SAMTALER FRA BEDSTE-BUSSEN Klassetrin 6.-7.
Aktiv rundt i Danmark 6. - 7. klassetrin s2
Samtaler fra bedste-bussen SAMTALER FRA BEDSTE-BUSSEN Her følger nu 11 små samtaler fra bedste-bussen. Bedsteforældrene er på vej gennem Danmark og deres små samtaler kan læses op, hver gang der er et dilemmaskilt på Danmarkskortet, hvor I kommer frem. Der er i alt 11 markeringer. Der er også noget faktaviden, som passer til samtalen. Efter hver samtale fra bedste-bussen er der et spørgsmål til videre debat i klassen kaldet Debat om samfundets rolle, som du kan benytte, hvis der er tid til det. Hvis ikke kan du give både debatspørgsmålet og refleksionsspørgsmålet for som lektie. Introduktion til eleverne: Bedstemor Birthe, bedstemor Bente og bedstefar Børge og bedstefar Bent har besluttet at tage en tur med pensionistbussen for at se lidt på Danmark, når de nu endelig har fået tid til det. Som de fleste andre bedsteforældre er de optagede af ungdommen og særligt deres egne børnebørn. Hør hvad de siger. Har de ret i deres påstande, og har de grund til at være bekymrede. Hvilke vaner vil du sende ud af din hverdag, og hvilke nye vaner vil du indarbejde i din hverdag, når det handler om sundhed? Aktiv rundt i Danmark 6. - 7. klassetrin s3
01 Samtale om måder at være sammen på
Samtaler fra bedste-bussen Bedstemor Birthe: Mit barnebarn er så dygtig til alt det der med computer. Han har hjulpet mig med, hvordan jeg kan spille kabale på nettet. Men jeg synes, det er bekymrende, at han sidder så meget alene foran den computer, bare han ikke bliver sær og ensom. Bedstemor Bente: Ja, unge mennesker sidder altså for meget inde og kigger på en skærm, de får for lidt sol og bevæger sig for lidt. Bedstemor Birthe: Mit barnebarn siger, han spiller med andre, men det er da bedre at være sammen med andre ude på gaden, som vi var det, da vi var unge. Bente: Ja, jeg tror også det er grunden til, at så mange børn bliver tykke. Har bedstemor Bente og Birthe grund til at være bekymrede? Hvis nej - hvorfor ikke? Hvis ja - på hvilke punkter? Fakta: I 40erne og 50erne legede børn meget ude og i større flokke af børn. De yngre børn lærte legene af de ældre børn. I dag er børn i højere grad sammen med jævnaldrende i institutions- og klubregi eller sammen få i privatregi. I gamle dage var der som regel ikke plads til at lege indenfor, fordi hjemmene var mindre og familierne større. Desuden var hjemmene en arbejdsplads for husmødrene. Lege var en måde for også unge mænd og kvinder at få kontakt med hinanden på og et pusterum fra pligter (Mouritzen 2006). En undersøgelse fra Skov og Naturstyrelsen fra 2010 viste, at børn i dag er mindre ude i naturen, end da deres forældre og bedsteforældre var børn. Og ifølge en undersøgelse lavet for Arla i 2011 kommer 150.000 børn næsten aldrig ud i naturen, hvilket vil sige kun en gang hvert halve år eller mindre. I 2008 brugte 82% af de 11-15-årige drenge og 69% af pigerne mindst tre timer foran skærmen i deres fritid. I 2003 var det henholdsvis 72% for drenge og 55% for piger (Sundhedsstyrelsen 2010). Undersøgelser viser, at mange - også unge og primært mænd - får for lidt D-vitamin, som kroppen bl.a. danner, når den får sol. D-vitamin forebygger knogleskørhed, kræft og hjertekarsygdomme (Københavns Universitet 2007). Debat om samfundets rolle: Bør Sundhedsstyrelsen komme med anbefalinger for, hvor meget børn må sidde foran en skærm om dagen? Hvorfor, hvorfor ikke? Refleksionsspørgsmål: Hvordan ville det påvirke din sundhedsstilstand og din hverdag, hvis du ikke havde adgang til mobiltelefon, tv og computer? Er der for dig forskel på at være sammen med venner fysisk og via sociale medier? Hvis ja hvordan? Hvis nej - hvorfor ikke? Hvilke vaner ønsker du at sende ud af dit liv i dit forhold til skærmen, og hvilke nye vaner kunne du tænke dig at indarbejde i dit liv i den forbindelse? Aktiv rundt i Danmark 6. - 7. klassetrin s5
