Kragenyt oktober 2014



Relaterede dokumenter
Forslag til rosende/anerkendende sætninger

/

Møllevangskolen 7. årgang

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april Endnu en skøn dag

Interview med drengene

Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen. Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig!

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Evaluering af introugen 2014

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

MGP i Sussis klasse.

! " # # $ % & & ' " () * ' /

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Ny skolegård efter påskeferien.

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

Information: I uge 3 vil I møde flere vikarer, da vi har Dorthe og Karina på kursus i 3 dage samt Anni og Pernille i 2 dage.

Kragenyt april 2014 Indhold

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Kragenyt august 2015 Indhold

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Om eleverne på Læringslokomotivet

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Forældre evaluering 2015

Spørgsmål eleverne i 5. klasse skulle tænke over og besvare om skolereformen:

Evaluering , Hardsyssel Efterskole.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Bonus fag/ Valgfag Emne: Legestue

Skolebladet. God sommerferie

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Vibeke skriver. Vibeke Gaden

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

SKOLESTART d. 10. august 2009 kl

Selvevaluering

Bilag 2: Interviewguide

Transskription af interview Jette

Evaluering af Styr Livet Kursus

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

86 responses. Oversigt. 1 af :56

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Denne dagbog tilhører Max

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret

Skolelederens beretning For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Skolebladet. Skolestart

UGEBREV nr. 79 uge 26

Skole og fritid Trivsel på Christiansø Skole Maj

Børnehave i Changzhou, Kina

SFO NYT MAJ og JUNI 2016

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Sølvgades Skole. Trivsel

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Undervisningsmiljøvurdering - Januar 2014

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Bilag nr. 8: Interview med Lars

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

ROSLEV SFO-AVIS NY VOKSEN NYHEDER!!!!

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Aldersfordeling. Indledning. Data

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret

Min familie består af min kæreste Jens-Peter og vores 2 dejlige piger Sarah (2008) og Johanne (2011).

Trivselspolitik på Ejerslykkeskolen

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Bilag nr. 6: Interview med Anders A.

Personale: Christa er ansat som pædagogmedhjælper

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Indskoling. Velkommen. - til nye elever og forældre i 0-2Y. Kære forældre

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Gør jeg det godt nok?

Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

En fortælling om drengen Didrik

GULDBORGSUND SÆT- TER FOKUS PÅ MILJØET Energiavisen Oktober 2015

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

Monica Post 2.A. Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

UGEBREV nr. 39 uge 25 Årgang 6

Sprogtur til Canada i sommerferien 2015

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Grundlovsdag 5. juni!

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

Flygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole

Red Hill Special School

Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017

NYT Herskindskolen Maj 2011

Rettelse: Det er feb. + marts børnene der skal på fælles fødselsdagstur d. 22. marts og IKKE Jan. + feb. børn som vi har skrevet i februar avisen.

Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling. Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen

Elevside: Krop og ansigt taler også

Tilfredshedsundersøgelse.

Sebastian og Skytsånden

Rapport Forældreinterview Søbjerggård

Transkript:

Kragenyt oktober 2014 Indhold En længere og mere varieret skoledag (leder) Bold, break og bevægelse Engelsk for begyndere Deutsch ist klasse tysk i femte klasse Valgfag - Iværksætteri og foretagsomhed Skuret, cyklen og drengen Kalender (november-december)

