Vejledende skema til følgegruppens frivillige hjemmeopgave. Organisation: Danmarks Jægerforbund_

Vejledende skema til følgegruppens frivillige hjemmeopgave Organisation: Danmarks Jægerforbund_ 1. Beskrivelse af langsigtet vision eller målsætning for dansk landbrug og natur frem mod 2050 (gerne en kort og præcis beskrivelse formuleret i én eller to sætninger). Danmark skal inden 2016 og fremover have mindst 100.000 par agerhøns om foråret, og mindst 500.000 harer om efteråret. Samtidig skal landbruget frem mod 2050 have en samlet vækst på 20 % via ny teknologi. 2. Begrundelse for den langsigtede målsætning (vision) for dansk landbrug Landbrugsproduktion skal hænge nøje sammen med integrering af en varieret natur. Begrebet natur er ikke entydig: For nogle er naturen det vilde eller udyrkede, men for de fleste er naturen også kulturlandskabet. Her er mennesket en del af naturen, og der findes da stort set heller ikke naturområder i Danmark, som er upåvirkede af menneskelig aktivitet. Det danske landskab er intensivt udnyttet, primært til jordbrug. Det dyrkede areal udgør cirka 75 procent af landets areal. Landbruget tegner sig for de 62 procent, mens skovene dækker 13 procent. Uberørt natur i form af heder, enge og overdrev udgør cirka 10 procent. Derudover optager bebyggede arealer og veje cirka 15 procent af arealet. Landbruget i Danmark optager således næsten to tredjedele af landets samlede areal. Derfor har erhvervet selvsagt afgørende indflydelse på, hvordan naturen, og dermed rammerne, for dyrelivet udvikler sig. Landbrugsarealer er imidlertid mange ting. Overordnet bør der skelnes mellem arealer i omdrift (dyrkede arealer) og arealer, som er permanente (enge og overdrev). Sidstnævnte er oftest beskyttet via Naturbeskyttelsesloven. Permanente arealer vil i reglen være græsarealer, som enten afgræsses, bruges til slæt (grovfoderproduktion af hø, ensilage, grønpiller mv.), eller blot slås for at opretholde muligheden for senere dyrkning. Arealer i omdrift, (som udgør hovedparten) er genstand for jordbearbejdning i en eller anden form. I de fleste tilfælde foretages jordbearbejdningen hvert år, mens den på for eksempel frøgræsmarker, græsningsarealer mv. sker med to til seks års mellemrum. Disse arealer er således med i den jord, som er i omdrift. Dansk Landbrug har stor betydning for det danske samfund og økonomi. Vi skal derfor sikre en ramme, der giver landbruget mulighed for kunne agere på konkurrencevilkår i en global sammenhæng. Dansk landbrug skal satse på teknologiudvikling, hvor der kan ske salg af know how, forædling af fødevarer og produktion af specialafgrøder, men ikke på produktion af bulkvarer. Dansk landbrug skal sikres rammevilkår for en landbrugsproduktion, der muliggør teknologiudvikling. Det må antages, at udviklingen inden for produktion af bioethanol på landbrugsarealer i udlandet, vil ske

på områder hvor fødevareproduktion ikke er muligt på grund af klimatiske forhold. Det vil få den konsekvens, at vi i Danmark skal fokusere mere på fødevareproduktion, udvikling af nicheproduktion, og forædlede fødevarer, end på produktion af eksempelvis majs og korn til produktion af bioethanol. En forædling af eksempelvis oksekødsproduktionen vil gavne naturen, hvis produktion kombineres med afgræsning af natur og landbrugsarealer. Det skaber ganske enkelt bedre livsbetingelser for flora og fauna, og bidrager til højere naturindhold i landbrugslandet. Uanset om afgræsning sker som pleje og genopretning af lysåbne naturtyper, eller som et led i helt traditionel fodring af kvæg ved afgræsning af marker udlagt til græsning, har det en positiv effekt på naturindholdet i landbrugslandet. Et væsentligt element i at sikre bevaringsværdige naturtyper/naturtilstande er, at bremse den naturlige plantevækst. Det kan være halvkulturer som enge, overdrev og heder, og her er afgræsning midlet, der kan sikre og udbygge natur. 