godt nyt fra budolfi sogn juni juli august 2013 77. årgang Budolfi Sogneblad - gudstjenester, aktiviteter og musik i din kirke...

godt nyt fra budolfi sogn juni juli august 2013 77. årgang Budolfi Sogneblad - gudstjenester, aktiviteter og musik i din kirke...

præstens klumme: henriette pedersen fællesskabet

Tale ved Standerhejsning i FDF Søkredsen. Et af kristendommens vigtige omdrejningspunkter er fællesskabet. Det er aldrig alene i ensomhed, at vi bliver til dem, vi er. Det sker altid i forholdet til andre mennesker. Eksisterer DU ikke, så vil jeg heller ikke kunne sige JEG om mig selv. For hvem skulle jeg kunne sige det til? Men når DU er der, så er JEG der også, og så er vi pludselig et VI. Sådan er det også her i Søkredsen. Vi er et stort VI. Alle som én skabt i Guds billede. Ikke som et stort gråt og ensartet amfibium. Men skabt med alle tænkelige forskelligheder. Derfor er det så afgørende, at der til stadgihed er plads til os alle her i fællesskabet. Det er kun i militæret, at march-gang er nødvendig her hos os er der plads til alle slags danse-trin. Det er i bund og grund kun fantasien, der sætter grænserne. Fantasien og fællesskabet er med til at udvikle personlige egenskaber som mod, selvtillid, kreativitet, ansvar og nysgerrighed, respekt, glæde og spontanitet. ALT sammen vigtige kvaliteter for vore sømænd og søkvinder. Ja, afgørende for, at Jens Krogh og besætning kan komme sikkert rundt på havet. Intet fællesskab uden ansvar. Hvilket betyder, at nogen gange må vi hver især indordne os under hinanden. På et skib har alle forskellige roller, der er hierarkier. Det kan ikke være anderledes. Ansvaret er forskelligt fordelt alt efter evner og alder. Når det så er sagt, så har vi alle til stadighed et fælles ansvar overfor fællesskabet. I dag skydes sæson 2013 i gang med Standerhejsningen. Flaget stryger endelig til tops på denne 27. april efter en lang og streng vinter. Tiden er atter inde til at trække i søstøvlerne og stævne ud. Lad mig derfor til slut ønske Jer alle en rigtig god sæson med masser af oplevelser og opbyggeligt samvær. Og med Jer på rejsen skal I have en gammel irsk velsignelse: Må havene åbne sig for dig min ven, og vinden blæse bag dig. Må solen skinne på dit ansigt og regnen falde mildt på dine marker. Indtil vi mødes igen må du hele tiden være i Guds hånd. Siden 1976 har det gode skib Jens Krog beriget FDF-medlemmer og unge i Aalborg med masser af oplevelser. Hver eneste sommer stævnes der ud til nye togter og kapsejladser bl.a. Limfjorden rundt, Nordisk Sejlads og Tall Ships Race. Budolfi sogn sidder med i bestyrelsen.

Som det nok er de fleste bekendt, har kommunen planer om en fornyelse og en ændret anvendelse af kommunens areal Budolfi Plads. SuperBrugsens lejemål er ophørt, og parkeringspladsen ønskes nedlagt. Kommunen har inviteret til debat om området i de sidste par år, og mange har givet besyv med. En del har ønsket området udlagt som et stort grønt område med mulighed for rekreation i midtbyen og som en smuk have op til Domkirken, andre har ønsket et torv med et aktivt og levende markedsliv. Vi fik allerede i 2009 på foranledning af vor tidligere kirkeværge Morten Jacobsen udarbejdet et responsum af arkitekterne Jacob Blegvad, Per Svensson og Erik Iversen om udvikling af området. De anførte, at kirken som andre middelalderlige bykirker altid har været omgivet af tæt bebyggelse, og man kunne ikke anbefale en friholdelse af Budolfi Plads for byggeri. Man kunne derimod