02 Samtale om mobning
Samtaler fra bedste-bussen Bedstefar Børge: Mit barnebarn Klara har været så ulykkelig på det sidste, fordi hun er blevet mobbet på nettet. Min datter fortalte mig, at nogle andre i klassen havde skrevet noget, så det skulle ligne, at det var hende, der havde skrevet det. Hun ville ikke fortælle, hvad det var. Jeg forstår det ikke. Det er som om, det er helt ansvarsfrit, hvordan unge opfører sig, når de er på nettet. Bedstefar Bent: Nej, vi andre sad da heller ikke og skrev breve og udgav os for en anden, da vi var unge. Dengang ku man risikere et par på hovedet bag cykelskuret, det var da mere til at tage og føle på. Da kunne man se sin modstander i øjnene. Har bedstefar Børge og bedstefar Bent ret? Hvis nej hvorfor ikke? Hvis ja på hvilke punkter? Fakta: I 1993 kom den første internet-browser, så nettet blev tilgængeligt for almindelige mennesker. I dag er der mere end en milliard mennesker på nettet. Undersøgelser viser, at Danmark ligger i top, hvad angår digital mobning. Mobning foregår via mobilen ved, at der fx bliver taget ydmygende fotos og video, som bliver delt med andre sammen med ubehagelige beskeder. Også Messenger, chatrooms og email kan misbruges til at sende ubehagelige og i nogle tilfælde anonyme beskeder og fotos med upassende indhold. De sociale medier misbruges tilmed til at skabe falske profiler. Også ignore-funktionen indgår flittigt i mobning (Red barnet 2010). Debat om samfundets rolle: Bør samfundet pålægge udbydere af sociale medier at skærpe adgangskrav til at kunne få lov at benytte sociale medier? Bør man tage kørekort til nettet med digital signatur for at kunne benytte sociale medier som Facebook? Refleksionsspørgsmål: Oplever du, at der er forskel på at tale med folk face to face og så at tale med dem på nettet. Har du selv oplevet at blive ked af noget i forbindelse med kommunikation på nettet, eller oplevet at andre blev ked af noget, som du havde skrevet? Er der vaner, du ønsker at sende ud af dit liv i forhold til kommunikation på nettet? Er der nye vaner af betydning for din mentale sundhed, som du kunne indarbejde i dit liv i denne forbindelse? Det er ulovligt at skrive krænkende udtalelser om andre på mobilen og internettet. Det er også ulovligt at videresende eller uploade billeder af andre uden deres tilladelse. Aktiv rundt i Danmark 6. - 7. klassetrin s7
03 Samtale om virkelighed/ fiktion og rollemodeller
Samtaler fra bedste-bussen Bedstemor Birthe: Jeg bryder mig ikke om, at mit barnebarn ser så mange af de reality shows på tv - Paradise hotel, og hvad det nu alt sammen hedder, hvad hvis det nu giver griller, og hun tror, det er smart at opføre sig på samme måde, som dem på tv. Bedstemor Bente: Ja, de unge vil være berømte og kendte for enhver pris, selvom de gør sig selv til grin. Dengang vi var unge, var man mere privat om visse sager, det er ikke godt for deres psyke at lade sig udstille på den måde. Har bedstemor Bente og Birthe grund til at være bekymrede? Hvis nej - hvorfor ikke? Hvis ja - på hvilke punkter? Fakta: I 1950erne skabte tegneserie-bølgen bekymringer hos forældre. Andre figurer som fx Pippi Langstrømpe, Barbi og Bratz har gennem tiden skabt forargelse hos ældre generationer og bekymring for om børn og unge skulle finde på at efterligne disse figures opførsel. Også jazzmusikken og senere rockmusikken skabte forargelse og bekymring blandt forældre og bedsteforældre i gamle dage. Refleksionsspørgsmål: Hvordan påvirker mediernes fremstilling af unge din sundhed og identitet? Vælg en person fra et reality tv-program eller en serie og tænk over eller diskuter med din makker, hvilke værdier og vaner denne person repræsenterer - hvilke værdier og vaner, synes du, er gode, og hvilke bryder du dig ikke om? Hvem er et ideal for dig, og hvem repræsenterer det modsatte af, hvad du gerne vil stå for? Debat om udbyders rolle: Skal myndighederne forbyde medierne at caste unge, som udskiller sig væsentligt i udseende og adfærd fra gennemsnittet af unge til tv-programmer og reklamer, der retter sig mod unge? Hvis ja - hvorfor? Hvis nej hvorfor ikke? Aktiv rundt i Danmark 6. - 7. klassetrin s9
