Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING KAPITELGENNEMGANG PROJEKTDESIGN...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING KAPITELGENNEMGANG PROJEKTDESIGN AFGRÆNSNING AF PROJEKTET PROJEKTGRUPPENS VIDENSKABSTEORETISKE POSITION VIDENSKABSTEORI I PROJEKTET TVÆRFAGLIGHED I PROJEKTET EMPIRI UNDERSØGELSESSTRATEGI VALG AF TEORI FOKUSGRUPPE KVALITETSVURDERING KRITIK AF ANVENDT TEORI ANALYSEDEL 1- INSTITUTIONELT NIVEAU ANALYSEDEL 2- GRUPPE NIVEAU ANALYSEDEL 3 - INDIVID NIVEAU DISKUSSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG

2 1 Motivation Denne projektrapport udspringer fra en undren omkring hvorfor nydanske piger klarer sig bedst i de danske videregående uddannelser(nydanske piger klarer sig bedst, ). Under gruppedannelsesprocessen undersøgte vi feltet for at vurdere hvorvidt vi kunne skrive en opgave om ovenstående. Vi fandt en rapport ved navn Ung 2011, der havde undersøgt social kontrol af unge i Danmark. I rapporten var konklusionen, at der var en større social kontrol af nydanske piger end af nydanske drenge. Vi ønskede derfor, at undersøge hvorvidt der var en sammenhæng mellem nydanske pigers uddannelsessucces og den sociale kontrol af disse piger. Senere i projektforløbet blev vi dog enige om, at den sociale kontrol har en betydning for pigernes uddannelsessucces. Dog kunne vi ikke tilskrive succesen udelukkende på den sociale kontrol, men blev enige om, at der er andre faktorer på forskellige niveauer der spiller ind på fremgangen. I den forbindelse besluttede vi, at undersøge denne succes på tre niveauer; Meso-, makro- og mikroplan. Efter den første vejledning valgte vi at præcisere disse tre niveauer til institutionelt-, gruppe- og individniveau. Vi ønskede at afdække alle de faktorer der spiller ind på fremgangen. Dog er vi selv opmærksomme på, at det ikke er muligt med de ressourcer vi har til rådighed. Så vi har et afgrænset bud på hvorfor nydanske piger klarer sig bedre. 1.1 Problemfelt Uddannelse og arbejde er vigtige komponenter for nydanskerers opnåelse af integration i det danske samfund. De seneste undersøgelser viser, at der er en markant stigning af nydanske piger på videregående uddannelser. Det er anden og tredje generationens nydanske piger der klarer sig bedst og de seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at 38 procent af de kvindelige efterkommere af forældre med anden etnisk baggrund end dansk, var i gang med en videregående uddannelse i Det gjaldt kun 2

3 37 procent af pigerne med dansk oprindelse(nydanske piger klarer sig bedst, ). Men hvad skyldes nydanske pigers fremgang i uddannelsessystemet? Disse pigers fremgang har vakt stor opmærksomhed både hos politikere og borgere. Flere politikere fra store dele af det politiske spektrum debatterede hvorfor der er så stor en fremgang hos de nydanske piger. De borgerlige mener, at den positive fremgang skyldes den tidligere VKO- regeringens stramme udlændingepolitik, herunder 24-årsreglen. Maria Krarup, integrationsordfører for Dansk Folkeparti, er blandt dem der mener, at fremgangen skyldes både 24-årsreglen og tilknytningskravet; Unge drenge og piger har fået mulighed for at udskyde et ægteskab på grund af 24-årsreglen og tilknytningskravet og har dermed fået mere tid til uddannelse (Bødskov vil ikke sætte antal på lempelser, ). Socialdemokraternes udlændingeordfører, Jacob Bjerregaard, tildeler også 24- årsreglen æren for fremgangen; Vi er nødt til at have reglen for at give de unge indvandrere - især pigerne - mulighed for at tage en uddannelse og bliver det ældre, så de har bedre mulighed for at stå fast og træffe deres egne beslutninger (Regeringspartier i strid om 24- årsregel, ). 24-årsreglen er en stramning i udlændingeloven, som har til fomål at forhindre familiesammenføring, hvis en af parterne i et ægteskab er under 24 år. Reglen omfatter ægteskab og registreret partnerskab mellem udenlandske og danske statsborgere eller andre med dansk opholdstilladelse. Den hindrer ikke indgåelse af ægteskabet, men alene tildeling af opholdstilladelse i Danmark. Formålet med loven er ifølge de partier, der stemte for 24-årsreglen at hindre tvangsægteskaber. (Hvad er 24-årsreglen?, ). Der har dog været meget kritik af påstanden om hvorvidt 24-årsreglen er grunden til fremgangen hos de nydanske piger. I et læsebrev tilkendegiver Sengül Köse, studerende ved Københavns universitet, sin kritik af politikernes forklaring på fremgangen. Hun mener ikke, at det er til politikernes eller 24-årsreglens fortjeneste, at hun har valgt at tage en 3

4 videregående uddannelse og påpeger at der ikke er et empirisk belæg for påstanden. Det er derimod en kamp for at bryde den sociale arv og en jagt på selvstændighed; Den simple forklaring på, hvorfor jeg og andre nydanske kvinder studerer på de danske universiteter er, at vi ønsker mere økonomisk og personlig frihed. ( Absurd, at politikere tager æren for min uddannelse, ) Undersøgelser har påvist, at de unge nydanske piger er mønsterbrydere. Undersøgelsen Indvandrere og det danske uddannelsessystem, foretaget af Rockwell Fonden, viser at de unge nydanske piger ønsker at være selvstændige og vil bryde den sociale arv. Sociolog Camilla Hvidtfeldt, en af de deltagende i undersøgelsen, mener at nydanske pigernes fremgang i uddannelsessystemet vil ændre vores hidtidige opfattelser af køn, etnicitet og klasse: Vi kan allerede se det nu: Nydanske pigerne klarer sig bedre end danske mænd med lignende social baggrund, og det vil betyde, at vi må ændre vores hidtidige opfattelser af, hvem der er svag, og hvem der er stærk (Nydanske piger er mønsterbrydere, ) Debatten omkring nydanske pigers fremgang har også været omkring den sociale kontrol af dem. Der menes, at der er en sammenhæng imellem nydanske pigers fremgang i uddannelsessystemet og den sociale kontrol i deres hjem. Undersøgelsen Ung i 2011, foretaget af Als Research på vegne af det daværende Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, undersøgte unge nydanskers oplevelser af social kontrol, frihed og grænser. Undersøgelsen har været omkring forskellige temaer, som bl.a. uddannelse og socialt liv, og viser, at der er en større social kontrol og begrænset frihed hos de nydanske piger end hos de nydanske drenge. Ung i 2011 viser, at den sociale kontrol ikke er så stor hos drengene og de seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at drengene er bagud på de videregående uddannelser i forhold til pigerne. Dette kan også sætte spørgsmål ved hvorledes kønsrollerne hos indvandrerfamilierne har en betydning for denne fremgang. Kan de traditionelle normer og praksis for kønsroller spille en rolle i denne sammenhæng? Ligeledes kan debatten handle om hvorvidt kønsrollerne derhjemme også kunne være en fordel for de nydanske piger. Særligt 4

5 fordi opdragelsen af pigerne til en hjemmekultur kan bevirke, at disse piger får mere tid og motivation til at klare udfordringerne i uddannelsessystemet. Som det fremgår foregår debatterne på forskellige sfærer, hvori man prøver at komme med en forklaring på hvordan man kan forstå denne fremgang. Man ser i debatterne, at mange sfærer tilskriver denne succes til at være enten det institutionelle gennem de politiske initiativer, eller ændringerne i samfundet, samt individets bestræbelse på et bedre liv. Hele debatten omkring nydanske pigers fremgang får projektgruppen til at fundere over hvilke faktorer der spiller ind i deres succes. Ovenstående debatter og problematikker leder os til følgende problemstilling: 5

6 1.2 Problemformulering Hvilke faktorer spiller ind på de nydanske pigers fremgang på de videregående uddannelser? Og hvorledes kan man forstå dette? Arbejdsspørgsmål: Problemformuleringen vil vi søge at besvare ved hjælp af arbejdsspørgsmål. Arbejdsspørgsmålene er udarbejdet således, at de er opdelt i de tre niveauer vi beskæftiger os med i vores analyse. De tre niveauer vi beskæftiger os med i projektet er følgende; Institutionelt niveau, gruppe niveau og individ niveau. 1.Institutionelt niveau: - Har 24-årsreglen en betydning for nydanske pigernes fremgang i uddannelsen? 2.Gruppe niveau: - Hvilken betydning har fællesskaberne for de nydanske pigers valg af uddannelse? 3.Individ niveau: - Hvilke forventninger har nydanske piger til deres uddannelse? 1.3Begrebsafklaring Videregående uddannelser: videregående uddannelse er et udannelsesniveau, som er designet til at bygge oven på en gymnasial eksamen eller en erhvervsuddannelse. Uddannelserne kan inddeles i forskellige typer: 2- årige erhvervsakademiuddannelser 3-4½- årige professionsbacheloruddanelser 5-6- årige universitetsuddannelser (Søguddannelse.nu ). 6

7 Langt de fleste videregående uddannelser er normeret til at vare mellem to og fem år og spænder over alt lige fra de praktiske og kreative uddannelser til de mere boglige og teoretiske studier. I Danmark findes ca. 400 forskellige videregående uddannelser(søguddannelse.nu ). Nydanskere: betegnelsen nydanskere anvendes her om indvandrere og deres efterkommere. Indvandrere omfatter både flygtninge og arbejdsimmigranter der er kommet til Danmark af forskellige grunde som for eksempel familiesammenføring eller som arbejdskraft. Betegnelsen danskere anvendes om majoritetsbefolkningen. Dette skal ikke forstås som at etniske minoriteter ikke kan føle sig danske, men denne grove adskillelse sker på baggrund af at få et mere nuanceret billede af problemstillingen og til at forstå vores felt bedre. Tit er disse identiteter i en gråzone hvor de overlapper hinanden. Disse betegnelser skal først og fremmest opfattes som analytiske begreber, der giver mening i denne sammenhæng. Fælleskaber: Vores forståelse af begrebet fælleskaber er en grupper af mennesker, der er sammen om noget og derved føler sig som en del af denne gruppe. Herved er samfundet og familien også et fællesskab. Det kan blandt andet være i det miljø man befinder sig i eller ens egen og familiens omkreds. Klasse: Gennem projektet skal klasse forstås som den uddannelsesbaggrund nydanske familier har og hvilke arbejde de beskæftiger sig med. Frihed: Frihed her skal forstås som selvbestemmelse over sit eget liv og studie, samt bestemmelse over sit eget sociale liv. 7

8 2 Metodiske overvejelser Formålet med følgende metodeafsnit er at skabe oversigt over det anvendte empiri, teorier og metoder, samt at skabe overskuelighed og sammenhæng i projektet. Dette afsnit indeholder overvejelser om det valg og fravalg vi har truffet under processen for at komme frem til besvarelsen af vores problemformulering. Ydermere ønsker vi at give en uddybning og redegøre for de kilder vi benytter os af og samtidig forholde os kritiske overfor disse. 2.1 Kapitelgennemgang Projektet består af seks overordnede kapitler. Det første kapitel består af vores problemfelt, problemformulering og arbejdsspørgsmål. Desuden indeholder kapitlet en begrebsafklaring. Dette kapitel har til formål at introducere læseren for vores undersøgelsesfelt og problemstilling. Metodekapitlet er det næste kapitel i projektet. Dette kapitel har til formål at præsentere den anvendte metode i projektet og de valg og fravalg vi har foretaget os gennem projektskrivningen. Desuden indeholder kapitlet en projektdesign, vores videnskabsteoretiske valg og refleksioner, vores anvendte empiri, og vores fokusgruppe-afsnit. Det tredje kapitel er vores teoriafsnit. Formålet med dette er at redegøre for den anvendte teori i projektet, herunder Nancy Frasers retfærdighedsteori og Patricia Hill Collins intersektionalitetsteori. Det fjerde kapitel er vores analyse. Her vil vi med udgangspunkt i det samlede empiri analysere projektets problemstillinger samt operationalisere de begreber som vi anvender i projektet. Vi opdeler analysen i 3 niveauer: institutionelt-, gruppe- og individniveau. 8

9 Det femte kapitel er diskussionen i projektet. Her diskuteres hvorledes man kan forstå nydanske pigers uddannelsessucces, samt hvilke omstændigheder det skaber for dem. Ydermere diskuterer vi resultaterne fra analysen. Kapitel seks er projektets konklusion. Her samler vi op på analysens resultater og diskussion, hvorigennem problemformuleringen bliver besvaret. Kapitlet indeholder også en perspektivering, hvor vi gør rede for de overvejelser vi har gjort os omkring undersøgelsesfeltet. 2.2 Projektdesign 9