anbefale et tæt byggeri, der som i gamle dage adskilte sig fra kirken ved at have mindre proportioner af bygningsdele og detaljer, så kirken fortsat kunne stå som et imposant bygningsværk. I april i år har byrådet ved 1. forelæggelse vedtaget et kommuneplantillæg om området. Der lægges her op til, at der på den østlige del af området vil kunne opføres en bebyggelse med én stor butik på op til 12.000 kvadratmeter, med 6 etager ud til Vingårdsgade og 4 etager ud mod kirken. Endvidere forudses det, at der etableres en stor underjordisk parkeringskælder. Dette er sendt ud til en 8 ugers høring, hvor vi har haft en del anmærkninger, som foreløbig er videresendt til Stiftet med henblik på at opnå professionel bistand fra kgl. Bygningsinspektør, Nationalmuseet og Kulturstyrelsen. I vort foreløbige høringssvar har vi anført en række forbehold:

Ved opførelse af et stort bygningskompleks med dyb parkeringskælder vil der være betydelige risikoskader på den middelalderlige Budolfi Kirke. Budolfi Kirkes bygningsdele ligger på vidt forskellige typer fundament fra den bløde undergrund af det rene sand og ler, over rester af velfunderet romansk kirke, til nyere solidt fundament i øst. Det er derfor at stor vigtighed at byggeriet i videst muligt omfang tager hensyn hertil, med undgåelse af rystelser og ændringer i grundvandsstanden. Af hensyn til den visuelle oplevelse af kirken gennem sigtelinjer og rimelige proportioner, vil vi ønske evt. kommende bebyggelse på grundens nordøstlige hjørne trukket 2 meter tilbage i forhold til nuværende bebyggelse (Budolfihus), såfremt denne grund indgår i en fremtidig bebyggelse. Endvidere at højden af byggeriet op til kirken indskrænkes til 3 etager, gerne med øverste etage tilbagetrukket. Ved byggeriet bør der i arkitekturen tages hensyn til de bemærkninger i ovenstående analyse fra 2009 om proportioner af enkelte elementer og bygningsdele, så kirken fortsat opleves som noget imposant og enestående. Vi kan støtte planerne med grøn have på den nuværende offentlige parkeringsplads øst for kirken og friholdelse af posthusforpladsen for biler. Vi vil glæde os over omlægning af Algade forbi kirken til gågade, så fremtidige rystelser fra tung trafik undgås med forhåbentlig mindre tendens til revnedannelser i kirken til følge. Vi ønsker den nuværende befæstede plads omkring Budolfi Kirkes østlige del bevaret. De smukke granitsætninger og befæstninger harmonerer godt med kirken. Det er vigtigt, at der fortsat er adgang til kirkens bagindgang for rustvogn, bryllupsbiler og arbejdsvogne, samt holdeplads for kirkens præster og handikapkøretøjer. Som det ser ud fra den offentliggjorte plan, er der også taget hensyn hertil. Det bliver spændende at følge processen. Forhåbentlig kommer der noget godt ud af ændringerne, for områdets nuværende udseende kan byen ikke være bekendt. Udover planerne for Budolfi Plads, arbejdes der også med planer for hele området under betegnelsen Middelalderbyen og Teaterkvarteret. En del af dette er området omkring Domkirke, Posthus, Museum, Obels Plads og Kloster, også her vil vi i samarbejde gerne være med i planlægningen, så det vil komme til at danne en harmonisk smuk helhed og uden det nuværende parkeringsområde imellem bygningerne. Oluf Gamst

Budolfi Kirke sommerens koncerter Fredag den 28. juni kl. 15.00 KLOKKESPILSKONCERT Klokkeklang fra Budolfi kirkes tårn ved LARS SØMOD, København. De 48 hollandske klokker (Petit & Fritsen, 1970) høres bedst fra kirkens nordside. Onsdag den 10. juli kl. 19.30 1. SOMMERKONCERT Orgelkoncert ved STEPHEN FARR, England. Musik af Bach, Mendelssohn, Alain, Guy Bovet, K. Leighton, Judith Bingham. Fri entré. STEPHEN FARR VESELIN N. DEMIREV Fredag den 12. juli kl. 15.00 KLOKKESPILSKONCERT Sommersange fra Budolfi kirkes tårn ved domorganist ERLING A. THOMSEN. De 48 hollandske klokker (Petit & Fritsen, 1970) høres bedst fra kirkens nordside. Lørdag den 13. juli kl. 12.15 2. SOMMERKONCERT Orgelmatiné ved domorganist ERLING A. THOMSEN. Musik af Buxtehude, Alkan, Sjögren, Janca. Fri entré. Onsdag den 17. juli kl. 19.30 3. SOMMERKONCERT Koncertmester i Aalborg Symfoniorkester VESELIN N. DEMIREV, violin. MARGRETHE T. ØSTERGAARD, orgel. Musik af Vivaldi, Corelli, Bach, Alain, Glass. Fri entré. Lørdag den 20. juli kl. 12.15 4. SOMMERKONCERT Orgelmatiné ved DAVID SCHMIDT, Aarhus. Musik af bl.a. Bach, Reger, Guilmant, Fleury. Fri entré. DEN DANSKE GUITARKVARTET Onsdag den 24. juli kl. 19.30 5. SOMMERKONCERT LARS COLDING WOLF, cembalo & DEN DANSKE GUITARKVARTET: Karl Petersen, Simon Junker Tang, Martin Stæhr Haugaard og Tim Mcveigh Pedersen. Musik af J. Chr. Bach, C.Ph.E. Bach, Philip Glass, F. Carulli og Josef Werner. Fri entré. Tilmeld dig vores musik-nyhedsbrev på aalborgdomkirke.dk (musik)

Fredag den 26. juli kl. 15.00 KLOKKESPILSKONCERT TIN-SHI TAM, USA, spiller musik af Sweelinck, Bach, Scott Joplin m.fl. De 48 hollandske klokker (Petit & Fritsen, 1970) høres bedst fra kirkens nordside. Lørdag den 3. august kl. 12.15 8. SOMMERKONCERT Matiné ved KRISTINE VESTERGAARD, obo, MORTEN PORSBORG, baryton, og HUGO JENSEN, orgel. Musik af Bo Grønbech, Niels la Cour, Ib Nørholm og Hugo Jensen. Fri entré. Lørdag den 10. august kl. 12.15 10. SOMMERKONCERT Orgelmatiné ved MARGRETHE T. ØSTER- GAARD. Musik af Marchand, Françaix, Franck, Boëllmann. Fri entré Lørdag den 27. juli kl. 12.15 6. SOMMERKONCERT Orgelmatiné ved NIELS RABØLLE, København. Musik af Bach, Brahms og Tore Bjørn Larsen. Fri entré. Onsdag den 7. august kl. 19.30 9. SOMMERKONCERT ERIK BEKKER, tenor. ERLING A. THOM- SEN, orgel. Musik af Purcell, Gade, Bizet, Caplet, Vierne, Boulanger. Fri entré. ERIK BEKKER KRISTINE VESTERGAARD Onsdag den 31. juli kl. 19.30 7. SOMMERKONCERT Orgelkoncert ved GRAHAM BARBER, England. Musik af Bach, Mozart, Franck, Whitlock m.fl. Fri entré. Fredag den 9. august kl. 15.00 KLOKKESPILSKONCERT TORU TAKAO, Tyskland, spiller musik af Bach, Verdi, Vierne, Granados m.fl. De 48 hollandske klokker (Petit & Fritsen, 1970) høres bedst fra kirkens nordside. TORU TAKAO TIN-SHI TAM Tilmeld dig vores musik-nyhedsbrev på aalborgdomkirke.dk (musik)

Almen kirkegården i Aalborgs midtby er ikke bare smuk og ikke bare et af meget få grønne områder i byen. En vandring dér åbner også for en enestående kulturarv. Stenenes historie er Aalborgs historie. Men dog først og fremmest den historie, der drejer sig om de mennesker, hvis navne står på stenen. I dette og de kommende numre vil vi læse enkelte af de mærkeligste gravsten og kommentere den fortælling, der fremgår af stenen selv. Vi begynder på kirkegårdens nordøstligste del og går ind ved at åbne den smalle låge på hjørnet af Hasserisvej og Kirkegårdsvej. Når vi kommer ind holder vi til venstre; efter ca. 100 meter kommer den så på højre hånd. Skønt stenen øverst har et kors er den på ingen måde prangende. Under korset står pladen med de dødes navne. Stenens tekst er som følger: Øverst, på den lodrette korsarm står JESU efterfulgt at teksten på den vandrette korsarm 2 linjer: ja du kan det mage at jeg døden ej skal smage / du betalte syndens sold På gravpladen står: SOPHIE HENRIETTE KIERKEgaard F. GLAHN *14 MAI 1809-12 JUNI 1841-1. JUNI 1881 PETER CHRISTIAN KIERKEGAARD * 6 JULI 1805-24 FEBRUAR 1888 GUD ER STØRRE END VORT HJERTE POUL EGEDE KIERKEGAARD * 27 MARTS 1842-28 FEBRUAR 1915

