- Hvorledes kan rationalerne i den nuværende beskæftigelsespolitik afdækkes og

En Mulighedsskabendee Beskæftigelsespolitik? - Hvorledes kan rationalerne i den nuværende beskæftigelsespolitik afdækkes og hvorledes kan beskæftigelsespolitikken forstås som styrende på den ledige? Gruppens medlemmer: Henriette Roth Kasper Tange Jørgensen Lenny Matthew Afranie Nikolaj Bangsted Lem Christensen Vejleder: Peter Mølgaard Nielsen Arbejdsmarkedsstyrelsens hovedopgave er at understøtte et fleksibelt og velfungerende arbejdsmarked. Styrelsens vigtigste mål er at bidrage til at mennesker kommer i job. Gruppe 7A, hus 14.1,, Roskilde Universitet (RUC), 3. semester 2009

2

Abstract Dansk: Denne rapport belyser, hvorledes rationalerne i den nuværende beskæftigelsespolitik kan afdækkes ud fra Governmentality analytikken og deraf hvorledes disse rationaler kan forstås som styrende for de ledige. Først klarlægges udviklingen i arbejdsmarkedspolitikken for at afdække de praksisser, denne gennem et længere forløb har været en del af. Dernæst belyser rapporten, med udgangspunkt i analytikkens fremgangsmåde, hvilke synligheder og herefter vokabularier, der er fremherskende i visitationsværktøjet Dialogguiden. Efterfølgende belyses det hvilke rationaler, der kan ligge til grund for Dialogguiden, for efterfølgende at trække linjer til bredere sammenhæng. Det vil følgende, ud fra den teoretiske vinkel, blive frembragt hvilke identiteter og kapaciteter de afdækkede rationaler fremmer. Slutteligt vil den egenhændige empiri blive præsenteret for at forstå, om de afdækkede praksisser gør sig gældende blandt et udsnit af seks ledige tilhørende matchgruppe 3 & 4. English: This report will examine how the ways of thinking in the current employment policy can be exposed from a Governmentality point of view and how the disclosed ways of thinking can be understood as enabling and disabling on the unemployed. First the progression in Danish labour market policy will be outlined as to disclose the forms and customs it has undertaken. Secondly the visibilities and vocabularies in a political instrument named Dialogguiden will be broken down in order to make the ways of thinking in this political reform visible. This process will draw lines to a broader variety of contexts in order to see the connection between the specific and the general. Thirdly the identities and capacities which the disclosed ways of thinking promote will be discussed. Finally a customized examination of a group of unemployed will shed light on the disclosed ways of thinking and identities as to examine the coherence between these. 3

Indhold Forord...... 6 1. Prolog...... 7 1.1. Indledning... 7 1.2. Problemfelt... 7 1.2.1. Problemformulering... 9 1.2.2. Uddybet Problemformulering... 9 1.2.3. Projektdesign... 10 1.2.4. Analysestrategi... 12 1.3. Rapportens Videnskabsteoretiske Ståsted... 14 1.3.1. Rapportens Første Del Af Problemformuleringen... 15 1.3.2. Rapportens Anden Del Af Problemformuleringen... 19 1.4. Metode... 22 1.4.1. Teorivalg... 22 1.4.2. Empirivalg... 24 1.4.3. Den Egenhændige Empiri... 25 2. Arbejdsmarkedspolitikken... 30 2.1. Fra Arbejdsmarkedspolitik Til Beskæftigelsespolitik... 30 2.1.1. Welfare Til Workfare... 31 3. Rapportens Teoretiske Grundlag... 34 3.1. Governmentality... 34 3.1.1. Selvledelse... 35 3.1.2. Dispositiver... 37 3.1.3. Analytikkens Fremgangsmåde... 40 3.2. Opsummering... 45 3.2.1. Analytikkens Anvendelse... 46 4. Synligheder I Beskæftigelsespolitikken... 47 4.1. Synlighedsfelter Indenfor Beskæftigelsespolitik... 48 4.2. Dialogguiden... 49 4.2.1. Puslespillet... 50 4.2.2. Eget Arbejdsmarkedsperspektiv... 52 4

4.2.3. Faglige & Praktiske Kompetencer... 53 4.2.4. Personlige Kompetencer... 54 4.2.5. Økonomi & Netværk... 54 4.2.6. Helbred... 55 4.3. Opsummering... 56 5. Rationalerne I Beskæftigelsespolitikken... 58 5.1. Rationalet Om Arbejdsperspektivet... 58 5.2. Rationalet Om Borgerens Ressourcer... 62 5.3. Rationalet Om Samfundets Begrænset Ressourcer... 64 5.4. Selvledelsesdispositivet... 68 5.5. Identiteter... 69 6. Rapportens Egenhændige Empiri... 72 6.1. JobPoint... 73 7. Rationalerne I Den Egenhændige Empiri... 75 7.1. Arbejdsmarkedsperspektivet I Den Egenhændige Empiri... 75 7.2. Borgerens Ressourcer I Den Egenhændig Empiri... 79 7.3. Samfundets Ressourcer I Den Egenhændig Empiri... 80 7.4. Selvledelsespraksissen I Den Egenhændig Empiri... 82 7.5. Identiteter I Den Egenhændig Empiri... 84 8. Konklusion... 86 8.1. Videnskabsteoretiske Refleksioner... 89 9. Epilog...... 90 10. Litteraturliste... 93 10.1. Primær Litteratur... 93 10.1.1. Tidsskrifter... 93 10.2. Sekundær Litteratur... 94 10.3. Elektroniske Dokumenter... 94 10.4. Appendiks... 95 5

Forord Dette tredje semesters samfundsvidenskabelige svidenskabelige basis projekt har været en fortløbende proces både på det faglige og personlige plan. Deltagerne i projektet bestod som udgangspunkt af otte gruppemedlemmer, som undervejs i processen blev splittet op i to fire mandsgrupper. Det er i denne henseende derfor vigtigt at nævne, at der i de to opsplittede gruppers rapporter vil være visse ligheder. er. Opdelingen af gruppen skete da rapportens anden analyse del skulle udfærdigedes, hvorfor det primært vil være anden analyse del, konklusion og epilog, der vil være divergerende i de to gruppers rapporter. Her bør det dog nævnes, at der efter opsplittelsen er ændret i rapporten som helhed. Ophavsmændene bag denne rapport finder det nødvendigt at takke de øvrige fire gruppemedlemmer for det hidtidige samarbejde, samt både den faglige og personlige proces der har fundet sted. Der skal endvidere udtrykkes en stor tak til de seks respondenter, som har bidraget til den egenhændige empiri ved at præsentere deres syn på dem selv og egen beskæftigelsessituation. Uden disse interviews ville det ikke have været muligt at frembringe denne rapport. Deres svar har muliggjort, at hypoteserne fra rapportens første analyse har kunnet afprøves. I forlængelse heraf skal der lyde en stor tak til JobPoint i Roskilde Kommune for deres samarbejdsvillighed og deres venlige udlåning af lokaler. Til sidst skal der ikke mindst lyde en tak til vores vejleder, Peter Mølgaard Nielsen, som gennem hele forløbet har ydet stor hjælp. 6

