KAPITEL 1: INDLEDNING

KAPITEL 1: INDLEDNING Figur 1.1 Makroprognose for Skandinavien, udarbejdet af Danske Bank, februar 2008. Kilde: http://www.danskebank.dk/danskeanalyse 1: INDLEDNING 1

KAPITEL 2: KONJUNKTURBESKRIVELSE Figur 2.1 Økonomisk vækst, inflation og ledighed i USA 8,0 % 7,0 % 6,0 % 5,0 % 4,0 % 3,0 % 2,0 % 1,0 % 0,0 % -1,0 % 1990 Arbejdsløshed Økonomisk vækst Inflation 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 Kilde: IMF, Economic Outlook Database, oktober 2007 Figur 2.2 Offentlig saldo og betalingsbalance i USA i procent af BNP, 1990 til 2006 2,0 % 1,0 % 0,0 % -1,0 % -2,0 % -3,0 % -4,0 % -5,0 % -6,0 % -7,0 % 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 Kilde: IMF, Economic Outlook Database, oktober 2007 Offentlig saldo i % af BNP Betalingsbalance i % af BNP Kilde: IMF, Economic Outlook Database, oktober 2007 2 2: INDLEDNING

Figur 2.3 Økonomisk vækst, inflation og ledighed i Euroland 12,0 % 10,0 % 8,0 % 6,0 % 4,0 % 2,0 % Arbejdsløshed Økonomisk vækst Inflation 0,0 % 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Kilde: IMF, Economic Outlook Database, oktober 2007 Figur 2.4 Offentlig saldo og Betalingsbalance i Euroland 2,0 % 1,5 % 1,0 % 0,5 % 0,0 % -0,5 % -1,0 % Offentlig saldo i % af BNP Betalingsbalance i % af BNP -1,5 % -2,0 % -2,5 % -3,0 % -3,5 % 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Kilde: IMF, Economic Outlook Database, oktober 2007 2: INDLEDNING 3

Figur 2.5 Økonomisk vækst, inflation og ledighed i Danmark 14,0 % 12,0 % 10,0 % 8,0 % 6,0 % 4,0 % 2,0 % 0,0 % -2,0 % 1990 Arbejdsløshed Økonomisk vækst Inflation 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Figur 2.6 Offentlig saldo og betalingsbalance i Danmark 6,0 % 5,0 % 4,0 % 3,0 % 2,0 % 1,0 % 0,0 % -1,0 % -2,0 % -3,0 % -4,0 % -5,0 % 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Offentlig saldo i % af BNP Betalingsbalance i % af BNP 4 2: INDLEDNING

Figur 2.7 Konjunkturcyklen BNP Højkonjunktur Lavkonjunktur Tid Figur 2.8 Okuns lov på danske data fra 1967 til 2006 Ændring ledighedsprocent 4.0 3.0 2.0 1.0 0.0-1.0 2.0-3.0-2.0-1.0 0.0 1.0 2.0 3.0 4.0 5.0 6.0 7.0 BNP-vækst Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og Statistisk tiårsoversigt 2: INDLEDNING 5

Figur 2.9 Phillipskurven på danske data fra 1957 til 2007 Ændring i inflation 8,0 % 6,0 % 4,0 % 2,0 % 0,0 % -2,0 % -4,0 % -6,0 % -8,0 % 0,0 % 2,0 % 4,0 % 6,0 % 8,0 % 10,0 % 12,0 % 14,0 % Ledighedsprocent Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk tiårsoversigt og Statistikbanken Figur 2.10 Sammensat konjunkturindikator for råstofudvinding og industri (tre måneder frem) 20 15 10 5 0-5 -10-15 -20-25 -30 Ikke sæsonkorrigeret Sæsonkorrigeret jan-98 jan-99 jan-00 dec-00 dec-01 jan-03 jan-04 dec-04 dec-05 dec-06 jan-08 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 6 2: INDLEDNING

Figur 2.11 Modellens opbygning Eksogene variable Modellen Endogene variable Figur 2.12 De centrale sammenhænge i SMEC Rente Skattesatser Skatter Investeringer Kontantpris Disponibel indkomst Indkomst Privat forbrug Offentlig forbrug IO-system Produktion Import Eksport Konkurrenceevne Udenlandsk vækst Udenlandske lønninger og priser Ønsket kapital Faktisk kapital Beskæftigelse Betalingsbalance Offentlig saldo TEP Ledighed Arbejdsstyrke Offentlige udgifter Løn Danske priser Kilde: Dorte Grinderslev og John Smidt, SMEC Modelbeskrivelse og modelegenskaber, 2006, Det Økonomiske Råd, 2007 2: INDLEDNING 7

KAPITEL 3: NATIONALREGNSKABET Tabel 3.1 Beregning af samlet værditilvækst, kr. Produktionsværdi Råstoffer Værditilvækst Landmanden 2.000 0 2.000 Mejeriet 3.500 2.000 1.500 Grossisten 4.500 3.500 1.000 Detailhandlen 6.000 4.500 1.500 I alt 16.000 10.000 6.000 Figur 3.1 Opgørelse af værditilvæksten Kr. 6.000 Produktionsværdi Produktionsværdi BVT = løn + overskud + afskrivninger 4.500 3.500 2.000 Produktionsværdi BVT = løn + overskud + afskrivninger Produktionsværdi BVT = løn + overskud + afskrivninger Forbrug i produktionen BVT = løn + overskud + afskrivninger Forbrug i produktionen Forbrug i produktionen Landmand Mejeri Grossist Detailled 8 3: NATIONALREGNSKABET