stenens fortælling hans jacob hansen En gravsten er altid nøgtern. Den giver konkrete, objektive oplysninger fra sig. Om sorger og glæder; du, kære læser, må selv vurdere, når du har læst det følgende. Sophie Henriette kaldet Jette var syg en stor del af sit liv, i hvert fald fra 1847, altså næsten hele det 40-årige ægteskab med Peter Christian. I 1857 rejste parret fra Pedersborg på Vestsjælland, fordi manden var blevet udnævn til biskop i Aalborg. Så vidt vides, opnåede Jette aldrig at se hele bispegården indefra. Den lå, hvor nu Nordeas forladte hovedkvarter i Aalborg ligger, lige overfor Budolfi. Jette var sengeliggende, efter alt at dømme med en depression, muligvis med en form for fysisk lammelse. Parret får kun det ene barn. Peter Christian er biskop til 1875. Han er meget afholdt i stiftet, også en modig mand. F.eks. modsætter han sig kraftigt et direktiv fra højere sted om at tvangsdøbe baptisters børn at altså forældrene skal tvinges til at døbe børnene som spæde, hvor baptisterne jo netop går ind for voksendåb. Peter Christian Kierkegaard er også en kort tid kultusminister, minister for kirke- og skolevæsen. Det er i 1868. Han har opfundet begrebet Folkekirke, og han får gennemført loven om valgmenigheder. Men den berømte Sørens storebror slås også med sig selv. Han har lange, depressive anfald ind imellem. Især efter hans afgang som biskop i 1875 og Jettes død går det helt galt, og han ender sit liv med at skrive mærkelige, undskyldende breve. Undskyldningerne drejer sig om småting, oftest ligger de mange år tilbage. I forbindelse med hans afgang som biskop blev der foranstaltet en indsamling til ham i Aalborg Stift. Der indkom ca. 40.000 Rigsdaler. Halvdelen af pengene blev brugt til bygning af æresboligen i Grønnegangen, det, der nu er Villa Rosa og drives som hotel. Resten af pengene blev givet til velgørenhed. Jo, Peter Christian Kierkegaard var afholdt. Men han henlevede sine sidste år i totalt åndeligt mørke. Og så er der sønnen. Pascal Michael Poul Egede Kierkegaard. Et navn, der nok kan tynge en mand til jorden. Opkaldt efter den franske filosof Blaise Pascal, efter sin farfar Michael Pedersen Kierkegaard, efter apostlen Paulus og efter Hans Egede, Grønlands apostel. Det skulle næsten gå galt. Og det gjorde det. Han bliver teolog, alle er enige om hans rige evner. Han knytter sig i København til gruppen omkring I.P. Jacobsen, han drikker for meget. Poul bliver indlagt på sindssygehospitalet i Oringe. Sine sidste 35 år tilbringer han i Aalborg, han bliver en særling, der går rundt i gaderne og råber. En gravsten ja. Ovenstående er en meget kort udgave af stenens fortælling. Og dog er der mere. Citatet fra Hil dig, Frelser og Forsoner, salmebogens nr. 192. Og den lille sætning Gud er større end vort hjerte. Den findes i Det nye Testamente, 1. Johannes-brev. Sådan lyder det i sammenhæng: Kære børn, lad os ikke elske med ord eller tunge, men i gerning og sandhed. Deraf kan vi vide, at vi er af sandheden, og overfor Gud kan vi bringe vort hjerte til ro, hvad end vort hjerte fordømmer os for; thi Gud er større en vort hjerte og kender alt. (1. Johs. 3,18-20).

