Demenspolitik 2016-2019

Demenspolitik 2016-2019 1

Forord ved borgmester Mange af os har oplevet ældre familiemedlemmer, som pludselig har svært at ved huske. Aftaler, datoer, gårsdagens oplevelser og samtaler kan forsvinde ud af hukommelsen hos personer, som samtidig kan fortælle levende om minder fra barndommen. Ældre mennesker, der ikke kan holde sammen på hverdagen længere, forbinder de fleste med demens. Men demens er meget andet end glemsomhed, og demenssygdomme rammer desværre også yngre voksne. Mennesker, som rammes af demens, ændrer adfærd. Personlighed og vaner ændrer sig, og det menneske, man har kendt, er pludselig ikke sig selv længere. Det udfordrer omgivelserne nære pårørende, bekendte og også medarbejdere fra kommunen, som har med demente borgere at gøre. Det kræver en stor indsats, viden, tålmodighed og omsorg fra alle parter. Derfor er demens i høj grad også de pårørendes sygdom. Og derfor handler Greve Kommunes demenspolitik både om de mennesker, der rammes af demenssygdomme, og om deres pårørende, som til daglig gør et enestående arbejde ved at give deres kære omsorg og tryghed i en verden, som pludselig kan opleves som utryg, fremmed og uberegnelig for mennesker, der får diagnose demens. Greve Kommune ønsker at være en demensvenlig kommune. Vi ønsker at hjælpe borgere med demens til at fastholde deres identitet og livskvalitet så længe som muligt. Med denne demenspolitik vil vi tydeliggøre de mål og indsatser, som vi arbejder efter de kommende år på demensområdet. Med venlig hilsen Pernille Beckmann Borgmester, Greve Kommune 2

Baggrund Helt særlige forhold gør sig gældende for borgere med demens. Demens er en kronisk og fremadskridende sygdom. Borgeren mister gradvis og ofte tidligt i forløbet evnen til at tage vare på egne forhold og interesser. Når man ikke længere ved, hvem man selv er, hvor man er og hvem der er ens nærmeste pårørende, er der brug for hjælp fra familie, venner og fra kommunen. Med denne demenspolitik ønsker Greve Kommune at styrke indsatsen for, at mennesker med demens og deres pårørende kan få de bedste betingelser for et trygt og værdigt liv. Greve Kommune vil være en demensvenlig kommune. Risikoen for at udvikle demens stiger med alderen. I og med, at vores levealder er stigende, vil antallet af mennesker, der udvikler demens, stige tilsvarende. En prognose udarbejdet af Nationalt Videnscenter for Demens forudsiger, at antallet af demente borgere i Greve Kommune vil stige med cirka 114% fra 2015 til 2040, jf. tabel 1. Tabel 1: Prognose for udviklingen i antal demente borgere i Greve Kommune 2015 2020 2025 2030 2035 2040 Fremskrivning af ældrebefolkning (60+ årige) 13.421 14.529 15.964 17.332 18.171 18.273 Mænd med demens 299 360 436 518 587 634 Kvinder med demens 448 557 686 817 921 961 Demente borgere i alt 747 917 1.122 1.335 1.508 1.595 Kilde; Nationalt Videnscenter for Demens, Forekomst af demens hos ældre i Danmark, Region Sjælland og 17 kommuner 2013-2040. Demens dækker over flere forskellige sygdomme, der afstedkommer forskellige plejebehov alt efter, hvordan sygdommen udvikler sig og hvilke adfærdsmæssige konsekvenser, sygdommen har for det enkelte menneske. Demens er en sygdom, som på nuværende tidspunkt ikke kan kureres. Gennem behandling, pleje og omsorg er der dog mulighed for at afhjælpe og lindre symptomerne på demens og udsætte sygdommens udvikling. I sammenligning med andre sygdomme indebærer demens særlige udfordringer for såvel den sygdomsramte som for de pårørende og de medarbejdere, som i det daglige drager omsorg for og plejer mennesker med demens. I Greve Kommune ønsker vi, at borgeren med demens skal opleve kontinuitet, tryghed og livskvalitet i hverdagen, herunder bred information og støtte til de pårørende. Greve Kommune sætter med demenspolitikken fokus på områder, der skal styrkes de kommende år for at kunne håndtere det stigende antal demente borgere i kommunen samt de særlige udfordringer, der er forbundet med at støtte, drage omsorg for og yde pleje til de demensramte og deres pårørende. Demensindsatsen skal samtidig sikre kvaliteten og effektiviteten i de tilbud, der bliver stillet til rådighed i Greve Kommune. 3