1. Prolog 1.1. Indledning Denne rapport belyser, hvilke rationaler der forefindes i den nuværende beskæftigelsespolitik og hvorledes disse rationaler kan forstås som styrende for de ledige. Rapporten har i den henseende sit udgangspunkt i den epistemologiske socialkonstruktivistiske og hermeneutiske tradition. Rapporten vil først klarlægge udviklingen i arbejdsmarkedspolitikken og de praksisser denne gennem et længere forløb har trukket på. Herefter vil rapporten benytte Governmentality analytikkens værktøjer til at belyse hvilke rationaler, der forefindes i beskæftigelsespolitikken. Til denne afdækning benyttes beskæftigelsesmedarbejderens værktøj Dialogguiden, da Dialogguiden er et af flere redskaber til at få de ledige hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet og deraf ses som styrende. Denne trækker midlertidig ikke på en autonom praksis, men derimod på flere forskellige praksisser og former for styring. Dialogguiden er en af de synligheder, hvor styringen af de ledige kommer til syne. Herefter vil Dialogguiden benyttes til at afdække den tækning, som ligger i denne praksis. Der skabes hermed grobund for en afdækning af rationalerne alerne og derved tankegangen i beskæftigelsespolitikken. Dette muliggør gør afdækningen af hvilke identiteter disse rationaler søger at fremme. Herudfra undersøges det hvorledes Dialogguiden, og dermed rationalerne i denne, influerer på seks kontanthjælpsmodtageres muligheder. Til analysen benyttes de afdækkede rationaler fra governmentality analysen og disse holdes op imod den egenhændige empiri, der bliver præsenteret i denne rapport. I rapporten problematiseres derved den styring, der ifølge det teoretiske udgangspunkt antages at finde sted. 1.2. Problemfelt Den nuværende beskæftigelsespolitik i Danmark, og herunder strategien hvormed det fra politisk side bliver forsøgt at få ledige i beskæftigelse, kan anskues som en nødvendighed for opretholdelsen af vores 7

velfærdssamfund og landets konkurrenceevne i den globaliseret verden. Beskæftigelsespolitikken er således blevet et af de vigtigste politiske værktøjer til økonomisk styring, eftersom internationalisering, fastkurs-politik etc. har sat grænser for de pengepolitiske tiltag(jespersen 2009: 175). Formålet med beskæftigelsespolitikken er at sikre, at flest mulig er i job og at arbejdsmarkedet får tilført den arbejdskraft der skal bruges. På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside fremgår det således, at formålet med den aktive beskæftigelsesindsats er, at den [...] skal bidrage til et velfungerende arbejdsmarked, hvor flest mulige er i arbejde, og virksomheder kan få den arbejdskraft, de har brug for (Beskæftigelsesindsats). For at opretholde en aktiv beskæftigelsesindsats anvendes der en række redskaber til at opnå målsætningen. Dialogguiden er et af de redskaber, som sagsbehandleren benytter i samtalen med borgeren for at vurdere dennes arbejdsmarkedsparathed. Formålet med redskabet er, at vurdere borgerens beskæftigelsespotentiale, nærmere betegnet vurdere graden af match mellem borgerens ressourcer og arbejdsmarkedets krav. Matchvurderingen opdeles i 5 matchkategorier og bliver betegnet matchgrupper. Matchkategoriseringen har til formål, at opdele de ledige i kategorier alt efter hvor arbejdsmarkedsparat den ledige vurderes til at være. Matchkategoriseringen er dermed afgørende for, hvilket beskæftigelsestilbud den ledige bliver tilbudt. Beskæftigelsestilbuddet skal hjælpe den ledige til at opnå de nødvendige kompetencer der skal til, for på sigt at komme i arbejde. Michel Foucault påpegede, at den enkelte udsættes for styring igennem alle former for samfundsmæssig praksis. Vi bliver styret; vi styrer andre, og vi styrer os selv. De givne praksisser i samfundet skaber de mulighedsfelter vi kan tænke og handle indenfor. En praksis kan derfor muliggøre noget og besværliggøre noget andet og eftersom vi befinder os indenfor en bestemt form for tænkning, kan det besværliggøre at forestille sig en anden. For at forstå denne e styrings opkomst og virkemåde er formålet med denne rapport at lave en kortlægning af rationalerne for beskæftigelsespolitikken. Dette har til formål, at opløse forestillingen om at beskæftigelsespolitikken er naturgiven, nødvendig og uforanderlig. Det vil åbne op for en mere nuanceret anskuelse af den givne praksis og vil samtidig være med til at ændre og videreudvikle denne i og med at tænkningen forsøges at blive frigjort fra de naturgivne rammer. Formålet med rapporten er ikke at afsløre en skjult politisk dagsorden. Derimod er formålet at afdække, ud fra et Foucaultiansk perspektiv, hvordan styring figurerer; hvordan den styring, der antages at ligge inden for en given beskæftigelsespolitik, netop definerer, hvad der er muligt (at tænke, sige og gøre), og dermed også, hvad der ikke er muligt (at tænke, sige og gøre). 8

Rapporten vil dermed fokusere e på flere aspekter: Hvordan beskæftigelsespolitikken anskues som værende styrende for de ledige, herunder hvilke rationaler der ligger bag udformningen af beskæftigelsespolitikken og hvorledes disse kan udtrykkes gennem beskæftigelsespolitik, samt hvilke identiteter der søges skabt gennem denne tænkning. Undringen går ligeledes på, om det så også forholder sig sådan med de ledige, at deres mulighedsbetingelser er formet og betinget af denne styring og de rationaler, der udstikkes fra politisk niveau. Spørgsmålet er, om de ledige bliver styret af de overordnet rationaler, der ligger bag den nuværende beskæftigelsespolitik, eller de ledige er styret af helt andre rationaler? Dermed er rapportens problemformulering som følgende: 1.2.1. Problemformulering Hvorledes kan rationalerne i den nuværende beskæftigelsespolitik afdækkes og hvorledes kan beskæftigelsespolitikken forstås som styrende på den ledige? 1.2.2. Uddybet Problemformulering Den følgende uddybet problemformulering vil præsentere fremgangsmåden for rapporten. I problemformuleringens første delsætning - Hvorledes kan rationalerne i den nuværende beskæftigelsespolitik afdækkes? vil det i tråd med rapportens teoretiske grundlag(governmentality) blive undersøgt, hvilke rationaler og hensigter der ligger bag Dialogguiden. Dialogguiden anskues i denne sammenhæng som ét udtryk for den nuværende beskæftigelsespolitik. For at forstå rationalerne i Dialogguiden, vil der fokuseres på arbejdsmarkedspolitikken og hvorledes denne har udviklet sig. Med hensigten om at undersøge om disse rationaler kan siges at være gældende, og deraf have en påvirkning på de lediges muligheder, vil det i den forbindelse kræve en besvarelse af problemformuleringens anden delsætning. I problemformuleringens anden delsætning - Hvorledes kan beskæftigelsespolitik forstås som styrende på den ledige? vil det ud fra rapportens udformet interviewguide og heraf kvalitative Interview, blive undersøgt, hvorledes styring kan forekomme hos de individer den henvender sig til. For at undersøge dette 9

