Scenekunstgruppens bidrag i alt 3 dele



Relaterede dokumenter
Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

Kulturplan Kulturafdelingen November 2012

LiMFJORDSIEA1REr. Vedr. Egnsteateraftale Kulturstyrelsen Scenekunstområdet/Egnsteatre H. C. Andersens Boulevard København V

VIRKSOMHEDSPLAN

Kulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR

Puls, sjæl og samarbejde

Kulturplan

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Haderslev Kommune På vej mod De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik

Parkteatret Jernbanegade Frederikssund Mail: Tlf: /

Strategiplan og plan for kunstnerisk aktivitet for Teatret Undergrunden

Kolding. Egnsteateraftale mellem By- og. Mungo Park Kolding. Kolding Kommune 6000 Kolding

EN SAMLET VISION FOR SVENDBORGS TEATERLIV. Udarbejdet af Jakob Bjerregaard Engmann

Småøernes Aktionsgruppe

Idræts- og Fritidspolitik. for Ringsted Kommunes borgere og foreningsliv

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. april Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Egnsteateraftale

I Assens Kommune lykkes alle børn

ÅBENT UDBUD. Frist for at indgive tilbud: 10. januar Udbudsmateriale Egnsteater i Næstved Kommune

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

Notat. KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune

Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015

Kultur- og Fritidspolitik

Egnsteateraftale mellem

Fritidspolitik. Udkast

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

Om ZeBU: Repertoire. At udbygge den direkte kontakt til skoler. At skabe særlige tilbud til familier med større børn. Fra 2013 til i dag.

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

Silkeborg Kommunes Kulturpolitik Kultur- og Fritidsafdelingen, Silkeborg Kommune

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice

Velkommen til den 6. ordinære generalforsamling i Den Selvejende Institution Tobaksgaarden.

1. at fordele puljen på kr. til fejring af H.C. Andersens 200 års fødselsdag.

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Bevillingssystemer i Danmark

Kl : Gruppedialog med Lene Bak vedr. evaluering af Garantiordning og Turnénetværket REFERAT

Norddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar

Ansøgningsteknik konkrete redskaber og teknikker

Kulturpolitik. Kulturpolitik i Rebild Kommune

forslag til indsatsområder

Kultur for alle. Kulturpolitik for Glostrup Kommune

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Rebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

Notat. Organisering af kulturarbejdet med børn og unge i Ballerup Kommunes dagtilbud, skoler og klubber

Om Randers Teaterforening

Forslag. Lov om ændring af teaterloven

Indhold. Dagtilbudspolitik

Vardes Kulturelle Rygsæk

Trædesten. Aarhus 2017 s mest ambitiøse børnekulturprojekt

Der er ikke et lovmæssigt grundlag, der forpligter Roskilde Kommune til at yde tilskud til kulturelle foreninger. Kriterier:

Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014

De tre nye projektpionere vil ryste områdets unge sammen

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

Notat. Temadrøftelse i Kulturudvalget: Frie kulturmidler, tilbagevendende begivenheder, vilkår for afvikling af kulturbegivenheder

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Kulturpolitik for Helsingør Kommune

Hvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

Forslag til ny kultur- og fritidspolitik samt samarbejdsmodel

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

Tandlæge på deltid eller heltid

Indstilling. Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice.

Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune

Kulturstrategi Slagelse Kommune

Samarbejdsaftale. for perioden mellem Svendborg Kommune og Børn & Unge Teatret i Svendborg

Egnsteateraftale vedr. Teatret OM

Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej Aabenraa

Erhvervspolitik

Udviklingsplan Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Egnsteateraftale vedr. Randers EgnsTeater

Souschef med stedfortræderfunktion

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

KOMBINÉR DIN STUDENTEREKSAMEN MED 3-ÅRIGT SCENISK GRUNDKURSUS

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

Egnsteateraftale 1. januar december 2015

Aah/ Aftale mellem. Egnsteater Furesø og Furesø Kommune. Slettet: Slettet: 14:43:00 Slettet: 14:23: :38:36

Regnskaber og beretninger 2013 for selvejende musikinstitutioner.

