DKDM s omverdensanalyse 2011-14. 15. maj 2011

DKDM s omverdensanalyse 2011-14 15. maj 2011 1

Indhold 1. Generelt om DKDM s rolle som uddannelsesinstitution og kulturelt fyrtårn 3 2. DKDM s omverden, strategi og interessenter 5 3. Uddannelse 8 4. Arbejdsmarked, beskæftigelse og aftagere 12 5. Efter- og videreuddannelse 13 6. Kunst, udvikling og forskning (FOKU) 14 7. DKDM som koncertudbyder 17 8. Internationalisering 18 9. Bygningsrammer, faciliteter og ny teknologi 20 10. Bevillingsrammer og økonomi 22 11. Udlejningsvirksomhed 25 12. Afsluttende opsamling: Klassisk musik i relation til samfundsudviklingen samt DKDM s udfordringer og muligheder i de kommende år 26 2

1. Generelt om DKDM s rolle som uddannelsesinstitution og kulturelt fyrtårn DKDM indtager som det ældste og inden for klassisk musik største musikkonservatorium en helt central rolle i Danmarks musik- og kulturliv. Lige siden konservatoriet i 1902 skiftede navn fra Kjøbenhavns Musikkonservatorium til Det Kongelige Danske Musikkonservatorium har det fremstået som en national kulturinstitution, en position som siden statsovertagelsen i 1948 løbende er blevet afgørende styrket. I dag er konservatoriet et af Danmarks fire statskonservatorier, og inden for rammerne af sit virkefelt er konservatoriets position som nationalt konservatorium så stærkt som nogensinde med både Danmark og hele den øvrige verden som arena. Lærerkorpset rummer nogle af de betydeligste skikkelser i det klassiske musikliv, herunder mange store internationale navne, der løbende gæster konservatoriet for at afholde masterclasses mv. Igennem årene har stribevis af Danmarks største navne inden for komposition og musikalsk udøvelse fået deres uddannelse og afgørende påvirkning fra DKDM. Og dette perspektiv vil vi i de kommende år fastholde og yderligere udbygge. På DKDM skabes og formidles værdier, der er af central betydning for moderne mennesker og dermed for vort samfund. Uddannelse samt kunst, udviklingsvirksomhed og forskning og formidlingen af disse aktiviteter danner de kerneopgaver, som med afsæt i en kæmpemæssig og uvurderlig arv af klassisk musik er kendetegnet af et gnistrende samspil mellem tradition og innovation. I visse cirkler og medier har der i nogen tid været en tendens til, at klassisk musik opfattes som en lidt støvet, meget traditionsforankret og forholdsvis homogen størrelse. Intet er mere forkert. De mere end fem hundrede års musik (fra slutningen af 1500-tallet til ind i det 21. århundrede), som DKDM befatter sig med, lader sig på ingen måde reducere til enkle formler eller udtryk. Tværtimod repræsenterer den i al sin vitale diversitet en kunstnerisk rigdom, som det er både forpligtende og dybt inspirerende at pleje, videreudvikle og løbende aktualisere. Og sådan som den helt unge kompositionsmusik udvikler sig i disse år, er genreskel og artsbetegnelser ofte meningsløse, da impulserne hos mange af de unge komponister kommer alle tænkelige steder fra, hvad enten det er hverdagens lyde, klassisk tradition, rytmisk musik, verdensmusik eller noget helt femte. Hvad er i øvrigt musikalsk nutidighed og aktualitet? Store dele af tidens aktuelle musikalske frembringelser er forældede næsten fra det øjeblik, de er skabt (jf. dynger af popmusik), mens andet fremstår fuldt så frisk, som dengang det blev skabt. Det er eksempelvis svært at forestille sig et mere overvældende og mere nærværende nutidigt kunstnerisk udtryk end det, man oplever i forbindelse med en opførelse af Stravinskijs Le Sacre, uagtet de næsten hundrede år der er gået, siden værket blev til. Og tilsvarende for Monteverdis mere end 400-årige opera Orfeo. Eller Beethovens sene strygekvartetter fra 1820erne samt utallige andre musikalske milepæle. Publikum strømmer i disse år til klassiske koncerter - både de mere institutionelt/traditionelt anlagte og de uhøjtidelige, hvilket selvsagt er en yderligere spore i arbejdet med vores del af det musikalske univers. På DKDM råder vi med de nye bygningsrammer på Frederiksberg over undervisnings- og koncertfaciliteter, der er second-to-none. Det er da også i løbet af kort tid lykkedes at få opbygget et stort og trofast publikum til rigtig mange af konservatoriets koncerter, herunder ikke mindst de højt profilerede solistdebuter og koncertserier som Mestre på mandage. Konservatoriet kan med stolt- 3

hed betragte sig som en af landets væsentligste koncertudbydere. Og at fastholde og udbygge denne position er en meget væsentlig del af koncertstrategien for de kommende år, hvor der desuden vil blive eksperimenteret med alternative koncertformer og forskellige reach-out-aktiviteter. Desuden skal der fortsat arbejdes på at nedbryde barrierer mellem udøverne og publikum, og vore studerende og lærere skal løbende udvikle nye veje til formidlingsmæssigt nærvær. Konservatoriet er naturligvis forpligtet til at videreføre den formidable og vidtforgrenede musikalske arv, vi benævner klassisk musik. Derudover definerer vi institutionens aktiviteter ud fra det særlige udbud af uddannelser (strygere, stræblæsere, sangere, komponister, pianister osv.), ligesom langt hovedparten af de faglige aktiviteter og funktioner er nodebaserede. Synlighed - både nationalt og internationalt - er et mantra for DKDM, der gennem fremragende kvalitet og initierende nytænkning inden for sine kerneområder sigter mod at uddanne de studerende til et professionelt virke på højt internationalt niveau, hvad enten det er som komponist, udøver, musikpædagog eller tonemester. Læringsmiljøet er internationalt og præget af det nærmest paradoksale dobbeltkrav om højeste specialisering (jf. kravene til et virke som operasanger eller klassisk orkestermusiker) og på den anden side bredde og omstillingsparathed (jf. krav til undervisning i musikskole samt freelance-baserede aktiviteter). Her er udvikling af pædagogisk-formidlingsmæssige kompetencer samt udvikling af lyst og vilje til eksperimentel nytænkning i højsædet med entreprenørskab som et væsentligt værktøj. Konservatoriets videngrundlag er kunstproduktion, udviklingsvirksomhed og forskning, og DKDM vil i de kommende år lægge stor vægt på udvikling af nye synergier imellem disse elementer, ikke mindst med fokus på en styrkelse af pædagogisk og kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Fødekædepleje er som altid af største betydning. Konservatoriet vil fortsat tage ansvar for en styrket indsats for børn og unge inden for sine fagområder og så vidt muligt bidrage til en styrkelse af musikken som væsentlig bestanddel i børns og unges opvækst og uddannelse ud fra betragtningen om musik som en helt central faktor for menneskelig livskvalitet og identitetsdannelse. Kombineret med dette overordnede mål har konservatoriet naturligvis en væsentlig interesse i at finde og opdyrke kommende talenter samt et kommende koncertpublikum. Talentudviklingen vil ske i samarbejder med musikskoler, orkesterefterskole og MGK er men også inden for rammerne af de junior akademi-aktiviteter, som DKDM lægger vægt på at fastholde og udbygge med lørdagsskole samt juniorstrygere, juniorblæsere og juniorpianister som krumtapper. Musik og kunst er for samfundet som drømmene for det enkelte menneske. Uden musik og kunst ville alt være fladt og farveløst, og de fleste ville på afgørende måde savne livskvalitet og impulser til virkelyst. I det lys skal man finde den overordnede raison d etre for en institution som DKDM, der ser sig selv som en central og nødvendig motor for musiklivet. Hvilket ikke modsiger nødvendigheden af løbende fokus på at uddanne til beskæftigelse og viljen til at anskue uddannelserne og udviklingen af de studerendes kompetencer som konkrete bidrag til både kundskab og økonomisk værdiskabelse for samfundet. 4

