VESTBYEN Baggrund og vision Vestbyen indgår i perlerækken af byområder, der ligger a rak vt ved Lim- orden. Den har sam dig en meget tæt forbindelse l Aalborg Midtby, større grønne rekrea ve arealer vest for bydelen og større villaområder mod syd. Bydelen er kendetegnet ved at have flere iden teter, der udspiller sig i områdets store mangfoldighed i sammensætningen af funk oner, store rekrea ve ordnære arealer og udbuddet af forskellige bolig- og bebyggelsestyper. Det gør området l et a rak vt bosætningsområde, hvilket understø es yderligere af, at det stadig er muligt at finde billige lejeboliger i området. Vestbyen blev anlagt fra 1900 l 1950, hvor det blev nødvendigt at fly e industrier ud af den centrale by og sam dig etablere boliger l befolkningen, der arbejdede i industrien. Det var på det dspunkt et stærkt symbol på, at Aalborg forandrede sig fra at være en købstad l at blive en industriby. Bydelens befolkningstal har dog siden sin udbygning været stagnerende. Den udvikling, der er foregået, har været på en mangfoldig udvikling af fri dslivet og kulturlivet. Undtaget er dog området nord for Strandvejen, Vestre Havnepromenade, der i 1990 erne, som det første område langs havnefronten i Aalborg, blev omdannet fra industri l nye kontorer og boliger. Området er i dag fuldt udbygget, men det er ikke lykkedes at få skabt det byliv og få etableret publikumsorienterede funk oner i stueetagen, som det oprindelig var tænkt. Vestbyen fremstår derfor i dag mange steder nedslidt, lidt lbagelænet og u dssvarende, og alle bydelens poten aler er langt fra udny et. Lu foto - Vestbyen set fra vest. Afgrænsning strategiområde 10
Skudehavnen Suensonsgade Peder Skrams Gade Skudehavnsvej Haraldslund Spritfabrikken Ny Kastetvej Stadion Sleppegrellsgade Kastetvej Ryesgade Dannebrogsgade Absalonsgade Strandvejen Vestbyen station Poul Pags Gade Badehusvej Vestre Havnepromenade Vendelbogade Annebergvej Reberbansgade Sygehus Nord Hasserisgade Vesterbro Ortofoto - Afgrænsning strategiområde og projektområde Haraldslund indeholder bibliotek, svømmehal og mo onsxcenter. Annebergvej fra vest - Det strategiske områdes sydlige afgrænsning Vestre Havnepromenade set fra vandet - Det strategiske områdes nordlige afgrænsning 11
Vestre Fjordvej Kastetvej Peder Skrams Gade Kastetvej Annebergvej Dannebrogsgade Borgergade Strategiområde Handelsgade Gågade Poten el grøn forbindelse Offentligt ins tu onsområde Let industri/erhverv Detailhandelscenter Funk oner og områder med særlig ltænkt funk on Vesterbro 100 m Bydelens funktioner, struktur og karakter Området er primært et boligområde, men med en lang række af forskellige funk oner, der servicerer beboerne i dagligdagen og trækker lokale borgere og gæster l bydelen: arbejdspladser, skoler og ins tu oner, ældrecenter, bibliotek, fri ds- og kulturfaciliteter, sygehus, sta on, lokale indkøbsstrøg og caféer. Vestbyen rummer sam dig et varieret udbud af bebyggelsesstrukturer. Fra området omkring Dannebrogsgade og mod øst ligger de dligere arbejderkarréer med høje, velbyggede storbyhuse side om side med Vestbyens dligere virksomheder og byggerier. Det er også her, man finder de fleste bymæssige og offentlige funk oner som detailhandel, erhverv og uddannelsesins tu oner. Den vestlige del af bydelen fremstår som en kontras yldt blanding af karrre-, stok- og villabebyggelse og bærer præg af at være boligkvarterer med nærhed l både ins tu oner og fri dsfunk oner. Reberbansgade. Små bu kker og madsteder. Der er mulighed for mange typer vandsport på Lim orden, her er et par piger ude at ro. 12
Vestre Fjordvej 1930erne til 1950erne Kastetvej Peder Skrams Gade 1930erne 1920erne til 2000erne 1990erne 1930erne 1990erne Annebergvej Dannebrogsgade 1930erne 1910erne til 1920erne 1890erne til 1910erne Kastetvej 1920erne Borgergade 1930erne Strategiområde Zoner for ca. opførelsesår 1880erne til 1990erne Karré eller stokbebyggelse Villa+Byhuse Blandet bebyggelse Grønne eller rekrea ve rum Pladser 1900erne til 1930erne Bebyggelsestypologier, rum og bebyggelsernes opførelsesår Vesterbro 100 m Bydelen rummer ud over de bevaringsværdige sammenhænge i de enkelte kvarterer også en stor andel af bevaringsværdige enkeltbebyggelser, bl.a. dligere virksomheder og ins tu oner. Flere af bygningerne er i dag genanvendt l nye formål, og en sikring af kulturarven er et vig gt indsatsområde for områdets udvikling. Bydelens bebyggede struktur er veldefineret med markant afgrænsede bebyggelser mod Peder Skrams Gade i nord og Vestre Fjordvej mod vest. Mod syd er overgangen