10 2.3 Afgrænsning af projektet For at besvare vores problemformulering bedst muligt har vi set det nødvendigt at indskrænke feltet. Vi har i projektgruppen fravalgt at lave en samlet undersøgelse af nydanske piger og drenges fremgang på de videregående uddannelser. Dette har vi gjort grundet en markant forskel imellem pigernes og drengenes udvikling. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser at nydanske piger klarer sig bedre end drengene. Vi har fravalgt at undersøge hvorfor der er en forskel imellem nydanske piger og drenges procentvise andel i de videregående uddannelser, da vi i projektet fokuserer på hvilke faktorer der har en betydning for pigernes uddannelsessucces og hvordan dette kan forstås. Vi har endvidere valgt at beskæftige os med videregående uddannelser, da det er her pigerne har mest fremgang. Dog skal det påpeges at vi i analysedel 2 ser på pigernes grunduddannelse og ungdomsuddannelse for at belyse hvordan informanterne og familiernes oplevelser med det danske uddannelsessystem har været. For at undersøge vores problemstilling har vi valgt at arbejde med Patricia Hill Collins intersektionalitetsteori, samt hendes tre analyse niveauer; institutionel-, gruppe- og individniveau: På institutionelt niveau har vi valgt at undersøge hvorvidt 24-årsreglen har en betydning for nydanske piges fremgang. Vi har valgt at beskæftige os med 24- årsreglen, da der i debatten omkring afskaffelsen af denne er nogle politikere, der vil beholde stramningen og påpeger at 24-årsreglen har sørget for at de nydanske piger i dag kan tage en uddannelse i og derfor ikke bliver tvunget til ægteskab af familien. Endvidere har vi på gruppeniveau valgt at beskæftige os med både familien og samfundet. Dette har vi gjort, da det hovedsageligt er de to fællesskaber der kan påvirke individet til en høj grad. Vi har derfor fravalgt at beskæftige os med de øvrige fællesskaber de befinder sig ved. Vi har i forlængelse af dette valgt at 10

11 beskæftige os med tre intersektioner; køn, etnicitet og klasse, da projektet er en køns- og etnicitetsforskning. Vi har valgt at beskæftige os med klasse, da det er vigtigt at vurdere hvilken uddannelsesklasse pigerne kommer fra. Er de fra familier der er veluddannede? Eller er de fra familier der er uden nogen form for uddannelse? Dette vil belyse hvad uddannelse betyder for pigerne. Vi har fravalgt at beskæftige os med intersektioner såsom seksualitet, da dette ikke kan belyse det undersøgte problemstilling. Ud fra intersektionalitetsbegrebet forstås niveauer og sociale kategorier som værende indbyrdes afhængige og uadskillelige. Vi mener dog alligevel, at det er nødvendigt, at prøve, at belyse niveauerne hver for sig, for at få en dybere forståelse af de enkelte elementer. Desuden har vi fravalgt at beskæftige os med etniske danske piger der ligeledes klarer sig godt. Dette har vi besluttet, da der er i medierne er en højere tendens til at stigmatiserer de nydanske piger. 2.4 Projektgruppens videnskabsteoretiske position I dette projekt har vi positioneret os indenfor den hermeneutiske videnskabsteori: Hermeneutik er læren om forståelse og fortolkning. I den hermeneutiske videnskabsteori er der fire retninger; den traditionelle, den filosofiske, den kritiske og den metodiske(fuglesang et. Al. 2009:309) Alle fire retninger deler nogle helt fundamentale aspekter omkring tilgangen til videnskab: At forståelse og fortolkning er det centrale, og at dette kommer før forklaring, samt at genstandsfeltet der undersøges selv indeholder egne forståelser, som det er nødvendigt at fortolke på(ibid.). Den filosofiske hermeneutiks målsætning havde grobund i et ønske om at forstå hvorfor mennesket fortolker, og lagde derfor ikke et fokus på det metodiske aspekt. Endvidere beskæftiger filosofisk hermeneutik sig ligeledes med refleksioner omkring hvad mennesket reelt er et produkt af, og hvordan dette 11

12 påvirker dets muligheder for at opnå forståelse. Ifølge Gadamer er der nogle forskellige principper som udgør mennesket, og dets muligheder for forståelse. Disse principper tager udgangspunkt i at mennesket både er fortolkende, historisk samt sprogligt(ibid.:321). Det historiske aspekt kommer til udtryk ved, at mennesket er et produkt af den tid de lever i samt de traditioner der stammer fra tidligere tider. Dermed kan det ikke lade sig gøre, at fx fortolke et værk baseret udelukkende på dets egen historiske kontekst, såsom den metodiske hermeneutik hævder. Den filosofiske hermeneutik påpeger, at mennesket ikke kan undvige indflydelsen fra den historiske proces de selv indgår i(ibid.:366ff). Dette projekt tager udgangspunkt i kritisk hermeneutik, som er inspireret af filosofisk hermeneutik. I den kritiske hermeneutiske retning, fokuseres der på ideologi og magt som en undertrykkende funktion(fuglesang et al. 2009:333). Endvidere er det i kritisk hermeneutik sprogligheden der karakterer det at være menneske. Forståelse er således ikke en epistemologisk bestemmelse, men en ontologisk bestemmelse. Det ikke muligt at forstå og fortolke de sociale aktørers intentioner, motiver og handlinger uafhængig af den der skal fortolke disse. Dialog og samtale er altafgørende for forståelse af verden og hinanden. Og erkendelse af verden er aldrig forudsætningsløst. Vi har alle nogen fordomme og erkendelsesinteresser(ibid.) Videnskabsteori i projektet Som ovenfornævnt har vi i projektet valgt en hermeneutisk tilgang, da vi i projektet beskæftiger os med forskellige sociale kategorier såsom køn og etnicitet. Disse sociale kategorier er brede begreber og får ny betydning og diskurs alt efter den kontekst man anvender dem i. For at undgå en ny diskurs af disse begreber, har vi set det nødvendigt at fortolke og forstå disse kategoriers betydning ud fra vores egen forståelseshorisont. Vores hermeneutiske tilgang har også betydning for den metode, empiri og de teorier vi anvender i projektet. Og derudover er det vores intention at bruge videnskabsteori som refleksion gennem hele projektet. 12

13 Hermeneutikken og teori I projektet anvender vi 2 teoretikere; Nancy Fraser og Patricia Hill Collins. Nancy Fraser har en kritisk teoretisk tilgang i sin teori. I sin retfærdighedsteori søger Fraser at evaluere og forandre samfundet ved at opstille alternativer. Hun søger at forklare hvordan samfundet er, og hvordan det bør være ved at anvende en kritisk analytisk tilgang til denne. Med andre ord mener Fraser, at der altid er et bedre alternativ til det eksisterende(fraser, 2003). I projektet søger vi at forstå hvorfor nydanske piger i højere grad tager en videregående uddannelse og hvilke mekanismer der påvirker disse pigers motivation. Da vi ikke søger at opstille et alternativ eller løsning på nydanske pigers uddannelsessucces, men søger at forstå dette, er en kritisk teoretisk tilgang ikke passende. Endvidere kan begreber forstås og fortolkes anderledes alt efter hvilken kontekst man anvender dem i. Nancy Fraser anvender begreberne anerkendelse, omfordeling, retfærdighed og uretfærdighed. Alle fire begreber har brede definitioner, og derfor så vi det nødvendigt at anvende vores egen forståelse og fortolkning af disse begreber i vores analyse. Patricia Hill Collins har en standpunktfeministisk tilgang i sin Intersektionalitetsteori(Collins, 1991). Den feministiske videnskabsteori beskæftiger sig med kvinders samfundsmæssige betydning og individuelle værdi. Målet for feminister er at afskaffe diskriminering og undertrykkelse af kvinder, og at bekæmpe mandsdominans i samfundet (Den store danske, ). Intersektionalitetsbegrebet er en sammenvævning af de sociale kategorier såsom køn, etnicitet, klasse osv. og har til formål at belyse samspillet mellem undertrykkelses- og dominansformer i samfundet. Collins intersektionalitetsteori anvendes i projektet som analyseramme. Som tidligere nævnt søger vi ikke at undersøge betydning og diskurserne for de sociale kategorier, men søger at forstå hvordan kategorierne påvirker disse pigers 13

14 fremgang i de videregående uddannelser. Endvidere søger vi heller ikke at afskaffe diskrimination og undertrykkelse, men at undersøge nydanske pigers positive fremgang i det danske uddannelsessystem. Derfor har vi valgt at fraskrive os en feministisk tilgang i projektet. De teorier der bliver anvendt i projektet er bygget på gruppens egne forståelser, som bliver benyttet i en hermeneutisk sammenhæng. De betydninger vi udlægger fra teorien, korresponderer ikke nødvendigvis med de holdninger, og intentioner teoretikerne havde med værkerne. Det er ikke muligt at forstå et værk baseret udelukkende på dets egen historiske kontekst, som den metodiske hermeneutik selv hævder. Vores valg af teoretikere og teorier bliver således anvendt hermeneutisk i projektet, selvom de har et anderledes videnskabsteoretisk udgangspunkt og således et andet syn på ontologien og epistemologien. Vores forståelser af teorierne sker på baggrund af en horisontsammensmeltning imellem projektgruppen og teoretikerne. 14

15 Hermeneutik og empiri Projektet empiriske grundlag består af vores fokusgruppeinterview, da hermeneutik er læren om fortolkning og forståelse. Derfor er forskerens egen rolle vigtig i indsamlingen og bearbejdelsen af stoffet. Ved at lave fokusgruppeinterview kan vi bringe os selv i meningsudlægningen. Da vi anvender tragtmodellen til vores fokusgruppeinterview, har vi mulighed for at deltage aktivt i diskussionen. Når man har en hermeneutisk tilgang, søges der ikke blot en udlægning af aktørernes meningsfulde handlinger. Forskeren skal også bringe sig selv ind i meningsudlægningen af genstandsfeltet(fuglsang et al. 2009:339 f.). Endvidere indeholder genstandsfeltet der undersøges egne forståelser, som det er nødvendigt at fortolke på(ibid.:309f). Ved at lave fokusgruppeinterview kan vi undersøge genstandsfeltets forståelser. Da vores informanterne befinder sig i vores genstandsfelt, vil deres interaktion frembringe disse forståelser. Det ikke muligt at forstå og fortolke de sociale aktørers intentioner, motiver og handlinger, uafhængig af den der skal fortolke disse. Dialog og samtale er altafgørende for forståelse af verden og hinanden og erkendelse af verden er aldrig forudsætningsløs. Vi har alle nogen fordomme og erkendelsesinteresser(ibid.:333ff.). Som tidligere nævnt benytter vi os af tragtmodellen. Tragtmodellen giver moderatoren mulighed for at deltage aktivt. Informanternes interaktion med hinanden og moderatoren har en betydning for hvordan de forstår hinanden. Fokusgruppens formål er, at sætte vores fordomme og forståelser på spil igennem interaktionen, og dermed opnå en horisontsammensmeltning. 2.5 Tværfaglighed i projektet I projektet ønsker vi at belyse vores undersøgelsesfelt gennem brug af en kombination af to teorier. I og med at de nydanske pigers uddannelsessucces kan studeres gennem mange forskellige discipliner og paradigmer har vi derfor valgt at undersøge dette gennem et sociologisk og politologisk vinkel. Dette sker på 15

16 baggrund af projektets problemstilling samt den metodiske tilgang til projektet. Indenfor disse to discipliner har vi udvalgt nogle teorier som er mest relevant for vores undersøgelsesfelt. Indenfor det sociologiske blev valget på Patricia Hill Collins forståelse af intersektionalitet samt de paradigmer hun anvender til sin analyseramme. Denne analyseramme bliver suppleret med den politiske filosof Nancy Frasers retfærdighedsteori. Disse to teorier indenfor de to fag discipliner vil til sammen give projektet nogle paradigmer som så vil blive anvendt til udarbejdelsen af projektet. 2.6 Empiri Valg og behandlingen af empiri har i høj grad indflydelse på hvorledes det færdige projekt er udformet, samt hvilke synsvinkler der vil blive inddraget i projektet. Vi valgte i projektgruppen at lægge fokus på den kvalitative tilgang til projektet. Vores grundlæggende empiri består af en fokusgruppe, som har diskuteret relevante spørgsmål vi har udarbejdet. Denne beslutning var et produkt af flere faktorer. Projektet søger at undersøge hvorledes man kan forstå nydanske pigernes fremgang i de videregående uddannelser, samt hvilke faktorer der spiller ind denne fremgang. For det første ville vi i gruppen selv producere og benytte os af den primære empiri. Vi indså hurtigt at en kvantitativ tilgang til projektet ikke ville være fyldestgørende, da en kvantitativ tilgang lægger mere vægt på struktur og korte svar, som kan blive bearbejdet og kategoriseret (Bryman 2008:437). Derfor er den kvalitative tilgang mest relevant for vores projekt. Endvidere har vi i projektet en hermeneutisk positionering, der forudsætter forståelse og fortolkning og derfor vil den kvalitative tilgang være oplagt at anvende. Som ovenfornævnt undersøger vi hvilke faktorer der spiller ind i de nydanske pigers fremgang på de videregående uddannelser. Vi ønsker at inddrage pigernes synspunkter i det undersøgte emne og det mener vi bedst kan gøres gennem fokusgrupper, da man derigennem producerer empiriske data på gruppeniveau (Halkier 2008:9). Den kvalitative metode ser på de sociale forudsætninger og interaktioner, som befinder sig i undersøgelsesfeltet. Man kan ved anvendelsen af den kvalitative metode få indblik 16

