- Hvorledes kan rationalerne i den nuværende beskæftigelsespolitik afdækkes og

En Mulighedsskabendee Beskæftigelsespolitik? - Hvorledes kan rationalerne i den nuværende beskæftigelsespolitik afdækkes og hvorledes kan beskæftigelsespolitikken forstås som styrende på den ledige? Gruppens medlemmer: Henriette Roth Kasper Tange Jørgensen Lenny Matthew Afranie Nikolaj Bangsted Lem Christensen Vejleder: Peter Mølgaard Nielsen Arbejdsmarkedsstyrelsens hovedopgave er at understøtte et fleksibelt og velfungerende arbejdsmarked. Styrelsens vigtigste mål er at bidrage til at mennesker kommer i job. Gruppe 7A, hus 14.1,, Roskilde Universitet (RUC), 3. semester 2009

2

Abstract Dansk: Denne rapport belyser, hvorledes rationalerne i den nuværende beskæftigelsespolitik kan afdækkes ud fra Governmentality analytikken og deraf hvorledes disse rationaler kan forstås som styrende for de ledige. Først klarlægges udviklingen i arbejdsmarkedspolitikken for at afdække de praksisser, denne gennem et længere forløb har været en del af. Dernæst belyser rapporten, med udgangspunkt i analytikkens fremgangsmåde, hvilke synligheder og herefter vokabularier, der er fremherskende i visitationsværktøjet Dialogguiden. Efterfølgende belyses det hvilke rationaler, der kan ligge til grund for Dialogguiden, for efterfølgende at trække linjer til bredere sammenhæng. Det vil følgende, ud fra den teoretiske vinkel, blive frembragt hvilke identiteter og kapaciteter de afdækkede rationaler fremmer. Slutteligt vil den egenhændige empiri blive præsenteret for at forstå, om de afdækkede praksisser gør sig gældende blandt et udsnit af seks ledige tilhørende matchgruppe 3 & 4. English: This report will examine how the ways of thinking in the current employment policy can be exposed from a Governmentality point of view and how the disclosed ways of thinking can be understood as enabling and disabling on the unemployed. First the progression in Danish labour market policy will be outlined as to disclose the forms and customs it has undertaken. Secondly the visibilities and vocabularies in a political instrument named Dialogguiden will be broken down in order to make the ways of thinking in this political reform visible. This process will draw lines to a broader variety of contexts in order to see the connection between the specific and the general. Thirdly the identities and capacities which the disclosed ways of thinking promote will be discussed. Finally a customized examination of a group of unemployed will shed light on the disclosed ways of thinking and identities as to examine the coherence between these. 3

Indhold Forord...... 6 1. Prolog...... 7 1.1. Indledning... 7 1.2. Problemfelt... 7 1.2.1. Problemformulering... 9 1.2.2. Uddybet Problemformulering... 9 1.2.3. Projektdesign... 10 1.2.4. Analysestrategi... 12 1.3. Rapportens Videnskabsteoretiske Ståsted... 14 1.3.1. Rapportens Første Del Af Problemformuleringen... 15 1.3.2. Rapportens Anden Del Af Problemformuleringen... 19 1.4. Metode... 22 1.4.1. Teorivalg... 22 1.4.2. Empirivalg... 24 1.4.3. Den Egenhændige Empiri... 25 2. Arbejdsmarkedspolitikken... 30 2.1. Fra Arbejdsmarkedspolitik Til Beskæftigelsespolitik... 30 2.1.1. Welfare Til Workfare... 31 3. Rapportens Teoretiske Grundlag... 34 3.1. Governmentality... 34 3.1.1. Selvledelse... 35 3.1.2. Dispositiver... 37 3.1.3. Analytikkens Fremgangsmåde... 40 3.2. Opsummering... 45 3.2.1. Analytikkens Anvendelse... 46 4. Synligheder I Beskæftigelsespolitikken... 47 4.1. Synlighedsfelter Indenfor Beskæftigelsespolitik... 48 4.2. Dialogguiden... 49 4.2.1. Puslespillet... 50 4.2.2. Eget Arbejdsmarkedsperspektiv... 52 4

4.2.3. Faglige & Praktiske Kompetencer... 53 4.2.4. Personlige Kompetencer... 54 4.2.5. Økonomi & Netværk... 54 4.2.6. Helbred... 55 4.3. Opsummering... 56 5. Rationalerne I Beskæftigelsespolitikken... 58 5.1. Rationalet Om Arbejdsperspektivet... 58 5.2. Rationalet Om Borgerens Ressourcer... 62 5.3. Rationalet Om Samfundets Begrænset Ressourcer... 64 5.4. Selvledelsesdispositivet... 68 5.5. Identiteter... 69 6. Rapportens Egenhændige Empiri... 72 6.1. JobPoint... 73 7. Rationalerne I Den Egenhændige Empiri... 75 7.1. Arbejdsmarkedsperspektivet I Den Egenhændige Empiri... 75 7.2. Borgerens Ressourcer I Den Egenhændig Empiri... 79 7.3. Samfundets Ressourcer I Den Egenhændig Empiri... 80 7.4. Selvledelsespraksissen I Den Egenhændig Empiri... 82 7.5. Identiteter I Den Egenhændig Empiri... 84 8. Konklusion... 86 8.1. Videnskabsteoretiske Refleksioner... 89 9. Epilog...... 90 10. Litteraturliste... 93 10.1. Primær Litteratur... 93 10.1.1. Tidsskrifter... 93 10.2. Sekundær Litteratur... 94 10.3. Elektroniske Dokumenter... 94 10.4. Appendiks... 95 5

Forord Dette tredje semesters samfundsvidenskabelige svidenskabelige basis projekt har været en fortløbende proces både på det faglige og personlige plan. Deltagerne i projektet bestod som udgangspunkt af otte gruppemedlemmer, som undervejs i processen blev splittet op i to fire mandsgrupper. Det er i denne henseende derfor vigtigt at nævne, at der i de to opsplittede gruppers rapporter vil være visse ligheder. er. Opdelingen af gruppen skete da rapportens anden analyse del skulle udfærdigedes, hvorfor det primært vil være anden analyse del, konklusion og epilog, der vil være divergerende i de to gruppers rapporter. Her bør det dog nævnes, at der efter opsplittelsen er ændret i rapporten som helhed. Ophavsmændene bag denne rapport finder det nødvendigt at takke de øvrige fire gruppemedlemmer for det hidtidige samarbejde, samt både den faglige og personlige proces der har fundet sted. Der skal endvidere udtrykkes en stor tak til de seks respondenter, som har bidraget til den egenhændige empiri ved at præsentere deres syn på dem selv og egen beskæftigelsessituation. Uden disse interviews ville det ikke have været muligt at frembringe denne rapport. Deres svar har muliggjort, at hypoteserne fra rapportens første analyse har kunnet afprøves. I forlængelse heraf skal der lyde en stor tak til JobPoint i Roskilde Kommune for deres samarbejdsvillighed og deres venlige udlåning af lokaler. Til sidst skal der ikke mindst lyde en tak til vores vejleder, Peter Mølgaard Nielsen, som gennem hele forløbet har ydet stor hjælp. 6

1. Prolog 1.1. Indledning Denne rapport belyser, hvilke rationaler der forefindes i den nuværende beskæftigelsespolitik og hvorledes disse rationaler kan forstås som styrende for de ledige. Rapporten har i den henseende sit udgangspunkt i den epistemologiske socialkonstruktivistiske og hermeneutiske tradition. Rapporten vil først klarlægge udviklingen i arbejdsmarkedspolitikken og de praksisser denne gennem et længere forløb har trukket på. Herefter vil rapporten benytte Governmentality analytikkens værktøjer til at belyse hvilke rationaler, der forefindes i beskæftigelsespolitikken. Til denne afdækning benyttes beskæftigelsesmedarbejderens værktøj Dialogguiden, da Dialogguiden er et af flere redskaber til at få de ledige hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet og deraf ses som styrende. Denne trækker midlertidig ikke på en autonom praksis, men derimod på flere forskellige praksisser og former for styring. Dialogguiden er en af de synligheder, hvor styringen af de ledige kommer til syne. Herefter vil Dialogguiden benyttes til at afdække den tækning, som ligger i denne praksis. Der skabes hermed grobund for en afdækning af rationalerne alerne og derved tankegangen i beskæftigelsespolitikken. Dette muliggør gør afdækningen af hvilke identiteter disse rationaler søger at fremme. Herudfra undersøges det hvorledes Dialogguiden, og dermed rationalerne i denne, influerer på seks kontanthjælpsmodtageres muligheder. Til analysen benyttes de afdækkede rationaler fra governmentality analysen og disse holdes op imod den egenhændige empiri, der bliver præsenteret i denne rapport. I rapporten problematiseres derved den styring, der ifølge det teoretiske udgangspunkt antages at finde sted. 1.2. Problemfelt Den nuværende beskæftigelsespolitik i Danmark, og herunder strategien hvormed det fra politisk side bliver forsøgt at få ledige i beskæftigelse, kan anskues som en nødvendighed for opretholdelsen af vores 7

velfærdssamfund og landets konkurrenceevne i den globaliseret verden. Beskæftigelsespolitikken er således blevet et af de vigtigste politiske værktøjer til økonomisk styring, eftersom internationalisering, fastkurs-politik etc. har sat grænser for de pengepolitiske tiltag(jespersen 2009: 175). Formålet med beskæftigelsespolitikken er at sikre, at flest mulig er i job og at arbejdsmarkedet får tilført den arbejdskraft der skal bruges. På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside fremgår det således, at formålet med den aktive beskæftigelsesindsats er, at den [...] skal bidrage til et velfungerende arbejdsmarked, hvor flest mulige er i arbejde, og virksomheder kan få den arbejdskraft, de har brug for (Beskæftigelsesindsats). For at opretholde en aktiv beskæftigelsesindsats anvendes der en række redskaber til at opnå målsætningen. Dialogguiden er et af de redskaber, som sagsbehandleren benytter i samtalen med borgeren for at vurdere dennes arbejdsmarkedsparathed. Formålet med redskabet er, at vurdere borgerens beskæftigelsespotentiale, nærmere betegnet vurdere graden af match mellem borgerens ressourcer og arbejdsmarkedets krav. Matchvurderingen opdeles i 5 matchkategorier og bliver betegnet matchgrupper. Matchkategoriseringen har til formål, at opdele de ledige i kategorier alt efter hvor arbejdsmarkedsparat den ledige vurderes til at være. Matchkategoriseringen er dermed afgørende for, hvilket beskæftigelsestilbud den ledige bliver tilbudt. Beskæftigelsestilbuddet skal hjælpe den ledige til at opnå de nødvendige kompetencer der skal til, for på sigt at komme i arbejde. Michel Foucault påpegede, at den enkelte udsættes for styring igennem alle former for samfundsmæssig praksis. Vi bliver styret; vi styrer andre, og vi styrer os selv. De givne praksisser i samfundet skaber de mulighedsfelter vi kan tænke og handle indenfor. En praksis kan derfor muliggøre noget og besværliggøre noget andet og eftersom vi befinder os indenfor en bestemt form for tænkning, kan det besværliggøre at forestille sig en anden. For at forstå denne e styrings opkomst og virkemåde er formålet med denne rapport at lave en kortlægning af rationalerne for beskæftigelsespolitikken. Dette har til formål, at opløse forestillingen om at beskæftigelsespolitikken er naturgiven, nødvendig og uforanderlig. Det vil åbne op for en mere nuanceret anskuelse af den givne praksis og vil samtidig være med til at ændre og videreudvikle denne i og med at tænkningen forsøges at blive frigjort fra de naturgivne rammer. Formålet med rapporten er ikke at afsløre en skjult politisk dagsorden. Derimod er formålet at afdække, ud fra et Foucaultiansk perspektiv, hvordan styring figurerer; hvordan den styring, der antages at ligge inden for en given beskæftigelsespolitik, netop definerer, hvad der er muligt (at tænke, sige og gøre), og dermed også, hvad der ikke er muligt (at tænke, sige og gøre). 8

Rapporten vil dermed fokusere e på flere aspekter: Hvordan beskæftigelsespolitikken anskues som værende styrende for de ledige, herunder hvilke rationaler der ligger bag udformningen af beskæftigelsespolitikken og hvorledes disse kan udtrykkes gennem beskæftigelsespolitik, samt hvilke identiteter der søges skabt gennem denne tænkning. Undringen går ligeledes på, om det så også forholder sig sådan med de ledige, at deres mulighedsbetingelser er formet og betinget af denne styring og de rationaler, der udstikkes fra politisk niveau. Spørgsmålet er, om de ledige bliver styret af de overordnet rationaler, der ligger bag den nuværende beskæftigelsespolitik, eller de ledige er styret af helt andre rationaler? Dermed er rapportens problemformulering som følgende: 1.2.1. Problemformulering Hvorledes kan rationalerne i den nuværende beskæftigelsespolitik afdækkes og hvorledes kan beskæftigelsespolitikken forstås som styrende på den ledige? 1.2.2. Uddybet Problemformulering Den følgende uddybet problemformulering vil præsentere fremgangsmåden for rapporten. I problemformuleringens første delsætning - Hvorledes kan rationalerne i den nuværende beskæftigelsespolitik afdækkes? vil det i tråd med rapportens teoretiske grundlag(governmentality) blive undersøgt, hvilke rationaler og hensigter der ligger bag Dialogguiden. Dialogguiden anskues i denne sammenhæng som ét udtryk for den nuværende beskæftigelsespolitik. For at forstå rationalerne i Dialogguiden, vil der fokuseres på arbejdsmarkedspolitikken og hvorledes denne har udviklet sig. Med hensigten om at undersøge om disse rationaler kan siges at være gældende, og deraf have en påvirkning på de lediges muligheder, vil det i den forbindelse kræve en besvarelse af problemformuleringens anden delsætning. I problemformuleringens anden delsætning - Hvorledes kan beskæftigelsespolitik forstås som styrende på den ledige? vil det ud fra rapportens udformet interviewguide og heraf kvalitative Interview, blive undersøgt, hvorledes styring kan forekomme hos de individer den henvender sig til. For at undersøge dette 9

vil et udsnit på seks ledige i matchkategori 3 og 4 blive indbragt i analysen. I sammenhold med rapportens teoriapparat analyseres det, hvorledes de lediges handlemuligheder er styret af Dialogguiden og de rationaler, der ligger bag denne. Formålet med interviewene er således ikke at verificere eller falsificere antagelsen om at styring finder sted. Derimod benyttes disse til at undersøge styringen og derudfra forstå, hvorledes denne fremstår og har indvirkning på et antal lediges handlemuligheder. Dette medfører, at rapporten slutteligt vil lægge op til en diskussion af hvorledes de lediges handlemuligheder henholdsvis afgrænses og muliggøres af de rationaler rapporten har afdækket. 1.2.3. Projektdesign Erkendelsesspørgsmål Teknik / metode Formål / relevans Fantomsvar Hvorledes skitserer Teoretisk redegørelse af En præsentation af et Beskæftigelses- Governmentality styringen Governmentality værktøj til at kunne politikken kan forstås i det moderne samfund og perspektiverne og en analysere som en praksis, der hvorledes kan denne beskrivelse af beskæftigelses- styrer og skaber (og sammenkædes med rapportens politikken og forstå det styres/skabes af) beskæftigelsespolitikken? fremgangsmåde. moderne samfund. handle muligheder og tænkning i det moderne samfund. Hvilken historisk kontekst Kort redegørelse af For at forstå aktiverings- Over tid er der sket en er beskæftigelses- udviklingen i AMP praksissen må denne ændring af politikken et produkt af, (overordnede idéer, sættes i kontekst til tankegangen og og hvilken udvikling har diskursive og politiske genstandsfeltet og praksissen under AMP. der været i AMP? ændringer) baggrunden for dennes tilblivelse afdækkes. Hvordan er Analyse af Dialogguiden En afdækning af Teknikker som beskæftigelsespolitikken og Visitationsværktøjs- synligheder og teknikker matchkategoriseringen synlig og hvilke teknikker kassen og ordvalg og giver et indblik i de og betoningen af det og vokabularier benytter teknik. muligheder og individuelle ansvar og denne? begrænsninger der er initiativ kan forstås som skabes for individet. styrende overfor den 10

ledige. Hvilken tænkning og Ud fra analyse af En undersøgelse af Rationalerne i rationaler ligger til grund Visitationsværktøjs- tænkningen og beskæftigelses- for kassen og Dialogguiden rationalerne i politikken betoner eget beskæftigelsespolitikken? afdækkes rationalerne beskæftigelses- ansvar og workfare bag praksis. Her politikken hjælper til at tankegang. inddrages det teoretiske forstå den styring som grundlag. finder sted. Hvilke identiteter søges Fjerde dimension af For yderligere at kunne Et individ, der tager skabt i Governmentality afdække tænkningen ansvar for egen beskæftigelsespolitikken? analytikken fokuserer bag praksissen og at beskæftigelse på identitet skabelse. forstå, hvordan denne fremmer bestemte kapaciteter. Hvorledes kan Interview af seks For at afdække Hos de ledige vil der til beskæftigelsespolitikkens kontanthjælps- hvorledes de ledige har en vis grad være rationaler ses hos en modtagere i adopteret de konsistens med de gruppering af ledige? matchkategori 3 & 4. afdækkede rationaler. afdækkede rationaler. 11

2009 1.2.4. Analysestrategi Nedenstående analysestrategi vil danne rammen og udgangspunktet for rapportens fremgangsmåde. Problemstillingen i rapporten vil blive undersøgt på et redegørende og analyserende/diskuterende analyserende niveau, og endvidere ud fra en sociologisk og politologisk vinkel. Først redegøres der for den førte arbejdsmarkedspolitik i Danmark og i den henseende, hvilke politologiske tiltag der har været, og hvad årsagen til disse tiltag skyldes. Derefter redegøres problemstillingen ud fra Governmentality analytikken, som både kan betegnes som sociologisk og politologisk, da den både fokuserer på de teknikker, der forekommer under styring, samt hvorledes individers muligheder betinges heraf. Således analyseres Dialogguiden i forhold til Governmentality og herefter diskuteres rationalerne ne i denne i forhold til den egenhændige empiriske undersøgelse. Kapitel 1: Prolog 12

Rapportens første kapitel indeholder det problematiserende grundlag for rapporten, idet problemfeltet, problemformuleringen og projektdesignet vil indlede kapitlet. Herudover vil analysestrategien, der knytter sig til de førnævnte forhold blive præsenteret, ligesom rapportens videnskabsteoretiske ståsted her vil fremlægges. Endvidere vil dette kapitel indeholde de metodiske refleksioner, der ligger til grund for denne rapport og som denne efterfølgende vil bygge på; ligesom de metodologiske værktøjer bag den egenhændige empiri vil blive præsenteret. Kapitel 2: Arbejdsmarkedspolitikken Andet kapitel vil indeholde en kortere redegørelse af genstandsfeltet: arbejdsmarkedspolitikken og særligt beskæftigelsespolitikken. Redegørelsen har til formål at tydeliggøre og styrke læserens forståelse af områdets centrale betydning og redegøre for, hvilke større ændringer der har fundet sted over tid. Ligeledes vil det, i denne gennemgang, afdækkes grundlaget for de præsenterede politikker ud fra tidligere studier af disse. Kapitel 3: Rapportens Teoretiske Grundlag Dette kapitel vil præsentere rapportens teoretiske udgangspunkt. I denne præsentation vil centrale implikationer blive uddybet og behandlet. Til sidst i kapitlet vil Governmentality analytikken, ud fra hvilken rapportens analyse vil have sit udgangspunkt, blive skitseret. Kapitel 4: Synligheder I Beskæftigelsespolitikken Det følgende kapitel vil benytte de i kapitel 3. præsenterede analyseredskaber og vil i henhold til denne kort afdække synlighederne i beskæftigelsespolitikken og hvilke teknikker og mekanismer denne virker igennem. Efterfølgende vil der blive frembragt en analyse af vokabularierne i Dialogguiden for at klarlægge centrale nedslagspunkter. Kapitel 5: Rationaler I Beskæftigelsespolitikken Kapitel 5., vil ud fra den tekstnære afdækning i kapitel 4., udlede hvilke rationaler Dialogguiden, og i det større perspektiv beskæftigelsespolitikken, kan siges at trække på. Disse rationaler vil blive holdt op imod de rationaler, der blev præsenteret i kapitel 2. Herudover vil kapitlet inddrage drage en analyse af, hvilke identiteter de føromtalte rationaler søger at fremme. Kapitel 6: Egenhændig Empiri Præsentation 13

Rapportens sjette kapitel vil præsentere resultaterne fra den egenhændige empiri. Her vil grundtrækkene i de seks interviews med ledige i Roskilde kommune blive skitseret med henblik på diskussionen i kapitel 7., om hvorledes beskæftigelsespolitikken kan forstås som styrende for den ledige. Kapitel 7: Rationalerne I Den Egenhændige Empiri Kapitel 7. vil indeholde en diskussion om, hvorvidt de ledige, fra rapportens egenhændige empiri, kan forstås som værende styret af den verserende beskæftigelsespolitik. Således vil diskussionen trække på de uddragede rationaler fra kapitel 5. og den forståelse den egenhændige empiri muliggør. Kapitel 8: Konklusion I dette kapitel vil rapportens samlede konklusioner sammenfattes til en besvarelse af den overordnet problemformulering. Således vil de enkelte underdele af rapporten, og de erkendelsesspørgsmål der lå til grund for underdelene, blive besvaret. Kapitel 9: Perspektivering Her vil rapporten præsentere hvilke andre perspektiver, der i fremtidige e undersøgelser med fordel kunne inddrages, eller i højere grad ville kunne bidrage til en bredere forståelse af genstandsfeltet. 1.3. Rapportens Videnskabsteoretiske Ståsted I følgende underkapitel vil rapportens videnskabsteoretiske udgangspunkt blive klarlagt. Det vil indledningsvis blive forklaret, hvordan rapportens problemstilling og videnskabsteoretiske ståsted bør forstås og i forlængelse heraf, hvorledes den socialkonstruktivistisk og den hermeneutiske disciplin spiller sammen. Efterfølgende vil de socialkonstruktivistiske grundantagelser blive præsenteret og blive sat i kontekst til rapportens problemstilling. Socialkonstruktivisme og kritisk realisme er pga. ontologi synet indenfor disse retninger mulige at anskue som to beslægtede videnskabsteoretiske discipliner. Derfor vil disse blive diskuteret op imod hinanden og det vil efterfølgende udledes, hvilke konsekvenser de videnskabsteoretiske ståsteder har. Ydermere vil den hermeneutiske retning blive afdækket og diskuteret op imod det socialkonstruktivistiske udgangspunkt. Sluttelig vil hermeneutikken sættes i relief til rapportens kvalitative interviews. 14

Rapportens problemsætning er toleddet i den forstand, at den både afdækker, hvordan tænkningen bag aktiveringspraksissen er konstrueret (=socialkonstruktivisme), samt hvordan denne aktiveringspraksis kan forstås som styrende for de ledige (=hermeneutisk) Tilgangene beror på videnskabsteoretiske forståelser af: 1) genstandsfeltet der undersøges, 2) hvilken viden der kan formuleres ud fra dette og 3) hvorledes denne viden frembringes. Disse forståelser for de videnskabsteoretiske retninger vil i det efterfølgende blive uddybet, og i denne proces vil det blive tydeliggjort, hvorfor rapporten bygger på de førnævnte videnskabsteoretiske tilgange, samt hvorfor der er brug for to og ikke en tilgang. 1.3.1. Rapportens Første Del Af Problemformuleringen - Hvorledes kan rationalerne i den nuværende beskæftigelsespolitik afdækkes? Denne rapports problemsætning bygger på en socialkonstruktivist tilgang, eftersom den første delproblemsætning søger at afdække de konstruerende artikulationer, der skaber beskæftigelsespolitikken gennem aktørers italesættelser og teknikker. Således anskues ontologien, genstandsfeltet, som en konstrueret størrelse. Indenfor socialkonstruktivismen eksisterer der, midlertidig, divergerende holdninger til, hvorledes ontologien fremtræder. Divergensen består i hvorledes ontologien fremtræder, og særligt om den er noget i sig selv, eller den kun er noget i den forstand, som den fremtræder for forskeren (Fuglsang & Olsen 2009: 352-55). Spørgsmålet drejer sig om hvilken viden, der kan opnås om genstandsfeltet; det som indenfor den videnskabsteoretiske terminologi benævnes epistemologien. Den ontologiske konstruktivisme betoner, at verden kun eksisterer som en konstrueret realitet, i og med denne kun fremtræder i henhold til artikulationen af selv samme (Fuglsang & Olsen 2009: 353). I modsætning hertil betoner den epistemologiske konstruktivisme, at verden eksisterer i sig selv uden vores artikulation af denne, men at den viden der kan frembringes om verden altid vil være styret af den begrebsliggørelse og sociale kontekst videnskaben befinder sig indenfor (Fuglsang & Olsen 2009: 352-55). Eksemplificeret ved analogien om bjerget; hvor bjerget i den ontologiske konstruktivisme kun er et bjerg, eftersom det benævnes som et og dermed først bliver til, når bjerget søges erkendt, og i den epistemologiske konstruktivisme eksisterer som et bjerg i sig selv, men at viden om bjerget er bestemt af den sociale og historiske kontekst videnskaben befinder sig indenfor. 15

I henhold til rapportens problemstilling bliver det tydeligt, hvormed sondringen indenfor socialkonstruktivismen fordrer divergerende spørgsmål, besvarelser og metoder. Rapportens første problemsætning beror derfor på en epistemologisk socialkonstruktivisme, idet spørgsmålet betoner det forhold, at der eksisterer sociale praksisser(=beskæftigelsespolitik), som kan benævnes som objektive realiteter, eftersom der ikke stilles spørgsmålstegn ved dennes eksistens(fuglsang & Olsen 2009: 369). I den optik tilsigtes det at afdække konstruktionen af beskæftigelsespolitikken sespolitikken på nuværende tidspunkt. Dermed udviskes endvidere forskellen i synet på ontologien i den epistemologiske socialkonstruktivisme og kritisk realisme, eftersom virkeligheden eksisterer i sig selv (Buch-Hansen & Nielsen 2005: 22). Dette forhold vil blive uddybet i nedenstående underkapitel. Kritisk Realisme I Problemsætningen Ontologien i kritisk realisme er bestemmende for forskerens metodologi, hvor socialkonstruktivisterne tillægger det epistemologiske udgangspunkt mere betydning. Dermed opnår ontologien i kritisk realisme en forrang over viden (Buch-Hansen & Nielsen 2005: 23), hvorfor rapportens problemstilling ikke bygger på kritisk realisme. Spørgsmålet burde, i så fald problemstillingen byggede på kritisk realisme være stillet som: Hvilket grundlag og bagvedliggende mekanismer kan observeres i beskæftigelsespolitikken? Således distancerer kritisk realisme sig fra den epistemologiske socialkonstruktivisme ved at fokusere på kausale mekanismer(fuglsang & Olsen 2009: 379). Den socialkonstruktivistiske tilgang påpeger endvidere, at der eksisterer en objektiv virkelighed i verden, eftersom sociale praksisser og institutioner fremtræder som kategorisk og dermed umiddelbart naturlige, da der ikke stilles spørgsmål ved disse. Det er således den samfundsmæssige virkelighed, der konstrueres via en kontinuerlig eksternalisering, objektivering og internalisering, hvilket medfører, at det bliver en objektiv virkelighed (Fuglsang & Olsen 2009: 369). Heri ligger, at virkeligheden er konstrueret socialt, og eftersom at samfundsmæssige fænomener er historisk og socialt bundet, er den evigt foranderlig. Når virkeligheden er skabt af mennesker, kan den på samme måde redefineres og omformes af de selv samme mennesker(fuglsang & Olsen 2009: 349). De sociale relationer skaber måder at forstå verden på. Det er derfor kun gennem de sociale relationers ers begreber og diskurser at verden kan forstås.(fuglsang & Olsen 2009: 358 & 364). Således bliver de sociale praksisser og sproget bestemmende for hvilken tænkning, der følgelig er mulig. Forskeren kan i socialkonstruktivismen ikke opnå en endegyldig sandhed, men kun frembringe nutidige beskrivelse af de aktuelle forhold, som ikke kan verificeres som objektiv viden. Den viden der kan genereres 16