l villabyen og mod øst støder bydelen op mod Vesterbro, et markant gadeforløb med funkisbebyggelse, der sam dig er broforbindelsen for biler over Lim orden. Det er et særligt kendetegn ved Vestbyen, at den al d har ha den frie adgang l Lim orden. De ordnære områder er præget af ak viteter for foreninger l ro- og sejlsport, mens adgangen og nærheden l vandet for beboerne er begrænset. Som buffer mellem vand og bebyggelse er der grønne områder af forskellig karakter og udformning. De bruges fli gt af en meget stor gruppe borgere. Der er store poten aler i at udvikle ordlandskabet i Vestbyen l mange typer af rekrea on og ak vitet ved vand, ligesom det er et mål at få styrket de grønne forbindelser langs orden og l de bagvedliggende byog boligkvarterer. Holbergsgade - en af de østlige gader i Vestbyen. Fjordparkerne nord for Peder Skrams Gade. 13
27 Vestre Fjordvej Annebergvej Annebergs en Haraldslund 136 22 16 Peder Skrams Gade 28 3.294 4.528 636 50 KastetvejBorgergade 643 Dannebrogsgade 60 66 66 2.280 7.598 S 55 95 8.740 376 14 3.686 60 12 1234 1234 Strategiområde Hovedvej Vej med cykels Gang- og cykels Busrute og -stop Parkeringplads Årsdøgntrafik - cykler Årsdøgntrafik - biler Infrastruktur Vestbyen er bygget op over et enkelt grid af veje, hvor de øst-vestgående primære forbindelsesveje er Peder Skrams Gade, Kastetvej og Annebergvej. Peder Skramsgade og Annebergvej er de mest trafikerede, fordi de fungerer som forbindelser l den overordnede vejstruktur i Aalborg. Jernbanen skærer sig markant igennem området, hævet over terræn, og hvor den krydser Kastetvej ligger Vestbyens Sta on. Jernbanen betjener både den interregionale og lokale togtrafik med forbindelser l resten af regionen og Danmark. Kastetvej fungerer primært som trafikåre for den lokale biltrafik,den kollek ve trafik og som en del af byens overordnede cykels net, og Infrastruktur, trafiktal og parkering trafikbelastningen er her begrænset. Dannebrogsgade er den primære nord-sydgående forbindelsesvej og den mest trafikbelastede vej i bydelen, mens resten fungerer som mindre lokale lkørselsveje l boligerne og servicefunk oner. Bilforbindelsen over Lim orden betjenes i Midtbyen af Lim ordsbroen, og motorvejsne et er koblet op på en vejtunnel under Lim orden i den østlige del af Aalborg midtby. Der er kun få offentlige parkeringspladser i Vestbyen, og det er lladt at parkere langs kantstene både på mindre boliggader og langs de større forbindelsesveje. Det er et ønske, at der skabes bedre rekrea ve s forbindelser i Vestbyen 145 44 Vesterbro Parkering Kantsten: Pladser: I alt: 100 m ca. 3350 stk. ca. 1150 stk. ca. 4500 stk. end dem, der eksisterer i dag. Det gælder fx en rekrea v s langs med orden, en forbindelse tværs gennem Vestbyen fra Annebergs en over Haraldslund gennem anlægget ved Herluf Trolles Gade og videre ned l orden. Herudover er der et poten- ale i at skabe en grøn forbindelse langs jernbanen og jernbaneterrænnet. 14
Bæredygtighed og klima Vestbyen er et tæt bebygget område med en af de højeste befolkningstætheder i Aalborg. Ud fra en bæredyg g tankegang er det energibesparende, både på transporten og opvarmningen af bygningerne, men der er sam dig behov for en e erisolering ved renovering af den eksisterende boligmasse. Med udsigt l mere regn og havvandss gning er det nødvendigt at klima lpasse og forebygge. Området er, som ét af de centrale kystområder, et fokusområde, hvor man er i gang med at undersøge, hvilke løsningsmuligheder, der er for at besky e bebyggelse og tekniske installa oner, der vil blive påvirket af en højvandshændelse i år 2100 på 2,4 m. Se nedenstående kort. Med forventninger om kommende hyppigere kra igere regnskyl anslår man, at der i Vestbyen vil være opstuvning af regnvand l terrænkote ca. hvert 5. 10. år. Skudehavnen Strategiområde Klimakote 1m Vestbyen Sta on Klimakote 1,4m Klimakote 2,5m Klimakoter Jernbanebro i Reberbansgade Vesterbro med Lim ordsbroen i baggrunden Reberbansgade Aalborg Stadion Parkering langs Cort Adelers Gade i Søheltekvarteret 15