En længere og mere varieret skoledag er det vi er vendt tilbage til efter en dejlig sommerferie, hvor man i hvert fald ikke har kunnet klage over vejret. Jeg har til gengæld fået en klage over noget helt andet. I min sommerferietale sagde jeg, at jeg havde bestilt godt vejr, så nu skulle alle huske at kede sig, og få spist nogle is. Det blev til, at jeg havde sagt, at vi skulle spise is hver gang solen skinnede. (Klagen gik på udgifterne.). Den længere og mere varierede skoledag er jo et af de virkemidler, som politikerne gav os, så vi kan opfylde de ambitiøse mål i folkeskolereformen. Hvad det nærmere går ud på Kragelundskolen, hørte I om på forældremøderne i august og september, hvor der var et stort forældrefremmøde. Tak. Det giver os grundlag for et fælles fodslag i samarbejdet om børnenes læring. Nu er forandringerne, I hørte om, blevet hverdag, og vi har lært de nye rutiner at kende. Vi er ikke længere så trætte. Det var ellers hårdt for nogle i starten. Der var fx en pige i 0. klasse, der på vej hjem i skolebussen var så træt, at hun ikke kunne huske, hvad hun selv hed. Det kan hun godt nu. Og ringklokken ringer kun få gange i løbet af dagen. Vi har derfor købt et stort antal ure til klasserne, så eleverne kan passe tiden på anden måde. Det går fint og har gjort, at mange nu kender klokken. En ekstra ringning har vi dog måttet indføre igen. Det er kl. 10.00, når 0. 3. klasses første frikvarter slutter. Hvis man spiller fodbold, er klatret op i et træ eller står på hovedet i en sandkasse, er det altså ikke så let at vide, at klokken er 10.00. Så nu ringer klokken 4 gange i løbet af en skoledag: kl. 8.00 og kl. 10.00 og igen kl. 11.30 og kl. 12.00. De to sidste gange er når henholdsvis 0.- 3. og 4. 9. klasses spisefrikvarter er slut. Bevægelse både i undervisning og ikke mindst i de faste bevægelsesbånd har haft gode vilkår her i starten. Det gode vejr og de deraf følgende mange muligheder har givet et væld af spændende bevægelsesopleveleser. Børnene tager vældig godt imod det, og de giver udtryk for, at det er fint at deltage i. Flere elever i de store klasser siger også, at bevægelse meget gerne må puttes ind i den faglige undervisning. Apropos de store elever, var en at de mere spektakulære bevægelsestimer den dag, hvor 9. årgang med stor fornøjelse dansede Marken er mejet på Store Torv. Godt for de andre elever at se! Et andet tiltag er Dansetid. Hvis I vil vide, hvad det er, så prøv linket, som ligger under Nyt fra kontoret på forsiden af forældreintra. Her har 3.d været i P1morgen med deres måde at lave bevægelse på i billedkunst. Tak for den meget store opbakning til lektiehjælpstimerne. På den måde giver I os de bedste betingelser for at opbygge en kultur omkring det at udfordre alle elever fagligt. Der er næsten ingen elever frameldt disse timer. I ugen op til efterårsferien havde vi årgangsuge. Igen en uge, hvor skolen har sydet af aktiviteter. I har fx alle mulighed for at se et stykke af Berlinmuren på Store Torv. Den væltes den 9. November som markering af 25 året for Murens fald. /Lene Mols

Bold, break og bevægelse På 7. årgang er alle eleverne dagligt samlet i bevægelsesbåndet fra kl. 13.30 til 14.00. Fra skolestart til og med efterårsferien har aktiviteterne foregået på hockeybanen for enden af Parkvej. Vejrguderne har været søde mod os, dog har det til tider været ustadigt, men eleverne er alligevel mødt op med godt humør. Aktiviteterne har bl.a. været forskellige slagboldspil: Finsk- og sønderjyskrundbold. Derudover har der været stratego, stafet og tagfat. Jeg har spurgt eleverne, hvordan de har oplevet at få mere bevægelse ind i undervisningen: Ida fra 7.d siger: Det har været fedt at få mere bevægelse, og at vi får mere ilt til hjernen, nu da skoledagen er blevet længere. Jeg synes, det er rigtig fedt, at lærerne har bestemt, hvad vi skal lave. Og når vi om torsdagen kun har et kvarter, så der et dejligt, at man selv må bestemme, fortæller Julie fra 7.d. Det har været fint, at aktiviteterne har været blandet, men når vi har prøvet aktiviteten over flere uger, er det blevet for ensformigt, udtaler Maria S., Nanna og Luna fra 7.a. Alt i alt har både elever og lærere taget bevægelse ind i undervisningen med gåpåmod og frisk energi. /Anne A. Tønder Engelsk for begyndere Som et led i den nye folkeskolereform er der nu indført engelsk fra 1.klasse. Sproget bliver leget ind og mange elever kan jo faktisk en del ord allerede fra musik, computerspil m.m. Jeg har talt med nogle elever fra 2.c og 2.b. De siger: engelsk er sjovt, man lærer nye ord og det er sjovt at lære nye farver jeg lærer ikke noget nyt, for jeg er halvt dansk og halvt engelsk, men jeg laver det bare alligevel vi synger engelske sange, og jeg kan godt lide engelskopgaver jeg kan godt lide opgaver med farver. Ingen af de elever, jeg talte med, syntes at det nye sprog var svært måske fordi det er en leg? måske fordi små elever har lettere ved at tilegne sig et nyt sprog og går fordomsfrit og undersøgende til opgaven? I hvert fald lyder det til at eleverne trives med sproget. /Marianne Berg

