Rødgrød med fløde. En kvantitativ analyse af danskuddannelse for voksne udlændinge. Malene Reventlow & Morten Wiene. Nr. 249/2009

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Rødgrød med fløde En kvantitativ analyse af danskuddannelse for voksne udlændinge Malene Reventlow & Morten Wiene Nr. 249/2009 Projekt- & Karrierevejledningen

Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 249/2009 Rødgrød med fløde En kvantitativ analyse af danskuddannelse for voksne udlænding Malene Reventlow & Morten Wiene ISSN: 1339-5367 ISBN: 9788791536380 Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade 5 1014 København K 35 32 30 99 www.samf.ku.dk/pkv pkv@samf.ku.dk

En kvantitativ analyse af danskuddannelse for voksne udlændinge Anvendt kvantitativ metode med SPSS Udarbejdet i samarbejde med Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Af Malene Reventlow og Morten Wiene Efteråret 2008

1. Indledning... 3 2. Metode... 6 2.1. Hvor kommer tallene fra?... 6 2.2. De uafhængige variable... 7 2.3. De afhængige variabler... 9 2.3.1. Progressionshastighed... 9 2.3.2. Bestået/Ikke bestået... 9 2.4. Hvad kan man forvente?... 11 2.5. Præsentation af valgt metode... 13 2.6. Multipel Lineær Regression... 13 2.7. Binær logistisk regression... 13 2.8. Forudsætningstest... 14 3. Kort om danskuddannelsen... 15 3.1. Formålet med danskuddannelsen... 15 3.2. Opbygningen af danskuddannelsen... 16 3.3. Finansiering af danskuddannelsen... 18 4. Analyseafsnit... 21 4.1. Hvem er kursisterne egentlig?... 21 4.2. Hvem kommer hurtigt igennem danskuddannelsen?... 25 4.2.1. Tabelforklaring... 26 4.2.2. Den fulde model... 26 4.2.3. Baglæns modelsøgning... 28 4.2.4. Alder... 29 4.2.5. Nationalitet... 30 4.2.6. Henvisningskategori... 32 4.2.7. Region... 33 Side 1

4.2.8 Delkonklusion... 34 4.3. Hvem klarer sig godt til eksamen?... 34 4.3.1 Tabelforklaring... 34 4.3.2 Den fulde model... 34 4.3.3 Baglæns modelsøgning... 36 4.3.4 Selvstuderende... 37 4.3.5 Køn... 37 4.3.6. Fraværsprocent... 38 4.3.7. Alder... 39 4.3.8. Nationalitet... 39 4.3.9. Henvisningskategori... 40 4.3.10. Sandsynlighedstabeller... 41 4.3.11. Delkonklusion... 42 4.4. Hvilke kursister avancerer hurtigt samtidig at de består den afsluttende danskuddannelses prøve... 43 4.4.1. Delkonklusion... 44 5. Konklusion... 45 6. Litteraturliste... 47 7. Bilag 1: Deskriptive tabeller... 51 8. Bilag 2: Syntaks... 54 9. Bilag 3: Bonferroni sammenligninger... 67 10. Bilag 4: Sandsynlighedstabeller... 69 Side 2

1. Indledning Den danske sprog er en svær, svær en. Sådan går vi danskere ofte rundt og siger til hinanden, for, med et glimt i øjet, at efterligne de indvandrere, der har svært ved den danske grammatik. Det vidner om, at det er nødvendigt at kunne tale fejlfrit dansk for at blive betragtet som dansker. Ydermere vil indvandrernes dansksproglige færdigheder være afgørende for, at de integreres, da kommunikationen med danskere vil lettes. I denne forbindelse har regeringens integrationspolitik har tre overordnede mål, hvoraf det ene er, at flere indvandrere skal være selvforsørgende (INM 1 2008:48). Resultatet af denne målsætning er, at Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har tilrettelagt en danskuddannelse for voksne udlændinge, da det anses for afgørende for indvandrernes selvforsørgelse, at de lærer dansk. Det er derfor gratis for udlændige, der er omfattet af integrationsloven at deltage i uddannelsen (INM 2 2008:48). Undervisningen sigter yderligere på, at indvandrerne får viden om den danske kultur og samfundsforhold. Effekten af dette vil være, at de nytilkomne bedre kan og forhåbentlig vil deltage i det omgivende samfund. Generelt antages det, at sprog er normbærende, således har personer, der deler et sprog ofte samme værdier og forestillinger om normer (Tænketanken 2007:94). Vil vi i denne opgave undersøge, hvem der får de bedste resultater på det danske integrationsprojekt, danskuddannelse for voksne udlændinge. Taget den demografiske udvikling i Danmark i betragtning er det afgørende, at indvandrere lære det danske sprog og kommer i arbejde. I Danmark har den demografiske udvikling i flere år gået i retningen af, at andelen af danskere i den arbejdsduelige alder 16-64 år bliver mindre. Til gengæld stiger andelen af indvandrere og efterkommere i denne aldersgruppe. Derfor er det nødvendigt for den danske økonomi og det danske arbejdsmarked, at flere fra denne gruppe kommer på arbejdsmarkedet (INM 1 2008:24). Set i dette lys er det afgørende, hvilken politik der føres på integrationsområdet i Danmark, samt resultaterne af denne politik. Integrationsministeriets tilbud om danskundervisning gælder for alle udlændinge, registreret i det det danske folkeregister, med en dansk opholdstilladelse. Rammerne for danskuddannelserne bliver løbende ændret for at forbedre kursisternes sprogkundskaber, samt for at øge den efterfølgende mulighed for selvforsørgelse. Danskuddannelsen, som led i integrationsindsatsen, er et relativt nyt initiativ, derfor revideres uddannelserne løbende på baggrund af de erfaringer, der erhverves gennem den faktiske praktisering af uddannelserne. Danskuddannelsen er centralt tilrettelagt med faste mål, rammer og bevillinger, men det er samtidig målet, at den skal være så fleksibel Side 3

