Undervisningsmateriale Godstransport i trailere, vare- og personbiler
2
Indholdsfortegnelse Indledning...4 Tabt gods...5 Hvad tabes?...5 Ulykker...6 Danske regler...6 Færdselsloven?...6 Krav til uddannelse...7 I kørekortuddannelsen?...7 Almindelig bil (kategori B),...7 Trailer -kørekort (kategori B/E),...8 Lastsikring...9 Hvorfor lastsikre?...9 Faren ved manglende lastsikring... 10 Hvordan i praksis... 10 Lette, løse genstande i åben trailer eller bil... 10 Tungere genstande i trailer eller bil... 11 Lastsikring af farligt gods... 13 Læsning- og lastfordeling... 15 Sammenkobling... 15 Kørekort B eller B/E?... 16 Hastighed med påhæng... 17 3
Indledning Godstransport i mindre trailere, vare- og personbiler, kørekortkategori B og B/E, er ofte behæftet med risiko for andre trafikanter. Det gælder såvel den erhvervsmæssige som den private transport. Ofte er problemet: Tab af gods Uhensigtsmæssig lastfordeling Overlæs/hastighedsoverskridelse Dårlig- eller manglende afmærkning af udragende gods Sammenkoblingsproblemer/lygteføring, mv. Dette materiale tilstræber at opfriske nogle emner, der måtte have fortabt sig i glemslen siden erhvervelsen af kørekort, og i forbindelse med andre emner, at opdatere de gældende regler. Med hensyn til lastsikring, anvendelse af surringsgrej mv., i forbindelse med erhvervsmæssig transport, kan/bør man rette henvendelse til et uddannelsessted, med henblik på reel uddannelse og vejledning. Eksempelvis et AMU Center eller Erhvervsskole med transportuddannelser. 4
Tabt gods Som det fremgår af Fakta om tabt gods, fra Vejdirektoratets hjemmeside, er det ikke småting hverken i størrelse eller antal - der tabes på de danske veje. Statistikken er ikke helt ny, men tendensen er der vist desværre ingen tvivl om. Ofte ses større eller mindre effekter på vejene, og trafikmeldinger om tabte genstande afbryder megen god musik i radioen. Hvad tabes? På Vejdirektoratets hjemmeside (www.vd.dk) kan man se: Fakta om tabt gods Problemets omfang: Registrerede episoder med tabt gods i T.I.C. (TrafikInformationsCenter): 2001: 892 2002: 1.288 2003: 2.098 2004: 3.120 (tal opgjort pr. 31.10 2004) Hvilke effekter: Alle typer gods tabes dog i overvejende grad affald. Når almindelige bilister transporterer nye møbler eller når håndværkere transporterer nyindkøbte byggematerialer, falder risikoen for fastsurrings-sjusk. Alene i løbet af oktober 2004 registrerede Vejdirektoratet følgende typer tabt gods: Sofa, barnevogn, kummefryser, tøjbamser, toiletruller, klapstole, juletræer, kost, kommode affaldssække, tøj, cykel, madras, skrivebord, køleskab, seng, dyner/sengetøj, klædeskab, havegrill, plasticbord, cykelholder + cykel, havebord, trappe-gelænder, sovepose, olietønde, trailerhjul, korn, brandslukker, murerspand, kofanger, en rulle plastic, skrot, presenning, trillebør, murerspand, reolsystem, stålkasse, metalstige, tæppe, betonklods, plastickurve, tagboks, tovværk, skovl, alu-fælge, nummerplade, spændrem, båndstrammer, lydpotte, dækrester, fliser, stolper, kasser, alu-rør, tagpap, rockwool, halmballe, 6m2 glasrude, kampesten, grus, brædder, EURO-palle. Hvorfor tabes gods Især private og håndværkere taber gods. Desuden lastbilchauffører, som kører med åbne containere. Årsagen er især dårlig eller manglende fastgørelse (surring). Gods tabes hele året, dog især i sommerhalvåret, når havearbejde, forårsrengøring og åbning af sommerhuset står for døren. Ulykker på grund af tabt gods Der er indtil videre registreret forholdsvis få ulykker på grund af tabt gods. Men hos Vejdirektoratet skønner man, at der kan være væsentligt flere tilfælde end de registrerede, da det sjældent