Tabel 3.2 BNP, BVT og BFI, 2004-2006. Mia. kr. 2004 2005 2006 Bruttofaktornationalprodukt, BNP (markedspriser) 1.459,4 1.552,0 1.642,2 Produktskatter, netto 212,9 236,6 251,9 Bruttoværditilvækst, BVT (basispriser) 1.246,5 1.315,4 1.390,3 Andre produktionsskatter, netto 2,3-3,1-1,5 Bruttofaktorindkomst, BFI (faktorpriser) 1.244,2 1.318,5 1.391,9 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Tabel 3.3 Værditilvæksten, BVT, i mia. kr. samt procentvis vækst 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Løbende priser 989 1.032 1.111 1.146 1.176 1.201 1.253 1.312 1.389 (mia. kr.) Procentvis vækst 4,4 % 7,6 % 3,2 % 2,5 % 2,2 % 4,3 % 4,7 % 5,9 % Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Tabel 3.4 Værditilvæksten, BVT, i løbende priser og i faste priser i mia. kr. 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Løbende priser (mia. kr.) 989 1.032 1.111 1.146 1.176 1.201 1.253 1.312 1.389 2000-priser (mia. kr.) 1.034 1.067 1.111 1.119 1.124 1.128 1.144 1.164 1.204 BVT prisindeks (2000 = 100) 95,6 96,8 100,0 102,4 104,6 106,4 109,5 112,7 115,4 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 3: NATIONALREGNSKABET 9

Figur 3.2 Et simpelt økonomisk kredsløb Faktor aflønning Privat forbrug af varer og tjenester (C) Investering (I) PI Opsparing (S) Kilde: Sloman og Sutcliffe, 2004 Figur 3.3 Det økonomiske kredsløb inklusiv offentlig sektor Faktor aflønning Privat forbrug af varer og tjenester (C) Investering (I) PI Offentlig forbrug og Inv. (G) OFF. Opsparing (S) Skat (T) Kilde: Sloman og Sutcliffe, 2004 10 3: NATIONALREGNSKABET

Figur 3.4 Det økonomiske kredsløb inklusiv udland Faktoraflønning Privat forbrug af indenlandsk producerede varer og tjenester (C DK ) Investering (I) Eksport (X) Offentlig forbrug og Inv. (G) PI OFF. UDLAND Opsparing (S) Husholdningernes import (C U ) Kilde: Sloman og Sutcliffe, 2004 Tabel 3.5 Forsyningsbalancen i faste priser (2000-priser, mia. kr.) og stigningsprocenter 2000 2005 2006 2005 2006 Bruttonationalprodukt, BNP 1.294,0 1.387,0 1.432,6 3,2 % 3,3 % + Import af varer og tjenester, Z 524,3 669,5 766,4 10,7 % 14,5 % Forsyning i alt 1.818,2 2.056,5 2.199,1 5,5 % 6,9 % Eksport af varer og tjenester, X 602,4 705,6 776,7 7,5 % 10,1 % Indenlandsk endelig anvendelse 1.215,9 1.350,9 1.422,4 4,5 % 5,3 % Privat forbrug, C 616,7 692,6 716,4 4,2 % 3,4 % Offentligt forbrug, G 325,1 352,4 358,1 1,1 % 1,6 % Faste bruttoinvesteringer, I 262,9 299,3 338,4 9,7 % 13,0 % Lagerændringer 11,2 6,6 9,5 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 3: NATIONALREGNSKABET 11

Tabel 3.6 Forsyningsbalancen i faste priser (2000-priser, kædede værdier, mia. kr.) og stigningsprocenter 2000 2005 2006 2005 2006 Bruttonationalprodukt, BNP 1.294,0 1.383,2 1.427,5 3,1 % 3,2 % + Import af varer og tjenester, Z 524,3 669,3 763,0 10,8 % 14,0 % Forsyning i alt 1.818,2 2.047,8 2.180,9 5,3 % 6,5 % Eksport af varer og tjenester, X 602,4 703,1 770,7 7,3 % 9,6 % Indenlandsk endelig anvendelse 1.215,9 1.344,7 1.410,7 4,3 % 4,9 % Privat forbrug, C 616,7 690,0 713,8 4,2 % 3,4 % Offentligt forbrug, G 325,1 350,6 354,9 1,1 % 1,2 % Faste bruttoinvesteringer, I 262,9 299,7 333,2 9,6 % 11,2 % Lagerændringer 11,2 4,4 11,1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk tiårsoversigt, 2007 Tabel 3.7 Opgørelse af den disponible bruttonationalindkomst, mia. kr. 2006 Bruttonationalprodukt, BNP 1.642,2 + Aflønning af ansatte og formueindkomst fra udlandet, netto 22,7 Bruttonationalindkomst, BNI 1.664,9 + Løbende overførsler fra udlandet -31,7 Disponibel bruttonationalindkomst 1.633,2 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 12 3: NATIONALREGNSKABET