tilrettelagt, at den kan tilrettelægges efter de enkelte kursisters baggrund og forudsætninger. Tilbuddet om danskuddannelse til udlændingene skal sikre, at de nyankomne indvandrere kommer ud på arbejdsmarkedet, og hermed hurtigt bliver selvforsørgende. Samspillet med arbejdsmarkedet er derfor essentielt i tilrettelæggelsen af danskuddannelserne. For at tilrettelægge danskuddannelse til nyankomne udlændinge bedst muligt, er det interessant at finde frem til hvilke kursister, der enten bruger lang tid på at gennemføre en uddannelse, eller har svært ved at bestå deres eksamener. Der kan være flere årsager til, at kursisterne ikke klarer sig godt igennem uddannelsen. Det kan fx skyldes, at der er nogle kulturelle opfattelser af uddannelses vigtighed, der virker hæmmende for kursisternes resultater. Arbejde og uddannelses betydning er forskelligt etniske grupper imellem (Gundelach 2007:7). Endelig kan det være at kursisternes individuelle karakteristika, har betydning for tilgængeligheden af det danske sprog. Til at belyse ovenstående er udarbejdet følgende problemformulering: Hvilke kursister klarer sig godt igennem en danskuddannelse i perioden 2004-2006? I denne forbindelse betragter vi det at klare sig godt med at kursisten har kommer hurtigt igennem uddannelsen og at de består deres eksamener. Problemformuleringen vil blive besvaret med udgangspunkt i en statistisk analyse, på baggrund af kvantitative data udlånt af integrationsministeriet. Gennem forløbet har integrationsministeriet yderligere bistået med gode ideer og vejledning i udarbejdelsen af denne opgave. Problemformuleringen vil blive besvaret med afsæt i tre underspørgsmål. 1) Hvilke kursister er hurtige til at avancere fra ét modul i danskuddannelsen til næste modul? 2) Hvilke kursister har den bedste sandsynlighed for at bestå den afsluttende danskuddannelses prøve? 3) Er der sammenfald mellem de kursister, der avancerer hurtigt, og dem der har stor sandsynlighed for at bestå? Side 4

Ved at undersøge hvilke kursister der klarer sig godt, og hvilke der klarer sig mindre godt, er det muligt at finde frem til, hvilke kursister der skal fokuseres ekstra på for at opnå den ønskede tilegnelse af det danske sprog og den deraf følgende hurtige selvforsørgelse. Opgaven består udover indledningen af fire afsnit. Første afsnit indeholder en beskrivelse af opgavens forskellige metoder henholdsvis den multiple lineære regression og den binære logistiske regression. I det metodiske afsnit beskrives de anvendte variable og forventningerne til sammenhængene mellem de uafhængige og afhængige variable. Yderlige beskrives de nødvendige fravalg, vi har truffet i forbindelse med opgavens analyser. Derpå følger et afsnit der beskriver rammerne for danskundervisningen. Yderligere vil det i dette afsnit blive beskrevet, hvordan modulerne prisfastsættes, og hvordan undervisningen er struktureret. Tredje afsnit analyseafsnittet starter med en deskriptiv analyse af de kursister, der modtog danskundervisning fra 2004 til 2006. Herefter vil de tre underspørgsmål blive besvaret i tre særskilte afsnit ud fra de respektive statistiske analyser. Resultaterne af analyserne vil undervejs blive sammenholdt med de indledende forventninger, som er præsenteret i metodeafsnittet. Det fjerde og sidste afsnit indeholder en konklusion på opgaven, og en samlet besvarelse af problemformuleringen. Opgaven indeholder fire bilag, det første indeholder en række tabeller, der henvises til i den deskriptive analyse, og det andet viser opgavens syntax. Alle de analyser, der bliver kommenteret på i opgaven vil således kunne genfindes i syntaxen, og der vil derfor ikke blive henvist til syntaxen yderligere i forbindelse, med at opgavens analyser gennemgås. Det tredje bilag indeholder en Bonferroni-sammenligning, der kommenteres på i metodeafsnittet, og i det fjerde bilag vises to tabeller over udvalgte sandsynligheder, der anvendes i analyseafsnittet. Side 5

2. Metode I det følgende afsnit vil de metoder, der anvendes i opgaven blive beskrevet. For det første vil datas indsamlingsmetode og størrelse blive beskrevet. Herunder vil vi gøre os nogle overvejelser om opgavens generaliserbarhed. For det andet vil de metodiske overvejelse, vi har gjort i forbindelse med de variable, der anvendes i analysen blive beskrevet, herunder hvordan variablene er blevet transformeret, hvilke forventninger der er til sammenhængen mellem de forskellige uafhængige og afhængige variable, og hvorvidt forudsætningerne for de forskellige metoder er overholdt. For det tredje beskrives kort de to forskellige metoder, der anvendes i analysen. 2.1. Hvor kommer tallene fra? Grundlaget, for besvarelsen af opgavens problemformulering, er kvantitative data indsamlet af de danske sprogcentre, der udbyder danskundervisning til voksne udlændinge. Dataene registreres i en dynamisk database, hvilket betyder at sprogcentrene fortløbende har mulighed for at registrere yderligere kursister og oplysninger om disse. Der er ingen grund til at antage, at der vil være en særlig bias i de typer af kursister og sprogcentre, der på indsamlingstidspunktet endnu ikke er blevet registreret. At databasen er dynamisk forventes således ikke at have nogen betydning for resultaterne af opgavens analyser. Data dækker over oplysninger om kursister, der fulgte en danskuddannelse i perioden 2004 til 2006. Indberetningen af dataene sker i forbindelse med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations tilsyn med danskuddannelserne. Ministeriet kræver, at sprogcentrene indberetter oplysninger om deres kursister og disses undervisningsforløb. Samlet set kan man med rimelighed betragte datagrundlaget som populationsdata, hvorfor resultaterne er gældende for alle kursister på danskuddannelsen i år 2004 til 2006. (INM 1 2007:2). Vi antager dog, at resultaterne ikke vil være gældende for fremtidige indvandrere, der modtager danskundervisning som voksne, blandt andet fordi sammensætningen af kursister løbende ændres, som følge af forandringer i verden. Et eksempel på dette er, at sammensætningen af kursister er blevet ændret som følge af EU s udvidelse mod øst. Der er i dag et stigende antal af polakker, der kommer til Danmark, selvom størstedelen af indvandrerne dog stadig kommer fra ikke-vestlige lande. Det endelige datasæt består af 11 variable ni uafhængig og to afhængige. Datasættet er udarbejdet på baggrund af 74.009 respondenter. De ni uafhængige variable anvendes som forklarende variable Side 6