3. Udbredelse af kendskabet til kunst og kultur i Furesø Kommune specielt med fokus på skolesøgende børn.

Aprilfestival teater for små & store april Information til teaterkontaktlærere, pædagoger og serviceledere

Samarbejdsaftale mellem Svendborg Kommune og Borgerforeningen Kulturhus Svendborg

Kulturpolitik 2016 Skanderborg Kommune

EARLY WARNINGS ÅRSKONFERENCE DEN 5. NOVEMBER 2015

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune

PRAKSIS SOM INSPIRERER

Vi sætter livet på spil

Strategiplan for Lemvig Thyborøn Turistforening

Transkript:

Scenekunstgruppens bidrag i alt 3 dele Del 1: Egnsteater i Thisted Kommune Thy Teater er Thisted Kommunes ubetinget største leverandør af professionel scenekunst. Med 109 forestillinger i 2010 og 120 forestillinger i 2011 er Thy Teater et kulturelt fyrtårn både som producent, formidler og arrangør. Alle Thy Teaters aktiviteter indeholder krav om scenekunst på et professionelt, udfordrende og højt kunstnerisk niveau. Thy Teater bidrager aktivt til en væsentlig skærpelse af Thisted Kommunes kulturelle profil og manifesterer sig som en udadvendt og dynamisk kulturinstitution, der tager afsæt i Thisted og egnens særlige forudsætninger og behov. Thy Teater udfører dermed en ikke uvæsentlig markedsføring af Thisted Kommune og medvirker til at profilere Thisted Kommune som en spændende bosætnings- og etableringskommune med et rigt facetteret kulturudbud. Alle borgere skal have mulighed for at nyde godt af Thy Teaters store teaterudbud. Vi kalder det kulturelt demokrati. Vi er derfor meget omhyggelige med at tilbyde forestillinger, som henvender sig til alle borgere; småbørn, lidt større børn, store børn, børn med særlige behov, unge, voksne, småbørnsfamilier, særlige erhvervsgrupper og ikke mindst de ældre. Det skaber et rigere samfund præget af refleksion og udsyn, når alle har mulighed for at deltage i kulturlivet. Som egnsteater producerer Thy Teater to årlige forestillinger, hvoraf mindst én er for børn. Der er også en årlig genopsætning. Desuden arrangerer Thy Teater løbende et stort antal gæstespil for børn, unge og voksne. Her i blandt er der børneteater for de allermindste under fællesbetegnelsen: Æbleskiveteater. Disse nyder stor popularitet blandt småbørnsfamilier. Vores egne forestillinger og de mange gæstespil for børn, unge og voksne spilles over hele Thisted Kommune fra Hurup i syd til Hanstholm i nord. Ydermere arrangerer Thy Teater den traditionsrige teaterfestival: Teater på Kanten. Her er der i reglen også et internationalt islæt. Festivalen henvender sig primært til børn og unge. Herudover vejleder Thy Teater kommuneskoler, friskoler, efterskoler, bofællesskaber, ungdomsskoler, børnehaver, dagplejen og vuggestuer om køb af teaterforestillinger. En væsentlig del af dette samarbejde foregår i Thisted Kommunes Børneteaterudvalg og fungerer overordentligt godt. Samarbejdspartnere Thy Teater har en lang række samarbejder med øvrige kulturinstitutioner og foreninger i Thisted Kommune og øvrige Danmark. Der samarbejdes med Thisted Musikforening, Thy Masterclass, Thisted Teaterkreds, Teutonernes Rejse, Fyrspillene i Sydthy, Limfjordsteatret, Dampmøllen, Thy