Tabel 3.8 Human Development-indeks, 2005, udvalgte lande Land HDI-indeks HDI-placering Levetid placering Uddannelses placering BNP Placering Island 0,968 1 3 13 5 Norge 0,968 2 12 7 3 Australien 0,962 3 5 1 16 Canada 0,961 4 9 6 10 Irland 0,959 5 26 5 4 Sverige 0,956 6 7 14 13 Schweiz 0,955 7 4 44 6 Japan 0,953 8 1 42 17 Holland 0,953 9 16 9 12 Frankrig 0,952 10 11 11 18 Finland 0,952 11 21 4 14 USA 0,951 12 31 19 2 Spanien 0,949 13 6 10 24 Danmark 0,949 14 30 3 8 Østrig 0,948 15 15 22 9 UK 0,946 16 20 20 11 Tyskland 0,935 22 17 34 20 Polen 0,870 37 46 38 48 Rusland 0,802 67 119 31 58 Kina 0,777 81 68 104 86 Indien 0,619 128 125 122 117 Sierra Leone (sidst) 0,336 177 173 155 169 Kilde: Human Development Report 2007/08, www.undp.org 3: NATIONALREGNSKABET 13

Tabel 3.9 Beskæftigelsen i 2006 fordelt på erhverv 1.000 personer %-vis fordeling 2006 %-vis fordeling 1966 1 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 85,5 3,2 % 12,9 % 2 Industri 388,1 14,6 % 27,3 % 3 Energi- og vandforsyning 13,5 0,5 % 0,5 % 4 Bygge og anlæg 179,8 5,9 % 8,8 % 5 Handel, hotel og restauration 540,5 18,8 % 19,4 % 6 Transport, post og tele 180,0 6,6 % 6,7 % 7 Finansiering og forretningsservice 419,0 14,2 % 5,7 % 8 Offentlige og personlige tjenester 1.000,8 36,2 % 18,7 % I alt 2.807,4 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Figur 3.5 Udviklingen i beskæftigelsen fordelt på erhverv, 1966-2002 100 % 90 % 80 % Offentlige og personlige tjenester 70 % 60 % 50 % Private tjenester 40 % 30 % 20 % Sekundære erhverv 10 % 0 % Primære erhverv 1966 1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 14 3: NATIONALREGNSKABET

Figur 3.6 Udviklingen i værditilvæksten fordelt på erhverv, 1966-2002 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % Offentlige og personlige tjenester Private tjenester 20 % Sekundære erhverv 10 % 0 % Primære erhverv 1966 1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Tabel 3.10 Værditilvæksten i 2006 fordelt på erhverv (2000-priser) Erhverv Mia. kr. %-vis fordeling 2006 %-vis fordeling 1966 1 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 61,4 5,1 % 2,4 % 2 Industri 175,5 14,6 % 19,1 % 3 Energi- og vandforsyning 23,3 1,9 % 1,2 % 4 Bygge og anlæg 66,6 5,5 % 9,7 % 5 Handel, hotel og restauration 161,5 13,4 % 17,1 % 6 Transport, post og tele 112,6 9,4 % 7,2 % 7 Finansiering og forretningsservice 293,3 24,4 % 17,5 % 8 Offentlige og personlige tjeneste 309,5 25,7 % 25,7 % I alt 1.203,8 100 % 100 % Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 3: NATIONALREGNSKABET 15

KAPITEL 4: BETALINGSBALANCEN OG KAPITALBALANCEN Figur 4.1 Betalingsbalancens løbende poster fra 1966 til 2006 i mia. kr. og i procent af BNP 80,0 60,0 40,0 20,0 Mia kr. Procent af BNP 6,0 % 4,0 % 2,0 % 0,0 0,0 % -20,0-2,0 % -40,0-60,0-4,0 % -80,0-6,0 % 1966 1971 1976 1981 1986 1991 1996 2001 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 16 4: BETALINGSBALANCEN OG KAPITALBALANCEN

Tabel 4.1 Danmarks betalingsbalance 2006 opdelt efter poster, mia. kr. INDTÆGTER UDGIFTER SALDO Eksport af varer (fob) 538,2 Import af varer (fob) 522,2 Handelsbalancen 16,1 Tjenester i alt 312,5 Tjenester i alt 273,3 Tjenestebalancen 39,3 Søtransport 158,0 Søtransport 112,5 Anden transport 39,4 Anden transport 29,6 Rejser 33,2 Rejser 44,2 Andre tjenester 81,9 Andre tjenester 87,0 Løn og formueindkomst 163,5 Løn og formueindkomst Aflønning af ansatte 5,9 Aflønning af ansatte 10,5 Formueindkomst 157,6 Formueindkomst 137,0 147,5 Løn og formueindkomst Løbende overførsler 20,5 Løbende overførsler 47,9 Løbende overførsler Løbende indtægter i alt 16,0-27,4 1.034,8 Løbende udgifter i alt 990,8 Løbende poster 44,0 Kapitaloverførsler mv. fra udlandet, netto 0,0 Fordringserhvervelse, netto 44,0 Finansielle transaktioner, netto fra udlandet -84,1 Forøgelse af Nationalbankens valutareserve -40,1 Note: Da 2006-tallene i en statistisk sammenhæng er nye tal, er fordelingen på kapitalposterne endnu behæftet med en vis usikkerhed. Kilde: Danmarks Statistik. Statistikbanken, Betalingsbalancestatistikken og Danmarks Nationalbank, Nationalbankens Statistikbank.dk 4: BETALINGSBALANCEN OG KAPITALBALANCEN 17