3. Begrundelse for den langsigtede målsætning (vision) for natur og miljø samt landbrugets bidrag til klimaindsatsen. En række dyr og planter har så specielle livskrav, eller er så specifikt tilknyttet bestemte naturtyper, at deres tilstedeværelse på disse arealer kan bruges som udtryk for naturtilstanden på arealet. De kaldes derfor indikatorarter, hvilket betyder, at deres tilstedeværelse i et område fortæller, at der er tale om en bestemt naturtilstand eller et generelt naturindhold. Ofte er der tale om naturtyper eller tilstande, som er særdeles påvirkelige og sårbare over for driften af jorden. Agerhønen er markens indikator for et højt naturindhold. Derfor er det den art, der primært fokuseres på, hvis der skal skabes højere naturindhold på agerjord. Agerhønens tilstedeværelse og trivsel indikerer en høj grad af biodiversitet. Hvis agerhønen trives i et givet terræn, vil en række andre arter også have gode livsbetingelser. Når man plejer agerhønen og haren, skabes der mere naturindhold i marken. Herved tilgodeses naturen bredt, så også insekter, padder, krybdyr, småfugle, mv. får bedre levemuligheder. Det glæder også arter som vibe og lærke, der har det vanskeligt i det moderne agerland. Dermed bidrager rigtigt gennemført terrænpleje for agerhøns og hare til øget biodiversitet. Overordnet set skal fokus være på den brede natur i det danske landskab. Det er vigtigt, at der ikke alene fokuseres på den særligt værdifulde natur på bekostning af den mere almindelige natur, der omgiver os. Hovedparten af naturtyperne i Danmark er mere et udtryk for kulturtilstande end egentlige naturlige tilstande, idet næsten alle naturområder i Danmark er påvirkede af, eller skabt af, menneskelig aktivitet. Det danske landskab er intensivt udnyttet, primært til jordbrug, som sammen med dyrkning af skovene udgør ca. 2/3 af landets areal. Heder, enge og overdrev udgør cirka 10 procent, medens resten er bebyggede arealer og veje. Naturen, og i særdeleshed vildtets levesteder, skal sikres, samtidig med anvendelse af produktionsarealerne. Der er behov for beskyttelse og pleje af en række vildtarter i det åbne land. Derfor er det er påkrævet og væsentligt, at der fokuseres på øget natur og vildtpleje, der kan integreres i et moderne intensivt dyrket jordbrug, og samtidig skabe værdi for den bredere natur. I oktober 2011 fremhævede regeringen i regeringsgrundlaget, at arter som agerhøne og hare, der er tidligere var karakteristiske for det danske agerland, i dag er på listen over udsatte arter. For at ændre det

skal der fremlægges en Naturplan Danmark. Regeringen skal således fremlægge en naturplan, hvor landbrugsstøtten i højere grad skal bruges til naturformål, og EU s landbrugskommission har lagt op til vidtgående ændringer i fordelingen af landbrugsstøtten. Fra 2014 2020 vil EU kommissionen nemlig gøre 30 % af støtten til landbruget betinget af, at den enkelte landmand opfylder en række miljøkrav. Her er der sammenfald mellem miljøkrav, som f.eks. at reducere tabet af næringsstoffer fra landbrugsarealer, og ønsker om at tilgodese markvildt, samt naturligvis en forøgelse af naturindholdet generelt. I relation til natur og vildtpleje, og dermed naturtilstanden, er der lagt op til krav om opfyldelse af en grøn komponent, for at opnå fuld enkeltbetalingsstøtte. Det vil sandsynligvis betyde, at markerne skal indeholde en række tiltag, såsom randzoner, eventuelt i form af markvildtstriber, men sikkert også beplantninger og vådområder. Som bekendt er der sket en afkortelse af jagttiderne for såvel agerhøne (nationalt) og hare (lokalt i Himmerland), og som et yderligere element af det indgåede jagttidsforlig, har Institut for Bioscience, Århus Universitet (tidligere DMU) udarbejdet forslag til nationale forvaltningsplaner for disse to arter. En væsentlig konklusion i disse forvaltningsplaner er, at man ikke hjælper hverken hare eller agerhøne ved yderligere fredninger. Der skal forvaltning til forbedringer af livsbetingelserne, og i særdeleshed forbedring af terrænet. Der skal med andre ord handles nu, så vi kan forbedre livsbetingelserne for markens vildt. Regeringsgrundlaget giver politisk opbakning til det, så timingen er helt perfekt. Forbedring af livsbetingelserne for agerhøne og hare gælder blandt andet etablering af markvildtstriber. Markvildtstriberne giver grundlag for mere føde, i form af planter og insekter, men også for flere nyttedyr i marken. Biernes bestøvning af afgrøder til fremavl er opgjort til en milliardværdi for landbruget. Udover markvildtstribernes produktion af insekter vil de, med det rette design, give bedre redeskjul for jordrugende fugle, samt i det hele tage skabe tiltrængt dækning for markens vildt i dyrkningsfladerne. De rette terrænforbedringer for markvildt vil ofte kunne kombineres med at øge biodiversiteten og stabilisere landbrugsproduktion, fordi eksempelvis markvildtstriber kan designes, så de opfanger næringsstoffer fra markerne, og dermed bidrager til et bedre miljø. Med det rette design vil terrænplejen også kunne bidrage til et bedre klima ved binding af CO2. Og det er ikke ubetydelige muligheder for binding af CO2. Næst efter verdenshavene, er jord det største lager af CO2. Hvis bare 0,1 % af den bundne CO2 i EU frigøres, ville det svare til udledningen fra 100.000.000 ekstra biler eller ca. halvdelen af alle de biler, der eksisterer i dag. Derfor har forbedringer af markvildtets vilkår ikke kun interesse for at jægerne. Forbedringerne har også stor betydning for bestøvningen af afgrøder (og dermed udbyttet), biodiversiteten, CO2 regnskabet, og sidst men ikke mindst, for forbedring af livbetingelserne for hare og agerhøne. Det danske landbrugsareal bliver gradvist mindre, da skovrejsning og udvikling af byer og veje oftest sker på landbrugsjord. Ved en konstant bestandstæthed pr. arealenhed, vil den samlede bestandsstørrelse naturligt blive mindre, i takt med at arealet bliver mindre. Dette er dog den mindste udfordring for at nå visionen på en forårsbestand på 100.000 par agerhøns og 500.000 harer om efteråret inden år 2015. Beregninger viser, at disse bestandsstørrelser svarer til at have ca. 4 par agerhøns og ca. 20 harer pr. 100 ha. dyrket landbrugsjord målt på landsplan. For at nå denne vision er det nødvendigt at handle nu.

4. Hvilke målsætninger bør vi evt. have på mellemlang sigt (2016)? Landbrug: At landbrugsbedrifter der gennemfører en kvalificeret naturpleje, som tager hensyn til ikke blot natur, men integrerer miljø og klimahensyn, opnår en direkte belønning i forhold til landbrugsproduktionen og vilkårene for denne. At udlægning af markvildtstriber kan ske uden fratræk i gødningsnorm og udligning i forhold til harmonikrav for dyrehold. At der gennemføres større fleksibilitet i at udlægge natur og vildtplejetiltag på landbrugsarealer i omdrift uden det går ud over arealstøtten (enkeltbetalingsordningen). En model kunne være kortlægning af det areal som landmanden har betalingsrettigheder til, og herefter fastlåsning af hektarstøtten ud fra arealets størrelse. Landmanden kan herefter udlægge de naturtiltag denne har lyst til, men sæt krav om minimum 2 3 % til markvildtstriber, der kombinere hensyn til natur, miljø og klima. At give støtte til natur og vildtplejetiltag på landbrugsarealer, hvor udlægningen af f.eks. markvildtstriber har en negativ konsekvens på dækningsbidraget, så der opnås break even i forhold til at dyrke landbrugsafgrøder. At undervisning i naturpleje gøres til en obligatorisk del af landbrugsuddannelserne. Der skal fastlægges mål for undervisningen på de forskellige niveau, men den praksisnære tilgang er udgangspunktet uanset hvilken type landbrugsuddannelse, der er tale om.vildtforvaltningsskolen, Danmarks Jægerforbund Kalø, kan tilbyde udarbejdelse af undervisningsmateriale og netværk af freelance undervisere(vildtplejerådgiverne mv.), som kan varetage kortere undervisningsforløb rundt om på landbrugsskolerne. Natur: At de danske bestande af agerhøns har et niveau der sikrer mindst 100.000 par agerhøns om foråret At de danske bestande af harer om efteråret er på mindst 500.000 stk. Miljø: At udpegning af arealer til udlægning af randzoner sker på baggrund af en kvalificeret analyse af hvor der opnås størst miljøeffekt, og ikke en rigid standard gældende alle landbrugsområder, uden skelen til om konkrete arealer er robuste eller sårbare i forhold til tab af næringsstoffer til vandmiljøet. At der udarbejdes en miljøplan for en landbrugsejendom, som skal medvirke til at sikre og forbedre landbrugets produktionsvilkår og samtidig skabe mere natur. Det kan ske ved aktivt at indgå i en dialog med myndighederne på baggrund af en miljøplan, hvor en kortlægning af de sårbare arealer på en landbrugsbedrift og en handleplan for, hvordan næringsstoftabet med en målrettet indsats kan begrænses billigst og mest effektivt.