Deutsch ist klasse tysk i femte klasse Kunne man for år tilbage forestille sig elever i 7. klasse synge Deutsch ist klasse? Nej, det ville være for pinligt. Men nu er tysk blevet obligatorisk fra 5. klasse, og det er fantastisk. Eleverne synger med på sangen Deutsch ist klasse, mens de bevæger sig med fagter, mimik og trin til rytmerne, og de er meget motiverede og parate til at lære et nyt sprog. Ivrigt gentages gloser og små sætningsmønstre, for det handler om, at eleverne hurtigt lærer et mundtligt sprog, som de kan bruge. Alle kan være med, for den sproglige korrekthed spiller ikke så stor en rolle. I begynderundervisningen er strukturer vigtigt, eleverne skal føle sig trygge ved, at ord og sætninger gentages, således at sproget automatiseres, og først senere skal der arbejdes med grammatik. I 5. klasse tør eleverne godt spille et rollespil eller synge en fjollet sang, for man er endnu ikke bange for at blive til grin foran kammeraterne. Emnerne i 5. klasse er præsentation af mig selv, familie, tallene, farverne, kroppen, tøj, mad, dyr osv. Eleverne i 5.c blev spurgt: Hvordan er det at have fået tysk? Nicolaj: Det er sjovt og anderledes. Mathilde: Det er megafedt. Malthe: Det er sjovt at sige noget på tysk. Anna: Det er dejligt, at få tysk så tidligt, så bliver vi bedre, end hvis vi først havde fået det i 7. klasse. Leyla: Det er godt at kunne klare sig på flere sprog og at lære vores nabolands sprog. Gustav: I tysk er der sjove ord, der minder om danske ord. Signe: Ærgerligt, at vi kun har tysk én gang om ugen. Phillip: Sjovt at lære tysk ved at lege og være aktiv. Malte: Godt at lære tysk ved at synge og bevæge sig. Med disse udtalelser er der kun at sige: Tidlig tyskundervisning er en succes, og det er fedt at være tysklærer. /Lone Hansen

Skuret, cyklen og drengen Kragelundskolen får et nyt tilbud Cykel-Atelieret til de børn, der er dygtige til at lære med hænderne. I skolens kvalitetsrapport kan der læses, at børnene på Kragelundskolen løftes signifikant mere fagligt end det kan forventes ud fra områdets socioøkonomiske grundlag. Det betyder, at skolen er god til at få alle børn løftet fagligt - også dem, der på grund af livsomstændigheder, diagnoser og alt muligt andet har deres at være udfordret med. Et nyt tiltag i den forbindelse er Cykel-Atelieret - skolens tilbud til de elever, der er dygtige til at lære med hænderne. Karl-Aage Rasmussen fra AKT-teamet fortæller: Før i tiden kendte vi alle sammen historien om ham, der ikke kunne finde ud af at gå i skole. Han var sådan set ikke dum eller ubegavet, han syntes bare, det var træls at gå i skole. Dengang havde skolen typisk et samarbejde med de lokale handlende om, at sådanne elever kunne komme hen i deres forretninger og gå til hånde. I erkendelse af at sådanne stillinger ikke hænger på træerne, har skolen besluttet at etablere et cykelatelier - en slags cykelværksted, der skal have åbnet et par gange om ugen. Karl-Aage Rasmussen understreger, at det ikke er et konkurrerende tilbud til områdets erhvervsdrivende og tilføjer: Vi vil lave et tilbud, hvor de, der synes det er træls at gå i skole, kan komme hen og få luft fra de etablerede systemer. Det kunne i princippet være hvad som helst, men da Danmark er kendt som cykelnation er det nærliggende at vælge cyklen som udgangspunkt. Når eleverne er i cykelatelieret, vil de også skulle lære at læse og regne det bliver bare på en anden måde og langt mere praksisorienteret end skolens andre undervisningstilbud. Cykel-atelieret vil blive etableret bag pigernes gymnastiksal i et gammelt skur, der i nær fremtid vil blive tømt og bygget om til atelier. AKT står for Adfærd, Kontakt og Trivsel. /Dorthe V. Andersen