Tabel 4.2 Danmarks kapitalbalance, ultimo 2005 og 2006, opdelt efter instrumenter, Bruttogæld ULTIMO 2005 ULTIMO 2006 Tilgodehavender Nettogæld Bruttogæld Tilgodehavender Nettogæld I alt 3.082 3.136-54 3.391 3.374 17 Direkte investeringer 734 820-86 766 844-78 Aktier 311 556-245 358 739-381 Obligationer 1.019 684 335 1.059 669 390 Andre investeringer 1.017 861 156 1.204 944 260 Valutareserven 3 217-214 4 178-174 Kilde: Danmarks Nationalbank, Nationalbankens Statistikbank Figur 4.2 Danmarks nettogæld fra 1960 til 2006. Procent af BNP 20,0 % 10,0 % 0,0 % -10,0 % -20,0 % -30,0 % -40,0 % -50,0 % 1960 1962 1964 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 Udlandsgæld Akkumuleret underskud på betalingsbalancens løbende poster Note: Tallene for Danmarks udlandsgæld for perioden 1976 til 1991 er baseret på beregninger foretaget af Christensen og Hald og præsenteret i Danmarks Udlandsgæld fra 1960 99, Nationalbankens Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2000. Kilde: Danmarks Nationalbank, Danmarks Statistik og Damgaard, 2007 18 4: BETALINGSBALANCEN OG KAPITALBALANCEN

Figur 4.3 Danmarks valutareserve ultimo året, 1991 til 2007, mia. kr. 250 200 150 100 50 0 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 Note: Opgørelsen for 2007 er ultimo september. Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank Figur 4.4 Investering og opsparing i en åben økonomi Disponibel BNI Privat forbrug af indenlandsk producerede varer og tjenester (C DK ) Investering (I) Eksport (X) plus andre løbende indtægter fra udland netto (LFO) Offentlig forbrug og Inv. (G) PI OFF. UDLAND Opsparing (S) Skat (T) Husholdningernes import (C U ) Kilde: Sloman og Sutcliffe, 2004 4: BETALINGSBALANCEN OG KAPITALBALANCEN 19

Figur 4.5 Sammenhæng mellem betalingsbalance samt offentlig og privat opsparingsoverskud Offentlig sektor (T G) Privat sektor (S I) Udland (Betalingsbalancens løbende poster) BB 20 4: BETALINGSBALANCEN OG KAPITALBALANCEN

KAPITEL 5: VALUTA Tabel 5.1 Omsætningen i traditionelle valutainstrumenter fordelt på instrumenttype April 1992 April 1995 April 1998 April 2001 April 2004 April 2007 Mia. dollars per bankdag Spothandler 10,5 8,9 6,3 4,3 9,2 15,1 Terminshandler 2,0 1,5 1,1 0,7 2,1 10,0 FX swaps 14,4 20,1 19,9 18,3 29,6 61,0 Valuta i alt 26,9 30,5 27,3 23,3 40,9 86,1 Mia. dollars i april Valuta i alt 511 519 519 419 777 1.550 Note: Spothandel er valuta, der sælges med valør (det vil sige afvikling) inden for to dage. Når man fx veksler til rejsebrug, er det en spothandel. En terminshandel er handel med valuta, der har en afvikling senere end to dage. En FX swap er en valutaswap, hvor man kan swappe (bytte) sin gæld fra én valuta til én anden valuta. Kilde: Danmarks Nationalbank, Finansiel Statistik, Særlig opgørelse. Undersøgelse af omsætningen på det danske valuta- og derivatmarked i april 2007, september 2007 Figur 5.1 Verdens eksport og import i forhold til BNP fra 1980 til 2006 35,0 % 30,0 % 25,0 % 20,0 % 15,0 % 10,0 % 5,0 % 0,0 % 1980 1984 1988 1992 1996 2000 2004 Kilde: IMF, World Economic Outlook Database, april 2007 Eksport/BNP Import/BNP 5: VALUTA 21