vil et udsnit på seks ledige i matchkategori 3 og 4 blive indbragt i analysen. I sammenhold med rapportens teoriapparat analyseres det, hvorledes de lediges handlemuligheder er styret af Dialogguiden og de rationaler, der ligger bag denne. Formålet med interviewene er således ikke at verificere eller falsificere antagelsen om at styring finder sted. Derimod benyttes disse til at undersøge styringen og derudfra forstå, hvorledes denne fremstår og har indvirkning på et antal lediges handlemuligheder. Dette medfører, at rapporten slutteligt vil lægge op til en diskussion af hvorledes de lediges handlemuligheder henholdsvis afgrænses og muliggøres af de rationaler rapporten har afdækket. 1.2.3. Projektdesign Erkendelsesspørgsmål Teknik / metode Formål / relevans Fantomsvar Hvorledes skitserer Teoretisk redegørelse af En præsentation af et Beskæftigelses- Governmentality styringen Governmentality værktøj til at kunne politikken kan forstås i det moderne samfund og perspektiverne og en analysere som en praksis, der hvorledes kan denne beskrivelse af beskæftigelses- styrer og skaber (og sammenkædes med rapportens politikken og forstå det styres/skabes af) beskæftigelsespolitikken? fremgangsmåde. moderne samfund. handle muligheder og tænkning i det moderne samfund. Hvilken historisk kontekst Kort redegørelse af For at forstå aktiverings- Over tid er der sket en er beskæftigelses- udviklingen i AMP praksissen må denne ændring af politikken et produkt af, (overordnede idéer, sættes i kontekst til tankegangen og og hvilken udvikling har diskursive og politiske genstandsfeltet og praksissen under AMP. der været i AMP? ændringer) baggrunden for dennes tilblivelse afdækkes. Hvordan er Analyse af Dialogguiden En afdækning af Teknikker som beskæftigelsespolitikken og Visitationsværktøjs- synligheder og teknikker matchkategoriseringen synlig og hvilke teknikker kassen og ordvalg og giver et indblik i de og betoningen af det og vokabularier benytter teknik. muligheder og individuelle ansvar og denne? begrænsninger der er initiativ kan forstås som skabes for individet. styrende overfor den 10

ledige. Hvilken tænkning og Ud fra analyse af En undersøgelse af Rationalerne i rationaler ligger til grund Visitationsværktøjs- tænkningen og beskæftigelses- for kassen og Dialogguiden rationalerne i politikken betoner eget beskæftigelsespolitikken? afdækkes rationalerne beskæftigelses- ansvar og workfare bag praksis. Her politikken hjælper til at tankegang. inddrages det teoretiske forstå den styring som grundlag. finder sted. Hvilke identiteter søges Fjerde dimension af For yderligere at kunne Et individ, der tager skabt i Governmentality afdække tænkningen ansvar for egen beskæftigelsespolitikken? analytikken fokuserer bag praksissen og at beskæftigelse på identitet skabelse. forstå, hvordan denne fremmer bestemte kapaciteter. Hvorledes kan Interview af seks For at afdække Hos de ledige vil der til beskæftigelsespolitikkens kontanthjælps- hvorledes de ledige har en vis grad være rationaler ses hos en modtagere i adopteret de konsistens med de gruppering af ledige? matchkategori 3 & 4. afdækkede rationaler. afdækkede rationaler. 11

2009 1.2.4. Analysestrategi Nedenstående analysestrategi vil danne rammen og udgangspunktet for rapportens fremgangsmåde. Problemstillingen i rapporten vil blive undersøgt på et redegørende og analyserende/diskuterende analyserende niveau, og endvidere ud fra en sociologisk og politologisk vinkel. Først redegøres der for den førte arbejdsmarkedspolitik i Danmark og i den henseende, hvilke politologiske tiltag der har været, og hvad årsagen til disse tiltag skyldes. Derefter redegøres problemstillingen ud fra Governmentality analytikken, som både kan betegnes som sociologisk og politologisk, da den både fokuserer på de teknikker, der forekommer under styring, samt hvorledes individers muligheder betinges heraf. Således analyseres Dialogguiden i forhold til Governmentality og herefter diskuteres rationalerne ne i denne i forhold til den egenhændige empiriske undersøgelse. Kapitel 1: Prolog 12

Rapportens første kapitel indeholder det problematiserende grundlag for rapporten, idet problemfeltet, problemformuleringen og projektdesignet vil indlede kapitlet. Herudover vil analysestrategien, der knytter sig til de førnævnte forhold blive præsenteret, ligesom rapportens videnskabsteoretiske ståsted her vil fremlægges. Endvidere vil dette kapitel indeholde de metodiske refleksioner, der ligger til grund for denne rapport og som denne efterfølgende vil bygge på; ligesom de metodologiske værktøjer bag den egenhændige empiri vil blive præsenteret. Kapitel 2: Arbejdsmarkedspolitikken Andet kapitel vil indeholde en kortere redegørelse af genstandsfeltet: arbejdsmarkedspolitikken og særligt beskæftigelsespolitikken. Redegørelsen har til formål at tydeliggøre og styrke læserens forståelse af områdets centrale betydning og redegøre for, hvilke større ændringer der har fundet sted over tid. Ligeledes vil det, i denne gennemgang, afdækkes grundlaget for de præsenterede politikker ud fra tidligere studier af disse. Kapitel 3: Rapportens Teoretiske Grundlag Dette kapitel vil præsentere rapportens teoretiske udgangspunkt. I denne præsentation vil centrale implikationer blive uddybet og behandlet. Til sidst i kapitlet vil Governmentality analytikken, ud fra hvilken rapportens analyse vil have sit udgangspunkt, blive skitseret. Kapitel 4: Synligheder I Beskæftigelsespolitikken Det følgende kapitel vil benytte de i kapitel 3. præsenterede analyseredskaber og vil i henhold til denne kort afdække synlighederne i beskæftigelsespolitikken og hvilke teknikker og mekanismer denne virker igennem. Efterfølgende vil der blive frembragt en analyse af vokabularierne i Dialogguiden for at klarlægge centrale nedslagspunkter. Kapitel 5: Rationaler I Beskæftigelsespolitikken Kapitel 5., vil ud fra den tekstnære afdækning i kapitel 4., udlede hvilke rationaler Dialogguiden, og i det større perspektiv beskæftigelsespolitikken, kan siges at trække på. Disse rationaler vil blive holdt op imod de rationaler, der blev præsenteret i kapitel 2. Herudover vil kapitlet inddrage drage en analyse af, hvilke identiteter de føromtalte rationaler søger at fremme. Kapitel 6: Egenhændig Empiri Præsentation 13