Fremgangsmåden om de sociale og samfundsmæssige forhold, vil aldrig kunne fremstå som objektiv viden, da forskeren selv er en del af de relationer som studeres. Kritisk realisme har derimod den erkendelse, at den viden som frembringes nødvendigvis må bygge videre på allerede eksisterende viden. Dermed er den viden som produceres, afhængig af sociale og historiske processer. Det betyder det er muligt at frembringe mere positiv(=sand) viden om virkeligheden, men at der aldrig kan opnås universel og objektiv viden (Buch- Hansen & Nielsen 2005: 22). Fremgangsmåden i den epistemologiske socialkonstruktivisme fordrer et hovedfokus på praksisser i den sociale sfære. Særligt fokus bør rettes mod de dynamiske sociale interaktioner, som producerer og konstituerer den sociale kontekst (Fuglsang & Olsen 2009: 352). I henhold til den første problemsætning, er sigtet at afdække de fænomener og samfundsmæssige strukturer, som fremtræder eksplicit, altså er eksternaliseret(fuglsang & Olsen 2009: 369). Menneskelige rutiner, vaner og praksis, der dannes i den daglige interaktion, bliver institutionaliseret og gøres tilmed til en objektiv genstand, der kan studeres. Institutionerne bliver permanente, og dermed også indvirkende på den daglige praksis og eksisterende norm i samfundet. Dette forhold er ikke modstridende i forhold til kritisk realisme, eftersom der indenfor denne tilgang rettes fokus mod det virkelige domæne, hvori strukturer og mekanismer har sin plads (Buch-Hansen & Nielsen 2005: 24). Begge retninger kan derfor siges at være enige om, at der eksisterer en objektiv realitet, men hvad genstandsfeltet og videnskabens rolle er, divergerer. Afvigelsen mellem de to tilgange bliver tydeligere i det potentiale disse mekanismer har. Således vurderes mekanismer i en kritisk realistisk tilgang at have kausale potentialer, som vil blive udført såfremt genstande påvirkes på en bestemt måde (Buch- Hansen & Nielsen 2005: 25). I en epistemologisk socialkonstruktivist tilgang fastholdes fokus på dekonstruktionen af de sociale praksisser, som de fremtræder i eksternaliseret form med henblik på at afdække de bagvedliggende rødder. I den forstand bliver den sproglige artikulation det centrale (Fuglsang & Olsen 2009: 346). Ved at sproget har forrang bliver det centralt at fokusere på samspillet mellem det studerede objekt og det studerende subjekt, eftersom det studerende subjekt selv befinder sig i en forhåndenværende social kontekst. Således fungerer dette syn på forskerens rolle både som en styrke og en hæmsko, i den forstand at et studie af en nuværende problemstilling vil muliggøre en bredere forståelse af genstandsfeltet, mens et 17

studie af en anden social eller historisk kontekst, end den nuværende, vil implicere en række komplikationer såsom den sproglige kontekst etc. (Fuglsang & Olsen 2009: 350). I denne forståelse bør det nævnes, at der ved en nuværende problemstilling ligeledes eksisterer divergerende praksisser og diskursive rum, hvorfor dette ligeledes komplicerer processen mod erkendelse(fuglsang & Olsen 2009: 350). Forskerens syn på genstandsfeltet vil altid være af subjektiv karakter(pedersen & Olsen 2006: 153) uden dette nødvendigvis munder ud i den rene relativisme, eftersom der frembringes prægnante og metodisk refleksive erkendelser(fuglsang & Olsen 2009: 381). Dermed afvises problematikken i det relative, eftersom at alt vedkendes at være subjektivt, men at der via refleksive og velargumenterede metoder frembringes gyldig videnskab. Kritisk realisme benytter desuden en hypotetisk deduktiv slutningsmetode på det givne genstandsfelt, eftersom teoriers hypoteser benyttes til efterprøvelse på det pågældende genstandsfelt. I og med at slutningsmetoden er hypotetisk implicerer dette, at teorierne ikke er endegyldige positive, men opstiller rammer for, hvorledes genstandsfeltet kan beskrives (Buch-Hansen & Nielsen 2005: 33-34). Specielt ved undersøgelse af sociale forhold må det fastslås, at samfundet er evigt foranderligt. Den hypotetisk deduktive metode benytter derved de samme slutningsmetoder som en retroduktiv slutningsform (Fuglsang& Olsen 2009: 156). Heroverfor befinder den epistemologiske socialkonstruktivisme, eftersom denne ikke betoner en bestemt slutningsform (Fuglsang & Olsen 2009: 46). Dette forhold vil blive uddybet i det nedenstående underkapitel om slutningsformer. Slutningsformer I denne videnskabsteori forefindes der ikke ét inkorporeret perspektiv på slutningsformen, men flere afhængig af spørgsmålet der opstilles. I denne rapport betones dog det vanskelige i, at sammenkæde den epistemologiske socialkonstruktivisme med induktive og deduktive slutningsformer, idet disse enten søger at lægge kimen til en generel teori ud fra en empirisk undersøgelse, eller at efterteste disse teorier på genstandsfeltet. Tidligere frembragte dette underkapitel, hvorledes denne induktive eller deduktive tankegang er uforenelig med den epistemologiske socialkonstruktivisme, hvor det unikke og kontekstbundne er i fokus. De anvendte teorier vil blive benyttet til at forklare verdens kompleksitet, uden at disse frembringer direkte årsags-virkning forklaringer, og ligeledes benyttes som en forståelses ramme uden disse eftertestes. Alligevel er vurderingen at rapporten er mere deduktiv end abduktiv, induktiv eller retroduktiv, eftersom denne benytter en teori til at forstå genstandsfeltet. Dette dog uden denne tages for 18

en afbildning af selv samme genstandsfelt. Teoriapparatet er således en inspiration til, hvorledes ontologien er at betragte. Den epistemologiske socialkonstruktivisme, som i det ovenstående er blevet fremstillet i henhold til rapportens problemsætning, betoner således implikationer, hvorfor en objektiv eller positiv viden om virkeligheden ikke er mulig at nå. Ontologien og følgelig epistemologien er under evig forandring, og den viden, der er mulig at tilegne, er ikke eviggyldig eller positiv men bestemt af konteksten. 1.3.2. Rapportens Anden Del Af Problemformuleringen Rapportens anden problemsætning søger at afdække, hvorledes beskæftigelsespolitikken kan forstås som værende styrende på den ledige, og bygger derved på en hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang. Dette udgangspunkt bliver den følgelig konsekvens af ordet forstå, eftersom der i dette andet led ikke søges at dekonstruere den enkelte lediges begrebsverden, men netop skabe en forståelse af de tanker, bevæggrunde og rationaler denne handler ud fra. En sådan forståelse forefindes ikke i den epistemologiske socialkonstruktivisme. Derfor vil det følgende præsentere: 1) hermeneutikkens grundantagelser, og 2) hvorledes hermeneutikken og den epistemologiske socialkonstruktivisme kan indgå i et sammenspil, der ikke udelukker hinanden. Hermeneutikkens Forståelsesramme I den hermeneutiske forståelsesramme er det helt centrale spørgsmål: hvorledes der kan opnås en forståelse af en given aktørs forståelse af et givent forhold. I den optik bliver forståelsen af ontologien, altså genstandsfeltet til det centrale epistemologiske iske spørgsmål (Fuglsang & Olsen 2009: 309). Med denne forståelse følger implikationen, at ontologien altid afhænger af aktørernes forforståelser af denne (Fuglsang & Olsen 2009: 322). Et sådan syn på ontologien distancerer ikke hermeneutikken afgørende fra den epistemologiske socialkonstruktivisme, eftersom begge må siges at bero på erkendelsesteoretisk ontologi. Dette betyder, at begge videnskabsteoretiske perspektiver anskuer ontologien og forståelsen af denne som subjektiv bestemt. Midlertidig er spørgsmålet der stilles i de to tilgange forskellige, hvorfor denne rapports problemformulering tager udgangspunkt i to videnskabsteoretisk perspektiver. Det essentielle i den hermeneutiske disciplin er forståelsen af ontologien og ikke afdækning af dette e forståelsesophav. I stedet danner denne forståelse af ontologien baggrunden for en erkendelse af de meninger og betydninger de 19

givne aktører har. I og med at ontologien hermed er klarlagt, som det der kan forstås noget om, flyttes fokus til epistemologien. De føromtalte forståelsesrammer konstituerer måden, hvorpå verden kan erkendes (Fuglsang & Olsen 2009: 321). Således er disse forståelsesrammer evigt foranderlige, hvorfor den viden der kan produceres om selvsamme er historisk betinget og aldrig kategorisk (Fuglsang & Olsen 2009: 338-339). I den henseende bliver den undersøgte virkelighed altid medieret og fortolket, eftersom aktørerne, i et evigt sammenspil, fortolker og forstår den omgivende verden(fuglsang & Olsen 2009: 338-339). Filosofisk Hermeneutik Inden for hermeneutikken sondres der mellem fire forskellige grene: den traditionelle hermeneutik, den metodiske hermeneutik, den filosofiske hermeneutik og den kritiske hermeneutik. Heraf er det den filosofiske hermeneutik, rapportens problemstilling læner sig op ad, eftersom rapporten søger at skabe en forståelse af en gruppering og ikke undersøger dokumenter i dette led af rapporten og ej heller benytter en metode skabelon. I så fald ville henholdsvis den traditionelle og den metodiske hermeneutik være tjenlig. En vigtig pointe i den filosofiske hermeneutik er, at fortolkeren selv bliver en del af fortolkningen, hvilket kan forklares ud fra den hermeneutiske cirkel. Den hermeneutiske cirkel er et ontologisk princip, der er bygget op om en del- helhedsrelation, som bør forstås som en vekselvirkning mellem delene og helheden af et dialoginterview, hvor fortolkeren og genstanden inkluderes(fuglsang & Olsen 2009: 320). Det er denne velskelvirkning som i Gadamers 1 optik er en betingelse for menneskets erkendelse. Pointen er således, at mennesket ikke kan være til, uden hele tiden at fortolke og det der fortolkes, vender tilbage til fortolkeren selv. Den hermeneutiske cirkel bør således ses som en kontinuerlig proces mellem subjekt og objekt (Fuglsang & Olsen 2009: 338-339). Mennesket er ifølge Gadamer et fortolkende, historisk og sprogligt væsen, som ikke kan sætte sig udenfor den hermeneutiske cirkel, hvilket er de ontologiske implikationer for menneskets væren (Fuglsang & Olsen 2009: 321). I mødet med den interviewede er fortolkeren altid udstyret med værdier, fordomme og forforståelser, hvilket endvidere er en nødvendighed for at kunne opnå indsigt og forståelse i den interviewedes tanker og handlinger. Herved konfronteres fortolkerens egne fordomme, og der opstår en 1 Hans-Georg Gadamer (1900-2001) udvikler af den filosofiske hermeneutik 20

meningsskabelse og en ny erkendelse i mødet med den interviewede. Denne meningsskabelse bør ses i sammenhæng med den hermeneutiske cirkels vekselvirkning i mødet mellem fortolker og den interviewede (=genstand), hvilket betegnes som en horisontsammensmeltning. Det bør midlertidigt understreges, at denne horisontsammensmeltning ikke nødvendigvis skaber en fælles meningsskabelse mellem fortolker og den interviewede, men derimod at der er gensidig forståelse og enighed om, hvad en given samtale drejer sig om (Fuglsang & Olsen 2009: 324-327). Anvendelse I Rapporten I rapporten er helheden den nuværende beskæftigelsespolitik og dens styring af den ledige. Denne helhed udgør hermed rapportens ontologiske ståsted, hvor målet herudfra er, via kvalitative interview, at nå til erkendelse af den lediges syn på den nuværende aktiveringspraksis. I rapportens anden del af problemsætningen vil der blive fortolket på den lediges syn på den nuværende aktiveringspraksis via kvalitative interviews. Det er som interviewer (=fortolker) hensigtsmæssigt i denne henseende at gøre ens forforståelser klare, at udfordre, og videreudvikle dem. Det er højst sandsynligt, på grund af forforståelser, at den interviewede vil komme med svar, som intervieweren ikke på forhånd kunne forudse. Rapporten vil vurdere de udtalelser den ledige kommer med i den kontekstuelle situation, og dermed skabe en ny viden i refleksionerne over interviewet. Der dannes en fortolkning og refleksion på baggrund af svarene, og rapporten skaber på den måde en ny erkendelse og forståelse. Den viden eller sandhed som opnås gennem det kvalitative interview, kan aldrig blive til noget absolut eller universelt, da erkendelsen kun opstår i horisontsammensmeltningen med den ledige. Gyldigheden i det kvalitative tive interview er afhængig af, hvorvidt det har været muligt, at udvikle en fælles forståelse af genstandsfeltet, dvs. den lediges syn på den nuværende aktiveringspraksis. Ydermere er afdækningen af interviewets bagvedliggende værdier og rationaler, afgørende for gyldigheden(fuglsang & Olsen 2009: 324). I denne rapport vil hensigten således være at konfrontere fordomme og forventninger om virkeligheden, for at opnå viden og forståelse af et udsnit af ledige indenfor en relativt afgrænset penetration. 21

I modsætning til socialkonstruktivisme er det ikke relevant for hermeneutikken at forklare de sociale fænomeners praksisser. Der vil udelukkende fokuseres på forståelse og meningsindsigt i den sociale virkelighed (Fuglsang & Olsen 2009: 340). Denne hermeneutiske slutningsform i denne rapport må anses som værende abduktivinduktiv, da de frembragte hypoteser fra rapportens første analyse del, testes i anden analysedel. Hensigten er at kunne nå til erkendelsen om, hvorvidt den nuværende beskæftigelsespolitik er styrende på den ledige, hvilket vil opnås via interview og heraf forståelse og indsigt i den lediges syn herpå (Fuglsang & Olsen 2009: 573). De ovenstående videnskabsteoretiske refleksioner er således rapportens udgangspunkt og vil i rapportens konklusion blive behandlet ud fra en refleksion over, hvilke konsekvenser dette udgangspunkt har haft. Dette for at klargøre sammenhængen mellem udkommet af analysen og de videnskabsteoretiske overvejelser i denne rapport. I det følgende kapitel vil der indledningsvis kort blive gjort rede for sammenhængen mellem rapportens teoretiske og metodiske fremgangsmåde og dettes overensstemmelse med det videnskabsteoretiske udgangspunkt. 1.4. Metode Metodekapitlet vil indeholde en gennemgang af valget af teori og empiri, som benyttes i rapporten. Først vil det diskuteres, hvilke implikationer den benyttede teori har for denne rapport. Dernæst reflekteres der over den indsamlede empiri, og sidst i kapitlet vil fremgangsmåden for den egenhændige empiri blive præsenteret. Rapportens teoretiske grundlag har en stor betydning for selve fremgangsmåden, idet denne er en analyselære og derved frembringer metodiske fremgangsmåder. Dette vil i det følgende blive problematiseret og begrundet ud fra sammenhængen med den benyttede empiri. 1.4.1. Teorivalg Problemformuleringen vedrører hvilke rationaler, aler, der ligger til grund for Dialogguiden og derudfra hvorledes de lediges muligheder er påvirket af disse rationaler. Disse rationaler konstrueres, i henhold til den tidligere præsenteret epistemologiske socialkonstruktivisme, gennem artikulationer og aktører. Dette perspektiv deles af Governmentality analytikken, der er udviklet i en Foucauldiansk tradition. Det betyder, 22

at selvom praksisser og dets institutioner kan forekomme me som naturlige og bestandige ting, så er de konstruktioner skabt af mennesker. Ved afdækningen rationalerne bag en given praksis er det centralt at forstå, hvorledes disse rationaler indvirker på aktørerne i samfundet. Dette redskab tilvejebringer Governmentality analytik et perspektiv på, idet denne forklarer hvorledes styring forekommer og dermed påvirker menneskets betingelser. Governmentality kommer dermed ligger dermed til grund for analysen i rapporten Herudfra er det så muligt at undersøge, hvad der kan være rationalet bag en praksis. For at forstå de rationaler, der søges afdækket, er det centralt at forstå, hvilken kontekst disse kommer fra. I henhold til både Governmentality og den epistemologiske socialkonstruktivisme er disse rationaler et produkt af teknikker, teknologier og artikulationer over tid. Da rapportens hensigt er at afdække rationalerne bag beskæftigelsespolitikken, som den fremtræder i Dialogguiden, vil arbejdsmarkedspolitikken udvikling blive skitseret og holdt overfor studier, der har beskæftiget sig med rationalerne for den eksakte historiske kontekst. Selve Dialogguiden er af central betydning, eftersom denne er vurderet til at være et de synlighedsfelter, hvori styring fremkommer. De ledige berøres direkte af Dialogguiden i visitationssamtalen på kommunen i modsætning til andre overordnede beskæftigelsesreformer. Dette argument vil blive uddybet i kapitel 1.4.2.. Governmentality implicerer et særligt syn på genstandsfeltet, hvilket er udslagsgivende for denne rapport. Således sluttes det i teorien, at mennesker nødvendigvis er underlagt styring i en eller anden form. Der stilles dermed ikke spørgsmålstegn ved, om den styrede så rent faktisk bliver styret. Det kunne anderledes antages at et givent menneske kunne eksistere i en kontekst med en bestemt styring uden at have adopteret denne praksis (Dean 2008: 47). Governmentality fokuserer på, at idealer ikke er naturgivne eller statiske, men at de fremmer bestemte formål, og skaber bestemte betingelser. Governmentality indebærer derved et fokus på normer og teknikkers styrende funktion overfor individer. Analytikken undersøger således, hvordan sandhed bliver produceret i forskellige politiske, kulturelle og sociale sammenhænge(dean 2008: 59). Governmentality analytikken bidrager hermed til at identificere de rammer, aktørerne er en del af, således at der efterfølgende kan problematiseres om denne styring og reflekteres over selvsamme. Hovedformålet er i den henseende at afdække de magtforhold og handlingsmønstre, som anses for at være absolutte(=objektiv realitet). Derved skabes der grobund for en refleksion hos aktøren, der muliggør nye måder at handle på. 23

Governmentality Implikationer? I ovenstående underkapitel blev det præsenteret, hvorledes teorien fokuserer på hvordan normer, idealer og teknikker skaber handlemuligheder for individer, og derved styrer dem, ved at få dem til at styre sig selv. Således bliver viden, magt og selvledelse uløseligt bundet sammen. Samtidig skal det påpeges, at Governmentality er en forståelse af styring i det moderne samfund og at styring, derfor ville kunne tage sig anderledes ud i samfund, som ikke er moderne.. Relevansen for Governmentality forudsætter dermed, at det samfund der er under lup kan beskrives som moderne. Slutningen i rapporten implicerer dermed et præmis om, at samfundet er at definere som moderne. 1.4.2. Empirivalg I rapporten fremtræder der tre overordnede empiriske kapitler. Et kapitel, hvor der redegøres for historiske tendenser for udvikling af beskæftigelsespolitikken. Et kapitel, hvor teorien vil blive anvendt til at analysere på Dialogguiden, og et kapitel, hvor den egenhændige empiri bliver behandlet. Teksterne i den historiske redegørelse skal danne et indtryk af udviklingen i beskæftigelsespolitikken, dvs. mod et øget ansvar om aktivitet hos den enkelte ledige. Der tages der udgangspunkt i den førte politik gennem reformer og studier, som har beskæftiget sig med udviklingen i arbejdsmarkeds-/beskæftigelsespolitikken. Her vil begreber som Welfare, Workfare,, Keynesian Welfare (KNWS) og Schumpeterian Workfare (SWPR) blive introduceret. Dette har til formål at give en fornemmelse af genstandsfeltet, gennem et fokus på de rationaler og logikker, som makropolitisk kan siges at have verseret indenfor beskæftigelsespolitikken. Hvorfor Dialogguiden? Governmentality er således det værktøj, som benyttes til at afdække en praksis i det givne genstandsfelt. Ud fra de fire dimensioner i en Governmentality analytik (Se Kap. 3.), vil der fokuseres på, 1) hvordan Dialogguiden er at betragte som en synlighed under arbejdsmarkedspolitikken, ligesom der i Dialogguiden er synligheder eller nedslagspunkter, 2) hvilke vokabularier og teknikker der frembringes i Dialogguiden, 3) rationalerne bag beskæftigelsespolitikken og 4) hvilke identiteter søges fremmet. Ud fra gennemgangen af Dialogguidens formål, teknik og relation over for ledige, belyses en specifik praksis i beskæftigelsespolitikken. Her skal det klarlægges, at der kan findes andre synligheder, hvori praksisser overfor de ledige fremtræder. I processen er der undersøgt adskillige reformer og tiltag, men idet at Dialogguiden er det redskab den ledige bedømmes ud fra, er denne anskuet som den mest tjenlige til at afdække rationalerne i beskæftigelsespolitikken. Dette valg er ikke et tydeligt, endsige, 24

naturligt valg, men et refleksivt valg ud fra velovervejede betragtninger, hvilket er i overensstemmelse med rapportens videnskabsteori. Dialogguiden er et værktøj til at vurdere den lediges beskæftigelsespotentiale. Denne bruges i visitationssamtalerne med borgeren, hvor der fokuseres på den lediges arbejdsmarkedsperspektiv. Samtalen danner grundlag for en vurdering af den lediges beskæftigelsespotentiale og der fastsættes en matchkategorisering ud fra fem mulige kategorier afhængig af borgerens grad af match i forhold til arbejdsmarkedets krav. Visitationen og den følgende matchkategorisering er afgørende for den lediges videre forløb. Den lediges første møde med jobcenteret er visitationssamtalen, der tager udgangspunkt i Dialogguiden. Det er her den ledige i samarbejde med sagsbehandleren skal afgøre, hvad der fremover skal ske. Dialogguiden er et værktøj fra politisk side og har dermed trækker linjer til politikkernes praksis og rationaler, uden dette er udtryk for et bestemt ophav, idet praksisser trækker gensidigt på hinanden. Det er derfor vigtigt at holde for øje, at Dialogguiden ikke kan isoleres til at ses som én praksis, men at denne er formet af andre praksisser. Således bliver interviewet af de ledige ikke kun en undersøgelse af hvorledes Dialogguiden isoleret set påvirker disse, men også om de er påvirket af andre praksisser. Den valgte fremgangsmåde for interviewene har derfor også en påvirkning på hvilke slutninger, der kan drages i rapporten. 1.4.3. Den Egenhændige Empiri Inden for den hermeneutiske videnskabsteoretiske tradition, (og for så vidt også den epistemologiske socialkonstruktivisme,) er det centralt at forstå, at forskeren altid har en forforståelse af det genstandsfelt, der ønskes undersøgt (Fuglsang & Olsen 2009: 322). Denne forståelse kan forskeren aldrig sætte sig uden for, da denne netop udgør det grundlag, hvorved verden kan forstås og fortolkes. Således er både forforståelser og fordomme en forudsætning for overhoved at kunne erkende verden. Kunsten ligger i at være åben omkring sin forståelseshorisont, for at forstå andres forståelseshorisonter (Fuglsang & Olsen 2009: 323). For at opnå størst grad af objektiv viden, og for at finde ud af, hvordan ny viden tilvejebringes, er det altså vigtigt at gøre sig selv og læseren sin forforståelse klar (Kvale 1994: 102). Endvidere er det essentielt, at gøre forudantagelserne klar for læseren, for efterfølgende at tydeliggøre hvilke refleksioner, der ligger til grund for de valg, der er blevet truffet. Dette pointeres netop indenfor hermeneutikken, hvor kvaliteten i kvalitative undersøgelser i samfundsvidenskaben, ligger i at eksplicere og klargøre til- og fravalg, samt reflektere over den metode der benyttes. (Kvale 1994: 102). Således vil ovenstående, samt de kvalitative interviews berettigelse bliver klarlagt i følgende underkapitel. 25

Tematisering Udgangspunktet nktet for de kvalitative interview er at undersøge og derved skabe en forståelse af hvilke tanker(=rationaler), der fremtræder hos den ledige om dennes situation. Dette bliver særligt centralt, eftersom projektets teoretiske grundlag er funderet på, at styring er til stede og de rationaler der ligger til grund for denne styring vil være at finde hos de ledige. I denne hermeneutiske fortolkende proces vil rapporten præsentere seks interviews med kontanthjælpsmodtagere i Roskilde Kommune. Interviewpersonerne er blevet vurderet til at tilhøre matchkategori 3 eller 4, hvilket indikerer, at de har problemer udover ledighed, og ikke er arbejdsmarkedsparate. Kendetegnet ved gruppen er, at de har været udenfor arbejdsmarkedet i en årrække, har/har haft hyppig kontakt kt med jobcenterets visitationsmedarbejdere samt deltaget i forskellige beskæftigelsestilbud. Begrundelsen for valg af denne gruppe er, at de på grund af deres hyppige kontakt med myndighederne, højst sandsynligt har en del personlige holdninger og følelser omkring det at være arbejdsløs. Derudover har de formentlig erfaringer med sanktioner, aktivering, samt det at stå udenfor arbejdsmarkedet. Forståelse for disse personers erfaringer, horisonter, fordomme og eventuelle distance til myndighederne, er derfor r interessant for denne opgave. Selv sagt er den strategiske udvælgelse af disse to matchkategorier en svaghed for at danne et generelt billede af ledige i almindelighed. Men eftersom det er rapportens formål at undersøge om de afdækkede rationaler, ud fra Governmentality analytikken er at finde hos de ledige, er denne gruppe vurderet særligt anvendelige. Såfremt en anden kategori var valgt ville det implicere nye problemstillinger, ligesom valget af matchkategori 1 ville gøre det vanskeligt at skabe en forståelse for, om rationaler var at finde hos de ledige, eftersom disse har været i berøring med aktiveringssystemet i kort tid. Såfremt matchkategori 5 var valgt ville de være så langt væk fra ordinær beskæftigelse, at deres forståelser og holdninger ville være vanskelige at argumentere for at korrespondere med aktiveringssystemets rationaler. Med dette udgangspunkt er matchkategori 3 og 4 vurderet til at være den gruppering, der har den hyppigste kontakt til kommunen. I rapportens teoretiske kapitel om Governmentality, ledelses-rationaliteter og dispositiver synliggøres det, hvorledes disse teorier betoner, at den enkelte ledige, ligesom alle andre i samfundet, er en del af en styring eller ledelse og følgende selvledelse. Denne ledelse til selvledelse fremgår bl.a. i de værktøjer, der tages i brug i samtalen med borgeren. Her tænkes bl.a. på brugen af Dialogguiden i visitationssamtalen, hvor udgangspunktet er borgerens eget arbejdsmarkedsperspektiv. 26