i analysen af variationen i de afhængige variabler. Inden disse variable kan anvendes analysen, har det været nødvendigt at transformere de fleste variable. I forbindelse med transformeringen har vi truffet en række valg om løsningerne på nogle metodiske problemstillinger. 2.2. De uafhængige variable Variablen køn er i realiteten en dikotom kategorisk variabel, da i opgaven anvendes som dummyvariabel. Variablen der angiver kursistens oprindelsesnation, er blevet transformeret ved, dels at gruppere udvalgte lande i følgende grupper: EU 15 1, Nye EU 2, øvrige vestlige lande 3, Vestbalkan 4, Nordafrika 5, Sydøstasien 6, samt en gruppe med kursister fra Rusland og Ukraine. Disse grupperinger er valgt fordi, vi antager, at kursister der kommer fra samme geografiske regioner, vil have en del fællestræk. Derudover er medtaget de nationer, som mange kursister kommer fra: Pakistan, Tyrkiet, Irak, Iran, Somalia, Afghanistan og Kina. Nationerne er valgt, dels fordi der er mange kursister fra disse lande, og dels fordi andre undersøgelser af karakteristika blandt nydanskere har vist, at borgere fra disse lande ofte skiller sig ud. (INM 1 2007:50) Ved at skaber denne opdeling kan denne kategoriske variabel nationalitet anvendes som dummyvariabel. Vi har valgt ikke at opdele kursisterne i flere enkelte nationaliteter, fordi det vil kunne resultere i, at der ikke vil være tilstrækkeligt med respondenter inden for disse grupper til, at det ville give mening at fortage regressionsanalyser. Variablen selvstuderende er en dikotom variabel, der anvendes som dummyvariabel. Antallet af kursisternes gennemsnitlige undervisningstimer vil blive anvendt som en intervalskaleret variable. Denne variabel skal bruges til at undersøge, hvilken indflydelse antallet af timer har på kursistens læring. Antallet af gennemsnitlige undervisningstimer er yderligere anvendt til at beregne en variabel, der afspejler kursistens fraværsprocent. Ved at dividere kursistens gennemsnitlige fraværstimer med gennemsnittet af undervisningstimer fremkommer en intervalskaleret fraværsvariabel målt fra 0 til 100 procent. 1 De 15 lande der var medlemmer af EU forud for 1. maj 2004 og Island og Norge 2 De 10 lande der blev optaget 1. maj 2004 og 1. januar 2007. 3 USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtensten, San Marino, Schweiz og Monaco 4 Bosnien, Kroatien, Montenegro, Serbien, Makedonien og Albanien. 5 Algeriet, Libyen, Marokko, Sudan, Tunesien, Vest Sahara og Ægypten. 6 Burma, Øst Timor, Thailand, Laos, Indonesien, Filippinerne, Singapore, Brunei, Cambodja Vietnam og Malaysia. Side 7

Alder er opdelt i grupper, således at det er muligt at anvende variablen som en intervalskaleret variabel. I gruppen 1 indgår de yngste kursister og i gruppen 6 indgår de ældste kursister 7. Derudover har vi lavet en variabel, der afspejler kursistens bopælsregion. I det oprindelige datasæt er kommunekoden opgjort for hver kursist. Eftersom data er indsamlet i perioden 2004 2006, er de opgjorte kommunekoder fra før strukturreformen i 2007. Derfor har det først været nødvendigt at omkode kommunekoderne, så de passede med de nuværende kommuner. Dette har vi gjort ud fra Indenrigs- og sundhedsministeriets fortegnelse over kommunenumre. 8 Derefter er de nye kommuner blevet samlet i de fem regioner. Det eneste problematiske omkring denne transformering er, at der flere af de gamle kommuner, der er blevet delt mellem flere af de nye kommuner fx er den tidligere Slangerup kommune i Frederiksborg Amt blevet delt mellem Frederikssund og Hillerød kommune i Region Hovedstaden. Løsningen på dette har været, at de delte kommuner, er overgået til den nye kommune, der har overtaget den største del af den gamle kommune målt i indbyggertal. Regionsvariabel er efterfølgende transformeret til en dummyvariabel, med region Hovedstaden som referencekategori. Region Hovedstaden er valgt dels, fordi det er den region, der har klart flest nydanskere, og dels fordi en Bonferoni-sammenligning har vist, at denne region skiller sig mest ud fra de andre (Bilag 3). Kursisternes henvisningskategori er rekodet som dummyvariable, med henviste efter integrationsloven som referencekategori. Denne referencekategori er valgt, fordi vi forventer, at disse kursister har de dårligste forudsætninger for at lære dansk, da de har været i Danmark i kort tid, og er derfor ikke vandt til det danske sprog. Endelige er antallet af indvandrere i kursistens bopælskommune medtaget som intervalskaleret variabel med en potentiel skala fra 0 100 procent. Data er trukket fra Danmarks statistik (DST) og efterfølgende merget med datasættet. De nyeste folketal fra DST er fra 2007, men da datasættet for danskuddannelsen er fra 2004 2006, har vi valgt at anvende data fra DST fra 2006. 7 13 24 = 1, 25 29 = 2, 30 39 = 3, 40 49 = 4, 50 59 = 5 og 60 eller derover = 6. 8 Se http://www.stamcom.dk/data/77276/6384/nye_kommunekoder_01.01.07.pdf Side 8

2.3. De afhængige variabler For at kunne besvare opgavens problemformulering anvender vi to afhængige variable. Den ene variabel er kursisternes progressionshastighed og den anden er et mål for kursisternes dumpeprocent og disse fremgår i afsnit 2.3.1. og 2.3.2. nedenfor. 2.3.1. Progressionshastighed Den første afhængige variabel, der er afgørende for at besvare opgavens problemformulering, afspejler hvor langt tid kursisterne har været om at fuldføre et modul. Variablen er beregnet på baggrund af antallet af dage fra modulets start til modulets slutdato. I de tilfælde, hvor kursisterne har gået på flere moduler, anvendes det gennemsnitlige antal dage. Enheden for progressionshastigheden er således dage. I analysen af denne afhængige variabel anvender vi et filter, der fjerner de kursister, der ikke har bestået modultesten, men er stoppet på modulet af andre årsager. Analysen omhandler således udelukkende progressionshastigheden for kursister, der har afsluttet det pågældende modul. 2.3.2. Bestået/Ikke bestået Når sprogcentrene skal afgøre, om en kursist har bestået den uddannelse vedkommende har taget, gøres det på følgende måde. Karaktererne til de forskellige prøver, kursisten har været oppe i, vægtes forskelligt, når gennemsnittet skal beregnes afhængigt af, hvilken uddannelse der afsluttes. Dette vægtede karaktergennemsnit afgør så, om kursisten har bestået den pågældende uddannelse karaktergennemsnit skal være højere eller lig med seks. Prøven i Dansk 1 består af: Lytteforståelse/mundtlig kommunikation (vægtes 2/3) og Læseforståelse/skriftlig fremstilling (vægtes 1/3). Prøven i Dansk 2 består af: Lytteforståelse/mundtlig kommunikation (vægtes 2/3) og en prøve i læseforståelse (vægtes 1/6) og skriftligfremstilling (vægtes 1/6) Prøven i Dansk 3 består af: Lytteforståelse/mundtlig kommunikation (2/3) og en prøve i læseforståelse (vægtes 1/6) og skriftligfremstilling (vægtes 1/6) Studieprøven kræver en karakter over 6 i alle 4 fag; Lytteforståelse, mundtlig kommunikation, læseforståelse og skriftligfremstilling. Side 9