Figur 5.2 Valutakursdannelsen kroner/ dollar Udbud E 0 Efterspørgsel M 0 Antal dollar Tabel 5.2 Alternative valutakurssystemer VALUTAKURSSYSTEM ANTAL LANDE EKSEMPLER PÅ LANDE Frit flydende kurser 25 Australien, Brasilien, Canada, Chile, Island, Israel, Korea, Mexico, New Zealand, Norge, Polen, Sverige, Tyrkiet, UK, Japan, Schweiz og USA Delvis frit flydende kurser 51 Argentina, Uruguay, Tjekkiet, Kroatien og Rusland Fast valutakurs med interventionsgrænser 6 Danmark, Ungarn og Slovakiet Fast valutakurs mod én anden valuta eller kurv af valutaer 52 Kina og Ukraine Lande uden egen valuta 41 De 15 eurolande, Østrig, Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Portugal og Spanien, Slovenien (2007), Cypern (2008) og Malta (2008) Andre valutakurssystemer 12 Note: Slovenien blev optaget i euroen i 2007, og Cypern og Malta blev optaget per 1. januar 2008. Kilde: På basis af IMF, De Facto Exchange Rate Arrangements and Anchors of Monetary Policy as of July 31, 2006 22 5: VALUTA

Figur 5.3 Udviklingen i eurokursen siden januar 1999 7,65 7,6 7,55 Kr. pr. euro 7,5 7,45 7,4 7,35 7,3 7,25 jan-99 jan-00 dec-00 dec-01 dec-02 dec-03 dec-04 dec-05 dec-08 dec-07 Kilde: Danmarks Nationalbank. nationalbanken.statistikbank.dk Figur 5.4 Forskellen på faste og flydende valutakurser Kroner/Euro e 1 B U e 0 A D E 1 Efter inspiration af Begg, Fischer og Dornbusch, 2003 E 2 E 0 Antal euro 5: VALUTA 23

Figur 5.5 Effekterne af spekulation Kroner/ Euro B U 1 U 0 U 2 Øvre interventionsgrænse A C Centralkurs E 0 Nedre interventionsgrænse E 1 Antal euro Figur 5.6 Udviklingen i dollar (USD) fra 1982 til 2007 1300 1200 1100 Kr. pr. 100 dollar 1000 900 800 700 600 500 400 jan-80 jul-83 dec-86 jul-90 dec-93 jun-97 dec-00 jun-04 dec-07 Kilde: Danmarks Nationalbank, nationalbanken.statistikbank.dk 24 5: VALUTA

Figur 5.7 Udviklingen i den nominelle valutakurs og den reale valutakurs på dollar fra 1977 til 2006 1200 1100 1000 900 800 700 600 500 400 Valutakurs Real valutakurs 1977 1980 1983 1986 1989 1992 1995 1998 2001 2004 Note: Den reale valutakurs er beregnet med indeks 1977 = 600. Kilde: Danmarks Nationalbank, nationalbanken.statistikbank.dk, Danmarks Statistik, Statistikbanken IMF og Euroinvestor Figur 5.8 Nominel dollarkurs og dollarkursen i henhold til købekraftsteorien 1200 1100 1000 900 800 700 600 500 Nominel valutakurs Købekraftsvalutakurs 400 1977 1980 1983 1986 1989 1992 1995 1998 2001 2004 Note: Købekraftsvalutakursen er konstrueret med udgangspunkt i en ligevægtskurs i 1994 og en forudsætning om, at ligevægtskursen svarer til den gennemsnitlige nominelle dollarkurs for perioden som helhed. Kilde: Danmarks Nationalbank, nationalbanken.statistikbank.dk, Danmarks Statistik, Statistikbanken IMF og Euroinvestor 5: VALUTA 25

Figur 5.9 Udviklingen i den nominelle og den reale effektive valutakurs fra 1987 til 2006 110,00 108,00 106,00 104,00 102,00 100,00 98,00 96,00 94,00 92,00 90,00 Nominal effektiv kronekurs Real effektiv kronekurs 88,00 1987 1990 1993 1996 1999 2002 2005 Note: Den nominelle effektive kronekurs har indeks 1980 = 100. Den reale effektive kronekurs er endvidere baseret på forbrugerpriser, indeks 1980 = 100. Kilde: Danmarks Statistik Tabel 5.3 Beregning af valutaterminskursen I DAG RENTEN I 3 MÅNEDER OM 3 MÅNEDER KRONER 10.481.487,35 DKK 1,1967 % 10.606.920,60 SPOTKURS 10,6422 DKK/GBP 10,6069 DKK/GBP Terminskursen PUND 984.898,55 GBP 1,5333 % 1.000.000 GBP Ønskede beløb Note: DKK er danske kroner, og GBP er britiske pund. Felterne med blåt er de eksogene variable, altså de kendte størrelser. 26 5: VALUTA

KAPITEL 6: GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE Figur 6.1 Beholdningen af indgående direkte investeringer på verdensplan, mia. dollar 14,000 12,000 10,000 Mia. dollar 8,000 6,000 4,000 2,000 0 1980 1990 2000 2008 Kilde: UNCTAD FDI-database Figur 6.2 Fald i omfanget af handelshindringer Procent 30 25 Ikke-OECD lande (1) OECD lande (2) 20 15 10 5 0 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 Kilde: Making the most of Globalisation, Economic Outlook 81, OECD, 2007 6: GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE 27