Aktiv rundt i Danmark 6. - 7. klassetrin s10
de unge vil være berømte og kendte for enhver pris, selvom de gør sig selv til grin
04 Samtale om fysisk aktivitet
Samtaler fra bedste-bussen Bedstefar Børge: Jeg havde mit ældste barnebarn ude at hjælpe lidt i haven her i søndags. Han skulle gerne tjene nogle penge til en tur med skolen til Island. Men det blev nu mere til en lektion end egentlig hjælp for mig. Han er frisk nok og virkelig hjælpsom og i god form, for han spiller fodbold, men han kan slet ikke bruge sin krop ordentligt. Han bruger alt for mange kræfter, når han fx skal grave og løfte - det er helt galt. Hugge brænde kunne han slet ikke. Bedstefar Bent: Ja, sådan er det, de fleste unge mennesker har slet ikke lært at bruge deres krop, de har ikke lært at arbejde. De ligger på sofaen og bliver overvægtige, fordi de bliver opvartet. De skal ikke hjælpe til, som vi gjorde det. Når de så endelig får et arbejde, så får de en arbejdsskade. Bedstefar Børge: Nej, mine børnebørn hjælper heller ikke så meget til, men det, tror jeg, er fordi, de skal noget hele tiden, så de ser ikke, hvor travlt særligt deres mor har. Bedstefar Bent: Nej, det er det jeg siger, de unge gider kun bevæge sig, når det passer dem, og de synes, det er sjovt. De behøvede jo slet ikke at gå til noget, hvis de havde pligter og rent faktisk gik eller cyklede til alt det, de går til, for at få nok motion, men de bliver jo kørt til alt. Har bedstefar Børge og Bent grund til at være bekymrede? Hvis nej hvorfor ikke? Hvis ja på hvilke områder? Fakta: Menneskets krop er bygget til bevægelse. Igennem hele menneskets udviklingshistorie har fysisk aktivitet været vigtig for at kunne overleve, men inden for kort tid har vores liv ændret sig drastisk i retning af mere og mere inaktiv livsstil. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn og unge er fysisk aktive i mindst en time om dagen. Mindst to gange om ugen i 20-30 minutter skal aktiviteterne være så anstrengende, at det er svært at tale samtidig. På den måde vedligeholdes kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. I dag har vi maskiner i hjemmene til at lave meget af det fysisk hårde arbejde. Derfor kræver de pligter børn evt. har i dag mindre fysisk aktivitet end i bedsteforældrenes barndom og meget mindre end i oldeforældrenes barndom. Dengang slappede man af efter en hård arbejdsdag, hvor mange mennesker i dag har behov for at hvile hovedet ved at være fysisk aktive. Debat om samfundets rolle: Hvad kan skolen, kommunen og regeringen gøre for at få børn og unge til at være mere fysisk aktive? Spørgsmål til refleksion: Hvilke arbejdsopgaver/ pligter af fysisk karakter har du? Overholder du Sundhedsstyrelsens anbefaling om fysisk aktivitet? Hvilke vaner ønsker du at sende ud af dit liv, og hvilke nye vaner skal du indarbejde i dit liv for, at du kunne overholde denne anbefaling? Aktiv rundt i Danmark 6. - 7. klassetrin s13
05 Diskussion om rygning