Når variablen bestået/ikke bestået er konstrueret i denne opgave, har vi valgt at se bort fra sprogcentrenes vægtningsprocedure. Det var oprindelig intentionen at fortage en vægtning af kursisternes karakterer. Det viste sig dog, at efter transformation var der flere kursister, der havde karakterer fra flere forskellige danskuddannelser, hvorved deres vægtede karaktergennemsnit blev misvisende f.eks. havde nogle kursister et gennemsnit der var højere end 13. Man kan argumentere for, at de kursister, der havde karakterer fra flere danskuddannelser, kunne have været fjernet, men på grund af datasættets størrelse har vi vurderet, at det ville være for stort et arbejde. Variablen bestået/ikke bestået er således blot en opgørelse over, hvilke kursister der har et simpelt karaktergennemsnit på over seks, og har to kategorier bestået eller ikke bestået. Det er ikke muligt med denne variabel at vurdere, hvor tæt de dumpede kursister har været på at bestå deres uddannelse. Man kan naturligvis forstille sig, at der er forskel på de kursister, der lige akkurat har bestået deres uddannelse, og de kursister der har fået højere karakterer ved alle deres eksamener. Omvendt er danskuddannelsen jo tænkt som et middel til at sikre, at kursisterne skal kunne klare sig i det danske samfund og ikke en uddannelse, der nødvendigvis skal gøre dem i stand til at tale flydende dansk. Kursisternes skal ikke anvende deres karakterer fra danskuddannelsen som adgang til uddannelse eller arbejde. Det antages derfor, at det er mere interessant om kursisterne består deres uddannelse, end præcis hvilken karakter de får. Yderligere vil opdelingen betyde, at det ikke er muligt at beskrive de kursister, der aldrig fuldfører uddannelsen, hvad enten det skyldes, at disse kommer i beskæftigelse eller at de ikke ønsker at følge undervisningen. Især de der aldrig bliver gode nok, indenfor den treårige ramme, til at gå til den afsluttende uddannelsesprøve ville være interessante at undersøge, fordi denne gruppe ikke vil kunne leve op til integrationsministeriets krav om hurtigt at opnå selvforsørgelse. Hvis kursisterne ikke har været i stand til at fuldføre uddannelsen, vil de formentlig også efterfølgende have svært ved at komme i job og blive integreret i det danske samfund. Man kan påpege, at de to afhængige variable alene er kvantitative mål for uddannelsen, og at hverken dumpeprocenten eller kursisternes progressionshastighed kan anvendes til at sige noget om, hvilke kompetencer kursisterne får ved at gå på uddannelserne. Vi antager dog, at de statsafholdte prøver sikrer, at kursisterne der fuldfører en danskuddannelse vil have de kompetencer, der er nødvendige for at kursisten kan opnå selvforsørgelse, og at kursisterne kan begå sig i det danske samfund. Side 10

2.4. Hvad kan man forvente? Det er essentielt for at højne en opgaves gennemsigtighed at eksplicitere forventninger til variablernes sammenhæng og betydning for de afhængige variable. Vi forventer generelt, at kursister, der har en længere uddannelse med fra deres oprindelsesland vil klare sig bedre, end kursister med en kortere uddannelse, eftersom kursister med en lang uddannelse vil have været vandt til at modtage undervisning og dermed lærer hurtigere. Uddannelse indgår dog ikke som en variabel i det datasæt, der anvendes i denne opgave, men vi har forventninger om, at der vil være en sammenhæng mellem uddannelsesniveauet og flere af de uafhængige variable, der indgår i opgaven. Derudover går kursister med forskelligt uddannelsesniveau generelt ikke på den samme danskuddannelse, og der stilles således større krav til de kursister, der har en længere uddannelse. De øvrige sammenhænge vi forventer at finde er: Køn: Vi forventer, at mænd vil klare sig bedre end kvinder. Mandlige nydanskere må generelt forventes at have en bedre uddannelse end kvinder. Vi forventer ydermere at der vil være en udtalt opfattelse særligt blandt kursister fra ikke-vestlige lande om, at kvindernes plads er i hjemmet, og at denne opfattelse vil virke hæmmende på kvindernes muligheder for at klare sig godt (Tænketanken 2007:7). Alder: Vi forventer, at alder har afgørende betydning for, hvor godt kursisterne klarer sig. Vi anser det som en generel antagelse at indlæringsevner er størst hos yngre mennesker. Ydermere vil unge sandsynligvis være mere forandringsvillige og indstillede på at lære et nyt sprog. Nationalitet: Vi forventer, at kursister fra vestlige lande generelt vil klare sig bedst. Deres sprogstamme minder mest om den danske de kender det alfabet der benyttes i Danmark, og de vil formegentlig også have det højeste uddannelsesniveau. Blandt gruppen af kursister fra ikke-vestlige lande forventer vi, at der er stor forskel på de enkelte nationaliteter. Kursister fra Sydøstasien, Kina og Iran forventes at klare sig bedst. Tidligere undersøgelser har vist, at der er et større værdisammenfald mellem nydanskere fra disse lande og danskere, og vi forventer, at de dermed vil være mere indstillede på at blive integreret i Danmark og lære dansk. Omvendt er der et mindre værdisammenfald mellem nydanskere fra følgende lande: Pakistan, Irak, Tyrkiet, Somalia, Nordafrika og Afghanistan og danskere, og denne gruppe forventes derfor også at klare sig dårligst. (Tænketanken 2007:76-77) Selvstuderende: Vi forventer, at selvstuderende vil klare sig dårligere, end ikkeselvstuderende. Selvstuderende vil ikke have samme føling med niveauet for Side 11