Indholdsfortegnelse Sundhed & Pleje i Greve Kommune 5 Målgrupper for demenspolitikken 5 Livskvalitet og demens 6 Demenspolitikkens indsatsområder 7 Tidlig opsporing og udredning 7 Tilbud til borgere med demens 9 Samarbejde og tilbud til pårørende 11 Høj kvalitet og faglighed i Greve Kommunes tilbud 13 Samarbejdspartnere og frivillige foreninger 15 Teknologiske hjælpemidler 17 Retssikkerhed 18 4

Sundhed & Pleje i Greve Kommune Greve Kommune ønsker at være i front på sundheds- og ældreområdet. Dette er bl.a. afspejlet i Vision 2020, Greve hvor livet er grønt i delvisionen Et godt sted at leve. Demenspolitikken beskriver mål og indsatser, der er nødvendige at gennemføre i de kommende år. Som beskrevet i Sunde borgere, nære tilbud - Greve Kommunes Sundhedspolitik 2013-2016 er et af de overordnede mål på sundheds- og ældreområdet; At skabe de bedste rammer for, at borgere med kronisk sygdom lever godt med deres sygdom. Demens er en kronisk sygdom, der kommer til udtryk på mange forskellige måder hos de mennesker, der er ramt af sygdommen. For alle gælder dog, at evnen til at klare sig selv og bevare sin identitet forsvinder i takt med sygdommens udvikling. Sygdommen påvirker derfor ikke kun den sygdomsramte, men i høj grad også familien og det nære netværk. Vision for demensområdet Greve Kommune vil give den enkelte borger berørt af demens mulighed for at fastholde egen identitet og livskvalitet længst muligt. Målgrupper for demenspolitikken Målgrupperne for Greve Kommunes demenspolitik er; Alle borgere med demens eller demenslignende symptomer. Pårørende til borgere med demens eller demenslignende symptomer. Medarbejdere der yder støtte, omsorg og pleje til borgere med demens eller demenslignende symptomer. Borgeren med demens eller demenslignende symptomer kan enten være hjemmeboende eller bosat i plejebolig. Pårørende bliver i demenspolitikken defineret som personer, der tilhører den nærmeste familie eller på anden måde er nært knyttet til borgeren, der er syg. 5

Livskvalitet og demens Livskvalitet handler om, hvad det enkelte menneske definerer som et godt liv for sig selv. En række faktorer har betydning for oplevelsen af livskvalitet; Føle sig nyttig Være uafhængig Oplevelsen af frihed Have selvbestemmelse Støtte fra familie og netværk Føle sig stærk Være tryg Kunne mestre gøremål i dagligdagen Et godt helbred Være aktiv Når vi bliver ældre vil vores oplevelse af livskvalitet endvidere have sammenhæng til vores arbejdsmæssige liv, vores vaner og rutiner samt de oplevelser og erfaringer, vi i øvrigt har haft igennem livet. For mennesker, ramt af demens, vil en række af ovennævnte faktorer forsvinde i takt med, at demenssygdommen udvikler sig, og de får brug for hjælp, omsorg og pleje i dagligdagen. Et vigtigt element bliver derfor kendskab til det enkelte menneskes livshistorie, så vedkommende, i det omfang det er muligt, kan fastholde de rutiner, vaner og gøremål, der medvirker til at give livskvalitet. I plejen af borgeren med demens bruger vi derfor aktivt livshistorien, hvorfor det er vigtigt at få denne nedskrevet i det tidlige stadie med hjælp fra borgeren selv og de pårørende. Copyright: Lokalcentret Møllehøj 6