VALGFAG Iværksætteri og foretagsomhed Anders I valgfaget Iværksætteri og foretagsomhed har vi haft iværksæteren Anders Brander, som sammen med sin kammeret har Firmaet Brander & Birkedal (Trackr). De sælger musik løsninger til bar, hvor man får en stor tablet, hvor der er over 20.000 musik numre på. Som ugenligt bliver opdateret. Zander Vi har også haft Zander på besøg, som er en af ejerne i firmaet DrinksMeister, som sælger bar udstyr og lejer bartendere ud. Han fortalte os om hvordan man ikke bare skal blive nede, hvis man går konkurs, men blive ved, for det skal nok lykkes. Vi syntes Vi syntes at det var fedt at de gad at komme helt til Højbjerg, for at fortælle hver deres historie om at starte firma, og få succes med deres ideer, vi syntes, at vi har fået meget ud af det. Vi kan måske også selv bruge det, hvis vi selv skal starte firma selv. Det går ud på I iværksætteri og foretagsomhed lære vi hvordan man fx. starter sin egen virksomhed. Vi får en masse gode værktøjer og eksempler på hvordan, man holder virksomheden kørende som fx. DrinksMeister og Trackr. Der kommer mange flere og fortæller om deres ideer og virksomheder. Der kommer to tidligere kragelundskole lærere, som har startet deres egen internet butik, som sælger strikke udstyr som fx. Strikkepinde og garn. Vi har også en god lærer som giver os mange muligheder, for både at snakke om og lave opgaver om, hvordan vi selv kan bruge vores ideer og opfindelser. Alt hvad vi laver i iværksætteri og foretagsomhed, kan også give os nogle gode værktøjer, til hvis vi skal starte vores eget firma, når vi går ud af skolen. Det er et godt fag til at forberede os på at starte egen virksomhed.! Vi tror at faget bliver mere udbredt, da der har fornyelig været rigtig mange artikler omkring, at Danmark mangler flere iværksættere. Det kan jo godt være, at der er mange. Der har en eller anden mega fed ide på en ting eller et firma, men ikke turde at sige det, eller gider ikke gøre noget ved det. Iværksætteri og foretagsomhed er fedt valgfag, fordi man kan komme ud med de ideer man har og måske realiseret dem. Af: Nikolaj Randrup Stoltenberg 8.D og Oliver Giuliano Bagger Mazzarella 8.A

Varm suppe og en god historie Skolen udvider med et multihus med udekøkken. I bedste Harry Potter stil ligger skolens nyeste hus gemt af vejen mellem træerne på legepladsen. Det er ikke Hagrid, der bor i huset, skønt man kunne tro det, men huset danner der imod rammen om skolens nyeste tiltag: Multihuset. Multihuset vil blive indrettet med udekøkken, så der kan eksperimenteres med gulerodsskrælning, og alt muligt andet. Marc Theede fra SFO en fortæller om Multihuset: Sådan en dag, som i dag, hvor klassen har om bondegården, vil det være rigtigt fint at gå ud i Multihuset sammen med en 5-10 børn og lave frikadeller og på den måde undersøge, hvad eksempelvis en gris kan bruges til ud over at gå og rode i en grisesti. Multihuset har til forskel fra bålhytten en dør, der kan lukkes, hvilket betyder, at man blandt andet kan lave pædagogiske forløb for mindre grupper af børn, desuden bliver det nemmere at holde varmen om vinteren, hvilket også giver nye muligheder på aktivitetssiden. Det er ikke bare et madsted, men også et sted, hvor man kan sidde tæt sammen og lave historiefortællinger det skal være alt andet end snobrød supplerer Marc Theede. /Dorthe v. Andersen Kalender november december 2014 22. oktober: Skolebestyrelsesmøde 6. november: Overgangsmøde mellem skole og dagtilbud 10. november: Skolebestyrelsesmøde 27. november: Informationsmøde for nye forældre 4. december: Skolebal (reserveret dato information følger) 11. december: Skolebestyrelsesmøde 23. december- 4. Januar: Juleferie 5. januar: Første skoledag