undervisningen, og vil derfor måske ikke være dygtige nok til at bestå prøven. Derudover anser vi det for sandsynligt, at den selvstuderende ikke vil være lige så intensiv og effektiv, når der ikke er en underviser tilstede. Timetal: Vi forventer, at de kursister der har modtaget flest undervisningstimer vil klare sig bedst. Fraværsprocent: Vi forventer, at et højt fravær vil føre til at kursisten klarer sig dårligt. Vi antager, at kursister der ikke møder op til undervisningen vil have mindre engagement i uddannelsen, fordi disse ikke bliver påvirket af sin underviser og de andre kursister. Andel nydanskere: Vi forventer, at andelen af nydanskere i kursistens bopælskommune vil have betydning for, hvor godt kursisten klarer sig. Vi forventer, at hvis det er en lille andel af nydanskere vil kursisten være mere motiveret for at lære dansk, fordi der er nødvendigt for at etablere en omgangskreds. Det modsatte gør sig naturligvis gældende for en kommune med en høj andel af indvandrere. Derudover vil den generelle øvelse i dansk blive mindre, da det ikke er nødvendigt at tale med dansksprogede. (Gundelach 2007:44) Henvisningskategori: Vi forventer, at henvisningskategorien er afgørende for kursisternes uddannelse. De kursister, der er henvist efter integrationsloven, har været i Danmark i under tre år, og har derfor haft kortest tid til at lære dansk. Det forventes, at denne gruppe vil klare sig dårligst. Kursister, der er kommunalt henviste, modtager kontanthjælp og er derfor ikke en del af det danske arbejdsmarked. Det forventes derfor, at denne gruppe vil have en beskeden kontakt med danskere og derfor ikke vil have så gode forudsætninger for at klare danskuddannelsen godt. Vi forventer, at de selvforsørgende kursister vil have flest ressourcer og derfor vil klare sig bedst. Ydermere vil selvforsørgende, der betaler gebyr, have et økonomisk incitament for at komme hurtigt gennem uddannelsen. Region: Vi forventer, at kursister der kommer fra byer i deres hjemland vil være mere tilbøjelige til at søge imod større byer, når de kommer til Danmark og kursister, der kommer fra landregioner, vil have en tendens til at søge imod mindre byer. Da vi forventer, at indbyggere i større byer generelt har en bedre uddannelse end indbyggere på landet særligt når det gælder indbyggere i ikke-vestlige lande forventer vi således også, at kursister fra Region Hovedstaden vil klare sig bedre, og kursister fra Region Nordjylland vil klare sig dårligst. Side 12

2.5. Præsentation af valgt metode For at besvare problemformuleringen anvendes to forskellige metoder multipel lineær regression og binær logistisk regression. 2.6. Multipel Lineær Regression Den multiple lineære regression vil blive anvendt til at undersøge, hvilke karakteristika der er afgørende for, at den enkelte kursist fuldfører et givent modul hurtigt. Den lineære regression beskriver forholdet mellem flere variable med udgangspunkt i ligningen for den rette linje. Den multiple lineære regression kan anvendes til at beskrive retningen og styrken for sammenhængen mellem en intervalskaleret afhængig variabel og flere uafhængige variable. I den multiple lineære regression er det muligt at beregne andelen af den totale variation på progressionshastigheden, der kan forklares altså forklaringskraften ved hjælp af determinationskoefficienten R 2. I denne opgave er anvendt den justerede R 2, da denne tager højde af antallet af uafhængige variable. Ydermere anvendes de ustandardiserede betakoefficienter, der viser den effekt en ændringen på én enhed på den uafhængige variabel har på den afhængige variabel. 2.7. Binær logistisk regression Til at undersøge hvilke karakteristika, der er afgørende for, at kursisterne består den statskontrollerede prøve anvendes en binær logistisk regression. Denne metode opstiller en model for sandsynligheden for at en kursist, der går til den afsluttende danskuddannelsesprøve består eksamen. Den afhængige variabel i en binær logistisk regression har to udfaldsmuligheder i vores tilfælde kan kursisten enten dumpe eller bestå hvor bestå betragtes som succes. Et vigtigt resultat af den binære logistiske regression er odds ratio værdier. Odds ration viser ændringen i oddsene for succes på den afhængige variabel, ved en ændring på én enhed på den uafhængige variabel. Hvis der er en positiv sammenhæng mellem en uafhængig og den afhængige variabel er odds ratio værdierne over 1, mens en negativ sammenhæng giver odds ration værdier mellem 0 og 1. I en binær logistisk model er det også muligt at beregne værdien for modellens forklaringskraft, denne angivelse er dog ikke så præcis som i den lineære regression. Det afgørende er, i hvor mange tilfælde modellen kan gætte det rigtige udfald på den afhængige variabel, sammenlignet med en model uden uafhængige variable. Side 13

2.8. Forudsætningstest En række forudsætninger skal være opfyldt for at anvende de to ovenfor beskrevne metoder. Vi har foretaget forudsætningstests for begge analyser, og data opfylder samtlige krav (Bilag 2). Der er kun ét forhold, der er værd at bemærke, og det vedrører ikke engang en rigtig forudsætning. Den afhængige variable progressionshastighed var meget højreskæv, og det kan gøre det problematisk at overholde forudsætningerne for multipel regression. Variablen er derfor blevet transformeret med den naturlige logaritme. Transformationen ændrer ikke sammenhængen, men det betyder, at koefficienterne skal tolkes en smule anderledes. Side 14

3. Kort om danskuddannelsen I dette afsnit vil vi beskrive rammerne for og tilrettelæggelsen af danskuddannelsen for voksne udlændinge. Ydermere vil vi forklare de økonomiske retningslinjer, der er grundlaget for danskundervisningen. 3.1. Formålet med danskuddannelsen Integrationsloven er rammen for integrationen af nyankomne udlændinge. I overensstemmelse med denne lov er det kommunernes ansvar at de nyankomne udlændinge bliver integreret i det danske samfund. Integration skal følge integrationsministeriet dække over den proces, hvorved nye borgere bliver en del af samfundet (INM 2006:1). Kommunens indsatser i denne forbindelse er det kommunale introduktionsprogram og danskundervisningen for voksne udlændinge. Danskuddannelsen for voksne udlændinge er altså en væsentlig del af den danske integrationsindsats. Det overordnede ansvar, understøttelse og udvikling af den danske integrationsindsats har Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Det forventes at de nyankomne udlændinge selv tager afgørende del i integrationsprocessen. Den indsats der forventes, består blandt andet i tilegnelsen af det danske sprog. Herudover kan der forventes at udlændinge tager en uddannelse, et arbejde eller generelt deltagelse i de demokratiske processer. Formålet med integrationsindsatserne er at den enkelte udlænding selv ved at yde en aktiv indsats lærer dansk og kommer i beskæftigelse. Det formelle mål med tilbuddet om danskuddannelse til nytilkomne udlændinge kan forstås ud fra det følgende citat fra bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. fra 18 marts 2006. 1. Formålet med uddannelse i dansk som andetsprog (danskuddannelse) er at bidrage til, at voksne udlændinge med udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger og integrationsmål opnår nødvendige dansksproglige kompetencer og viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark, så de kan blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere. Side 15