2. DKDM s omverden, strategi og interessenter Omverdensanalyse En analyse af DKDM s omverden er afgørende for det videre arbejde med strategier og rammeaftale. En organisations strategier har helt grundlæggende at gøre med dens relationer til omverdenen. Udfordringen er, hvordan DKDM med sine egne styrkepositioner og begrænsninger skal forholde sig til omverdenens muligheder og trusler. Det er en kompleks analyse, da DKDM ikke kun er en uddannelsesinstitution i snæver forstand men også en kulturinstitution med flere formål og en lang rækker opgaver. DKDM s omverden er kompleks, og derfor er der mange interesser og modsatrettede synspunkter knyttet til DKDM s virke. Strategi er således ikke noget abstrakt eller generelt men derimod tæt knyttet til den konkrete virkelighed, som konservatoriet befinder sig. Det er indlysende, at den væsentligste omverdensfaktor for en statslig institution er opgaverne og bevillingerne fastlagt i lovgivningen (lov om kunstneriske uddannelsesinstitutioner og finansloven). Det er derfor en afgørende faktor, at konservatoriets opdrag og ressourcer er politisk fastlagt. Der er dog en lang række andre forhold såvel mere regelbundne som andre forhold der også har stor betydning. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke kun er omverdenen, som påvirker DKDM, men at DKDM også aktivt forsøger at påvirke en række forhold i omverdenen. Det er naturligvis vigtigt at overveje i analysen, hvordan et sådant spillerum kan udnyttes bedst muligt. Der er mange interessenter i DKDM s omverden. Nogen har større betydning end andre, men de har som oftest deres egen dagsorden, der er smallere end konservatoriets formål. DKDM må hele tiden afveje en lang række hensyn mod hinanden, hvorfor dialog med de eksterne interessenter også indgår i den løbende strategiske udvikling. I den strategiske omverdensanalyse er interessenter og deres samspil med DKDM derfor vigtig. Kulturministeriets vejledning præciserer, at omverdensanalysen skal bidrage til at skabe fælles viden og forståelse for DKDM s vilkår, situation og aktuelle udfordringer. Der skal også finde en kortlægning sted af institutionens væsentligste interessenter, ændringer i behov og forventninger på mellemlang sigt (3-10 år), realisering af politiske målsætninger, beskrivelser af generelle samfundsmæssige forhold med betydning for DKDM på mellemlang sigt samt vurdering og skitsering af udfordringer og muligheder under bl.a. hensyntagen til de ressourcer, der er til rådighed. Kulturministeriet anbefaler, at en omverdensanalyse bør omfatte bl.a. en kortlægning af de væsentligste interessenter. DKDM har systematiseret disse på forskellige områder i uprioriteret rækkefølge. Der gives eksempler på interessenter som oftest med de væsentligste nævnt først, men det kan naturligvis også ændres over tid og i forskellige situationer. 5

Interessenter Område Det politisk-administrative system kultur og uddannelse Det politisk-administrative system øvrige rammevilkår Ansøgere til konservatoriet Eksempler på interessenter Folketinget og dets kulturudvalg, Kulturministeriet, Videnskabsministeriet, Undervisningsministeriet, SU-styrelsen, Styrelsen for International Uddannelse Finansministeriet, Økonomistyrelsen (ØSC), Personalestyrelsen, Rigsrevisionen, Ombudsmanden, Udlændige Service, Arbejdstilsynet m.v. Ansøgere til bachelor-, kandidat- og solistniveau; betalingsstuderende; ansøgere til efter- og videreuddannelse, udvekslingsstuderende, ansøgere til juniorakademi-aktiviteter Aftagere udøvende DR-SymfoniOrkestret, -Underholdningsorkester, -Big Bandet, - Vokalensemblet/Koncertkoret, Det Kongelige Kapel, Opera og Operakor, Sjællandssymfoniorkester og de øvrige landsdelsorkestre, udenlandske orkestre, operahuse og ensembler, Den Jyske Opera og øvrige regionale operaer, Athelas, regionale basisensembler, Ars Nova, Concerto Copenhagen, forsvarets forskellige musikkorps, et stort antal organistembeder og kor i Folkekirken, Det Ny Teater, Folketeatret og andre teatre, musik- og operafestivaler, musikforeninger og spillesteder m.fl. Aftagere musikpædagogisk Lærere og ledere i kommunale musikskoler, MGK er, private musikskoler og musiklærere, Suzuki Instituttet, Orkesterefterskolen i Holstebro, kirkemusikskoler, musikkonservatorier, universiteter, seminarier, oplysningsforbund, højskoler, Musik i skolen m.fl. Aftagere i øvrigt DR, Det Kgl. Teater, teatre og koncertsteder, private lydstudier, producentjob, musikformidling, filmmusik m.v. Musiklivet aktører i øvrigt Kunstrådets Musikudvalg, SNYK, Dansk Komponistforening Forlag og pladeselskaber Wilhelm Hansen, Edition S, DaCapo, Classico, Naxos m.fl. Koncert- og spillesteder Publikum til egne koncerter Organisationer nationalt Organisationer internationalt Konservatorier og universiteter i Danmark Konservatorier internationalt og kon- Tivoli, DR-Byen, Det Kgl. Teater, Diamanten, Mogens Dahl, kirkerne som spillesteder, musikhuse i større provinsbyer, kulturhuse, fx Trommen, museer, fx SMK, Lousiana, Arken, Hirschprungs, Anneberg, musikfestivaler som Frederiksværk, Bornholm, Copenhagen Summer Festival Almindeligt publikum, musikskoler, folkeskoler, gymnasier, familier, foreninger, firmaer etc. KUR, MUR AEC (europæiske), ANMA (nordisk), ABAM (Østersøen) samt internationale ungdomsorkestre som Orkester Norden, EUYO, Gustav Mahler Youth Orchestra RMC, DJM, SMKS, KU, DTU, RUC, DPU Førende nordiske og europæiske (hovedstadskonsevatorier og 6

kurrenter Fagforeninger med forhandlingskompetence på DKDM Øvrige fagforeninger i musiklivet Musikforeninger Protektorat Tilskudsgivere Brugere af biblioteket Biblioteksrelaterede institutioner, leverandører m.v. Bygningsrelaterede aktører Leverandører i øvrigt Pressen Nære samarbejdspartnere nationalt - eksempler Nære samarbejdspartnere internationalt - eksempler Fødekæden Lejere af koncertsale m.v. Øvrige lejere i huset - forventelig Studerende og deres organisationer Øvrige øvrige), amerikanske konservatorier og universiteter, kinesiske og australske konservatorier Dansk Magisterforening, Dansk Musikerforbund, HK, Vagtfunktionærerne m.fl. DMpF, DOKS, Solistforeningen af 1921, Dansk Artistforbund m.v. En lang række kammermusikforeninger fx Det Danske Sangselskab, Fuglsang, kammermusikforeningerne af hhv. 1868 og 1911, Guitarselskabet Dronningen som protektor Fonde, legater, sponsorer Studerende og lærere, eksterne brugere som musikere, musikinteresserede borgere, andre biblioteker ved uddannelsesinstitutioner, professionelle ensembler Styrelsen for Bibliotek og Medier, Det Kgl. Bibliotek, Statsbiblioteket, konservatoriebiblioteker, KUR-biblioteksudvalg, ANMAbiblioteker, DBC, KB s IT-sektion, leverandører af materialer m.v. PFA (udlejer), Kulturarvsstyrelsen (bygningen er fredet), Slots- og Ejendomsstyrelsen, Frederiksberg Kommune, Kammeradvokaten, øvrige rådgivere, leverandører m.v. Leverandører af instrumentarium, lydteknisk udstyr m.v. Omtale, anmeldelser, optagelser der spilles i P2 etc. Det Kgl. Teater, herunder Operaakademiet, Rytmisk Musikkonservatorium, Sjællands Symfoniorkester, DR, Tivoli, Det Kgl. Bibliotek, Musikmuseet, MGK er, Wonderful Copenhagen, Det Danske Suzuki Instituttet Konservatorierne i fx Oslo, Stockholm, Helsinki, Londonkonservatorierne, Paris, Berlin, Wien, Rom, de Baltiske lande, Beijing, Shanghai, Sydney, Manhatten School of Music, Eastman School of Music, Northwestern University, Curtis Institute of Music m.fl. Musikskoler, MGK er, private musiklærere, Orkesterefterskolen i Holstebro Sjællands Symfoniorkester, en lang række ensembler, musikforeninger, virksomheder, offentlige institutioner Nationalmuseet ved Musikmuseet, Sprognævnet, Suzuki-Instituttet med flere ensembler som CoCo, Athelas m.v., Sjællands Symfoniorkesters administration Studenterrådet, DKL, DSF Talent DK, KODA, Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence 7