Gennemførelse af miljøplaner vil imødekomme de miljømæssige krav til landbruget, der forventes yderligere skærpet i form af de enkelte kommuners administrationspraksis og EU s Vandrammedirektiv. På de arealer, der udtages på baggrund af miljøplanerne, kan der udarbejdes forslag til etablering af markvildtstriber, beplantninger og søer, således at også den natur og landskabsmæssige gevinst bliver størst mulig. Derved vil implementering af miljøplaner være med til at imødekomme en del af de krav, der forventes med EU s Habitatdirektiv. Således vil udbredelsen af miljøplaner være en fordel for både miljøet, naturen og landbruget. Hvis indsatsen for mere natur på de dyrkede landbrugsarealer virkelig skal batte, kræver det en betydelig mindre bureaukratisk tilskudsordning, som tillader et højere naturindhold i de dyrkede marker uden en masse registreringer og opmålinger. Det vil give mere natur, gavne miljøet og spare ressourcer hos myndigheder, landbrugsrådgivere og landmænd. At der gives bedre mulighed for at etablere miljø og naturbræmmer og beplantninger, der reducerer næringsstoftab og samtidig bidrager til både at skabe øget biodiversitet, og bedre balance i forhold til harmonikrav ved husdyrproduktion. Man risikerer med gældende lovgivning at få reduceret det areal, som tæller i forhold til antal dyreenheder, hvis man udlægger randzoner. Det virker ikke motiverende, og man vil med de rette tiltag kunne tage initiativer, der bidrager til at reducere næringsstoftab og dermed opfylde kravene. Klima: At klimagevinsten i udlægning af markvildtstriber anerkendes og udbredes. Der er perspektiver i at kombinere natur og vildtplejetiltag med tiltag der medvirker til klimaforbedringer. Et projekt på Risø, DTU s forsøgsarealer, hvor der på ca. 120 ha er udlagt markvildtstriber på en tiende del af markerne, har det formål at undersøge markvildtstribernes evne til at lagre kulstof, CO2. Lagring af kulstof medvirker til at skabe et bedre klima ved at reducere den globale opvarmning. Markvildtstriberne kan samtidig skabe grundlag for en mere effektiv landbrugsproduktion, der tilgodeser vildtet. Forskerne vil undersøge, hvor stabil kulstoflagringen i striberne er. Måske skal man flytte dem efter nogle år, måske skal forholdet mellem markvildtstriberne og det dyrkede areal være anderledes. Selv om en moderne mark kan se fuldstændig ensartet ud, så er der faktisk ikke nødvendigvis de samme livsbetingelser over det hele. Man kan få et meget mere robust system, hvis man udnytter de forskellige jordbundsforhold maksimalt. 5. Strategier til at forfølge den langsigtede målsætning (visionen)? Hvilke veje skal vi gå for at forfølge mål/vision f.eks. i forhold eksport og vækst, regulering, uddannelse/kompetenceudvikling osv. Et væsentligt led i forvaltningen af hare og agerhøns, er opmærksomhed på, at landbrugets dyrkning af jorden ofte er præget af vanetænkning og bureaukratiske barrierer i forhold til at integrere naturindhold dvs. at gennemføre habitatforbedrende tiltag. Barriererne handler først og fremmest om usikkerhed om de økonomiske konsekvenser, ved integrering af habitatforbedrende tiltag på landbrugsarealer i omdrift. Det gælder dels støtte fra Enkeltbetalingsordningen, dels offeromkostningsbetragtninger, og dels break even betragtninger. På nuværende tidspunkt er der ikke mulighed for at bevare samlet gødningsnorm i den enkelte mark ved udlægning af markvildtstriber. Der er heller ikke mulighed for at fastholde dyreenhed/harmonikrav på