Samtaler fra bedste-bussen Bedstefar Bent: Jeg synes, det er blevet helt hysterisk med det rygning. Alle de sundheds-fascister, de skal sgu ikke bestemme over mig. Min søn vil ikke have, at jeg ryger, når jeg har ungerne på besøg, men det er da mit hjem, er det ikke? Bedstefar Børge: Jo, dengang røg vi jo alle sammen Bent, men man ved bare mere i dag, jeg er jo også holdt op. Bedstefar Bent: Og hvad bliver det næste så? Skal vi til at bevise, at vi går så og så meget i fitnesscenter for at få folkepension? Har bedstefar Bent ret i at sundheden er gået amok? Hvis ja - på hvilke punkter? Hvis nej - hvorfor ikke? Fakta: I en dansk 9. klasse er der i gennemsnit to elever, der ryger hver dag. Det svarer til, at 8-9% er dagligrygere. Men der er også en del unge, der ryger ind i mellem, når de er sammen med venner, når de er til fest o.l. Hvis vi tæller lejlighedsrygerne sammen med dagligrygerne, er det derfor næsten hver fjerde elev i 9. klasse, der ryger. I 2000 røg 17% af eleverne i 9. klasse dagligt. I dag er det altså halvt så mange. Når mange i omgangskredsen ryger, og rygning er en naturlig del af det sociale liv, kan det være svært at finde støtte til at være røgfri og man kan som ikke-ryger føle sig uden for fællesskabet. For nogle mennesker er rygning en måde at tackle stress på. Der er i den voksne befolkning flest lavt uddannede, der ryger. Rygning betragtes af sundhedseksperter, som den vane, der har den største negative indflydelse på den enkeltes sundhedstilstand og dermed livskvalitet. Godt 25% af alle årlige dødsfald skyldes rygning. Rygere mister otte til ti år af deres liv, og hver anden ryger, der ikke holder op, vil dø af sin rygning. Rygning trækker en lang række af sygdomme med sig og koster på den baggrund samfundet milliarder af kroner. I 2008 satte Folketinget aldersgrænsen for at købe cigaretter og tobak op fra 16 til 18 år. Unge under 18 må heller ikke tage cigaretter med over grænsen fra udlandet. Loven skal signalere, at rygning og unge ikke hører sammen, og den skal gøre det sværere for unge af få fat i tobak (www.liv.dk/ fakta/statistik-og-tal/danskernes-rygevaner/). Debat om samfundets rolle: Eksperter har foreslået, at der indføres en særlig rygelicens, som unge skal betale flere tusinde kr. for at få. Det skal kun være tilladt for dem, der har rygelicens, at købe tobak. Og de kan først købe licensen efter en samtale med deres læge. De penge, som betales for licensen, skal senere kunne betale for behandling. Andre har foreslået at prisen på en pakke sættes op. Synes du, at samfundet skal indføre sådan en lov? Hvorfor? Hvorfor ikke? Spørgsmål til refleksion: Synes du, at det er ok at ryge, når der er ikke-rygere tilstede? Hvis nej hvorfor ikke? Hvis ja hvorfor? Øvelse til refleksion: Prøv at løbe en tur, hvor du kun må trække vejret gennem et sugerør. Omtrent sådan føles det at være lungesyg. Hvorfor mener du, at de, som du kender, der ryger, bliver ved med at ryge, når det er så farligt? Aktiv rundt i Danmark 6. - 7. klassetrin s15
06 Samtale om madkultur
Samtaler fra bedste-bussen Bedstemor Birthe: Jeg læste i avisen forleden dag, at en dansk familie med to voksne og to børn smider mad ud for 10.000 kr. om året. Bedstemor Bente: Det passer meget godt, på det jeg oplever hjemme hos min søn. Mine børnebørn griner af mig, når jeg begynder at putte maden i bøtter. Når der ikke er nok til hele familien næste dag, og jeg ikke er der til at tage det med, så smider de det bare ud. Bedstemor Birthe: Ja, de skulle genbruge det i madpakken, og så skulle de spise noget langsommere. De unge skal skynde sig sådan hele tiden, at de aldrig når at mærke, at de er mætte, før de har øst op igen, så vænner de sig til at spise for meget og lave alt for meget mad. Bedstemor Bente: Ja og på andre vigtige tidspunkter spiser de for lidt. Mit ene barnebarn får ikke altid spist om morgenen, fordi han står for sent op, og den anden vil kun spise sådan noget med chokolade i. Birthe: Uha, det er ikke godt for koncentrationen i skolen, da var det nu bedre i gamle dage, hvor vi fik grød om morgen og ikke alle de sukkerholdige produkter, som de unge spiser i dag. Synes du bedstemor Bente og Birthe har grund til at være bekymrede? Hvis nej hvorfor ikke? Hvis ja hvorfor? Fakta: Vi er næsten syv milliarder mennesker på jorden, og 925 millioner sulter. Alligevel producerer vi tilstrækkeligt madspild til at brødføde tre milliarder mennesker. Danmark