I praksis er formålet med danskuddannelsen todelt, det er ønsket at de nytilkomne indvandrere hurtigt bliver selvforsørgende, formentlig for ikke at skulle ligge den danske stat til last. Danskuddannelsen skal således give udlændingene forudsætninger for at klare sig i et job og på en uddannelse i Danmark. Derfor forsøges der med undervisningsforløbet at etablere en forbindelse til det danske arbejdsmarked, således at kursisten efterfølgende vil have lettere ved at få et job. Det er derfor muligt at kombinere danskuddannelsen med et job eller en arbejdspraktik. Derudover er det målet med undervisningen, at udlændingenes kompetencer til at begå sig i det danske samfund bliver forbedret. Hvilket igen er en god forudsætning for at få komme i kontakt med arbejdsmarkedet. Rammerne for og bevillingerne til danskuddannelserne for voksne udlændinge administreres af Ministeren for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Alle nyankomne udlændinge ældre end 18 år, med en dansk opholdstilladelse og som er tilmeldt det danske folkeregister har ret til at modtage danskundervisning. Uddannelsen er som udgangspunkt gratis, men kommunerne har mulighed for at kræve et deltagergebyr, hvis udlændingen har opholdstilladelse som følge af arbejde eller uddannelse. Loven der er udgangspunktet for tilrettelæggelsen af danskuddannelsen trådte i kraft 1. januar 2004 9. Retten til uddannelse gælder i tre år, men det er kun muligt at deltage på én uddannelse. De tre års mulighed for en danskuddannelse træder i kraft fra det tidspunkt hvor udlændingen første gang kan påbegynde danskuddannelse (INM 1 2007:3). Det er dog muligt at forlænge undervisningsforløbet hvis kursisten har været afskåret fra at deltage 10. 3.2. Opbygningen af danskuddannelsen Danskuddannelsessystemet er opdelt i tre forskellige uddannelser. Uddannelserne foregår efter centralt fastlagte mål og rammer, men bliver tilrettelagt af sprogcenteret på baggrund af den enkelte udlændings baggrund og forudsætninger. Danskuddannelserne er grundlæggende uddannelser, udlændingene lærer at tale, læse, skrive og forstå i dansk. Derudover undervises der om den danske kultur, demokrati og de danske samfundsforhold. Danskuddannelserne er alle nomineret til 1,2 års heltidsstudie. Udbyderen skal tilrettelægge uddannelsen sådan at det er muligt at fuldføre et forløb på der nominerede 3 år, f.eks. i det tilfælde at det er en halvtidsuddannelse ved siden af et arbejde. 9 Lov nr. 259 af 18. marts 2006 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (danskuddannelsesloven). 10 Det gælder f.eks. i forbindelse med sygdom, barsel eller ustøttet fuldtidsjob (INM 2 2007:). Side 16

Danskuddannelse 1: På denne uddannelse optages udlændinge, der har en begrænset eller ingen skolebaggrund. Herunder de udlændinge, der hverken kan læse eller skrive på deres modersmål eller kursister, der ikke kender det latinske alfabet. Danskuddannelse 2: Denne uddannelse følges af udlændinge, der har en lav uddannelse fra deres oprindelses land, og som vurderes at have besvær med at lære dansk som andet sprog. Danskuddannelse 3: De udlændinge der går på denne uddannelse har erhvervet sig en lang eller mellemlang uddannelse i deres hjemland, og det er forventet, at de har en ubesværet tilgang til det danske sprog. Danskuddannelse 3 kan afsluttes med en prøve i Dansk 3 efter 5 moduler, eller med en studieprøve efter modul 6. Ved at tage studieprøven har den pågældende mulighed for at blive optaget på de danske videregående uddannelser. Det er de enkelte udbydere, der placerer kursisten på den passende danskuddannelse og modul, placeringen foretages på baggrund af en pædagogisk vurdering af kursistens forudsætninger og målet med uddannelsen. De tre uddannelser er opdelt i seks moduler, disse moduler har klare afgrænsede mål. De enkelte moduler afsluttes med en intern modultest. For at rykke op på det næste modul skal målene på det foregående modul være opfyldt og modultesten skal være bestået. Danskuddannelserne afsluttes alle med en statskontrolleret prøve bestående af lytteforståelse, mundtlig kommunikation, læseforståelse og skriftlig fremstilling. Vægtningen af kundskaberne på de enkelte fag, afhænger af hvilken uddannelse der afsluttes. Danskuddannelsen er først bestået, hvis kursisten har opnået et samlet gennemsnit højere end 6. Danskuddannelserne skal tilrettelægges således, at det er muligt at følge et kursus uden for normal arbejdstid. Uddannelsen skal yderligere tilrettelægges fleksibelt således at det fremmer kursistens beskæftigelse, uddannelse eller aktivering. Side 17

Figur 1. Danskundervisningen af voksne nydanskere opdelt i uddannelser og moduler Kilde: INM 1 2007: 5 3.3. Finansiering af danskuddannelsen Det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for de enkelte danskuddannelser, og for at reglerne for danskuddannelsen i loven overholdes. Danskuddannelserne kan udbydes af kommunale sprogcentre, andre offentlige uddannelsesinstitutioner, private sprogcentre og andre private udbydere, hvis uddannelsen tilbydes som led i aktivering eller beskæftigelse på en virksomhed. Dele af uddannelsen betales af kommunerne, andet bliver refunderet af staten, men generelt afhænger finansieringen af om kursisten er omfattet af integrationsloven eller ikke. Udgifterne til danskuddannelserne afholdes af udlændingenes bopælskommune. Det er kommunens opgave at yde tilskud efter fastsatte takster pr. modul til udbydere af danskuddannelserne. Taksterne for de enkelte moduler på de forskellige uddannelser fastsættes på den årlige finanslov. Taksten kan kun udbetales Side 18