Endvidere bygger rapportens forforståelse på, at det ikke umiddelbart er muligt at sætte sig ud over de diskurser og mentaliteter, der eksisterer i samfundet. Det betyder, at de ledige derfor må være en del af mere e eller mindre usynlige normer, som indvirker på deres egne refleksioner og selvforståelse. I kapitel 4. og 5. afdækkes de rationaler, der kan siges at findes i beskæftigelsespolitikken, der er normsættende for tænkning og handling. Formålet med de kvalitative ative interview er at undersøge, om denne logik fremtræder hos de ledige, og hvorvidt der kan tales om, at de ledige har optaget de rationaler og mentaliteter, der viser sig at være eksisterende i beskæftigelsespolitikken. Interviewene er således afgørende for at nuancere vores teoretiske grundlag og analyse, der, uden efterprøvning, forudsætter at de ledige udsættes for den styring, der afdækkes i Governmentality analysen. Ved hjælp af fortolkning af de lediges svar vil det blive undersøgt, hvilke logikker og mentaliteter de er en del af, og hvordan deres muligheder er formet heraf. Herudfra vil det blive vurderet, om det kan siges at hænge sammen med den form for styringsrationalitet og diskurser om arbejde, som første analysedel vurderede var til stede i samfundet. Hensigten med undersøgelsen er at opnå en hermeneutisk eutisk erfaring; at sætte rapportens forståelseshorisont på spil, at udfordre ens forståelse af verden og derigennem nuancere det teoretiske udgangspunkt og analyse (Fuglsang & Olsen 2009: 325). Dette gøres ved at opnå en horisontsammensmeltning mellem intervieweren og den ledige (det studerede genstandsfelt); hvilket vil blive uddybet i det følgende. Fremgangsmåden I selve interviewene er det efterstræbt, at stille de ledige korte og konkrete spørgsmål i et dagligdagssprog ud fra hensigten, om at lade den enkelte ledige tale så meget som muligt. På denne måde åbnes der op for mere spontane beskrivelser af de lediges livsverden(kvale 1994: 135). Herudover er det bevidst søgt at undgå ledende spørgsmål uden bias, da undersøgelsen har til hensigt, at få de ledige til selv at sætte ord på deres situation og dem selv, og altså ikke bliver styret af rapportens forforståelser(neuman 2000: Kapitel 3). Spørgsmål såsom føler du at din sagsbehandler udfører ledelse til selvledelse på dig? er bevidst blevet fravalgt til fordel for Føler du at du bliver hørt, når du er til samtaler på kommunen?. For at kunne opnå ny erkendelse og viden om et genstandsfelt, må der skabes en forståelse af genstandsfeltet i håbet om, at en reel horisontsammensmeltning kan forefindes. Denne sammensmeltning søges opnået ved at anvende det samme sprog som interviewpersonerne selv, og spørge ind til deres beskrivelser, så der fremtræder en klar forståelse mellem de studerende og de studerede (Fuglsang & 27

Olsen2009: 325). Begrebet om horisontsammensmeltning er også behandlet i det videnskabsteoretiske kapitel 1.3., og vil derfor ikke blive uddybet yderligere her. Der stilles åbne og ikke ledende spørgsmål ud fra tanken om, at det er deres umiddelbare beskrivelse af deres tanker der søges belyst. Interviewene vil som følge deraf have en semistruktureret karakter, som giver høj grad af mulighed for spontanitet og åbenhed, inspireret af det eksplorerende interview. Alligevel vil interviewene nødvendigvis være struktureret i en rimelig forstand, for at muliggøre sammenligning af dem, når rapportens problemstilling skal undersøges(kvale 1994: 104). Spørgsmålene afspejler det der skal undersøges, nærmere betegnet, hvordan de ledige opfatter sig selv, og den situation de er i. Dette både i forhold til samfundet, men i lige så høj grad også i forhold til dem selv og deres omgivelser. Interviewet omfatter deres opfattelse af mødet med kommunen samt deres nuværende situation. Målet er at kunne uddrage, hvilke mentaliteter og rationaler de er styret af. I interviewguiden er der derfor valgt spørgsmål som: Hvilke erfaringer har de med aktivering? Hvordan har mødet med jobcentret været? Er de blevet inddraget i beslutninger? Hvad er deres forhold til arbejde? Hvem skal hjælpe i processen med at finde et arbejde? Hvad skal der til? Hvad er deres kendskab til nogle af de begreber der bruges i sagsbehandlingen? Og, hvad er deres drømme og ønsker til fremtiden? Der er valgt korte og præcise spørgsmål i interviewet for at lade interviewpersonerne tale mest muligt, og der brydes kun ind i samtalen, hvis samtalen afviger alt for meget fra tema. Dette forhold stiller store krav til interviewerens rolle, hvorfor det inden udførelsen af IDI(In-Deept- Interview) er blevet grundigt vendt, hvilken rolle intervieweren har, og hvorledes respondenten kan blive spurgt for at frembringe et anvendeligt svar. Interviewene er følgelig søgt nærværende, respektfulde og inddragende af en personlig stil, i håbet om at opnå en fortrolighed mellem intervieweren og respondenten. Interviewmetoden kan således defineres som det halvstrukturerede livsverdensinterview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Kvale 1994: 19). Når antallet af interviewpersoner i en undersøgelse skal vælges, afhænger dette af formålet med undersøgelsen (Kvale 1994: 108). Formålet med denne undersøgelse er, at udforske og beskrive kontanthjælpsmodtageres nthjælpsmodtageres tanker, holdninger og erfaringer til et bestemt tema. Det er derfor nødvendigt 28

med en dybdegående udforskning af deres svar, for at udlede brugbare udsagn. I denne undersøgelse er der valgt at se på en relativt lille population, der ligner hinanden (samme matchkategori), idet vægten lægges på en dybdegående efterbehandling af svarene, samt en mulighed for at sammenholde svarene. Validitet Repræsentationen muliggør selvsagt ikke en positiv, i forstanden sand, besvarelse, der stræber efter fuldstændig repræsentativitet af arbejdsløse. Den vil danne grobund for en forståelse af seks respondenter, som, i hvert fald på nuværende tidspunkt, gennemgår samme proces, og med nogen rimelighed kan siges at have lignende erfaringer, i forhold til denne rapports genstandsfelt og problemstilling. Hensigten er ikke at tegne et overordnet generelt billede af virkeligheden for samtlige kontakthjælpsmodtagere, men at bruge disse interviewpersoner som eksempler på ledige, der er berørt af Dialogguiden, og hvis beskrivelser derfor kan hjælpe til en nuancering af det teoretiske udgangspunkt. Det er dog vigtigt at bemærke, at interviewpersonerne umiddelbart først og fremmest er påvirket af den specifikke institution de på nuværende tidspunkt indgår i, altså JobPoint i Roskilde, men at spørgsmålene og interessen ikke er at afdække denne specifikke institution. Der kan derfor ligge en grad af støj eller afvigelse fra hvordan det ville se ud i en anden kommune eller institution, der kan gøre denne rapports undersøgelse mindre overførbar til en anden kontekst, og det er således vigtigt at have for øje i analysen og konklusionen. Det ovenstående har dermed fremlagt de metodiske overvejelser bag den egenhændige empiri, som i kapitel 6. vil blive fortolket ud fra en hermeneutisk forståelse. Med henblik på at gøre metodologien bag interviewene mere synlige og dermed gøre det klart, hvorledes den egenhændige empiri søger at udfordre forståelserne hos intervieweren og dermed rapportens ophavsmænd forefindes der i appendiks 2 en interviewguide. I denne forefindes de anvendte forskningsspørgsmål, altså det der ønskes belyst, og konkrete spørgsmålsforslag som en slags interviewguide, samt de umiddelbare fantomspørgsmål, der er tænkt inden interviewerne blev initieret. Rapportens metode og fremgangsmåde er dermed blevet præsenteret og den egentlige analyse kan påbegyndes. Følgende vil udviklingen i arbejdsmarkedspolitikken blive beskrevet, hvilket senere i rapporten, skal danne grundlag for at kunne afdække rationaler(=praksisser) i Dialogguiden, som værende en del af beskæftigelsespolitikken. 29

2. Arbejdsmarkedspolitikkenrkedspolitikken Danmark har været præget af svingende økonomiske konjunkturer siden 1960 erne. Samfundet har, som følge heraf, været præget af stor arbejdsløshed og lavkonjunktur hvilket har affødt et stort fokus på brugen af arbejdsmarkedspolitikken(amp) som efterspørgsels- eller udbudsregulerende politik (Lind & Møller 2001:11). I den henseende har der over tid været anlagt divergerende økonomiske politikker for at forbedre forholdende under konjunkturerne. Denne rapports fokus er ikke at foretage en analyse af disse økonomiske politikker eller løsningsmodeller. For en dybere indføring i den førte arbejdsmarkedspolitik i et historisk perspektiv henvises der til appendiks 2. Konjunkturerne og den førte politik ses som et af de elementer i beskæftigelsespolitikken, der kommer til syne og som kan afdækkes. Konjunkturernes og skiftende regeringers indflydelse på den førte arbejdsmarkedspolitik vil derfor i det følgende kapitel kort skitseres. Dette initieres for at skabe en forståelse for hvilke rationaler, der kan ligge til grund for den styring som har fundet sted i beskæftigelsespolitikken. Endvidere vil en forståelse af de forhenværende beskæftigelsespolitikker være med til at fremme forståelsen for de rationaler, der ligger til grund for den nuværende aktiveringspolitik. 2.1. Fra Arbejdsmarkedspolitik Til Beskæftigelsespolitik Ved regeringsskiftet i 2001 blev Arbejdsministeriet omdøbt til Beskæftigelsesministeriet og AMP blev skiftet ud med betegnelsen beskæftigelsespolitik. I 2002 blev Flere I Arbejde reformen vedtaget. Her var fokus på indførelse af en ny kontaktforløbsmodel, en ny jobplan erstattede den hidtidige individuelle handlingsplan, der blev indført øget kontrol af den ledige, øget rådighedskontrol samt at beskæftigelsesindsatsen i højere grad skulle udliciteres til andre aktører(jørgensen 2008:3-4). En anden afgørende ændring var endvidere, at integrationspolitikken blev gjort til en del af beskæftigelsespolitikken. kken. Et af nøgleordene i beskæftigelsespolitikken var kortest vej til job og at beskæftigelsesindsatsen i ligeså høj grad skulle sikre, at erhvervslivet fik den arbejdskraft de havde behov for (Jørgensen 2008:2). 30

Nyt Visiteringssystem I 2004 blev et nyt visiteringssytem med Match-kategorier indført. Formålet med det nye visiteringssystem var, at sikre at borgeren fik en ensartet sagsbehandling samt at inddrage borgeren aktivt i sagsbehandlingen. Det er vigtigt for processen, at borgeren bliver inddraget og får indflydelse på sin egen sag, idet borgeren skal være i stand til at tage ansvar for egen indsats for at komme i arbejde (Visitationsværktøjskassen). I 2005 gennemføres kampagnen Ny chance til alle. Målet med kampagnen var bl.a., at opretholde kravet om aktivering for alle kontanthjælpsmodtagere samt gøre brug af matchkategoriseringen til vurdering af borgerens eget arbejdsmarkedsperspektiv (Jørgensen 2008:4). I denne periode (2002 og frem) har der ikke været de helt store eller radikale ændringer, r, som kan siges at have reformeret arbejdsmarkedspolitikken i samme grad som i 1990 erne(jørgensen 2008:4; Hansen 2001:25; Torfing 2004:32; Madsen & Pedersen 2003:8-40). I dag kan ændringen fra arbejdsmarkedspolitik til beskæftigelsespolitik derfor betegnes es som værende af mere diskursiv karakter, hvor italesættelsen af beskæftigelsespolitikken har ændret sig(jørgensen 2008:4; Henning Hansen 2001:25; Torfing 2004:32; Madsen & Pedersen 2003: 8-40). I det følgende underkapitel tydeliggøres det i hvilken retning arbejdsmarkedspolitikken har udviklet sig. Herunder uddybes begreberne welfare og workfare, hvorefter disse sættes i kontekst til den konkrete udvikling indenfor arbejdsmarkedspolitikken. Gennemgangen skal hjælpe til en forståelse af de forskellige rationaler, der ligger til grund for arbejdsmarkedspolitikkens udformning. 2.1.1. Welfare Til Workfare Tankegangen var oprindeligt, at sikre levestandarden blandt de ledige gennem indførelse af forskellige forsørgelsesydelser (opretholde efterspørgselsniveauet). Herefter har tankegangen bevæget sig hen imod en workfare tankegang. Tankegangen her er, at skære ned i de sociale udgifter for at lette presset på arbejdsmarkedet. Samtidig forsøges det at øge de lediges chancer for at komme i job via krav om deltagelse i forskellige aktiveringsordninger. Adgangen til kontanthjælp bliver derfor mere til en pligt end en ret, da der opstilles aktiveringskrav til den ledige før denne kan kræve sin ret til kontanthjælp. I en workfare tankegang pålægges det borgeren, at være til rådighed for arbejdsmarkedet, hvorimod det i en welfare tankegang mere er samfundets opgave, at forsørge dem som arbejdsmarkedet ikke kan rumme.(torfing 2004:24). 31

Rationalerne Bag Keynesian Workfare Og Schumpeterian Workfare Bevægelsen fra welfare mod workfare eller fra KWNS hen imod SWPR er en del af en større og samlet forandring i velfærdsstaten. Synet og rationalet bag SWPR påbegyndtes i starten af 1980erne, hvor synet på velfærdsstaten ændredes til at have fokus på at fremme innovation og fleksibilitet i en åben økonomi ved, at foretage indgreb og styrke den strukturelle konkurrencedygtighed(torfing 1999:5). I SWPR tilgangen ligger et rationale om et særligt fokus på en reproducering af arbejdsstyrken samt tankegangen om lavere offentlige sociale udgifter som kontanthjælp og dagpenge. En afgørende pointe i dette rationale er, at magten i stigende grad ikke udelukkende er centreret hos staten (regeringen), men at denne derimod er decentraliseret i netværk og hos borgerne. Den øgede magt hos borgerne hænger ligeledes sammen med, at borgerne får yderligere ansvar for at blive en del at arbejdsmarkedet (Torfing, 1999:6). Den Danske Velfærdsstat Og Workfare? De politiske tiltag inden for arbejdsmarkedspolitikken frem til i dag har kunnet betegnes som efterspørgsels- og udbudsorienterede politikker, som i grove træk har haft det formål enten at tilpasse arbejdsmarkedet arbejdskraften(=efterspørgselsorienteret) eller at tilpasse arbejdskraften arbejdsmarkedet(=udbudsorienteret). I 1960 erne var der økonomisk vækst og dette medførte et udbudsregulerende tiltag på arbejdsmarkedet, der skulle sikre det stigende behov for arbejdskraft pga. væksten (Torfing 2004:27). Disse tiltag blev efterfølgende fulgt op af bl.a. bistandsloven, pensions- og efterlønsordninger som tiltag der skulle afhjælpe en stigende arbejdsløshed i 1970 erne. Rationalerne bag disse tiltag kan betegnes som udbudsregulerende ved at nedsænke arbejdsløsheden, men også efterspørgselsregulerende, da ordningerne skulle bidrage til at holde indkomstniveauet, og dermed efterspørgslen, oppe (Torfing 2004:29, Christensen & Selin 1996:38-39, 39, Plenge, Larsen & Jensen 1996:35). På den måde kan tiltagene også betegnes, at have fordelingsmæssige aspekter idet disse er med til at omfordele nationens ressourcer. Senere i perioden skærpedes kravene til dagpengemodtagerne, for at undgå at disse personer faldt uden for arbejdsmarkedet. 1980 erne var ligeledes præget af højkonjunktur og i den forbindelse blev jobskabelsesloven indført. Denne var, modsat i 1960 erne, efterspørgselsregulerende. Senere i 1980 erne steg arbejdsløsheden fortsat, hvilket blev benævnt som strukturledighed.. Argumentationen for dette var højkonjunkturer, og dermed større efterspørgsel efter arbejdskraft, der i sig selv ikke kunne afhjælpe arbejdsløshedsproblemet. Svaret blev en skærpelse af aktiveringspolitikken (Christensen & Selin 1996:1-2). 32

I 1990 erne og indtil dags dato har der været yderligere skærpelser, som har affødt en mere aktiv arbejdsmarkedspolitik ik i forhold til den traditionelle arbejdsmarkedspolitik med vægten på passive ydelser. Dette betyder, at dagpengeperioden er blevet forkortet og kravene til tidlig aktivering blev forstærket op igennem perioden (Torfing 2004:34). Her skal det påpeges, at ændringerne var størst i reformerne fra 1994, hvorefter de efterfølgende reformer fra 2002 og frem i højere grad berører diskursive elementer og tilgange til den ledige. Generelt må perioden anskues som en overgang hen imod en workfare tankegang snarere end den welfare tankegang, der oprindeligt eksisterede. Dette betyder, at den enkeltes ansvar for at bidrage til arbejdsmarkedet i større grad er blevet sat i fokus end tidligere. Overgangen er imidlertidigt ikke så tydelig, at workfare begrebet endegyldigt definerer den danske model. Denne trækker stadig på flere aspekter fra forsørgelsestankegangen. Den nuværende beskæftigelsespolitik må derfor betragtes som en bevægelse fra welfare hen imod workfare. Årsagen til denne karakterisering er de reguleringer, der over tid har været på arbejdsmarkedspolitikken. Det kan dog ikke stadfæstes, at den AMP, som oprindeligt kunne forstås i en welfare forstand, gradvist kun kan opfattes som workfare. Løbende har der været iværksat tiltag, som både har haft et islæt af welfare og workfare. Der er derfor ikke tale om et kronologisk forløb, hvilket bl.a. kan tillægges konjunkturernes indflydelse. Uafhængigt af konjunkturerne er der alt andet lige generelt sket en skærpelse af aktiveringspolitikken således, at der i højere grad er sat fokus på aktiv ydelse inden for både dagpenge- og kontanthjælpsområdet. Ændringerne tillægges dog, at have størst betydning inden for dagpengeområdet. Rationalerne bag den nuværende praksis kan derfor ud fra det ovenfor belyste siges, at lægge vægt på at arbejdsstyrken skal tilpasse sig arbejdsmarkedet. Der efterstræbes større fleksibilitet på arbejdsmarkedet gennem opkvalificering af de ledige samt via en motivation gennem borgerens eget arbejdsmarkedsperspektiv. Hermed lægges der vægt på, at det individuelle ansvar og noget for noget princippet er i fokus. Dette har fået betydning for den diskursive italesættelse, hvor dialogguiden er et af de politiske værktøjer, hvor dette kommer til syne. Dialogguiden vil derfor blive analyseret i kapitel 4.. 33

3. Rapportens Teoretiske Grundlag Indenfor sociologiens genstandsfelt eksisterer der forskellige måder at analysere menneskers ageren ud fra. Diskussionen og afvigelser mellem de divergerende retninger fokuserer bl.a. på, om der kan siges at eksistere overordnede strukturer, et rationelt spil mellem individer, systemer eller relationelle rammer. Sidstnævnte adskiller sig afgørende fra de andre ved ikke at betone de substantielle forhold, men de intersubjektive processer aktørerne imellem (Emirbayer 1997: 281). Governmentality er en kritisk sociologisk magtanalyse, der overordnet set beskæftiger sig med politologiske og sociologiske problemstillinger, der har fokus på den moderne styringskarakter. Det er afgørende at pointere, at denne styring bør forstås i en historisk kontekst. Governmentality fokuserer på, hvordan magten opstår, og kanaliseres igennem diverse aktører og netværk, institutioner og subjekter (Dean 2008: 63, 64 & 70). Hermed spænder analytikken både over det politologiske og sociologiske. Analytikken fokuserer både på styring, i politiske processer, og på hvordan menneskers selvforståelse og handlen påvirkes af dette. Governmentality og Foucaults magtbegreb distancerer sig fra statsteori definitionen. Magtbegrebet i Governmentality er decentraliseret i relationer og anskues som produktiv, i stedet for repressiv. Individerne er i den forstand frie, hvor magtudøvelsen dermed handler om, at sikre deres handlemuligheder, og derved den viden som de handlinger forudsætter ter (Dean 2008: 11). I følgende underkapitel vil centrale betydninger i Governmentality analysen, som herefter betegnes analytik, blive præsenteret. Efterfølgende vil centrale begrebers supplement og de enkelte dele i Governmentality analytikken blive kortlagt. Herved præsenteres begreber som dispositiv, praksisregimer og styringsregimer, som er essentielle elementer til klarlæggelse af Governmentality analytikken. Til slut vil der i underkapitlet blive tydeliggjort, hvorledes Governmentality analytikken n vil blive anvendt i rapporten. 3.1. Governmentality I Governmentality fokuseres der på begrebet styring og hvordan magten opstår, og hvorledes denne kanaliseres igennem diverse aktører og netværk, institutioner og subjekter (Dean 2008: 63, 64 & 70). Kernen er, at tankegange betinger organisering af samfundet på forskellige niveauer samt menneskets handlen inden for disse organiseringer, idet de muligheder, som mennesker kan forestille sig betinger/påvirker deres handlinger. I denne opgave vil styring blive belyst ud fra en Governmentality 34

analytik,, dvs. ud fra en analyselære. Dette medfører, at der i teoriens underkapitler vil forekomme en del metodeovervejelser. Disse er centrale, da denne teori lige præcis betoner, at tilgangen er afgørende for forståelse af styring. I denne rapport stilles skarpt på, hvorledes bestemte tanker, sandheder og praksisser kan være bestemmende for et individs ageren. Fokus er således ikke at forstå kunsten i det at styre eller at vurdere hvilken styring, der fungerer bedst, eller er mest moralsk forsvarlig. Inden for en Governmentality analytik stilles der derimod skarpt på, hvorledes grundlaget for individets handlinger formes, og dermed kunne have været gjort anderledes (Dean 2008: 41 & 58). I den henseende frembringes der ikke idealtypiske forklaringer, men derimod kontekstbundne afdækninger der muliggør nytænkning, hvorfor analytikkens hensigt stadfæstes som en oplysnings analytik (Dean 2008: 55 & 58). 3.1.1. Selvledelse Både Foucault og Dean, bruger conduct of conduct til at indsnævre og specificere den forståelse af styring, som ligger i Governmentality. Governmentality sætter fokus på ledelse (conduct) og særligt ledelse af ledelsen (conduct of conduct). Som verbum kan det betyde; at dirigere eller guide, hvilket kan omfatte en kalkulation af hvordan dirigering eller guiding skal foregå. Verbet som refleksivt (to conduct oneself), bringer en ny moralsk og etisk betydning frem. Ved brug af det refleksive verbum sættes fokus på selvledelse, dvs. at kunne opføre sig ordentligt eller korrekt. Som substantiv henviser conduct til adfærd, handlinger, optræden, dvs. de artikulerede dele af vores opførsel. Conduct of conduct betyder altså ikke blot at styre, men også at udøve selvstyring. Generelt kan det siges at styring ikke blot indbefatter styring gennem autoritet over andre, men også styring af os selv. Styring udvides til at omfatte, hvordan individer problematiserer deres egen handlen (Dean 2008: 46). Individet kan styre sig selv ved at opføre sig på bestemte måder og vedkende sig bestemte idealer, mål og moraler. Disse er afhængige af den rationalitet, som gælder indenfor forskellige felter. I denne sammenhæng skal rationalitet forstås som enhver form for klar, systematisk og eksplicit tænkning (Dean 2008: 43). Endvidere e skal der hertil knyttes, at styring må opfattes som en moralsk aktivitet, da moral må forstås som at gøre sig selv ansvarlig for egne handlinger (to conduct oneself): Styring er moralsk, fordi den i sine politiske og praktiske dimensioner [ ] med varierende grader af udtalthed og på basis af specifikke former for viden hævder at vide, hvad der er god, dydig, passende og ansvarlig adfærd for såvel individer som kollektiver. (Dean 2008: 45) 35

Det moralske bygger derfor også på en form for selvstyring. Et autonomt individ der er i stand til at kontrollere eller regulere egen adfærd. Et eksempel på denne adfærdsstyring kunne være, hvis de trafikale forhold der handles under i en dansk kontekst behandles. Substansen af dette felt er den infrastruktur, der benyttes til at komme fra a til b. I det meste af Europa foregår kørsel i højre side af vejbanen. Denne infrastruktur opretholdes ved, at aktørerne agerer ifølge gængse trafikale regler (=conduct). Dermed er aktørerne under konstant styring i det, at det er præmissen for at sikre aktørernes fortsatte eksistens. Hvis denne styring ikke fandt sted ville det resultere i en hæmning af handlemuligheder. Det er derfor både en rationel tænkning, der står bag styringen af trafikken og en moralsk styring. Rationelt, fordi man vil sikre at folk kan komme fra a til b, og moralsk fordi man vil sikre menneskeliv i trafikken. De autonome individer, der handler i trafikken, er som følge også udsat for selvstyring, da de (hvis man ser bort fra spøgelsesbilister) agerer under de gængse trafikale regler. Staten udfører i denne optik styring af den menneskelige adfærd ud fra et rationale om, at sikre alle samfundets borgere størst mulig velbefindende(dean 2008: 44). Styring, i forhold til conduct of conduct, forudsætter handlende individer. Derfor har Dean, og andre, også knyttet Governmentality til den moderne liberale styring, selvom den ikke kan eller skal begrænses hertil. Staten sikrer individerne handlefriheder gennem de rammer og styringer, som skal sikre alle individer den samme mængde frihed. Frihed er en nødvendighed for staten, og staten er en nødvendighed for friheden(dean 2008: 48). Med andre ord handler styring om ikke blot at styre menneskelig adfærd, men også om at den styrede har en grad af styrings- og handlefrihed. Liberal styring er således kendetegnet ved at søge at operere via de styredes frihed (Dean 2008: 50-51). Det skal understreges, at den individuelle frihed derfor giver plads til at individet kan tænke og handle anderledes. Tænkningen vil altid eksistere, eftersom styringen ikke er mulig såfremt den enkelte aktør ikke besidder tankevirksomhed (Dean 2008: 50). Hvis individerne ikke var frie, kunne de ikke tænke, og de kunne derfor ikke udføre styring på sig selv. Disse centrale forståelser i Governmentality indebærer endvidere, at individet kan styres ved selvstyring uden, at aktøren oplever en magtanvendelse på sig selv. Udover det, kan det opsummerende siges, at styring som Conduct of conduct indebærer en normativ vurdering. At tale om conduct forudsætter normer og et sæt af standarder, som adfærd kan vurderes ud fra, og som fungerer som et ideal for grupper og 36

individer. Denne form for diskussioner antager også, at det er muligt at regulere og kontrollere, at ideal efterleves. Conduct of conduct betoner altså, at der på forskellige felter ligger sæt af standarder og normer, som adfærd og handlen kan vurderes og udspringer fra. Desuden lægger denne forståelse op til, at der kan være bestemte måder for regulering og kontrol, dvs. løsningsmodeller, hvis ikke den rigtige conduct finder sted. 3.1.2. Dispositiver Problematiseringer og løsningsmodeller for disse ændres over tid, og efter de felter hvori de findes. Gennem dispositivbegrebet kan forholdet mellem normdannelser og det sociales organisering indfattes. Dispositivbegrebet dækker meget bredt, det omfavner altså ikke blot de rationaler/logikker, som udstikker retningslinjer for handlen, men også det allerede organiserede. (Fogh Jensen:36) Formuleret på en anden måde: Dispositivet kan betegnes som en anordning som både er anordnet og anordnende (Fogh Jensen 2005:37). Dispositivet er dermed det net, som ligger til grund for, at noget opfattes som et problem, og problemer formaterer og stratificerer det sociale rum ved at udstikke løsninger for disse. Det, som jeg forsøger at indfange under dette navn [dispositiv], er en temmelig heterogen samling, der indbefatter diskurser, institutioner, arkitektoniske indretninger, regelbeslutninger, love, administrative forholdsregler, videnskabelige udsagn, filosofiske, moralske og filantropiske påstande, kort sagt: Dispositivets elementer består af noget sagt såvel som noget usagt. Dispositivet er selve det net, som man kan påvise mellem disse elementer. (Foucault i Fogh Jensen 2006:44) Dispositivet kan ud fra dette citat uddybes. Det er det sagte og det usagte, det er det, der gør at elementerne hænger sammen. Eksempelvis hænger fængslet sammen med domstolen og politiet, disse elementer forudsætter hinanden og bindes sammen af en bestemt logik, en styringsrationalitet eller form for menneskeledelse. Disse logikker, som binder elementer sammen, og hænger sammen med disse, skaber, som før nævnt, distinktioner. F.eks. produceres der en distinktion mellem unormale, kriminelle, perverse eller handicappede og de normale, lovlydige, dydige og sunde. Derved reproduceres en dialektik mellem det normale og det unormale gennem normer og handlingsrammer. Problematikken bliver efterfølgende adresseret ved bestemte problem og løsningsmodeller: Kriminelle fængsles, perverse og syge bliver behandlet og handicappede indskrives på institutioner. Ved sådanne anordninger, af f.eks. sindssyge i anstalter og kriminelle i fængsler, konstitueres kontekstbundne dispositiver (Fogh Jensen:44), dvs. at 37