har EU-rekord i skrald, og hvis vi undgik madspild ville CO2 gevinsten svare til, at vi fjernede hver femte bil fra gaden. På grund af finanskrisen er der mindre madspild i Danmark end for tre år siden. I alt køber hver husstand 109 kilo mindre mad end for tre år siden. I 2006 smed hver dansker i gennemsnit 63 kilo mad i skraldespanden (Danmarks Statistik 2010). Om morgenen er det lang tid siden, man sidst har spist, og blodsukkeret er lavt. Det betyder, man har mindre energi, og spiser man ikke, får man svært ved at koncentrere sig og være på dupperne. Især børn kan have svært ved at indhente de næringsstoffer, de har brug for resten af dagen, hvis morgenmaden springes over. Desuden bliver man lettere fristet til at spise fx wienerbrød eller andre fedt- og sukkerholdige snacks i løbet af formiddagen, hvis man ikke har spist morgenmad (www.altomkost.dk). Spørgsmål til refleksion: Hvilke vaner ønsker du at sende ud af dit liv i forhold til mad og måltider, og hvilke ønsker du at indarbejde i din hverdag? Aktiv rundt i Danmark 6. - 7. klassetrin s17
Aktiv rundt i Danmark 6. - 7. klassetrin s18
Det gælder vist ikke kun de unge Bent, vi har da også selv fået samlet os en lille sæk på maven
07 Debat om idrætstimerne i skolen
Samtaler fra bedste-bussen Bedstefar Bent: Der er sgu også noget galt med de idrætslærere. Min nevø har en knægt, som ikke vil have idræt i skolen, de har problemer med, at han smider sit tøj ind i hækken. Han fik et nederlag, da han begyndte til fodbold i sin tid, fordi det kunne han bare ikke, og så får han gudhjælpemig en lærer i skolen, der bare sætter dem til at spille fodbold eller andet bold hele tiden. Bedstefar Børge: Ja det er nok en udfordring at få alle med, men noget mere variation ville nok hjælpe, som du antyder. De unge får snart så store hoveder med alle de bøger, de skal tygge sig igennem i dag, at deres krop til sidst ikke vil kunne løfte det. Sådan en dreng som du nævner der, han skulle jo bare lære at styrke sin krop på en anden måde end med boldspil. Bent: Ja, det er en katastrofe, hvis han går ud af skolen uden at have oplevet glæde ved at bevæge sig og vide noget om, hvordan man vedligeholder sin krop. Børge: Ha ha ja, det er jo noget vi kender betydningen af i vores alder. Har bedstefar Bent grund til at være bekymret for idrætsundervisningen i skolen? Hvis ja hvorfor? Hvis nej hvorfor ikke? Fakta: En undersøgelse af kvaliteten i idrætsundervisningen fortæller, at for mange lærere (ikke alle) og elever i de folkeskolens ældste klasser ikke forbinder idræt med det at lære noget. De synes, det er nok at deltage, ha det sjovt og få sved på panden. Men det at deltage er ikke altid nok for at lære, og ikke alle synes, det samme er sjovt. Idræt er et fag med trinmål for læring ligesom andre fag. Undersøgelsen fastslår, at det er vigtigt, at eleverne får at vide, hvad det er de skal lære. Det er også vigtigt, at der bliver arbejdet målrettet med trinmålene, så alle opnår at få en kropsuddannelse. (Kvalitet i idrætsundervisning, Institut for Idræt, Københavns Universitet 2007) Debat om samfundets rolle: Burde man indføre karakter fra 6. klasse i idræt og sørge for at ingen lærer, der ikke er uddannet idrætslærer kan have faget idræt? Hvorfor hvorfor ikke? Refleksionsspørgsmål: Hvordan har du det selv med faget idræt? Hvis godt hvorfor? Hvis nej hvordan skulle det så være, før du synes det var sjovt? Er der nogle af dine kammeraters, lærers og egne vaner, som du ønsker at sende væk i forbindelse med idræt, og er der, i forbindelse med idræt, andre vaner, som du ønsker i stedet for? Aktiv rundt i Danmark 6. - 7. klassetrin s21
08 Diskussion om transport, sikkerhed og hårstil