Rock, URT, Thy Konsulent- og Eventbureau, Danmarks Teaterforeninger, Pædagogisk Uddannelsescenter, Kulturelt Samråd, Region Nord, Ældresagen, VUC, Verner Schytte Musik Event og Thisted Rytmiske Forening. Særligt må fremhæves samarbejdet med Fyrspillene i Sydthy og Teutonernes Rejse med henblik på fremførelse af teaterforestillinger i Bedsted og Snedsted. Ligeledes er samarbejdet med Thisted Handels- og Industriforening præget af gensidighed og synergi. Økonomi og renommé Thy Teaters regnskaber har sorte tal på bundlinjen, og Thy Teater må betragtes som værende en overordentlig sund kulturøkonomi. Thy Teater nyder godt af en ikke uvæsentlig statslig medfinansiering. Dette skaber en række overvejende statsligt finansierede arbejdspladser her i området. Ligeledes har Thy Teaters forestillinger opnået et renommé, som placerer Thy Teater blandt landets bedste teatre. Bl.a. har Statens Teaterskole i København godkendt, at Thy Teater har et niveau, der lever op til de krav, som stilles til at være praktikvært for teaterskoleelever - et niveau der kun er forbeholdt få teatre i Danmark. Thy Teaters renommé bekræftes også af interessen i andre danske kommuner for at indkøbe Thy Teaters forestillinger. Ikke mindst tilføres der på denne måde Thy Teater indtægter, så vi hele tiden kan højne kvaliteten, men Thy og Thisted opnår også en ikke uvæsentlig markedsføring/branding, når Thy Teater præsenterer sine forestillinger på højt kunstnerisk niveau i det øvrige Danmark. Visioner for egnsteater i Thisted Kommune Thy Teater ønsker i fremtiden at udgøre et frodigt teatermiljø i Thisted, hvor der er plads til mange forskellige publikumsgrupper. Her vil vi kunne: - gøre noget mere for småbørnsfamilierne, end vi i forvejen gør. - gøre noget mere for de unge, som går i uddannelsesinstitutionerne - gøre noget mere for kommunes ældre borgere - øge samarbejdet med Turistforeningen med henblik på at skabe flere tilbud til turister - øge samarbejdet med de øvrige kulturinstitutioner om store synergiskabende tiltag - øge samarbejdet med erhvervslivet i Thisted Kommune for at skabe den attraktive arbejdsplads - øge udbuddet af voksenteater i hele kommunen i forsamlingshuse og kulturhuse - arbejde aktivt for, at Thisted Kommune bliver værtskommune for den årlige børneteaterfestival i 2018 som en opfølgning på Europæisk Kulturhovedstad med de store indtægter for kommunen, som følger med et sådant arrangement

- bidrage til Thisted Kommunes ambitioner om vækst, hvor et godt arbejdsliv og et godt kulturliv følges ad Thy Teater ønsker i al væsentlighed at bidrage til, at Thisted Kommune har en overbevisende kulturpolitik, og hvor Thisted Kommune kan markere sig og sige Thy har det hele!

Del 2: PROFESSIONELLE GÆSTESPIL TIL THISTED KOMMUNE - Formidling af teaterforestillinger. (Teaterlovens kapitel 9) Teaterkredsens målsætning er at formidle turneteater på højt professionelt plan, d.v.s, sørge for at borgerne har mulighed for at opleve teatrets mange virkemåder: Drama, komik, opera og ballet, til gavn for alle i Thisted kommune. Vi er dermed medvirkende til at gøre Thisted kommune kendt som et sted hvor det er attraktivt at bo, både for tilflyttere samt for kommunens nuværende borgere. Teaterkredsens ressourcer består af en stor og interesseret medlemsskare, en aktiv bestyrelse, samt et stærkt korps af frivillige og ulønnede medhjælpere som år efter år yder en stor indsats for at få alt det praktiske med forestillingerne afviklet. I forbindelse med afvikling af turnerende forestillinger, et det vigtigt, at teaterkredsen har adgang til passende fysiske rammer for forestillingerne. Især Thisted Musikteater er interessant i denne sammenhæng, idet mange forestillinger kræver faciliteter som for Thisted kommunes vedkommende kun findes her. Men teaterkredsen har også mulighed for at købe mindre forestillinger som egner sig til de mindre spillesteder i kommunen. Teaterkredsen kan - sammen med adskillige andre kulturarrangører - ønske sig en lettere tilgang til at anvende Thisted Musikteater, og så gerne, at musikteatret i lighed med Plantagehuset, var et sted som var åbent for alle og evt. indgik et tættere samarbejde med Plantagehuset. Teaterkredsen modtager støtte fra staten i overensstemmelse med bestemmelserne i teaterlovgivningen, samt et kommunalt tilskud i lighed med landets øvrige kommuner. Uden tilskuddene og det store frivillige arbejde som bliver udført i forbindelse med Teaterkredsens virke, vil en gennemførelse af turnerende teater ikke kunne gennemføres. Børneteater, som er en vigtig brik i teaterlivet, formidles her i Thisted kommune p.t. af Thy Teater, men kan også formidles gennem teaterkredsen. I nuværende situation har teaterkredsen begrænset sig til, ud over voksenteater, at arrangere familieforestillinger /ungdomsforestillinger.