17 i sagens position. Dvs. ved at spørge personerne der er involveret i sagen, og ikke ved at betragte sagen (Bryman 2009:160). En anden begrundelse for valget af selvproduceret kvalitative empiri var også troværdighed. Vi mener at vi opnår en større saglighed i projektet ved at benytte os af denne fremgangsmåde. Dette skyldes at empiri der stammer direkte fra den fokusgruppe vi inddrager i projektet vil være af bedre troværdighed. Derved hæfter vi os ikke udelukkende på empiri indsamlet andre steder fra, og dette skaber en større pålidelighed idet vi kan være sikre på at materialet ikke er blevet bearbejdet af andre kilder og det derfor ikke indeholder aspekter som grupperingerne selv ikke kan stå inde for. Denne benyttelse af bestemte metoder til frembringelsen af et mere stabilt grundlag for viden, stemmer overens med vores metodiske hermeneutiske fremgangsmåde. Brugen af vores primære empiri vil derudover betyde at vores analyse ikke bliver præget af andres fortolkninger og positioneringer, som ofte kan være en risiko når man benytter sig af sekundær empiri. Projektets gyldighed og pålidelighed vil blive nærmere vurderet i et senere afsnit. 2.7 Undersøgelsesstrategi Når vores undersøgelser producerer og opnår viden omkring projektets undersøgelsesfelt sker dette ikke tilfældigt. Den viden vi danner og de konklusioner vi kommer frem til er opnået i en løbende veksling mellem teoretisk tilgang og det empiriske materiale, som tilsammen har en indvirkning på undersøgelsens endelige resultater og konklusioner. Dette betyder at vi har arbejdet efter den abduktive metode. Med andre ord betyder dette, at vi arbejder i en zone imellem det induktive og deduktive studie(bryman, 2008:10f). Vores undersøgelse er inspireret af både den beskrivende og den forklarende forskningsstrategi(olsen, 2009:188). Dog mener vi ikke, at alle kriterierne i de to undersøgelsesstrategier opfyldes i vores projektrapport, da dette ikke er relevant for vores opgave. Den beskrivende undersøgelse retter sig mod at beskrive processer og relationer, hvilke vi gør igennem vores opgave. Vi prøver igennem opgaven at beskrive den relation der ligger til grund for en nydansk piges 17

18 uddannelsessucces og hvilke processer der gør sig gældende. Vi vil ydermere beskrive den udviklingsproces informanterne har oplevet fra deres grunduddannelse til deres videregående uddannelse. Her anvendes de begreber der udspringer fra de teorier vi anvender i opgaven(olsen, 2009:188). Derudover kan vores opgave siges at have et forklarende undersøgelsesbehov, da opgaven ligeledes prøver at forstå årsagssammenhængen samt at forstå de bagvedliggende faktorer. Her kan der argumenteres for at vi i projektrapporten tilstræber os efter at belyse årsagen til denne fremgang hos de nydanske piger hvor vi, ligeledes gennem et forklarende undersøgelsesbehov, prøver at forstå relationerne bagom det almindelige anvendt forklaring(olsen, 2009:188f). Vi finder denne fremgangsmetode essentiel for besvarelsen af vores problematik, da den abduktive metode sammen med de valgte mål forsøger at komme med en bagvedliggende forklaringer på de observerede data. Dette betyder at vi igennem vores undersøgelse af feltet konstant vil veksle imellem teori og empiri. I projektet vil den indsamlede empiri og data blive sammenfattet med det teoretiske fundament, hvor vi benytter teorien som en analyseramme for vores projektrapport. 2.8 Valg af teori I opgaven ønskes der at belyse opgavens problemstillingen ud fra en intersektionalitetstilgang. Både intersektionalitet og The Matrix of Domination anvendes som analyseramme i projektet. Dette indebærer en inddragelse af forskellige teorier og metodiske aspekter. Vi vil her kort redegøre for, hvordan vi anvender disse teorier. Intersektionalitetsbegrebet er med til skabe vores overordnede analyseramme, hvor vi her igennem afdækker de ulighedsskabende strukturer i samfundet, som de nydanske piger indgår i. Vi har valgt at undersøge dette igennem Patricia Hill Collins tre niveauer, nemlig det individ, gruppe og institutionel niveau. For at få en fyldestgørende analyse har vi yderligere valgt at inddrage Nancy Frasers retfærdighedsteori og målet om lighed i deltagelse. Derudover vil vi benytte Frasers teori til at skabe en forståelsesramme for de ulighedsskabende 18

19 strukture i samfundet samt hendes begreber til at anskueliggøre de faktorer der spiller ind på nydanskeres uddannelsessucces. Ud fra intersektionalitetsbegrebet forstås niveauer og sociale kategorier som værende indbyrdes afhængige og uadskillelige. Vi mener dog alligevel, at det er nødvendigt, at prøve, at belyse niveauerne hver for sig, for at få en dybere forståelse af de enkelte elementer. 19

20 2.9 Fokusgruppe Når man anvender fokusgruppe, producerer man empiriske data på gruppeniveau om et emne, som undersøgeren har bestemt. Den enkelte deltager bliver ikke interviewet af en interviewer, men deltager i en række interaktioner og diskussioner sammen med de andre deltagere og hvor diskussionerne og emnet er besluttet af forskeren (Halkier, 2008:9). Derfor er fokusgrupper først og fremmest gode til at producere data om sociale gruppers betydningsdannelser, interaktion og normer (Halkier, 2008:13). Det er først og fremmest deltagernes udveksling af erfaringer, holdninger og opfattelser af deres hverdag der er kilden til data. Fokusgruppe handler om at reflektere hverdagslignende situationer og opfordre deltagerne til at udlægge deres tanker og engagere sig i hinandens udtalelser. Deltager har ligeledes mulighed for at spørge ind til hinandens erfaringer og kommentere hinandens forståelser og holdninger som vil give os mere nuanceret billede af problemstillingen og hvorledes denne problemstilling reflekteres hos gruppen(halkier, 2008:14)(Bryman, 2008:473). Strukturering af fokusgrupper Når det gælder struktur er der flere forskellige valg at tage stilling til. Først og fremmest skal man beslutte sig for, hvor meget man som forsker vil deltage i fokusgrupperne. Man skal tage stilling til hvor mange i projektgruppen der skal deltage og hvem der skal fungere som moderator, og hvem der skal fungere som observatør og hjælper (Halkier 2008:38). Niveauet for forskerens involvering og dermed også strukturering af fokusgrupper er et vigtigt valg. Jo mere forskeren involveres, jo mere strukturering kræver det(ibid.). Strukturering i fokusgrupper betyder det samme som i kvalitative interviews; jo flere specifikke spørgsmål, jo mere struktureret bliver interviewet. Der er tre modeller for fokusgruppeinterviews; En løs model, en stram model og tragt- modellen (ibid.). Den løse model har få startsspørgsmål der er meget brede og åbne. Den stramme model indebærer flere og mere specifikke spørgsmål, hvor tragt- modellen er en kombination af den løse og stramme model. 20

21 Vi har derfor valgt at anvende tragtmodellen til vores fokusgruppeinterviews, da det er bedst egnet til det undersøgte problem i dette projekt. Når man anvender tragtmodellen kan man med starte åbent og slutte med mere specifikke spørgsmål (ibid.:40). På denne måde bliver det muligt, at give meget plads til deltagernes egne perspektiver og interaktion med hinanden, samt få belyst egne forskningsinteresser (ibid.). Spørgeguiden er det andet valg man skal foretage ved strukturering af fokusgrupper. De spørgsmål spørgeguiden består af skal være et udtryk for projektets erkendelsesinteresser. Derefter afhænger valget af indhold og form i spørgeguiden sammen med valget af struktureringen (ibid.:41). Styrker og svagheder ved fokusgrupper Vurdering af fordele og ulemper ved at bruge fokusgrupper som metode er afhængig af det konkrete projekts formål og udformning(halkier, 2008:12). Personens erfaringer og brugen af disse erfaringer er ofte underliggende og implicit. Fordelen ved brug af fokusgruppe er, at deltagerne i interaktionen begynder at reflektere over og gøre opmærksom på deres holdninger og forståelser, og dermed tvinger sig selv til at udtrykke sig på disse erfaringer og forståelser. Som undersøger opnår man hermed en viden om, hvad en gruppe mennesker er enige om og hvad de er uenige om. Dermed får undersøgeren et indblik i gruppens diskussionsproces og deres vurderinger af undersøgelsesfeltet(ibid.10). Fokusgruppe er som nævnt velegnede til at producere data om sociale gruppers fortolkninger, interaktion og normer hvorimod fokusgrupper ikke egner sig til at producere data om individers livsverdener(ibid.13). Dette skyldes at den enkelte deltager i fokusgruppen får sagt meget mindre end den enkelte deltager i et individuelt interview. Omvendt for undersøgeren i et fokusgruppeinterviewet mulighed for at være til stede i dynamiske gruppeprocesser som diskussioner, konsensusdannelser og konflikthåndteringer(ibid.13) (Bryman, 2008:475). Det er vigtig at overveje hvorvidt data i ens undersøgelse enten delvist eller helt befinder sig på gruppeniveau, ellers bliver de sociale interaktioner mellem deltagerne i 21

22 fokusgruppen ikke en analytisk fordel. Dermed risikerer man at vælge en metode til dataproduktion, som ikke er valid(halkier, 2008:9-10). Vi er bevidste om, at dette aspekt kan sætte nogle begrænsninger for udbyttet af det udarbejdede datamateriale. Vi er også bevidste om, at vi ikke får det dybe indblik i hver enkel deltagers livsverden. Dog er vores formål med at anvende fokusgruppeinterview, at få indblik i den viden der produceres i den sociale interaktion. Samtidig også at undersøger hvad de nydanske piger lægger vægt på i forhold til anerkendelse, og hvilke forestillinger de har med hensyn til uddannelse. For at komme frem til dette data materiale kræver det ikke nødvendigvis at få indblik i hver deltagers livsverden, men at man kun kan nøjes med interaktion på et gruppeniveau, da det er diskussionerne og forestillingerne imellem deltagerne der er vigtige her(bid.13). Konsekvensen af disse sociale interaktioner kan være, at der kan forekomme polarisering eller for meget enighed om emnet blandt de deltagende, så variationen af deltagernes forestillinger forsvinder og dermed vil diskussionerne og samtalerne bliver centreret omkring enigheden iblandt (ibid.27). Derfor er vi bevidste om, at det er vigtigt som undersøgere at involvere sig i dialogen, for at skabe en balance i interaktionen. På den måde kan vi bevirke, at de deltagende tilbageholder deres forståelser og erfaringer, samt at alle til en vis grad medvirker og bidrager til dialogen. Valg af informanter Ved anvendelse af fokusgruppe er det nødvendigt at reflektere over de konkrete metodiske valg i forbindelse med vores fokusgruppe. Hvor mange og hvem der skal deltage, hvor interviewet skal foregå og hvilke spørgsmål der skal stilles. Først og fremmest har vi valgt vores deltagere udefra vores undersøgelsesfelt. I og med at vi undersøger nydanske pigers uddannelsessucces og hvordan de selv reflekterer over dette, var det oplagt at diskutere dette med de piger der selv befinder sig i feltet. Vi har ydermere valgt deltagerne ude fra de ligheder de har, nemlig deres køn og at de har en anden etnisk baggrund end dansk. Vi er bevidste om, at en homogen gruppe vil risikere at der ikke kommer nok social udveksling og at sådan en sammensætning af en gruppe kan medføre, at der er 22

