioterapeut, resultatliste og skema. Peptalk-funktionen består i, at man skal kunne kontakte andre og motivere dem til at 1a Forskningsoppgaven Lagets valg av problemstilling i forbindelse med årets oppdrag: Forklar kort hvordan og hvorfor dere landet på problemstillingen dere har valgt. Lagets løsning på problemet som er valgt: Beskriv lagets idé og forklar kort hva som er nyskapende ved deres løsning, er den realiserbar, hvordan kom dere fram til akkurat denne løsningen og litt om hvilken betydning vil denne løsningen ha for samfunnet vårt. Fremtidens genoptræning Antallet af ældre stiger, ikke bare i Danmark men i hele verden, samtidig med at der kommer færre unge. For at gøre livet nemmere og bedre for de ældre og for at spare penge på ældreområdet, kommer der flere og flere innovative løsninger, som kan sætte skub i hjælpen til ældre. Når man bliver ældre, kan det også mærkes på kroppen. Knoglerne og musklerne bliver svagere, det samme gør immunforsvaret. Når immunforsvaret bliver svagere, bliver man også lettere syg. Vi fokuserer på sygdommen kaldet KOL, også kendt som rygerlunger, da det er en kronisk sygdom vores seniorpartner lider af. KOL udvikles hyppigst, fordi man har røget igennem længere tid. Men man kan også udvikle KOL uden at have røget. Symptomerne for KOL er hoste, åndenød og slim i luftvejene. Det der er sket er, at man har ødelagt alle eller de fleste alveoler i lungerne. Det er alveolerne, der sørger for, at vi får ilt i blodet. Derfor er det kritisk for ens udholdenhed, hvis man lider af KOL. KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Man kan bremse udviklingen af KOL, men KOL vil aldrig forsvinde- derfor er det en kronisk sygdom. Tendensen til at ryge har været faldende de seneste år. I 1970 røg hele 57 % af den danske befolkning. I dag ryger kun 23-24 % mens 18 % ryger hver dag. Mange ældre ryger eller har røget dagligt. Op mod 40 % dagligrygere får KOL. Rygningen gør én stærkt afhængig, og da man først i de seneste år har fundet fungerende alternativer til rygningen, har disse ældre måske allerede udviklet KOL. Ældre med KOL har svært ved at trække vejret. Men rygning er ikke den eneste årsag til KOL. Hele 20 % af KOL-patienterne på landets sygehuse har ikke røget. Dette skyldes i stedet for dårligt indeklima, arbejdsmiljø, genetiske forskelle og partikelforurening. KOL-patienter skal holde sig i form for, at kunne udnytte sin tilbageværende lungekapacitet på den bedst mulige måde. Hvis en KOL-patient skal hen til et ældrecenter for at træne, vil turen tage det meste, hvis ikke al, den ældres energi. Dette får den ældre ikke noget ud af, og samtidig er det meget demotiverende. Derfor vil det være en fordel for KOL-patienten at træne i sit eget hjem. Dette vil dog koste penge, da KOL-patienten så skal købe udstyr for at få den bedste træning. Men patienten kan som erstatning for udstyret bruge ting fra sit eget hjem, f.eks. øldåser eller mælkekartoner som håndvægte. I stort set alle tilfælde vil det hjælpe og motivere den ældre, hvis vedkommende kan lave træningen i sit hjem, og spares transport. Der er allerede online træningsprogrammer, der kan benyttes af KOL-patienter, dog er disse kun på prøvestadiet og afprøves kun i 4 kommuner nationalt, hvor Kerteminde Kommune er en af dem. Men der er et problem. Størstedelen af de ældre KOL-patienter bor i land- og yderkommuner, hvor der enten er dårlig eller slet ingen internetforbindelse. Dette gør, at træningsprogrammet, som de bruger, skal kunne fungere offline. Desuden er mange ældre ikke helt med på, hvordan