dispositiverne aldrig kan forstås løsrevne, men er videreudviklinger af problematiseringer og disse løsningsmodeller, i f.eks. et fængsel, en domstol, en politistyrke. Disse forordninger eller anordninger, altså rimeligvis sammenbundne elementer, yder indflydelse på normdannelser og særligt tænkningen, således at fremtidige handlinger bliver influeret heraf (Fogh Jensen 2006: 36). Hertil bør det knyttes, at disse sociale forordninger eller dispositiver sigter mod at frembringe forklaringer på en historisk kontekstbunden praksis, hvorfor der produceres idealtypiske analyser uden disse fremstår som en positiv afbildning af denne. (Fogh Jensen 2006: 37). I processen mod at uddybe og skabe en bredere forståelse af det relativt abstrakte begreb dispositiv vil de følgende underkapitler, præsenterer de centrale begreber i Governmentality analytikken; praksisregime og styringsregime. Praksisregimer betegner relativt systematiserede, rutiniserede og ritualiserede måder at handle på, og styringsregimer er kategorier herunder, der fokuserer på styringen af selvet(dean 2008: 67). Dispositiv forstås som en skematisering af de bagvedliggende regelmæssige og systematiske måder at organisere og planlægge adfærd på. Praksisregimer og styringsregimer er i den optik mulige at indpasse under denne definition, idet praksisregimer betegner systematiserede måder for organisering, og styringsregimer som styringen af selvets og andres adfærd gennem bestemte styringsrationaliteter. Styringsregimer udlægges som den kultur, den styringsrationalitet et praksisregime beror på. Denne kultur, eller flere kulturer, transcenderer praksisregimer og influerer på andre praksisser. Derfor må et praksisregime undersøges før en afdækning af styringskultur, eller kulturer, indenfor denne. I denne fremstilling sideordnes disse ovenstående begreber hermed med det Foucaultianske dispositivbegrebet, eftersom der mellem begreberne eksisterer en tydelig kongruens; hvilket nedenstående uddyber. Praksisregimer En given handling udføres på baggrund af divergerende overvejelser og processer hos den enkelte aktør. En handling er derved ikke blot en spontan ageren eller passiv reageren, men baseret på de præmisser, som handlingen foretages under(dean 2008: 58-59). 59). En fuldstændig handlefrihed er dermed diskutabel og en handling må for størstedelens vedkomne siges at bero på en vis rutine. Såfremt en sådan handling, udført på baggrund af rutine, udføres af flere aktører henføres der i Governmentality analytikken til en praksis, som igen ved frekvensophobning stadfæstes som et 38

praksisregime(dean 2008: 67). Praksisregimer vedholdes gennem en konstant reproduktion, de er aldrig evige, absolutte, endsige kategoriske, men foranderlige over tid. Et praksisregime skal ikke forstås som et afgrænset fænomen, idet de er underlagt konstant påvirkning fra andre praksisser, de spiller sammen med dem, og de forskellige praksisregimer kan i nogen grad understøtte hinanden. I denne tankegang er praksisregimer institutionelle fænomener, eftersom substanserne knytter sig til praksisregimerne. En undersøgelse af praksisregimernes virkninger er hermed en analyse af tænkningen hos den enkelte aktør (Dean 2008: 60). Tænkningen er, som det blev præsenteret i underkapitlet om centrale forståelser, et frirum. Alligevel er det indenfor denne, at praksisregimer bliver fuldendte og reproduceret, eftersom tænkning er bestemmende for handling. Praksisregimer er ikke reducerbare til et start eller slutpunkt, da de konstant produceres og reproduceres i et evigt samspil; således at end ikke den styrende selv står uden for styring (Dean 2008: 68). Dette samspil, spil, eller netværk mellem aktører, anfægter herved ideen om en edderkop lignende figur, der producerer bestemte praksisser eller styringer. Inden for en Governmentality analytik er der ingen edderkop, ingen kan have kontrol eller magt over alle de kanaler og netværk, som praksisserne er en del af (Dean 2008: 71). Denne måde at forstå praksisregimer på giver et andet billede at se styring på i det moderne samfund, hvor der gøres op med staten som enevældig besidder af magten. Den måde styring kan forstås i det moderne samfund, vil derfor følgende skitseres under begrebet styringsregimer. Styringsregimer I Governmentality perspektivet er styring ikke en simpel magtudøvelse på borgeren, men baserer sig på en specifik rationalitet. I det moderne samfund eksisterer der en tro på, at styring er effektiv, og kan skabe de ønskede resultater. Styring er baseret på en idé om, at det er muligt at forme individer med bestemte egenskaber, og dermed den viden, der kan indfri betingelserne for det gode samfund. Styringen er altså drevet af utopien om det ideelle. Ud fra tanken om dette utopia søges borgere, organisationer og fællesskaber er formet med henblik på at realisere utopien. Det er derfor vigtigt for forståelsen af styringen, at afdække de mål og hensigter, som driver styringen (Dean 2008: 75-76). Eksempelvis kunne hensigterne bag styringen af den trafikale infrastruktur være, at sikre borgerens velbefindende ved at skabe betingelserne for effektiv mobilitet i samfundet, som igen kunne ses som forudsætning for et konkurrencedygtigt samfund. Styringspraksissen i en Governmentality analytik er altså ikke mulig at reducere til at være bestemt af nogle politiske værdier. Denne præmis er afgørende for forståelsen af styringens retorik. Forudsætningerne for 39

en given styring er, at viden, ekspertise, færdigheder, normer og værdier søges formet og ikke skabt. Essentielt er således forståelsen af at teknikker, mekanismer eller teknologier ikke skabes, men formes ud fra allerede eksisterende praksisser og systematiske tænkninger på området. Med andre ord må værdierne, som trækker på tidligere problematiseringer, relationer, diskurser osv., indgå som et element i analysen af et styringsregime (Dean 2008:77). Som tidligere nævnt handler det derfor ikke om, at vurdere om en styring er god eller dårlig. Målet er at afdække styringens betingelser, mål og hensigter, samt et fokus på, hvilke identiteter der ønskes skabt. En afdækning af styringens kultur er kun muligt ud fra en genstandssensitiv præmis om, at styring er evig foranderlig, og kun kan analyseres i det pågældende genstandsfelt. Historiske, kontekstbundne studier af styringskultur har afdækket forskellige systemer, rationaler og mekanismer. Disse afdækninger er følgelig ikke mulige direkte at overføre til en anden kontekst. Studier af genealogien bag styring kan alligevel frembringe tydelige linjer, som en nutidig undersøgelse kan drage fordel af at inkludere; ud fra forståelsen af at ingen kontekst kan forstås som et nulpunkt, men altid er en formning af noget tidligere. Den moderne styring, altså Governmentality, har således bygget videre på tidligere styring og igennem relationelle påvirkninger modificeret måden hvorpå rationalers utopi bedst opnås; ledelse til selvledelse (Villadsen i Dean 2008: 17). Governmentality kan altså forstås som et teoretisk diagram, som skal beskrive nogle af de samfundsmæssige dispositioner, som går efter conduct og conduct, dvs. styring som ledelse til selvledelse. 3.1.3. Analytikkens Fremgangsmåde En fremgangsmåde for at kunne afdække styring, inden for et bestemt genstandsfelt, eller praksisregime, er Governmentality analytikken i form af fire dimensioner. I dette kapitlet præsenteres disse fire dimensioner, samt hensigten med dem, nemlig at kunne stille kritiske spørgsmål og blive i stand til at videreudvikle samfundsmæssige dispositioner. Governmentality analytikken fordrer, at der stilles spørgsmålstegn ved styring, så styring dermed problematiseres. Således bliver det afgørende at rejse spørgsmål om den forhåndenværende styring ved at reflektere over, hvordan vi skabes som forskellige typer aktører med bestemte kapaciteter og handlingsmuligheder(dean 2008: 70). Problematisering er altså bundet op på rammerne for tænkning. Disse rammer er både videnskaben og alle andre aktører en del af, hvorfor processen frem mod at stille spørgsmål og 40

velbegrundet reflektering påvirkes af den selv samme kontekst, der søges undersøgt. Governmentality analytikken er et bud på, hvordan man kan sætte sig ud over denne kontekst. En mulig løsning er at stille hvordan-spørgsmål til styring og analysere styring gennem dens praksisregimer (Dean 2008:70). De fire dimensioner for analyse af et praksisregime, som er blevet opstillet i indledningen til dette underkapitel, bliver i denne rapport forsøget på at sætte sig ud over konteksten. I det følgende vil Governmentality analytikkens fire dimensioner blive præsenteret, ud fra inspiration af Gilles Deleuze og Micthell Dean. De fire dimensioner er gensidigt afhængige, men vil for overskuelighedens skyld blive præsenteret hver for sig. Analytikkens første dimension betoner afdækningen af de forskellige former for synligheder praksisregimet fremtræder igennem. I denne proces synliggøres styringsfelterne, og hjælper til at danne et billede af, hvem og hvad der styres, og hvilke forbindelser der indbyrdes eksisterer. Forskellige praksisregimer indeholder afvigende synligheder, og ved at afdække disse, muliggøres et klarere billede af den eksakte styring (Dean 2008: 72). Each apparatus [praksisregime] has its way of structuring light, the way in which it falls, blurs and disperses, distributing the visible and the invisible, giving birth to objects which are dependt on it for their existence, and causing them to disappear (Deleuze 1992: 160) Her er det vigtigt at påpege, at hvert praksisregime er forskelligt, og at praksisregimer har forskellige påvirkninger på hinanden, men samtidig forudsætter hinandens eksistens. Således kan synlighedsfelterne ikke spores tilbage til et præeksisterende objekt, men kun siges at fremgå i udformningen af et praksisregime, dvs. i analysen af den historiske udvikling som har ført nogle bestemte problematiseringer og løsningsmodeller (Deleuze 1992: 159). Dermed udelukkes muligheden for en kategorisering af en given genstand som konstituerende. Et fokus på det synlige skal understrege, at praksisregimer også har usynlighedsfelter, hvor styring ikke er direkte aflæselig. For at afdække disse usynligheder, er det centralt at fremhæve synlighedsfelterne indenfor et praksisregime for derved at kunne præsentere de knapt så synlige elementer, hvorigennem styring virker (Deleuze 1992: 160). 41

De synlighedsfelter og dermed styringsteknikker, som videnskaben kan afdække, er dermed ligeledes styret af de paradigmer, 2 som videnskaben befinder sig indenfor. Usynlighedsfelterne bliver følgelig de områder, som ikke fremtræder klart pga. forskerens relationelle og sociale kontekst, som både muliggør og begrænser dennes forskning. Hensigten er, at der, ved at studere styringens synlighedsfelter, dannes grobund for at videreudvikle og forandre praksisregimer via den refleksive proces, og deraf også de forskydninger af videns- og magtrelationer dette vil resultere i (Deleuze 1992: 160). Den anden dimension omhandler styringens tekniske forhold, herunder særligt hvilke mekanismer, teknologier og vokabularier denne virker igennem. For at forfølge bestemte rationaler og mål, benytter en given styring sig af konkrete taktikker, teknologier og instrumenter. Disse udgør selve fundamentet for styringen og dermed den substantielle del. Styringen er dog aldrig mulig at reducere til kun en teknisk og substantiel del, eftersom denne fremtræder i tænkningens domæne (Dean 2008: 73). They [praksisregimer] are neither subjects nor objects, but regimes which must be defined from the point of view of the visible and from the point of view of that can be enunciated, with the drifting, transformations and mutations which this will imply.(deleuze 1992: 160) De umiddelbare synlige mekanismer og regulativer styring virker igennem beror på teknologier indenfor et givent praksisregime, eftersom teknologier er grundlaget for videns diskurser(dean 2008: 59). Det forstået således, at viden er skabt ud fra givne præmisser og paradigmer, hvilket der følgelig muliggør og umuliggør bestemte erkendelser. Disse teknologier og viden bygger endvidere på en reproduktion af viden, således at ved en betoning af en bestemt viden ændres synet på virkeligheden igennem en diskurs i forstanden en ikke positiv absolut sandhed. Denne diskurs eller vidensreproduktion udmøntes eksempelvis igennem aktører med en særlig position, som de har opbygget igennem relationelle interaktioner(dean 2008: 66). Disse aktører er divergerende ud fra det eksakte genstandsfelt men kunne ærketypisk fremtræde som læger eller politikere. Disse udmønter særligt deres position igennem vokabularier, altså nedskrevet hensigter og rationaler, som mekanismer og regulativer bindes op på. Ud fra denne devise vil den forhåndenværende rapport fokusere særligt på disse vokabularier. Analytikkens tredje dimension vedrører styringens linje af magtanvendelse [line of force] inden for et praksisregime. I den forstand trækker et givent praksisregime på præeksisterende praksisser og bliver en 2 Videnskaben som ifølge Thomas Kuhn bygger på paradigmer og altså er en slags viderebygning af sig selv, hvor nogle ting findes i nogen grad naturlige og andre uforenelige med videnskaben(fuglsang & Olsen 2009: 26) 42

forsættelse af denne uden denne er ens eller afgørende anderledes, hvilket nedenstående udsagn uddyber(deleuze 1992: 160). It could be said that they[praksisregimer]proceed from one unique point to another in the preceding lines; in a way they 'rectify' the preceding curves, they draw tangents, fill in the space between one line and another, acting as go-betweens between seeing and saying [...]. (Deleuze 1992: 160) Denne dimension knytter sig hermed tæt til de foregående dimensioner, da udviklingen i magtanvendelsen både sker i synlighedsfelterne, men også i de mindre synlige felter samt de usynlige felter. Magtanvendelsen sker dermed internt i et praksisregime og er ligeledes skiftende afhængigt af praksisregimet. Magtanvendelse kan dermed siges at være formet som magt gennem lærdom eller indsigt(deleuze 1992: 160). En undersøgelse af de rationaler, viden, strategier osv., som ligger til grund for de værktøjer, der benyttes i en given styringspraksis for at producere sandhed, er hermed essentielle at henlægge opmærksomheden på. Enhver praksis producerer sandheder, der danner grundlag for hvordan institutioner, organisationer og borgere kritisk rationaliserer og reflekterer over idealer og forestillinger om samfundet(dean 2008: 74). Således undersøges, hvilke former for tænkning, viden, ekspertise, strategier, kalkulationer m.fl. der bliver anvendt i praksisregimer. Og efterfølgende hvorledes tanken søger at transformere praksisser. Velfærdsstaten kan i den forstand ikke forstås som en række heterogene fasttømrede institutioner, men i højere grad som en måde at anskue institutioner, praksisser samt personale på. Denne anskuelse danner endvidere grundlag for måden at organisere dem på i relation til styringsidealet. Eksemplificeret kunne et liberalt parti med en ideologi om en minimal stat være kritiske overfor den identitetsskabelse, ret til kontanthjælp, der eksisterer under et velfærdstatsligt styringsideal. Kritikken ville hermed bero på en grundliggende afvigelse i synet på styringsrationalitet indenfor staten og ikke blot på selve begrebet velfærdsstaten. Den fjerde dimension af Governmentality analytikken fokuserer på skabelsen af identiteter [lines of subjectification]. Herunder undersøges det hvilke personligheder, selv'er og identiteter, der bliver forudsat, altså fremmet, i styringsregimer, samt hvilke former for transformation disse praksisser søger at opnå (Dean 2008: 75). 43

For at afdække dette må praksisregimer rekonstrueres for at afdække orienteringer bag. Iboende i denne afdækning er synliggørelsen af praksisregimernes transcenderende element i og med disse ikke er lukket og ubrydelige, men eksisterer i et gensidigt sammenspil med andre regimer både af historisk og aktuel karakter. Dette bånd er både flydende og fleksibel og sikrer, at der kan optegnes en relation regimerne imellem. Skabelsen af identiteter determineres ikke af det dispositiv, hvori de befinder sig. Der kan være forskellige samfundsmæssige dispositioner (=dispositiver), dvs. praksisregimer hvorunder forskellige styringsregimer fremkalder og promoverer bestemte faciliteter og subjektivitetsformer, uden altså at bestemme dem(dean 2008: 75). Dermed bliver den fjerde dimension en analyse af praksisregimets sregimets individuelle og kollektive identitet, som styringspraksisserne medfører. Enhver form for styringspraksis forudsætter en bestemt adfærd, egenskab og kapacitet hos aktørerne. Forudsætningerne gælder både for de styrende og de styrede, og skaber hver deres pligter og rettigheder. Styringen bliver at omdanne individerne og identiteterne til at konvergere med de givne mål og hensigter for styringen. Det er ikke muligt at skabe helt nye identiteter, men udelukkende at påvirke og tilpasse individers egenskaber og kapaciteter(dean 2008: 74). Et praksisregime er, som det ovenstående har vist, ikke mulig at reducere til et element eller til et led under analytikkens fire led. For at forstå aktør formningen i styringen og særligt hvilket individ der søges fremmet(4. dimension), forudsættes en forståelse af; styringsrationalerne bag denne proces (3. dimension), måden hvorpå der reelt styres (2. dimension). Dette kan kun opnås ved at registrere de synlighedsfelter hvor styringen kommer til udtryk (1. dimension). Så selvom de fire dimensioner kan forstås som autonome enheder i og med deres fokuspunkter er forskellige, er det ikke muligt at lave en analyse af et praksisregime, som ikke trækker på de 4 dimensioner, da disse forudsætter hinanden (Dean 2008: 73). Rapportens portens analyse af et praksisregime vil derfor tage udgangspunkt i de klarlagte fire dimensioner. I dette teoretiske afsnit er flere forskellige begreber blevet præsenteret: styring ud fra conduct of conduct, dispositiv, praksis- og styringsregime, samt hvorledes styring kan analyseres ud fra disse. Derfor vil sammenhængen mellem disse begreber i det næste opsummerende afsnit blive vist og efterfølgende vil det blive beskrevet, hvordan begreberne kan operationaliseres. 44

3.2. Opsummering I den præsenterede teori blev det beskrevet, at undersøgelser af ønskede problemstillinger må undersøges ved at afdække de synligheder der fremtræder efter en refleksion over et givent genstandsfelt. Hermed er det muligt at blotlægge styringsregimer og overordnet praksisser baseret på de synlige og ikke synlige teknikker, vokabularier og teknologier. Praksisregimer og styringsregimer lader sig afdække i den specielle kontekst og er derfor ikke identisk i en anden kontekst, men der kan trækkes linjer mellem disse. Dette stemmer er overens med rapportens videnskabsteoretiske ståsted, hvor der ud fra et socialkonstruktivistisk videnskabsperspektiv, hvor videnskaben er kontekstbunden. Videnskaben skal således tage udgangspunkt i den kontekst den befinder sig indenfor. Således vil den kunne bidrage til at klarlægge en given praksis og altså styringsregime for dermed at muliggøre en anderledes tænkning og derved differentierede handlemuligheder. Governmentality er i den forbindelse en analyselære, som går ind og problematiserer den styring, som er til stede i det moderne samfunds kontekst. Her forudsættes det, at styring er grundlaget for individers overlevelse og at magt derfor ikke er noget som på forhånd besiddes af enkeltstående aktører, men konstitueres ud fra et evigt sammenspil i de relationelle forhold. For at kunne afdække styringen er det derfor vigtigt at tage højde for de relationelle forhold. Dermed kan en styring(styringsregime) ikke afdækkes ved at undersøge ét praksisregime. Kun ved at trække linjer fra praksisregimet og ud til andre praksisser, vil det dermed være muligt at kunne sige noget om styringen inden for det undersøgte praksisregime. Endvidere blev det frembragt hvorledes et praksisregime ud fra definitionen i denne fremstilling er at sidestille med et dispositiv. For at undersøge et praksisregime benyttes de fire dimensioner; synlighed, teknik, rationalitet og skabelse af identiteter og i henhold til rapporten søges styringen, eller styringsregimet, indenfor praksisregimet Dialogguiden derfor afdækket. Governmentality som styringens væsen i det moderne samfund er, som det blev vist, bundet op på en individuel styring eller ledelse af den enkelte selv. Styring som conduct of conduct(=selvledelse) forudsætter, at individer inden for tænkningens rum, også forstår sig selv i overensstemmelse med de rationaler, som de omgives og omsluttes af i praksisregimet. I det tilfælde hvor individerne ikke kan forstås som værende i overensstemmelse med de afdækkede kede rationaler, skyldes det, at disse i højere grad også er 45

en del af andre praksisser og dertilhørende rationaler. Derfor vil det i næstfølgende underkapitel blive præsenteret hvorledes Governmentality analytikken vil blive anvendt i rapportens analyseafsnit. 3.2.1. Analytikkens Anvendelse Den ovennævnte Governmentality analytik vil blive anvendt til at afdække tankegangen bag den nuværende aktivering af de ledige på arbejdsmarkedet. Aktiveringen anses som et praksisregime, hvor der eksisterer et samspil af forskellige aktører, der producer og reproducerer praksissen gennem deres handlinger og gensidige påvirkninger. Styringen, der finder sted i beskæftigelsespolitikken, er herved flydende, samt et udtryk for at magten findes i de relationer aktørerne indgår i. For at analysere den eksakte styring benyttes Governmentality analytikkens fremgangsmåde til at afdække synlighedsfelter, rationaler, teknikker og teknologier, for efterfølgende at undersøge og klarlægge hvilke identiteter der søges skabt. Først vil beskæftigelsespolitikkens s synligheder blive afdækket ved inddragelse af Dialogguide, idet denne er et udtryk for elementer i selve beskæftigelsespolitikken af de ledige. Den anden dimension afdækker hvilke væsentlige styringsteknologier, altså midler, teknikker og vokabularier, som kommer til udtryk i dialogguiden. Ud fra tredje dimension, vil en række væsentlige årsager og rationaler efterfølgende blive afdækket. I henhold til arbejdsmarkedspolitikkens udvikling skabes et indblik i de forskellige ændringer og forhold, der har eksisteret før, som anvendes til at klarlægge den nuværende beskæftigelsespolitik. De styringsrationaler der finder sted i praksisregimet, søger i henhold til teorien at skabe bestemte individer og kollektive identiteter, i denne sammenhæng vil det afdækkes hvorledes de lediges adfærd og tænkning er styret af rationaler fra forskellige praksisser og styringsregimer. Det vil således blive kortlagt, hvorledes de ledige er styret af et overordnet praksisregime, samt hvilke individer der søges skabt. 46

4. Synligheder I Beskæftigelsespolitikken Beskæftigelsespolitikken er en del af den overordnede beskæftigelsespolitik, espolitik, der udføres igennem Beskæftigelsesministeriet (BM). Denne beskæftigelsespolitik har bestemte rationaler og herudfra mål, som efterstræbes gennem forskellige teknikker. Disse teknikker og rationaler fremtræder i mere eller mindre synlig grad og virker gennem mekanismer, altså institutioner og deres efterfølgende handlinger. Disse synligheder indenfor beskæftigelsespolitikken, under beskæftigelsespolitikken, er bl.a. jobcentrene, deres fysiske rammer, de politiske og lovmæssige retningslinjer om sagsbehandling, samt diverse beskæftigelsesreformer. De specifikke synligheder i en given praksis er, som rapportens kapitel 3. har præsenteret det, delelementer af en større organisering. Denne organisering er i rapporten benævnt som praksisregime i og med, der både eksisterer et organiseret og forordnet diagram eller system, som er bestemmende for efterfølgende handlinger. Hvert af disse elementer, under et praksisregime, bindes sammen af det styringsregime, der ligger til grund for selve praksissen. Styringsregimet er endvidere bygget op omkring bestemte rationaler for væren og handlen. Det vil sige, at de mange synligheder, som kan identificeres under beskæftigelsespolitik, kan betegnes som elementer i et dispositiv(=praksisregime), elementer som bindes sammen af en bestemt kultur(=mentalitet), styringsrationalitet eller system. Som det fremgår af rapportens tidligere kapitler, er synlighedsbegrebet meget bredt, da det betegner alt det, der kan ses, mens det usynlige betegner det, der binder synlighederne sammen. Begrebet er nyttigt, i den begyndende fase af en Governmentality analyse, da det er en hjælp til at kortlægge et genstandsfelt. I det følgende underkapitel vil de synligheder i beskæftigelsespolitikken, der umiddelbart træder frem, blive præsenteret og der vil blive fokuseret på, hvorfor Dialogguiden er særlig anvendelig til at afdække en større praksis. Endvidere fremtræder der i Dialogguiden synligheder eller nedslagspunkter i hvilke særlige ordvalg og teknikker er benyttet ud fra hensigten om at bringe den ledige tættere på arbejdsmarkedet. Derved er der indenfor Dialogguiden linjer af sammenhæng(=styringslinjer), menhæng(=styringslinjer), ligesom disse linjer går udover Dialogguiden. Disse linjer trækker på præeksisterende tænkning eller rationaler hvilket der i kapitel 5. vil blive fokuseret på ud fra Governmentalitys tredje dimension. Rationaler fordrer, i henhold til den præsenteret teori, bestemte identiteter, hvilket det efterfølgende underkapitel vil afdække. 47