Demenspolitikkens indsatsområder For Greve Kommune er den centrale værdi, når det handler om mennesker med demens, respekten for det enkelte menneske, så vedkommende er sikret et trygt, aktivt og værdigt liv på egne præmisser. Det enkelte menneskes frihed og retten til selvbestemmelse skal bevares, så længe det er muligt. Såfremt et menneske ikke er i stand til at tage vare på sig selv, skal støtte, omsorg og pleje foregå med respekt for det levede liv, med empati og med opretholdelse af den enkeltes retssikkerhed. Samarbejdet med familien og med det nære netværk skal vægtes højt. Greve Kommune vil de kommende år have fokus på at styrke følgende indsatsområder rettet mod borgere berørt af demens samt deres familie; 1. Tidlig opsporing og udredning 2. Tilbud til borgere med demens 3. Samarbejde og tilbud til pårørende 4. Høj kvalitet og faglighed i Greve Kommunes tilbud 5. Samarbejdspartnere og frivillige 6. Velfærdsteknologi 7. Retssikkerhed Tidlig opsporing og udredning Når vi blive ældre, kan vi godt opleve, at vores hukommelse bliver dårligere. Måske kan vi ikke huske, hvor vi lagde nøglerne, eller hvad vi lavede i går. Det er en naturlig del af det at blive ældre og behøver ikke være tegn på, at demens er under udvikling. Hvis pårørende, netværk eller fagpersoner begynder at opleve forandringer i en borgers adfærd, som f.eks. at aftaler bliver glemt, ligegyldighed med hygiejne og påklædning, at der bliver spurgt om de samme ting gentagne gange, problemer med at finde de rigtige ord eller sætninger, ting der skal gøres bliver glemt, problemer med at huske ny information og ændringer i personlighed, kan det være tegn på, at der er noget galt. Vi ønsker at opspore borgere med demens tidligt for at; Borgeren kan modtage den rette støtte, pleje og behandling samt aktivitet og træning. Greve Kommune kan give tilbud om viden, vejledning og støtte til borgere og pårørende ved symptomer på demens og ved fastsat diagnose. Når borgere eller pårørende får rådgivning, vejledning og støtte tidligt i sygdomsforløbet er det lettere for dem at være på forkant og håndtere sygdommen og sygdommens udvikling. Kunne behandle eller lindre en del af de symptomer, som demens kan medføre. Det gælder f.eks. hallucinationer, vrangforestillinger, angst og depression. Egen læge igangsætter udredning tidligt i sygdommen og henviser til regional demensudredning. Den regional udredningsenhed foretager endelig udredning og igangsætter behandling jf. Forløbsprogram for Demens. Den tidlige udredning og efterfølgende behandling kan medvirke til, at sygdommen udvikler sig langsommere og borgeren derved kan blive længere tid i eget hjem. 7

Greve Kommune i samarbejde med borgeren og de pårørende kan udarbejde en plan for håndtering af sygdommens forløb. Det kan være svært som pårørende at tage samtalen, fordi borgeren ofte vil have en anden opfattelse af egen situation. Som støtte for samtalen kan pårørende henvende sig til Greve Kommunes demenskoordinatorer for rådgivning og vejledning. Indsatser Et tydeligt tværfagligt samarbejde mellem egen læge, regionen og kommunen om tidlig opsporing og udredning bl.a. i regi af Sundhedsaftalen og Forløbsprogrammet for demens. Sikre tilgængelighed til Greve Kommune og ressourcepersoner på demensområdet; ved annoncering i lokale aviser om, hvor man, som berørt borger eller pårørende, kan få information, rådgivning og vejledning om demens i Greve Kommune. ved mulighed for telefonisk kontakt, hvor berørte borgere eller pårørende kan ringe og tale med Greve Kommunes demenskoordinatorer. ved halvårlige informationsmøder for borgere i Greve Kommune om vigtigheden af at opdage demens tidligt. Annonceres i lokale aviser og på hjemmesiden www.greve.dk. ved information og videndeling på hjemmeside på www.greve.dk/demens samt Greve Kommunes tilbud til borgere og pårørende berørte af demens. Uddanne relevante medarbejdere i Center for Sundhed & Pleje til at opspore tidlige symptomer på demens, så de kan understøtte, at der bliver igangsat udredning af borgeren. 8