den konstant udviklende teknologi virker. Derfor er det ekstremt vigtigt for os at vores løsning på problemet skal være let anvendelig og ældrevenlig. Det vil sige, at der ikke må være et forvirrende layout, ulæselig skrift/dårligt valg af skrifttype eller lignende ting, der kan gøre det svært for den ældre at benytte applikationen til fulde. Undersøgelser viser også, at der er en større procentdel, som laver øvelserne rigtigt, hvis det er via instruktionsvideoer i stedet for tekstinstruktioner. Problemstillinger: For at vi kunne finde vores løsning, blev vi nødt til at have nogle problemstillinger, her har vi, hvad vi nåede frem til kol patienter bruger for meget energi på at tage hen til ældrecentrerne man mister motivation, hvis man bruger energi på transport og andre unødvendige ting man føler sig mindre tryg på ældrecenteret end i sit eget hjem Vores Løsning

træne. Kontakt til læge eller fysioterapeut består i, at den ældre skal kunne kontakte fysioterapeut eller læge, så den sparer besværet med transporten. Vi forestiller os, at denne funktion skal kunne ske ved hjælp af Skype, Face Time eller lignende programmer. Gennem resultatlisten skal den ældre kunne se både sine egne og sine venners resultater. Men der skal selvfølgelig være mulighed for ikke at publicere ens resultater. Disse ting findes muligvis hver for sig, men vores løsning samler dem og gør det brugervenligt for de ældre. Vi har i tæt samarbejde med Kerteminde Kommune fundet øvelser, som de i kommunen til dagligt laver med de ældre. Vi har overført øvelserne som videoer til applikationen og kan derfor nemt vise den ældre, hvad den ældre skal gøre. Eftersom det er meget få ældre, der er udstyret med en tablet eller smartphone, forestiller vi os, at kommunen låner en tablet til den ældre (evt. med holder/støtte så den kan stå lidt som et tv). Tabletten skal have NXT Robokit applikation præ-installeret, så den ældre behøver meget lidt eller slet ingen undervisning for at kunne gå i gang med at bruge applikationen. Det er selvfølgelig ikke meningen at afskaffe fysioterapeutens job, men at gøre det nemmere for den ældre. Fysioterapeuten vil i samarbejde med den ældre udvælge de rigtige øvelser og planlægge træningen i applikationens skema. Vores krav Der er nogle enkelte krav til vores løsning: den skal kunne bruges offline (grundet dårlig eller ingen internetforbindelse hos den ældre) den skal være brugervenlig for enhver der ønsker at benytte sig af den den skal indeholde videoer, så det er nemt for den ældre at forstå, hvad vedkommende skal gøre den skal kunne bruges i hjemmet Fremtidsmuligheder Vi har kun fokuseret på at applikationen kan vise videoer på grund af tiden, men vi har alligevel tænkt nogle tanker om, hvordan applikationen kan videreudvikles: mulighed for genoptræningsmuligheder for andre sygdomme end KOL (og almindelig træning) peptalk konditionstræning for den ældre resultatliste skema over træning og indtagning af medicin Konklusion Vi mener, at vores løsning med genoptræning af ældre i eget hjem, kan forbedre livskvaliteten for ældre med f.eks. KOL. Træningen kan som sagt få den ældre i bedre form, og dermed forbedre udnyttelsen af lungekapaciteten. Vores applikation gør, at den ældre slipper for besværlig transport, og kan træne i derhjemme i trygge omgivelser. Som en sidegevinst sparer kommunen penge på ældreområdet. Derudover ser vi store muligheder i at applikationen kan udnyttes på mange andre måder, så den kan være brugbar for flere ældre og forbedre de ældres livskvalitet på endnu flere områder.

2. Teknologioppgaven Robotens design og programmering: Sett inn bilde av roboten. Beskriv kort hvorfor den ser nettopp slik ut, hvilke overveielser ligger bak design og konstruksjon. Forklar kort om programmeringen deres, hvordan programmet er bygd opp og hvilke sensorer som er benyttet. Strategi på robotbanen: Forklar strategien deres på banen. Begrunn valgene. Hva har dere lært i arbeidet med roboten? Er det laget selv som har kommet frem til disse ideene eller har laget hentet inspirasjon andre steder? Teknologirapport Robottens udseende Vi har valgt et chassis, der er enkelt og robust. Robotten er meget enkel, så vi har let ved at skifte de forskellige dele. Vi kører kun med to hjul og en sliske bag ved, så den bedre kan dreje - altså den kan dreje på stedet. Vi valgte slisken i stedet for standardhjulet, fordi hvis standardhjulet vender en anden vej, end det gjorde første gang, så var det ikke sikkert at robotten gjorde det samme som sidst og det skal være ens hver gang. Vi har valgt de små hjul fordi de andre nogle gange laver hjulspind. De små dæk har en større flade end de større dæk. Vi har også sørget for, at vi har ligevægt i begge sidder så vi har lettere ved at komme op på broen til alder sidst, man kan også have for meget vægt i den ene side eller begge sider så det ene hjul har for meget vægt på så det knap nok kan køre, eller hvis man køre lige frem og det ene hjul ikke kan køre lige så stærkt som det andet fordi der er mere vægt i den ene side. Arbejdet med robotten Vi har to robotter, som er helt ens. Så vi er delt op i to grupper når vi arbejder, og vi snakker meget sammen selvom vi er i delt op i de grupper, så hvis den ene gruppe går i stå hjælper den anden gruppe altid. Og når vi arbejder i grupper arbejder vi normalt med kun en opgave af gangen, med hver sin robot. Det gør så vi ikke står for mange om en robot, det betyder at der er en på hvert hold som programmere og den anden tester eller laver lidt om på den del som vi bruger. Sensorer Vi startede med at bruge lyssensorer til at følge de sorte streger, men efter at vi fandt ud af at farvesensorer er meget bedre har vi brugt dem i stedet for lyssensorer. Vi syntes det lægger meget op til at man bruger lyssensorer eller farvesensorer i de fleste opgaver der er dog et par undtagelser hvor vi ikke gør. Vi har to farvesensorer på robotten en i højre side og en i venstre side. Vi bruger farvesensorer til næsten alle opgaver, vi bruger dem til at nulstille vores position, ved at den ene farvesensore ser stregen og stopper, så kører den på det andet hjul til den farvesensoren ser stregen og så stopper derved nulstiller vi vores position. Vi bruger også rotationssensor, rotationssensor er i programmering vi bruger dem til at et rotationsstop det vil sige at robotten kører ind til den mærker modstand. Den tredje motor Vi har valgt at sætte en tredje motor oven på fordi det er en god position. Det er en god position fordi at det er der at det er nemmest at udskifte arme og lign. Udstyret Vi har en hel del forskellige arme, bl.a. en arm som skal bruges til at hente hunden og stolen. Den består af en lang stang fra motoren. For enden af stangen er en firkant som sørger for at hunden og stolen kommer hele vejen med ind i basen. Derudover har vi en arm til at løfte flagene med. Det er igen en lang stang, som i enden har et lille knæk, for at den bedre kan løfte flaget. Til at føre de to orange tæpper ud til de andre to. Holderen sørger for at begge orange tæpper kan røre det sorte på den side tættest på basen. Det gør de hver eneste gang da holderen er bygget sådan at den glider ind på plads ligegyldigt hvor holderen kommer fra. Programmeringstaktik Vi har valgt at lave en masse små programmer, for hvis man lavede et stort program og der skete en fejl så ville det gå ud over resten af programmeringen. Derfor mener vi at det er smartest at lave nogle mindre programmer. Vi har dog et længere program hvor vi tager kuglen, levere planten, slukker komfuret, klarer samarbejdsøvelsen og udløser hunden. Når vi henter stolen og hunden gør vi det i et program, som holder to sekunders pause når robotten kommer ind i basen, dermed kan vi flytte robotten og sende den af sted igen uden at skulle skifte

program. Vi har også et program der kun lige køre ud og tager bolden ned, hvis vores modstandere skulle have taget bolden før os. Det gør vi fordi at det er hurtigst at nå ud i det område hvor opgaverne som vi har løst ligger. Fravalgte løsninger Vi har blandt andet droppet vægten, da den er for langt væk fra basen, og giver for lidt point i forhold til tiden, men vi havde fundet en god løsning som følger løftestangsprincippet. Vi droppede også fleksibilitetsopgaven, som vi havde løst ved at bygge en stang som kunne udvide sig og dermed tage begge ringe.