23 en konsensus om det diskuterende emne. På baggrund af dette har vi forsøgt at sammensætte piger fra forskellige uddannelser og fra forskellige kulturelle baggrunde, for dermed at skabe en balance og få en mere nuanceret diskussion(halkier, 2008:28). Først og fremmest har vores valg og fravalg omkring deltagerne også været påvirket af samfundsdebatten omkring indvandrere. I og med at de fleste indvandrere i Danmark er fra bestemte lande har dette også påvirket vores sammensætning af deltagerne. Derfor består informanterne hovedsagligt fra de kulturelle baggrunde som er mest repræsenteret i Danmark. Vi er bevidste om de kulturelle normer er forskellige fra land til land og at disse normer kan betyde at pigerne forstår og fortolker diskussionerne anderledes. I sammensætning af fokusgruppen har vi som udgangspunkt valgt at have en blanding af informanter der kender hinanden i forvejen og informanter der møder de andre for første gang. Dette sker af to grunde. For det første skyldes det at, vi har brugt vores eget netværk til at finde deltagerne, og det dermed har betydet at vores to informanter kender hinanden fra uddannelsesstedet. De andre informanter kender ikke hinanden i forvejen. For det andet ser vi en fordel i at have en blanding, da det vil være med til at skabe en dynamisk interaktion. De informanter der ikke kender hinanden i forvejen, vil ikke blive underlagt i de eksisterende sociale relationer, som kan forplumre de indholdsmæssige mønstre i informanternes udtalelser. De er også nødt til at spørge hinanden eksplicit, fordi de ikke kan tage noget for givet ved hinandens forståelser og fortolkning og det dermed bidrager til at få flere perspektiver frem. Desuden vil informanter der ikke kender hinanden blive mindre påvirket af den sociale kontrol der kan være ved fokusgrupper og dermed betyde en større frihed til at udtale sig uden at stå til ansvar for dette. Fordelen ved at to af vores informanter kender hinanden i forvejen er, at det kan være let for dem at tage del i samtalen, fordi de er trygge ved hinanden. På den måde har man også kendskab til hvordan den anden vil reagere i bestemte situationer. Deltagere fra samme netværk kan også uddybe hinandens perspektiver på grund af delte erfaringer og oplevelser(halkier, 2008:30). Vi er 23

24 bevidste om, at denne løsning også har sine ulemper. De informanter der kender hinanden i forvejen kan komme til at skabe en dominerende relation, der vil få en effekt på de andre informanters udtalelser. Ydermere er vi klar over, at dette også kan betyde at de informanter der for første gang møder de andre vil blive tavse og holde sig tilbage. Disse forhold er vi opmærksomme på og vi vil gennem hele fokusgruppen sørge for at alle informanter deltager på lige fod og stræbe efter at opretholde dynamikken. Vi har valgt at bruge fem personer til vores fokusgruppe. Dette antal er valgt ud fra et ønske om at få en bred repræsentation af meninger, uden at fokusgruppen bliver for stor til at man kan risikere at interaktionen splittes op i undergrupper. Mindre grupper kan også være en fordel hvis emnet for samtalerne er sensitivt eller hvis emnet for samtalerne i deltagernes hverdagsliv typisk foregår eller tales om i mindre grupper, som blandt venner eller familien (Halkier, 2008:33f). Vi har ydermere valgt at foretage os et fokusgruppeinterview, både af hensyn til vores manglende erfaring på området og for at kunne bevare overblikket over den indsamlede empiri. Vi er bevidste om, at dette kan have metodiske problemer, da vores fokusgruppe er vores primære og eneste empiri og at vi dermed risikerer, at vi ikke kommer nok i dybden med vores data. Dog skal man også være opmærksom på, at man ikke overproducere data så det kun forbliver overfladisk og at man ikke kan overskue at bearbejde det indsamlede data(halkier, 2008:35). Derfor har vi valgt at følge Michael Bloors anbefaling om at holde antallet af fokusgrupper til absolut minimal, da fokusgruppe er meget arbejdsintensivt(halkier, 2008:36). 24

25 Informanternes baggrund Målet med dette afsnit er en kort beskrivelse af vores fokusgruppe informanter. Vi vil her redegøre for deres uddannelse, etnicitet og familiens uddannelsesbaggrund. Afiya, 22 år Melek, 22 år Studerer på seminaret til folkeskolelærer Studerer økonomi (HA) ved Syddansk Universitet Familien er oprindeligt fra Pakistan. Faderen er ufaglært og moderen er ligeledes i gang med en uddannelse som folkeskolelærer. Afiya er ikke den første akademiker i familien. Middelklasse familie Familien er oprindeligt fra Tyrkiet. Begge forældre er ufaglærte. Og Melek er den første i familien der tager en videregående uddannelse. Masooma, 21 år Hatice, 21 år Kashifah, 21 år Studerer økonomi (HA. Mat.) ved Copenhagen Business School Studerer økonomi og jura (HA. Jura) ved Copenhagen Business School Studerer international samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet Familien er oprindeligt fra Pakistan. Faderes er ufaglært, dog er moderen uddannet. Familien er oprindeligt fra Tyrkiet. Begge forældre er ufaglærte. Hatice er den første i kernefamilien der har en uddannelse, men i storfamilien er der akademikere. Familien er oprindeligt fra Pakistan. Begge forældre er ufaglærte. Kashifah er ikke den 25

26 første der studerer på en videregående uddannelse. 26

27 Guide til fokusgruppe Vi vil starte med at introducere vores opgave og vores formål med denne fokusgruppe. Dette gør vi ved at signalere klart hvilke forventninger til interaktionen blandt deltagerne vi har i forhold til vidensinteressen i undersøgelsen. Vi er bevidste om at forklare, at en fokusgruppe er en anden form for interview, hvor deltagerne mest taler med hinanden, frem for at tale med os som interviewere. Vi vil samtidig bruge introduktionen til at skabe den forventning blandt deltagerne, som passer til den fokusgruppe-model der er valgt. Vi har indarbejdet øvelser i interviewet, da det vil gør diskussionen mere dynamisk. Vi har udarbejdet forskellige citater, der dels afspejler debatten omkring nydanske pigers succes, men samtidig ønsker vi også at benytte os af citater som er provokerende og dermed får deltagerne til at reflektere, heraf et eksempel: Jeg tager en uddannelse i håbet om at finde en mand. Citaterne er indarbejdet i guiden således, at de er fordelt i de tre niveauer vi arbejder med i projektet. Vores øvelser med citaterne er det bærende i interviewet og spørgsmålene bliver således retningslinjer for os. Vores spørgeguide er udarbejdet som en ramme og struktur for samtalen, som derved vil styre samtalen i fokusgruppen. Åbningsspørgsmål: Fortæl lidt om dig selv. 1: Hvad er dit navn og din alder? 2: Hvilken uddannelse er du i gang med? 3: Hvor kommer du fra/ hvor bor du? 4: Hvor mange i din familie har en videregående uddannelse/ er i gang med en videregående uddannelse? 27

28 Overspørgsmål: Hvad betyder en uddannelse for jer og hvilke motivationer ligger bag i? (I og med at dette er en åben spørgsmål har vi ikke udarbejdet specifikke underspørgsmål. Her ønskes der at deltagerne kan have en fri samtale uden påvirkning fra os. Jeg tager en uddannelse i håbet om at finde en mand Institutionelt niveau: Sengül Köses debat indlæg i politikken om 24- årsreglen. Hvad mener I om debatindlægget? Indvandrepiges succes skyldes for 24- årsreglen 1: Hvorledes påvirker udlændingeloven/integrationspolitikken i Danmark jeres uddannelse? 2: Har 24-årsreglen været med til at fremme uddannelse blandt nydanske pigerne? Gruppe niveau: Hvilken betydning har uddannelse for jeres status i fællesskaberne (Familie, samfund osv.) Jeg fokuserede på min uddannelse, fordi min familie begrænsede mig socialt. Med en uddannelse får jeg mere anerkendelses i familien og i samfundet. 1: Hvad vil det sige, at være en kvinde i 28

29 uddannelse, i indvandremiljøerne? 2: Hvilke forventninger har samfundet til nydanske piger? (Her tænkes der på uddannelse, integration osv.) Individ niveau: Hvilken betydning har uddannelse for jeres selvforståelse? Med en uddannelse får jeg mere anerkendelses i familien og i samfundet. Indvandrepigene er mønstrebryder, og er mere frigjort end tidligere. En indvandrepige med uddannelse er mere fri end ikke uddannet. 1: Hvad opnår en indvandrepige med en uddannelse? 2: Er der fordele eller ulemper i at tage en uddannelse? (Henvis til artikel 2) 3: Hvilke forventninger og vision har I i forhold til jeres uddannelse? Efterbehandling af fokusgruppe interviewet Dagen hvorpå vi skulle foretage interviewet oplevede vi et stort problem. Tre af vores informanter afmeldte i sidste øjeblik. Vi aflyste derfor interviewet, da man ikke kan lave fokusgruppeinterviews med to informanter. Vi fandt dog hurtigt nogle veninder der med kort varsel kunne hjælpe os. Selvom de nye informanter er udtaget fra vores egen vennekreds, kender de ikke alle hinanden. Vores 29

30 forudsætning for at have informanter med forskellige etniske baggrund er derfor ikke lykkedes. De nye informanter er fra Pakistan og Tyrkiet. Et andet problem vi oplevede var interviewets lokalitet. Planen med den første fokusgruppe var at foretage interviewet klokken 16, og vi skulle foretage det i kulturhuset Brønden i Brøndby strand. Men da den første gruppe aflyste, og da vores nye informanter ligeledes er studerende, og forbereder sig til eksamener, havde de ikke mulighed for at deltage i fokusgruppen før klokken 19. På baggrund af tiden kunne vi ikke finde et offentlig lokale der var ledigt herefter. Da planen var, at interviewet skulle gennemføres i et af brøndens mødelokaler og da vi regnede med at interviewet vil vare tre timer, var denne mulighed udelukket, da brønden lukker klokken 21. Fokusgruppeinterviewet blev derfor gennemført hjemme hos et af projektgruppemedlemmerne. Inden interviewets start forklarede vi deltagerne, at de ville forblive anonyme, og at vi vil ændre deres navne i transskriberingen. Endvidere gjorde vi deltagerne opmærksomme på, at rapporten vil blive udgivet på RUC s bibliotek database og at andre RUC studerende vil have adgang til rapporten. Dette var de alle fem indforstået med. Derefter gav vi et kort oplæg om vores undersøgelse og retningslinjerne for interviewet. Under en diskussion får nogen mere taletid end andre, men i dette tilfælde ville vi have at alle skulle deltage ligeligt. Vi havde skrevet citaterne på kort, og alle deltagere trak et kort op hver. Dette gjorde vi for at alle deltagere kunne få taletid og være en del af interviewet. Dog var der et par informanter, der var meget dominerende i interviewet. De fik langt mere taletid end de andre informanter. Dette mener vi skyldes deres kendskab til hinanden udenfor fokusgruppen. Vi mener deres dominerende relation fik en effekt på de andre informanters udtalelser. Da vi var opmærksomme på disse forhold og ønskede at hele fokusgruppen skulle deltage på lige fod, deltog vi aktivt i samtalen. Endvidere var dette også nødvendigt for at holde fokussen på det overordnede emne, og ikke den enkelte deltagers livsverden. 30

31 Selve interviewet blev mere et gruppeinterview end et fokusgruppeinterview, da der ikke var meget diskussion. Informanterne var meget enige i de forskellige udsagn. Endvidere var der meget livsverdenfortælling. Dog mener vi stadig at vores resultater kan bruges i vores analyse, da pigerne kom med fælles indikationer for deres motivation til at tage en uddannelse. Og da vi undersøger hvilke faktorer der har en betydning for nydanske pigers uddannelsessucces er resultaterne brugbar. Transskribering Fokusgruppen blev under interviewet båndet og efterfølgende transskriberet. Transskriptionen blev foretaget at begge projketgruppemedlemmer, samt en tredje person for at sikre den højest pålidelige transskription. Transskriptionen af fokusgruppen vil blive vedlagt som bilag, hvor i man har mulighed for at læse det. Dog har vi bortredigeret ord som øh og hmm osv. Når de har haft en udelukkende anerkendende funktion. Dette sker på baggrund af at holde fokus på de historier informanterne fortæller, således at vi bedre kan bruge indholdet i analysen. Selvom denne redigering fjerner en del af indtrykket af interaktionen og dermed forhindre læseren til at forstå den sociale situation, er dette blevet gjort for netop at skabe fokus på det emnemæssige indhold. Det skal yderligere pointeres, at vi ikke har med en diskursanalyse at gøre, hvor der ellers havde været centralt at få så fyldestgørende et indtryk af den sociale interaktion som muligt(halkier, 2008:78)(Kvale & Brinkmann,2009:200). 2.9 Kvalitetsvurdering Validitet og reliabilitet er de to væsentlige og afgørende parametre for projektets samlede kvalitet. Dette afsnit vil omhandle hvorvidt disse parametre er opfyldt igennem vores projektarbejde i henhold til vores undersøgelsesmetode. Vi har igennem projektet benyttet os af primær empiri. I forhold til den anvendte hermeneutik i projektet er vi opmærksomme på vores forforståelser, som vi har bragt i spil under og efter vores fokusgruppe. Vi har altså taget højde for, at vi selv 31