Tæt samarbejde mellem relevante medarbejdere og demenskoordinatorer, så borgeren ved mistanke om begyndende demens får tilbud om besøg af demenskoordinatoren. De pårørende vil ligeledes blive tilbudt videndeling/uddannelse inden for udviklingen af sygdommen demens. Tilbud til borgere med demens Det at få stillet diagnosen demens betyder, at borgeren eller pårørende bliver bevidst om, at borgeren langsomt mister evnen til at udføre de aktiviteter, der tidligere har udgjort borgerens hverdagsliv. I størstedelen af vores voksenliv beskæftiger vi os med aktiviteter i relation til arbejde, fritid, familie og venner samt egenomsorg som f.eks. motions- og kostvaner. De ting, vi foretager os, understøtter vores identitet og vores oplevelse af livskvalitet. Når sygdommen er konstateret, bliver det vigtigt for både borgeren med demens og for pårørende at tage stilling til, hvordan identitet og livskvalitet kan blive fastholdt længst muligt i sygdomsforløbet. Et vigtigt element er livshistorien. For at plejepersonale kan understøtte identitet og livskvalitet i hele sygdomsforløbet, er det væsentlig, at borgeren og de pårørende sammen beskriver ting, erfaringer, vaner og rutiner, der har eller har haft betydning for borgeren igennem livet. Det kan være beskrivelse af det arbejde, som borgeren har varetaget, rutiner om morgenen, rutiner om aften, sportsinteresser, yndlingsfarver, yndlingstøj, musikinteresser, familielivet mm. Et andet element er at tage stilling til behovet for hjælp til støtte og vejledning, til praktiske opgaver, til personlig pleje og/eller til aflastning. Hjælpen kan blive leveret fra enten Greve Kommune eller fra frivillige foreninger. Behovet for hjælp til borgeren og til pårørende vil være stigende i takt med, at sygdommen skrider frem og funktionsevnen falder. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, kan både den demensramte borger og de pårørende få behov for at kunne deltage i aktiviteter, der er målrettet borgere berørte af demens. Det kan dreje sig om at få dækket behovet for socialt samvær, for at være fysisk aktiv, for at dyrke tidligere interesser, at få drøftet sin situation med andre, der står i samme situation m.v. På et tidspunkt kan den demensramte borger blive så plejekrævende, at familien ikke længere kan klare plejen i eget hjem. Greve Kommune skal i de tilfælde kunne tilbyde borgeren en plejebolig på et plejecenter, der er indrettet, så der kan skabes trygge rammer samt et godt og værdigt liv, hvor identitet og livskvalitet søges fastholdt. Indsatser Greve Kommune vil gennem demenskoordinatorerne arbejde tæt sammen med borgerens egen praktiserende læge og den regionale demensenhed, når en borger får konstateret en sygdom, der medfører demens. Samarbejdet skal sikre, at der bliver udarbejdet et sammenhængende behandlingsforløb, der tager udgangspunkt i borgerens og familiens behov og ressourcer. Forløbet skal sigte mod, at borgeren kan fastholde sin identitet og livskvalitet længst muligt. Endvidere skal forløbet understøtte, at familien kan håndtere det fysiske, psykiske og sociale pres, der kan være en følge af sygdommen. 9

Den hjælp og støtte, der bliver tilbudt borgere med demens og deres familie i eget hjem, skal være af faglig høj kvalitet og gives på en værdig og respektfuld måde. Der skal være tilstrækkeligt med tilbud om meningsfyldte aktiviteter til borgere med demens, der fastholder funktionsevner så længe som muligt samt understøtter fastholdelse af identitet og livskvalitet. Det kan være aktiviteter som motion, træning, huskekor, erindringsdans, musikterapi, visning af film der kan stimulere samtale, spille spil, ture ud i naturen mm. Aktiviteterne tilbydes både på daghjem og på plejecentre. Tilstrækkeligt med tilbud om støtte, vejledning og aflastning til demensramte familier. Der skal skabes mulighed for at have kontakt med husdyr og/eller børn på plejecentre. Plejecentre skal opleves som mit hjem også for borgere med demens, så hverdagen bliver så tryg som mulig (brug af lys, farver, inventar, materialer, nips, planter, egne ting, akvarier mm. samt personalets kultur og adfærd). Indretning på daghjem og plejecentre skal hjælpe borgere med demens til at finde rundt, klare daglige gøremål, huske mm. (farver, piktogrammer, gulvmarkeringer mm.). Der skal som forsøg etableres temarum, der kan stimulere hukommelsen og give mulighed for at udføre gøremål, der var en del af det tidligere liv. For eksempel håndværkernes rum, syslestuen for kvinder, maler- og musikrummet, tidsperioderum m.v. Der skal som forsøg etableres sansehaver og rekreative områder. 10