Samtaler fra bedste-bussen Bedstemor Birthe: Se nu den dreng på cyklen derovre. Hvorfor har han ikke cykelhjelm på? Bedstemor Bente: Den er mit ældste barnebarn desværre også holdt op med at bruge. Det er noget med håret, der helst skal stritte på en bestemt måde. Hans forældre er rigtig kede af, at han ikke vil bruge hjelm mere, men de fandt ud af, at han bare tog den af, når han kom ud på gaden, så kunne de jo lige så godt give op. Bedstemor Birthe: Men det er jo frygteligt med de unge, der mister førligheden for resten af livet eller bliver dræbt, fordi de ikke har hjelm på, og det gør det ikke bedre, når de hænger i skulderen på en, der kører stærkt på scooter. Bedstemor Bente: Du kører da heller ikke selv med hjelm Birthe. Bedstemor Birthe: Nej, men vi har jo ikke været vant til det, fra vi var børn, og dengang var der ikke så meget og så hurtigkørende trafik. Bedstemor Bente: Men du bruger den jo heller ikke i dag Birthe. Bedstemor Birthe: Nej, men jeg er jo så gammel. Bedstemor Bente: Åh, men det gør det jo ekstra billigt at genoptræne dig, vil du ikke også have sikkerhedsselen af, når du kører? Bedstemor Birthe: Godt ord igen, men jeg cykler faktisk for det meste, mens du oser af sted i din bil altid, hvilket måske giver dig en seng på hospitalet først, så pas du bare på. Bedstemor Bente: Ha ha. Har bedstemor Birthe og Bente grund til at være bekymrede? Hvis ja hvorfor? Hvis nej hvorfor ikke? Fakta: Cykelhandlerne i Danmark melder om stigende salg af cykelhjelme, og den ekstra beskyttelse af hovedet kan ses i statistikkerne over hovedskader, selvom hovedskaderne stadig udgør en alt for stor andel. I Danmark har man betænkeligheder ved at lovgive om cykelhjelm, fordi det måske kan betyde at færre så vil cykle. I nogle andre lande som fx New Zealand er det lovpligtigt at benytte hjelm. Først i 1976 kom en lov om at benytte sikkerhedssele i bilen. Flere nægtede at anvende selen, fordi de mente, det var deres personlige valg. I dag bruger 92% sikkerhedssele og det med god grund. Trepunktsselen nedsætter din risiko med 50% for at blive dræbt i et biluheld og har reddet langt over en million menneskeliv. Debat om samfundets rolle: Bør myndighederne lovgive omkring brug af cykelhjelm? Hvis ja hvorfor? Hvis nej hvorfor ikke? Refleksionsspørgsmål: Kan du komme i tanke om andre områder, hvor unge kan finde på at gå på kompromis med deres sikkerhed af hensyn til udseende eller stil? Betyder udseende og en særlig stil mere end sikkerhed i dit liv? Hvilke vaner ønsker du at sende ud af dit liv i forhold til din sikkerhed, og hvilke nye vaner ønsker du at indarbejde i din hverdag? Aktiv rundt i Danmark 6. - 7. klassetrin s23
09 Samtale om nutidige og gamle skønhedsidealer
Samtaler fra bedste-bussen Bedstemor Birthe: Sikke et smart tørklæde du har der Bente. Bedstemor Bente: Tak, det har jeg fået af mit barnebarn Mia, hun er bare så god til at finde det rigtige og til at sætte ting sammen. Bedstemor Birthe: Ja, de unge de bruger rigtignok mange penge og tid på det med stil, så bliver de jo gode til det. Bedstemor Bente: Ja, jeg synes faktisk, det er lidt hårdt for dem, de skal både være slanke, vide hvad de vil være, inden de ved hvem de selv er, skille sig ud fra mængden, men ikke for meget, kunne stå på en scene og. Bedstemor Birthe: Det er også alle de reklamer og sådan, de mennesker de ligner jo nogen, der er syge, så tynde de er. Og kvindernes bryster altså.da vi var unge måtte der gerne være både til gården og til gaden, i dag skal alle helt have små ungpigebryster, også selv om de er 40. Min nabokone har lige fået ny barm, og han har en stor tatovering ned af ryggen, og så pisker de altid rundt i løbetøj og er begge to hele tiden på slankekur og er så brune så brune, så de konstant ligner nogen, der lige er kommet hjem fra syden. Jeg synes, de skulle tage og nye livet lidt jeg bliver helt forpustet. Bedstemor Bente: Ha ha - måske har du ret, men de er gamle nok til selv at vælge, jeg er mere bekymret for de unge og det pres, der hviler på dem