32 var i besiddelse af nogle fordomme og forståelser og dermed ikke kunne studere vores felt objektivt. Reliabilitet eller pålidelighed omhandler hvorvidt man ved at gentage målinger af samme fænomen får samme resultater(bryman, 2008:31). I og med at vi arbejder ud fra et hermeneutisk synspunkt, hvor fordomme og forforståelser er essentielle, vil vi fraskrive os, at vores undersøgelser med sikkerhed altid vil være repeterbar. Dette sker på baggrund af at andre med en anden forståelse og fordomme ikke vil opnå de samme resultater, da vi har at gøre med et felt, hvor fortolkning og horisontsammensmeltning er vigtige for feltets resultater. Ydermere kan der argumenteres for at projektets fokusgruppe er afhængig i den kontekst det er blevet udarbejdet i, da den interaktion der opstår ved fokusgrupper er baseret på forskellige individuelle holdninger og fordomme. Validiteten, eller gyldigheden, i vores undersøgelse afhænger af konklusionens pålidelighed, altså hvorvidt det vi ønsker at undersøge afspejler sig i den faktiske undersøgelse(bryman, 2008: 32). Med valget af den kvalitative tilgang, er der nogle metodiske overvejelser, der knytter sig til validiteten af vores konklusioner, som vi skal være opmærksomme på. Formålet med den kvalitative metode er ikke et repræsentativt studie, men snarere en mere dybdegående analyse af sociale interaktioner og om disse kan generaliseres til andre kontekster(ibid.:33) I forhold til projektets hermeneutiske vinkel, mener vi, at projektet er gyldigt. Hele projektet er et produkt af vores fortolkninger og forståelser af de begreber, vi anvender. Når man har en hermeneutisk analytisk fremgangsmåde, søges der ikke blot en udlægning af aktørernes meningsfulde handlinger, forskeren skal også bringe sig selv ind i meningsudlægningen af det undersøgte helt(fuglsang et al. 2009:339 f.). Generaliserbarhed er en bedømmelse af hvorvidt vores resultater, gennem vores fokusgruppe, kan overføres til en bredere kontekst(bryman, 2008:39). Vi mener, at 32

33 vores resultater kan generaliseres, til en hvis grad, i forhold til nydanske piger i Danmark. I forhold til fokusgruppen kunne vi godt have valgt at lave op til flere fokusgruppe for at give en bredere repræsentation. Men dog mener vi, at vores resultater kan generaliseres da der er flere studier der forsker i samme felt er kommet frem til de samme resultater som os i nogenlunde forstand(liversage, et al. 2011). 33

34 3 Teori Følgene vil være en redegørelse for hvilke teorier vi benytter i projektet samt en beskrivelse af disse. Vi vil i teoriafsnittet komme ind på Patricia Hill Collins og Nancy Frasers begrebs apparat samt skabe en overblik overfor læseren omkring vores teoretisk tilgang. Patricia Hill Collins & intersektionalitet Intersektionalitetsbegrebet har sin oprindelse i USA, og det har til formål at sætte fokus på den dobbelte undertrykkelse af afroamerikanske kvinder. De sorte feminister mente, at de eksisterende diskurser kun var afpasset de sociale kategorier; mandlig, hvid, kristen, velhavende, heteroseksuel, slank og ung, og derfor marginaliserede sorte kvinders interesser og erfaringer (Collins 1991:203ff). De sorte feminister ønskede at belyse samspillet mellem undertrykkelses- og dominansformer (Christensen & Siim i Kvinder, køn og forskning 2006:35). I europæisk kontekst bliver intersektionalitetsbegrebet anvendt anderledes. Patricia Hill Collins, som tager udgangspunkt i afroamerikansk standpunktsfeminisme, har bidraget med begrebet Dominansmatrix, som har været den centrale inspirationskilde til den danske og nordiske debat. Her har intersektionalitetstilgangen udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske videnskabsteori og kønsforskning. Målet i europæisk kontekst er, at indkredse ustabile og betydningsbærende identitetsdannelser (ibid.) Intersektionalitet er blevet et centralt begreb, når man vil forstå de sociale kategorier køn, etnicitet, seksualitet, klasse, race, alder osv. i deres indbyrdes sammenhæng (Staunæs & Søndergaard i Kvinder, køn og forskning, 2006:43). Intersektionalitet skal således forstås som en sammenvævning af de sociale kategorier. En intersektional analysetilgang giver mulighed for at analysere de sociale kategorier i deres samspil med hinanden, og dermed hvordan disse kategorier systematisk konstruerer hinanden; 34

35 As opposed to examine gender, race, class and nation as separate systems of oppression, intersectionality explores how these systems mutually construct one another (Collins, 1998:63). The Multiple levels of Domination- de tre analyseniveauer Patricia Hill Collins præsenterer The Matrix of Domination som værende en analyse tilgang. The Matrix of Domination er struktureret op omkring de sociale kategorier, intersektioner, såsom køn, race, klasse, og derudover er den struktureret på tre niveauer (Collins 1991:227). Mennesker oplever og modstår undertrykkelse på tre niveauer; Institutionelt niveau, Gruppe niveau og Individ niveau (ibid.) People experience and resist oppression on three levels: the level of personel biography; the group or community level of the cultural context created by race, gender, and class; and the systemic level of social institutions. Black feminist thought emphasizes all three levels as sites of domination and as potentiel sites of resistance. (ibid.) For at forstå undertrykkelse, er man er nødt til at analysere magtstrukturer på de tre niveauer. Individ niveau Hvert individ har en unik biografi bestående af egne erfaringer, værdier, motivation og følelser. Derfor kan to biografier ikke være ens, og to individer kan ikke optage det samme sociale rum. Collins mener, at menneskeligt bånd kan frigøre og give bemyndigelse, men det kan også være begrænsende og undertrykkende (Collins 1991:227). Sidstnævnte kan eksemplificeres ved situationer med vold og misbrug i hjemmet. Disse situationer repræsenterer undertrykkelse på personlig plan. Her mener Collins, at det er vigtigt at medtænke det individuelle niveau for at kunne belyse hvordan individet forholder sig til situationen det befinder sig i. Dermed er det muligt at indfange flere aspekter af en problemstilling. Dette niveau af individuel bevidsthed er en grundlæggende område, hvor ny viden kan skabe forandring (ibid.). 35

36 De traditionelle magtteorier anser magt som værende dominans, der opererer ovenfra og ned, ved at tvinge og kontrollerer uvillige ofre til at bøje sig for den mere magtfulde foranstående. Dog tager disse teorier ikke højde for spørgsmål vedrørende hvorfor, for eksempel, kvinder som har mulighed for at forlade deres voldelige mænd, ikke forlader dem. Collins søger at fremhæve, at dominans ikke kun opererer fra oven og ned, men også kommer til udtryk gennem det enkelte individs villighed til deltagelse i sin egen offentliggørelse (Collins 1991:227). Gruppe niveau Collins mener, at de erfaringer og ideer man deler med andre medlemmer af en gruppe eller et samfund, som giver mening til de individuelle biografier, både kan være frigørende og undertrykkende. Individers biografier er forankret i flere overlappende fællesskaber, herunder køn, etnicitet, race, social klasse og seksuel orientering (Collins 1991:228). Grupper kan være undertrykkende i og med de dominerende grupper vil prøve at erstatte den dannede viden til viden der er til deres fordel. Dominant groups aim to replace subjugated knowledge with their own specialized thought because they realize that gaining control over this dimension of subordinate groups' lives simplifies control. While efforts to influence this dimension of an oppressed group's experiences can be partially succesful, this level is more difficult to control than dominant groups would have us believe. For example, adhering to externally derived standards of beauty leads many africanamerican women to dislike their skin color or hair texture. Similarly, internalizing Eurocentric gender ideology leads some black men to abuse black women. (ibid.) Gruppe niveauet og individ niveauet spiller sammen i forhold til dannelsen af individets forståelseshorisont. Institutionelt niveau Undertrykkelse opleves også på det tredje niveau; institutionel niveau (Collins 1991:228). På det institutionelle niveau foregår undertrykkelsen gennem skoler, kirker, medierne og andre formelle organisationer. Disse grupper er hovedsagligt 36

37 de dominerende grupper, som udsætter individerne for deres egne interesser og synspunkter; These institutions expose individuals to the specialized thought representing the dominant group s standpoint and interest. (Collins 1991:228). Ifølge Collins, giver disse institutioner et løfte om, at give individerne de værktøjer de skal bruge for at få en social udvikling og blive bemyndiget; While such institutions offer the promise of both literacy and other skills that can be used for individual empowerment and social transformation, they simultaneously require docility and passivity. (ibid.:228 f) Dette niveau skal således belyse hvorledes individet indgår i majoritetens diskurs. Nancy Fraser & retfærdighedsteorien I dette afsnit præsenteres en af de teorier undersøgelsen tager sit udgangspunk i. Fraser har udviklet en universel retfærdighedsteori som både har kulturel anerkendelse og økonomiske omfordelingslæren. Fraser mener, at både anerkendelse og omfordeling er nødvendigt for at skabe retfærdighed i det moderne samfund, og at de to forskellige tilgang derfor er nødt til at blive integreret. Dette gøres på trods af, at Fraser fremhæver, at termerne omfordeling og anerkendelse filosofisk danner et odd couple (Fraser, 2003:10). Frasers tilgang har sine rødder i to forskellige opfattelser af årsagerne til uretfærdigheder i samfundet, og hun betegner dem som kulturel og socioøkonomisk uretfærdighed(fraser i Jacobsen, 2008:61). Kulturel uretfærdighed er om forskellige sociale repræsentationers tolkninger og kommunikationsmønstre, hvilket kan betyde at borgeren er tvunget ind i den dominerende kultur i samfundet på trods af, at denne kultur kan være både fjendtligt og fremmed for deres kulturelle tilhørsforhold. Socioøkonomisk retfærdighed afhænger af den politiskøkonomisk struktur, der hersker i samfundet, som ifølge Fraser er økonomisk udstødelse gennem lavlønninger eller tvang til at udføre ubehageligt arbejde, eller i det hele taget nægtes adgang til arbejde(ibid.) Ydermere mener Fraser, at der er store forskelle mellem den kulturelle og socioøkonomisk uretfærdighed, som 37

38 eksisterer i samfundet i dag, hvilket betyder at nogle dele af samfundet konsekvent er stillet ringere end andre og derfor bør denne uretfærdighed afskaffes ved at anerkende og omfordele(ibid. 62). Anerkendelse indebærer kulturelle forandringer i samfundet. Dette kan ske ved at reevaluere nedvurderede gruppers identiteter og kulturelle produkter, eller ved at værdsætte den kulturelle mangfoldighed. Med hensyn til socioøkonomisk uretfærdighed mener Fraser, at det handler om omfordeling. Dette skal ske ved en politisk-økonomisk omstrukturering af eksempelvis arbejdsfordelingen eller indkomst omfordeling(bid.64). Fraser mener at omfordeling og anerkendelse er sammenhængende og at man ikke kan se på omfordeling adskilt fra anerkendelse og omvendt. Fraser fremhæver således, at det er vigtigt at analysere ud fra begge perspektiver for at indfange forskellige former for undertrykkelse. Ved at se samlet på disse paradigmer kan man nå frem til en viden om hvordan det forskellige former for ulighed i samfundsstrukturen kan brydes(fraser, 2003:64f). Omfordeling og anerkendelse Bivalente kolletiviteter Nancy Fraser argumenterer for, at kolletiviteter er differentieret. Både i kraft af socioøkonomiske omstændigheder, såvel som i kulturelle strukturer. Disse kolletiviteter kan derfor komme til at underligge uretfærdigheder, der kan spores tilbage til både den politiske økonomi samt til kulturen(jacobsen, 2008:65). Når dette er tilfældet er det ikke tilstrækkeligt at benytte sig af enten omfordelingsmæssig eller anerkendelsesmæssig midler. De bivalente kolletiviteter skal bruge begge midler til at komme uretfærdigheden til livs. Et eksempel på sådan en bivalent kollektivitetsform er køn(fraser, 2003:19). Fraser argumenterer, at kvinderne på grund af deres plads i samfundet, ikke kan deltage på lige fod i udformningen af kulturen og i det offentlige. For at fjerne den ulighed mellem kønnene kræver det derfor en transformation af både den politiske økonomi og kultur(fraser,2003:20). Man skal derfor både omfordele og anderkende for at arbejde mod uretfærdigheden. At anvende dem begge på et og samme tid er ikke helt uproblematisk. På den ene side har køn en klassemæssig betydning, som er et strukturelt princip i den politiske økonomi. Dette er fordi køn er et skelsættende kollektivitet indenfor arbejdsdeling. Eksempelvis i opdeling af lønarbejde, hvor 38

39 kvinder repræsentere de lavlønnet, hvorimod mænd besidder højtlønnet stillinger(fraser, 2003:20). Denne struktur i samfundet, hvor køn bliver en differentierende faktor med klasselignende træk, kan løses ved en omfordelingspolitik. Men dog er køn ikke kun en politisk-økonomisk størrelse, men har også kulturelleværdimæssige dimensioner. Et af de kønsmæssige uretfærdigheder er således androcentisme ; at normerne favoriserer maskuline karakteristika samt nedgører alt hvad der er feminint(fraser, 2003:21)(Jacobsen, 2008:69). Ved køn er der således også tale om en anerkendelsesmæssig uretfærdighed. Fraser er baseret på følgende diskussion: Hun argumenterer for en omfordelingspolitik, som sørger for lighed mellem kvinder og mænd, om sociale og økonomiske ressourcer, men samtidig har vi også brug for en politik, der anderkender og erkender specifikke behov hos kvinder som en gruppe(fraser,2003:22). Køn er således en bivalent kollektivitetsform, hvor de to dimensioner forstærker hinanden. I og med at normenere er institutionaliseret i staten og i økonomien, forhindrer kvindernes økonomiske fordeling deres stemme og deltagelse i skabelsen af kulturen i offentlige gøremål og i hverdagslivet. Resultatet af dette er en ond cirkel bygget på økonomisk og kulturel underkuelse. For at komme denne kønsbestemte uretfærdighed til livs kræver dette en omlægning af den politiske økonomi samt den kulturelle struktur. (Jacobsen, 2008:70). Dette bivalente karakter medfører sig til et dilemma. I og med at kvinder mindst lider under to analytiske former for uretfærdighed, skal der derfor mindst to analytisk set forskellige redskaber til; omfordeling og anerkendelse. De to redskaber trækker dog i hvert sin retning, hvoraf det er vanskeligt at benytte dem samtidigt. Mens omfordeling logisk går ud på at afskaffe kønnet i det hele taget, tager anerkendelsens logik sigte på at tillægge kønsspecificitet værdi. Her står vi med en omfordeling og anerkendelses dilemma; Hvordan kan man på en gang kæmpe for en afskaffelse af kønnet og dermed også tillægge værdi til kønnet? Ligeledes som kønnet er race også et bivalent form (Jacobsen, 2008:70). Affirmative og Transformative metoder 39

40 Omfordeling og anerkendelsesproblematikken handler grundlæggende om hvorvidt man kan komme uretfærdighed til livs ved at fokusere på at bekræfte og fremhæve et undertryk gruppes forskellighed. For at håndtere dette mener Fraser, at der er to forskellige metoder til at løse dette. Det første er affirmative, altså bekræftende, den anden er transformative. Den affirmative metode fjerner ulige resultater uden egentlig at ændre de strukturer der skaber disse uligheder, mens den transformative metode ændrer eller fjerner de strukturer der skaber uligheden (Fraser i Jacobsen, 2008:74). 3.1 Kritik af anvendt teori Patricia Hill Collins har kritiseret de eksisterende teorier ind for kønsforskning for at marginalisere sorte kvinders interesser og erfaringer, da de eksisterende diskurser kun er afpasset de sociale kategorier; mandlig, hvid, kristen, velhavende, heteroseksuel, slank og ung(collins 1991:203ff). Intersektionalitetsbegrebet skal derfor belyse de sorte kvinders undertrykkelse og dominansforhold. Dog er Collins fremgangsmåde ligeledes marginaliserende. Collins tager ikke højde for indvandrerkvinder, herunder mellemøstlige og asiatiske kvinder i Amerika der ligeledes har andre undertrykkelses- og dominansforhold end hvide kvinder. Hun fokuserer konsekvent på afroamerikanske kvinder. Desuden har hun i sin teori en manglende indsigt i europæisk kønsforskning, da hendes fokus er på Amerika. Hendes teori er meget amerikansk og dette besværliggører benyttelsen af intersektionalitet i en europæisk kontekst. Derudover sætter hun alle afroamerikanske kvinder i en undertrykkelses bås. Hun tager ikke hensyn til det enkelte individs personlige erfaringer med undertrykkelse og dominansforhold og hun har på forhånd bestemt at alle sorte kvinder er undertrykt. Yvonne Mørck har kritiseret Collins intersektionalitet som værende en konkurrence om hvem der er mest undertrykt i samfundet. Collins teori åbner mulighed for at nogle grupperinger i samfundet kan gøre krav på at være mere undertrykt. Ifølge Collins er en sort kvinde undertrykt grundet sit køn og sin race (dobbelt undertrykkelse), men hvis hun er sort og lesbisk, er hun tredobbelt undertrykt; 40

41 Ved fx at argumentere for, at erfaringer med undertrykkelse skaber en særlig erkendelsesposition, kan mørklødede sorte kvinder gøre krav på bedre at være i stand til at bedømme racisme end lysere sorte kvinder. Tilsvarende kan heteroseksuelle kvinder blive sat til vægs af lesbiske, der kan argumentere for at besidde en særlig indsigt, da de er dobbelt undertrykte og tredobbelt hvis de er sorte lesbiske. Der har således været - og er stadigvæk en slags konkurrence om, hvem der er mest undertrykt, og derfor indtager det mest sande standpunkt. (Mørck,2005:70). Et teoretisk dilemma i forhold til projektet kan være kompleksiteten om retfærdighed i form af omfordeling og anerkendelse. At adskille disse to analysestrategier vil ikke fungere tilfredsstillende, men samtidig kan disse to analysestrategier arbejde mod hinanden, når de drives samtidigt. Fraser selv, der er en af nutidens førende feministisk politisk teoretiker, hævder, at retfærdighed og lighed i dag kræver både omfordeling og anerkendelse. Man kan tvivle på hvordan denne teori i givet fald vil blive anvendt i praksis, og hvordan omfordeling og anerkendelses dilemmaet vil blive håndteret. Der kan ydermere kritisere, at Fraser ikke gøre rede for hvordan hun vælger netop omfordeling og anerkendelse som et led af deltagelsesligheden. Hun tager ligeledes ikke udgangspunk i det gode liv med sin teori, men sætter deltagelseslighed og retfærdighed i samfundet højest(fraser, 2003). Dette kan betyde at vores undersøgte felt ligeledes tager udgangspunkt i deltagelseslighed og retfærdighed, uden at tage hensyn til forståelse af det gode liv i vores analyse og dermed blandt vores informanter. 41

42 4 Analyse 4.1 Analysedel 1- Institutionelt niveau. I analysedelen ønskes der en klargørelse for hvorvidt 24-årsreglen har betydning for nydanske pigers uddannelse og hvilke resultater det har medført sig. Ydermere ønskes der en analyse af hvorvidt samfundsstrukturen har en betydning for nydanske pigers mulighed for at tage en uddannelse og deltage i samfundet på lige fod med andre. 24-årsreglens betydning Nydanske piger i Danmark gifter sig oftere i en yngre alder end etniske danske piger, og ligeledes er der en tendens til, at et tidligt ægteskab medfører til at nydanske piger får deres første barn i en ung alder. Sammenlignet med majoriteten af pigerne i Danmark er nydanske piger endvidere sjældnere samboende med en mand uden at være gift, ligesom de i mindre grad får børn udenfor ægteskab(liversage et al. 2011:105). Disse tendenser har fået en omdrejning da 24-årsreglen blev indført. 24-årsreglen har ifølge et undersøgelse af Rockwool fonden haft en særdeles konsekvens for nydanskere i Danmark. Ifølge deres undersøgelse udsætter nydanskere ægteskabet til senere i livet, i modsætning til tidligere, hvor de blev gift en tidligere alder end den danske majoritet. Ifølge denne undersøgelse har 24- årsreglen betydet, at siden år 2000 er tallet for nydanske piger der er gift i en alder af 23 faldet markant. I år 2000 lå tallet på 46 procent hvorimod tallet i 2008 var faldet ned til19 procent(rockwool Fonden, 2009:3). Undersøgelsen viser ydermere at de stramme regler har haft en betydelig konsekvens for familiesammenføringer blandt nydanskere. Resultatet af disse stramninger har også betydet, at nydanskere til gengæld uddanner sig mere end tidligere(ibid.:1). Flere af vores informanter er dog uenige i dette. De mener ikke at de har valgt at uddanne sig fordi de ikke kan familiesammenføres med en mand fra deres hjemland. De fleste informanter pointerer at deres valg af uddannelse skete på 42

43 baggrund af et ønske om selvstændighed og selvforsørgelse. Ydermere mener de heller ikke der er en direkte sammenhæng mellem 24-årsreglen og fremgangen med uddannelse blandt nydanske piger. Nej jeg tror ikke det hænger sammen [24-årsreglen og uddannelsessucces], fordi der er stadig mange kurdiske piger der bliver gift før de bliver 20. Så det har ikke haft effekt på disse piger i hvert fald. Jeg tror heller ikke det er derfor de piger tager en uddannelse (Hatice, bilag 1:4). Fleste af informanterne er enige med Hatices udsagn om, at der ikke er en sammenhæng imellem 24-årsreglen og uddannelsessuccesen og det er heller ikke noget de har oplevet i deres omkreds. Der var ydermere konsensus om, at ægteskab i en tidlig alder ikke var en forhindring for at tage en uddannelse. Grunden til fremgangen hos de nydanske familier ligger i tilpasningen af samfundet jeg tror ikke det er et spørgsmål om man bliver gift tidligt eller ej. Der er også mange der læser videre når de bliver gift. Så ægteskab forhindrer ikke en til at tage en uddannelse. Jeg tror det der ligger bag er, at indvandrerfamilier også ændrer sig med tiden (Kashifah, ibid.:5) ifølge en undersøgelse foretaget af det nationale forskningscenter for velfærd konkluderes der ligeledes at de fleste piger har succes med at få parforhold, børn og studie til at fungere sammen. Men denne succes afhænger også af andre faktorer; om pigen har et netværk til at hjælpe hende til hverdag(liversage et al.2007:107). En af vores informanter understreger, at der godt kan opstå tilfælde hvor ægteskab kan være forhindring for nydanske piger i at tage en uddannelse. Jeg kender faktisk ikke særlig mange indvandrerpiger som ikke har en uddannelse udover et par der er blevet gift og har børn (Afiya, bilag 1:19). Dette kan skyldes at disse piger ikke har det rette netværk og den støtte det kræver for at de kan gennemføre en uddannelse, eller måske prioriterer de familieliv frem for uddannelse. Vores informanter mener ligeledes at så længe man selv ønsker eller hvis familien presser en til at blive gift så vil man altid kunne finde en udvej om reglerne. 43

44 familien finder også andre metoder, altså, de skal nok få deres døtre gift på en eller andet måde hvis det gerne vil det (Kashifah, bilag 1:4) der er mange måder at gå udenom 24-årsreglen, såsom at flytte til Malmø (Masooma, ibid.) Især Malmø løsningen bliver fremhævet. Flere informanter mener, at det ikke er svært at familiesammenføre sin ægtemand. Man skal bare flytte over på den anden side af Øresund. Rockwool fondens undersøgelse understøtter disse udsagn. Ifølge denne undersøgelse har der været en stigning blandt de 18-23årig piger der bliver gift i Sverige sammentidligt det har været faldende i Danmark. Denne undersøgelse og udsagn fra vores informanter fremhæver at med 24- årsreglen er problemet flyttet fra Danmark til Sverige, og at disse regler ikke har haft betydning for deres uddannelse. Vores informanter fremhæver ligeledes, at det meningsløst at nydanske piger skulle tage en uddannelse kun fordi at de ikke kunne familiesammenføres med en fra hjemmelandet før de var 24 år. Mange af dem sætter spørgsmålstegn ved hvorfor nydanske piger skulle vælge en lang og hård uddannelse, når de kunne vælge en nemmere og kortere uddannelse. Hvis det er en uddannelse de bare skal tage for at drive tiden til de bliver 24 år ville de jo ikke knokle så meget jo. Så jeg tror ikke at det er derfor de tager en uddannelse (Melek, bilag 1:5). Alle vores informanter er enige om, at de ikke tager en uddannelse på grund af 24- årsreglen. Informanterne påpeger, at hvis de ønskede ægteskab før uddannelse, havde de været gift. Ligeledes pointerer mange af vores informanter, at de tager en uddannelse fordi systemet giver dem mulighed for, at de kan deltage på lige fod med majoriteten. I Danmark har vi et velfærdsystem, hvilket gør at alle borgere på minimumsplan kan deltage på lige fod. Disse velfærdsydelser har til mål at alle borgere har krav på at leve efter et passende minimumslevestandard og at velfærdssamfundet fungerer som et sikkerhedsnet for alle. Ligeledes har velfærd det mål at forsikre 44