For at belyse hvordan Dialogguiden, som en institutionaliseret praksis under beskæftigelsespolitikken, kan betragtes som et udtryk for moderne styring af individet, gennemføres her en analyse ud fra Gilles Deleuzes fire dimensioner i et praksisregime: 1)Synlighedsfelter, 2)teknikker og vokabularier, 3)rationalitet, og 4)identitetsskabelse (Dean 2008:72-76). 4.1. Synlighedsfelter Indenfor Beskæftigelsespolitik Under aktiveringsområdet, og særligt beskæftigelsesområdet, forefindes der en lang række reformer og handlingsplaner, som udstikker rammer og hensigter i processen mod at få den ledige i et ordinært job. Disse reformer og handlingsplaner er alle synligheder og dermed mulige nedslagspunkter for en analyse af et praksisregime og en rationale afdækning under denne praksis. Således er reformer såsom Flere i arbejde og Strukturreformen særlige opmærksomhedspunkter, eftersom disse indeholder forskrifter om hvorledes organisering og institutionerne under beskæftigelsespolitikken skal se ud. Når rapporten fokuserer på Dialogguiden er det ud fra den betragtning, at denne er en guide til, hvorledes en samtale med borgeren kan struktureres. Antagelsen er, i den forbindelse, at borgeren derved er mere berørt af denne guide og affiniteterne af denne end af en reform om struktur i det offentlige system. Her bør det nævnes, at ovennævnte reformer selvfølgelig har en påvirkning på den enkelte ledige, men at berøringen er langt mere perifer. Ydermere hænger alle synlighederne og opmærksomhedspunkterne, i henhold til Governmentality analytikken, uløseligt sammen og den praksis og dermed rationale, der kan aflæses i en kontekst vil drage linjer til andre kontekster. Dialogguiden er en del af en større ministeriel manual om, hvilket formål visitationssamtalen med borgeren har. Visitationssamtalen har til hensigt at vurdere den ledige overfor dennes grad af mulighed for beskæftigelse. I samtalen benyttes visitationsværktøjskassen, hvor den enkelte beskæftigelsesmedarbejder gør brug af forskellige værktøjer til at skabe grobund for en vurdering af den lediges beskæftigelsespotentiale og match grad. Kategorisengen af de ledige kontanthjælpsmodtagere har siden 2004 været inddelt fem matchkategorier, som beror på en vurdering af, hvor langt den enkelte er fra arbejdsmarkedet (Kulegravning 2006: 5). Dialogguiden er altså et afgørende redskab til at vurdere den ledige og derefter foreslå indsatsområder for et videre forløb. Visitationen Visitationsværktøj har til formål at målrette og effektivisere indsatsen overfor ledige, således at de borgere, som har brug for hjælp til at komme i arbejde, også får den (Visitationsværktøjskassen: 4). At visitere 48

betyder at undersøge, eftersyne ersyne eller gennemsøge (Visitationsværktøjskassen: 6). Denne visitation af borgeren har til hensigt at opfylde behovet for et kendskab til de ledige for at kunne råde og advisere dem således, at de kan komme i arbejde. Visitation dækker over tre værktøjer, dvs. teknikker, til at opfylde målsætningen om, at borgeren tilegner sig de ressourcer, der skal til for at komme i arbejde. Værktøjerne er en forsørgelseshistorik, et job-barometer barometer og en dialogguide. Dialogguiden anses af Beskæftigelsesministeriet som det mest centrale værktøj i visitationen af kontanthjælpsmodtageren (Kulegravning 2006: 130), eftersom denne skaber grundlaget for en faglig visitation af borgeren. Dialogguiden er dermed et essentielt værktøj i visiteringen, idet det principielt er ud fra dette samtaleværktøj, at visitationsmedarbejderen skal vurdere og afgøre den lediges videre forløb i systemet. Dette perspektiv og Dialogguidens indhold vil i det følgende blive præsenteret, analyseret og diskuteret. 4.2. Dialogguiden Dialogguiden er udformet som en inspiration til, hvad visitationssamtalen med den ledige skal omhandle og berøre. Det er et redskab i arbejdsmetoden til at beskrive, udvikle og vurdere borgerens arbejdsevne (Værktøjerne). Bevæggrundene til dette formål vil blive diskuteret under analytikkens tredje dimension og der henvises derfor til kapitel 5.. Dialogguiden er kortfattet i sit sprog og er opstillet i punkter. Endvidere er den pædagogisk fremstillet ved hjælp af figurer, udformet som puslespilsbrikker, som guideline for, hvad der skal spørges ind til i samtalen med borgeren. Den består af fem brikker én brik for hvert opmærksomhedsområde og brikkerne er udformet så de passer sammen i et lukket hele. Opmærksomhedsområderne bliver efterfølgende præsenteret enkeltvis, og det forklares, hvorfor de er relevante. Opmærksomhedsområderne er: 1) eget arbejdsmarkedsperspektiv, 2) faglige og praktiske kompetencer 3) personlige kompetencer 4) økonomi og netværk 5) helbred(visitationsværktøjskassen: 28-29). Opmærksomhedsområdernes første brik drejer sig om borgerens eget arbejdsmarkedsperspektiv. Dette opmærksomhedsområde ses som det ene hovedfokus i Dialogguiden. Det understreges, at det er borgerens egne ønsker og forventninger til beskæftigelse, der lægges vægt på(visitationsværktøjskassen: 28-29). 29). Det andet hovedfokus for visitationssamtalen er de faglige og praktiske kompetencer, som kapitel 4.2.3. vil omhandle. De tre andre opmærksomhedsområder bliver således kun berørt, hvis det har relevans 49

i den enkelte dialog med borgeren, eller hvis disse er til hindring for at opnå beskæftigelse (Visitationsværktøjskassen:28-29). Dialogguiden, som synlighed, er ovenfor blevet klarlagt ud fra første dimension af Governmentality analytikken. Ligeledes er der fremhævet relevante synligheder(=de fem opmærksomhedsområder) i selve Dialogguiden. Det vil i det følgende blive tydeliggjort hvilke ordvalg, der ligger i opmærksomhedsområderne, og kan forstås som styringsteknikker, gennem analyse af vokabularierne i Dialogguiden. 4.2.1. Puslespillet Som allerede nævnt har Dialogguiden fem opmærksomhedspunkter eller nedslagspunkter, som er opstillet som fem puslespilsbrikker som herved stående figur illustrerer det. Hver enkel brik henleder opmærksomheden på et muligt fokusområde i visitationssamtalen. Dermed tjener den som et redskab eller skabelon for hvilke emner, der i samtalen med borgeren er vigtige at berøre for at afdække dennes situation. En vigtig pointe er i den sammenhæng, at den helt centrale brik er den midterste, eftersom denne er hovedfokusset for visitationssamtalen, sammen med brikken i venstre hjørne om faglige og praktiske kvalifikationer. Således inddrages de tre andre områder (=brikker) kun, såfremt disse vurderes at have en indflydelse på den enkeltes arbejdsmarkedsperspektiv (Visitationsværktøjskassen: 28-29). 29). Dette betyder, at hvis det af åbenlyse årsager bliver klart, at eksempelvis helbred spiller ind på den lediges muligheder og perspektiver for at få et arbejde, så inddrages dette i samtalen. Modsat eksempelvis et samtalehjul, hvor hvert emne i hjulet er nødvendig at gennemgå i samtalen for at få et fuldt overblik, har puslespillet ikke samme regression og dermed fastlagt struktur. Dialogguiden Som Inspiration Og Ikke Rettesnor I henhold til hensigten om at fungere som inspirationskilde til fremgangsmåden i mødet med borgeren opstilles der i Dialogguiden ikke sætninger, som de ledige skal adspørges. I stedet frembringes hensigtserklæringer om hvilket udgangspunkt, der skal være for visitationssamtalerne (Visitationsværktøjskassen: 29). Dialogguiden [...] kan være en hjælp til at få struktureret de informationer, 50

der skal bruges til at vurdere mulighederne. (Visitationsværktøjskassen: 28). I denne sammenhæng er de centrale ord kan og hjælp,, eftersom disse udtrykker en hensigt men ikke et påbud. Derved henføres det til den enkelte visitationsmedarbejder eller sagsbehandler at strukturere samtalen, og herved påtage sig en anden mere aktiv rolle i samtalen end tilfældet ville have været såfremt, der blev benyttet et afkrydsningsskema. Her bør det midlertidigt påpeges, at nok er det hensigten, at der skal finde en samtale sted mellem de to parter, men ligeledes understreges det i nedenstående citat at hovedformålet med Dialogguiden vedbliver at være: [ ] tidligt i forløbet at understøtte balancen mellem kun at belyse det nødvendige og samtidig identificere eventuelle barrierer for at opnå et job. (Visitationsværktøjskassen: 29) I denne formulering er det særligt betoningen af at det kun er det nødvendige og særligt det nødvendige der er til hindring for opnåelsen af et job, der skal fokuseres på. Hensigten med Dialogguiden er således ikke, at samtalen alen skal udvikle sig til at handle om alt muligt andet end det generelle formål for borgerens besøg på jobcenteret, medmindre disse andre forhold er en barriere for at komme i arbejde. Dette er ikke en odiøs hensigt, eftersom det overordnede mål for beskæftigelsespolitikken, og dermed Dialogguiden er, at muliggøre at et job kan erhverves. Eller som det formuleres i Dialogguiden: Det er altid vigtigt at få belyst, hvordan borgeren kommer i job - uanset hvad de andre værktøjer viser. (Visitationsværktøjskassen: 28). Herudover lader formuleringen balance meget op til fortolkning om, hvornår der er givet rum for at den ledige kan udtrykke sig og få sin sag hørt og hvornår dette afviger for langt fra hensigten med samtalen(visitationsværktøjskassen: 28). Denne balance bliver selvsagt svær og meget op til den enkelte visitationsmedarbejders evner og erfaringer med visitationssamtalen; for hvornår tipper vægten og dermed balancen? Ovenstående har således præsenteret det overordnede mål og rammer for Dialogguiden og hvorledes denne er at betragte som en del af en beskæftigelsespolitik. Dialogguiden er sålunde blevet præsenteret som en synlighed i beskæftigelsespolitikken og efterfølgende er der blevet lagt vægt på den formuleret hensigt bag dennes tilstedeværelse. Dermed fremstår det klart at fokus i visitationssamtalen er at afdække mulige barrierer for opnåelsen af et job og i denne proces at afdække den enkeltes syn på egen situation(=eget Arbejdsmarkedsperspektiv). Dialogguiden frembragte endvidere fem nedslagspunkter i samtalen med borgeren i form af de fem puslespilsbrikker. Disse brikker vil i det efterfølgende kapitel blive 51

præsenteret i tråd med kapitel 4.1.2. hvor centrale formuleringer, ordvalg og derved teknikker er blevet afdækket. 4.2.2. Eget Arbejdsmarkedsperspektiv Den centrale brik i Dialogguidens puslespil både i grafisk forstand og indholdsmæssigt er borgerens Eget arbejdsmarkedsperspektiv.. Denne del af samtalen er ud fra hensigten den, hvorom samtalen bør have sit omdrejningspunkt, hvilket kapitel 4.2.1.. viste. Denne rubrik er i den forstand, der hvor refleksionen hos den enkelte borger bør begynde og lige såvel den brik, hvor trådene bliver draget tilbage til. Derved fremstår der klare tekniske aspekter i samtalestrukturen ud fra det tilsigtede, ligesom trådene, eller inde for Governmentality analytikkens begrebsapparat: linjerne er at anskue som linjer for en styringsteknik. Disse linjer refererer til at samtalen fastholder målet med samtalen. Som nævnt i kapitel 4.2 kan dette eksemplificeres ved, at samtalen drejer sig om at beskrive, udvikle og vurdere borgerens arbejdsevne, herved benyttes en styringsteknik til at fastholde linjerne og fokus i samtalen. Kortfattet er borgerens eget arbejdsmarkedsperspektiv, der hvor borgeren udtrykker [ ] hvordan borgeren ser sig selv i forhold til arbejdsmarkedet. (Visitationsværktøjskassen: 29). I denne proces adspørges og henledes borgeren til at reflektere over dennes jobønsker og fremtidsønsker, ligesom disse ønsker bliver vurderet op imod hvor realistiske de er(visitationsværktøjskassen: 29). Særligt synligt fremtræder ordet jobønsker, eftersom der i forståelsen af ønsker fremtræder en realistisk tilgang og derved en mulighed for at det kan realiseres. Et andet ord som drømme kunne have været anvendt, men må overvejes at have en anden iboende dimension, eftersom dette ord har en utopisk grad og der herved tillades rum for ikke nødvendigvis realiserbare udtalelser. Dette sætter rammer for, hvad samtalen skal handle om, og herved sættes også nogle begrænsninger for mulighedsfelterne i samtalen. Pointen er netop, at disse teknikker og midler styrer og sætter betingelserne for, hvad målet for samtalen er (Værktøjerne: 2). Refleksionen over arbejdsmarkedsperspektiv skal sætte dagsorden for samtalen og medvirke til at borgeren bliver medinddraget, samt får medansvar for egen beskæftigelsessituation (Værktøjerne: 2). I processen er de andre nedslagspunkter på sagsbehandlerens huskeliste(=dialogguide), at der reflekteres over i hvilket omfang borgeren søger arbejde og hvilke forventninger borgeren har til sine præstationer på arbejdsmarkedet(visitationsværktøjskassen: 29). Dermed tillægges egen refleksionen over hvilken rolle 52

borgeren ser sig selv have i et fremtidigt job en stor rolle, idet forventninger inddrages i visitationssamtalen allerede inden borgeren er blevet kategoriseret ud fra dennes grad af potentiale for beskæftigelse. Formålet med visitationssamtalen og Dialogguiden var at muliggøre en vurdering af den ledige. Denne vurdering skulle derved kunne foretages af beskæftigelsesmedarbejderen, som nedenstående frembringer det: Det er i sidste ende altid beskæftigelsesmedarbejderens faglige vurdering, der sammen med borgeren skal afgøre, hvilken indsats der er nødvendig. (Visitationsværktøjskassen: 5) Beskæftigelsesmedarbejderen tildeles dermed en position, hvorved denne ud fra erfaringer og ekspertiser skal frembringe en vurdering, der skal munde ud i en vurdering baseret på et fagligt grundlag. Denne vurdering af arbejdsmarkedsperspektivet skal dermed kortlægge, hvilke fremtidige indsatsområder der er for den enkelte og i samme moment, hvorledes disse kan imødekommes af kommunens andre redskaber. Dette muliggør at visitationsmedarbejderen, såfremt behovet opstår, inddrager puslespillets anden brik, og derved fører samtalen over på de faglige og praktiske kompetencer. 4.2.3. Faglige & Praktiske Kompetencer I denne del af samtalen er der fokus på borgerens faglige og praktiske kvalifikationer og derved kompetencer. Det er indlysende, at denne brik bringes i fokus, når borgerens tidligere erfaringer skal afdækkes, som er relevant for at få et job. Mere præcis formuleres det: Faglige og praktiske kvalifikationer handler om borgerens joberfaringer, skolegang, kurser, uddannelse, sproglige færdigheder og interesser (fx fritidsinteresser), som er relevante for et job. (Visitationsværktøjskassen: 29) Umiddelbart illustrerer uddraget ovenfor et skærpet blik på de faglige og jobmæssige kompetencer, idet nedslagspunkter såsom: joberfaringer, uddannelse og kurser springer i øjnene. Dette henleder opmærksomheden på puslespilbrikkens formål nemlig de faglige og praktiske kvalifikationer, dermed er denne del af samtalen ikke langt fra andre sammenhænge, hvor et CV udarbejdes, såfremt borgeren er vurderet umiddelbart arbejdsmarkedsparat. Udover de nævnte nedslagspunkter tillægges fritidsinteresserne ligeledes es en betydning for de samlede faglige kvalifikationer hos borgeren. Hermed bliver det tydeligt at kompetencer kan være mangt og meget og udvikles i 53

divergerende sammenhænge, hvilket korresponderer med den tidligere præsenterede antagelse om det dynamiske arbejdsmarked og tilstedeværelsen af flere jobmatch. 4.2.4. Personlige Kompetencer Borgerens personlige kompetencer er emnet under det store puslespil, hvor borgerens ressourcer og mere personlige forhold er i fokus. Det formuleres direkte Endelig kan det dreje sig om borgerens evne til at lære, og hvordan borgeren har det med at lære nye ting. (Visitationsværktøjskassen: 29-30). Det handler altså om, at det både er de evner den ledige har for at kunne tillære sig nye færdigheder, men samtidig lige så essentielt, hvor motiveret den ledige er for at lære nye ting. Viljen til at lære sættes i sammenhæng med evnen til at kunne lære. Når begrebet evnen til at kunne lære bliver brugt, så dækker dette over mange forskellige aspekter, hvor det egentlig er op til personen eller beskæftigelsesmedarbejderen at afgøre hvilken betydning dette kan antage. Som tidligere nævnt, så er det netop i afklaringen af den lediges personlige forhold, hvori der klarlægges hvor mobil den ledige er i forhold til arbejdsmarkedet, særligt evnen og viljen til at tilpasse sig nye forhold og situationer. Dette er således en teknik, hvor borgerens evner vurderes og hvor der på baggrund af denne vurdering kan stilles forslag til, hvordan borgerens kompetencer kan udvikles. således at disse bedre matcher arbejdsmarkedets krav. Samtalens fokus er dermed i højere grad på hvordan borgeren kan tilpasses arbejdsmarkedet, snarere end hvilke krav borgeren kan stille til et arbejde. Det fremgår tydeligt i citatet Det kan også dreje sig om, hvordan borgeren har det med at skifte til et andet job eller anden jobfunktion. (Visitationsværktøjskassen: 30). Dette udsagn indikerer, er, at der fokuseres på de områder hvor behovet for arbejdskraft er størst. Den ledige må derfor være parat til at tage et job indenfor disse områder, selvom den ledige normalt er beskæftiget indenfor et andet område. Det handler således om at tage det arbejde der forefindes og ikke i så høj grad et spørgsmål om, at arbejdet skal være personligt udviklende for den ledige. 4.2.5. Økonomi & Netværk Den fjerde brik som kan inddrages, såfremt det vurderes nødvendigt, er borgerens økonomiske situation og netværk. Disse netværk være sig både netværk og kendskab til konkrete arbejdspladser og personlige netværk med familie og venner(visitationsværktøjskassen: 30). Det centrale aspekt som søges afdækket, 54

såfremt denne brik inddrages, er hvorvidt borgeren selv har eller skal have opbygget forbindelser til virksomheder for på den måde at kunne indgå på arbejdsmarkedet igen. Med hensyn til de private og ikke arbejdsrelateret relationer, som borgeren måtte indgå i udtrykkes det: [] hvor megen støtte og opbakning der er fra familie og venner til at komme i arbejde. (Visitationsværktøjskassen: 30) Ovenstående citat klarlægger dermed, at de personlige relationer har en effekt på borgerens situation og ligeledes mulighed for at kunne varetage et job i fremtiden. Ligeledes kan familie og venners syn på det at arbejde have indflydelse for borgerens egen tænkning om at komme i arbejde. Andre forhold som boligsituation og fremtidige indtjeningsønsker, vurderes også til at kunne have betydning for den lediges ønske om at komme i ordinært arbejde(visitationsværktøjskassen: 30). Det interessante er, at boligsituation og fremtidige indtjeningsønsker bliver vurderet til at kunne have indflydelse på den lediges ønske om at komme i beskæftigelse. Således kan indtjeningsmulighederne, behovet for yderligere indkomst og boligsituation have en afgørende indflydelse på i hvilken grad borgeren har mulighed og et ønske om at indtræde i et ordinært arbejde. Dette argument udbygges ikke yderligere i Dialogguiden, hvorfor dette nedslagspunkt følgelig er vanskeligt at afdække tilstrækkeligt. Antagelser såsom borgerens generelle økonomiske situation, altså er der behov for øget indkomst, er der tid til at varetage et job eller er der mange andre gøremål i hverdagen kan derved muligvis være de argumenter, der har ligget til grund for formuleringerne. 4.2.6. Helbred Opmærksomheden på borgerens helbredstilstand er den femte brik i Dialogguidens puslespil. Denne brik henleder åbenlyst opmærksomheden på borgerens helbredssituation og inddrages, såfremt dette emne nødvendigvis må berøres for at skabe en vurdering af borgerens samlede beskæftigelsespotentiale. Mere præcist formuleres det at Helbred handler først og fremmest om borgerens egen opfattelse af sit helbred i forhold til at varetage et job. (Visitationsværktøjskassen: 30). Dermed skabes der grobund for en vurdering 55

af, hvilke helbredsmæssige hindringer borgeren kan have for at indgå på arbejdsmarkedet, samt hvilken arbejdsevne, borgeren på trods af eventuelle helbredsproblemer kan have. Således er sammenkoblingen mellem helbred og job interessant, eftersom job perspektivet bliver det, som helbredet bliver anskuet ud fra og ikke omvendt. Derved bliver visitationsmedarbejderens rolle at vurdere, hvorledes helbredsmæssige forhold er bestemmende og begrænsende for det at varetage et job. Anderledes kunne borgerens helbredstilstand stand være det alt afgørende for beskæftigelsesmulighederne, såfremt det var formuleret, at et stabilt helbred var byggestenen for i det hele taget at kunne indgå på arbejdsmarkedet. I henhold til puslespillets hensigt om at drage linjer mellem brikkerne tilbage til den midterste brik bliver visitationsmedarbejderens rolle, at bevare et fokus på det arbejdsmæssige aspekt af helbredssituationen. Byggestenene i samtalen er dermed ikke betinget af hinanden, men mere tiltænkt som indhold i en allerede eksisterende grundstamme, nemlig arbejdsmarkedsperspektivet. Det vil sige at hver brik ikke skal udfyldes for at pyramiden står rank og flot, men at pyramiden(=beskæftigelsespotentialerne) skal gives indhold ud fra den grad af nødvendighed disse har for at afdække muligheden for en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Det er hermed vist, at visitationssamtalen er bygget op omkring den behandlet dialogguide, da denne skaber grundlag for en vurdering af den enkeltes borgers beskæftigelsespotentiale. Denne vurdering foretages ud fra det frembragte i samtalen og fører til en matchkategorisering, der skal afgøre hvilke tiltag, der skal iværksættes for borgerens tilbagevending til arbejdsmarkedet. 4.3. Opsummering Det er ud fra ovenstående kapitel blevet klarlagt, hvorledes dialogguiden som værktøj(=teknik) bruges til at vurdere den lediges arbejdsmarkedsparathed. Med udgangspunkt i Dialogguidens fem opmærksomhedspunkter er det blevet præsenteret, hvorledes den enkeltes arbejdsmarkedsperspektiv er i centrum for visitationssamtalen, idet denne brik er det centrale fokus for samtalen. Herved muliggjordes det, at den lediges beskæftigelsesressourcer blev afdækket. Endvidere blev det belyst hvorledes fremtrædende ordvalg som ønsker i stedet for drømme muliggjorde og begrænsede samtalens gang. Ligesom samtalen blev opbygget således at de berørte emner henførtes til arbejdsmarkedsperspektivet og hensigten om et ordinært job for borgeren. De faglige 56

kompetencer hos borgeren blev det andet fokus område for samtalen. Samtidig blev det vist hvorledes andre områder som helbred og økonomi kun skulle inddrages i samtalen, såfremt dette var en hindring for at erhverve sig et arbejde. Herudover blev det ligeledes klart, hvorledes den ledige måtte være indstillet på at tage job indenfor andre sektorer og fag end dennes hovedkompetencer og at geografisk placering ikke var en alt overskyggende faktor. Denne tekstnære gennemgang af Dialogguiden under Visitationsværktøjskassen har derved vist hvorledes valget af bestemte ord over andre, uanset hvor bevidste de kan siges at være, både skaber nogle mulighedsbetingelser og begrænsninger i forhold til et andet valg af vokabularier. I henhold til Governmentality analytikken forefindes der i ovenstående vokabularier og teknikker usynligheder i og med, at det som ikke er synligt er bevæggrundene for disses opkomst. Således beror til og fra valget af givne teknikker og vokabularier på et rationale om, at disse vil fordre den intenderede handling uden disse kan siges at have sin opkomst kun et sted fra, men disse derimod er et produkt af flere interaktionsprocesser aktører imellem. Afdækningen i dette kapitel som et produkt af Governmentality analytikkens to første dimensioner har dermed belyst de synlige forhold i et udsnit af beskæftigelsespolitikken, med udgangspunkt i netop Dialogguiden. I det efterfølgende vil disse afdækninger blive analyseret ud fra hensigten om at vise det usynlige, altså rationalerne bag opkomsten af disse teknikker. Dette initieres eftersom det derved vil være muligt at afdække en mentalitet eller kultur indenfor dialogguiden, som så kan diskuteres i forhold til noget bredere. Hermed vil de afdækkede rationaler blive sammenlignet med rationalerne i Visitationsværktøjskassen og derefter i andre sammenhænge såsom hensigtserklæringer og politiske udtalelser, hvilket dermed muliggør en afdækning af en større praksis. 57

5. Rationalerne I Beskæftigelsespolitikken I kapitel 4. blev der præsenteret en tekstnær præsentation af Dialogguidens udformning og vokabularierne i denne. Disse to første dimensioner i Governmentality analytikken har således fokuseret på centrale nedslagspunkter ud fra tanken om at klarlægge, hvormed ordvalg og teknikker er mulighedspåvirkende og understøttende for en praksis. Ud fra den analyse vil det forhåndenværende kapitel drage videre på de to første dimensioner indenfor Governmentality analytikken og dermed afdække de rationaler vokabularierne trækker på. I denne proces vil de i kapitel 2. præsenterede historiske rationaler blive inddraget for at aflæse deres konsistens med de rationaler der frembringes i dette kapitel. Dette vil initieres ved at danne linjer mellem teksten i Dialogguiden og Visitationsværktøjskassen, som Dialogguiden er en del af og tillige andre inddragede tekster, som forskellige reformer og udmeldinger på området. Dermed vil en optegning af uddragenes sammenhæng, altså interkontekstualitet, muliggøre at et ordnet system eller diagram vil fremtræde. Endvidere vil inddragelse af citater og udsagn fra andre reformer og hensigtserklæringer bestyrke hvorledes rationalerne kan anskues som at trække på den samme logik(=praksis). Hermed vil en kortlægning fremtræde, som vil føre frem til at den fjerde dimension af Governmentality analytikken inddrages. Således vil rationalerne danne grobund for en bestemt identitetsdannelse på baggrund af disse selv samme rationaler. Den samlede Governmentality analyse vil dermed være anvendelig som udgangspunkt for rapportens egenhændige empiri, som vil efterfølge dette kapitel ud fra hensigten om at undersøge om rationalerne og identitetsdannelsen korresponderer med det i kapitel 5. frembragte. Udgangspunktet for rationale- og identitetsanalysen er dermed at stille skarpt på: Hvilke rationaler ligger til grund for Dialogguidens formuleringer og teknikker, samt hvilke identiteter søger disse at fremme? 5.1. Rationalet Om Arbejdsperspektivet Visitationssamtalen mellem borgeren og visitationsmedarbejderen en foregår, som præsenteret i kapitel 4., ved hjælp af en guide for samtalens mulige emner benævnt Dialogguide. Denne guide har til hensigt at inspirere visitationsmedarbejderen således at denne kan vurdere borgerens beskæftigelsespotentiale. I den sammenhængen var det helt centrale omdrejningspunkt for samtalen den enkelte borgers arbejdsmarkedsperspektiv. Ved en fokusering på dette aspekt ved borgeren blev det vist, hvorledes dette 58

var at betragte som en teknik til at fastholde fokus i samtalen, da de andre aspekter af visitationssamtalen kun skulle inddrages, hvis det var nødvendigt. Denne samtaleteknik er, som Governmentality analytikken pointerer det, ikke kommet ud af ingenting, men er et produkt af relationelle processer og efterfølgende reproduceringer af tænkninger og derved praksisser. Disse praksisser tilvejebringes af rationaler for handling og for samfundets optimum ud fra devisen, at rationaler, og derved den efterfølgende styring af handlemuligheder, beror på en ide om, hvorledes samfundet ideelt elt set burde se ud(se kapitel 3.). I den optik beror fokuseringen på eget arbejdsmarkedsperspektiv på rationaler, der er aflæselige i det små(=dialogguiden), men som drager linjer til noget bredere(=beskæftigelsespraksissen). Betoning af arbejdsmarkedsperspektivet sperspektivet understøttes af nedenstående citater, hvor de begrænsende ord som kun, nødvendige og uanset er særligt prægnante. [ ] tidligt i forløbet at understøtte balancen mellem kun at belyse det nødvendige og samtidig identificere eventuelle barrierer for at opnå et job. (Visitationsværktøjskassen: 29) Det er altid vigtigt at få belyst, hvordan borgeren kommer i job - uanset hvad de andre værktøjer viser. (Visitationsværktøjskassen: 28). I disse uddrag tydeliggøres det hvorledes fokuseringen på beskæftigelsesmuligheden og dermed sandsynligheden for erhvervelsen af et job bliver det centrale for afdækningen af borgerens arbejdsmarkedsperspektiv. Således inddrages kun barrierer for den enkelte såfremt disse er begrænsende for at komme i beskæftigelse. Ved en sådan vægt på det beskæftigelsesmæssige aspekt af samtalen med borgeren bliver nogle samtale emner hyppigere og af højere frekvens end andre. Deri ligger en mulighedsbegrænsende samtalestruktur uden denne dog er at betragte som kategorisk, eftersom aspekter som helbred og andre personlige forhold inddrages, såfremt behovet for dette er klart. I sig selv er der ikke noget underligt i rationalet bag vægtningen af arbejdsmarkedsperspektivet for den enkelte. Beskæftigelsessystemet er bygget op omkring, at borgeren igen skal være en del af arbejdsstyrken og ikke blive på passiv forsørgelse, men i og med borgeren skal reflektere over hvor [ ] hvordan borgeren ser sig selv i forhold til arbejdsmarkedet. (Visitationsværktøjskassen: 29) bliver denne en del af en tænkning og teknik om at visualisere sig i forhold til arbejdsmarkedet. Borgeren skal altså kunne se sig selv i beskæftigelse og derved fokusere på 59

mulighederne i dette snarere end begrænsningerne ne for dette. Dette underbygges i ordvalget, når der refereres til jobønsker og ikke jobdrømme,, hvilket kapitel 4.2.1. behandlede. Det realistiske og det mulige er derved i fokus. Arbejdsmarkedsperspektiver I Visitationsværktøjskassen Denne fokusering og fastholdelse på det mulige arbejdsmarkedsperspektiv ektiv drager tråde ud til og fra Dialogguiden, som er en del af Visitationsværktøjskassen. I denne præsenteres en række værktøjer, og dermed teknikker for visitationen(=vurderingen) af borgeren, hvor de særligt fremtrædende formuleringer underbygger denne tænkning af det mulige, som dog hverken bliver absolut eller kategorisk. Således udtrykkes det at: Hvis der ikke er arbejde indenfor fagligheden og geografien tages der hensyn men det er ingen undskyldning. (Visitationsværktøjskassen: 9) Således beror tænkningen bag arbejdsmarkedsperspektivet på et rationale om at begrænsninger af faglige eller geografiske karakter aldrig må være det afgørende, men at disse er mulige at koordinere med en ordinær beskæftigelse. Endvidere betones det pligtskyldige i rådighedsbegrebet i Visitationsværktøjskassen og trækker dermed linjer til grundlaget bag fokusering på eget arbejdsmarkedsperspektiv. I nedenstående citat fastslås det hvorledes, der er en pligt forbundet med det at modtage overførselsindkomster fra staten, eftersom det er et grundlæggende præmis, at borgeren, for at modtage dette tilskud, aktivt er til rådighed for arbejdsmarkedet. Rådighedsvurderinger har derimod til formål at sikre, at borgeren lever op til pligten til aktivt at stille sin arbejdskraft til rådighed for at kunne forsørge sig selv. (Visitationsværktøjskassen: 43-44) Borgerens forpligtigelse betones hermed og den rådighedsvurdering, som Dialogguiden munder ud i, er redskabet til at sikre at borgeren overholder sin pligt om at være til rådighed. Dette argument er at henføre til mere økonomiske rationaler end det arbejdsmarkedsorienteret perspektiv. 60