for konstant at være lækre, som Mia siger - og perfekte. Bedstemor Birthe: De skulle indføre skoleuniformer, det ville hjælpe lidt, tror jeg. Fakta: Anoreksi har altid eksisteret. Også i 1800-tallet blev nogle velhavende piger vænnet til at spise så lidt og så næringsløst som muligt for at blive blege og slanke at se på. Flere unge piger døde, fordi de ikke fik mad nok. I dag er der piger og drenge i alle samfundslag, som sulter sig, og en voksende gruppe skærer i sig selv. Eksperter mener, at de helt urealistiske skønhedsidealer, som modebranchen dyrker, er med til at presse især pigerne. For megen uro og stress kan også være årsagen til, at nogle begynder at sulte sig. Pige om dengang hun gik i 7.-8. klasse og sultede sig: Jeg tror bare, jeg tænkte, at så kunne jeg holde styr på et eller andet. Hvordan jeg så ud, min vægt (Politiken 7. juni 2011). At være slank, solbrun og sportstrænet er et skønhedsideal, som opstod omkring 1890 blandt overklassen, fordi underklassen blev bleg af at arbejde på fabrik. På den måde kunne de velhavende vise, at de ikke var arbejdere. Før den industrielle revolution havde det været lige omvendt. Da anså man det i landbrugssamfundet for et overklassetegn at være bleg. På den måde kunne de velhavende vise, at de var for fine til at arbejde i marken, hvor man jo nemt blev solbrun og fik store muskler. Før i tiden lå vores identitet mere i, hvem vi var i familie med. I dag er det mere noget med at skulle fortælle sig selv gennem vores udseende og væremåde og succeser. Moderne undersøgelser viser, at risikoen for at udvikle hudkræft stiger voldsomt, hvis man går i solarium, inden man er fyldt 35 år. Jo før man begynder desto værre. Spørgsmål til debat om samfundets rolle: Bør samfundet forbyde brug af undervægtige fotomodeller i reklamer, der retter sig mod børn og unge? Bør samfundet forbyde brug af solarium for unge under 18? Ville det være en god ide, at samfundet indførte obligatorisk skoleuniform i folkeskolen? Refleksionsspørgsmål: Kan du personligt genkende det pres, som bedstemor Bente taler om, at der hviler på unge? Hvilke vaner ønsker du at sende ud af dit liv i den forbindelse, og hvilke sundhedsfremmende mål vil du sætte i stedet for? Aktiv rundt i Danmark 6. - 7. klassetrin s25
Aktiv rundt i Danmark 6. - 7. klassetrin s26
de unge i dag, de bevæger sig for lidt og spiser for meget møg
10 Samtale om mærkelig mad, sukker og fedme
Samtaler fra bedste-bussen Bedstemor Birthe: Vil du dele en sodavand med mig Bente. Bedstemor Bente: Har du tænkt på, at de halvliters sodavand er producenternes måde at få de unge til at drikke større mængder. Der er jo mængde rabat på alt i dag, så der er ikke noget at sige til, at de får for meget sukker, som ødelægger deres tænder og gør dem overvægtige. Bedstemor Birthe: Ah, de kunne jo vælge at dele, lige som vi gør. Det er værre med alt den mærkelige mad med tilsætningsstoffer, de spiser, meget af det ville min mor fx ikke have kunnet genkende som mad, hvis hun levede - hun ville ikke ane, hvad det var. Har Bedstemor Bente og bedstemor Birthe grund til at være bekymrede? Hvis ja hvorfor? Hvis nej hvorfor ikke? Fakta: Børn og unge drikker langt mere sodavand og saft end voksne. Og det er de 15-18-årige, der drikker mest faktisk drikker de i gennemsnit 220 ml om dagen eller ca. 1.5 liter om ugen. Ernæringseksperter anbefaler, at man max drikker ½ liter om ugen, men mange børn og unge drikker fire gange så meget. Et højt indtag af sodavand og saft kan få sundhedsmæssige konsekvenser i form af risiko for overvægt og fedme, huller i og ætsning af tænderne samt mangel på calcium, der er med til at opbygge knogler, fordi de unge drikker mindre mælk. Der opstår også mangel på vitaminer og mineraler, fordi sodavand mætter meget, hvilket betyder, at man ikke får spist tilstrækkeligt med sunde ting i løbet af