Rapportens sjette kapitel vil præsentere resultaterne fra den egenhændige empiri. Her vil grundtrækkene i de seks interviews med ledige i Roskilde kommune blive skitseret med henblik på diskussionen i kapitel 7., om hvorledes beskæftigelsespolitikken kan forstås som styrende for den ledige. Kapitel 7: Rationalerne I Den Egenhændige Empiri Kapitel 7. vil indeholde en diskussion om, hvorvidt de ledige, fra rapportens egenhændige empiri, kan forstås som værende styret af den verserende beskæftigelsespolitik. Således vil diskussionen trække på de uddragede rationaler fra kapitel 5. og den forståelse den egenhændige empiri muliggør. Kapitel 8: Konklusion I dette kapitel vil rapportens samlede konklusioner sammenfattes til en besvarelse af den overordnet problemformulering. Således vil de enkelte underdele af rapporten, og de erkendelsesspørgsmål der lå til grund for underdelene, blive besvaret. Kapitel 9: Perspektivering Her vil rapporten præsentere hvilke andre perspektiver, der i fremtidige e undersøgelser med fordel kunne inddrages, eller i højere grad ville kunne bidrage til en bredere forståelse af genstandsfeltet. 1.3. Rapportens Videnskabsteoretiske Ståsted I følgende underkapitel vil rapportens videnskabsteoretiske udgangspunkt blive klarlagt. Det vil indledningsvis blive forklaret, hvordan rapportens problemstilling og videnskabsteoretiske ståsted bør forstås og i forlængelse heraf, hvorledes den socialkonstruktivistisk og den hermeneutiske disciplin spiller sammen. Efterfølgende vil de socialkonstruktivistiske grundantagelser blive præsenteret og blive sat i kontekst til rapportens problemstilling. Socialkonstruktivisme og kritisk realisme er pga. ontologi synet indenfor disse retninger mulige at anskue som to beslægtede videnskabsteoretiske discipliner. Derfor vil disse blive diskuteret op imod hinanden og det vil efterfølgende udledes, hvilke konsekvenser de videnskabsteoretiske ståsteder har. Ydermere vil den hermeneutiske retning blive afdækket og diskuteret op imod det socialkonstruktivistiske udgangspunkt. Sluttelig vil hermeneutikken sættes i relief til rapportens kvalitative interviews. 14

Rapportens problemsætning er toleddet i den forstand, at den både afdækker, hvordan tænkningen bag aktiveringspraksissen er konstrueret (=socialkonstruktivisme), samt hvordan denne aktiveringspraksis kan forstås som styrende for de ledige (=hermeneutisk) Tilgangene beror på videnskabsteoretiske forståelser af: 1) genstandsfeltet der undersøges, 2) hvilken viden der kan formuleres ud fra dette og 3) hvorledes denne viden frembringes. Disse forståelser for de videnskabsteoretiske retninger vil i det efterfølgende blive uddybet, og i denne proces vil det blive tydeliggjort, hvorfor rapporten bygger på de førnævnte videnskabsteoretiske tilgange, samt hvorfor der er brug for to og ikke en tilgang. 1.3.1. Rapportens Første Del Af Problemformuleringen - Hvorledes kan rationalerne i den nuværende beskæftigelsespolitik afdækkes? Denne rapports problemsætning bygger på en socialkonstruktivist tilgang, eftersom den første delproblemsætning søger at afdække de konstruerende artikulationer, der skaber beskæftigelsespolitikken gennem aktørers italesættelser og teknikker. Således anskues ontologien, genstandsfeltet, som en konstrueret størrelse. Indenfor socialkonstruktivismen eksisterer der, midlertidig, divergerende holdninger til, hvorledes ontologien fremtræder. Divergensen består i hvorledes ontologien fremtræder, og særligt om den er noget i sig selv, eller den kun er noget i den forstand, som den fremtræder for forskeren (Fuglsang & Olsen 2009: 352-55). Spørgsmålet drejer sig om hvilken viden, der kan opnås om genstandsfeltet; det som indenfor den videnskabsteoretiske terminologi benævnes epistemologien. Den ontologiske konstruktivisme betoner, at verden kun eksisterer som en konstrueret realitet, i og med denne kun fremtræder i henhold til artikulationen af selv samme (Fuglsang & Olsen 2009: 353). I modsætning hertil betoner den epistemologiske konstruktivisme, at verden eksisterer i sig selv uden vores artikulation af denne, men at den viden der kan frembringes om verden altid vil være styret af den begrebsliggørelse og sociale kontekst videnskaben befinder sig indenfor (Fuglsang & Olsen 2009: 352-55). Eksemplificeret ved analogien om bjerget; hvor bjerget i den ontologiske konstruktivisme kun er et bjerg, eftersom det benævnes som et og dermed først bliver til, når bjerget søges erkendt, og i den epistemologiske konstruktivisme eksisterer som et bjerg i sig selv, men at viden om bjerget er bestemt af den sociale og historiske kontekst videnskaben befinder sig indenfor. 15