45 sig, at alle borgere, uafhængigt af status og klasse, bliver budt de bedste vilkår igennem de sociale ydelser(andersen, 2004:161). Flere af vores informanter mener at det er dette fordelingssystem der har muliggjort at de kunne tage en videregående uddannelse. også fordi, der er jo de bedste af de bedste muligheder her [Danmark], og det har man måske ikke i de lande man oprindeligt kommer fra.(kashifah, bilag 1:25). Flere af vores informanter er enige omkring dette udsagn. De har optil flere gang pointeret, at de har mulighed for at tage en uddannelse og deltage aktivt i samfundet, og denne mulighed skal udnyttes. vi lever i et samfund her i Danmark, at vi har alle muligheder til at gøre hvad man har lyst til (Melek, bilag 1:14), lige præcis, at man udnytter dem[mulighederne].(kashifah, bilag 1:25) Selvom vores informanter er enige omkring mulighederne det danske uddannelsessystem giver dem, er der stadig mange udfordringer for nydanske piger. Nydanske piger oplever at der i høj grad er kønnede begrænsninger for at kunne deltage i samfundet. Selvom uddannelsens rolle i den sociale omstrukturering har en betydning for de nydanske pigers muligheder på institutionelt plan, påvirker dette ikke i lige så høj deres muligheder på privatplan. Vores informanter mener ligeledes at dette vil ændre sig gennem tiden. De påpeger at denne udvikling har en naturlig gang, hvor de nyere genarationer vil tilpasse sig yderligere til samfundets normer og værdier(bilag 1:14). Denne generationsforskel, som vores informanter påpeger, kan have en forbindelse til tilpasningen af samfundet. Vores informanter understreger ligeledes, at de første genarationer der kom til Danmark, havde tilpasningsproblemer grundet manglende sprogkundskaber. Mange af forældrene valgte at arbejde indenfor brancher som ikke krævede store sprogfærdigheder i områder som pizzeriaer og restauranter, rengøringsområdet eller fabriksarbejde. Der er også mange indvandrere der tænker mere dansk, hvis man kan sige det. Men så kan man også sige at vores forældre, der er pizza mænd, grønthandlere, kiosk og sådan nogle ting. Så de prøver også at gøre noget, men fordi at de ikke kan sproget prøver de at gøre de selv er bedst til (Melek, bilag 1:14) 45

46 Kilden til denne generationsforskel kan være den kulturelle uretfærdighed der befinder sig i samfundet. Samfundets struktur og deltagelseskultur i Danmark kan være fremmed for de første generationer. At forsøge at tilpasse sig til samfundet, kan betyde at borgeren føler sig tvunget ind under den dominerende orden i samfundet, på trods af denne struktur måske er fremmed eller fjendtlig for en(fraser i Jacobsen, 2008:61). Dette dilemma kan være med til at forklare hvorfor de første genarationer ikke har tilpasset sig samfundet i så høj. Hvorimod de nyere generationer, som mange informanterne påpeger, er bedre til at tilpasse sig da de kan sproget og kender til samfundet. Sammenfatning Vi har igennem denne analyse set at 24-årsreglen ikke har store betydning for nydanske pigers uddannelsessucces. Vi kan konkludere, at hvis disse piger ønskede at familiesammenføre deres ægtefælle havde de haft mulighed for dette uden nogen forhindring. Vi har ydermere set, at disse piger tager en uddannelse på baggrund af deres muligheder og at de ønsker at være en del af samfundet. Desuden har vi gennem analysen set på hvordan den institutionelle struktur har muliggjort at de kan deltage på lige fod med majoriteten. 46

47 4.2 Analysedel 2- Gruppe niveau Denne analysedel tager udgangspunkt i hvorvidt fællesskaberne har en betydning for de nydanske pigers valg af uddannelse. Analysen vil beskæftige sig med familien og samfundet som fællesskaber. Familiens betydning Familien har en stor betydning i de nydanske pigers liv og dermed deres valg af uddannelse. Vi vil analysere familiens betydning gennem hele vores informanters uddannelsesforløb for at forstå hvorfor deres valg er faldet på en videregående uddannelse. Folkeskolen 9 års skolegang er lovpligtig i Danmark og derfor tager alle i Danmark en grunduddannelse. Familiens kendskab til det danske uddannelsessystem har været afgørende for pigernes uddannelsesforløb. Uddannelsessystemet i Danmark giver ikke kun faglige kompetencer, men indeholder også sociale aktiviteter, såsom lejreture, ekskursioner mv. Disse aktiviteter er også en del af elevens indlæring og dannelse. Men mange familier, med anden etnisk baggrund end dansk, har svært ved at se de sociale aktiviteters relevans og udøver dermed en social kontrol over pigerne. Dette kan have sin indvirkning på pigernes engagement i skolen. Hvorvidt vores informanter kunne deltage i de sociale aktiviteter var afhængig af hvorvidt det var obligatorisk; Altså hvis man kunne lade være, så skulle man helst ikke tage med, men hvis det var altså.. (Hatice, bilag 1: 17). Obligatorisk (Melek, bilag 1: 17) Ja! festerne var jo ikke obligatorisk, så dem tog man ikke til, men lejreturen og sådan noget er. (Hatice, bilag 1: 17) Endvidere følte Melek, at hun skulle kæmpe ekstra for at få tilladelse til de sociale arrangementer, selv de arrangementer der var obligatoriske. 47

48 Det kunne forældrene slet ikke forstå, der skulle lærer indover mine. De skulle snakke med mine forældre før jeg måtte. Og i dag går jeg på universitet og hvis der skulle være nogen ture så vil de stadig gerne have et stykke papir (Melek, bilag 1: 17) Deltagelsen afhænger også af forældrenes indsigt i det danske uddannelsessystem. Forældrenes manglende indsigt og forståelse har i Melek og Hatices tilfælde været begrænsende for dem, og forældrene har udøvet en social kontrol over dem. Selvom Melek studerer på universitetet skal hun have tilladelse af forældrene, og dette kræver en skriftlig anmærkning fra uddannelsesinstitutionen. Dette problem har Afiya, Kashifah og Masooma dog ikke oplevet. Dette, mener de, skyldes familiens tidligere møde med uddannelsessystemet. Hvor Melek og Hatice er nogen af de første til at tage en videregående uddannelse, har Kashifah, Afiya og Masoomas andre familiemedlemmer og søskende der har en videregående uddannelse. Dette har givet forældrene indsigt og forståelse: Jeg er den yngste af fem så min forældre har været igennem alt det. (Kashifah, bilag 1: 18) Så jeg fik automatisk lov til mange ting. Altså, jeg har været med til en hel masse sociale begivenheder og min forældre har aldrig sådan.. altså.. jeg ved det ikke. Jeg føler faktisk at jeg får lov til mere nu hvor jeg er ældre, og de føler vel at jeg er blevet mere ansvarlig, men da jeg var yngre, der har jeg aldrig oplevet noget på det punkt. (Kashifah, bilag 1: 18) Gymnasiet Familien har haft en stor betydning for informanternes valg af ungdomsuddannelse. For pigerne har det været en selvfølge at tage en gymnasial uddannelse. Det var også et krav forældrene havde til deres døtre: Ja.. nej. Jeg tror for min familie har det bare været at jeg i det hele taget har en uddannelse. Altså gymnasiet det er bare obligatorisk. Men jeg måtte ikke tage

49 klasse selvom jeg gerne ville, men efterfølgende så tror jeg at det er lidt irrelevant hvad jeg har læst. (Kashifah, bilag 1: 24) Mine forældre synes bare at vi alle skal tage en gymnasial uddannelse i hvert fald. (Masooma, bilag 1: 20) Informanterne bliver presset af forældrene til at tage en gymnasial uddannelse i og med det er obligatorisk i deres familier. Pigernes valg af ungdoms uddannelser er derfor begrænset af forældrene. Forældrenes indflydelse på pigernes ungdomsuddannelser er også afhængig af den sociale kreds/miljø de befinder sig i: Da jeg skulle til gymnasium, sagde de[meleks forældre] jeg ikke skulle fordi de ikke vidste hvad det var, og kender ikke til systemet. De har fået vide af andre at det var en god ide at tage 10. klasse også fordi deres børn[omgangskredsen] havde gjort de. Så min forældre sagde også at jeg skulle, fordi de havde hørt at det var en god ide. Men jeg kunne jo godt komme ind på gymnasium uden at tage 10. klasse, men de kunne de ikke helt forstå det. (Melek, bilag 1: 13) Forældrenes manglende indsigt i det danske uddannelsessystem rammer igen Melek negativt, da forældrene tager råd fra andre personer i deres miljø. Da Melek er den første i kernefamilien der er i gang med en højere uddannelse, og overstiger forældrenes uddannelsesniveau ved at tage en gymnasial uddannelse, ved forældrene ikke hvordan de skal håndtere situationen og søger derfor råd fra andre der har været igennem det. Endvidere oplevede informanterne også en social kontrol under deres gymnasiale uddannelse: Jeg synes bare, at da vi gik på gymnasiet, altså det er jo normalt. Der var det måske mere begrænset hvad man måtte, ikke at man slet ikke måtte noget, men der stillede de flere spørgsmål. (Masooma, bilag 1: 20) Da gymnasiet er normalt eller obligatorisk, begrænsede familierne stadig pigernes sociale muligheder. 49

50 - Videregående uddannelser Informanternes valg af uddannelse er ikke blevet påvirket af forældrene. Dog har forældrene haft en afgørende indflydelse på pigernes valg af uddannelsesniveau. Familierne forventer af pigerne, at de tager en højere uddannelse i og med de bliver presset til at tage en gymnasial uddannelse: Nej det klart. Det skal være noget der kræver at man har en gymnasial baggrund for at blive optaget. (Kashifah, bilag 1: 24) Så er det vel stadig en højere uddannelse de sigter efter? (Latife, bilag 1: 24) Ja selvfølgelig. (Kashifah, bilag 1: 24) Desuden var en erhvervsrettet uddannelse på 1-2 år enten ikke en mulighed, eller også var det afhængig af pigernes præstationer på gymnasiet: Jeg tror ikke at mine forældre ville have det okay med at jeg bare tog en 2-årig uddannelse, for eksempel en klinik assistent uddannelse, det vil de ikke være okay med. (Afiya, bilag 1: 23) Men det kommer også an på hvordan man har klaret sig på gymnasiet. Hvis de ved at man har klaret sig rigtig godt, så vil de nok ikke være tilfreds, men hvis man har klaret sig dårligere vil de være mere forstående med en lavere uddannelse. (Hatice, bilag 1: 23) Familierne ønsker også ofte at pigerne tager en uddannelse familien kender til, for eksempel medicin, jura eller ingeniøruddannelserne, som samtidigt er mere prestigefuld: Så er der også dem der, om det så er familie eller dem man kender som så siger, nårh okay så du er bare en lærer. Du har ikke valgt at tage en hel medicinsk uddannelse eller naturvidenskabelig uddannelse. (Afiya, bilag 1: 8) Der er en tendens i forældrenes krav til uddannelsen som ikke tager hensyn til hvad pigerne interesserer sig for. Dog har pigerne formået at vælge de uddannelser de selv ønsker: 50

51 Måske skulle de også tænke at det er hendes interesse inden for det fag og linje. Flere forskellige mennesker har forskellige interesser jo.[ ] og siger; ej er du kun en lærer eller pædagog osv. Også begynder de at sammenligne det med det ene og det andet, ikke. Man skal gå efter noget stort for at blive respekteret i visse familier og miljøer. (Melek, bilag 1:9) En anden tendens er, at forældrene forventer meget af pigerne og presser dem mere. De naturvidenskabelige uddannelser anses for at være af højere karakter blandt pigernes familier. For familierne er uddannelser såsom medicin og ingeniøruddannelserne mere håndgribelige, og familierne kan ikke forholde sig til de uddannelser pigerne har valgt at studere. Dette resulterer i at pigerne hele tiden skal forklarer hvad deres uddannelse indeholder og hvad de kan arbejde med i fremtiden: Altså, nu går jeg selv på RUC. Det er tit svært at forklare folk at jeg læser samfundsvidenskab. Det er ikke så håndgribeligt som at være advokat eller læge (Kashifah, bilag 1: 9) I og med at pigerne går på videregående uddannelser er den sociale kontrol over dem formindsket: Altså, jeg synes personligt at jeg har fået mere frihed, altså nu hvor jeg er kommet på en videregående uddannelse. (Masooma, bilag 1: 20) Forældrene har fået mere respekt for pigerne og har tildelt pigerne mere ansvar, da de er i gang med en videregående uddannelse. Den sociale kontrol familien udøver på pigerne skyldes også deres uddannelsesbaggrund. Jo højere uddannelse forældrene har, jo mere forståelse har de for pigerne. De giver dem plads og friheden til at vælge selv: Jeg har mest oplevet.. Fx en af mine veninder, hendes mor er socialrådgiver, og jeg kan huske at hun på et tidspunkt sagde til os; ej I studerer stadig, I har det rigtig hårdt, og hun havde ondt af os. Hvorimod hvis man kom hen til forældre som ikke er uddannet, så er de mindre forstående og mener ikke, at man skal have lov til mere bare fordi man læser videre. Dem der er uddannet (forældre) har 51