dagen. Undersøgelser viser, at der er sammenhæng mellem den mad, vi spiser, og vores sundhed, og at frugt og grønt forebygger sygdomme. Det er desuden bevist, at den bedste effekt af at spise frugt og grønt opnås, hvis man spiser 600 gram dagligt. Budskabet er derfor seks om dagen spis mere frugt og grønt (tre stk. frugt og 300g grøntsager). Butikkerne har masser af varer, som frister vores smagsløg. Fra naturens side kan mennesket godt lide smagen af fedt, salt og sødt. Derfor benytter fødevareindustrien sig af smags- og tilsætningsstoffer, som får netop disse smagsindtryk frem. I naturlige råvarer er disse smagsstoffer derimod begrænsede. Spørgsmål til debat om samfundets rolle: Skal sodavand forbydes i skolerne ved lov? Skal firmaer have lov til at stille sodavands- og slikautomater op på skoler, hvis de vil betale en masse af skolernes undervisningsmateriale? Burde alle skoler have en skolekantine, der serverer sund mad - og hvem skal i så fald betale for det? Refleksionsspørgsmål: Hvordan er dit eget forhold til slik, sodavand og fedt? Hvornår føler du dig mest fristet til at spise produkter, som din krop egentlig ikke har brug for? Hvilke vaner ønsker du at sende ud af dit liv i den forbindelse, og hvilke nye vaner vil du gerne indarbejde i din hverdag? Aktiv rundt i Danmark 6. - 7. klassetrin s29
11 Samtale om overvægt og fysisk aktivitet
Samtaler fra bedste-bussen Bedstefar Børge: Så du alt det møg, man kunne købe inde på den tank. Der er ikke noget at sige til, at så mange chauffører er overvægtige, det er vist ikke sundt at tanke op samme sted som sin bil. Bedstefar Bent: Nej, det er, som jeg siger, de unge i dag, de bevæger sig for lidt og spiser for meget møg. Bedstefar Børge: Det gælder vist ikke kun de unge Bent, vi har da også selv fået samlet os en lille sæk på maven. Bedstefar Bent: Nej, men de, der bliver fede, de bliver det i dag tidligere i livet, og det, kan du ikke benægte, er et problem. Vi får snart amerikanske tilstande, og de der bliver så fede, at de ikke selv kan gå, de kan så bare få sådan en, de kan køre på. Der er for mange biler, rulletrapper og stillesiddende arbejde i det her land, det er en ulykke. Det ender galt. Har bedstefar Bent og bedstefar Børge grund til at være bekymrede? Hvis ja hvorfor? Hvis nej hvorfor ikke? Fakta: Mange tusinde danskere er svært overvægtige. De svært overvægtige koster samfundet mange penge, fordi de oftere er syge. I dag tales der meget om fedmeepidemi. Det at være fed er et tegn på ikke-skønhed, hvor det tidligere i historien har været et tegn på rigdom. Ved at være slanke ønsker mange mennesker at vise, at de har råd til at investere i sig selv og i skønhed at de har styr på deres liv. På den måde er vægt blevet en socialmarkør i dag, hvilket ikke gør det nemmere for folk, der er overvægtige. Både livsstil og levevilkår og arv har betydning for, hvor stor sandsynlighed man har for at blive overvægtig. Vi har altså forskellige og ulige vilkår, når det handler om at holde vægten nede. Fx kan forskellige stofskiftesygdomme føre til overvægt, og fedme kan være arveligt, men det kan også være en del af en social arv på den måde, at børn med overvægtige forældre oftere selv bliver overvægtige. Undersøgelser viser da også, at svær overvægt er overrepræsenteret i familier med lav husstandsindkomst og lavt uddannelsesniveau. Spørgsmål til debat om samfundets rolle: Er myndighederne gode nok til at hjælpe mennesker med overvægt? Hvis ja hvordan? Hvis nej hvorfor ikke? Refleksionsspørgsmål: Hvordan er dit eget forhold til vægt, og hvordan ser du på mennesker, der er svært overvægtige? Er der vaner, i forhold til sprog omkring vægt og din holdning til vægt, som du ønsker at sende ud af dit liv og andre, du ønsker at indarbejde i din hverdag? Aktiv rundt i Danmark 6. - 7. klassetrin s31
arrangører: Samarbejdspartnere og Sponsorer: