ukropslig Findes der Viden Typisk adskillelse .To slags viden Kropslig Boglig Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden



Relaterede dokumenter
Læring uden for skolens og institutionens mure. Theresa S. S. Schilhab Forskningscenter GNOSIS Aarhus Universitet

Spejlneuroner, TOM og læsning

Indhold. Forfatterliste 9. Del 1 Biologisk læring

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Torsdag d Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Evolution og sprog. Indhold. Sprog: en menneskelige niche

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen

Læring og kognition embodied cognition

Natur og læring Bio-logisk læring om læringens fundament. Theresa S. S. Schilhab Forskningscenter GNOSIS Aarhus Universitet

Læringsmål og indikatorer

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Følelser og mentaliserende samspil

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

Bevægelse og læring. Anne Bahrenscheer

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.

Pauline Voss Romme. Mindfulness Instruktør, Privat praktiserende fysioterapeut og konsulent

Hvorfor er det så svært at gå korrekt til lægen med symptomer på kræft?

Multimodal læring og læsning. Ved Thomas Illum Hansen, ph.d., docent, videncenterleder

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Sanserne og autisme Torsdag d. 18.september Sanserne og autisme. Aspergers personaletræf. Kirsten Bundgaard

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed

Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?

27/2010. Sejt at læse bøger. Af: Vibeke Bye Jensen

Farvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem.

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

Embodied cognition hvordan lærer, tænker og læser vi?

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave

DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV

Basale kropsfunktioner i forhold til kommunikation. hos børn og unge med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog

Teamsamarbejde om målstyret læring

Digital dannelse og eleven som producent

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dus indholdsplan for Dus Troldhøj.

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Menneskets innovative potentiale Muligheder for fornyelse og vækst

Børns udvikling og naturen

SMAG OG LÆRING. Internat Hindsgavl 8-9. oktober Karen Wistoft

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

Jack Mezirow Fakta Inspiration

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og

Pædagogisk Læreplan

Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Underviser: Connie Nissen, Privat praktiserende børneergoterapeut aut.

Det Rene Videnregnskab

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Al evaluering markerer en eller anden prioritering mellem alternative værdier

Hvorfor skal innovation struktureres?

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012

Overgangsfortællinger

Udsætter du dig for udsættelse?

Hvordan passer vi bedre på os selv og hinanden? Fra viden til handling. V. Helle Niewald, Ergoterapeut, MeD Videncenter for Arbejdsmiljø

Min blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud.

Workshop om kvalitet i legemiljøer

Temagruppe D. ABA En introduktion. Linda Lundgaard Andersen Cecilia Brynskov

Alsidige personlige kompetencer

Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Professionelle læringsfællesskaber

Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet.

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0

PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Patientinddragelse i hygiejnisk adfærd

Undervisningsbeskrivelse

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016

Workshop 2. Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer

Psykologisk tryghed Kvartalsmøde for AMiR den 23. august 2018 Oplæg ved Michael Tolstrup

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Michael Wahl Andersen, TEMA 3B kl

Skovgården

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN

Anvendt videnskabsteori

SELVEVALUERING Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Læsevejlederkonference 2014

Videnscenteret har flere bøger om emnet og vejleder gerne i forhold til elever med problematikker på området.

IT Cafe for ældre, blinde og svagtseende borgere på Fyn. Afsluttende rapport

Hvad virker i undervisning

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Fra Hjerneskade til Social Engagement

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Transkript:

Findes der ukropslig Viden? Typisk adskillelse Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden.To slags viden Kropslig Boglig Handlinger Automatik Non verbal Kropslig viden Knowing how Implicit viden Ubevidst viden Automatisk viden Non deklarativ viden Non diskursiv viden Symbolsk viden Knowing that Eksplicit viden Bevidst viden Sproglig viden Deklarativ viden Diskursiv viden Fleksibel 1

.Kant (1724 1804) Grader af kropslighed Kropslig læring som giver bedre kropslig viden Gavner individet ved at perfektionere handlinger Kropslig læring som giver overførbar og dermed generelt forbedret viden Gavner individet ved at udvide vidensmængden [u]den sansning havde vi ingen genstand, uden forstand kunne vi ikke tænke den. Tanker uden indhold er tomme, anskuelser uden begreber er blinde. Kun når de forenes, opstår erkendelse.. (KADRF) Eksempel: Danny Macaskil Spejlneuroner http://www.youtube.com/watch?v=z19zflpah-o Imitation Chaplins spejlneuron er aktivt på samme måde, både når han observerer Hitler udføre en handling og når han selv udfører handlingen. 4 E er Embodiment Embeddedness Neuropsykologisk bevis Aktivitet i sensoriske områder Under indlæring Under erindring Kanel (fx læsning) González, J., Barros Loscertales, A., Pulvermüller, F., Meseguer, V., Sanjuán, A., Belloch, V. and Ávila, C. (2006), Reading cinnamon activates olfactory brain regions, NeuroImage, 32, 906 912. Enactive Extended 2