Figur 6.3 Fald i de reale transportomkostninger 1 1930=100 120 Søfragt (3) Passager-lufttransport (4) 100 Internationale opkald (5) 80 60 40 20 0 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 Kilde: Making the most of Globalisation, Economic Outlook 81, OECD, 2007 Figur 6.4 Fald i informations- og kommunikationsomkostninger 2005 US$ pr. million opkald (logaritmisk skala) 1000000 10000 100 1 0.01 0.0001 0.000001 0.00000001 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 Kilde: Making the most of Globalisation, Economic Outlook 81, OECD, 2007 1 Det vil sige transportomkostningerne i forhold til prisudviklingen. 28 6: GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE

Tabel 6.1 Indgående og udgående direkte investeringer i udvalgte lande, mia. dollars, årets priser 1990 2000 2006 Indgående Udgående Indgående Udgående Indgående Udgående USA 394,9 430,5 1.256,9 1.316,2 1.789,1 2.384,0 EU 749,8 808,0 2.180,7 3.050,4 5.434,3 6.428,7 Japan 9,9 201,4 50,3 278,4 107,6 449,6 Danmark 9,2 7,3 73,6 73,1 138,4 150,1 Brasilien 37,2 41,0 103,0 51,9 221,9 87,0 Rusland - - 32,2 20,1 197,7 156,8 Indien 1,7 0,1 17,5 1,9 50,7 13,0 Kina 20,7 4,5 193,3 27,8 292,6 73,3 Kilde: UNCTAD, FDI-database 6: GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE 29

Tabel 6.2 Lønninger i udvalgte lande LAVINDKOMSTLANDE GENNEMSNIT- LIG TIMELØN Kroner per time KVINDELIG FABRIKS- ARBEJDER FAGLÆRT INDUSTRI- ARBEJDER Kroner per år INGENIØR I INDUSTRIEN MELLEM- LEDER Indien (Mumbai) 10 11.200 39.500 46.300 138.700 Kina (Shanghai) 16 16.400 41.800 50.000 157.000 Brasilien (Rio de Janeiro 26 24.600 76.100 140.200 183.500 Polen (Warszawa) 27 33.600 53.000 75.300 176.800 MELLEMINDKOMSTLANDE Hongkong 39 43.300 73.800 239.500 317.100 Taiwan (Taipei) 50 95.500 123.100 201.400 383.400 Sydkorea (Seoul) 62 54.500 241.700 255.100 343.900 HØJINDKOMSTLANDE Japan (Tokyo) 110 161.900 324.500 371.500 514.700 Tyskland (München) 119 41 272.300 353.600 526.700 USA (New York) 140 188.700 404.300 526.700 552.040 Danmark (København) 166 234.244 325.300 444.600 537.866 Note: Tallene er indsamlet i 1. halvår 2006. Den gennemsnitlige timeløn er beregnet ud fra 14 stillingskategorier inden for industri og servicefag. Kilde: Union Bank of Switzerland, gengivet i Pedersen, E.H., 2007 30 6: GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE

Tabel 6.3 Lønkonkurrenceevnen 2002-2008 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Stigning i timelønsomkostninger, indland 5,3 % 4,0 % 2,9 % 3,6 % 3,7 % 4,3 % 4,8 % Stigning i timelønsomkostninger, udland 3,0 % 3,0 % 2,0 % 2,5 % 2,4 % 2,4 % 2,9 % Ændring i relativ løn -2,3 % -1,0 % -0,9 % -1,1 % -1,3 % -1,8 % -2,0 % Ændring i effektiv valutakurs 1,2 % 4,7 % 1,4 % -0,4 % 0,1 % 1,8 % 0,9 % Ændring i lønkonkurrenceevne -3,5 % -5,7 % -2,3 % -0,8 % -1,4 % -3,7 % -2,9 % Note: Ændringen i relativ løn er lønstigningstakten i udlandet minus lønstigningstakten i indlandet. Et negativt tal indikerer således en forværring af konkurrenceevnen. Et positivt tal for ændringen af den effektive valutakurs indikerer en styrkelse af den danske krone og dermed en forværring af konkurrenceevnen. Ændringen i lønkonkurrenceevnen er beregnet som ændring i relativ løn minus ændring i den effektive valutakurs. Et negativt tal indikerer således en forværring af lønkonkurrenceevnen. Kilde: Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi Efterår 2007 Figur 6.5 Konkurrenceevnen Konkurrenceevne Priskonkurrenceevne Strukturel konkurrenceevne Produktivitetsudvikling Lønkonkurrenceevne Produktionsfaktorer Efterspørgselsforhold Konkurrenceforhold Erhvervsstrukturen Lønudvikling Valutakursudvikling Efter inspiration af Hansen, 2007 6: GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE 31

Tabel 6.4 Den gennemsnitlige produktivitetsstigning fordelt på erhverv og tidsintervaller 1967-2006 1967-1986 1986-2006 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 7,6 % 7,5 % 7,7 % Industri 3,3 % 4,6 % 2,1 % Energi- og vandforsyning 3,7 % 4,9 % 2,6 % Bygge og anlæg 1,5 % 2,5 % 0,6 % Handel, hotel og restauration 1,9 % 2,9 % 1,0 % Transport, post og tele 3,4 % 2,1 % 4,7 % Finansiering og forretningsservice 0,8 % 1,4 % 0,3 % Offentlige og personlige tjenester 0,8 % 1,1 % 0,6 % I alt 2,4 % 3,1 % 1,7 % Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 32 6: GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE

Tabel 6.5 Bidrag til produktivitetsvækst i årene 1981-1995 og 1996-2005 Gennemsnitlig årlig vækst, pct. Danmark Tyskland Storbritannien Sverige USA 1981-1995 Timeproduktivitet 3,52 2,39 2,90-1,54 Bidrag fra kapitalintensitet 1,51 1,34 1,33-0,69 Heraf it- og kommunikationsteknologi 1,03 0,33 0,56-0,47 Heraf øvrigt kapitaludstyr 0,48 1,01 0,77-0,22 Bidrag fra kvalitet af arbejdskraft 0,29 0,10 0,30-0,23 TFP 1,55 0,94 1,46-0,66 1996-2005 Timeproduktivitet 1,39 1,64 2,51 3,05 3,00 Bidrag fra kapitalintensitet 1,18 1,16 1,32 1,16 1,11 Heraf it- og kommunikationsteknologi 0,97 0,53 0,91 0,66 0,73 Heraf øvrigt kapitaludstyr 0,20 0,63 0,42 0,50 0,38 Bidrag fra kvalitet af arbejdskraft 0,27 0,13 0,46 0,35 0,31 TFP -0,11 0,40 0,81 1,46 1,67 Kilde: Iversen og Riishøj, 2007 6: GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE 33

Tabel 6.6 Produktivitetsudviklingen i udvalgte brancher opdelt på type og tid. Vækstrate per år Branche Produktivitetsmål 1983-1993 1993-2003 Landbrug, gartneri og skovbrug Kemisk industri og plastindustri Jern- og metalindustri Bygge og anlæg Hoteller og restauranter Post og tele Finansiering og forsikring Forretningsservice Arbejdsproduktivitet 4,3 % 3,5 % It-kapitalintensitet 0,1 % 0,0 % Totalfaktorproduktivitet 3,0 % 2,2 % Arbejdsproduktivitet 1,4 % 2,1 % It-kapitalintensitet 0,4 % 0,4 % Totalfaktorproduktivitet -0,3 % 1,7 % Arbejdsproduktivitet 1,6 % 2,2 % It-kapitalintensitet 0,4 % 0,9 % Totalfaktorproduktivitet 0,6 % 0,6 % Arbejdsproduktivitet 0,8 % 0,7 % It-kapitalintensitet 0,1 % 0,1 % Totalfaktorproduktivitet 0,2 % 0,5 % Arbejdsproduktivitet 0,6 % -1,0 % It-kapitalintensitet 0,9 % -0,3 % Totalfaktorproduktivitet -1,1 % -0,6 % Arbejdsproduktivitet 4,0 % 3,7 % It-kapitalintensitet 0,3 % 1,1 % Totalfaktorproduktivitet 2,5 % 1,9 % Arbejdsproduktivitet 3,3 % 3,4 % It-kapitalintensitet 2,1 % 2,8 % Totalfaktorproduktivitet 0,5 % 0,8 % Arbejdsproduktivitet 2,9 % 0,5 % It-kapitalintensitet 1,6 % 1,0 % Totalfaktorproduktivitet 0,8 % -0,7 % Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 34 6: GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE

Figur 6.6 Porters diamant Tilfældigheder Teknologisk udvikling Krige Politiske beslutninger Konkurrenceforholdene Graden af indenlandsk konkurrence Ledelsesfilosofi og organisationsprincipper Ejerforhold Produktionsfaktorer Arbejdskraft Fysiske ressourcer Vidensressourcer Kapitalforhold Infrastruktur Efterspørgselsforhold Forbrugernes krav om kvalitet og fornyelse og signaler om fremtidens produkter Virksomhedernes krav om kvalitet og fornyelse hos underleverandørerne Erhvervsstrukturen Industriblok med netværk af beslægtede virksomheder og underleverandører Staten Love og regler Infrastruktur Forskning og uddannelse Kilde Porter, 1990 og Kureer og Lundgren, 2007 Tabel 6.6 Danmarks placering i Growth Competitiveness-indekset, 2007/08 UNDERINDEKS SØJLER DANMARKS PLACERING Basisforudsætninger Offentlige institutioner, infrastruktur, makroøkonomisk 1 (6,14) stabilitet samt sundhed og grundskoleniveau Effektivitetsfremmende forhold Innovation og erhvervsstruktur Videregående uddannelse, konkurrencen på varemarkedet, effektiviteten på arbejdsmarkedet og de finansielle markeder samt afsætningsmarkedets størrelse 4 (5,44) Den teknologiske udvikling og erhvervsstruktur 8 (5,36) Note: Tallene i parenteser angiver Danmarks score. Kilde: Economic World Forum, The Global Competitiveness report 2007/08 6: GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE 35