arealer der udlægges til markvildtstriber. Disse forhold er i høj grad begrænsende for at der sker handling. Derudover er der manglende afdækning af mulige begrænsninger på bedriften, hvis der gennemføres habitatforbedrende tiltag, og der derefter indfinder sig bilag IV arter fra EF Habitatdirektivet. Der er endvidere risiko for begrænsninger i planteavlen, hvis der indfinder sig naturtilstande, som betyder, at arealerne gror ind i en naturbeskyttelse jf. Lov om Naturbeskyttelse. Det er ligeledes forhold, som vanskeliggør handling. Dermed er der behov for større fokus på landbrugets præmisser, for at en mere langsigtet og holdbar forvaltning skal lykkes. Fokus skal endvidere være på habitatforbedrende tiltag, der praktisk kan integreres i moderne planteavl. Det handler bl.a. om, at der skal være bedre, og mere simple, muligheder for habitatforbedringer under enkeltbetalingsordningen. Fokus skal også være på motivationsfaktorer for at gennemføre habitatforbedrende tiltag, der har opbakning i landbruget. En stor del af den naturpleje, som private jordejere foretager, er motiveret af jagtinteresser. Denne indsats kan kvalificeres, så aktiviteterne bliver endnu mere bæredygtige i forhold til især den miljømæssige del. Både til fordel for biodiversiteten, for landmandens økonomi, og altså også klimaet. Danmarks Jægerforbunds Vildtplejerådgivere skal blandt andet medvirke til, at de mange forskellige naturog vildtplejetiltag, der er så vigtige at få gennemført, formildes til lodsejere og jægere. Men også at der sker øget samarbejde mellem lodsejere og jægere. I en række af Jægerforbundets forvaltningsområder afprøver vi dette i praksis. Vi sætter især fokus på det åbne land, medvirker til at lave forvaltningsplaner, ligesom vi sikrer profilering af det vi gør. Vildtplejerådgivere har modtaget særlig uddannelse til at gå ud og hjælpe jægere, lodsejere og landmænd, og i fremtiden bør dette ske i samarbejde med landbrugets rådgivningscentre. På den måde sikres det, at natur og vildtplejetiltagene kan integreres i et moderne landbrug til gavn for hele vores flora og fauna. Vi har en masse viden om hvad der skal til; der bliver lavet en masse høringer, og rapporter. Men hvad sker der med det? Hvordan går det med den praktiske implementering? Vi mangler småbiotoper, naturen er for ensrettet, er noget af det, man konkluderer i de forskellige rapporter. Men det er jagten, der er motivationsfaktoren for at gøre noget ved det. Og her er jægerne en central aktør og vildtplejerådgiverne kan hjælpe med at få sat gang i processen. 6. Andre ideer eller kommentarer med relevans for hjemmeopgaven Strip cropping Strip cropping eller strip farming er en dyrkningsmetode, der anvendes i landbruget på arealer med stejle og/eller lange hældninger, eller når dyrkningsmetoden eller særlige jordbundsforhold risikerer at forårsage jorderosion. Princippet er, at man dyrker afgrøder som græs til slæt og korn i selve hovedmarken, samt indblander strimler (strips) af rækkeafgrøder, såsom majs, sojabønner, bomuld, eller sukkerroer. Strip cropping hjælper med at stoppe jorderosion ved at skabe naturlige dæmninger for vand, og hjælper til at bevare styrken af jorden skabe robuste marker. Visse lag af planter vil absorbere mineraler og vand fra jorden mere effektivt end andre. Når vandet når den svagere jord, der mangler mineraler som er

nødvendige for at gøre det stærkere, skyller jorden væk. Når strimler af jord er stærke nok til at bremse vandet i at bevæge sig igennem dem, kan de svagere jorden ikke vaskes væk, som det normalt ville. De svage jorder kan stabiliseres ved at dyrke mere robuste afgrøder i striber, og det er her markvildtstriber er interessante som stabilisatorer. På grund af disse strips, forbliver landbrugsjord frugtbar meget længere. Striber med mere permanente planter, såsom vedplanter, vil have samme gavnende effekt. Det kunne være striber med pil eller poppel for produktion af biomasse(flis), striber med frugttræer, eller vedplanter der er attraktive for vildt