Arbejdsmarkedsperspektiver I Det Brede Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet en kort tegnefilm, der har til hensigt at forklare styrelsens rolle i den danske velfærdsstat (Arbejdsmarkedsstyrelsen). I denne tegnefilm berøres bevæggrundene for at have et arbejde og det udtales: Nogle arbejder for at få råd til at holde fri og nogle arbejder fordi de ikke kan lade være. Men uanset hvorfor man arbejder, så er det at ha et job en væsentlig del af et godt liv. Derfor er vi glade for at det er vores opgave at få mennesker i job (Arbejdsmarkedsstyrelsen) Argumenterne for at besidde et arbejde skildres som mangfoldige om end formuleringen for at få råd til at holde fri, springer i øjnene, eftersom at denne formulering alternativt kunne have været formuleret som for at forsørge sig selv eller af økonomiske årsager.. Det synlige i det udtalte bliver dermed en sammenkobling mellem det at have fri eller at arbejde fordi man ikke kan lade være og det at have et godt liv. Usynligt bliver det dermed hvorledes det gode liv kunne opnås uden et af de to udgangspunkter for at arbejde. Denne tænkning ses eksempelvis også i et citat fra Venstres politiske ordfører, Peter Christensens tale, ved Folketingets åbning i oktober 2009, hvor arbejdsløshed diskuteres, og det fremgik af konteksten, at et liv på solsiden var betinget af at have et arbejde: "Alle kan regne med en plads på livets solside, hvis de arbejder hårdt, passer deres pligter, svarer enhver sit og opfører sig ordentligt."(gerlach 2009) Linjerne mellem de præsenterede citater fremtræder følgelig særligt klart ved nedslagspunkter som pligter og ideassociationer om det gode livs opnåelse gennem arbejde. Arbejdsmarkedsperspektivs rationalet om at fastholde fokuseringen på arbejdets rolle i samtalen med borgeren gengives og reproduceres dermed i Visitationsværktøjskassen, på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside og i en politisk udtalelse af Peter Christensen. n. Disse linjer af rationaler bindes dermed sammen og fremstår som en praksis under beskæftigelsessystemet uden disse kan reduceres til at være enslydende, men de er derimod reproduceringer af hinanden. 61

5.2. Rationalet Om Borgerens Ressourcer I kapitel 4.1.2..2. blev det præsenteret hvorledes Dialogguiden havde til hensigt at skabe grobund for en faglig vurdering af borgerens beskæftigelsespotentiale. Implikationer for denne tankegang er, at borgeren anses at besidde en række ressourcer, som denne har erhvervet vet sig over tid gennem faglige og praktiske sammenhænge, uddannelse, joberfaringer og sågar fritidsinteresser(visitationsværktøjskassen: 29). Dermed er borgeren, og hermed individet, en størrelse som hele tiden har mulig for kompetence tilegnelse, hvilket nedenstående citat uddyber: Endelig kan det dreje sig om borgerens evne til at lære, og hvordan borgeren har det med at lære nye ting. (Visitationsværktøjskassen: 29-30) Borgerens grad af fleksibilitet skal, i henhold til dette, dermed undersøges for at vurdere den enkeltes beskæftigelsespotentiale. Tillæringsevner og dermed i nogen grad fleksibilitet i forhold til arbejdsmarkedets skiftende krav til borgeren uddybes når det formuleres: Det kan også dreje sig om, hvordan borgeren ren har det med at skifte til et andet job eller anden jobfunktion Det vil sige, hvor mobil borgeren er i forhold til arbejdsmarkedet. (Visitationsværktøjskassen: 30) Derved tillægges graden af mobilitet hos borgeren en afgørende betydning for dennes matchkategorisering. Kompetencerne hos den enkelte kommer herved i fokus i stedet for begrænsninger eftersom disse kun inddrages såfremt de fremtræder som en barriere for beskæftigelse(visitationsværktøjskassen: 28-30). I den henseende benyttes de positive associationer omkring borgerens situation gennem Dialogguiden, når der lægges vægt på det mulige. Begrænsninger indføres, ud fra hensigten, kun såfremt de er hæmmende og kompetencerne bliver det centrale element i fortællingen af borgeren og herved dennes aktiveringsproces. Borgerens Ressourcer I Visitationsværktøjskassen Denne positive vinkel på borgeren, hvor borgerens kompetencer og ikke begrænsninger er i fokus, videreføres i det generelle dokument: Visitationsværktøjskassen. Hvor dette 62

individualistiske(=funktionalistiske 3 ) argument, om at sikre et ensartet syn på borgeren, bygges videre på. Således fastlægges det at det er hensigten bag visitationen af borgeren, at skabe et overensstemmende grundlag at vurdere denne ud fra (Visitationsværktøjskassen: 4-5). Denne vurdering beror på et rationale om at alle grundlæggende har de samme mulige kompetencer, såfremt barriererne for handlefrihed nedbrydes. Det handler dermed ikke om stærke eller svage, men derimod om en identisk behandling, hvor borgerne vil have lige muligheder, hvilket nedenstående citat underbygger. Ambitionen er, at alle forsikrede og ikke-forsikrede borgere skal vurderes efter de samme principper. Både svage og stærke borgere. (Visitationsværktøjskassen: 4) Denne tankegang beror på den generelle antagelse om et fleksibelt og mangfoldigt arbejdsmarkedet, hvor der forefindes flere matchmuligheder for den enkelte(visitationsværktøjskassen: 9). Det handler derved ikke om de begrænsninger, som uddannelse inden for et bestemt erhverv sætter. Disse kan vendes til en fordel, eftersom der på et fleksibelt og mangfoldigt arbejdsmarked vil være mulighed for at gøre det til en fordel; ud fra tankegangen om, at den enkelte har kompetencer i divergerende sammenhængen. Igen er det snarere barriererne, der er til hindring, end mangel på kvaliteter. Borgerens Ressourcer I Det Brede Det essentielle bag rationalet om den barrierenedbrydende praksis er at stimulere omstillingsparate individer således, at disse har en kortere vej til beskæftigelse eller som det uddybes i Flere I arbejde reformen: Systemet skal tilpasses den enkelte og ikke omvendt. Vejen tilbage til arbejdsmarkedet skal være den kortest mulige. (Flere I Arbejde 2002: 1) Dermed formuleres det, at systemet ikke skal ligge til hindring for en snarlig tilbagevenden til beskæftigelse, og der drages dermed linjer tilbage mod visitationsmedarbejderens rolle som adviserende af de nødvendige tilbud til den ledige for at denne kan komme i ordinær beskæftigelse snarest muligt. Disse hensigter fra Dialogguiden trækker linjer til synspunktet på arbejdsmarkedet. Her forlyder det, at det 3 Funktionalisme er et idealtypisk perspektiv inden for nyinstitutionel teori, som fokuserer på at det er barriererne, der ligger til hindring for individernes frie handlemuligheder, snare end kategoriske problemstillinger, der bør nedbrydes. Det handler derfor om at have et individuelt syn på borgeren fordi de har individuelle problemstillinger(goli 2002: 316). 63

centrale er en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet og at det er beskæftigelsesmedarbejderens rolle at hjælpe til dette. Det er således en teknik, at en lille kontakt altid er bedre end ingen eller som det lyder: Arbejde hurtigst muligt er altid målet og en lille kontakt til arbejdsmarkedet er altid bedre end ingen. (Arbejdsmarkedsstyrelsen) Beskæftigelsespotentialet som Dialogguiden har til opgave at afdække, videreudvikles dermed i tegnefilmen, eftersom at en lille grad af match og dermed kontakt til beskæftigelse altid er bedre end ingen kontakt. Herved udnyttes muligheden for matchkategorisering til at udforske de muligheder der er til at sikre en hurtig tilbagevenden til et fast arbejde. 5.3. Rationalet Om Samfundets Begrænset Ressourcer Dialogguiden er et værktøj indenfor beskæftigelsespolitikken og som redegjort for i kapitel 2. har der gennem en længere periode været flere økonomiske mål og hensigter med beskæftigelsespolitikken. Her har økonomiske forhold, som lav & højkonjunktur, strukturproblemer, inflation, mangel på arbejdskraft og arbejdsløshed i flere tilfælde været argumenterne bag reguleringer inden for beskæftigelsespolitikken (Se Kap. 2.). Dette ligger til grundlag for, at Dialogguiden også trækker på praksisser, som kan betegnes som økonomiske rationaler. Dialogguiden kan ud fra den forstand således forstås som et værktøj, der tages i brug fordi nationen ikke har ubegrænsede ressourcer til rådighed og derfor ser det nødvendigt at føre en beskæftigelsespolitik, der har til hensigt at aktivere folk uden for arbejdsstyrken. For at underbygge at der kan ligge økonomiske rationaler bag udformningen af Dialogguiden, indføres følgende citat: Det er altid vigtigt at få belyst, hvordan borgeren kommer i job - uanset hvad de andre værktøjer viser. (Visitationsværktøjskassen: 28). Her kan det udledes, at strategien med Dialogguiden er, at spore samtalen ind på hvordan borgeren kommer i job og på den måde trækker Dialogguiden på en praksis om, at det er nødvendigt med et fokus på beskæftigelse. Borgeren skal altså have at vide, hvorledes denne kan komme ind på arbejdsmarkedet og deraf være til rådighed herfor. Belysningen af jobperspektivet bliver derfor altid vigtigt uanset, hvad andre berørte emner i samtalen belyser. I betragtning af at det kun er jobmuligheden som bliver belyst som altid vigtigt i samtalen, vægtes dette altså som mere væsentlig end alle andre emner i samtalen. Derudfra har 64

rationalet om hurtig beskæftigelse, stor indflydelse på hvorledes samtalen skal forløbe, hvilket kan ses i de retningslinjer for hvilke emner visitationsmedarbejderen skal komme ind på: Formålet er altså tidligt i forløbet at understøtte balancen mellem kun at belyse det nødvendige og samtidig identificere eventuelle barrierer for at opnå et job. (Visitationsværktøjskassen: 29) Medarbejderen har altså nogle mål for samtalen, i og med at denne kun skal belyse det nødvendige, er der samtidigt noget unødvendigt som sies fra. Hermed forefindes der altså en vægtning af at noget simpelthen ikke har relevans for samtalen og dermed bygges der på en logik indenfor praksissen, som er begrænsende for samtalens omfang og dermed udelukkende for andre praksisser. Samtidig skal samtalen identificere eventuelle barrierer for at opnå et job, således vurderes det hvor realistisk det er, at borgeren kan erhverve et job. På den måde indgår der også en økonomisk overvejelse der udelukker andre irrelevante overvejelser, i og med at samtalen tidligt skal kortlægge borgerens mulighed for at indgå på arbejdsmarkedet, bliver jobperspektivet derfor det altoverskyggende fokus videre i samtalen. At jobperspektivet bliver det altoverskyggende fokus eksemplificeres f.eks. når borgerens helbred sættes i fokus. Helbred handler først og fremmest om borgerens egen opfattelse af sit helbred i forhold til at varetage et job. (Visitationsværktøjskassen: 30) Helbredet bliver hermed sat i relation til borgerens mulighed for at indgå i et job. Dette gør at når det, som tidligere klargjort, er visitationsmedarbejderen rolle at identificere barrierer, der besværliggører det at få et job, inddrages helbredsspørgsmålet kun, såfremt borgerens helbred sætter begrænsninger for erhvervelsen af et job. Denne teknik, at helbredet kun inddrages i de tilfælde, som ovenstående har klargjort, trækker linjer hen til en anden teknik og praksis, som vurderer borgeren ud fra en matchkategorisering af denne. Økonomiske Ræsonnementer I Visitationsværktøjskassen Under den tredje kategori, den delvise match(se kap. 6.), vil borgeren [ ]imidlertid være i stand til at varetage jobfunktioner, som i et vist omfang eksisterer på det ordinære arbejdsmarked. (Visitationsværktøjskassen: 43). 65

Her bliver borgeren, som er kategoriseret inden for den delvise match, realistiske mulighed for at indgå på det ordinære arbejdsmarked betegnet. På samme måde bliver borgeren indenfor matchkategori 4 betegnet som have væsentlige begrænsninger for at kunne indgå i arbejdsstyrken. I og med at borgerne bliver matchkategoriseret i stedet for en undladelse af denne kategorisering, kan der trækkes linjer til et økonomisk rationale. Her forsøges det at kategorisere borgerne ud fra en realistisk antagelse af disse jobmuligheder, da der forefindes begrænsede ressourcer, hvilket følgende strategi for visitationen udtrykker: Identificerer borgerne der har behov for et hyppigere kontaktforløb. Dette gøres for at undgå unødig anvendelse af ressourcer og for at identificerer dem der er i risiko for at være i langtids ledighed. (Visitationsværktøjskassen: 6) Således er der overvejelser og strategier om, hvorledes ressourcerne anvendes bedst overfor borgeren, for at denne kan kommer i arbejde. Ud fra et Governmentality perspektiv lægges ansvaret over på individet, der umiddelbart selv kan finde et job, således at denne leder sig selv, uden der behøves at anvendes unødige ressourcer på denne(visitationsværktøjskassen: 4). Der vil i højere grad bruges ressourcer på borgere, som er i fare for at være i langtids ledighed,, for at de kan komme tættere på arbejdsmarkedet. Borgerens fysiske såvel som psykiske velbefindende er i sig selv ikke afgørende, kun i den henseende at det inddrages for at begrænse de økonomiske ressourcer i og med, at det vil være spild af ressourcer at aktivere en ledig, som har et helbred der umuliggøre dennes deltagelse på arbejdsmarkedet. Heri kan der trækkes en linje til selvledelsesdispositivet om, at borgeren en skal lede sig selv og deraf ansvarliggøres for sin handling, hvilket kapitel 5.5. vil omhandle. I det følgende afsnit vil der blive trukket linjer til en praksis, hvor målet eksplicit er, at flest mulige indgår på arbejdsmarkedet, hvilket er Beskæftigelsesministeriets erklærede mål. Økonomiske Rationaler I Det Brede Den aktive beskæftigelsesindsats skal bidrage til et velfungerende arbejdsmarked, hvor flest mulige er i arbejde, og virksomheder kan få den arbejdskraft, de har brug for. (Beskæftigelsesindsats) Ud fra ovenstående citat trækker visitationsmedarbejderens rolle linjer til et økonomisk dispositiv, om at øge udbuddet af arbejdsstyrken for at sikre et velfungerende arbejdsmarked. Endvidere er 66

visitationsmedarbejderens fokus, ud fra ovenstående citat, at få den ledige i arbejde, så virksomhederne kan få den arbejdskraft de har brug for. Ordvalget flest mulige benyttes i stedet for f.eks. ordvalget alle i beskrivelsen af ønsket om antallet af borgere i arbejde. Her kan der argumenteres for, at det ligger en konstatering af at det nødvendigvis ikke er muligt at opnå at alle borgere indgår i arbejdsstyrken, omend dette i videst mulige omfang søges tilstræbt. t. Således vil der ofte være nogle som står udenfor arbejdsmarkedet og rationalet kan således ikke entydigt betegnes at være en hensigt om alle i beskæftigelse. Heri ligger altså, at der fra politisk side ikke bruges ubegrænset ressourcer for at sikre alle borgernes deltagelse på arbejdsmarkedet. Overvejelser over de ressourcer som er til rådighed sætter derfor begrænsninger i aktiveringen af borgeren og kan derfor i høj grad udledes, som et økonomisk dispositiv, der trækker linjer tilbage til Dialogguidens opkomst, som skal ligge til grund for en vurdering af borgernes arbejdsmarkedsparathed(se kapitel 4.1.). Det økonomiske dispositiv, som her er kortlagt, trækker på tidligere historiske praksisser, eftersom målet om at bringe flest mulige i arbejde for at erhvervslivet har mulighed for at ansætte den arbejdskraft de har brug for(jvf. ovenstående). Dette kan siges at drage linjer til praksisserne indenfor begreberne workfare og SWPR, da målet her er at øge udbudssiden, sammenholdt med en aktiveringstankegang, som ansvarliggør individet for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Desuden er det i tråd med den øget fleksibilitet i økonomien, foretages indgreb og styrkelse af den strukturelle konkurrencedygtighed(se kap. 5.5.). Arbejdsmarkedsstyrelsen arbejder for det størst mulige udbud af arbejdskraft. Mennesker skal fra offentlig forsørgelse til job. Det betyder at så mange som muligt skal være klar til at tage det arbejde der er. (Arbejdsmarkedsstyrelsen) Ovenstående citat ligger derfor i god tråd med konklusionen i kapitel 2., hvor det blev sammendraget at den nuværende praksis i højere grad lagde vægt på at arbejdsstyrken skal tilpasse arbejdsmarkedet. Ud fra det afdækkede i dette kapitel er det en logik som er mere synlig, i Dialogguiden og følgelig den generelle praksis, end en tankegang om, at arbejdsmarkedet skal tilpasse sig individet. Dette kan have konsekvenser for de identiteter er og kapaciteter, der søges fremmet hos individerne, da disse i højere grad skal aktiveres for at stå til rådighed, hvilket også har en påvirkning på individernes ansvarlighed for at besidde et job. Således er det blevet kortlagt at den økonomiske praksis i Dialogguiden trækker linjer til visitationsguiden og linjer videre til beskæftigelsesministeriets overordnede mål, som videre trækker linjer tilbage til de historisk kortlagte økonomiske praksisser. Indenfor Governmentality termen kan det således siges at en kultur, et styringsregime er blevet afdækket og dermed også et større praksisregimes, dvs. et 67

dispositiv. Ud fra sådan et praksisregime søges bestemte identiteter og kapaciteter fremmet blandt individerne baseret på et økonomisk rationale. Det efterfølgende kapitel vil præsentere en optegning mellem de, her i kapitlet, afdækkede linjer i rationalerne og dermed praksisserne i beskæftigelsespolitikken. Dette vil tydeliggøre hvorledes det optegnede diagram leder frem mod et selvledelsesdispositiv. 5.4. Selvledelsesdispositivet De i det ovenstående synliggjorte rationaler vil følgende kort blive ridset op og sat i relation til hinanden. Således vil der blive optegnet en linje til selvledelsesdispositivet, som i sidste ende vil lægge op til en afdækning af, hvilke identiteter og kapaciteter der søges skabt ud fra dette dispositiv. I rationalet bag arbejdsmarkedsperspektivet blev det afdækket, at arbejde mere eller mindre kan ses som en forudsætning for et godt liv. Arbejdet bliver sammenkoblet som en forudsætning for at holde fri, eller at arbejdet i sig selv giver lykke således, at folk ikke kan lade være. Dermed kan der i grove træk sættes lighedstegn mellem arbejde og tanken om, hvad det gode liv indebærer. Således usynliggøres det at arbejde ikke nødvendigvis er forudsætning for det gode liv og at dette kunne opnås på andre måder. Som vist trækker denne praksis ligeledes på linjer til rationaler fra andre steder og fremstår dermed som en praksis under beskæftigelsessystemet. For at styre og dermed fremme borgerens selvledelse, sådan at denne tilknytter sig arbejdsmarkedet, lægges der vægt på ressourcer frem for begrænsninger. Begrænsninger indføres kun, hvis der opleves hæmmende elementer hos individet og dermed bliver kompetencerne en afgørende del i fremhævelsen af individets jobmuligheder. I og med at borgeren skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, synliggjordes ligeledes økonomiske rationaler inden for praksisregimet. I afdækningen blev det tydeligt, at praksisregimet i høj grad trækker på tidligere og andre praksisser via en historisk undersøgelse. Her blev det synligt, at der benyttes markedsmæssige argumentationer for, hvorfor det er vigtigt at borgeren indgår på arbejdsmarkedet. Disse argumentationer, der kom til syne, foregik ud fra et rationale om, at arbejdsstyrken skal tilpasse sig arbejdsmarkedets behov. Denne tækning er med til at fremme ansvarligheden hos individerne, da disse italesættes som et essentielt led i et velfungerende marked og deraf velfungerende samfund. Hermed usynliggøres en tankegang om et velfungerende samfund, som ikke inddrager markedsmæssige rationaler. 68

Den helt centrale afdækning i denne undersøgelse har dermed været, at borgeren kapaciteter søges tilpasset således, at de efterkommer arbejdsmarkedets fleksibilitet og borgerens potentiale. De er derfor at anskue som mangfoldige, såfremt der fokuseres på det mulige i stedet for på det umulige. For at rapportens egenhændige empiri er i stand til at undersøge, hvorledes disse kapaciteter og tænkningen bag rationalerne i Dialogguiden, er at forstå hos de undersøgte respondenter. I det følgende underkapitel tydeliggøres det, hvilke identiteter de afdækkede rationaler leder henimod at fremme. 5.5. Identiteter I Governmentality analytikkens fjerde dimension frembringes det hvorledes de rationaler der er at finde under en given praksis fordrer bestemte identiteter, altså typer af mennesker. I den optik betinger rationalerne, som kapitel 5 indtil videre har frembragt, bestemte identiteter. Dermed tjener de afdækkede rationaler i arbejdsmarkedsperspektiv, ektiv, beskæftigelsespotentiale, begrænset ressourcer og selvledelse til en videre afdækning af identitetsfremmelse i Dialogguiden og dermed beskæftigelsespolitikken. I henhold til rationalet bag arbejdsperspektivet, hvor det blev tillagt stor betydning at have et job, fremmer dette rationale herved individer, som har den samme tænkning. Således ville det være ideelt for rationalet om arbejdets vigtighed, at individerne under samfundet adopterede den samme tænkning, da der dermed ville være en konsistens og derved policy ville være nemmere at implementere. I kapitel 5.1. blev det vist, hvorledes der var to kategorier af begrundelser til, hvorfor mennesker valgte at arbejde: nogle for at have råd til at have fri og nogle som ikke kunne lade være. Dermed frembringes der to typer af identiteter, der ville korrespondere med det præsenterede rationale. Et individ, der vægter fritid højt og dermed arbejder for at få den frihed eller et individ, der arbejder fordi dette medfører en glæde i sig selv(=selvrealisering). Derved bliver det at arbejde et middel til et godt liv for den enkelte, eftersom det at arbejde på den ene eller anden måde vil medføre dette gode liv(se kap. 5.1.). I og med at det gode liv dermed bindes tæt sammen med det at arbejde problematiseres det at være ledig og dermed ikke at have et arbejde. I den forbindelse bliver det nødvendigt at animere den enkelte borgers mulighed for at indtræde på arbejdsmarkedet og dermed erhverve sig et godt liv. Hermed drages der en linje til det andet afdækkede rationale om, at en given ledig skal have afdækket dennes beskæftigelsespotentiale således, at denne kan optimere egne ressourcer for at imødekomme arbejdsmarkedets krav. Selvtilliden opkvalificeres i og med begrænsninger kommer i baggrunden og 69

muligheder i forgrunden. Dermed er der flere jobmuligheder for den enkelte og dermed er vejen til arbejdsmarkedet kortere. Endvidere animeres der i rationalet om begrænsede ressourcer til den enkelte borgers ansvarlighed. I kapitel 5.3. blev det tydeligt hvorledes ressourcer søgtes brugt på dem som havde mest brug for det ud fra rationalet om, at der ikke var uanede mængder af midler til rådighed. Dette ræsonnement videreføres når det betones, at eftersom der kun er begrænset forhåndenværende ressourcer er det god latin at udvise rettidig omhu og ansvarlighed. Dette underbygges af tanker omkring modsvarelse. Det fremhæves i rationalet bag begrænset ressourcer, at det ikke kun er i den enkeltes interesse, men også i samfundets interesse at borgerne er fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet. Således fremmes også den lediges kollektive identitet om, at for at denne kan forvente en ydelse, må vedkommende svare igen med en modydelse og bidrage til den samlede kage(=samfundet). Den lediges arbejdsidentitet kommer derfor til at indgå i et dialektisk sammenspil mellem, hvad denne kan tillade sig at kræve og det der kræves fra arbejdsmarkedets side. Alle de ovenstående præsenterede former for kapacitets og identitets fremme, kan overordnet siges at animere den enkelte borger om at tage et ansvar selv. Hermed fremelskes de ovenstående kapaciteter hos den enkelte, hvis handlinger derefter i nogen grad vil være betinget af de rationaler, hvilket ud fra Governmentality analytikken benævnes selvledelse. Denne særlige moderne styringsform, som selvledelse er et resultat af, frembringer dermed ed individer som uden klar bevidsthed om det, adopterer de forhåndenværende praksisser og derved finder dem gyldige og i nogen grad naturlige. Når disse rationale adopteres danner de grundlag for fremtidige handlinger eftersom nogle handlemuligheder er mulige og andre umulige. Styringen i dette er dermed ikke fasttømret og opleves ikke som en tvang over den enkelte, men er at forstå som rammeskabende. De ledige har dermed det primære ansvar for deres situation(visitationsværktøjskassen: 45) og identiteter & kapaciteter søges, via rammerne for praksis, fremmet, så borgeren kan lede sig selv til at indgå på arbejdsmarkedet. Dette ud fra devisen om, at det virker som det normale og derfor bliver andre muligheder sværere at følge. Efterfølgende vil der derfor, efter en kort præsentation af den egenhændige empiri og JobPoint som institution, blive foretaget en analyse af hvorledes de ledige har adopteret de samme rationaler i deres tænkning. Med andre ord om de udfører en ledelse af dem selv ud fra det i dette kapitel afdækkede. Dette er ikke for at falsificere Governmentality analytikken, hvilket rapportens videnskabsteoretiske ståsted heller ikke lader sig gøre, men for at se om de i nogen grad er styret af 70

praksissen under beskæftigelsespolitikken. Dette gøres for at forstå hvilke praksisser de ledige trækker på og reproducerer. 71