3. Uddannelse I formålsbeskrivelsen for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indtager uddannelsesvirksomheden klart førstepladsen. Selv om konservatoriets overordnede betydning som kulturinstitution er væsentlig, er DKDM først og fremmest en uddannelsesinstitution - og uddannelse af musikere, musikpædagoger, komponister, kirkemusikere og tonemestre er således institutionens hovedopgave. Langt hovedparten af driftsbevillingens lønudgifter til fagligt personale går da også til uddannelsesformål. Konservatoriet uddanner primært til et virke inden for klassisk musik og er i den sammenhæng Danmarks største og førende. Langt hovedparten af ansøgerne til landets klassiske konservatorieuddannelser søger om optagelse på DKDM, der igennem mange år udbød uddannelser i alle klassiske fag og instrumenter, indtil ministeriet i 2004 indførte en vis fagspecialisering mellem landets konservatorier. Dette medførte en mindre indskrænkning i viften af uddannelser med nedlæggelse af kandidatstudierne i musikteori og korledelse. Efterfølgende har det dog vist sig, at fagspecialiseringen havde en række uhensigtsmæssige følger, og i forlængelse af fusioneringen af DFM og VMK henholdsvis DJM og NM pr. 1. januar 2010 har ministeriet valgt at ophæve fagspecialiseringen. Dette har ført til beslutning om at genindføre kandidatuddannelsen i musikteori på DKDM. I forbindelse med fagspecialiseringen indførtes kvoter for antallet af studiepladser som musiker henholdsvis med og uden pædagogik. Udviklingen har imidlertid vist, at hovedparten af de studerende, som sigter mod en hovedbeskæftigelse som udøvende, rent faktisk ønsker at få pædagogik som en del af deres uddannelse. Denne uddannelse som musiker med pædagogik må dog ikke forveksles med den brede musikpædagogiske uddannelse, MP-uddannelsen, som i nogle år har haft problemer med søgningen og derfor vil blive revideret (se senere i dette kapitel). Kritisk masse Som det er nu, udbyder DKDM uddannelser inden for samtlige klassiske instrumenter, og kan i kraft af tilstrækkelig volumen (læs: kritisk masse) tilbyde de studerende en uddannelse som virkelig rummer de fornødne tilbud inden for sammenspil, herunder de centrale formationer inden for orkester-, ensemble- og kammermusik mv. Kritisk masse handler om tilstrækkeligt antal af studerende inden for de forskellige instrumenter/uddannelsesretninger og dermed om optimalt fagligt miljø, stimulans og konkurrence. DKDM kan som det eneste danske musikkonservatorium for alvor leve op til disse krav om kritisk masse - endnu. Desværre har udviklingen på konservatorieområdet gennem de seneste årtier betydet en reduktion i antallet af studerende på DKDM (fra ca. 435 til nu 352) samtidig med, at antallet af studiepladser på de øvrige konservatorier er steget væsentligt. Med henvisning til DKDMs position som nationalt hovedstadskonservatorium (a la konservatorierne i fx Oslo, Stockholm og Helsinki) og de krav til kritisk masse, som fagligt er påkrævet, hvis DKDM fortsat skal udvikle sin internationale position, er det nødvendigt at bryde denne nedadgående tendens i studentertallet og ideelt set øge antallet af finansårsstuderende på DKDM til 400 studerende. Antallet og kvaliteten af ansøgere til studiepladserne er klart til stede. En anden udfordring er de store besparelser, som især inden for det seneste år har betydet en reduktion af undervisningen inden for de forskellige studiegrene på gennemsnitligt 20-25 %. Også her er smertegrænsen nået, hvis DKDM fortsat skal kunne udbyde uddannelser på højt internationalt ni- 8

veau. Besparelserne kommer samtidig med, at konservatoriet gennem de senere år har konstateret et glædeligt opsving i kvalitet og konkurrenceevne. Noget som nødigt skulle sættes over styr. Rekruttering og kvalitet I international sammenhæng har Bologna-aftalen med tilhørende studiestruktur, kvalifikationsramme, akkreditering, kvalitetssikring mv. kolossal betydning ligesom det faktum at konservatoriet uddanner til højeste niveau. Derfor er det så vigtigt, at DKDM i formel henseende ikke blot udbyder uddannelser på bachelor- og kandidatniveau, men også tilbyder 3rd cycle -uddannelser. Dette har konservatoriet en lang og god tradition for gennem solistuddannelserne, der derfor bør sikres en klar og entydig placering som 3rd cycle -uddannelse inden for beskrivelsen af de danske videregående uddannelser. Ligeledes bør der arbejdes videre med problemerne omkring ph.d-gradsgivningen, således at konservatoriet inden for rammerne af et kulturministerielt forskerskole-samarbejde vil kunne udvikle ph.d.-uddannelsestilbud. I den forbindelse skal også nævnes de forventninger, som knytter sig til oprettelsen af mulige stipendier inden for kunstnerisk udviklingsvirksomhed i lighed med dem, der findes i Norge. Når det gælder kvalitet i DKDM s uddannelser er selve rekrutteringsgrundlaget og et højt indgangsniveau af vital betydning. Mens man fx kan starte relativt sent, hvis man skal være skuespiller, billedkunstner eller for den sags skyld rytmisk musiker, er det alfa og omega, at man begynder meget tidligt og stiler målrettet, hvis man skal kunne uddanne sig til at være klassisk stryger eller pianist på topniveau. Faktisk bør man som kommende violinist være i gang allerede fra 5-6-7-års alderen. Dette betyder, at begrebet fødekæde har sin helt egen betydning i denne sammenhæng til forskel fra fx universiteterne, hvor det naturligt forudsættes, at gymnasierne leverer varen. Selvom man kan drage paralleller til musikskolerne og især MGK, skal forberedelsen målrettes endnu mere, end disse skoler alene kan håndtere, hvorfor DKDM lægger vægt på at supplere en del af talentudviklingen med de såkaldte juniorakademi-aktiviteter, som er beskrevet i indledningskapitlet. En anden faktor af stor betydning er den internationale rekruttering. Mange ansøgere kommer fra andre EU/EØS-lande og bidrager væsentligt til, at overliggeren i kvalitetsmæssig henseende kommer rigtig højt op (sådan som det gælder i de lande og institutioner, vi helst sammenligner os med i bestræbelserne på at nå højeste internationale niveau). Til den internationale rekruttering hører ligeledes optag af betalingsstuderende. Men også her accepteres kun det højeste niveau. Uløseligt forbundet med god rekruttering af nye studerende er et attraktivt lærerkorps på højt internationalt niveau. Man kan have de bedste studieordninger og de bedst tænkelige rammer, og selvom dette naturligvis er vigtigt, er det mest afgørende sammensætningen af et stærkt lærerkorps. Det er i sidste ende det, der er afgørende for, om de bedste talenter søger ind på en given uddannelse. Derfor lægger konservatoriet kolossal vægt på ved stillingsbesættelser at rekruttere lærere, som kombinerer en stærk kunstnerisk profil med gode formidlingsevner. Som en konsekvens heraf opslås ledige professorater altid internationalt. Foruden de faste lærere søger konservatoriet løbende at hente ekstra inspiration til huse gennem vidtstrakt brug af lærerudveksling, gæstelærere eller gennem tilrettelæggelse af kortere masterclasses med bl.a. solister eller dirigenter, som gæstespiller med symfoniorkestrene eller som solister i København. 9