Disse strips kan også fungere som markvildtstriber, og tiltrække insekter som kan være med til at holde sygdomme nede. Sygdomme spredes hurtigt i store ensformige marker, og jorden har både brug for store mængder gødning og pesticider, for at give det optimale udbytte. Striber med vildtafgrøder eller andre planter, vil medvirke til at reducere risikoen for spredning af sygdomme. Markvildtstriberne øger diversiteten og forbedrer vandbevægelsen i jorden, og så er de altså også med til at forbedre kulstoflagringen. Man kan sige, at de i det hele taget sætter det naturlige økosystem i spil igen. Udlægning af markvildtstriber er en af de lavthængende frugter i forbindelse med klimaforbedringerne, som også har andre positive effekter. På Risø, DTU s forsøgsarealer har man således udsået en flerårig blanding bestående af fodermarvkål, kløver, boghvede, sennep, solsikke, honningurt med mere. Disse vildtafgrøder eller vilde planter er nu på vej op i de 4 meter brede striber i kornmarken, hvor de både skal tiltrække fugle og insekter, og samtidig pynte med blomster og farver, der bryder kornmarkens monotoni. Umiddelbart forventer man ikke, at skulle foretage pleje af striberne og håber, at planterne selv kan reproducere sig, så der kan vokse nyt frem til den kommende vækstsæson. På de resterende ni tiendedele af marken med almindelige afgrøde, skal der måles på udbyttet. Man har en forventning om, at niveauet bliver det samme som da man dyrkede hele marken eller måske højere. Det forholder sig nemlig sådan, at når man dyrker det samme areal intensivt år efter år, drænes jorden for kulstof. Det er både dyrkningsmæssigt og miljømæssigt et problem. Når jorden bliver jordbehandlet, af eksempelvis pløjning og harvning, rodes der op i jorden, og herved kommer der ekstra ilt til jorden. Det bevirker, at mikroorganismerne i jorden øger deres omsætning af plantematerialet. Derved frigives kulstoffet fra jorden i form af CO2, og det medvirker til at forstærke klimaproblemerne yderligere. Problemstillingen er ikke ukendt på internationalt plan, og rundt omkring i verden eksperimenteres der med løsninger på disse problemer. Risø DTU forskerne har blandt andet hentet inspiration i nogle engelske forsøg med skovlandbrug og i amerikanske landmænds strip cropping, hvor forskellige afgrøder dyrkes sammen for at reducere risiko for jorderosion. Den stadig mere intensive udnyttelse af jorden skærper opmærksomheden på forvaltning af vildtet i det åbne land. Det står klart, at der er behov for beskyttelse og pleje af en række vildtarter, såsom agerhøne og hare. Der findes mange gode argumenter for at gennemføre natur og vildtpleje. Et af de vigtigste er, at velovervejet og aktiv indgriben i forhold til natur og vildt, vil øge naturindholdet, den biologiske mangfoldighed samt nedbringe CO2 udslippet fra landbruget. Pleje af de levende hegn Der findes ca. 100.000 km levende hegn i Danmark, og langt de fleste trænger til pleje. Her er jagt og vildtinteresser ofte en væsentlig faktor. Pleje skal ske både af hensyn til vildtet, naturen, landbrugets behov for et godt vækstklima, og ikke mindst af hensyn til miljøet. Et levende hegns værdi øges ved den

rette pleje, uanset om formålet er at tilgodese vildt, sikre læ for landbrugsproduktion, opfange tabte næringsstoffer fra marker, eller øge naturindholdet som helhed. Derfor skal alle hegn plejes. Eneste undtagelse er, hvis et levende hegn er tiltænkt fri dynamik, det vil sige, det skal henfalde til en naturlig tilstand, hvor træer og buske får fri løb til at påvirke hinanden, og selv går ud efterhånden som de skygges væk. Konsekvensen er imidlertid oftest, at hegnet bliver åbent i bunden, fordi buskene skygges væk. Træernes toppe slider mod hinanden i vinden og ødelægges, og