fremgår af politirapporten, at en undvigelsesmanøvre eller hurtigt vognbaneskift er forårsaget af et stykke tabt gods på motorvejen. Hvem betaler Det hører til sjældenhederne, at en bilist selv ringer og fortæller, at vedkommende har tabt en genstand. Derfor havner regningen oftest hos skatteyderne. Men som i alle andre tilfælde, hvor der er en skadevolder og en omkostning, får skadevolder selv lov til at betale. I de tilfælde hvor Vejdirektoratet får kendskab til en bilist, som har tabt noget, får bilisten derfor selv lov at betale via sit forsikringsselskab. Så også hensynet til egen pengepung er endnu en god grund til sikker surring! 5
I tillæg til eventuel forsikrings-/ erstatningsudgift kommer risikoen/sandsynligheden for et bødeforlæg fra Politiet. Ulykker I Danmark, har vi hidtil har været forskånet for større ulykker som følge af tabt gods på vejene, i hvert fald registreret som sådanne. Men ulykken på Vejle Fjord broen den 30. juli 2007, hvor taget fra en grisetransport fløj ind i en modkørende minibus og dræbte to kvinder, kunne måske også have været forvoldt af en tabt plade fra en trailer eller åben varevogn? Andre ulykker har måske udspring i pludselige undvigemanøvrer, på grund af tabt gods på vejen. Faren er i hvert fald til stede. Danske regler I Danmark foreskriver færdselsloven, at gods ikke må falde af! Men ikke hvordan eller hvilket lastsikringsudstyr der skal anvendes. Farligt gods Hvad angår farligt gods, som fyrværkeri og kemikalier mv., er der dog en skrappere formulering. (Se Lastsikring af farligt gods) Færdselsloven? Køretøjers belæsning 82. Personer eller gods må ikke være anbragt på en sådan måde, at føreren ikke har frit udsyn og tilstrækkelig mulighed for at manøvrere køretøjet. Gods skal anbringes således, at den tegngivning, der nævnes i 32, stk. 2 og 4, eller påbudt lygte eller nummerplade ikke skjules. Stk. 2. Passagerer må ikke medtages i et sådant antal eller være anbragt på en sådan måde, at der kan opstå fare for dem selv eller andre. Stk. 3. Gods skal være anbragt således, at det ikke kan frembyde fare for personer eller medføre skade på ejendom. Det må endvidere ikke kunne slæbe eller falde af på vejbanen, forårsage forstyrrende støvdannelse eller lignende ulempe, vanskeliggøre færdslen eller volde unødig støj. Stk. 4. Transport- og energiministeren kan fastsætte bestemmelser om anbringelse af last og om fastgørelse af denne samt om afmærkning af langt eller bredt gods. Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om transport af farligt gods, herunder om tvungen ansvarsforsikring til dækning af erstatningsansvar, der opstår i forbindelse med transport af sådant gods. 6
Krav til uddannelse Lastsikring ved godstransport i større køretøjer (Lastbiler) Ved godstransport i større køretøjer (lastbiler), har man de senere år fokuseret mere og mere på lastsikring. AMU Centre og tekniske skoler har i forbindelse med chaufføruddannelser haft større søgning på uddannelser omhandlende dette emne. Og med implementeringen af EU-direktiv om chaufføruddannelser, indgår lastsikring som obligatorisk del af godschauffør grunduddannelserne. Endda med en praktisk prøve, hvor eleven skal demonstrere praktiske kompetencer. I fremtiden vil alle nye lastvognschauffører altså have tilegnet sig teoretiske og praktiske færdigheder i forbindelse med grunduddannelsen, ligesom mange ældre lastvognschauffører må forventes at inddrage lastsikring som del af obligatorisk efteruddannelse. Lastsikring ved godstransport i mindre køretøjer (godstransport i vare- og personbiler, med tilladt totalvægt under 3.500 kg, (eventuelt med tilkoblet trailer) kørekortkategori B, og eventuelt B/E) Udover kravene til uddannelsen ved erhvervelse af kørekort*, herunder (og suppleret af) bestemmelserne i færdselsloven*, samt lejlighedsvise kampagner*, er der ikke aktuelle planer om særlige tiltag. *) Omtales senere i materialet Og dog. AMU Centre og Erhvervsskoler med AMU-chaufføruddannelser udbyder uddannelse i lastsikring for køretøjer, kategori B og B/E, henvendende sig til erhvervsmæssig transport af gods i disse køretøjer. Med andre ord oplagte uddannelser for håndværkere som eksempelvis entreprenører, murere, tømrere, tagdækkere mv., samt kurértransporter, budtjenester mv. I kørekortuddannelsen? Almindelig bil (kategori B), uddrag af undervisningsplan, 6.2.5 Personer og gods mv. En bil må med eller uden læs ikke være bredere end 2,55 m, længere end 12 m og højere end 4 m. Bilens vægt må med personer, bagage eller andet læs ikke overstige den tilladte totalvægt, som er anført i registreringsattesten til bilen. Passagerer og gods skal være således anbragt i bilen, at føreren har frit udsyn og tilstrækkelig mulighed for at manøvrere bilen. 7
Passagerer må ikke medtages i et sådant antal eller være anbragt på en sådan måde, at der kan opstå fare for dem selv eller andre. Gods skal være anbragt, så det ikke dækker blinklys, lygter og nummerplade, og så det ikke støjer unødigt, kan slæbe eller falde ned på vejen eller på anden måde være til hindring eller fare for færdslen. I de tilfælde, hvor transport af bagage/gods bag på bilen dækker for én eller flere påbudte lygter og reflekser, skal der anbringes en lygtebom bag på godset/bagagen. Såfremt bilens nummerplade tildækkes, skal der anvendes en 3. nummerplade, der skal være anbragt således, at denne uden vanskelighed kan aflæses. Hvis den 3. nummerplade anvendes i lygtetændingstiden, skal denne være belyst med nummerpladelygte(r). Når der anvendes en lygtebom, kan den 3. nummerplade anbringes på lygtebommen. Gods, der rager mere end 1 m ud over bilens forreste eller bagerste punkt eller mere end 15 cm ud over siderne, skal afmærkes med en klud eller på anden tydelig måde. Ved erhvervsmæssig transport skal godset dog afmærkes med en hvid cylinder, der er 30 cm høj og med en diameter på 10 cm. Cylinderen skal være forsynet med 2 røde refleksbånd. I lygtetændingstiden skal godset, uanset privat eller erhvervsmæssig transport, afmærkes med nævnte cylinder samt rødt lys bagud og hvidt lys fremad. Hvis noget tabes eller spildes på vejen, og det medfører risiko for færdslen, skal det straks fjernes. Kan det ikke lade sig gøre, skal man ved afmærkning eller på anden lignende måde advare andre om risikoen. Man må ikke hænge slæde, trækvogn eller lignende efter en bil, og man må ikke under kørslen trække en person på ski, skøjter, rulleskøjter eller lignende. Til en bil må kobles højst et påhængskøretøj, og kun såfremt bilen er godkendt hertil. Trailer -kørekort (kategori B/E), uddrag af 6. Grundregler for kørsel med vogntog, herunder dimensioner, vægt, belæsning mv. Formålet med undervisningen er at gøre eleven bekendt med nogle generelle lovbestemmelser for kørsel med vogntog som supplement til de bestemmelser, der gælder for kategori B. Eleven skal endvidere gøres bekendt med lovbestemmelserne for vogntogs dimensioner, vægt og belæsning samt bestemmelser for køre- og hviletid og godstransport. Eleven skal lære lovbestemmelserne for vogntogs og påhængskøretøjers største bredde, længde, højde og vægt samt kravene om særlig forsigtighed ved kørsel med stort læs. Dimensioner og vægt Et påhængskøretøj må med eller uden læs ikke være bredere end 2,55 m, dog bortset fra fx. markeringslygter. Bredden måles over de dele, der rækker længst ud til hver side, dog bortset fra markeringslygter. Påhængskøretøjet må dog aldrig være mere end 70 cm bredere end bilen (35 cm til hver side). 8
Et vogntog må med eller uden læs ikke være længere end 18,75 m (sættevognstog, dog højst 16,5 m). En påhængsvogn må med eller uden læs ikke være længere end 12 m. Afstanden mellem bilens bagkant og forkant af lad eller opbygning på påhængsvogn eller registreringspligtigt påhængsredskab, må højst være 2 m. Et påhængskøretøj må med eller uden læs ikke være højere end 4 m. Højden måles lodret fra kørebanen til den del af køretøjet/læsset, der rækker højst op. Uanset køretøjets højde skal føreren sikre sig, at kørsel under broer, ledninger og lignende kan ske uden fare eller ulempe. Påhængskøretøjets akseltryk eller bogietryk er det tryk der overføres til vejen fra hjulene på en af akslerne henholdsvis bogien. Påhængskøretøjets tilladte totalvægt er den ved registreringen størst tilladte vægt af påhængskøretøjet med last. Påhængskøretøjets tilladte totalvægt må ikke overstige 3.500 kg. Et påhængskøretøjs totalvægt og akseltryk må ikke overstige, hvad der er anført i registreringsattesten. En påhængsvogn skal på hver side være forsynet med en påskrift, der angiver størst tilladte totalvægt (T), og størst tilladte last (L). Gods og kugletryk Gods skal være hensigtsmæssigt placeret og fastgjort, og eventuel presenning forsvarligt bundet. Gods må ikke dække blinklys, lygter og nummerplade, ikke slæbe eller falde ned på vejen eller på anden måde være til hindring eller fare for færdslen. Godset skal være således anbragt, at man sikrer et passende kugletryk. For lille kugletryk eller negativt kugletryk vil medføre ustabil kørsel. Normalt er påhængskøretøjer godkendt med et maksimalt koblingstryk på 50-100 kg afhængig af tilladt totalvægt. Jo tungere påhængskøretøjet er, des større bør kugletrykket være. Det anbefales, at 5-10 % af påhængskøretøjets faktiske totalvægt hviler på kuglen, dog højst hvad bilen, tilkoblingsanordningen og påhængskøretøjet er beregnet til. Afmærkning af gods Som nævnt under almindelig bil (kategori B) Lastsikring Hvorfor lastsikre? Det ene formål kan være at sikre lasten, ud fra tanken om at bevare dens værdi. Altså ikke at miste den, eller at den bliver ødelagt under transporten. Bedømt på listen over indsamlet tabt gods, hvor affald er største kategori, synes dette formål med lastsikring - i en vis grad, at blive tilgodeset. (Når almindelige bilister transporterer nye møbler eller når håndværkere transporterer nyindkøbte byggematerialer, falder risikoen for fastsurrings-sjusk. ). 9
Så det er sikkert mere interessant at forholde sig til lastsikring, ud fra den rent sikkerhedsmæssige betragtning. Faren ved manglende lastsikring Ved åbne lad og trailere er den indlysende fare risikoen for at tabe godset på vejen, og dermed udgøre en fare for andre trafikanter. Men risikoen for ulykke kan også være til stede, selv om godset ikke tabes. I lukkede køretøjer kan løst gods forskubbe sig, typisk ved kørsel i sving, og ikke mindst i forbindelse med katastrofeopbremsning eller kollision. Alle kender til risikoen ved løse genstande som mobiltelefoner, flasker, dåser mv., der ved kollision fortsætter gennem luften, og standses af fører eller passagers nakke, med en kraft der svarer til en meget voldsom vægtforøgelse af genstanden. (Selv om genstandens reelle vægt naturligvis er uforandret). Et kendskab til en risiko, rigtig mange sidder overhørig og ikke forholder sig til. Hvordan vil en pladevibrator eller blandemaskine, hensat løst i bagenden af en kassevogn, optræde ved en katastrofeopbremsning eller kollision? Eller en minigraver, løst placeret, på en boogietrailer? Hvordan i praksis Lette, løse genstande i åben trailer eller bil Gods, der som udgangspunkt skal sikres mod at falde/blæse af. Haveaffald eller lignende kan sikres med net. 10
Eller presenning. Byggeaffald eller andet støvende materiale skal dækkes med presenning. NB! Net og/eller presenning skal naturligvis være fastspændt under transporten. Udragende dele skal sikres og afmærkes (se krav under Uddannelse ) Lastbegrænsning (tilladt last, tilladt totalvægt, akseltryk og evt. kugletryk) skal overholdes Ved kørsel med trailer: Tjek el-forbindelse og lys. (Meget ofte problemer med lygteføring på trailere). Kør efter forholdene, og overhold hastighedsbegrænsninger Tungere genstande i trailer eller bil Gods, der skal sikres mod påvirkninger ved sving og opbremsninger mv. Her er presenning eller net ikke tilstrækkeligt som lastsikring, men det kan være hensigtsmæssigt at beskytte godset med presenning. Lastsikringen skal kunne holde til: Hele godsets vægt fremad Det halve af godsets vægt, til siderne og bagud Og forhindre godset i At glide, og At tippe (vælte) Som udgangspunkt bør man læsse op ad forkant, for at forhindre fremadskridning ved opbremsning. Og sikre godset med reb eller surringsbånd. 11
Lastsikringen skal udføres ved fastgørelse til surringsbeslag eller chassis. (Knopper/knapper på ladsiderne er til fastbinding af presenning mv. Ikke til lastsikring af tungere gods). Tænk på godsets vægt, ved valg af surringsmuligheder, fastgørelsespunkter og surringsgrej. Brug surringsbånd (eller evt. reb) med passende brudstyrke Elastiske bånd som blæksprutter er ikke egnet Vurder om surringsbeslag kan holde. Ellers fastgøres til chassis Beskyt surring ved skarpe kanter på gods Er godset meget tungt, eksempelvis en blandemaskine der vejer 250 kg på en trailer med tilladt last på 275 kg, kan man ikke placere godset op ad forkant, på grund af lastfordeling/køreegenskaber og kugletryk. Man skal også tænke på vælterisikoen ved højt placeret tyngdepunkt. I sådanne tilfælde, skal godset sikres yderligere. 12
Eventuelt ved opklodsning Flere surringsbånd, befæstet i eventuelle surringsøjer/surringsbeslag på maskine (godset), og fastgjort til surringsbeslag i vognbund eller eventuelt chassis. Ved gods med højt placeret tyngdepunkt bør det overvejes, om godset (uden at lide overlast) kan ligges ned af hensyn til væltningsrisiko. Men ved visse godstyper er dette ikke muligt, og så må der surres og sikres herefter. Lastsikring af farligt gods Erhvervsmæssig transport af farligt gods er normalt underlagt krav om særlig uddannelse. Men ved alle transporter af farligt gods, herunder erhvervsmæssige såvel som privates, gælder: Enheder på et køretøj eller i en last, der omfatter farligt gods, skal være forsvarligt stuvet på køretøjet, og skal være fastgjort eller fastkilet, så de enkelte enheder eller dele af lasten ikke kan forskubbe sig i forhold til hinanden eller til køretøjet under normale transportforhold. Eksempler på mangelfuld lastsikring Og et eksempel på god. Husk! Kravet om lastsikring gælder også: Løsøre som sækkevogn, palleløfter, tomme paller etc. Ved transport af begrænsede mængder, som: Afløbsrens, acetone, terpentin mv., hentet til den private husholdning i det lokale supermarked. Ved medicinsk transport af farligt gods, eksempelvis lungepatienters iltflasker mv. Altså alle transporter af farligt gods! 13