I henhold til rapportens problemstilling bliver det tydeligt, hvormed sondringen indenfor socialkonstruktivismen fordrer divergerende spørgsmål, besvarelser og metoder. Rapportens første problemsætning beror derfor på en epistemologisk socialkonstruktivisme, idet spørgsmålet betoner det forhold, at der eksisterer sociale praksisser(=beskæftigelsespolitik), som kan benævnes som objektive realiteter, eftersom der ikke stilles spørgsmålstegn ved dennes eksistens(fuglsang & Olsen 2009: 369). I den optik tilsigtes det at afdække konstruktionen af beskæftigelsespolitikken sespolitikken på nuværende tidspunkt. Dermed udviskes endvidere forskellen i synet på ontologien i den epistemologiske socialkonstruktivisme og kritisk realisme, eftersom virkeligheden eksisterer i sig selv (Buch-Hansen & Nielsen 2005: 22). Dette forhold vil blive uddybet i nedenstående underkapitel. Kritisk Realisme I Problemsætningen Ontologien i kritisk realisme er bestemmende for forskerens metodologi, hvor socialkonstruktivisterne tillægger det epistemologiske udgangspunkt mere betydning. Dermed opnår ontologien i kritisk realisme en forrang over viden (Buch-Hansen & Nielsen 2005: 23), hvorfor rapportens problemstilling ikke bygger på kritisk realisme. Spørgsmålet burde, i så fald problemstillingen byggede på kritisk realisme være stillet som: Hvilket grundlag og bagvedliggende mekanismer kan observeres i beskæftigelsespolitikken? Således distancerer kritisk realisme sig fra den epistemologiske socialkonstruktivisme ved at fokusere på kausale mekanismer(fuglsang & Olsen 2009: 379). Den socialkonstruktivistiske tilgang påpeger endvidere, at der eksisterer en objektiv virkelighed i verden, eftersom sociale praksisser og institutioner fremtræder som kategorisk og dermed umiddelbart naturlige, da der ikke stilles spørgsmål ved disse. Det er således den samfundsmæssige virkelighed, der konstrueres via en kontinuerlig eksternalisering, objektivering og internalisering, hvilket medfører, at det bliver en objektiv virkelighed (Fuglsang & Olsen 2009: 369). Heri ligger, at virkeligheden er konstrueret socialt, og eftersom at samfundsmæssige fænomener er historisk og socialt bundet, er den evigt foranderlig. Når virkeligheden er skabt af mennesker, kan den på samme måde redefineres og omformes af de selv samme mennesker(fuglsang & Olsen 2009: 349). De sociale relationer skaber måder at forstå verden på. Det er derfor kun gennem de sociale relationers ers begreber og diskurser at verden kan forstås.(fuglsang & Olsen 2009: 358 & 364). Således bliver de sociale praksisser og sproget bestemmende for hvilken tænkning, der følgelig er mulig. Forskeren kan i socialkonstruktivismen ikke opnå en endegyldig sandhed, men kun frembringe nutidige beskrivelse af de aktuelle forhold, som ikke kan verificeres som objektiv viden. Den viden der kan genereres 16

Fremgangsmåden om de sociale og samfundsmæssige forhold, vil aldrig kunne fremstå som objektiv viden, da forskeren selv er en del af de relationer som studeres. Kritisk realisme har derimod den erkendelse, at den viden som frembringes nødvendigvis må bygge videre på allerede eksisterende viden. Dermed er den viden som produceres, afhængig af sociale og historiske processer. Det betyder det er muligt at frembringe mere positiv(=sand) viden om virkeligheden, men at der aldrig kan opnås universel og objektiv viden (Buch- Hansen & Nielsen 2005: 22). Fremgangsmåden i den epistemologiske socialkonstruktivisme fordrer et hovedfokus på praksisser i den sociale sfære. Særligt fokus bør rettes mod de dynamiske sociale interaktioner, som producerer og konstituerer den sociale kontekst (Fuglsang & Olsen 2009: 352). I henhold til den første problemsætning, er sigtet at afdække de fænomener og samfundsmæssige strukturer, som fremtræder eksplicit, altså er eksternaliseret(fuglsang & Olsen 2009: 369). Menneskelige rutiner, vaner og praksis, der dannes i den daglige interaktion, bliver institutionaliseret og gøres tilmed til en objektiv genstand, der kan studeres. Institutionerne bliver permanente, og dermed også indvirkende på den daglige praksis og eksisterende norm i samfundet. Dette forhold er ikke modstridende i forhold til kritisk realisme, eftersom der indenfor denne tilgang rettes fokus mod det virkelige domæne, hvori strukturer og mekanismer har sin plads (Buch-Hansen & Nielsen 2005: 24). Begge retninger kan derfor siges at være enige om, at der eksisterer en objektiv realitet, men hvad genstandsfeltet og videnskabens rolle er, divergerer. Afvigelsen mellem de to tilgange bliver tydeligere i det potentiale disse mekanismer har. Således vurderes mekanismer i en kritisk realistisk tilgang at have kausale potentialer, som vil blive udført såfremt genstande påvirkes på en bestemt måde (Buch- Hansen & Nielsen 2005: 25). I en epistemologisk socialkonstruktivist tilgang fastholdes fokus på dekonstruktionen af de sociale praksisser, som de fremtræder i eksternaliseret form med henblik på at afdække de bagvedliggende rødder. I den forstand bliver den sproglige artikulation det centrale (Fuglsang & Olsen 2009: 346). Ved at sproget har forrang bliver det centralt at fokusere på samspillet mellem det studerede objekt og det studerende subjekt, eftersom det studerende subjekt selv befinder sig i en forhåndenværende social kontekst. Således fungerer dette syn på forskerens rolle både som en styrke og en hæmsko, i den forstand at et studie af en nuværende problemstilling vil muliggøre en bredere forståelse af genstandsfeltet, mens et 17

studie af en anden social eller historisk kontekst, end den nuværende, vil implicere en række komplikationer såsom den sproglige kontekst etc. (Fuglsang & Olsen 2009: 350). I denne forståelse bør det nævnes, at der ved en nuværende problemstilling ligeledes eksisterer divergerende praksisser og diskursive rum, hvorfor dette ligeledes komplicerer processen mod erkendelse(fuglsang & Olsen 2009: 350). Forskerens syn på genstandsfeltet vil altid være af subjektiv karakter(pedersen & Olsen 2006: 153) uden dette nødvendigvis munder ud i den rene relativisme, eftersom der frembringes prægnante og metodisk refleksive erkendelser(fuglsang & Olsen 2009: 381). Dermed afvises problematikken i det relative, eftersom at alt vedkendes at være subjektivt, men at der via refleksive og velargumenterede metoder frembringes gyldig videnskab. Kritisk realisme benytter desuden en hypotetisk deduktiv slutningsmetode på det givne genstandsfelt, eftersom teoriers hypoteser benyttes til efterprøvelse på det pågældende genstandsfelt. I og med at slutningsmetoden er hypotetisk implicerer dette, at teorierne ikke er endegyldige positive, men opstiller rammer for, hvorledes genstandsfeltet kan beskrives (Buch-Hansen & Nielsen 2005: 33-34). Specielt ved undersøgelse af sociale forhold må det fastslås, at samfundet er evigt foranderligt. Den hypotetisk deduktive metode benytter derved de samme slutningsmetoder som en retroduktiv slutningsform (Fuglsang& Olsen 2009: 156). Heroverfor befinder den epistemologiske socialkonstruktivisme, eftersom denne ikke betoner en bestemt slutningsform (Fuglsang & Olsen 2009: 46). Dette forhold vil blive uddybet i det nedenstående underkapitel om slutningsformer. Slutningsformer I denne videnskabsteori forefindes der ikke ét inkorporeret perspektiv på slutningsformen, men flere afhængig af spørgsmålet der opstilles. I denne rapport betones dog det vanskelige i, at sammenkæde den epistemologiske socialkonstruktivisme med induktive og deduktive slutningsformer, idet disse enten søger at lægge kimen til en generel teori ud fra en empirisk undersøgelse, eller at efterteste disse teorier på genstandsfeltet. Tidligere frembragte dette underkapitel, hvorledes denne induktive eller deduktive tankegang er uforenelig med den epistemologiske socialkonstruktivisme, hvor det unikke og kontekstbundne er i fokus. De anvendte teorier vil blive benyttet til at forklare verdens kompleksitet, uden at disse frembringer direkte årsags-virkning forklaringer, og ligeledes benyttes som en forståelses ramme uden disse eftertestes. Alligevel er vurderingen at rapporten er mere deduktiv end abduktiv, induktiv eller retroduktiv, eftersom denne benytter en teori til at forstå genstandsfeltet. Dette dog uden denne tages for 18