Samarbejde og tilbud til pårørende Er du pårørende til et menneske med en demenssygdom, får du en vigtig rolle i sygdomsforløbet. Dette gælder uanset, om borgeren bor hjemme eller i bolig på et plejecenter. Efterhånden som sygdommen skrider frem, må du overtage flere og flere af de opgaver, som den demensramte førhen kunne udføre. Jeres samvær vil ændre karakter i takt med, at hukommelse og sprog svigter, og der indtræder ændringer i den demensramtes væremåde og adfærd. At tage sig af et menneske med en demenssygdom giver både følelsesmæssige og praktiske udfordringer. Det kan være et 24 timers job, der er psykisk opslidende i længden. Derfor er det vigtigt at passe på sig selv både fysisk og psykisk undervejs i sygdomsforløbet og efterspørge hjælp efter behov. Hjælpen kan komme fra det nære netværk, frivillige foreninger eller fra Greve Kommune. Det nære netværk kan f.eks. træde til og hjælpe med mindre praktiske gøremål og med at være hos den demensramte nogle timer, så man som nær pårørende kan få et frirum til at gøre ting, der har betydning for én selv. De frivillige foreninger står ofte til rådighed med information, støtte og/eller aktiviteter. Det kan f.eks. være Alzheimerforeningen, Ældre Sagen, Menighedsplejen m. fl. Fra Greve Kommune kan den nære familie få information og vejledning om sygdommen samt tilbud om deltagelse i en støttegruppe, hjælp til praktiske gøremål, hjælp til pleje af den demensramte, hjælp til aflastning og på sigt, når familien ikke kan magte plejeopgaven længere, tilbud om en plejebolig. Mange familier, som i det daglige lever med en demenssygdom tæt på, oplever et stort behov for at være tilknyttet en støttegruppe, hvor de kan få hjælp til at bearbejde de mange følelser og svære situationer, som en demenssygdom kan medføre. Copyright: Lokalcentret Møllehøj 11

Indsatser Nem adgang for pårørende til information, rådgivning og vejledning om demens. Undervisning af pårørende i demenssygdommes udvikling og konsekvenser samt i metoder til at yde støtte og omsorg til den demensramte, der hjælper med at fastholde identitet og livskvalitet. Tilbud til den nære familie, der kan støtte og aflaste dem i kortere eller længere perioder. Tilbud til den nære familie om deltagelse i støttegrupper. Tilbud til pårørende om deltagelse i aktiviteter sammen med den demensramte borger. Demenscafé hver 2. uge, hvor berørte borgere eller pårørende kan komme og tale med Greve Kommunes demenskoordinatorer samt møde andre borgere og pårørende, der er berørt af demens. Pårørendes kendskab til den demensramtes tidligere liv er vigtige input til Greve Kommunes medarbejdere, når de skal lære den demensramte at kende. Indsigt i rutiner, vaner og job, hvad der var vigtigt for vedkommende, fritidsinteresser mv. har afgørende betydning for den omsorg og pleje, der skal tilbydes den demensramte, så identitet og livskvalitet kan blive fastholdt i eget hjem og i en plejebolig. 12