NB! Erhvervsmæssig transport af farligt gods er underlagt særlige bestemmelser, og stiller normalt særlige krav til uddannelse af fører mv. Se eventuel mere om disse bestemmelser på Politiets hjemmeside: http://www.politi.dk/da/borgerservice/fardsel/transport_farligt_gods/ (Uddrag af Bekendtgørelse 705 af 21./6. 2007 om vejtransport af farligt gods) 10. Ved erhvervsmæssig national vejtransport må brandfarlige væsker med et flammepunkt på under 23 C ikke anbringes i passagerrum, førerrum eller på steder, som har direkte forbindelse til passager- eller førerrum, jf. dog stk. 2. Stk. 2. I personbilers bagagerum og i varebiler med åben forbindelse mellem førerrum og varerum må der transporteres indtil 25 liter brandfarlige væsker med flammepunkt på under 23 C, herunder benzin. Privates transport af farligt gods (Uddrag af Bekendtgørelse 705 af 21./6. 2007 om vejtransport af farligt gods) 3. Enhver, som er involveret i vejtransport af farligt gods efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse, skal udvise forsigtighed og agtpågivenhed, så skade på liv, helbred, miljø eller materielle værdier forebygges. Stk. 2. Enheder på et køretøj eller i en last, der omfatter farligt gods, skal være forsvarligt stuvet på køretøjet, og skal være fastgjort eller fastkilet, så de enkelte enheder eller dele af lasten ikke kan forskubbe sig i forhold til hinanden eller til køretøjet under normale transportforhold. 9. Med undtagelse af 3 finder bestemmelserne i denne bekendtgørelse ikke anvendelse på vejtransport af farligt gods foretaget af private personer med et køretøj registreret i Danmark, når godset er emballeret til detailsalg eller i overensstemmelse med ADR og er beregnet til de pågældendes personlige eller hjemlige brug eller fritids- eller sportsaktivitet, og når transporten sker i overensstemmelse med stk. 2-6. Stk. 2. Den samlede mængde farligt gods må højst udgøre 80 kg (brutto) pr. transporterende enhed, dog højst 1,5 kg nettooeksplosivstofmængde (NEM) fyrværkeri, jf. dog stk. 6. (Bemærkning: En bil eller en bil + trailer = En Transporterende enhed ). Stk. 3. Farligt gods må ikke anbringes i passagerrum, førerhus eller på steder, som har direkte forbindelse til passager- eller førerhus, jf. dog stk. 4-6. 14
Stk. 4. I personbilers bagagerum og i varebiler med åben forbindelse mellem førerkabine og varerum må der, i de angivne mængder, transporteres stoffer og genstande efter én af følgende bestemmelser: 1) 1,5 kg nettoeksplosivstofmængde (NEM) konsumfyrværkeri. 2) 25 liter brandfarlige væsker med flammepunkt på under 23 C, herunder benzin, eller 75 liter brandfarlige væsker med flammepunkt mellem 23 C og 60 C, herunder dieselolie/gasolie/fyringsolie. 3) 13 kg (netto) fordråbede ikke-giftige gasser, herunder F-gas. 4) 70 liter (vandkapacitet) komprimerede ikke-brandfarlige, ikke-giftige gasser. 5) 5 liter (vandkapacitet) komprimeret oxygen (ilt) + 5 liter acetylen. 6) 50 kg (brutto) ammunition til håndskydevåben. Stk. 5. Foruden de i stk. 4, nr. 1-6, nævnte stoffer og genstande kan der transporteres indtil 5 kg (brutto) husholdningskemikalier og byggevareprodukter. Stk. 6. I stor personbil (bus), hvortil der kræves kørekort til kategori D, må der uanset bestemmelserne i stk. 2 og 3 medbringes indtil 2 kg (brutto) farligt gods pr. person, dog indtil 5 kg (brutto) husholdningskemikalier og byggevareprodukter. Er der tale om konsumfyrværkeri, må der højst medbringes 0,5 kg nettoeksplosivstofmængde (NEM) pr. person. Læsning- og lastfordeling Gods bør fordeles jævnt på laddet Tungt gods normalt placeret så lavt som muligt Tilladt last, og grænser for akseltryk må ikke overskrides (se værdier i registreringsattest) Lasten skal læsses, så lastsikring er mulig Sammenkobling Synsfri sammenkobling Ved synsfri sammenkobling forstås sammenkobling af bil og påhængskøretøj uden forudgående syn og godkendelse ved en synsvirksomhed af vogntoget. Bil kan registreres til synsfri sammenkobling med: Påhængsvogn, campingvogn og 15