Maria Holm Hansen Kordegn i Budolfi Sogn fra 1. maj 2013 Jeg har kørt traktor, som stor pige skulle jeg køre kornet fra mejetærskeren hjem i laden. Jeg har også harvet. Traktoren var en Fiat. Orange, du ved. Intervieweren, sognebladets gamle redacteur, havde ventet, ja næsten håbet, at det var en grå Ferguson, der blev kørt med på gården ved Østervrå. Men red. må erkende, at den traktor, der revolutionerede dansk landbrug, nu er en museumsgenstand. Og efterhånden som samtalen udvikler sig, bliver det klart, at Maria har prøvet en del. Jeg har 3 ældre søskende og er lidt af en efternøler. I min familie er de lærere alle sammen. Min mor underviste det meste af sin tid specialklasser, elever med læsevanskeligheder. Min far var smed, og han døde ganske pludseligt, 50 år gammel, da jeg 7 år. Det har ikke været helt let for din mor? Nej. Men to år efter blev min mor gift igen, med en landmand. Det var en svineproduktion, og det var selvfølgelig naturligt at børnene deltog i arbejdet. Hvor gik du i skole? Først i Volstrup, en lille by i nærheden af Sæby. Skolen er nedlagt nu, men dengang havde den overbygning, Understed-børnene kom i 4. klasse. Senere flyttede vi så til Østervrå, og da jeg gik ud af skolen, havde jeg fået en læreplads ved købmanden i Thorshøj. Hvorfor ville du gerne være købmand? Man møder mange mennesker, sådan en butik betyder meget for lokalsamfundet. Han havde altid to lærlinge, men jeg blev i butikken et år efter at jeg var udlært, og handelsskolen hørte jo med. Men efter 3 år som købmand flyttede jeg til Hjørring for at gå på HF. Det var en dejlig tid. Havde du en plan med HF-eksamen? Jeg ville være lærer. Ligesom de andre i familien? Ja og nej. Jeg havde egentlig taget en beslutning om, at jeg aldrig ville være lærer. Men jeg begyndte på Hjørring Seminarium og var halvt færdig, da jeg blev gift. Så det blev en fælles beslutning at starte en VVS-virksomhed og at jeg skulle tage mig af kontorarbejde og regnskab i den sammenhæng. Det har jeg så gjort i 13 år. I den tid har vi fået vores to børn, og for ca. 3 år siden blev det så til, at vi indskrænkede forretningen. Min mand ville gerne selv ud til kunderne og arbejde. Jeg fik stilling som kordegn i Hjørring, og nu sidder jeg her. Var det nyt for dig at komme ind i et kirkeligt miljø? Det kan man ikke sige; jeg har en baggrund i Indre Mission og KFUM & KFUK, mest af praktiske grunde, fordi det var dem, der var i nærheden af, hvor vi boede. Men hvis du mener rent arbejdsmæssigt, så nej! Jeg tog uddannelsen som kordegn efter at jeg blev ansat i Hjørring. Jeg kommer stadigvæk til Hjørring med jævne mellemrum, fordi jeg er formand for et gospelkor dér. Det hedder Concentus. Og så er jeg medlem af skolebestyrelsen på børnenes skole. Du har altså nok mod på at komme her med alt hvad det inebærer, f.eks. også med hensyn til ansvar for regnskabet i Budolfi sogn? Jeg glæder mig til at komme i gang og til at blive en del af dagligdagen her i Aalborg. Med disse ord ønsker vi Maria hjertelig velkommen i Aalborg domsogn. Vi glæder os til samarbejdet.