en afbildning af selv samme genstandsfelt. Teoriapparatet er således en inspiration til, hvorledes ontologien er at betragte. Den epistemologiske socialkonstruktivisme, som i det ovenstående er blevet fremstillet i henhold til rapportens problemsætning, betoner således implikationer, hvorfor en objektiv eller positiv viden om virkeligheden ikke er mulig at nå. Ontologien og følgelig epistemologien er under evig forandring, og den viden, der er mulig at tilegne, er ikke eviggyldig eller positiv men bestemt af konteksten. 1.3.2. Rapportens Anden Del Af Problemformuleringen Rapportens anden problemsætning søger at afdække, hvorledes beskæftigelsespolitikken kan forstås som værende styrende på den ledige, og bygger derved på en hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang. Dette udgangspunkt bliver den følgelig konsekvens af ordet forstå, eftersom der i dette andet led ikke søges at dekonstruere den enkelte lediges begrebsverden, men netop skabe en forståelse af de tanker, bevæggrunde og rationaler denne handler ud fra. En sådan forståelse forefindes ikke i den epistemologiske socialkonstruktivisme. Derfor vil det følgende præsentere: 1) hermeneutikkens grundantagelser, og 2) hvorledes hermeneutikken og den epistemologiske socialkonstruktivisme kan indgå i et sammenspil, der ikke udelukker hinanden. Hermeneutikkens Forståelsesramme I den hermeneutiske forståelsesramme er det helt centrale spørgsmål: hvorledes der kan opnås en forståelse af en given aktørs forståelse af et givent forhold. I den optik bliver forståelsen af ontologien, altså genstandsfeltet til det centrale epistemologiske iske spørgsmål (Fuglsang & Olsen 2009: 309). Med denne forståelse følger implikationen, at ontologien altid afhænger af aktørernes forforståelser af denne (Fuglsang & Olsen 2009: 322). Et sådan syn på ontologien distancerer ikke hermeneutikken afgørende fra den epistemologiske socialkonstruktivisme, eftersom begge må siges at bero på erkendelsesteoretisk ontologi. Dette betyder, at begge videnskabsteoretiske perspektiver anskuer ontologien og forståelsen af denne som subjektiv bestemt. Midlertidig er spørgsmålet der stilles i de to tilgange forskellige, hvorfor denne rapports problemformulering tager udgangspunkt i to videnskabsteoretisk perspektiver. Det essentielle i den hermeneutiske disciplin er forståelsen af ontologien og ikke afdækning af dette e forståelsesophav. I stedet danner denne forståelse af ontologien baggrunden for en erkendelse af de meninger og betydninger de 19

givne aktører har. I og med at ontologien hermed er klarlagt, som det der kan forstås noget om, flyttes fokus til epistemologien. De føromtalte forståelsesrammer konstituerer måden, hvorpå verden kan erkendes (Fuglsang & Olsen 2009: 321). Således er disse forståelsesrammer evigt foranderlige, hvorfor den viden der kan produceres om selvsamme er historisk betinget og aldrig kategorisk (Fuglsang & Olsen 2009: 338-339). I den henseende bliver den undersøgte virkelighed altid medieret og fortolket, eftersom aktørerne, i et evigt sammenspil, fortolker og forstår den omgivende verden(fuglsang & Olsen 2009: 338-339). Filosofisk Hermeneutik Inden for hermeneutikken sondres der mellem fire forskellige grene: den traditionelle hermeneutik, den metodiske hermeneutik, den filosofiske hermeneutik og den kritiske hermeneutik. Heraf er det den filosofiske hermeneutik, rapportens problemstilling læner sig op ad, eftersom rapporten søger at skabe en forståelse af en gruppering og ikke undersøger dokumenter i dette led af rapporten og ej heller benytter en metode skabelon. I så fald ville henholdsvis den traditionelle og den metodiske hermeneutik være tjenlig. En vigtig pointe i den filosofiske hermeneutik er, at fortolkeren selv bliver en del af fortolkningen, hvilket kan forklares ud fra den hermeneutiske cirkel. Den hermeneutiske cirkel er et ontologisk princip, der er bygget op om en del- helhedsrelation, som bør forstås som en vekselvirkning mellem delene og helheden af et dialoginterview, hvor fortolkeren og genstanden inkluderes(fuglsang & Olsen 2009: 320). Det er denne velskelvirkning som i Gadamers 1 optik er en betingelse for menneskets erkendelse. Pointen er således, at mennesket ikke kan være til, uden hele tiden at fortolke og det der fortolkes, vender tilbage til fortolkeren selv. Den hermeneutiske cirkel bør således ses som en kontinuerlig proces mellem subjekt og objekt (Fuglsang & Olsen 2009: 338-339). Mennesket er ifølge Gadamer et fortolkende, historisk og sprogligt væsen, som ikke kan sætte sig udenfor den hermeneutiske cirkel, hvilket er de ontologiske implikationer for menneskets væren (Fuglsang & Olsen 2009: 321). I mødet med den interviewede er fortolkeren altid udstyret med værdier, fordomme og forforståelser, hvilket endvidere er en nødvendighed for at kunne opnå indsigt og forståelse i den interviewedes tanker og handlinger. Herved konfronteres fortolkerens egne fordomme, og der opstår en 1 Hans-Georg Gadamer (1900-2001) udvikler af den filosofiske hermeneutik 20