Thisted Teaterkreds befinder sig i en periode, hvor vi er tvunget til at følge den elektroniske udvikling med deraf følgende elektronisk billetsalg m.v. Derfor skal teaterkredsen, ud over de sædvanlige udgifter og ressourcer, også regne med omkostninger til denne aktivitet fremover. I sæson 2013-2014 kan Thisted Teaterkreds fejre 50 års jubilæum. Bestyrelsen har tænkt sig at markere dette med en ekstraordinær flot og dyr forestilling, ud over teaterkredsens sædvanlige repertoire, og samtidig i jubilæumssæsonen at udvide vores allerede påbegyndte forestillinger i de forsamlingshuse og mindre kulturhuse, som har lyst til at være med til at arrangere forsamlingshusteater. Uanset statstilskuddet koster hver forestilling teaterkredsens penge. Teaterkredsen er derfor afhængig af et solidt og vedvarende kommunalt tilskud for at kunne gennemføre og udbygge antallet af forestillinger om året. Teaterkredsens visioner for fremtiden er at kunne skaffe økonomi til at fastholde og udvide antallet af forestillinger pr. år. Gennem de seneste år har vi vist ca. 10 større forestillinger om året og de seneste år begyndt at arrangere mindre forestillinger på de mindre spillesteder i Thisted Kommune. Teaterkredsen har en målsætning om at fastholde antallet af store forestillinger i Thisted Musikteater, og at udbygge og arrangere endnu flere mindre forestillinger på de små spillesteder i kommunen, en form for forsamlingshusteater, efter at Thisted kommunes aftale med Limfjordsteatret er ophørt. Teaterkredsen målsætning kan sammenfattes således: At spille teater hvor mennesker mødes. Thisted Teaterkreds

Del 3: AMATØRTEATRET Amatørteatret er en vital del af teaterlivet i Thy. Amatørteatret udvikles gennem samarbejde med professionelle: dramatikere, komponister, instruktører, koreografer og scenografer. Amatørerne udvikles gennem uddannelse: længere og korte kurser og workshops. Amatørteateret inspireres ved, at der skabes mødesteder i form af festivaler og gæstespil og ved udveksling med andre amatører i Danmark og fra udlandet. Amatørteatrets udvikling og sammenhæng sikres ved, at der satses på alle aldersgrupper med særlig henblik på børn, unge og ældre. Det kan gøres ved, at der i Thisted Kommunes kulturbudget oprettes en særlig pulje, for tilskud til amatørteatret. Puljen er tænkt som en udvidelse af eksisterende tilskudsmuligheder. Der skal kunne søges til samarbejde med professionelle både til konkrete forestillinger og til uddannelsesforløb. På den måde ville støtten til amatører også blive en støtte til de professionelle kunstnere. Det kan også inspirere til samarbejde med lokale kunstnere. Der skal også kunne søges til at skabe mødesteder mellem amatører både lokalt, nationalt og internationalt. (se endvidere bilag om amatørteaterets særlige kvalitet, om de forskellige former for amatørteater i Thy, og den særlige historiske baggrund for amatørteatret i Thy) Amatørteateret er et valg. En teateramatør er en person, der har valgt at arbejde med teater i sin fritid. Fritid er et mærkeligt begreb. Oftest defineres fritiden, som den tid, hvor vi er fri for noget. For teateramatøren er fritiden, den tid, hvor man er fri til noget. Der er hermed ikke sagt noget om kvalitet eller manglende kvalitet, kun fastslået at teateramatøren ikke har gjort sin interesse til sit erhverv. Det betyder ikke, at der ikke kan eller skal diskuteres kvalitet i forbindelse med amatørteatret, men amatørteaterets kvalitet er ikke nødvendigvis den samme som det professionelle teaters. Forskellen ligger netop i valget. Når en amatør kommer til en prøve om aftenen, så kommer hun mange forskellige steder fra. En kommer fra et kontor, eller en forretning, eller en fabrik, og mange kommer fra en skole, eller et hospital. Der er banktjenestemænd, børnehavepædagoger, og der er også nogen uden arbejde. Mennesker, der kommer til amatørteatret, er altså mennesker med meget forskellig viden og meget forskellig erfaring. Kvaliteten i amatørteateret opstår, når man i arbejdet med amatørteater kan bruge denne erfaring og viden, denne tilgang til andre menneskers liv.