3. Profileringsoppgaven Plan for profilering av lag og prosjekt: På hvilken måte har dere delt løsningen deres på prosjektoppgaven med andre? Har dere noen planer for markedsføring av det dere kom fram til etter turneringsdagen? Hvordan vil lage profilere seg/bli lagt merke til på turneringsdagen? Forklar litt rundt arbeidet deres med pit og det dere vil presentere der. Profileringsrapport Vi fra NXT Robokit har sat os for at markedsføre os selv, vores forskning og løsning blandt det offentlige. Vi har fundet nogle samarbejdspartnere inden for det offentlige. Dette gjorde vi, da vores løsning henvender sig til dem. Det vil sige, at vi har og vil fortsætte med at snakke med kommuner og institutioner. Målet med vores samarbejde med kommuner og institutioner vil være udveksling af viden, økonomisk samarbejde og feedback på vores forskning, som omhandler udvikling af fremtidens virtuelle træningsprogrammer. Vi vil derudover udvide vores samarbejde om en implementering af vores løsning i praksis. Vi forventer at markedsføre vores løsning over for politikere og det offentlige. Dette er meget nødvendigt for at oparbejde en almen accept af vores løsning i samfundet. Det vil give os mulighed for at give virtuelle træningsprogrammer et godt renommé. Det vil gøre det nemmere for os at markedsføre det blandt institutionerne og kommunerne. Vi deler projektet ind i tre dele: inden turneringen ved turneringen efter turneringen Inden turneringen Som den første del af arbejdsprocessen har vi involveret Kerteminde Kommune i vores projekt. Dette er sket for at forbedre vores løsning, gøre den mere specifik og til hjælp for markedsføring i det offentlige. Nogle af vores elever har været i Tjekkiet og besøgt Jeseník Gymnáziums FLL-hold. De har givet os inspiration og lære omkring FLL. De er gode til FLL, hvilket kan ses, da de har vundet den tjekkiske turnering 7 år i træk. Vi har tænkt os at lave en version af vores applikation, som vi håber, at vores seniorpartner kan afprøve. Dette vil give os feedback, som vi vil bruge til fremlæggelsen af vores løsning. Inden turneringen har vi lagt meget vægt på at markedsføre vores løsning. Vi ville helst gøre det på den nemme og simple måde, som forhåbentlig vil tiltrække opmærksomhed. Vi vil markedsføre os ved hjælp af de sociale medier. Dette har vi gjort, da vi har oprettet en facebookgruppe og lavet en hjemmeside. På vores hjemmeside, vil der stå oplysninger om vores hold og vores projekt. Og så kan man kontakte os. Ved turneringen Efter at have etableret samarbejde med offentlige institutioner, er holdets næste skridt at profilere sig selv via de i dag meget omfattende digitale medier. Som sagt, så vil vi helst profilere og markedsføre opgaven på en simpel og nem måde. Under selve turneringen har holdet brug for en udstilling om vores løsning. Dette skal opstilles på det såkaldte pitområde. Her har vi en væg med informative plancher, målrettet publikum og dommere. De otte plancher omfatter vores løsning inden for forskning, robotteknologi, information om vores problemstilling, løsning, om selve holdet og dets samarbejde. Derudover vil der på væggen være QR-koder, som vil henvise til vores hjemmeside. Udover væggen, vil der findes en model af et forslag til, hvordan holdets forskning kan implementeres i praksis. Dette kommer til udtryk i en dagligstue. For at give holdet ekstra opmærksomhed, vil vi hver time udføre en træningssession, hvor vi dermed fremviser øvelserne og vores løsning i virkeligheden. Dette skal fremstå sjovt og innovativt. Vi har tænkt os at går rundt og dele flyers ud. Dette vil forhåbentlig øge opmærksomheden mod os, og få flere publikummer til vores pitområde. Vi vil lave brochurer, som vi folk kan tage, når de går forbi eller har deltaget i træningssessionen. Disse brochurer skal fremstå enkle i designet og give god informativ fakta omkring vores forskning og løsning.