Tabel 6.7 The Global Competitiveness Index, 2007/08, udvalgte lande Land Score Placering Placering i 2006/07 USA 5,67 1 1 Schweiz 5,62 2 4 Danmark 5,55 3 3 Sverige 5,54 4 9 Tyskland 5,51 5 7 Finland 5,49 6 6 Japan 5,43 8 5 UK 5,41 9 2 Holland 5,40 10 11 Korea 5,40 11 23 Norge 5,20 17 14 Australien 5,17 19 16 Island 5,03 23 20 Kina 4,77 34 35 Italien 4,36 46 47 Indien 4,33 48 42 Rusland 4,19 58 59 Grækenland 4,08 65 61 Kilde: Economic World Forum, The Global Competitiveness report 2007/08 36 6: GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE

KAPITEL 7: RENTEDANNELSEN Figur 7.1 Transaktionsefterspørgslen efter penge Transaktionsefterspørgsel Nationalindkomst i løbende priser Figur 7.2 Spekulationsefterspørgslen efter penge Spekulationsefterspørgsel Obligationsrente (i) 7: RENTEDANNELSEN 37

Figur 7.3 Den samlede efterspørgsel efter penge Obligationsrente (i) M E (Y 2 ) M E (Y 1 ) Pengeefterspørgsel Figur 7.4 Rentedannelsen Obligationsrente (i) M U M E Pengemængde (M) 38 7: RENTEDANNELSEN

Figur 7.5 Åben Markedsoperation Obligationsrente (i) M U 1 M U 2 i 1 Likviditetsfælden i 2 i 3 M E Pengemængde (M) Figur 7.6 Japan i likviditetsfælden 8,0 % 6,0 % Økonomisk vækst Inflation Arbejdsløshed Rente 4,0 % 2,0 % 0,0 % -2,0 % 1982 1985 1988 1991 1994 1997 2000 2003 2006 Note: Renten er seks måneders pengemarkedsrenten. Kilde: IMF, World Economic Outlook database, oktober 2007 7: RENTEDANNELSEN 39

Tabel 7.1 Rente, inflation og realrente i Danmark År Rente Inflation Realrente før skat Realrente efter 33 % skat Realrente efter 59 % skat Realrente efter 73 % skat 1985 10,5 % 4,7 % 5,5 % 2,2 % -0,4 % -1,8 % 1995 8,5 % 2,1 % 6,2 % 3,5 % 1,3 % 0,2 % 2005 3,9 % 1,8 % 2,1 % 0,8 % -0,2 % -0,7 % Note: Renteniveauet er beregnet som obligationsrentegennemsnittet på realkreditobligationer ultimo året. Inflationen er beregnet ud fra forbrugerpriserne. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Tabel 7.2 Nettostillingen over for Nationalbanken Mia. kr. Indestående på folio 8,8 + Beholdning af indskudsbeviser 163,2 Lån i Nationalbanken 153,7 = Nettostillingen over for Nationalbanken 18,2 Kilde: Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt 4. kvartal 2007 Figur 7.7 Pengebase og pengemængde Nationalbanken Sedler og mønter SM SM VI Folioindskud R SM KI Anfordring D Udlandet Staten Kreditinstitutter Opsigelse D Tidsindskud D Korte obligationer D Husholdninger, virksomheder, kommuner = Valutaindlændinge Pengebasen B Pengemængden M Efter inspiration af Pedersen, Madsen og Nielsen, 2000 40 7: RENTEDANNELSEN

Figur 7.9 Rentedannelsen Rente (i) M U i 0 M E Pengemængde (M) M 0 Figur 7.10 Udviklingen i pengemarkedsrenterne 16 14 Foliorenten Udlånsrenten Tremåneders pengemarkedsrenten 12 pct. 10 8 6 4 2 0 april-1993 april-1994 Kilde: Nationalbanken.statistikbank.dk april-1995 april-1996 april-1997 april-1998 april-1999 april-2000 april-2001 april-2002 april-2003 april-2004 april-2005 april-2006 april-2007 7: RENTEDANNELSEN 41

Figur 7.11 ECB s pengepolitiske instrumenter EUROSYSTEMET STÅENDE FACILITETER ÅBNE MARKEDSOPERATIONER RESERVEKRAVSSYSTEM Indlånsfacilitet Den marginale udlånsfacilitet Den generelle udlånsfacilitet Løbetid 1 uge Kreditinstitutterne deponerer et beløb i ECB Renten generelt lavere end markeds renten Renten generelt højere end markeds renten Den langsigtede udlånsfacilitet Løbetid 3 måneder Fine-tuning Strukturelle markedsoperationer Kilde: Den Europæiske Centralbank, 2006 Figur 7.12 De europæiske pengemarkedsrenter 6,00 5,00 4,00 pct. 3,00 2,00 1,00 0,00 jan uar 2003 juli 2003 jan uar 2004 juli 2004 jan uar 2005 juli 2005 jan uar 2006 juli 2006 jan uar 2007 juli 2007 januar 2008 Den marginale udlånsfacilitet EONIA Skæringsrenten Indlånsfaciliteten Note: EONIA er månedsgennemsnit. De øvrige renter er ultimo måneden. Kilde: Den Europæiske Centralbank, Månedlige rapporter samt hjemmeside, www.ecb.int 42 7: RENTEDANNELSEN