Nye uddannelser Med hovedvægten på klassiske uddannelser er der lagt ret faste rammer for uddannelsesudbuddet, der som nævnt bl.a. omfatter hele viften af det klassiske instrumentarium. Konservatoriet har dog oprettelse af enkelte nye uddannelser på bedding i den kommende periode. Først i køen står (gen)oprettelsen af en kandidatuddannelse i musikteori. Dernæst vil konservatoriet undersøge mulighederne for oprettelse af en orgeluddannelse som kandidat i kunstspil. Som orgeluddannelsen er tilrettelagt nu, har den et helt klart sigte mod senere ansættelse i den danske folkekirke, men dette sigte er ikke specielt attraktivt for mange udenlandske ansøgere. En ny uddannelse som musikproducent indgår også i planerne. Her er det imidlertid endnu ikke klarlagt, om det bedste vil være oprettelse af en grunduddannelse som kandidat eller, om der snarere vil være behov for oprettelse af en masteruddannelse eller både-og. Dette forventes nærmere afklaret gennem en arbejdsmarkedsanalyse, som DKDM vil foretage. Under alle omstændigheder forventes uddannelsen at sigte mod et arbejdsmarked for ledere og producenter inden for professionelle orkestre, ensembler, musikskoler, kulturhuse, teatre, DR mv. Ansøgerne til uddannelsen forventes for en stor del at være ansatte i kulturlivets institutioner med musikalsk-kunstnerisk og administrativ baggrund. Fra aftagerpanelet fremhæves behovet for en uddannelse som repetitør. DKDM har tidligere haft planer om oprettelse af en sådan særuddannelse for pianister og vil derfor i den kommende periode arbejde videre med planen. Endelig vil DKDM arbejde for en modernisering af MP-uddannelsen, så den bedst muligt imødekommer musikskolernes behov. Her har der fra aftagerpanelet været påpeget vigtigheden af, at de studerende på denne uddannelse lige fra starten ser sig selv som musikskolelærer, eller endnu tydeligere: som entreprenør inden for musikskolesystemet. Samarbejdspartnere DKDM har via sin nationale position et omfattende dansk samarbejdsnetværk, som på afgørende måde beriger uddannelserne. Overordnet samarbejder DKDM med de øvrige KUM-uddannelser inden for KUR (Kulturministeriets Rektorer) og med de øvrige musikkonservatorier inden for MUR. En særlig status har samarbejdsrelationerne med Sjællands Symfoniorkester og Rytmisk Musikkonservatorium. For SSOs vedkommende er der tale om et bredt samarbejde, som omfatter fælles orkesterprojekter 1-2 gange årligt, dirigent og komponistpraktik, koncertsamarbejde hvor konservatoriets bedste kammerensembler spiller late night -koncerter i forlængelse af udvalgte SSOabonnementskoncerter samt samarbejde, som involverer de studerende på tonemesteruddannelsen. Derudover samarbejder konservatoriet med flere andre symfoniorkestre i landet samt basisensembler og specialensembler som Athelas Sinfonietta Copenhagen, Ars Nova og Concerto Copenhagen. Ydermere kan nævnes et særligt samarbejde med en række institutioner som Det Kongelige Bibliotek, DR, Det Kgl. Teater, Odense Bys Museer, SMKS og Odense Symfoniorkester om en storslået markering af Carl Nielsens 150 års fødselsdag i 2015. I den forbindelse planlægger DKDM en stor international sommerskole med afsæt i Nielsens musik, ligesom konservatoriet i samarbejde med Det Kgl. Bibliotek planlægger en international Carl Nielsen kammermusikkonkurrence. Begge til- 10

tag er store satsninger på mellemlangt sigt og indgår centralt i konservatoriets strategi for synliggørelse og udadvendte aktiviteter. Samarbejdet med Tivoli/Tivolis musikchef skal også fremhæves som et vigtigt element i synliggørelsen af DKDM og vore studerende og omfatter normalt en orkesterkoncert i juni samt flere kammerkoncerter, der indgår i Tivolis store koncertprogram for koncertsalen. Fra 2012 forventer DKDM desuden et øget samarbejde med Musikmuseet, bl.a. om projektet Det Klingende Museum. Samarbejdet med Rytmisk Musikkonservatorium (RMC) blev formaliseret i sommeren 2009 og omfatter udbud af en fælles kandidatuddannelse som lydtekniker og tonemester samt to årlige store fællesprojekter, hvoraf det ene afvikles i et ugelangt samarbejde med DR Big Bandet. Desuden er samarbejdet organiseret i nogle netværksgrupper, som tager initiativ til forskellige fag- eller instrumentbaserede projekter som fx fælles stemmeteori for sangere, blæseteknik og improvisation for blæsere og lignende. DKDM er åben over for en yderligere udvikling af samarbejdet med RMC. Når det gælder fødekæden samarbejder konservatoriet med musikskolerne og MGK erne, ikke mindst i hovedstadsregionen, hvor samarbejdet med MGK under Sct. Annæ Gymnasium bør fremhæves. Også samarbejdet med Det Danske Suzuki Institut, som igennem mange år har haft stor betydning for arbejdet med unge strygertalenter, bør nævnes. På det internationale område er antallet af samarbejdsaftaler meget stort (ca. 90 aktive aftaler), og samarbejdspartnerne omfatter næsten alle større nordiske og europæiske institutioner, flere kinesiske og amerikanske konservatorier og senest også konservatoriet i Sidney. Af grundlæggende betydning for det europæiske samarbejde er følgende netværk: de regionale netværk ANMA (Association of Nordic Music Academies) omfattende konservatorierne i Norden og Baltikum, ABAM (Association of Baltic Academies of Music) omfattende 16 konservatorier i Østersøregionen samt AEC (Association des Conservatoires Europeenne), som er den store europæiske hovedorganisation. I kapitlet om internationalisering uddybes perspektiverne omkring dette samarbejde, der er af vital betydning for DKDM. Entreprenørskab og karriereplanlægning Inden for klassisk musik er væsentlige dele af arbejdsmarkedet institutionaliseret, og kandidaterne vil fx ofte søge at konkurrere sig til en fast stilling som orkester/ensemblemusiker eller professionel korsanger, eller søge fast embede som organist i Den Danske Folkekirke, som underviser i en musikskole eller noget tilsvarende. Der er imidlertid også dem, som bevidst søger et virke inden for det ikke-institutionaliserede arbejdsmarked som freelance-musiker eller i en friere kombination af projektansættelse som musikudøver og undervisning. For at ruste de studerende bedst muligt til forskellige former for en freelance-tilværelse har konservatoriet i de seneste 7-8 år udbudt et såkaldt erhvervsmodul på BA-uddannelsens 5. semester, der indgår som en obligatorisk del af langt hovedparten af studieordningerne. Desuden har DKDM tilrettelagt såkaldte karrieredage to-tre gange årligt, ligesom studerende på BA-uddannelsens tredje år er forpligtet til at udforme en såkaldt karriereplan, som efterfølgende drøftes med konservatoriets erhvervsvejleder. Disse aktiviteter har haft stor betydning for kommende iværksættere inden for musikken, og konservatoriet arbejder løbende for en videre udvikling af disse studieelementer, herunder moduler i entreprenørskab (bl.a i samarbejde med CAKI). 11

4. Arbejdsmarked, beskæftigelse og aftagere Uddannelse til beskæftigelse er et meget afgørende omverdensforhold. DKDM s dimittender kommer ud i et arbejdsmarked, der er præget af dels mange faste stillinger i større offentlige og private institutioner, dels et arbejdsmarked præget af, at kandidaterne har flere ansættelsesforhold parallelt og/eller er overvejende projektansatte. Selvom man umiddelbart skulle tro, at der er ret ensartede forhold for de kunstneriske uddannelsesinstitutioners arbejdsmarkeder, er der imidlertid væsentlige forskelle. DKDM s kandidater synes ikke at være så konjunkturudsat som fx arkitekterne. Der har de seneste år været en positiv udvikling i DKDM s beskæftigelsesgrader, og dimittenderne har generelt haft bedre beskæftigelse end gennemsnittet for hele Kulturministeriets område, og de har klart bedre beskæftigelse og indtægter end fx et stort område som designer. Klassiske kandidater har også væsentlig bedre beskæftigelse og indtjening end rytmiske kandidater, som der samtidig uddannes flere og flere af. Disse forhold er dokumenteret i de årlige beskæftigelsesundersøgelser. DKDM uddanner mange forskellige kandidater. Det gælder udøvende musikere/sangere, musiklærere og flere andre specialiserede retninger som tonemestre, komponister, dirigenter m.v. Flere kandidater er uddannet til også at arbejde i forhold til det rytmiske område, fx tonemestre og musikpædagoger. Der er forskel på ledighedsgraderne mellem uddannelsesretningerne, hvorfor det er nødvendigt, at DKDM løbende forholder sig til de uddannelsesretninger med dårligst beskæftigelse. Den løbende dialog med aftagerne gennem undersøgelser, møder og ikke mindst lærernes tætte erhvervsmæssige tilknytning til musikerarbejdsmarkedet er af afgørende betydning. Lærerne deltager også ofte i rekrutteringen af kandidater hos aftagerne via deltagelse i bedømmelseskomiteer m.v. Det største arbejdsmarked for DKDM s kandidater er i hovedstadsområdet og Sjælland, men det er vigtigt, at kandidaternes opmærksomhed løbende rettes mod jobs i hele landet og i udlandet. DKDM må som den vigtigste uddannelsesinstitution på området nøje følge udviklingen såvel nationalt som internationalt, da mange får ansættelse i udlandet, men det er svært at dokumentere. DKDM har et detaljeret kendskab til kandidaternes beskæftigelse fra en omfattende kandidatundersøgelse i 2006. Undersøgelsen viste bl.a., at kandidaterne karrieremæssigt er meget afklaret i valg af uddannelse, under selve uddannelsen og efter endt uddannelse. Der var tale om det, der kan betegnes som en udpræget musiker-identitet. Denne høje grad af dedikation er en meget stor styrke for DKDM. Hovedparten af kandidaterne har beskæftigelse som udøvende musiker, men mange har også beskæftigelse som musikunderviser (eller begge dele). Det er altid en udfordring både at sikre kandidaterne det højeste instrumentale og vokale niveau og samtidig give dem kompetencer til at sammensætte en karriere bestående af flere forskellige jobs. Kandidaterne er derfor også udrustet med en række generelle kvalifikationer, der giver dem redskaber til at skabe en karriere som andet end fastansat lønmodtager. Der uddannes således både til veldefinerede aftagere og et mere fragmenteret arbejdsmarked. I samarbejde med de øvrige konservatorier blev der for to år siden gennemført en aftagerundersøgelse på det pædagogiske arbejdsmarked. Resultatet var overordnet meget positiv. De klassisk uddannede dimittender havde bl.a. et højt fagligt niveau og virkede derigennem som gode rollemodel- 12

ler. Der var naturligvis også ønsker om øget indsats på visse områder fra musikskole- og MGKledernes side. Det er ikke kun uddannede musiklærere, der underviser på det pædagogiske arbejdsmarked. Mange uddannede musikere, fx fra orkestrene, underviser. Der har til tider været en vrangforestilling om, at fødekæden kunne påvirkes ved at uddanne bestemte kvoter af musikpædagoger fra konservatorierne, hvilket er yderst tvivlsomt ræsonnement. De fleste kandidater fra DKDM får i dag en musikeruddannelse med pædagogiske kompetencer. Der er dog også behov for egentlige musikpædagoger, hvilket DKDM også uddanner. Der er netop igangsat en aftagerundersøgelse for det udøvende musikerarbejdsmarked, hvor særligt orkestre og ensembler, opera og kor samt Folkekirken er relevant for DKDM s kandidater. Tonemestrenes aftagere vil snarest blive undersøgt. Aftagerpanelet er ligeledes en vigtig sparringspartner for DKDM, hvor mange kvalitative drøftelser om udviklingen af konservatoriets uddannelser finder sted. På mellemlang sigt er det udfordringen at fortsætte med at tilpasse uddannelserne til arbejdsmarkedets behov. DKDM vil, når det er nødvendigt i forhold til arbejdsmarkedet, oprette nye specialiseringer som senest en rytmisk specialisering på tonemestrenes kandidatuddannelse, hvor bl.a. lydteknikere fra RMC har mulighed for at søge ind. DKDM kan sagtens fylde studiepladserne op med højt kvalificerede og dedikerede studerende og deltager som sådan ikke i at oprette uddannelsesretninger begrundet i fx manglende ansøgere til eksisterende uddannelser. Konservatoriet planlægger en ny kandidatundersøgelse, der formentlig vil få fokus på forholdsvis nyuddannede dimittenders indtrængen på arbejdsmarkedet. Den løbende dialog med aftagerne er i mange henseender at foretrække, da der ikke alene er tale om formulering af ensidige krav den ene vej, men der kan også finde drøftelser sted om aftagernes forpligtelser i forhold til fx de nye kandidater. 5. Efter- og videreuddannelse Uddannelsesinstitutioner har et ansvar i forhold til kandidaternes beskæftigelse efter de er dimitteret. Efter- og videreuddannelse er i dette perspektiv et vigtigt indsatsområde i relation arbejdsmarked og de færdiguddannede kandidater. DKDM har i en årrække udbudt efteruddannelseskurser. Formålet med disse har været vedligeholdelse og videreudvikling af dimittendernes faglige niveau, imødekommelse af behov for efteruddannelse i musiklivet generelt samt udforskning og udnyttelse af lærernes kompetencer. Hovedvægten har været lagt på pædagogiske kurser, da det er her, der er set det største behov hos dimittenderne, men der har også været udbudt kurser af mere praktisk musikermæssig karakter såsom orkesterstemmespil for violinister og prima vista for sangere, ligesom der i en årrække har været udbudt solistisk og liturgisk orgelspil for organister. Den primære kilde til måling af behovet for efteruddannelseskurser er lærernes kontakt til dimittender og til musiklivet i det hele taget, samt EVU-forum med repræsentanter fra konservatorierne og de forskellige aftagere i musiklivet. Derudover benyttes de evalueringer, som jævnligt foretages 13