Byudvikling og byggeri på vej i Vestbyen Der er i Vestbyen flere større byudviklingsprojekter og renoveringsprojekter på vej i løbet af de næste 10-15 år, som kan få stor betydning for Vestbyens udvikling. Det gælder både sammensætningen af funk oner i bydelen, program og design af de offentlige rum og mødesteder samt by og bokvaliteten i bydelen. I en Aalborg-kontekst, hvor der er meget rummelighed l byudvikling og fortætning i de mange centralt beliggende dligere industriområder, har der ikke været behov for at arbejde med byfortætning i Vestbyen. Der er derfor kun lagt op l nye byggemuligheder som nogle naturlige huludfyldninger i gadeforløb og en vis form for byfortætning i de udpegede byomdannelsesområder. Det er hensigten at fastholde eksisterende bebyggede områder ved orden i en mindre skala og struktur med et mari mt miljø. 1 VESTERKÆRET 3 HARALDSLUND 4 2 VESTBYEN ST. VESTERÅ 7 5 6 100 m 1 Konkurrence om Fjordbadet (2013-2015) Der er igangsat en konkurrence om byens gamle frilu sbad, som forventes afgjort medio 2013. Konkurrencen handler om at udfolde områdets store poten ale for rekrea on og vandrelaterede ak viteter. Deltagerne skal komme med bud på en visionær helhedsplan samt et mul funk onelt bygningskompleks, der kan danne ramme om områdets foreningsliv og et sted l formidling af viden om Fjordens natur- og kulturhistorie. Bygningskomplekset forventes færdigbygget i 2015. 16
2 Renovering af den eksisterende boligmasse (2014-2016) En stor del af den eksisterende boligmasse med almene boliger i området nord og syd for Kastetvej og vest for Ny Kastetvej og Suensonsgade har behov for en gennemgribende renovering. Boligerne er både u dssvarende og for små; det drejer sig om ca. 1200 boliger. Renoveringer kan også komme l at omfa e boligernes udeopholdsarealer, der enten er baggårde, altaner eller grønne kiler mellem husene. Det er et ønske at ltrække en bred målgruppe, fx også børnefamilier og 50+ beboere. Renoveringerne forventes igangsat i 2014-16. 3 Skudehavnen (løbende omdannelse) Skudehavnen indeholder en del mindre virksomheder og har dligere indeholdt et vær, som er lukket nu. Der er derfor skabt mulighed for en omdannelse, der lgodeser de særlige kvaliteter, der findes i området i dag. Det er ønsket at bevare og videreudvikle det upolerede, mari me miljø og den offentlige karakter, livet og folkeligheden, som kendetegner området i dag, sam dig med, at rammerne for en nænsom udvikling af området fastlægges. Virksomheden Boform, der ligger i det grønne område overfor Skudehavnen, kan fortsæ e sin anvendelse, men det er ønsket, at området på sigt skal indgå i det rekrea ve forløb langs Vestbyens ordstrækning. Der er pt. ingen konkrete dsplaner for omdannelsen, som kan ske i mindre etaper. 4 De Danske Spritfabrikker (2020) Det forventes, at der vil blive igangsat en planlægning af området ved Spri abrikken inden for den nærmeste årrække. Det er i kommuneplanen udpeget som byomdannelsesområde og ligeledes udpeget som kulturmiljø på grund af anlæggets meget høje arkitektoniske og kulturhistoriske værdi. I forbindelse med en frem dig udvikling af området skal disse interesser have et stort fokus. Der vil være mulighed for en vis fortætning af områdets bebyggelse, men området langs havnefronten skal fastholdes som offentligt område og skal indgå som en del af den samlede omdannelse af de centrale havnearealer i Aalborg. 17
5 Sygehus Nord (2020) Når det nye universitetshospital i Aalborg Øst bliver indviet i 2020 vil funk oner, der i dag har l huse i det eksisterende Sygehus Nord, blive fly et ud, og området frigives hermed l nye funk oner. Det er et meget centralt beliggende område og har poten ale som et vig gt link mellem Vestbyen og Midtbyen. Området består af mange forskellige typer af bebyggelser fra den lille skala i gul tegl l den store skala i grå beton. Det anslås, at der vil blive ca. 50.000 m2 l rådighed. 6 Teaterkvarteret (2013) I byområdet Teaterkvarteret i Midtbyen arbejdes aktuelt på en perspek vplan med forslag l de planmæssige rammer for områdets kommende udvikling. Det er et meget centralt bynært område, hvor Domkirken Budolfi er beliggende. En del af byggeriet på pladsen har i mange år været lejet ud l en bu k og har desuden fungeret som en central parkeringsplads. Området udbydes offentligt l salg i 2013, med mulighed for en større udvalgsvarebu k på op l 10.000 m2. Here er skal pladsen og byggeriet udvikles som en del af midtbyplanen. Området har med sin beliggenhed nær lknytning l Vestbyen. 7 Letbanen (2020-2025) Aalborg Kommune er sammen med Region Nordjylland ved at undersøge muligheden for at anlægge et højklassificeret kollek vt trafiksystem i form af en letbane. Det er inten onen, at den endelige letbane skal have flere korridorer. Der undersøges i øjeblikket for den første etape syd for orden, der går fra en endesta on ved travbanen i Vestbyen l en endesta on ved det nye Universitetshospital i Aalborg Øst. Scenariet for etablering af 1.etape bygger på en åbning i 2020-2025. 18
Borgergade - i forlængelse af Kastetvej 19