meningsskabelse og en ny erkendelse i mødet med den interviewede. Denne meningsskabelse bør ses i sammenhæng med den hermeneutiske cirkels vekselvirkning i mødet mellem fortolker og den interviewede (=genstand), hvilket betegnes som en horisontsammensmeltning. Det bør midlertidigt understreges, at denne horisontsammensmeltning ikke nødvendigvis skaber en fælles meningsskabelse mellem fortolker og den interviewede, men derimod at der er gensidig forståelse og enighed om, hvad en given samtale drejer sig om (Fuglsang & Olsen 2009: 324-327). Anvendelse I Rapporten I rapporten er helheden den nuværende beskæftigelsespolitik og dens styring af den ledige. Denne helhed udgør hermed rapportens ontologiske ståsted, hvor målet herudfra er, via kvalitative interview, at nå til erkendelse af den lediges syn på den nuværende aktiveringspraksis. I rapportens anden del af problemsætningen vil der blive fortolket på den lediges syn på den nuværende aktiveringspraksis via kvalitative interviews. Det er som interviewer (=fortolker) hensigtsmæssigt i denne henseende at gøre ens forforståelser klare, at udfordre, og videreudvikle dem. Det er højst sandsynligt, på grund af forforståelser, at den interviewede vil komme med svar, som intervieweren ikke på forhånd kunne forudse. Rapporten vil vurdere de udtalelser den ledige kommer med i den kontekstuelle situation, og dermed skabe en ny viden i refleksionerne over interviewet. Der dannes en fortolkning og refleksion på baggrund af svarene, og rapporten skaber på den måde en ny erkendelse og forståelse. Den viden eller sandhed som opnås gennem det kvalitative interview, kan aldrig blive til noget absolut eller universelt, da erkendelsen kun opstår i horisontsammensmeltningen med den ledige. Gyldigheden i det kvalitative tive interview er afhængig af, hvorvidt det har været muligt, at udvikle en fælles forståelse af genstandsfeltet, dvs. den lediges syn på den nuværende aktiveringspraksis. Ydermere er afdækningen af interviewets bagvedliggende værdier og rationaler, afgørende for gyldigheden(fuglsang & Olsen 2009: 324). I denne rapport vil hensigten således være at konfrontere fordomme og forventninger om virkeligheden, for at opnå viden og forståelse af et udsnit af ledige indenfor en relativt afgrænset penetration. 21

I modsætning til socialkonstruktivisme er det ikke relevant for hermeneutikken at forklare de sociale fænomeners praksisser. Der vil udelukkende fokuseres på forståelse og meningsindsigt i den sociale virkelighed (Fuglsang & Olsen 2009: 340). Denne hermeneutiske slutningsform i denne rapport må anses som værende abduktivinduktiv, da de frembragte hypoteser fra rapportens første analyse del, testes i anden analysedel. Hensigten er at kunne nå til erkendelsen om, hvorvidt den nuværende beskæftigelsespolitik er styrende på den ledige, hvilket vil opnås via interview og heraf forståelse og indsigt i den lediges syn herpå (Fuglsang & Olsen 2009: 573). De ovenstående videnskabsteoretiske refleksioner er således rapportens udgangspunkt og vil i rapportens konklusion blive behandlet ud fra en refleksion over, hvilke konsekvenser dette udgangspunkt har haft. Dette for at klargøre sammenhængen mellem udkommet af analysen og de videnskabsteoretiske overvejelser i denne rapport. I det følgende kapitel vil der indledningsvis kort blive gjort rede for sammenhængen mellem rapportens teoretiske og metodiske fremgangsmåde og dettes overensstemmelse med det videnskabsteoretiske udgangspunkt. 1.4. Metode Metodekapitlet vil indeholde en gennemgang af valget af teori og empiri, som benyttes i rapporten. Først vil det diskuteres, hvilke implikationer den benyttede teori har for denne rapport. Dernæst reflekteres der over den indsamlede empiri, og sidst i kapitlet vil fremgangsmåden for den egenhændige empiri blive præsenteret. Rapportens teoretiske grundlag har en stor betydning for selve fremgangsmåden, idet denne er en analyselære og derved frembringer metodiske fremgangsmåder. Dette vil i det følgende blive problematiseret og begrundet ud fra sammenhængen med den benyttede empiri. 1.4.1. Teorivalg Problemformuleringen vedrører hvilke rationaler, aler, der ligger til grund for Dialogguiden og derudfra hvorledes de lediges muligheder er påvirket af disse rationaler. Disse rationaler konstrueres, i henhold til den tidligere præsenteret epistemologiske socialkonstruktivisme, gennem artikulationer og aktører. Dette perspektiv deles af Governmentality analytikken, der er udviklet i en Foucauldiansk tradition. Det betyder, 22

at selvom praksisser og dets institutioner kan forekomme me som naturlige og bestandige ting, så er de konstruktioner skabt af mennesker. Ved afdækningen rationalerne bag en given praksis er det centralt at forstå, hvorledes disse rationaler indvirker på aktørerne i samfundet. Dette redskab tilvejebringer Governmentality analytik et perspektiv på, idet denne forklarer hvorledes styring forekommer og dermed påvirker menneskets betingelser. Governmentality kommer dermed ligger dermed til grund for analysen i rapporten Herudfra er det så muligt at undersøge, hvad der kan være rationalet bag en praksis. For at forstå de rationaler, der søges afdækket, er det centralt at forstå, hvilken kontekst disse kommer fra. I henhold til både Governmentality og den epistemologiske socialkonstruktivisme er disse rationaler et produkt af teknikker, teknologier og artikulationer over tid. Da rapportens hensigt er at afdække rationalerne bag beskæftigelsespolitikken, som den fremtræder i Dialogguiden, vil arbejdsmarkedspolitikken udvikling blive skitseret og holdt overfor studier, der har beskæftiget sig med rationalerne for den eksakte historiske kontekst. Selve Dialogguiden er af central betydning, eftersom denne er vurderet til at være et de synlighedsfelter, hvori styring fremkommer. De ledige berøres direkte af Dialogguiden i visitationssamtalen på kommunen i modsætning til andre overordnede beskæftigelsesreformer. Dette argument vil blive uddybet i kapitel 1.4.2.. Governmentality implicerer et særligt syn på genstandsfeltet, hvilket er udslagsgivende for denne rapport. Således sluttes det i teorien, at mennesker nødvendigvis er underlagt styring i en eller anden form. Der stilles dermed ikke spørgsmålstegn ved, om den styrede så rent faktisk bliver styret. Det kunne anderledes antages at et givent menneske kunne eksistere i en kontekst med en bestemt styring uden at have adopteret denne praksis (Dean 2008: 47). Governmentality fokuserer på, at idealer ikke er naturgivne eller statiske, men at de fremmer bestemte formål, og skaber bestemte betingelser. Governmentality indebærer derved et fokus på normer og teknikkers styrende funktion overfor individer. Analytikken undersøger således, hvordan sandhed bliver produceret i forskellige politiske, kulturelle og sociale sammenhænge(dean 2008: 59). Governmentality analytikken bidrager hermed til at identificere de rammer, aktørerne er en del af, således at der efterfølgende kan problematiseres om denne styring og reflekteres over selvsamme. Hovedformålet er i den henseende at afdække de magtforhold og handlingsmønstre, som anses for at være absolutte(=objektiv realitet). Derved skabes der grobund for en refleksion hos aktøren, der muliggør nye måder at handle på. 23