blandt studerende og dimittender, til at måle behovet. Endelig anmodes deltagerne i de udbudte kurser om forslag til nye kurser. DKDM har i begrænset omfang udbudt videreuddannelse, som er langt mere krævende at oprette, da de som regel er flerårige og kræver koordinering med de øvrige konservatorier samt akkrediterede studieordninger. Ikke desto mindre har DKDM udbudt en videreuddannelse i orgelpædagogik samt en meget eftertragtet uddannelse til Master i Elite Sangpædagogik, som trods stor søgning begrænsedes til 10 studerende ud fra en betragtning om, at aftagermarkedet er smalt, idet uddannelsen kvalificerer til at undervise på højeste niveau, dvs. konservatorier i ind- og udland (af de ti dimittender har alle opnået ansættelse ved konservatorier i Norden heraf tre som professorer). Denne uddannelse tænkes genoptaget om ca.10 år, når endnu et generationsskifte har fundet sted. En af de større udfordringer ved såvel efteruddannelseskurser som videreuddannelsesforløb er brugerfinansieringen. Mens efteruddannelse i et vist omfang betales af deltagerens arbejdsgivere, er videreuddannelse sværere for deltagerne at få finansieret, da der er tale om en udvidelse af kompetencefeltet. Musikerarbejdsmarkedet er også kendetegnet af, at der ikke er så mange penge til uddannelse, som fx i stat og kommuner. Den statslige folkekirke er dog en undtagelse herfra. Behovene er også ofte stærkt specialiserede, hvilket gør det sværere at identificere behovene og opnå det nødvendige antal deltagere. I det omfang DKDM skal oprette videreuddannelsesforløb er det yderst vigtigt at lave en grundig aftageranalyse, således at der er en sandsynlighed for, at videreuddannelsen kan føre til regulær ansættelse. I lyset af de aktuelle besparelser på DKDM, ses efteruddannelsesområdet som en mulighed for, at dimittenderne efterfølgende kan supplere deres konservatorieuddannelser. Der vil derfor i de kommende år blive foretaget en grundig behovsanalyse, ligesom det er planen at indgå et samarbejde med fagforeningerne på området, således at DKDM ikke udbyder de samme kurser, og således at markedsføring fx kan finde sted via fagforeningernes etablerede kanaler. Dette vil indgå i en markedsføringsstrategi, som skal synliggøre konservatoriets efteruddannelsestilbud såvel i musikmiljøet som på landets jobcentre. Med de nye fysiske rammer har konservatoriet de faciliteter og den kapacitet, der er nødvendige for at kunne afvikle flere efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Konservatoriets bredt sammensatte lærerkorps er en styrke, og deres højt specialiserede kompetencer vil kunne udbydes. Der skal dog altid finde en sondering sted af, om længerevarende forløb skal udbydes som grunduddannelser eller videreuddannelser. 6. Kunst, udvikling og forskning (FOKU) Ifølge Loven om de kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner har DKDM som de øvrige konservatorier en forpligtelse til kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed samt mulighed for på videnskabeligt grundlag at drive forskning inden for institutionens fagområder. Af uddannelsesbekendtgørelsen fremgår desuden, at uddannelserne er kunstnerisk baserede og på særlige områder også forskningsbaserede. 14

Konservatoriets videngrundlag er som nævnt i afsnit 1: kunstproduktion (komposition og musikalsk udøvelse), udviklingsvirksomhed (kunstnerisk såvel som pædagogisk) samt forskning, i det daglige forkortet FOKU. Normalt er det kun fastansatte lærere inden for stillingskategorierne adjunkt, lektor, docent og professor, der har FOKU-aktiviteter som en del af deres stillingsindhold. De, som har, er forpligtet til at indberette resultaterne af FOKU. Men denne institutionsfinansierede FOKU står ikke alene. Således leverer en lang række lærere - herunder også flere løst ansatte - værdifulde bidrag til konservatoriets videngrundlag i form af eksternt finansierede FOKU-aktiviteter. Dette gælder især inden for kunstnerisk produktion og udviklingsvirksomhed og kan have form af fx anden offentlig koncertvirksomhed eller kompositioner lavet på bestilling af eksterne opdragsgivere. I en årrække har FOKU-indsatsområderne på DKDM været opdelt i to hovedkategorier: Kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning. Den altdominerende kategori kunstnerisk udviklingsvirksomhed har hidtil været fortolket meget rummeligt og har omfattet delkategorierne: Kunstnerisk praksis, udøvende kunstnerisk virksomhed, pædagogisk virksomhed og undervisningsvirksomhed. Især har den indeholdt talrige aktiviteter, der rettelig burde rubriceres som kunstnerisk praksis. Men dels har de hidtidige FOKU-indberetninger været foretaget ud fra ovenstående kategorier/delkategorier, og dels afventer konservatoriet resultatet af det igangværende ministerielle udredningsarbejde vedr. en nærmere definition og afgrænsning af kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Dette til trods kan det slås fast, at DKDMs FOKU-aktiviteter har stor betydning både indadtil og udadtil og i høj grad medvirker til fremme af musikkulturen i Danmark i kraft af lærerkorpsets store potentiale såvel kunstnerisk som formidlingsmæssigt. I centrum for konservatoriets FOKU-virksomhed står skabelsen af nye kompositioner, koncerter og cd-indspilninger, hvor især koncerterne udgør et meget vigtigt vindue til omverdenen og på afgørende måde bidrager til at tegne DKDMs kunstneriske profil. Disse aktiviteter vil fortsat have høj prioritet, selvom cd-mediet forventeligt snart afløses af forskellige netbårne medier. Udviklingsvirksomhed gør sig også gældende - dog ofte uden tilknyttet eksplicit refleksion. Denne del af FOKU-området planlægger konservatoriet at udbygge og udvikle til et helt centralt indsatsområde i DKDMs FOKU-strategi, ikke mindst kunstnerisk udviklingsvirksomhed med tilhørende eksplicit refleksion (hvad enten på skrift eller DVD eller lignende). DKDM forventer således at styrke sin rolle i udviklingen af musikken som kunstart, både når det gælder eksperimenterende aktiviteter og mere traditionstilknyttede aktiviteter. Et illustrativt eksempel på kunstnerisk udviklingsvirksomhed i krydspunktet mellem det traditionstilknyttede og det eksperimenterende er komponisten, docent Hans Abrahamsens transskription af Carl Nielsens 6. symfoni, som blev uropført af Athelas Sinfonietta Copenhagen på Teater Republique i juni 2010: Projektet gik ud på at omforme Carl Nielsens 6. symfoni (1924-25) fra stor symfonisk besætning til et kammerensemble på 18 musikere. Abrahamsen tog udgangspunkt i en minutiøs analyse af Nielsens partitur som basis for en efterfølgende kunstnerisk fortolkning af værket, hvor Abrahamsen uden at ændre en node hos Nielsen gennem sin egen transparente instrumentation skabte nye balancer mellem instrumentgrupperne og dermed belyste nye sammenhænge i Nielsens værk, som han i 15