Vi håber på, at kunne imponere dem med vores robotkørsel, og derved får de forhåbentligt et godt førsteindtryk af os. Vi har tænkt os at råbe vores navn ved robotkørslen, som en måde at få opmærksomhed på. Vi vil tage trommer med, hvilket vil gøre, at vi larmer meget og derved også får opmærksomhed, som er altafgørende. Man skal gøre andre opmærksomme på en, fordi der er mange hold. Vi skal huske at have en sjov dag. Efter turneringen Efter turneringen vil vi fortsætte med at have kontakt til offentlige institutioner. Vi vil gerne fremvise vores færdige produkt, og høre feedback på det. Vi vil derefter videreudvikle den, så den kan flere ting. Vi vil gerne udvide vores målgruppe, så den bliver mere effektiv. Vi vil komme med forslag og diskutere i gruppen, hvordan vi vil kunne effektivisere vores løsning mest muligt. Vi vil snakke med politikere omkring vores løsning. Vi vil snakke med Kertemindes kommunes borgmester, da de er vores primære samarbejdspartner. Vi vil gerne fremvise vores løsning, så den får almen accept. Politikerne vil vi gerne have, videregiver vores budskab omkring virtuelle træningsprogrammer. Derudover vil vi fortsætte vores brug på de sociale medier. Dette er den nemmeste måde, at få udbredt vores budskab. Eksterne henvisninger: Facebookgruppe www.nxtrobokit.zohosites.com Kerteminde kommune: Lisbeth Haas, fysioterapeut Bente Fournaise, ældrechef

4. Lagets arbeidsprosess Beskriv kort arbeidsprosessen i laget. Hvordan har laget organisert seg og hvilke erfaringer dere har gjort dere. Dere har jobbet mot et felles mål. Hva har vært positivt og hva har vært vanskelig? Hvordan har laget som helhet fungert? Beskriv prosessen både på forskningsdelen, teknisk oppgave og profilering. Hvilken intern og ekstern hjelp og støtte har dere hatt i arbeidsprosessen? Hva har dere lært om samarbeid i et prosjekt? Holdets samarbejde Vores hold har samarbejdet utrolig godt dette år, meget engageret. Vi har et hold med mange forskellige evner og kompetencer. Vi er et hold som består af 8 drenge og 2 piger. Vi arbejder som en cykel smurt med olie. Der er blevet arbejdet koncentreret og intenst, både i frikvarterne og i flere timer efter skole. Der er mange dage der blev sat af, til arbejdet, af både forskningsdelen og robotkørslen. Hvis nogen skulle hjem blev de andre bare og arbejdede, og hvis der var nogen, der ikke kunne komme videre så fik man hurtigt hjælp til at komme videre. Hvis folk var syge var der bare andre der gjorde deres arbejde færdig for dem. Hvis der var nogle små ting der skulle løses, så holdte vi bare et møde og fik det hurtigt løst. Der var mange gange hvor vi arbejdede langt ud på eftermiddagen. Vi har en kageordning, hvor der hver fredag kom en medlem af holdet, med kage eller lign. Når man så blev lidt lækker sulten kunne man bare tage et stykke. Nogen gange har vores vejleder varm kakao med. Alt dette gør vi sammen, og er fælles om det, og det styrker vores samarbejde. Vi gør alt for at være en værdig modstander, og derfor holder vi sammen og hjælper hinanden med alt. Vi er et hold, som prøver på at gøre det bedste ud af vores arbejde. Som et hold så kender vi allerede hinanden ret godt, og det er pga. at vi går på samme skole. Vi har kun en der har prøvet det før og alle de 9 andre er nybegyndere. Vi er et hold som holder sammen, og hjælper hinanden når vi har brug for det. Dette øger vores samarbejde og ikke mindst vores kendskab til hinanden. Når vi bare står ved bordet og er ved at programmere opgaverne, har vi det sjovt sammen. Nogen gange sker det, at vi blev en smule irriteret på hinanden. Dette er intet problem på vores hold, for vi er et morsomt hold, som får det hele op at køre igen. For resten så har vi også en Facebook gruppe, hvor vi opdatere hinanden med nyheder og nye informationer. Desuden har vi også Dropbox, hvor vi deler vores filer med holdet, så de andre kan se dem. Vores vejledere, som har 2 års erfaring, synes også vi har et godt samarbejde, og har et godt forhold med hinanden. Vi glæder os meget til konkurrencen, hvor vi forhåbentligt er smurt med ekstra olie.

1b Kildehenvisninger Kildehenvisninger. Hvor har dere funnet bakgrunnsstoff og informasjon om forskningsoppgaven deres? Kilder: Skriftlige kilder: - http://www.cancer.dk - http://www.si-folkesundhed.dk - http://www.lunge.dk - http://www.aeldresagen.dk - http://www.sm.dk - http://www.kerteminde.dk - http://www.phmetropol.dk/~/media/files/videncentre/videnscenter%20paa%20aeldreomraadet/pdf-filer%20boeger/aeldres-helbred-ogvelbefindende-2007.ashx - http://www.aeldreforum.dk/ Mundtlige kilder: - Kerteminde Kommune: Lisbeth Haas, Fysioterapeut. Lene Høybye Sundhedsfaglig konsulent voksenforvaltningen Kerteminde Kommune. Bente Fournaise, ældrechef. - Robocloster (besøg uge 40) - Birkelund plejehjem (Langeskov) - Jeseník Gymnáziums FLL-hold (Tjekkisk skole)