én gang pr. modul, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Det betyder altså, at der ikke i taksten tages højde for den enkelte kursist progressionshastighed. Man kan derfor forstille sig, at udbyderne ved de interne modultester har stort incitament til at få kursisten videre på det næste modul, på den måde kan udbyderen have et større økonomisk overskud. Tabel 1. Takster for modulerne på de tre danskuddannelse Takster, kr. pr. modul Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul 6 Danskuddannelse 1 36.055 36.055 34.891 34.891 34.891 36.055 Danskuddannelse 2 22.097 22.097 20.934 20.934 20.934 22.097 Danskuddannelse 3 19.772 19.772 18.608 18.608 19.772 19.772 Kilde: INM 2 2007:76 Det ses af ovenstående tabel at taksterne er forskellige på de enkelte danskuddannelser, men yderligere også på de enkelte moduler. De differentierede tilskud skal afspejle de generelle forskelle i kursisternes indlæringshastighed. Derudover er taksterne højere på danskuddannelse 1 da det forventes, at der her anvendes lærerbaseret undervisning. De to første moduler på alle tre uddannelser er taksterne forhøjet til at kunne understøtte merudgifterne til tolke, som anvendes til undervisningen i samfundsforståelse i starten af uddannelserne. Taksterne er ligeledes øget på de afsluttende moduler på danskuddannelse 1 og 2, og på modul 5 og 6 på Danskuddannelse 3 for at understøtte udbydernes udgifter til afholdelse af de statskontrollerede prøver. Kommunerne får 50 procent. i statsrefusion for deres udgifter til modultakster for udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven, og som modtager danskuddannelse som led i introduktionsprogrammet. Udgifter til introduktionsprogrammet, herunder danskuddannelsen og introduktionsydelsen dækkes gennem tilskud og delvis refusion fra staten 11. Det er ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations departement, der er ansvarlige for udbetaling af tilskud og refusion til de enkelte kommuner. Finansieringssystemet for danskuddannelse er blevet reformeret som en opfølgning på integrationsaftalen "En ny chance til alle". De nye finansieringsregler trådte i kraft den 1. januar 11 jf. 45-48 i integrationsloven. Side 19

2008. Formålet med reformen er at reglerne skal forenkles samt at kommunernes økonomiske incitamenter til at yde en effektiv integrationsindsats øges. Refusionen for udgifter til introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde er nedsat fra 75 procent. til 50 procent.. Grundtilskuddet er fastholdt. Men resultattilskuddet er forhøjet til 31.827 kr. (i 2009-niveau) ved bestået danskprøve og 42.436 kr. ved overgang til ordinær beskæftigelse. Yderligere er der indført resultattilskud på 42.436 kr. for hver udlænding i kommunen, der inden for introduktionsperioden påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og fortsætter uddannelsesforløbet i mindst 6 sammenhængende måneder. Der er indført 50 procent. statsrefusion af kommunernes udgifter til introduktionsprogrammet inden for et rådighedsbeløb på 74.263 kr. pr. år pr. helårsperson i kommunen, der modtager tilbud efter integrationslovens kapitel 4. Den 1. januar 2004 indførtes en landsdækkende taxametermodel denne er udgangspunkt for modulog progressionsbaseret afregning mellem kommunerne og udbyderne. Modellen betyder, at udbyderne af danskuddannelse får et taxametertilskud pr. udlænding pr. modul til finansiering af danskuddannelsen. Sprogcenteret modtager den første takst når kursisten starter på uddannelsen, efterfølgende vil der blive udbetalt en takst når kursisten afslutter et modul. Det er på finansloven formuleret således, at de takster der er fastsat, giver udbyderne en rimelig dækning for samtlige udgifter til gennemførelse af et kvalificeret danskuddannelsestilbud inkl. prøveafholdelse. Dette afsnit har gennemgået formålet med danskuddannelsen at forbedre nydanskernes muligheder for at blive integreret i Danmark, både på arbejdsmarkedet og kulturelt. Opbygningen af danskuddannelsens tre uddannelser er blevet beskrevet og finansieringen er blevet gennemgået. Denne generelle viden om danskuddannelsen giver et nødvendigt grundlag for at analysere, hvilke kursister der klarer sig godt igennem uddannelsen og dermed besvare opgavens problemformulering. Side 20

4. Analyseafsnit I dette afsnit vil de vigtigste resultater af analysen blive gennemgået, og de tre underspørgsmål vil blive besvaret. Først følger en deskriptiv analyse af de anvendte data. Denne analyse har til formål, dels at give et overordnet billede af gruppen af nydanskere, der har fulgt en danskuddannelse i perioden 2004 til 2006 og dels for at illustrere, hvordan sammensætningen af gruppen har givet anledning til en række valg i forbindelse med selve analysen. Herefter følger en multiple lineær regressionsanalyse af kursisternes progressionshastighed, der leder frem til en besvarelse af første underspørgsmål, og en binær logistisk regressionsanalyse af kursisternes sandsynlighed for at bestå de moduler de følger, der leder frem til en besvarelse af det andet underspørgsmål. Endelig indeholder afsnittet en række overvejelser af, hvorvidt der er en sammenhæng mellem de grupper af kursister, der klarer sig hurtigt igennem uddannelsen og de grupper af kursister, der består. 4.1. Hvem er kursisterne egentlig? Kursisterne på danskuddannelsens fordeling på henholdsvis køn, alder, henvisningskategori, nationalitet og bopælsregion kan ses skildret i tre tabeller i bilag 1. Disse tabeller danner udgangspunkt for den efterfølgende beskrivelse af data. Som tidligere nævnt består datasættet af 74.009 respondenter. Fordelingen mellem de to køn er ikke ligelig, der er ca. 60 procent kvinder og 40 procent mænd (Bilag 1). Denne generelle fordeling går også igen, hvis man betragter kursisterne fordelt på køn og nationalitet, jf. figur 2. Der er dog enkelte undtagelse, som f.eks. kursister fra Sydøstasien, hvor kvinderne er voldsomt overrepræsenterede. Dette kunne tænkes at skyldes, at det er en bestemt gruppe, der kommer til Danmark fra Sydøstasien f.eks. kvinder der kommer til Danmark for at gifte sig med en dansk mand, de har mødt i deres hjemland. Af figur 2 fremgår det yderligere, at der er stor forskel på, hvor mange kursister, der kommer fra de forskellige lande. Tre grupper tegner sig for en stor andel, nemlig EU 15, Tyrkiet og Irak. De resterende grupper er fordelt relativt ligeligt, med Iran og Nordafrika som de mindste. Side 21

Figur 2. Kursisterne fordelt på køn og nationalitet Kursisternes aldersfordeling er normalfordelt, med en tendens til højreskævhed. Aldersfordelinger er ofte højreskæve, og da denne fordeling kun er lidt højreskæv, giver det ikke anledning til yderligere ændringer i datasættet (Bilag 1). Figur 3 viser respondenterne fordelt på henvisningskategori. Der er i alt otte henvisningskategorier, og som figuren viser, er der betydelig forskel på de forskellige grupper. Kommunalt henviste og selvforsørgende er langt de største grupper, og grupperne af henviste fra jobcentrene (AF-henviste) og rekvireret undervisning er ganske små. I analysen har vi derfor foretaget følgende valg: henviste efter integrationsloven, med og uden ydelse er slået sammen til en gruppe, da vi forventer, at disse to grupper vil være relativt homogene. AF-henviste, rekvireret undervisning og øvrige kursister er blevet fjernet fra datasættet, da grupperne er for små, og vi ikke kunne finde nogen begrundelse for at slå dem sammen med andre grupper. Derved fremkommer fire mere ens grupper, om end selvforsørgende, der betaler gebyr stadig er klart den største. Side 22