tilbage står en samling ranglede, tynde træer, der er ustabile og ikke efterlader eller tillader dækning i bunden i form af buske mv. Set i forhold til vildtet og naturen bredt set, og ikke mindst opfyldelse af et godt vækstklima for landbrugsproduktion, er det uhensigtsmæssigt. Derfor skal der ske pleje af levende hegn, så formål i relation til vildt og planteavl bevares. De positive effekter af naturligt henfald i et hegn kan sagtens kombineres med andre formål. Det handler om at efterlade dødt ved og bunker med kvas. Det giver mulighed for en række naturlige processer og dermed livsgrundlag for forskellige organismer, og det øger biodiversiteten. Dødt ved i bunden af et hegn skaber et godt miljø for nedbrydere som insekter, bakterier og svampe. Døde træer der bevares altså ikke fældes bliver yngleplads for spætter, mejser, flagermus og insekter. Bevarelse af kvasbunker giver en række småfugle gode ynglemuligheder, skaber dækning for vildtet, og øger antallet af insekter, især bier. Generelt har bier svære livsbetingelser, fordi der naturligt mangler kvasbunker eller lign. i skoven og det åbne land. Uanset hvad formålet er med pleje af det levende hegn, så vil udtyndingen resultere i oparbejdning af biomasse i form af brænde og flis. Udnyttelse af denne biomasse sker allerede, men har store perspektiver hvis alle de mange levende hegn, som i dag ikke plejes optimalt, i stedet plejes for fremtiden. Hensyn til vildt, natur, miljø og landbrugsproduktion kan altså kombineres med produktion af biomasse biobrændsel der har en positiv effekt på CO2 balancen. Minivådområder der gavner miljø og natur Jægerforbundet medvirker i et samarbejde med Orbicon, HedeDanmark og Hedeselskabet til et minivådområdeprojekt, der skal reducere næringsstoftab fra landbrugsarealer ved at rense drænvand for næringsstoffer, samt forbedre naturen i det åbne land. Naturen i projekterne skal overvåges og registreres med hensyn til insekter, padder, planter og fugle, idet disse grupper sikres de bedst egnede forhold i forbindelse med anlæggelse af minivådområderne. Ligeledes skal de miljømæssige aspekter udvikles og undersøges, herunder omsætning af fosfor, kvælstof og pesticider. I dette udviklingsprojektet skal forskere fra både Københavns og Århus Universitet deltage. Der er nedsat en følgegruppen består af repræsentanter for NaturErhvervstyrelsen under Fødevareministeriet, Naturstyrelsen under Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening, Jægerforbundet, Dansk Landbrug Midt Østjylland, Birkelse Hovedgaard, Vejle og Jammerbugt Kommuner, Limfjordsrådets sekretariat, Københavns Universitet og Aarhus Universitet (SupremeTech). Følgegruppen skal arbejde med kriterierne for udviklingsprojektet, således at konceptet minivådområder efterfølgende kan godkendes som fuldgyldigt virkemiddel i relation til den forestående vandplanlægning. Princippet i minivådområder er, at drænvand fra dyrkede marker ledes til et forbassin, hvor

partikelmateriale fra drænvandet bundfældes (sand, silt og partikelbundne næringsstoffer). Forbassinet designes og dimensioneres så det tilgodeser tilstedeværelsen af planter, padder og smådyr, og sammen med beplantning komme til at fungere som refugium og vandreservoir for fugle og andet vildt. Fra forbassinet bliver vandet infiltreret gennem en specielt opbygget matrise, hvor nitrat og fosfat i drænvandet bliver omsat. Efter matrisen opsamles vandet igen i et større bassin, som på samme måde som forbassinet tilgodeser naturen Sendes til sekretariatet (nlkom@nlkom.dk) senest d. 6. august 2011. NB! Skemaet er til inspiration. Der er ikke krav om, at alle felter skal udfyldes eller jeres bidrag nødvendigvis leveres i skema format. Vi er mest interesseret I jeres gode og kreative tanker.