Det særlige ved amatørteatret er, at det opfordrer til egen aktivitet og personlig stillingtagen. I Thy har der i mange år været en tradition for store egnsspil. Faktisk blev det første egnspil En konge kom skabt under den tyske besættelse som en del af en kulturel frihedskamp. Inspiratorerne var Just Thorning og Arne Aabenhus. De anså dramatisk aktivitet, som en naturlig del af mennesket, som udviklende, som demokratisk bærende og som en modgift mod en passiviserende tilskuermentalitet. Som en direkte forlængelse af deres arbejde, blev det organiserede amatørteater Dansk Amatør Teater Samvirke dannet først i Thy og senere i resten af landet. Der spilles stadig egnsspil i Thy. I øjeblikket er der 3 foreninger: Fyrspillene i Sydthy, Teutonernes Rejse og Kulturforeningen Rosvang, som årligt engagerer mange hundrede mennesker. Det særlige ved egnsspillene i Thy er, at man har holdt fast i det, der oprindelig var ideen med egnsspil. Man opfører nyskrevne skuespil på baggrund af lokale historier. Fyrspillene i Sydthy gør det så konsekvent, at de hvert år vælger et nyt spillested ud fra historien. Det er de færreste steder i landet, hvor man er så konsekvente. Mange steder er egnsspillene blevet til sommerspil, hvor man ofte spiller store musicals eller skuespil, der lige så godt eller måske ligefrem bedre kunne opføres indendørs. For en teateramatør i Thy betyder det, at hun får et større kendskab til sin egn. Egnsspillene har derfor også stor idéfællesskab med bevægelser som kend din egn og grav hvor du står. En anden vigtig ting ved de store egnsspil er, at de engagerer mennesker i alle aldre. Ofte er hele familier i 3 generationer engageret i spillet, og der har selvfølgelig stor betydning for sammenholdet. Det er en social læreproces at deltage i en stor forestilling. Alle skal opfylde en funktion, men det lykkes kun, når man arbejder sammen. Amatørteateret kan også være et tilbud om fordybelse, så det næsten bliver en dannelsesproces. Det lokale Landsbyteatret med hjemsted i Hørdum og med skuespillere fra det meste af Sydthy arbejder med en forestilling i over et år. Et af teatrets formål er at medvirke til at skabe et nyt repertoire for et folkeligt teater, og teatret blev med netop den begrundelse tildelt Arne og Anna Aabenhus pris, den fineste pris et amatørteater kan få, allerede for sin første forestilling. Landsbyteatrets seneste forestilling Al min sorg og al min glæde er, som et af Danmarks 2 bidrag, blevet inviteret til den officielle NEATA festival. NEATA organiserer amatørteatret i alle de nordiske og baltiske og holder en festival hvert andet år, hvor hvert land kommer med deres bedste forestilling.

Et andet lokalt teater Thisted Morskabsteater har, som navnet siger, til formål at sprede morskab og glæde på begge sider af rampen, og det kræver stort engagement og publikumsforståelse, hvis det skal lykkes. Amatørteatrets kvalitet er en anden end det professionelles. Intet professionelt teater kan skaffe op til 100 medvirkende til en forestilling, sådan som de store egnsspil kan, kun få professionelle teatre kan afsætte over et år til at skabe en forestilling, som det sker med Landsbyteatret, og meget få professionelle forestillinger kan rendyrke teaterglæden, som det sker med Thisted Morskabsteater og med flere af de mange dilettantforestillinger i kommunen. Det professionelle teater kan selvfølgelig så meget andet, og amatørteatret har brug for at lære af den professionelle faglighed. Ofte siger mennesker, når de ser en god amatørforestilling: Det var næsten som en professionel forestilling, og nogle siger, når de ser en dårlig spillet professionel forestilling: De var rene amatører. Intet kan være mere forkert. Når en amatørforestilling er god, så er det fordi, det er en god amatørforestilling med de særlige kvaliteter, det indebære, og når en professionel er dårlig, så er det simpelhen fordi, det er en dårlig professionel forestilling.