sommerudflugt FREDAG DEN 14. JUNI 2013 Ja, så er det tiden igen til årets absolutte højdepunkt: Den herlige udflugt, hvor vejret altid er godt, maden fortræffelig og kaffen enestående. Foruden alt det skal vi så også se et par meget smukke og historiske steder i Danmark. I år tilrettelægges turen af Hans Jacob Hansen, der er guide i bus nr. 1, mens Niels Christian Kobbelgaard sidder i bus nr. 2. Turens mål afsløres som sædvanlig først når turen er startet. Praktiske oplysninger: TILMELDING OG BETALING SKAL SKE PÅ KORDEGNEKONTORET, ADELGADE 10, TLF.: 98 12 46 70. ÅBENT 9-13, TORSDAG OGSÅ 16-18. PRIS: 120 KR. (Bustur, frokost og kaffe) VARIGHED: BUSSEN AFGÅR FRA BUDOLFI KIRKE KL. 10.00 PRÆCIS. HJEMKOMST CA. KL. 18. PÅ HJERTELIGT GENSYN Kirkekontoret: tlf. 98 12 46 70 Adelgade 10 Postboks 1328, 9100 Aalborg Fax 98 16 46 10. Åbent mandag-fredag 9-13, torsdag tillige 16-18. E-mail: budolfi.domsogn@km.dk Budolfi Kirke: 9-15, lørdag 9-12, tlf. 98 13 49 28 Domprovst Niels Christian Kobbelgaard Dr. Christines Vej 20, 9000 Aalborg, træffes efter aftale, tlf. 98 12 27 11 Sognepræst Hans Jacob Hansen C.W. Obels Plads 18, 9000 Aalborg. 11.30-12.30 undt. fredag, tlf. 98 12 31 76 Sognepræst Henriette Pedersen hp@km.dk 11-12 tirsdag og fredag, tlf. 98 16 69 29 Studenterpræst Christen Staghøj Sinding css@km.dk, tlf. 40 34 90 96 Gadepræst Loa Mortensen N. Ebbesens Gade 2C, 9000 Aalborg, tlf. 21 78 10 60 loa@gadepraestaalborg.dk Domorganist Erling A. Thomsen Algade 35, 2. th., 9000 Aalborg, tlf. organistkontor 98 12 71 37, priv. 22 43 97 95 Organist Margrethe T. Østergaard Struervej 7, 9220 Aalborg Ø, tlf. organistkontor 98 12 71 37, priv. 21 28 14 19 Kordegn Maria Holm Hansen tlf. priv. 20 48 10 38 Kordegn Anna Syberg tlf. priv. 98 44 35 26 Kirketjener Rikke Pedersen tlf. priv. 98 26 84 31 Kirketjener Birgith Andersen tlf. priv. 98 39 38 09 Kirketjener Søren Christian Kristensen tlf. priv. 98 12 39 29 Menighedrådsformand Jette Engelbreth Holm Skytten 1 B, 9000 Aalborg tlf.: 26 15 88 55 Kirkeværge Erik Froulund Schleppegrellsgade 35,1, 9000 Aalborg tlf.: 98 13 83 78

Gudstjenester 2. juni - 25. august Kirken på internettet... 2. juni, 1. Søndag efter Trinitatis Lukas 16,19-31: Den rige mand og Lazarus Budolfi kirke kl. 10: NCK 9. juni, 2. Søndag efter Trinitatis Lukas 14,16-24: Den store nadver Budolfi kirke kl. 10: HJH 16. juni, 3. Søndag efter Trinitatis Lukas 15,1-10: Det tabte får, den tabte drakme Budolfi kirke kl. 10: CSS 23. juni, 4. Søndag efter Trinitatis Lukas 6,36-42: Om at dømme Budolfi kirke kl. 10: HJH 30. juni, 5. Søndag efter Trinitatis Lukas 5,1-11: Peters fiskedræt Budolfi kirke kl. 10: HP 7. juli, 6. Søndag efter Trinitatis Matthæus 5,20-26: Anti-teserne. Budolfi kirke kl. 10: HP 14. juli, 7. Søndag efter Trinitatis Lukas 19,1-10: Zakæus Budolfi kirke kl. 10: HP 21. juli, 8. Søndag efter Trinitatis Matthæus 7,15-21: De falske profeter Budolfi kirke kl. 10: NCK 28. juli, 9. Søndag efter Trinitatis Lukas 16,1-9: Den utro godsforvalter Budolfi kirke kl. 10: NCK 4. august, 10. Søndag efter Trinitatis Lukas 19,41-48: Jesus græder over Jerusalem Budolfi kirke kl. 10: HJH 11. august, 11. Søndag efter Trinitatis Lukas 18,9-14: Farisæren og tolderen i templet Budolfi kirke kl. 10: HJH 18. august, 12. Søndag efter Trinitatis Markus 7,31-37: Helbredelsen af den døvstumme Budolfi kirke kl. 10: HP 25. august, 13. Søndag efter Trinitatis Lukas 10,23-27: Den barmhjertige samaritaner Budolfi kirke kl. 10: NCK NCK: Niels Christian Kobbelgaard HJH: Hans Jacob Hansen CSS: Christen Staghøj Sinding HP: Henriette Pedersen BUDOLFI KIRKE - InDEnFOR - UDEnFOR KLOSTERKIRKEn - InDEnFOR - UDEnFOR InFO FOLDERS (PDF) Aktiviteter, musik og gudstjenester... - se kalenderen her koncerter kor organister instrumenter for abonnenter søndagens salme OM KIRKERnE AKTUELT KALEnDER MUSIK HISTORISK LInKS Budolfi Kirke - Aalborg Stifts domkirke Er opkaldt efter den engelske helgen St. Botholphus, hvis helgendag er den 17. juni. Dagen var indtil slutningen af middelalderen en stor kirkefestdag. I England er der