Figur 3. Kursisterne fordelt på henvisningskategori *1) Henviste efter integrationsloven med ydelse, 2) Henviste efter integrationsloven uden ydelse, 3) Kommunalt henviste efter loven om aktiv beskæftigelsesindsats, 4) AF henviste efter loven om aktiv beskæftigelsesindsats, udenlandske statsborgere, 5) AF henviste efter loven om aktiv beskæftigelsesindsats, danske statsborgere, 6) Selvforsørgende der betaler gebyr, 7) Selvforsørgende der ikke betaler gebyr, 8) Rekvireret undervisning, 9) Øvrige kursister. Kursisterne er ikke fordelt ligeligt på de fem regioner. Næsten halvdelen af kursisterne bor i Region Hovedstaden. Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland har ca. lige mange kursister og Region Nordjylland har klart færrest (Bilag 1). Dette er ikke overraskende, da koncentrationen af nydanskere er størst i de større byer. Andelen at kursister i Region Nordjylland er dog ikke så lille, at der er grund til at udelade regionen fra analysen. Som tidligere nævnt er danskuddannelsen delt i tre uddannelser. Da kursisterne bliver fordelt på de forskellige uddannelser ud fra bestemte kriterier, må der forventes at være forskel på hvor godt kursister på de tre uddannelser klarer sig. Det kunne derfor være nærliggende at gennemfører tre særskilte analyser én for hver uddannelse. Figur 4 viser progressionshastigheden for kursister på de tre uddannelser. Heraf kan det ses, at størstedelen af kursisterne på alle tre uddannelser har en progressionshastighed mellem 50 og 250 dage. For uddannelse 1 og 2 er det langt de fleste kursister, der befinder sig i denne gruppe. For uddannelse 3 er der dog forholdsvis flere kursister, der bruger længere tid på uddannelsen end 250 dage. Side 23

Figur 4. Kursisterne fordelt på uddannelse og progressionshastighed Denne observation underbygges yderligere af tabel 2, der viser den gennemsnitlige progressionshastighed for de tre uddannelser. Tabel 2. Populationsstørrelse og gennemsnitlig progressionshastighed for de forskellige uddannelser n Gennemsnitlig progressionshastighed Uddannelse 1 3.364 201,79 dage Uddannelse 2 8.871 161,06 dage Uddannelse 3 11.477 125,73 dage Samtlige kursister 23.770 149,59 dage Kursisterne på uddannelse 3 er generelt længst tid om at gennemfører uddannelsen. For at undersøge om kursister på uddannelse 3 skiller sig ud på andre områder, er hver af de tre uddannelse blevet analyseret separat. Disse analyser viste dog, at der ikke var betydelige forskelle på de tre grupper. Hvilket er i overensstemmelse med Husteds undersøgelse (Husted 2008:28). Da opdelingen på uddannelser yderligere medførte en voldsom reduktion i antallet af respondenter i hver analyse, jf. tabel 2, vil vi ikke i den efterfølgende analyse inddrage en opdeling i uddannelser, Side 24

og der bliver derfor kun rapporteret resultaterne fra én analyse af kursisternes progressionshastighed. De samme overvejelser er foretaget med hensyn til analysen af, hvilke kursister der består deres uddannelse. Figur 5 viser andelen af kursister, der har bestået deres uddannelse for hver af de tre uddannelser. Figur 5. Andel kursister der har bestået, fordelt på uddannelser Heraf ses det, at kursister på uddannelse 3 har en højere dumpeprocent end de andre kursister. Også her er der blevet foretaget analyser for hver gruppe, og det er besluttet ikke at opdele kursisterne på de tre uddannelser. 4.2. Hvem kommer hurtigt igennem danskuddannelsen? I dette afsnit vil resultaterne af den multiple regressionsmodel blive analyseret, og det første underspørgsmål vil blive besvaret. Først vil den fulde model blive beskrevet, hvorefter vi vil fjerne de unødvendige variabler således, at den endelig model fremkommer. Side 25

4.2.1. Tabelforklaring Resultaterne i tabellerne skal fortolkes på følgende måde. Hvis koefficienterne har positivt fortegn, angiver det, at variablen forlænger modulets varighed. Heroverfor betyder en negativ koefficient, at variablen mindsker forløbets hastighed. Variablernes effekt skal i flere tilfælde forstås i forhold til en referencekategori, det gælder blandt andet for nationalitets variabel. De referencekategorier, vi har valgt, er enten dem, vi har en forventning om vil klare sig hurtigt igennem modulet, f.eks. EU 15 og nordiske borgere, eller dem, vi forventer klarer sig dårligst, f.eks. kursister henvist efter integrationsloven. Endeligt er signifikansniveauet for de enkelte uafhængige variable angivet. 4.2.2. Den fulde model Kursisternes progressionshastighed analyseres indledningsvis på baggrund af de seks variabler, der indgår i den fulde model. Disse variabler er udvalgt på baggrund af de forventninger vi har beskrevet i afsnit 2.4. Vi har ikke anvendt selvstuderende som forklarende variabel af flere årsager. Inddragelsen af selvstuderende ville reducere modellens population med en tredjedel, antallet af kursister ville være omtrent 5.000. Det er uhensigtsmæssigt at reducere populationsdata så kraftigt, blot for at medtage én enkelt variabel. På trods af, at vi ikke havde stødt på teoretiske antagelser til betydningen af selvstuderende, antog vi indledningsvist, at selvstuderende ville være længere om at fuldføre et modul. Derfor forsøgte vi at medtage variablen i den fulde model. Kursistens studieform selvstuderende/ikke selvstuderende havde insignifikant betydning for kursistens progressionshastighed. Derudover påvirkede inklusionen af variablen selvstuderende/ikke selvstuderendes ikke effekten af de øvrige variable eller signifikansniveauet for koefficienterne. Disse årsager har været afgørende for, at variablen selvstændig/ikke selvstændig ikke er medtaget i den fulde indledende model. Vi har valgt ikke at inddrage kursistens gennemsnitlige antal undervisningstimer og fraværsprocent. Det er givet, at en kursist med høj progressionshastighed ikke kan nå at have samme antal undervisningstimer som en kursist med lav hastighed. Det er svært at forestille sig et kausalforhold mellem fraværsprocent og progressionshastighed, og derfor medtages ingen af disse variable i den fulde model. Side 26