Høj kvalitet og faglighed i Greve Kommunes tilbud Greve Kommune ønsker at være i front, når det drejer sig om at tilbyde borgere med demens et værdigt liv i alle faser af sygdommen. Et godt helbred er vigtig for livskvaliteten, også hos borgere med demens. Det kan være svært for en borger med demens at udtrykke ubehag, smerter eller ændringer. I plejen af borgere med demens er det derfor vigtigt at skærpe opmærksomheden mod fysiske sygdomstegn som f.eks. urinvejsinfektion. Det stiller store krav til det faglige niveau hos de medarbejdere, der i det daglige rådgiver og vejleder om demens eller yder støtte, omsorg og pleje til borgere med demens og deres pårørende. På de enkelte afdelinger på plejecentrene og i hjemmeplejen er der uddannet demensspecialister, som er med til at sikre høj kvalitet i plejen af borgere med demens. Borgere med særlige udfordringer relateret til sygdommen demens ønsker vi at kunne tilbyde viden og kompetencer på et særligt højt niveau. For at kunne udvikle og fastholde et højt fagligt niveau vil Greve Kommune oprette et kompetencecenter for demens. I kompetencecentret samler Greve Kommune de ledelsesmæssige og faglige ressourcer indenfor demensområdet. Kompetencecenteret skal; understøtte den fælles retning på demensområdet i Greve Kommune, holde sig ajour med ny forskning og viden indenfor demens ved deltagelse i nationale, regionale og kommunale netværk og konferencer, understøtte en høj faglighed på demensområdet, fungere som ressourcecenter for medarbejdere, der har behov for kompetenceudvikling, støtte eller sparring på demensområdet, løbende udvikling og implementering af indsatser på demensområdet, gennemføre uddannelsesforløb på tværs af faggrænser i Greve Kommune, understøtte at ny forskning og evidensbaseret viden om demens bliver nyttiggjort i det daglige arbejde, være på forkant med den teknologiske udvikling på demensområdet, udbrede viden om demens til borgere og pårørende i Greve Kommune. Copyright: Lokalcentret Møllehøj 13

Indsatser Etablering af kompetencecenter for demens bestående af ledere og medarbejdere med særlige faglige kompetencer inden for området demens (demensspecialister). Ansættelse af faglige profiler som f.eks. demenskoordinatorer, pædagoger, demenspsykolog, sygeplejersker med speciale i demens, musikterapeut mm. Anvendelse af gennemprøvede socialpædagogiske værktøjer til at yde vejledning, støtte, omsorg og pleje i alle faser af en demenssygdoms forløb. Anvendelse af metode til at være på forkant og opspore somatiske sygdomme hos borgere med demens. Der arbejdes med at tilknytte et tværfagligt team til den enkelte borger med demens. Det tværfaglige samarbejde skal sikre, at den daglige støtte, omsorg og pleje omfatter og inddrager så mange aspekter i borgerens liv som muligt. Arbejdet tager afsæt i Region Sjællands Forløbsprogram for Demens. Greve Kommune er repræsenteret og bidrager aktivt i relevante netværk og tværfaglige samarbejder om udvikling af evidensbaseret viden på demensområdet. 14

Samarbejdspartnere og frivillige foreninger Det forudsætter et godt samarbejde mellem kommuner, praktiserende læger og hospitaler at sikre, at mennesker med demenssygdomme og deres familie kan fortsætte med at bevare det gode liv, efterhånden som sygdommen udvikler sig. Greve Kommune har, sammen med de øvrige kommuner, de praktiserende læger, psykiatrien og hospitaler i Region Sjælland, medvirket til at udarbejde Forløbsprogram for patienter med demens. Et centralt element i forløbsprogrammet er at skabe rammer for kommunikation og gensidigt kendte aftaler. Det er en af de vigtigste faktorer, når der skal sikres god forankring af samarbejdet, gode overgange mellem sektorerne og at alle parter kender deres opgaver og roller. De frivillige foreninger som f.eks. Alzheimerforeningen, Ældre Sagen eller Samvirkende Menighedsplejer er vigtige aktører på demensområdet. Hos foreningerne kan mennesker med demens og deres familie bl.a. hente information og viden om demens, få hjælp til aflastning samt deltage i aktiviteter målrettet såvel den demensramte som familiemedlemmer. Det er væsentligt for Greve Kommune, at have et godt kendskab til og samspil med de frivillige foreninger således, at tilbuddene i Greve Kommune er dækkende for borgernes behov. Copyright: Lokalcentret Møllehøj 15