Governmentality Implikationer? I ovenstående underkapitel blev det præsenteret, hvorledes teorien fokuserer på hvordan normer, idealer og teknikker skaber handlemuligheder for individer, og derved styrer dem, ved at få dem til at styre sig selv. Således bliver viden, magt og selvledelse uløseligt bundet sammen. Samtidig skal det påpeges, at Governmentality er en forståelse af styring i det moderne samfund og at styring, derfor ville kunne tage sig anderledes ud i samfund, som ikke er moderne.. Relevansen for Governmentality forudsætter dermed, at det samfund der er under lup kan beskrives som moderne. Slutningen i rapporten implicerer dermed et præmis om, at samfundet er at definere som moderne. 1.4.2. Empirivalg I rapporten fremtræder der tre overordnede empiriske kapitler. Et kapitel, hvor der redegøres for historiske tendenser for udvikling af beskæftigelsespolitikken. Et kapitel, hvor teorien vil blive anvendt til at analysere på Dialogguiden, og et kapitel, hvor den egenhændige empiri bliver behandlet. Teksterne i den historiske redegørelse skal danne et indtryk af udviklingen i beskæftigelsespolitikken, dvs. mod et øget ansvar om aktivitet hos den enkelte ledige. Der tages der udgangspunkt i den førte politik gennem reformer og studier, som har beskæftiget sig med udviklingen i arbejdsmarkeds-/beskæftigelsespolitikken. Her vil begreber som Welfare, Workfare,, Keynesian Welfare (KNWS) og Schumpeterian Workfare (SWPR) blive introduceret. Dette har til formål at give en fornemmelse af genstandsfeltet, gennem et fokus på de rationaler og logikker, som makropolitisk kan siges at have verseret indenfor beskæftigelsespolitikken. Hvorfor Dialogguiden? Governmentality er således det værktøj, som benyttes til at afdække en praksis i det givne genstandsfelt. Ud fra de fire dimensioner i en Governmentality analytik (Se Kap. 3.), vil der fokuseres på, 1) hvordan Dialogguiden er at betragte som en synlighed under arbejdsmarkedspolitikken, ligesom der i Dialogguiden er synligheder eller nedslagspunkter, 2) hvilke vokabularier og teknikker der frembringes i Dialogguiden, 3) rationalerne bag beskæftigelsespolitikken og 4) hvilke identiteter søges fremmet. Ud fra gennemgangen af Dialogguidens formål, teknik og relation over for ledige, belyses en specifik praksis i beskæftigelsespolitikken. Her skal det klarlægges, at der kan findes andre synligheder, hvori praksisser overfor de ledige fremtræder. I processen er der undersøgt adskillige reformer og tiltag, men idet at Dialogguiden er det redskab den ledige bedømmes ud fra, er denne anskuet som den mest tjenlige til at afdække rationalerne i beskæftigelsespolitikken. Dette valg er ikke et tydeligt, endsige, 24

naturligt valg, men et refleksivt valg ud fra velovervejede betragtninger, hvilket er i overensstemmelse med rapportens videnskabsteori. Dialogguiden er et værktøj til at vurdere den lediges beskæftigelsespotentiale. Denne bruges i visitationssamtalerne med borgeren, hvor der fokuseres på den lediges arbejdsmarkedsperspektiv. Samtalen danner grundlag for en vurdering af den lediges beskæftigelsespotentiale og der fastsættes en matchkategorisering ud fra fem mulige kategorier afhængig af borgerens grad af match i forhold til arbejdsmarkedets krav. Visitationen og den følgende matchkategorisering er afgørende for den lediges videre forløb. Den lediges første møde med jobcenteret er visitationssamtalen, der tager udgangspunkt i Dialogguiden. Det er her den ledige i samarbejde med sagsbehandleren skal afgøre, hvad der fremover skal ske. Dialogguiden er et værktøj fra politisk side og har dermed trækker linjer til politikkernes praksis og rationaler, uden dette er udtryk for et bestemt ophav, idet praksisser trækker gensidigt på hinanden. Det er derfor vigtigt at holde for øje, at Dialogguiden ikke kan isoleres til at ses som én praksis, men at denne er formet af andre praksisser. Således bliver interviewet af de ledige ikke kun en undersøgelse af hvorledes Dialogguiden isoleret set påvirker disse, men også om de er påvirket af andre praksisser. Den valgte fremgangsmåde for interviewene har derfor også en påvirkning på hvilke slutninger, der kan drages i rapporten. 1.4.3. Den Egenhændige Empiri Inden for den hermeneutiske videnskabsteoretiske tradition, (og for så vidt også den epistemologiske socialkonstruktivisme,) er det centralt at forstå, at forskeren altid har en forforståelse af det genstandsfelt, der ønskes undersøgt (Fuglsang & Olsen 2009: 322). Denne forståelse kan forskeren aldrig sætte sig uden for, da denne netop udgør det grundlag, hvorved verden kan forstås og fortolkes. Således er både forforståelser og fordomme en forudsætning for overhoved at kunne erkende verden. Kunsten ligger i at være åben omkring sin forståelseshorisont, for at forstå andres forståelseshorisonter (Fuglsang & Olsen 2009: 323). For at opnå størst grad af objektiv viden, og for at finde ud af, hvordan ny viden tilvejebringes, er det altså vigtigt at gøre sig selv og læseren sin forforståelse klar (Kvale 1994: 102). Endvidere er det essentielt, at gøre forudantagelserne klar for læseren, for efterfølgende at tydeliggøre hvilke refleksioner, der ligger til grund for de valg, der er blevet truffet. Dette pointeres netop indenfor hermeneutikken, hvor kvaliteten i kvalitative undersøgelser i samfundsvidenskaben, ligger i at eksplicere og klargøre til- og fravalg, samt reflektere over den metode der benyttes. (Kvale 1994: 102). Således vil ovenstående, samt de kvalitative interviews berettigelse bliver klarlagt i følgende underkapitel. 25