Ørnen ligger på reden Abstrakte genstande. Reale genstande som vi har oplevet Reale genstande aldrig har oplevet dinosaurer Ikke eksisterende, men realistiske genstande Ikke eksisterende, urealistiske genstande Interaktional ekspertise Introduceret i Collins, H. & Evans R. (2002) The Third Wave of Science Studies : Studies of Expertise and Experience. Social Studies of Science, 32(2): 235 296. Collins, H. (2004). Interactional expertise as a third kind of knowledge. Phenomenology and the Cognitive Sciences (3): 125 143. Collins, H. & Evans, R. (2007). Rethinking expertise. Chicago: The University of Chicago Press. Collins, H. (Ed.). (2007). Case Studies of Expertise and Experience: Special Issue of Studies in History and Philosophy of Science (Vol. 38). Sociolog Harry M. Collins Professor på School of Social Sciences på Cardiff University Kontributorisk & Interaktional ekspertise Interaktional: Sproglige færdigheder Kan forstå og selv lave vittigheder, ironi og bidrage fagligt med ideer (Sociologer, journalister, og videnskabsjournalister) Kontributorisk: Ansøge om arbejde indenfor feltet Udgive artikler i fagtidsskrifter Test for viden imitation games (Turing Test) Forsøgspersoner ikke eksperter (i normal forstand) og eksperter bliver interviewet af en såkaldt dommer, som selv er ekspert i praksis ekspertforstand Den interaktionelle ekspert er ikke kontributorisk ekspert. Han kan ikke smede, men han kan tale om om at smede på samme måde som den kontributoriske ekspert. For at teste om ikke eksperten kan tale samme sprog som eksperten 3

Hvordan man holder balancen ned af Alpe d Huez? Dennis Ritter? Jørgen Leth? Regn Den professionelle cykelrytter? Imitation game Turing Test En interaktionel ekspert og en kontributorisk ekspert bliver interviewet af en dommer, der selv er kontributorisk ekspert. Farveblinde, perfekt gehør eller født blinde. Thomas Moser Professor på afdeling for læreruddannelse ved Høgskolen i Vestfold, Norge Enhver institution bør løbende vurdere, om børnene får tilstrækkelig meget plads og tid til at være kropsligt og sanseligt aktive. Ikke fordi det at klatre i træerne og bevæge sig meget ude i naturen automatisk vil forebygge eller løse alle potentielle læringsproblemer eller forbedre intelligensen, men fordi erfaring, der tilegnes på en aktiv og social måde, måske er noget mere meningsfuld, noget rigere og dermed også lettere at kropsliggøre. Collins, H., Evans, R., Ribeiro, R., & Hall, M. (2006). Experiments with Interactional Expertise. Studies in History and Philosophy of Science 37(a), 656 674. Fra Kropsforankret læring og aktivitet som pædagogiske begreber. I T. Schilhab og B. Steffensen: Nervepirrende pædagogik. Akademisk Forlag 2007: 120 141. Hvordan meningsfuld? Embodied cognition Giver længere lagring af hukommelse Flere læringskanaler højere accessibilitet. Opmærksomhed Bevidsthed Fysisk aktivitet og læring en Konsensuskonference november 2011 af Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning Resultaterne viser bl.a., at progressiv, udfordrende træning ikke alene forbedrer læringen, den øger også overførbarheden af læringen, og træningen er samtidig ledsaget af mere udtalte plastiske ændringer i hjernen end træning hvor sværhedsgraden ikke tilpasses progressivt. Men det er væsentligt, at træningen indebærer aktiv involvering og aktiv opmærksomhed. Feedback er særdeles vigtig for indlæring. Men feedback skal gives på baggrund af nogle kriterier, der er væsentlige for opgaven. Indlæringen forbedres med andre ord af relevant ekstern feedback. Det er væsentligt for læringen, at det feedback, der gives, er simpel og forståelig. Ph.d., post doc. Jesper Lundbye Jensen 4

Evnen til at sanse &forholde sig til... De kropslige og perceptuelle erfaringer er nødvendige forudsætninger Bevidsthed om påvirkningerne hvordan føles de? Mentale håndtag Indre repræsentationer snapshots erindringer Sprogliggørelse (i samtalen med en anden!!!) Varig adresse for oplevelsen uden at have den egentlige oplevelse.sanseløse???? Perceptuel fattigdom????? Tænkning kropsoplevelse Hvad bør vi? Udfordre børn med Al slags kropslig aktivitet Alle mulige slags lugte, lyde, bevægelser, smag, synsindtryk, berøringer. Børn bliver klogere af at det regner på dem eller at de fryser! Og man skal tale med dem om det. f.eks. om hvordan det føltes! Antoine de Saint Exupéry De voksne elsker tal. Når man kommer og fortæller dem om en ny ven, spørger de aldrig om noget væsentligt. De siger aldrig: "Hvordan lyder hans stemme? Hvad vil han helst lege? Samler han på sommerfugle?" Nej, de spørger: "Hvor gammel er han? Hvor mange søskende har han? Hvor meget vejer han? Hvor mange penge tjener hans far?" Først da tror de, at de kender ham. Fordi det skaber mening Men det begynder alt sammen med sansningen og oplevelsen af sansningen 5