kraft af den solistiske sinfonietta-besætning bar helt ind i vor egen tid. Projektet har stor repertoireværdi, dels i sig selv og dels fordi Nielsens 6. symfoni nu kan fremføres af en sinfonietta i sammenhænge og på steder, hvor et fuldt symfoniorkester ikke vil være til rådighed. Derudover vil Abrahamsens version af symfonien kunne danne grundlag for indgående studier i instrumentation og analyse til brug for den videregående undervisning på såvel konservatorier som universiteter. Derved har projektet samtidig en ikke uvæsentlig pædagogisk betydning. I forbindelse med uropførelsen reflekterede Abrahamsen i interviewform over sit værk og selve omformningsprocessen (både fra scenen forud for uropførelsen og senere i DR). Fremover vil konservatoriet tilstræbe at styrke den tilknyttede kritiske refleksion i projekter af den art. Videnskabelig forskning forekommer kun i mere begrænset omfang og normalt kun i samarbejde med universiteter. Dette ud fra hensynet til både volumen og vigtig supplerende faglighed. DKDMs tonemesterafdeling har fx et godt og perspektivrigt samarbejde med DTU, som DKDM ønsker at udbygge i den kommende periode. Tilsvarende samarbejder konservatoriet med RUC om fælles ph.d.-uddannelse vedr. alternative koncertformer. Den slags alliancer forventes at få væsentlig betydning fremover initieret af konservatoriet såvel som udefra. Det skal i den forbindelse ikke underkendes, at konservatoriet som kunstnerisk uddannelsesinstitution kan byde ind med noget væsentligt, ingen af de øvrige har, og derfor er en attraktiv partner. Et særligt perspektiv knytter sig til det projekt vedr. distance learning, som konservatoriet startede op i efteråret 2010, og som er ved at udvikle sig til et stort og innovativt projekt, der forbinder kunstformidling, uddannelse, pædagogik og videnskabelig forskning på en unik måde og tillige baserer sig på et omfattende internationalt samarbejde, hvor forskellige interessefelter og tilgange på afgørende måde kan berige hinanden. Udgangspunktet var for DKDM ønsket om forsøg med instrumental/vokal fjernundervisning (fx når en lærer fra DKDM på basis af avanceret videokonferenceudstyr skal instruere en strygekvartet i Beijing eller vice versa) med tilhørende kompetenceudvikling af en række involverede lærere med henblik på håndtering af tekniske og didaktiske udfordringer. Inspirationen til det hele kom fra DKDM s samarbejdspartner i New York, Manhattan School of Music, der har arbejdet med distance learning i fjorten år. Foruden Manhattan School of Music er flere andre interessenter og partnere kommet til fra konservatoriet i Sidney til Eastman School of Music, University of Rochester. Desuden har DPU vist interesse for at gå ind i et tilknyttet pædagogisk forskningsprojekt, og på den måde får projektet yderligere bredde og dybde til gavn for DKDM og mange andre institutioner. Distance learning vil være et af DKDMs store satsningsområder i den kommende fireårs periode. Som led i synliggørelsen af DKDM og FOKU-aktiviteterne vil konservatoriet løbende arbejde for at forbedre dokumentationen af projekterne. Fx planlægges offentlige lærerkoncerter på sigt at blive streamet og dermed tilgængeliggjort via konservatoriets hjemmeside. Desuden vil konservatoriet tilstræbe størst mulig kvalitetssikring af det, der formidles. Peer review vil i visse sammenhænge kunne komme på tale, men for mange projekter inden for kunst og udvikling er det fortsat andre målestokke, der gør sig gældende. I den kommende periode vil DKDMs FOKU-indsats forankres hos en af konservatoriets uddannelsesledere, der refererer til rektor og støttes af et rådgivende FOKU-udvalg bestående af seks lektorer og professorer. Inden for rammerne af den institutionsfinansierede FOKU udbydes et antal projekter, som vurderes og besluttes af rektor og uddannelsesleder efter udtalelse fra det rådgivende 16

udvalg. Dertil vil komme enkelte særlige FOKU-aftaler, som aftales direkte mellem rektor og enkelte professorer i forbindelse med den årlige MUS-samtale. 7. DKDM som koncertudbyder DKDM er en af Danmarks største koncertudbydere med over 200 offentlige koncerter om året (heraf de fleste med gratis adgang). Hertil kommer mindst 50 koncerter udbudt af andre i konservatoriets koncertsale. Koncertoptræden og medvirken i konservatoriets orkestre og ensembler er en meget vigtig del af undervisningen, som forbereder de studerende på det fremtidige virke som professionel musiker. De forskellige koncertformer vil kort blive gennemgået. Debutkoncerter Debutkoncerterne er et af fyrtårnene i koncertvirksomheden. De markerer afslutningen på studiet for studerende i solistklassen og omfatter sangere, instrumentalister, dirigenter og komponister. Debutanterne har frie hænder til at præsentere et program, som afspejler deres kunstneriske personlighed. Debutkoncerterne afholdes på Studiescenen eller i Konservatoriets Koncertsal og er meget velbesøgt (publikumsantallet ligger på 200-1000). Orkesterkoncerter Konservatoriet gennemfører årligt 3-4 store egenproduktioner med DKDM s Symfoniorkester samt 1-2 samarbejdsprojekter med Sjællands Symfoniorkester. Orkesterkoncerterne dirigeres af en lang række topdirigenter, og sommerkoncerterne afholdes som regel i Tivolis Koncertsal. DKDM s Symfoniorkester har desuden et årligt samarbejdsprojekt med Det Kongelige Teater, hvor Operaakademiets operakoncerter opføres på Det Kongelige Teaters Gamle Scene eller Operaen på Holmen. Kammerkoncerter Størstedelen af konservatoriets koncertvirksomhed er koncentreret om solo- og kammerkoncerter med studerende, lærere og lejlighedsvis gæster udefra. Koncerterne finder fortrinsvis sted på Studiescenen. Mandagsserien Mestre på Mandage med 15-20 koncerter årligt er rygraden i kammerkoncertvirksomheden og trækker fuld sal. Udover kammerkoncerterne på Studiescenen afholder konservatoriet 2-3 gange pr. semester natkoncerter efter Sjællands Symfoniorkesters koncerter. Værkstedskoncerter Studiekoncerterne finder sted i de mindre koncertsale og har karakter af værkstedskoncerter, hvor studerende får mulighed for at afprøve indstuderinger af repertoire i mere uformelle rammer. Koncerterne arrangeres af de enkelte lærere men på sigt tilstræbes også koncerter på tværs af de faglige grænser, ligesom der arbejdes med formidling som del af arrangementet. Fyraftenskoncerter i København og Frederiksberg (Onsdagskoncerter) Konservatoriet har i mange år samarbejdet med turistorganisationen Wonderful Copenhagen om de populære Onsdagskoncerter, hvor de studerende kommer udenfor konservatoriets fysiske rammer 17

og præsenterer sig rundt omkring i byrummet i meget forskellige rammer. Der er en fast publikumsskare på 200-400 pr. koncert. Festivaler Konservatoriet arrangerer løbende festivaler med forskellige temaer eller instrumenter i fokus. I 2009 blev der afholdt en stor international orgelfestival med DKDM s egne studerende og lærere samt organister fra udlandet og i 2010 en Chopinfestival i anledning af komponistens 200-års fødsel. DKDM arrangerer desuden en stor festival for ny musik, PULSAR-festivalen, som er en årligt tilbagevendende begivenhed, der har stor betydning for Ny musik- miljøet i København. DKDM deltager hvert år i flere eksterne festivaler, fx Golden Days om enkelte temakoncerter i september. Formidlingskoncerter for børn og unge DKDM arrangerer særlige formidlingskoncerter for børn og unge. Folkeskolens mindste klasser inviteres til skolekoncerter 4-6 gange årligt, hvor de studerende både spiller blandet repertoire, laver musikquiz og introducerer de forskellige instrumenter for eleverne. Derudover præsenterer DKDM s juniorstrygere og blæsere deres program ved 2-3 koncerter årligt. Fremtidsperspektiver Konservatoriet vil arbejde med udvikling af selve koncertformen og formidling af musikken. Publikum forventer mere end blot selve koncerten. Det skal i højere grad være en oplevelse, hvor musikken formidles og gøres lettere tilgængelig. Der lægges derfor større vægt på programskrivning, udarbejdelse af programnoter samt præsentation af værkerne og medvirkende ved selve koncerten. Der arbejdes desuden med at videreudvikle fx familiekoncerterne. Efter at være flyttet i nye rammer er der plads til, at DKDM selv afholder disse aktiviteter. Konservatoriet udforsker til stadighed nye koncertsteder for af den vej at få tag i et andet publikum end de, der normalt finder vej til DKDM. De succesrige Onsdagskoncerter har vist, at det kan betale sig at lade den klassiske musik komme ud på utraditionelle koncertsteder, hvor publikum i forvejen befinder sig. 8. Internationalisering Internationalisering er synlig og en drivende kraft bag Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums strategiske udvikling. Fra primært at arbejde med internationalisering som en naturlig del af musikkens fagområde har der i de seneste år været arbejdet på internationalisering som et institutionsforankret vilkår for at kunne opretholde et højt niveau og international anerkendelse. Med indførelse af betalingsstudier i Danmark har DKDM arbejdet målrettet med at intensivere det internationale perspektiv i form af særlige strategiske alliancer, kvalitetsudvikling, sprogpolitik og international markedsføring. DKDM markerer sig som en synlig og førende international uddannelses- og kulturinstitution, hvor det globale perspektiv indgår som en naturlig og allestedsnærværende del af konservatoriets kerneaktiviteter. Konservatoriets internationale dimension skal bidrage til at fastholde det højeste niveau, der kendetegner musikudøvelse på elite plan, og som er afgørende for, at konservatoriets kandidater 18