rejst mange kirker til ære for ham. I Danmark var han beskytter for adskillige kirker og blandt andet i Lund og Viborg var der kirker indviet i hans navn. St. Bodels og St. Bodil er afledning af navnet St. Botholphus. Budolfi Kirke er opbygget med et midterskib, to sideskibe, våbenhus og tårnrum i slutningen af 1300-tallet i gotisk stil i gule munkesten. Den nævnes i Danske Atlas med årstallet 1399. I 1899-1900 blev sakristiet mod nyhedsbrev kirkeblad artikler Abonnent-NYT på SMS eller mail her... Onsdag, 20. december: Julegudstjeneste i Budolfi budolfi kirke blev den 29. september 1554 det nydannede aalborg stifts domkirke. som stiftets hovedkirke danner domkirken ramme om en række særlige gudstjenester (ordinationer, landemode, mv.), men kirken er tillige sognekirke for aalborg domsogn, der tæller ca. 6500 indbyggere. som stiftets hovedkirke danner domkirken ramme om en række særlige gudstjenester (ordinationer, landemode, mv.), men kirken er tillige sognekirke for aalborg domsogn, der tæller ca. 6500 indbyggere. nord Gammel Torv - tilføjet ved en stor renovering af kgl. bygningsinspektør Hack Kampmann, og i 1942-1943 tilføjede kgl. bygningsinspektør Einar Packness 14 meter til koret samt kapelbygningen mod syd Algade. Spiret er opført i 1779 for de testamentariske gaver, som søskendeparret Jacob og Elisabeth Himmerig gav i henholdsvis 1773 og 1774. Spiret har siden da stået som Aalborg bys vartegn. De 4 identiske urskiver, der sidder på hvert af tårnets sider er udført i 1817 af den aalborgensiske blikkenslagermester Frederich Vilhelm Meyer. På tårnets sydside findes et solur, som fortæller, at kirken ikke ligger øst/ vest, men 10 grader mod syd. Kirkens mål: Længde 56 meter, bredde 22 meter ekskl. sidebygninger, højde i midterskibet 11,5 meter og i sideskibene 6,5 meter. Tårnet 28 meter, spiret 35,5 meter i alt 63,5 meter. Budolfi Kirke blev domkirke den 29. september 1554 og kan således i 2004 fejre 450 års jubilæum. om kirkerne aktuelt kalender musik historisk links Kontakt din kirke Aktuelt i Budolfi Kirke Aktuelt i Klosterkirken Her finder du også mange nyttige og praktiske oplysninger omkring bl.a. dåb, konfirmation og bryllup i din kirke... OM KIRKERNE aktuelt KalENDER MuSIK HISTORISK links Søndag, den 3. juni holder vi møde for menigheden i Budolfi Kirke. Mødet starter efter gudstjenesten, kl. ca. 11.30... budolfi kirke blev den 29. september 1554 det nydannede aalborg stifts domkirke. som stiftets hovedkirke danner domkirken ramme om en række særlige gudstjenester (ordinationer, landemode, mv.), men kirken er tillige sognekirke for aalborg domsogn, der tæller ca. 6500 indbyggere. Medvirkende: Budolfi Kirke blev den 29. september 1554 det nydannede Aalborg Stifts domkirke. Som stiftets hovedkirke danner domkirken ramme om en række særlige gudstjenester. Som stiftets hovedkirke danner domkirken ramme om en række særlige gudstjenester - mød årets konfirmander i Budolfi Kirke... Koncert i Klosterkirken med Mette Nielsen, harpe og Margrethe T. Østergaard, orgel, musik af Bach, Roussel... Du kan finde mange nyttige og praktiske oplysninger på Budolfi Kirke og Klosterkirkens nye hjemmeside. Samtidig kan du orientere dig om kommende koncerter - og andre spændende arrangementer på sidens kvartals-kalender. Her i Sognebladet finder du således et info-i ved artikler og arrangementer, som uddybes yderligere på hjemmesiden: www.aalborgdomkirke.dk Budolfi Sogneblad udgives af Budolfi Menighedsråd - 77. årgang. Oplag: 4.000 eks. Redaktør: Sognepræst Hans Jacob Hansen. Produktion: burmester.dk