6. Rapportens Egenhændige Empiri I dette kapitel vil grundtrækkene fra den egenhændige empiri blive præsenteret. Der er foretaget 6 interviews med ledige kontanthjælpsmodtagere. Fælles for interviewpersonerne er, at de alle er i beskæftigelsestilbud på JobPoint i Roskilde Kommune. Interviewpersonerne ewpersonerne har meldt sig frivilligt til interviewet, som blev optaget på bånd. Dette, samt det faktum at alle personerne er i relativt nystartet forløb på JobPoint, kan have influeret på de svar interviewpersonerne har givet. Der er foretaget seks kvalitative interviews med personer, der er i beskæftigelsestilbud i JobPoint. Respondenterne er matchkategoriseret som 4 ere eller 3 ere, der på trods af deres match som 3, og dermed arbejdsmarkedsparate, endnu ikke har fået fodfæste på arbejdsmarkedet. Definitionen af de to kategori forefindes her ved siden af for overskuelighedens skyld. Interviewpersonerne er fire mænd og to kvinder i alderen 29 til 51 år, hvoraf 66 % af de interviewede er over 40 år. De er alle bosiddende i Roskilde kommune, men flere af dem har boet andre steder og to af respondenterne udtaler at de er flyttet til Roskilde for relativt kort tid siden. Flere af de interviewede (hvis adspurgt) har en civilstatus Matchkategori 3: Delvis match: Borgeren har kompetencer og ressourcer, der umiddelbart kun delvis matcher arbejdsmarkedets krav. Borgeren vil imidlertid være i stand til at varetage jobfunktioner, som i et vist omfang eksisterer r på det ordinære arbejdsmarked (Visitationsværktøjskassen: 43). Matchkategori 4: Lav grad af match: Borgeren har så væsentlige begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at borgeren ikke umiddelbart vil kunne indgå i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked. Borgerens arbejdsevne er aktuelt så betydeligt nedsat, at jobfunktioner, der er forenelige med borgerens kompetencer og ressourcer, kun vil kunne findes i et meget begrænset omfang på det ordinære arbejdsmarked(visitationsværktøjskassen: 43). status som ugift eller alene, hvilket ligeledes influerer på antallet af børn hos respondenterne. Halvdelen af de adspurgte har børn, to ud af de tre med børn har to børn. Børnenes alder varierer, hvilket afspejler penetrationens aldersspredning. En af interviewpersonerne har været ledig i 20 år mens andre har længere eller kortere perioder med ledighed. Kendetegnet for flere af respondenterne er, at det er sygdom som i en eller anden form gør, at de har svært ved at fastholde et arbejde. Der er en stor spredning på interviewpersonernes uddannelsesbaggrund. En af personerne har en uddannelsesbaggrund som HG+HH+HD, en anden en elektronik-teknikkeruddannelse. teknikkeruddannelse. De resterende har ingen uddannelse hvis direkte adspurgt. 72

Fælles for alle de interviewede er, at de startede på JobPoint indenfor de sidste fire til seks uger. De er dermed relativt nye på JobPoint. JobPoint som institution vil i det følgende underkapitel blive præsenteret. 6.1. JobPoint Følgende e præsentation af Jobpoint er skrevet med inspiration i JobPoints tilbudsbeskrivelse (Arbejdsmarkedsforvaltningen 2009). JobPoint er et kommunalt beskæftigelsestilbud for kontanthjælpsmodtagere i Roskilde Kommune. Målgruppen er primært borgere i alderen fra 30 til 60 år, som er i matchgrupperne 3, 4 & 5. Der visiteres kun borgere i matchgruppe 5, hvis borgeren har et arbejdsmarkedsperspektiv, omend dette kan være spædt. Ligeledes visiteres der kun 3ere såfremt disse har været ledige i mere end 6 måneder og derved har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Kendetegnet for de visiterede borgere er, at de har problemer ud over ledighed. Det kan være problemer af social, psykisk eller fysisk karakter, herunder misbrugsproblemer. Borgerne har derfor behov for særlig støtte for at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Forløbet på JobPoint indledes med et fremtidsværksted og et seks ugers motivationskursus. Kurset indeholder bl.a. kropslig bevægelse, en social dimension og virksomhedskendskab. Igennem hele forløbet tilbydes borgerne tæt opfølgning og individuelle forløb. Alt afhængig af den enkelte borger kombineres forløbet med praktik i virksomheder, opkvalificerende kurser og/eller støtte i ordinær ansættelse. Det individuelle forløb suppleres med jobklubben, hvor den enkelte henter inspiration og støtte til at finde praktikplads og job. JobPoint arbejder ud fra en motivationsskabende metode, hvor dialog, medinddragelse, fysisk bevægelse og en god relation mellem borger og jobkonsulent er grundpillerne. Der arbejdes ud fra den opfattelse, at arbejdserfaring opnås bedst i virksomheder og at tilknytningen til arbejdsmarkedet, dermed er et vigtigt grundlag for at fastholde og udvikle personlige og faglige kompetencer. JobPoint samarbejder med virksomheder og andre faggrupper om at støtte borgerne i at finde den rette vej til arbejdsmarkedet, via optræning, opkvalificering og/eller en afklaring af arbejdsevnen. Når sagsbehandleren visiterer borgeren til JobPoint overdrages den samlede beskæftigelsesindsats overfor borgeren til jobkonsulenten i JobPoint. Jobkonsulenten i JobPoint fungerer herefter som tovholder i det tværfaglige samarbejde mellem borger, sagsbehandler og JobPoint. 73

Den nedenstående klargørelse af JobPoints metode med borgeren og jobkonsulentens rolle i den sammenhæng er inspireret af Vellykkede aktiveringstilbud for ledige i matchgruppe 4, Tre cases (BR Hovedstaden). Jobkonsulenten hos JobPoint har større muligheder og ressourcer for, at give den ledige et tæt kontaktforløb end sagsbehandleren hos kommunen. munen. I arbejdet med borgeren bliver der taget udgangspunkt i den enkeltes ønsker, herunder en afklaring og diskussion om mulighederne for at kunne føre dem eller alternative muligheder ud i livet. Jobkonsulenterne hos JobPoint lægger vægt på en langtidsholdbar indsats med små kortsigtede delmål. Disse skal medvirke til en positiv proces frem mod arbejdsmarkedet. edet. Der satses på det tætte og individuelle forløb og der lægges ges vægt på, at alle områder med betydning for den lediges kompetenceudvikling bliver dækket, herunder gratis motion, kostvejledning og rådgivning om personlige forhold. I JobPoint foregår der en intern visitation, så de ledige bliver matchet med den jobkonsulent som passer bedst til den enkeltes situation. Hele forløbet, fra den ledige kommer i JobPoint oint til denne kommer ud på arbejdsmarkedet, bliver varetaget af den jobkonsulent som den ledige e bliver matchet med ved start, og det vurderes, at det både er til fordel for den enkelte ledige og jobkonsulenten. JobPoint har en meget flad organisationsstruktur som betyder, at Jobkonsulenterne dermed også får overdraget flere kompetencer til at kunne ne handle selvstændigt, og dermed kunne foretage individuelle tiltag overfor den ledige. Jobkonsulenterne er både med til at hjælpe de ledige til at finde vej til arbejdsmarkedet, men foretager også opfølgninger hos den ledige ude i virksomheden. Dette bevirker, at der er større sandsynlighed for, at den ledige fastholdes i en virksomhed. 74

7. Rationalerne I Den Egenhændige Empiri Følgende kapitel vil afdække, hvilken overensstemmelse der er mellem de rationaler, der er blevet kortlagt i kapitel 6., og den tænkning interviewpersonerne i den egenhændige empiri udlægger. Der tages udgangspunkt i følgende rationaler: Rationalet om arbejdsmarkedsperspektivet, rationalet om borgerens ressourcer, begrænset ressourcer samt selvledelse.. Det essentielle i dette kapitel er, at undersøge om disse rationaler er styrende på de ledige. Denne undersøgelse foretages ud fra et Hermeneutisk videnskabsteoretisk perspektiv, hvor der fokuseres på at skabe en forståelse af de interviewedes opfattelse af deres egen situation. Det er ikke for at forklare dette forståelses ophav, men for at skabe en ny viden om interviewpersonernes forståelser. Rationalerne som blev afdækket i kapitel 5. skal forstås som hypoteser, som er frembragt i rapporten, hvilket det forhåndenværende kapitel vil undersøge. Der er hermed tale om en abduktiv fremgangsmåde. 7.1. Arbejdsmarkedsperspektivet I Den Egenhændige Empiri Arbejdsmarkedsperspektivet er, som kortlagt tidligere, et helt centralt element i samtalen med den enkelte borger i visitationssamtalen. Arbejdsmarkedsperspektivets rationale lægger vægt på, at fastholde fokuseringen på arbejdets rolle i samtalen med borgeren. Følgende underkapitel vil afdække, hvorledes der er overensstemmelse mellem udsagnene fra den egenhændige ndige empiri og det overordnet rationale om arbejdsmarkedsperspektivet. Tænkningen bag arbejdsmarkedsperspektivet fra visitationsværktøjskassen beror på et rationale om, at begrænsninger af faglig eller geografisk karakter aldrig må være det afgørende. Bestemte præferencer må ikke komme i vejen, eller være en hindring for at den ledige bliver beskæftiget. Denne tænkning korresponderer med respondenternes udsagn, idet de fleste har et håb om at komme i beskæftigelse på trods af eventuelle begrænsninger. Respondenternes eget perspektiv på arbejdsmarkedet går dog længere end bare det at ønske at få et arbejde. De fleste af respondenterne formulerer bestemte præferencer til det fremtidige arbejde: 75

Uh, der ligger mange ting [Arbejder]..øh..en relativ god løn, øhm gode arbejdsforhold. Det vil sige øh god omgangstone på arbejdspladsen. Øhm...ja godt arbejdsmiljø øhm æh et firma som ikke ligger alt for langt væk. (Interview 5: 6) Arbejdet er herudover et sted hvor selvrealisering og identitet skabes, som tre respondenter har givet udtryk for. En anden nævner koncist selvværd som værende effekten af det at have et arbejde(interview 1: 8). Nogle af respondenterne fremhæver ligeledes, at der skal være udfordringer i deres fremtidige arbejde, og dermed stilles der krav til indholdet i arbejdet. Respondenterne lægger således vægt på, at de ønsker et arbejde for at realisere sig selv, jvf. udsagn ovenfor. Respondenterne stiller nemlig særlige krav til arbejdets indhold, hvor elementer som udfordringer, selvrealisering lisering og identitetsskabelse er en stor del af arbejdslivet. Denne tænkning er i overensstemmelse med rationalet bag Arbejdsmarkedsstyrelsens tegnefilm, nemlig det, at man enten arbejder for at have fri eller for at realisere sig selv. Det er dog vigtigt, at borgerens bestemte præferencer ikke kommer i vejen for at tage det arbejde der er, jvf. udsagn ovenfor. Arbejdets Betydning Arbejdsmarkedsperspektivets rationale i det brede blik kan visualiseres ud fra arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejdede tegnefilm, der er gennemgået ovenfor. I denne tegnefilm berøres bevæggrundene for at have et arbejde og konklusionen er, at det at ha et job er en væsentlig del af et godt liv. Denne tænkning, der ligger bag ovenstående udsagn, præsenterer det at have et job som en væsentlig del af et godt liv. I den egenhændige empiri findes der en del udsagn fra respondenterne, hvor denne tænkning er reproduceret: Ehm, fordi da jeg gik ude på civilingeniøruddannelsen [..] da kunne jeg se nogle.. nogen gutter, og nogle kvinder, som der var rigtig rigtig dygtige, og jeg har et indtryk af,.. at ehm,..de ville i hvert fald klare sig, de ville i hvert fald få ehm.. det gode liv. Eh.. og være sikre på arbejdsmarkedet. (Interview 6: 9) 76

Respondenten giver udtryk for, at hvis man er dygtig, så vil man klare sig og få det gode liv og være sikker på arbejdsmarkedet. Han giver her udtryk for at det gode liv er et liv med job, idet han sætter lighedstegn mellem det gode liv og det at være sikker på arbejdsmarkedet. Respondenten fortsætter: Ja der er jeg faktisk lidt begyndt at lyve.. ehm der,.. eh den der lille virksomhed, hvor vi skulle sælge bredbånd, den øøhh.. blæser jeg op.. øh.. til noget der er meget større end det virkelig var, og øh.. meget længere tid, end det virkelig var Øhm, fordi at.. jeg, jeg ved at jeg skader mig selv,.. hvis jeg siger, at jamen jeg er bistandsmodtager. [.]så der har jeg i hvert fald skiftet strategi der. (Interview 6: 16) I ovenstående udsagn bliver det tydeligt, at den ledige er underlagt tænkningen/rationalet om at arbejde fører til det gode liv. Dette kan udledes, idet respondenten lyver og skjuler at denne er på bistand og derved ikke har noget arbejde. Respondenten er herved underlagt tænkningen om at det acceptable og gode er at have et arbejde, og det at være arbejdsløs er pinligt og skal forties. Endvidere udtaler respondenten, at det skader ham at nævne at han er på bistandshjælp. Dette kan tages som et udtryk for, at han implicit siger, at han ikke er en del af det det gode liv og han dermed ikke er tilfreds med hans nuværende situation. Det gode liv kan også opdages undervejs, hvilket denne respondent har erfaret. Denne udtaler: Øøhh [rømmer sig] ja det er jo sådan set fornuften der siger til mig.. at det..er vigtigt at have et arbejde.. øhm.. [..] hvor jeg har haft mere tendens til at sige at øøh arbejdsmarkedet.. det, det ku egentlig rage mig, altså det, det... Jeg kunne sagtens klare mig uden et arbejde, og øh.. [..] og jeg havde det fint med at dovne den af, og være på bistandshjælp.. men den.. det har jeg først fundet ud af nu, at jeg har valgt den forkerte vej i labyrinten, øøhh.. nu er jeg ligesom kommet til.. en.. en.. lukket vej, som.. øhm, som ikke tilfredsstiller mig selv. (Interview 6: 11) Respondenten har adopteret rationalet om, at det er vigtigt at have et arbejde, men alligevel har han valgt arbejdsmarkedet fra og dovnet den af. Han har dog efterfølgende indset, at han har valgt den forkerte vej i labyrinten(=at at stå udenfor arbejdsmarkedet) og med dette udsagn siger han, at arbejde er en vigtig del af 77

livet. Sammenfattende kan det konkluderes, at en del af respondenterne mener, at det gode liv forudsætter det at have et arbejde. Flere af udsagnene indikerer, at interviewpersonerne ikke udelukkende har tilegnet sig rationalet om ansvarlighed og medvirken til at få et velfungerende samfund. De taler specifikt om, at de har krav til det arbejdsmarked de ønsker at entrere på. Et flertal af interviewpersonerne ytrer således, at arbejdsmarkedet skal kunne tilbyde dem noget: Fem ud af seks respondenter vægter det sociale meget højt i forbindelse med arbejdet. Arbejdet er dermed medvirkende til at forbedre de lediges sociale liv. Udtryk som kammeratskab, sociale netværk samt det at møde andre mennesker i sin hverdag bliver anvendt. Tre interviewpersoner giver udtryk for, at arbejdet er et sted hvor selvrealisering og identitet skabes. Flere af interviewpersonerne fremhæver endvidere, at der skal være udfordringer i deres fremtidige arbejde, og dermed stiller de krav til både indholdet i arbejdet, gode arbejdsforhold og det at de ikke bare tager et hvilket som helst arbejde. Disse udsagn indikerer specifikt, hvad arbejdsmarkedet og et fremtidigt job skal kunne tilbyde interviewpersonerne og ikke særlig meget om, hvad interviewpersonerne selv skal gøre for at tilpasse sig de krav, der er på arbejdsmarkedet. I henhold til gennemgangen af rationalet i kapitel 5.3. var det essentielt for vurderingen af borgerens arbejdsmarkedsparathed, at denne var mobil og at denne var parat til at tage det arbejde der var. Denne målsætning er selv sagt sværere at nå, hvis borgeren fastholder ovennævnte krav til et fremtidigt job. Hermed fremtræder en ekstra dimension af vekselvirkningen mellem det overordnet rationale om vurdering af arbejdsmarkedsparathed i henhold til dialogguiden og de adspurgtes præferencer. Respondenterne ønsker alle et job, så set ud fra det perspektiv følger de det overordnet rationale. Udfordringen er dog, at respondenterne ikke vil gå kompromis med deres præferencer vedrørende jobbets geografiske placering, løn & arbejdsforhold samt muligheden for selvrealisering i jobbet. Flere respondenter udtaler, at beskæftigelse giver mere overskud, idet det løfter presset fra skuldrene om hele tiden at skulle være aktiv med at finde og søge efter et job. Ydermere opfylder det at have et job behovet for at kunne udrette noget og få hele hverdagen til at fungere (Interview 5:11 & Interview 1: 18). 78

Ovenstående ytring understøtter Arbejdsmarkedsstyrelsen hensigt om, at borgerne skal gå fra offentlig forsørgelse til job og at så mange som muligt skal være klar til at tage det arbejde der er. 7.2. Borgerens Ressourcer I Den Egenhændig Empiri Rationalet bag borgerens beskæftigelsespotentiale tager sit udgangspunkt i de fem opmærksomhedspunkter i Dialogguiden. Disse punkter holdes op imod de krav, der stilles på arbejdsmarkedet og ud fra dette vurderes borgerens beskæftigelsespotentiale af visitationsmedarbejderen. Borgeren skal tage medansvar for egen beskæftigelsessituation samt bidrage til at blive selvforsørgende, hvilket ansvarliggør den enkelte borger. Dette argument er at henføre til et økonomisk rationale, som søges opretholdt gennem rationaler om borgerens ressourcer og fokuseringen på arbejdsmarkedsperspektivet. Grundlaget bag mulighedernes rationale(=borgerens ressourcer) og det økonomiske aspekt(=begrænset ressourcer) skal ikke uddybes her, men der henvises til kapitel 5.2. og 5.4. I stedet vil respondenternes udsagn diskuteres op imod det afdækkede rationale om borgerens mangfoldige ressourcer. Respondenterne anvender ikke negative beskrivelser af deres egne ressourcer, men er bevidste om eventuelle mangler. De fremhæver ofte positive karaktertræk ved sig selv, og flere af dem beskriver sig selv som enten aktive eller i besiddelse af initiativ og motivation. De har en opfattelse af at de godt selv kan, og at grunden til at de ikke har et arbejde skyldes andre årsager, som de ikke er herre over. En af dem udtrykker det; argh det kan jeg sku da godt, jeg kan godt sørge for at søge det arbejde, altså, jeg har da egentlig hele tiden haft, jeg har ikke noget at sige, jeg har bare været uheldig, at jeg ikke har fået noget, altså (Interview 3: 3). Udsagnet indikerer, at respondenten har tilegnet rationalet om, at det ikke er begrænsningerne der er i fokus eller udslagsgivende for, at de ikke har noget job. Et andet udsagn underbygger dette: Så det ikke som de siger, at børn der kommer fra dårlige sociale kår, de får ikke en uddannelse. Øhm. Mine børn har haft det hårdt, men de har alligevel fået en uddannelse. De har gået på gymnasiet og sådan noget, så det behøves altså ikke, altså bare fordi de har en socialt dårlig mor, kan man godt komme videre i systemet. (Interview 2: 9). 79

Respondenten har her adopteret idéen om, at på trods af begrænsninger, så er det muligt at komme videre i systemet. Et andet rationale, som går igen i interviewene, er at respondenterne ikke har lyst til at fremstå dovne eller passive, men hele tiden argumenterer for, at de er aktive og initiativrige Jeg er i gang!.. altså hvis der er nogen der spørger, hvordan går det.. jamen det går fint, jeg er i gang. Jeg er i gang med en hel masse, der er sat gang i en hel masse.. jeg har en plan vi har en plan! Ja! (Interview 1: 11). Andre er endnu mere positive og fremadrettet med klare håb om en kort og hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet Så tager jeg motorvejen i stedet for at køre over landet for direkte at nå målet hurtigst muligt. Den type er jeg (Interview 4: 3). Ydermere fremhæver flere alsidighed og fleksibilitet som et kerneelement i deres ressourcer. Respondenterne fokuserer i høj grad på hvad de kan(=ressourcer) og ikke på hvad de ikke kan(=begrænsninger), hvilket nedenstående citat rammer: Ja ja, men jeg er jo meget bred altså dvs. Jeg er jo både AV mand ik, og så er jeg også indenfor køkken. Og så er jeg måske også bager. Og jeg altså jeg er bred ik på den måde jeg kan også være pædagogmedhjælper, jeg kan også holde foredrag og sådan noget undervisning. (Interview 3: 5). De fleste beskriver endvidere sig selv som på vej mod noget, og som en del af en proces. De har alle en bestemt plan for hvad de skal, og de anser sig selv som den initiativrige i den videre proces. Respondenterne er dermed bevidste om at være i gang, nå nogle mål, være initiativrige samt tage ansvar for egen situation. 7.3. Samfundets Ressourcer I Den Egenhændig Empiri Der anvendes ofte markedsmæssige eller økonomiske argumentationer (rationaler) for hvorfor det er vigtigt, at borgeren skal stå til rådighed og indgå som en del af arbejdsmarkedet. Der trækkes bl.a. på rationaler om, at det er nødvendigt, at arbejdsstyrken skal tilpasse sig arbejdsmarkedets behov. I det følgende inddrages udsagn fra den egenhændige empiri til at anskueliggøre, om de interviewede trækker på rationaler, der kan spores til argumentet om de begrænset ressourcer. Rationalerne er bl.a. med til at fremme ansvarligheden hos borgerne, idet disse italesættes som et essentielt led for at arbejdsmarkedet kan blive velfungerende og effektivt. t. 80

En af respondenterne udtaler: Men det er jo klart at...hvis man ser...ser det ud fra...hele landets synspunkt, kunne jeg regne med at...der...at der går for mange arbejdsløse (Interview 6). Her udviser respondenten en ansvarlighed (markedsmæssig/økonomisk rationale) overfor landet (samfundet) og udtrykker således implicit, at konsekvensen af mange arbejdsløse er uacceptabelt for samfundet. Respondenten fortsætter: Medarbejderne, som bare ikke er dygtige nok, der er erhvervslivet ligesom bedre tjent med, at de går arbejdsløse. (Interview 6).. Med dette udsagn bidrager interviewpersonen ligeledes med en ansvarlighed overfor arbejdsmarkedet, nemlig ved at slå fast, at arbejdsmarkedet har behov for medarbejdere, der kan bidrage til at gøre arbejdsmarkedet rkedet velfungerende og at der ikke er behov for de ukvalificerede borgere idet erhvervslivet, ud fra et økonomisk perspektiv, ikke er tjent med dem. Følgende citat underbygger ovenstående: Øøh.. jeg har os, blev sat i match 4 og blev sygemeldt, ehm.. [rømmer sig],.. men nu er jeg så godt klar over, at det er jo så min udfordring, for der ligger jo også en stempling i det, altså det.. hvis jeg skal se fornuftigt på det, at det også er en barriere som jeg.. øøhh nu bliver nødt til at kæmpe imod. (Interview 6: 14) Interviewpersonen ser sin sygdom som en barriere (en stempling) for at kunne indgå på det ordinære arbejdsmarked. Han opfatter problemet som en udfordring og dermed hans ansvar og noget han skal kæmpe imod, så han kan opfylde målet om at kunne bidrage på arbejdsmarkedet. En respondent udtrykker, i forlængelse med ovenstående, at det er den enkelte, der har ansvar for at skabe og opbygge netværk samt opbygge sociale relationer. Denne tænkning kan ligeledes ses i dialogguiden under (Kapitel 4.2.5), hvor nødvendigheden af, at borgeren skaber netværk på vejen tilbage til arbejdsmarkedet, fremhæves. Endvidere udtaler en af respondenterne: Jeg har mødt meget den der med at, øh, hvis folk de spørger hvor man nu kommer fra, eh, hvad laver man, så stiller jeg et stort grin op og siger jeg går sgu på bistandshjælp, selv om.. det har jeg det helt fint med, det gør mig ikke til et dårligere menneske, så møder man mange fordomme, øh, og det er svært at undgå dem det har jeg mødt meget massivt (Interview 6: 11-12). Udsagnet udtrykker et rationale om, at det at være på bistandshjælp er acceptabelt, og at det således ikke nødvendigvis er borgerens ansvar og pligt at stille sin arbejdskraft til rådighed. Dette udsagn underbygges ved, at respondenten stiller et stort grin op og uanfægtet siger, at han er på bistand og det har han det fint med. Respondenten er ikke flov over egen situation og fralægger sig ansvaret for at være ledig ved at 81

frembringe, at man ikke bliver et dårligere menneske. Med disse ord retfærdiggør han hans situation som bistandsmodtager. Rationalet om at være selvforsørgende og ansvarlig er således ikke optaget af respondenten. Det er endvidere centralt at pointere, at begrænset ressourcer og beskæftigelsespotentiale ikke fremtræder hos respondenten. Et andet eksempel på en distancering fra samfundets krav om ansvarlighed kommer til udtryk i følgende udsagn: Det er det her med, at du slipper for, at der er nogle, som hele tiden er efter dig. Og så øhh os fordi pensionen er højere end bistandshjælpen (Interview 2). Respondenten fralægger sig ansvaret for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og systemet/staten krav anses som modstand i udsagnet nogle, som hele tiden er efter dig.. Det at respondenten bruger en negativ betegnelse indikerer, at hun er uenig i at der iværksættes en aktiv indsats, for at hjælpe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Rationalet om begrænset ressourcer fremmer ansvarligheden hos borgeren. Rationalet fremtræder åbenlyst hvis borgeren giver udtryk for, at denne skal deltage på arbejdsmarkedet for at bidrage til samfundet. Enkelte respondenter havde optaget dette rationale, men de fleste af respondenterne havde i højere grad optaget rationalet om deltagelse på arbejdsmarkedet i forhold til at optimere eget arbejdsliv. Her tænkes specifikt på optimering af arbejdsforhold, udvikling af sociale kompetencer samt mulighederne for selvrealisering. 7.4. Selvledelsespraksissen I Den Egenhændig Empiri Ovenstående har vist, at interviewpersonernes udsagn i flere tilfælde lå tæt op af de afdækkede rationaler og i andre tilfælde kunne tolkes til at divergere herfra. Disse mangesidet og individuelle udsagn har dermed skabt en forståelse af rationalernes konsistens fra Dialogguiden til borgeren. I henhold til rationalet om arbejdsmarkedsperspektivet blev det vist, at der blandt respondenterne blev lagt vægt på, at arbejde var en mulighed for selvrealisering. Dette underbygges ved, at der blev sat lighedstegn ved, at tanken om det gode liv inkluderede et arbejde. Dermed blev det at få et arbejde også en ønskværdig ting for respondenterne, idet alle, på nær en respondent, ønskede et job i fremtiden. Dog ville respondenterne ikke ansættes for enhver pris idet geografi, jobtype samt mulighed for selvrealisering, også indgik i deres overvejelser ved ordinær beskæftigelse. 82