til stadighed vil være i stand til at kunne markere sig på den nationale og internationale musikscene. Et stærkt internationalt engagement med stærke og markante samarbejdspartnere, lærerkræfter og internationalt orienteret studerende med talent er en forudsætning for at realisere de ambitioner, som konservatoriet vil formulere for den kommende kontraktperiode. Konservatoriet ser den globale konkurrence som en stor udfordring. Den stiller meget høje krav til konstant at følge udviklingen og benchmarke. Konkurrencen er markant, og udfordringerne stiger i takt med en styrket mobilitet, hvor fastholdelse af studerende ikke længere er en selvfølge. Som uddannelsesinstitution er det af afgørende betydning at være opmærksom på omverdenens krav og de unges eget behov for at være globale og mobile. Den internationale udvikling stiller krav til at tilpasse studierne til det globale uddannelsesmarked, hvor kun en del tager en hel uddannelse samme sted, og hvor anerkendelse af sammensatte studier udfordrer konservatorieuddannelsernes traditionelle opbygning. De nye faciliteter og den nye beliggenhed giver nye perspektiver for det internationale samarbejde. De nye moderne undervisningsfaciliteter, Konservatoriets Koncertsal og en direkte forbindelse til/fra lufthavnen gør det muligt at etablere sig på internationalt niveau både kunstnerisk, pædagogisk og praktisk. Konservatoriet kan i højere grad end tidligere positionere sig som en uddannelsesinstitution på internationalt niveau med en klar kunstnerisk profil. Internationalt samarbejde er centralt og komplekst. Konservatoriets faglige kompetencer skal udvikles, og de internationale relationer er et afgørende grundlag for at kunne støtte disse processer. DKDM s internationale samarbejdspartnere afspejler både åbenhed og erkendelse af, at faglige kapaciteter ikke er samlet men spredt globalt. Samtidig har konservatoriet udvalgt særlige geografiske fokusområder, som i tråd med den nationale strategi for markedsføring af uddannelser retter sig mod lande, hvor der er potentiale for gensidigt udbytte. DKDM har derfor valgt at opbygge og udvide samarbejdet med Kina og USA. Distance Learning Udvikling af fjernundervisning har mange perspektiver. DKDM har med dette projekt allerede fået bekræftet interesse fra førende konservatorier. Distance Learning forventes at være en af grundstenene i international udviklingsarbejde på både kort og længere sigt. Distance Learning giver nye muligheder for at udvikle institutionens uddannelser i tæt samarbejde med vigtige spillere på uddannelsesmarkedet i fx USA, Kina og Australien. Distance Learning giver mulighed for udvidet internationalt samarbejde og vigtige indgange til internationale netværk for både studerende, lærere og institution. Betalingsstudier og DIS DKDM har arbejdet meget målrettet med at tiltrække betalingsstuderende. Opgaven er ressourcekrævende og udfordrende. DKDM har valgt at rette særligt fokus på at tiltrække studerende fra USA og Kina. To markeder, som kræver hver sin indgangsvinkel og forståelse, for at kunne håndteres. DKDM har stor interesse i at skabe synergieffekter, så opgaven bidrager positivt til institutionens udvikling. Mange lærere og studerende får gennem disse partnerskaber mulighed for at se, hvad både USA og Kina kan tilbyde DKDM for derigennem at kunne forstå, hvad DKDM kan tilbyde dem. De største forhindringer for at udvikle området er, at konkurrencebetingelserne i Europa 19

ikke er lige, og at de danske ambitioner på området ikke er koordinerede, hvorfor en løbende kontakt med bl.a. Udlændige Service også i fremtiden er vigtig. DKDM har senest indgået samarbejde med Danish Institute for Study Abroad (DIS) med henblik på at tilbyde amerikanske universitetsstuderende mulighed for at studere på DKDM under et udlandsophold under DIS-programmet. DKDM har gennem det nye samarbejde etableret værdifuld kontakt til markante musikafdelinger på førende universiteter, som DIS samarbejder med. DKDM har fået indsigt i den amerikanske uddannelsesstrategi, som er vigtig at kende og forstå, inden DKDM kan markedsføre sig som en reel global uddannelsesinstitution. 9. Bygningsrammer, faciliteter og ny teknologi I en omverdensanalyse kan det altid overvejes, hvilke mere interne forhold, der skal indgå. Visse forhold har imidlertid en tæt relation til aktører i omverdenen og andre forhold er under påvirkning af den generelle udvikling, fx den teknologiske udvikling. Bygningsrammerne I sommeren 2008 flyttede konservatoriet ind i det tidligere radiohus, der er tegnet af Vilhelm Lauritzen. Denne markante og fredede bygning blev under ombygningen transformeret til et moderne musikkonservatorium. DKDM råder over en række helt nye undervisningslokaler til instrumentalog vokalundervisning, et nyt musikbibliotek, særlige lokaler til ensembler, komposition, slagtøj, orgler, tonemestre, rytmiske fag i MP-uddannelsen, tidlig musik, musikteori/hørelære m.v. En række områder af bygningen blev ikke ombygget. Det gælder bl.a. faciliteter for slagtøj og tonemestre, og det gælder de fremragende koncert- og produktionsfaciliteter som koncertsalen, studier, korpøvesalen, som i dag er rammen om omfattende undervisnings- og koncertaktiviteter. De nye bygningsmæssige rammer er en styrkeposition i forhold til at tiltrække studerende og uddanne kandidater på højeste niveau. Bygningsfaciliteterne giver samtidig DKDM mulighed for at tilbyde publikum ordentlige forhold til de mange koncerter. Der er lang større fleksibilitet i den daglige undervisning, hvorved lærerne i højere grad kan understøtte pædagogiske formål, og forholdene til øvning er langt bedre. Endelig kan DKDM indgå i en række samarbejder med andre aktører i musiklivet, hvilket både styrker dem og konservatoriets studerende. DKDM s synlighed er dermed blevet markant forbedret. Derfor er bygningsrammerne også væsentlige at medtage i en omverdensanalyse, da det samlet set styrker DKDM s position. Ud over mange økonomiske udfordringer er der særlige problemer i forhold til de ting, der blev sparet væk under ombygningen, bl.a. auditoriet (som også var tænkt som kammermusiksal). Relationen til Kulturarvsstyrelsen er af betydning, da styrelsen på visse områder er en hindring for, at DKDM kan markere sig i forhold til offentligheden og som professionel koncertudbyder. Alt i alt er det ambitionen også på mellemlang sigt at udbygge og styrke DKDM som kulturelt fyrtårn, hvilket havde været umuligt uden disse rammer. Bibliotek Biblioteket råder over en enestående og righoldig samling af noder, bøger, cd er m.v., der er indkøbt over mange år. Med de undervisningsaktiviteter, der foregår på DKDM, er biblioteket en me- 20