andet registreringspligtigt påhængsredskab med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg. Køretøjerne skal: Være godkendt til synsfri sammenkobling af en synsvirksomhed, eller For påhængskøretøjers vedkommende være godkendt til synsfri sammenkobling af færdselsstyrelsen i forbindelse med udstedelse af standardtypegodkendelse eller tillæg til standardtypegodkendelse. Fabriksnye standardtypegodkendte eller anmeldte EF-typegodkendte biler kan dog i forbindelse med 1. registrering registreres til synsfri sammenkobling uden at være godkendt hertil af en synsvirksomhed. Den forhandler, der afgiver forhandlererklæring på bilens typeattest, skal på typeattesten afgive en særlig erklæring om tilkoblingsanordningen. Såfremt typeattesten ikke er udformet med henblik på afgivelse af en sådan erklæring, skal erklæringen i stedet afgives på en særlig attest, og forhandleren skal da samtidig anføre oplysning om påhængskøretøjets største totalvægt med og uden bremser. Biler med en tilladt totalvægt på højst 3500 kg kan tillige monteres med tilkoblingsanordning og registreres til synsfri sammenkobling uden at være godkendt hertil af en synsvirksomhed, såfremt anmeldelsen til registrering foretages højst 8 år efter bilens første registrering. Montering af tilkoblingsanordningen skal foretages af en virksomhed, der er momsregistreret som autoreparationsværksted eller momsregistreret til detailhandel med biler eller campingvogne. Virksomheden skal på en særlig attest afgive erklæring om tilkoblingsanordningen og om påhængskøretøjets største totalvægt med og uden bremser. Køretøjer, der skal benyttes til synsfri sammenkobling, skal opfylde de særlige krav til indretning og udstyr, der er fastsat for køretøjer til synsfri sammenkobling i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr. Køretøjer må kun sammenkobles synsfrit, såfremt Begge køretøjer er registreret til synsfri sammenkobling, Påhængskøretøjets faktiske totalvægt ikke overstiger den værdi for største totalvægt, der er anført i bilens registreringsattest, og Vogntogets dimensioner opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 567 af 24. juni 1992 om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk med senere ændringer.«. NB! Bilens og påhængskøretøjets registreringsattest eller kopi heraf skal medbringes under kørslen og på forlangende vises til politiet. Kørekort B eller B/E? Det er tilladt totalvægt, som bestemmer, om du skal have et almindeligt kørekort eller et trailerkørekort. 16
Har dit køretøj en tilladt totalvægt på op til 3.500 kg, skal du måske have et trailerkørekort (kategori B/E), hvis dit påhængskøretøj har en tilladt totalvægt på over 750 kg. Tjek reglerne på: http://www.sikkertrafik.dk/164b3e80 Her kan du indtaste tal fra registreringsattester - for hhv. det trækkende og det tilkoblede køretøj - og få beregnet resultatet. Du kan endvidere finde flere oplysninger om kørsel med trailer. Hastighed med påhæng Hvor hurtigt må man køre med påhængskøretøj? Personbiler, varebiler og minibusser under 3500 kg med påhængskøretøj max 80 km/t på motorvejen max 70 km/t uden for byzone Busser og lastbiler med påhængskøretøj max 50 km/t i byzonen max 70 km/t uden for byzonen max 80 km/t på motorveje Et køretøjs hastighed skal til enhver tid være afpasset efter forholdene med særlig hensyn til andres sikkerhed. Ved sammenkoblede køretøjer skal den kørende herved også tage hensyn til vogntogets køreegenskaber. 17