Vedrørende fokuseringen på borgerens ressourcer viste det sig i flere tilfælde, at respondenterne fremhævede de mange kvaliteter, de hver især havde i forhold til arbejdsmarkedet. På trods af begrænsninger for joberhvervelse betones det i langt de fleste udsagn, at potentialet for at indgå på arbejdsmarkedet er til stede hos den enkelte. Således bliver begrænsninger i ringe grad nævnt, mens ressourcerne tydeligt trækkes frem. Dette medfører, at flere af respondenterne har troen på at de har ressourcerne til at kunne få et job. Denne tro på det mulige og ønsket om det selv samme bæres i vid forstand af de affiniteter et job medfører. Herudover udviste enkelte af de adspurgte overvejelser omkring hvad der kunne siges at være i samfundets interesse, når tankerne om et job blev uddybet. Disse overvejelser trak dermed linjer til rationalet om samfundets ressourcer og særligt det forhold, at der forefindes begrænset ressourcer i samfundet. I flere af de interviewedes udsagn var det ikke muligt at spore en overensstemmelse med det afdækkede rationale bag samfundets ressourcer i kapitel 5.. Nogle respondenters udsagn bar præg af, at de ikke udviste tegn på skyld over ikke at bidrage til samfundet ved at være en del af arbejdsmarkedet. I tillæg hertil blev det klarlagt, hvorledes de tillagde det mere betydning at være i job for deres egen skyld. Dog var der også enkelte udsagn, hvori det kunne spores, at landets synspunkt indgik i respondenternes overvejelser om, hvad der forventedes af en samfundsborger. De interviewede, der ønskede at indgå på jobmarkedet, ledte derfor sig selv i højere grad ud fra overvejelsen om, hvad et job kunne bidrage med i deres liv. Ovenstående rationaler influerer dermed på måden, hvorpå den enkelte ledige leder sig selv. I rapportens kapitel 3. var dette forhold en forudsætning i den moderne styringsform(=governmentality). Det specielle ved denne styreform er netop, at den enkeltes ledelse af sig selv sker via praksisser og dermed rationaler i samfundet. Rationaler var herved en af de måder, hvorpå det var muligt at afdække i hvilken grad den enkelte ledige er styret af praksisser. Borgerens egen ansvarlighed blev dermed forsøgt aflæst i respondenternes svarafgivelser ud fra om de viste tegn på, at adoptere tankegangen om at samfundet havde begrænset ressourcer. Denne tankegang blev særlig koncis i nedenstående citat hvor det tydeliggøres, at borgeren selv har et ansvar og dermed skal lede sig selv, hvis denne vil ud på arbejdsmarkedet. Hvorfor skal vi være her, vi vil jo hellere have et arbejde, der jo ikk nogen, men også som de sagde, konsulenterne, der er jo ingen der forhindrer jer i at gå ud og søge et arbejde. (Interview 1) 83

Selvom der umiddelbart ikke er tilgængelige job bliver den ledige mindet om, at der stadig intet var til hinder for at søge arbejde. I den forbindelse viste de præsenterede svar, at borgeren var opmærksom på egen rolle mod at komme i beskæftigelse. Det kan derfor argumenteres for, at respondenterne i nogen grad har adopteret rationalet om, at det at have et arbejdet er godt af mange grunde. Yderligere blev det vist, at det at være i job var i samfundets interesse om end at denne svarafgivelse var mindre hyppig. I de tilfælde hvor respondenterne afveg fra de afdækkede rationaler, betød det ikke at den enkelte dermed ikke var en del af en styring, men at denne blot var en del af en anden praksis med andre rationaler. Dette er i tråd med Governmentality analytikken, eftersom denne tillægger interaktionerne i de relationelle processer under samfundet betydning for hvilken type praksis, den enkelte kunne henføres til at være en del af. Governmentality kan på denne baggrund ikke falsificeres idet denne ikke lader sig give falsificerbare slutninger. Dette var ej heller meningen med inddragelsen af den egenhændige empiri. Her skulle inddragelsen skabe grobund for en forståelse af, om de afdækkede kede rationaler i rapportens analyse del kunne frembringes som hypoteser, som også var at finde hos den enkelte ledige. I den henseende vil næste underkapitel derfor bygge videre på en forståelse af konsistensen mellem de afdækkede rationaler og den egenhændige empiri. Dette ud fra ønsket om, at forstå hvorledes skabelsen af bestemte identiteter søges fremmet. 7.5. Identiteter I Den Egenhændig Empiri I kapitel 5.5. blev det præsenteret og diskuteret hvilke kapaciteter, der ud fra de afdækkede rationaler, søges fremmet hos den ledige. I den proces blev det tydeligt, hvorledes identiteter der tillagde arbejde en stor betydning og som stræbte efter opnåelsen af dette, blev fremelsket. Herudover blev det præsenteret, hvorledes identiteter, der accepterede præmissen om at der skulle ydes i samme størrelse, blev fremmet. Denne fremmelse af bestemte identiteter og kapaciteter hos den ledige viste sig i nogen grad at korrespondere med respondenterne i den egenhændige empiri. Når respondenterne afveg fra de afdækkede rationaler, kan der tales om at den ledige leder sig selv efter andre praksisser end de afdækkede. Afvigelsen mellem identiteterne og kapaciteterne mellem det afdækkede og respondenternes udsagn kan skyldes, at rationaler ikke bare lader sig reducere til et ideal. Der var således mulighed for, at identiteterne kunne ne trækker linjer til andre praksisser f.eks. den nuværende beskæftigelsespolitik og ikke 84

entydigt kunne opfattes som en aktiverings tankegang, men at denne trak linjer til andre praksisser, herunder forsørgelsestankegangen(se kapitel 2.). Rapportens analysekapitler muliggør derved, at der efterfølgende stilles spørgsmålstegn ved disse praksisser og rationaler. Der åbnes hermed op for en perspektiverende tækning, der kan være med til at skabe en refleksion og deraf videreudvikling af praksis. Således vil rapporten konklusion blive præsenteret og slutteligt åbne op for en perspektivering. 85

8. Konklusion Følgende vil der drages en konklusion ud fra rapportens kapitler; 2. arbejdsmarkedspolitikken, 3. rapportens teoretiske grundlag, 4. synligheder i beskæftigelsespolitikken, 5. rationalerne i beskæftigelsespolitikken, 6. rapportens egenhændige e empiri, samt 7. rationalerne i den egenhændige empiri. Slutteligt vil disse konklusioner munde ud i en sammenfattende konklusion og hermed besvarelse af rapportens problemformulering. I kapitel 2., omhandlende arbejdsmarkedspolitikken, blev det belyst, hvorledes den nuværende beskæftigelsespolitik anno 2009, kan betragtes som en bevægelse fra welfare mod workfare, uden ensidigt at have udviklet sig til en workfare stat. Det afgørende, som kapitlet udledte, var, at rationalet bag den nuværende beskæftigelsespolitik har skærpet fokusset på aktiv indsats for at modtage ydelse inden for dagpenge- og kontanthjælpsområdet, samt at arbejdsstyrken rken skal tilpasse sig arbejdsmarkedet. Ligeledes blev det belyst, at den nuværende beskæftigelsespolitik trækker på tidligere praksisser i arbejdsmarkedspolitikken. Rapportens teoretiske grundlag, der byggede på Governmentality analytikken, udledte, hvorledes en undersøgelse af synligheder i beskæftigelsespolitikken er en forudsætning for at afdække rationalerne i den førte politik. I henhold til ovenstående forklarede kapitel 4., hvorledes der forekom flere synligheder indenfor beskæftigelsespolitikken. Rapporten fokuserede på Dialogguiden, eftersom denne blev vurderet til at have størst direkte indflydelse på den ledige. Det blev herved belyst, hvorledes der i Dialogguiden forefandtes synligheder eller nedslagspunkter. Disse synligheder var grafisk illustreret som puslespilsbrikker, hvor særligt den midterste brik, om eget arbejdsmarkedsperspektiv, blev fremhævet. Her blev det tydeligt, at ganske bestemte ordvalg eller vokabularier var fremtrædende i Dialogguiden. Det tekniske aspekt af, at samtalen med borgeren foregik ud fra en guide og ikke et samtalehjul eller skabelon, blev ligeledes problematiseret. I Dialogguiden fastholdes arbejdsmarkedsperspektivet som samtalens fokus, og det blev herved klart, hvordan andre forhold 4 kun blev inddraget, såfremt dette lå umiddelbart til hindring for beskæftigelse. 4 Personlige kompetencer, Økonomi & Netværk og Helbred 86

Ved at have afdækket og problematiseret de synlige og tekniske aspekter af Dialogguiden blev det ligeledes tydeligt, hvorledes andre ting ikke var umiddelbart synlige. Det mindre synlige kunne henføres til rationalerne i Dialogguiden, eftersom når noget bliver udtalt, bliver andet ikke udtalt. De afdækkede synligheder og teknikker muliggjorde, at der i kapitel 5. kunne udledes, hvilke rationaler og hermed identiteter beskæftigelsespraksissen søger at skabe. Et klart rationale, som kom til udtryk i Dialogguiden, var betoning af arbejdet. Da rationalerne så blev overført til et bredere perspektiv viste der sig linjer til, at arbejde mere eller mindre var en forudsætning for et godt liv. Dette blev henført til rationalet om at fremme borgerens lyst til at nå arbejdsmarkedet. For at opnå målet om beskæftigelses blev det vist, hvorledes der blev fokuseret på ressourcer frem for begrænsninger. Fastholdelsen af arbejdets betydning og ønsket om at fremme e borgerens eget arbejdsmarkedsperspektiv blev i den sammenhæng henført til rationalet om, at samfundet kun har begrænset ressourcer til rådighed og der derfor måtte tages ansvar for egen og samfundets situation. I rapporten blev det endvidere evident, hvorledes de tre første afdækkede rationaler om fokuseringen på eget arbejdsmarkedsperspektiv, borgerens ressourcer og samfundets begrænset ressourcer var en del af et større rationale, om at søge at animere til en ansvarlighed og dermed selvledelse hos den enkelte borger. Denne animering til at borgeren selv skulle tage ansvar for egen beskæftigelses situation som ledig og stræben efter at komme i beskæftigelse, blev fremmet gennem en italesættelse af konsistensen mellem et godt liv og det at arbejde. Således blev der ansporet til, at den enkelte udførte en ledelse overfor sig selv eller udførte en selvledelse, som governmentality analytikken ville benævne det. Selvledelsedispositivet var i den henseende den identitet, der blev forsøgt fremmet hos den enkelte. Dette var dermed udgangspunktet for inddragelsen af rapportens egenhændige empiri, hvor de seks respondenters svarafgivelse viste, at de i nogen grad havde adopteret rationalerne om arbejdets vigtighed. Endvidere besad de mangfoldige ressourcer og mindre grad af begrænsninger. Herudover blev rationalet om samfundets begrænset ressourcer i enkelte udsagn frembragt, hvilket dog ikke var et gennemgående element. I henhold til selvledelsesdispositivet blev det fremhævet, hvorledes respondenterne udviste ansvarlighed omkring egen beskæftigelsessituation og at de dermed var hovedaktøren for en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Dermed blev det konkluderet, at de i nogen grad udførte selvledelse der korresponderede med afdækkede rationaler. Ud fra ovenstående har indholdet og konklusionerne i denne rapport muliggjort en besvarelse af den overordnet problemformulering, som lød: 87

Hvorledes kan rationalerne i den nuværende beskæftigelsespolitik afdækkes og hvorledes kan beskæftigelsespolitikken forstås som styrende på den ledige? I henhold til problemformuleringen kan det i rapporten konkluderes, at der under beskæftigelsespraksissen forefandtes klare rationaler om arbejdets betydning, vægtning af borgerens ressourcer snarere end begrænsninger og at samfundet ikke havde uanede ressourcer. Disse rationaler blev understøttet af en animering til, at borgeren selv udviste ansvarlighed og ledte sig selv mod målet om beskæftigelse og som det blev vist kunne, der dermed afdækkes et rationale om selvledelse. Denne selvledelse og de foregående rationaler var desuden mulige at spore i interviewene ene med de ledige, hvor især arbejdets betydning, ressourcer frem for begrænsninger og borgerens eget ansvar var tydeligt. Hermed har rapporten belyst, hvorledes de ledige i et vist omfang adopterer tænkningen i den nuværende beskæftigelsespolitik og praksis under denne. Endvidere har rapporten ikke afdækket alle eksisterende praksisser endsige rationaler, hvilket kan forklare, hvorfor de ledige i enkelte tilfælde divergerer fra det afdækkede. Herudover kan afvigelserne skyldes metoder og genstandssensitivitet itet i de foretagende interviews, hvor det ikke kan afvises at både metoderne og respondenternes særegne er bestemmende for rapportens konklusion. Her bør det dog nævnes, at det helt overordnet kan sammendrages, at der forefindes en konsistens mellem de i rapporten afdækkede praksisser og rationalerne under disse samt respondenternes svarafgivelser. Således er det i rapporten blevet belyst, hvorledes tænkningen bag et bredt udsnit af rationaler indenfor beskæftigelsespolitikken har en påvirkning på individers tænkning og derfor fremmer bestemte kapaciteter & identiteter hos individer. Konsekvensen kan være, at den enkeltes handlinger i nogen grad er betinget af den afdækket praksis og nogle handlemuligheder, derved bliver mulige og andre mindre mulige. I det tilfælde, hvor der ikke reflekteres over handlinger, bliver disse i nogen grad betinget af den forhåndenværende praksis; heri ligger det problematiske aspekt af Governmentality. Såfremt de ledige ikke reflekterer over deres handlinger, bliver disse potentielt betinget af praksisser i samfundet. Det besværliggør mulighederne for at handle anderledes, da nogle handlinger derved bliver mere lige til end andre. 88

8.1. Videnskabsteoretiske Refleksioner Ovenstående konklusion viste, at der kunne spores nogle enkelte afvigelser mellem de afdækkede rationaler og rationalerne hos de ledige uden dette dog var i særlig stor grad. Denne grad af afvigelse er ikke ensbetydende med, at teorien kan falsificeres, hvilket heller ikke var det videnskabsteoretiske udgangspunkt for rapportens fokus. I et kritisk rationalistisk perspektiv er governmentality ikke at betragte som en valid teori, idet den ikke lader sig falsificere(fuglsang & Olsen 2009: 92), eftersom den, såfremt de afdækkede rationaler ikke var at finde hos den enkelte, ville henføre det til, at disse var styret af en anden praksis. I rapportens første kapitel blev der frembragt en refleksion over rapportens videnskabsteoretiske ståsted. Særligt blev der reflekteret over om dette ståsted var at betegne som socialkonstruktivistisk eller kritisk realistisk. Hvis udgangspunktet havde været kritisk realisme, ville konklusionen anvendes i en anden forstand end ved et socialkonstruktivistisk perspektiv. Forskelligheden lægger i hvorledes den frembragte viden ville kunne anvendes i det videre forløb. I en socialkonstruktivistisk optik er den frembragte viden et øjebliksbillede og evigt foranderlig. Den ville kunne anvendes i vidt forskelligt omfang, alt efter den kontekst forskeren befinder sig i. Heroverfor ville den frembragte viden i en kritisk realistisk perspektiv kunne bygges videre på ud fra forståelsen af at viden kan udbygges i processen mod mere erkendelse. Den følgende perspektivering i epilogen vil præsentere hvilke andre umiddelbare forhold, der i en anden problemstilling eller rapport kunne afdækkes. 89

9. Epilog Med rapportens overordnet og samlet konklusion præsenteret, blev det vist: hvorledes de ledige i den egenhændige empiri i overvejende grad var at betragte som havende adopteret mange af rationalerne indenfor den nuværende beskæftigelsespolitik. Dermed viste den eksakte kontekst, at der forefandtes en vis grad af konsistens mellem m de afdækkede rationaler i det helt specifikke(=dialogguiden) og det mere generelle(=beskæftigelsespolitikken) og videre til de ledige. Ud fra de sociologiske og politologiske perspektiver, som denne rapport har taget udgangspunkt i, tillægges de enkelte aktører i samfundet divergerende roller, eftersom de selv producerer og reproducerer det samfund de er en del af. Uden deres es medvirken og intersubjektive handlinger ville det, som det er blevet vist, ikke være muligt at ontologien var at opfatte, som den nu engang har været i denne rapport. Hermed er ontologien at betragte som en konstrueret størrelse. Det særligt interessante ud fra det epistemologiske udgangspunkt er hvorledes den viden, der frembringes er en del af forskeren selv og de paradigmer denne arbejder indenfor. Således er forhåndenværende konklusion og processen mod at nå denne, et resultat af hvilke muligheder der har ladet sig gøre og hvad der har åbenbaret sig for ophavsmændene bag rapporten. Med det sagt vil der nødvendigvis være en række forhold, som denne rapport ikke har behandlet og forhold som har medført et fravalg ud fra den simple erkendelse, at alt ikke muligt er at inddrage. Åbenlyst har fokuseringen på Dialogguidens teknikker og vokabularier fordret, at inddragelsen af andre politiske reformer bevidst er gjort i et begrænset omfang. Begrundelsen for dette forefindes i rapportens kapitel 1.4. og skal ikke uddybes her. I stedet henledes der opmærksomhed på, at tekniske aspekter såsom sanktionsmuligheder over for den ledige meget vel kunne have været et forhold, der havde en betydning for beskæftigelsessituationen elsessituationen hos den ledige. I den henseende er sanktionsmuligheder, som en nedsættelse af kontanthjælpen for dermed at øge incitamentet til at arbejde, et hyppigt frembragt argument blandt ligevægtsøkonomer. Tesen er her, at ved at øge forskellen mellem kontanthjælpen og mindstelønnen øges lysten og nødvendigheden ligeledes for at have et arbejde. Denne teknik ville formentlig have en effekt, men eftersom den, som kapitel 2. præsenterede det, ikke er vurderet til at være et anvendt værktøj i beskæftigelsespolitikken, er dette forhold ikke inddraget. Respondenternes personlige opfattelse af deres situation har været et grundelement i denne rapport, hvorfor deres individuelle svarafgivelser er vanskelige at tage for en repræsentation af ledige i det hele 90

taget. Her må det tillægges en klar vægt, at deres formuleringer er båret af deres egen konstituerings proces og derved deres ophav, som de personer de er. I dette indgår overvejelser om deres uddannelse, socioøkonomiske status, relationelle netværk og af deres geografiske placering. Med det sagt har det ikke været rapportens mål at frembringe en universel forklaring på lediges rationale optagelse, men at forstå dette udsnit af ledige. Her er det dog muligt, med en vis statistisk sikkerhed, at konkludere, at de seks respondenter er nogenlunde repræsentative, såfremt det handlede om at vurdere e matchkategori 3 og 4 i Roskilde kommune og særligt på institutionen JobPoint. Netop institutionen JobPoint er at betragte som en specifik institution, idet den har specielle metoder for, hvorledes de møder og inddrager borgeren. Kapitel 6.1. behandlede de eksakte teknikker og metoder og der henvises derfor dertil. Med hensigten om det fremtidsmæssige aspekt af borgerens situation og ligeledes fokuseringen på det positive element er det klart, at dette vil have en betydning for, hvorledes den enkelte ledige opfatter sig selv. Med dette for øje blev der i interviewene, derfor ligeledes spurgt ind til deres tanker om JobPoint. Disse tanker viste sig at være mangesidede, da nogle fandt det irrelevant og under deres lavmål at anskue deres situation, som beskrevet evet ovenfor, mens andre fandt det appellerende og styrkende i forhold til deres nuværende situation. Denne divergerende opfattelse af en institution under beskæftigelsesindsatsen og dermed politikken er et interessant aspekt i studier, hvor den sociologiske ske og politologiske disciplin støder sammen. Således er det tydeligt, hvormed institutionen har en indvirkning på, hvorledes policy implementeres og forvaltes videre fra det politologiske felt til den enkelte borger og dermed det sociologiske felt. Institutionens tutionens rolle i denne implementering er bevidst fravalgt i denne rapport, eftersom det derved ikke ville være muligt at fokusere på denne rapports hovedformål, nemlig afdækkelsen af rationalet i beskæftigelsespolitikken. Men såfremt det havde været hensigten at afdække hele kanaliseringen af policy fra makro over meso til mikro niveau havde det været et centralt niveau. Meso niveauet, her at forstå som jobcenteret og JobPoint, har en stor aktie i, hvorledes reformer læses og effektueres. Denne mediering, der finder sted på dette niveau, er derfor overordentlig central. Antagelsen kunne være, at der på dette implementerende niveau forefandtes en modvilje mod at anskue borgeren på den foreskrevne måde. Der kunne være en opfattelse af, at der allerede inden for institutionen var teknikker og værktøjer til at stimulere borgerens beskæftigelsespotentiale. Herudover kunne der være individuelle menneskelige aspekter som etik og moral, der kunne modarbejde, at der kunne udføres bestemte policies. Alle disse forhold ville medføre en mediering mellem makro og mikro niveau, der ville kunne forklare inkonsistens mellem policys intenderede hensigt og det faktiske resultat. 91

Til at afdække dette ville teori apparater ater om institutionelle forhold være særdeles anvendelig, eftersom disse ville kunne hjælpe til en afdækkelse af en institutions iboende kultur og dermed praksis. Dermed er denne teori at anskue som en pendant til governmentality blot med et bredere genstandsfelt. Inden for institutionen ville det være særligt interessant at undersøge beskæftigelsesmedarbejderens rolle, eftersom denne, som kapitel 4. viste det, tildeles en kompetence, i og med at denne skal vurdere den enkelte borger. Denne vurdering beror på medarbejderens faglighed og ekspertise, men det åbne spørgsmål bliver dermed, hvorledes denne ekspertise forvaltes og om denne benyttes ud fra hensigten i Dialogguiden. Videre studier kunne derfor med fordel undersøge dette aspekt nærmere. 92

10. Litteraturliste 10.1. Primær Litteratur Christensen, Peter & Selin, Mikkel 1996: Strukturpolitik Konflikt Eller Konsensus? Arbejdsmarkedsreformen I Et Magt perspektiv, RUC Rapport Dean, Mitchell 2008: Governmentality Magt & Styring I Det Moderne Samfund, Forlaget Sociologi, Frederiksberg Deleuze, Giles i Armstrong, Timothy J. 1992: Michel Foucault, philosopher : essays,, Harvester Wheatsheaf, New York Goli, Mark 2002: En Verden Til Forskel Diskursiv Inkonsistens & Institutionel Ineffektivt, Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Reprocenter, Copenhagen Jespersen, jesper 2009: Introduktion Til Makroøkonomi, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Randers Kvale, Steinar 1994: InterView, Introduktion Til Det Kvalitative Forskningsinterview,, Oversat af Bjørn Nake og udgivet på dansk i 1997 Madsen, Per Kongshøj & Pedersen, Lisbeth (red) 2003: Drivkræfter Bag Arbejdsmarkedspolitikken, Socialforskningsinstituttet, København Neuman, W. Lawrence 2000: Social Research methods: qualitative And Quantative Approaches, Allyn And Bacon, Boston Plenge, Tina, Larsen, Stine Steen & Jensen, Dorte Toftegaard 1996: Loven Om Politikken Et Projekt Om Dansk Arbejdsmarkedspolitik,, RUC rapport Torfing, Jacob 2004: Det Stille Sporskifte I Velfærdsstaten,, Århus Universitetsforlag, Århus Torfing, Jacob 1999: Towards A Schumpeterian Workfare Postnational Regime: Reflections On A Pathdependency In Denmark, Center for Offentlig Organisation og Styring, København 10.1.1. Tidsskrifter Emirbayer, Mustafa 1997: Manifesto For Relational Sociology,, American Journal Of Sociology Vol. 103 NO. 2 Lind, Jens & Møller, Iver Hornemann 2001: Arbejdsmarkedspolitkken Og Aktivering Af Arbejdsløse, Tidsskrift For Arbejdsliv Nr. 12001 93

10.2. Sekundær Litteratur Andersen, Heine & Kaspersen, Lars Bo (red) 2007: Klassisk Og Moderne Samfundsteori, Hans Reitzels Forlag, København Fuglsang, Lars & Olsen, Poul Bitsch (red) 2009: Videnskabsteori I Samfundsvidenskaberne På Tværs Af Fagkulturer Og Paradigmer, sforlag, Frederiksberg Buch Hansen, Hubert & Nielsen, Peter 2005: Kritisk Realisme, sforlag, Frederiksberg 10.3. Elektroniske Dokumenter Arbejdsmarkedsforvaltningen 2009: Oversigt Over Tilbud I Arbejdsmarkedsforvaltningen, Roskilde, Roskilde Kommunes Intranet. Lokaliseret 20091112 på http://intranet/everest/showdoc.asp?id=070627121621&type=doc Arbejdsmarkedsstyrelsen: Tegnefilm om arbejdsmarkedsstyrelsen,, København, Arbejdsmarkedsstyrelsen. Lokaliseret 20091203 på http://www.ams.dk/arbejdsmarkedsstyrelsen/om-os/tegnefilm.aspx Beskæftigelsesindsats: Aktiv Beskæftigelsesindsats,, København, Beskæftigelsesministeriet. Lokaliseret 20091203 på http://www.bm.dk/da- DK/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Beskaeftigelsesindsats%20for%20ledige/Aktiv%20besk aeftigelsesindsats.aspx BR Hovedstaden: Vellykkede aktiveringstilbud for ledige i matchgruppe 4, Tre cases, Roskilde brhovedstadensjaelland. Lokaliseret 20091202 på http://www.brhovedstadensjaelland.dk/jobcentre/vidensdeling/vidensdeling-de-gode- eksempler/~/media/amsregionsite/hovedstadensjaelland/graphics/videndeling/cases_ruc%20pdf.ashx Flere I Arbejde 2002: Flere I Arbejde, København, Beskæftigelsesministeriet. Lokaliseret 20091005 på http://www.bm.dk/graphics/dokumenter/temaer/det%20danske%20arbejdsmarked/flere%20i%20arbejde /endelig_aftaletekst.pdf 94

Gerlach, Mette 2009: Venstre Lover Danskere En Plads På Solsiden, København, DR. Lokaliseret 20091205 på http://www.dr.dk/nyheder/politik/2009/10/08/104322.htm Jørgensen, Henning 2008: Fra arbejdsmarkedspolitik til beskæftigelsespolitik Kosmetiske eller indholdsmæssige forskelle?, Odense, Nyt om arbejdsliv. Lokaliseret 20090920 på http://www.nyt-om-arbejdsliv.dk/2artikel.aspx?itemid=312 Kulegravningen: Kulegravningen af kontanthjælpsområdet, t, København, Beskæftigelsesministeriet. Lokaliseret 20091115 på http://www.bm.dk/dadk/aktuelt/publikationer/arkiv/2006/10/kulegravning%20paa%20kontanthjaelpsom raadet.aspx Visitationsværktøjskassen: Visitationsværktøjskassen, København, Arbejdsmarkedsstyrelsen. Lokaliseret 20091105 på http://www.ams.dk/reformer-og-indsatser/udvikling-og-forsog/visitation-og- kontaktforlob/~/media/ams/graphics/dokumenter/visitation/samlet%20visitationsvaerktoejskasse%20v3 %20pdf.ashx Værktøjerne: Brug af Værktøjerne, København, Arbejdsmarkedsstyrelsen. Lokaliseret 20091105 på http://www.ams.dk/reformer-og-indsatser/udvikling-og-forsog/visitation-og-kontaktforlob/visitation- vaerktojskassen/4-brug-af-vaerktojerne.aspxvaerktojerne.aspx 10.4. Appendiks Appendiks 1: Interviewguiden Appendiks 2: En Arbejdsmarkedspolitisk Gennemgang 95