Indsatser Greve Kommune vil fremme samarbejdet og koordineringen med de frivillige foreninger og derigennem sikre tilstedeværelse af tilbud og aktiviteter til borgeren med demens og deres familie, der er meningsfyldte og dækker borgernes behov. Greve Kommune har fokus på løbende at forbedre samarbejdet mellem kommunen, praktiserende læger og hospitaler, så borgere med demens og de pårørende oplever sammenhæng i behandlingsforløbet. Demenskoordinatorerne er bindeled mellem de frivillige og aktiviteterne, samt stiller demensfaglig viden til rådighed i forhold til relevante oplæg, foredrag og vejledning af frivillige. 16

Teknologiske hjælpemidler Udviklingen af teknologiske hjælpemidler, der kan støtte mennesker med demens i at bevare deres selvstændighed, fortsætte med at være aktive samt bevare deres sociale kontakter, går stærkt. Hjælpemidlerne kan bidrage til at øge livskvaliteten og trygheden både for den demensramte og for de pårørende. Brug af teknologiske hjælpemidler kan endvidere medvirke til at udsætte det tidspunkt, hvor det bliver nødvendigt at flytte til en plejebolig. Der er udviklet teknologiske hjælpemidler, som kan støtte hukommelse og kommunikation, skabe overblik i tid og rum samt hjælpe med at opretholde evnen til i en vis udstrækning at klare sig selv. Der er tale om hjælpemidler, som f.eks. gør det lettere: at bruge telefon huske telefonnumre, holde styr på dato og ugedag, at finde ud af fjernbetjeningen til fjernsyn, at finde rundt i skabe og skuffer, at klare indkøb, at huske at slukke for komfur, at huske aftaler, at huske at tage medicin på de rigtige tidspunkter, at blive hentet hjem, når man ikke kan finde hjem. Jo mere fremskreden demenssygdommen er, jo sværere er det at blive introduceret til og tilegne sig et nyt hjælpemiddel. Det er derfor vigtigt, at borgere med demens og deres familie bliver orienteret om og tager stilling til brug af teknologiske hjælpemidler tidligt i sygdommen. Demenskoordinatorerne kan bidrage med vejledning til brug af hjælpemidler. Indsatser Medarbejdere, der yder støtte, omsorg og pleje til borgere med demens og deres familie, skal have kendskab til den nyeste forskning og de teknologiske hjælpemidler, der retter sig mod at skabe bedre livsbetingelser for borgere med demens. Borgere med demens og deres familie skal så tidligt som muligt i sygdomsforløbet orienteres om, hvilke teknologiske hjælpemidler der findes samt vejledning i brugen heraf. Ligeledes skal borgerne vejledes i eventuelle muligheder for økonomisk støtte til indkøb af teknologiske hjælpemidler. På plejecentre skal teknologiske hjælpemidler benyttes i det omfang, de understøtter, at den enkelte borger med demens kan leve et aktivt, værdigt og trygt liv. Her kan nævnes særlige tøjdyr, sælen Paro, kælekatte, dukker, men også gyngestole og afslappende musik. Endvidere er der en række muligheder for IT-programmer/Apps til oprettelse af elektronisk livshistorie, kalendersystem og kommunikation med og mellem familie og plejepersonale. 17

Retssikkerhed Alle borgeres personlige frihed er fastsat i grundloven. Greve Kommune har som social myndighed pligt til yde omsorg til kommunens borgere ud fra individuelle hensyn samt til aktivt at undgå omsorgssvigt. Som hovedregel skal en borger give sit samtykke til, at kommunen kan yde hjælp. Et samtykke er en udtrykkelig eller stiltiende tilkendegivelse fra borgeren om, at en handling godt må foretages. Et gyldigt samtykke kan gives i form af; 1. Et udtrykkeligt samtykke Personen giver klart udtryk for, at handlingen må foretages. 2. Et stiltiende samtykke Personen signalerer og opfører sig på en sådan måde, at der ikke er tvivl om, at der foreligger et samtykke. Et samtykke omfatter aldrig passivitet. Såfremt kommunens medarbejdere ikke kan opnå en borgers samtykke i situationer, hvor det er absolut påkrævet og hvor det vurderes, at borgeren er til fare for sig selv eller andre, må kommunens medarbejdere gribe ind for at modvirke, at personen gør skade på sig selv eller andre. Lov om social service For at beskytte borgeren er der med hjemmel i Lov om social service mulighed for at: anvende alarm og pejlesystemer (GPS), fastholde og føre borgeren til et andet opholdsrum, fastholde i hygiejnesituationer, tilbageholde borgeren i boligen, optage borgeren i særlige botilbud uden samtykke. For hvert af disse fysiske magtindgreb er der specifikke kriterier, som skal være opfyldt, for at indgrebet lovligt kan iværksættes. En værge eller et nærtstående familiemedlem kan aldrig på borgerens vegne give tilsagn til, at nogle af de ovenfor nævnte indgreb bliver gennemført uden borgerens samtykke. Eksempel: En borger, som ikke har evnen til at give informeret samtykke f.eks. på grund af en demenssygdom, kan ikke lovligt blive flyttet til en plejebolig, selvom borgeren er plejekrævende i en grad, der kun kan opfyldes i en plejebolig. For at kunne flytte borgeren skal de lovmæssigt fastsatte kriterier for flytning uden samtykke være opfyldt. Reglerne i serviceloven sikrer, at ethvert fysisk magtindgreb er omfattet af nogle retssikkerhedsgarantier: Ved alle beslutninger om at anvende magt uden borgerens samtykke skal der træffes en afgørelse med begrundelse; og alle beslutninger om at anvende magt skal registreres og indberettes til kommunen. Alle beslutninger om magtanvendelse skal være tidsbegrænsede, undtagen flytning uden samtykke efter 129 i serviceloven. Afgørelser om magtanvendelse kan påklages til en overordnet ankemyndighed. 18

Der skal udarbejdes en individuel plan for, hvordan kommunen fremover kan undgå magtanvendelse i omsorgen for den berørte borger. Kommunen skal sikre, at der er en pårørende eller værge, som kan varetage borgerens interesser. Sundhedsloven Borgernes retsstilling er endvidere reguleret i Sundhedsloven. Loven fastslår, at den enkelte borgers medinddragelse i beslutninger er centralt på hele sundhedsområdet og at behandling ikke må indledes uden borgerens samtykke. Pårørende vil kunne give samtykke til behandling i situationer, hvor hovedpersonen ikke selv kan give et informeret samtykke. Hvis der er udpeget en værge i medfør af værgemålslovens 5, vil det være denne, der kan give samtykke. Hvis en borger siger nej til en behandling, som f.eks. indtag af medicin eller rensning af sår, kan plejepersonalet ikke tvinge borgeren til at tage medicinen eller lad plejepersonalet komme til såret. Heller ikke i de situationer hvor de pårørende har givet samtykke til behandling. Jf. Sundhedsloven er det ikke muligt at behandle en borger mod dennes vilje. Hvis en borger, der midlertidigt eller varigt er ude af stand til at give informeret samtykke, befinder sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for borgerens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre borgerens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan pleje-/sundhedspersonen indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra borgeren, nærmeste pårørende eller værge. I en akut livstruende situation kan man, uanset protest fra borgeren mod behandlingen, således altid behandle. 19

Indsatser Der er udarbejdet procedurer for magtanvendelse i Greve Kommune, der følger den gældende lovgivning. Pårørende til borgeren med demens bliver tidligt i sygdomsforløbet informeret om betydningen af samtykke, under hvilke omstændigheder Greve Kommune må foretage indgreb i den personlige frihed, samt hvilke former for indgreb Greve Kommune må foretage. Greve Kommunes medarbejdere gør aktivt brug af Livshistorien til at få indsigt i vaner, rutiner, fritidsinteresser mm. for borgere med demens. Indsigt i borgerens liv giver medarbejderne bedre mulighed for at møde borgeren ud fra dennes forudsætninger og for at undgå konflikter i dagligdagens gøremål. I handleplanen for den enkelte borger med demens har Greve Kommunes medarbejdere beskrevet indsatser, der skal forebygge magtanvendelse og konflikter. 20