52 mere forståelse for det og godt kan sætte sig ind i vores situation. (Masooma, bilag 1: 21) Uddannelsens betydning for forældrene Pigernes valg af uddannelse har ikke kun en betydning for dem, men også for familien, især forældrene. Forældrenes behov for anerkendelse i de fællesskaber og miljøer de befinder sig i synes at have en kæmpe rolle i pigernes valg af uddannelse. Informanterne synes ikke, at have et problem med at tildele familien æren for deres uddannelsessucces, da familien har presset dem til at klare sig godt i skolen: Men omvendt så presser familierne også deres børn til at klare sig til at de skal gøre deres bedste. Og da har jeg også sådan at det er fair nok at min forældre går ud siger at jeg læser samfundsvidenskab. Jeg syntes det er fint nok at de siger det og bliver stolt, men personligt har det betydet meget at de har presset så meget som de har gjort. (Kashifah, bilag 1: 12) Mange forældre med anden etnisk baggrund end dansk kom til Danmark uden uddannelse. Nogle af dem var endda analfabeter. Informanterne tilskriver forældrenes behov for anerkendelse som værende forældrenes manglende muligheder for uddannelse i deres oprindelseslande. Informanterne mener, at familierne lever igennem dem, da de som ovenfornævnt ikke har haft de samme muligheder som informanterne har i Danmark: Jeg tror at der er mange forældre der lever igennem deres børn, fordi de selv ikke havde mulighed for at tage en uddannelse, eller i nogle tilfælde fik de heller ikke lov til at bestemme hvem de vil giftes med. Så jeg tror der er mange forældre der tænker at deres børn skal have denne mulighed, og de prøver at leve deres drømme igennem deres børn. (Hatice, bilag 1: 15) Forældrene har et behov for at blive anerkendt af deres nærmeste og venner. Miljøets syn på familierne synes at have en meget stor betydning for familierne. Jo højere en uddannelse informanterne tager, jo med anerkendelse får familierne 52

53 af deres omgangskreds. Hatice s uddannelse er en kombination af HA(Økonomi) og jura. Både familien og omgangskredsen tror at det er to separate uddannelser hun er i gang med. Familien får ekstra anerkendelse i og med de tror hun studerer på to forskellige universiteter på én gang. Selvom Hatice ved det er en løgn har hun opgivet at forklarer at hun kun er i gang med en uddannelse: Der er også mange misforståelser, når jeg siger at jeg læser HA. jura, så siger de oh det er to universiteter du læser. Og jeg siger nej det er det ikke. Det er økonomi og jura, men en samlet studie, men folk går rundt og siger at jeg læser to universiteter sammentidligt, og jeg tænker oh nej. Men folk får smil på læben når de siger det, og kan mærke at det giver et form for respekt når de tror jeg læser to studier på engang. /Latter/. (Hatice, bilag 1: 10) Børnenes uddannelse giver også familien prestige. Når man har højtuddannede familiemedlemmer får familien mere prestige og anerkendelse. Familierne bliver rost for deres gode opdragelsesegenskaber: I og med at vi tager en uddannelse så skabes der også en form for prestige hos familien. Altså, selv om mine forældre ikke 100 procent ved hvad samfundsvidenskab går ud på, så går de jo ud og siger se min datter læser samfundsvidenskab, og fortæller stolt til deres omkreds. Så familien får også ankerkendelse igennem deres børn, fordi de viser hvor en god familie det er. (Kashifah, bilag 1: 12) For familien er uddannelse også lig med et bedre liv. Med en uddannelse vil informanterne ikke få jobs med dårlige vilkår, og de vil få en bedre livskvalitet. Forældrenes ønske for informanterne er, at de ikke bliver en del af den arbejderklasse forældrene selv har været en del af. Familien fortæller tit informanterne ulemperne ved at være ufaglært: Deres eget arbejde og de negative sider ved det. De får ondt i ryggen. (Hatice, bilag 1: 27) I skal sidde på et kontor. Det er jer der skal give ordrerne, ikke tage imod dem.(melek, bilag 1: 27) 53

54 Social Kontrol Familierne har høje forventninger til de nydanske piger, men samtidig begrænser de deres sociale muligheder: Altså, det er fint nok. Det er jo mig der knokler for at få en uddannelse og blive til noget, så får de bare æren for det. Men nogle gang får jeg den der pres hjemmefra om at jeg skal klare mig rigtig godt og praler med det, men på den anden side får jeg heller ikke så meget lov til det sociale. Og hvis jeg så tager til nogle sociale ting så brokker de sig også. (Melek, bilag 1: 12) Der er en social kontrol over informanterne under hele deres grunduddannelse og ungdomsuddannelse. På deres videregående uddannelser er den sociale kontrol blevet formindsket, og pigerne har fået mere ansvar og respekt. Men den sociale kontrol informanterne har oplevet har ikke været så stort, og har derfor ikke haft en betydning for deres uddannelsessucces. Dog udelukker de ikke, at der er nogle tilfælde hvor den sociale kontrol har haft en afgørende betydning for andre nydanske pigers uddannelse: Jeg tror helt klart er nogen piger der sidder i denne situation. Hvor de ikke må andet end tage i skole og hjem igen. (Kashifah, bilag 1: 6) I og med pigerne tager en uddannelse og forældrene lader dem få mere frihed over deres sociale liv, er der nogle nydanske piger der udnytter denne mulighed for at komme ud. Selvom vi grinte før er det faktisk relevant. Og det er kun skolen man har som et rum udenfor hjemmet. Men tit bruger man også skolen som undskyldning til at komme ud. (Masooma, bilag 1: 6) Denne nye frihed de har fået i forlængelse med deres uddannelse, vil de ikke have fået hvis de fik et godt arbejde. Selvom arbejde også giver ansvar og respekt har det ikke den samme betydning som uddannelse. Forældrene har lettere ved at lukke øjnene for pigernes større frihed, og dermed også omgangskredsens holdninger til dette når der er tale om uddannelse. Men når det gælder et arbejde kan de ikke forholde sig til at pigerne, for eksempel, kommer sent hjem. Her vil 54

55 forældrene kræve at de finder et andet arbejde: Altså, forældrene er nød til at lukke øjnene mere med en uddannelse, men tror ikke at de vil lukke øjnene mere med arbejde. Med et arbejde, kan de jo bare sige at du skal finde dig et andet arbejde hvor man kommer tidligere hjem. (Hatice, bilag 1: 20) Endvidere er der en sammenhæng mellem den sociale kontrol og familiernes uddannelsesklasse. Hvis forældrene er uddannet, eller man har andre familiemedlemmer der er uddannet er der mindre social kontrol, da man har større forståelse. Hvorimod hvis man kom hen til forældre som ikke er uddannede, så er de mindre forstående og mener ikke, at man skal have lov til mere bare fordi man læser videre. Dem der er uddannet [forældre] har mere forståelse for det og godt kan sætte sig ind i vores situation. (Masooma, bilag 1: 21) Den sociale kontrol i familien er også kønsopdelt. Vores informanter har oplevet at drengene i familien får mere frihed og er ikke begrænset socialt i lige så høj grad som pigerne. Alderen har ikke en betydning i denne sammenhæng, da pigerne oplever at deres yngre brødre har mere frirum: Selvom mine brødre er yngre end mig, så må de meget mere end hvad jeg må. For eksempel han må gerne være med til alt socialt, hvor jeg ikke må. De må være længere ude uden at der sker ude, men hvor jeg skal være hjemme på et bestemt tidspunkt. Så nej der er ikke ligestilling. Jeg bliver nødt til at kæmpe mere for at få lov til noget, hvorimod mine brødre kan gøre det uden at spørge. (Melek, bilag 1: 16) Kønsroller i familien: Informanterne har tilkendegivet, at kønsrollerne i familien har haft en afgørende betydning for deres uddannelsessucces. I familier med en anden etnisk baggrund end dansk, er kønsroller fordelt således at manden er forsørgeren og kvinden passer hjemmet. Denne fordeling af kønsrollerne har været en fordel for pigerne i og med familien ikke forventer økonomisk støtte af pigerne som de gør af 55

56 drengene. Desuden står de heller ikke overfor de økonomiske forventninger og udfordringer ved et ægteskab. I indvandrerfamilier står manden for alle udgifterne til et bryllup. Og nu hvor pigerne slipper for det økonomiske ansvar er forældrenes forventninger højere til dem: Der er et pres på at man skal klare sig godt. Forventningerne er store til især pigerne. Jeg tror det er fordi at piger ikke har ligeså store et ansvar som drenge har med at tjene penge og forsørge familien. (Hatice, bilag 1: 9) Selvom kønsroller i familien har været en fordel for dem i både økonomisk og uddannelsesmæssig forstand, er der delte meninger blandt informanterne om hvorvidt man bør opretholde kønsrollerne. Informanterne nævner, at de vil have økonomisk selvstændighed og det ikke at være afhængig af andre, men nogen af pigerne ville gerne have at manden forsørger dem, og at manden alene skal stå for brylluppet: Manden skal stadig tjene pengene og give pengene, og mine egne penge skal være mine egne. (Melek, bilag 1: 28) Dog ønsker nogle af pigerne at forsørge sig selv og dermed opnå en økonomisk selvstændighed. For Masooma handler det også om retfærdighed. Hun er en pige der er klar over at hun har dyre vaner, og mener derfor ikke at det er retfærdigt for hendes kommende mand at betale for hendes luksusvarer: Nej, personligt så, altså, jeg kan godt lide at købe dyre ting, så jeg synes ikke at det er okay at jeg skal kræve det af min mand, det synes jeg ikke er okay. For det er ligesom mit eget personlige valg og jeg synes selv at det ikke er normalt, så skal jeg også selv gør noget for det. (Masooma, bilag 1: 28) Som tidligere nævnt har kønsroller også haft en betydning for omfanget af social kontrol pigerne har været udsat for. Alt tyder på at pigerne oplever en større social kontrol end deres mandlige familiemedlemmer. 56

57 Samfundet: Samfundets betydning for pigernes uddannelsessucces kommer i form af pigernes behov for anerkendelse. Pigerne prøver at bevise, at de har tilpasset sig samfundet, og er en del af samfundet på lige fod med etnisk danske piger: Ja, helt klart. Det er det der ligger til grund. Vi vil ikke være afhængige af andre. Vi vil klare os selv. Vi er der ikke anderledes end de danske piger. Vi vil gerne lære noget og vi har fremtidsdrømme. Og vi vil gerne tages seriøst som alle andre. Derfor er uddannelse vigtig for mig. (Melek, bilag 1: 2) Pigernes etnicitet synes at have en betydning for deres opfattelse af deres plads i samfundet. Uddannelse giver dem den accept de synes at mangle i samfundet. Informanterne mener, at en af årsagerne til forældrenes ønske om uddannelse er grundet deres tilpasning af det danske samfund, da de har optaget samfundet værdier såsom uddannelse: Altså, min familie kom tidligt fra Pakistan og andre steder i verden, så de var hurtig en del af det vestlige samfund. Alle mine ældre fætre og kusiner er uddannet indenfor alle mulige områder[ ] (Afiya, bilag 1: 26) Samfundet tilbyder disse piger en uddannelse, og det mener de man skal udnytte så godt som man nu kan. At man som bosiddende i Danmark vælger en uddannelse af lavere niveau kan pigerne ikke forstå. Med en uddannelse føler pigerne at de ligeligt kan deltage i samfundet og blive taget seriøst. Informanterne anser uddannelse som en vigtig del af det danske samfund. Desuden mener pigerne, at de ikke er mere anderledes end danske piger, og de er derfor kritiske overfor mediernes fremstilling af nydanske piger: Der er jo også stadig meget provokation, især i medierne omkring indvandrerpiger. Altså, at vi er undertrykte og vi ikke må noget og sådan noget. (Masooma, bilag 1: 14) Mediernes negative fremstilling af pigerne synes at bakke informanternes forestilling om manglende accept i samfundet op. 57

58 Sammenfatning I dette kapitel analyserede vi hvilken betydning fælleskaber har for nydanske pigers uddannelsessucces. Vi har gennem analysen set på hvilke rationaller nydanske pigers familier har, og hvilke betydning uddannelse har for deres omkreds. Vi har ydermere belyst hvordan kønsroller har en betydning for deres uddannelsesproces samt hvordan disse forholder sig til nydanske pigers sociale liv og deres væren i samfundet. 58

59 4.3 Analysedel 3 - Individ niveau Denne analysedel beskæftiger sig med individniveauet i projektet, og tager udgangspunkt i hvad nydanske piger ønsker at opnå med en uddannelse. Her søger vi at klargøre hvilke personlige motivationer der ligger bag i nydanske pigers uddannelse, samt forventningerne heraf. Analysen er opdelt i to hovedafsnit; selvstændighed og anerkendelse. Selvstændighed Informanterne har flere motivationer for opnåelsen af en uddannelse. Først og fremmest har de et ønske om en personlig og intellektuel udvikling. Derefter har de et ønske om selvstændighed. Udsigten til en økonomisk såvel som en personlig selvstændighed synes at drive pigerne til at vælge højere akademiske uddannelser: Jeg gjorde det mest for mig selv, tage en uddannelse og være selvstændig. (Masooma, bilag 1: 2) For informanternes forestilling om et stabilt arbejde og indkomst hænger sammen med en uddannelse og dermed også en personlig selvstændighed: Jeg vil bare gerne være sikret et arbejde, altså en fast indkomst, bare så man kan klare sig. Det at være selvstændig, at man ikke skal være afhængig af nogen er meget vigtigt. (Masooma, bilag 1: 28) De kulturer informanternes familier kommer fra, er stadig meget præget af de traditionelle kønsroller. Manden er forsørgeren i familien og kvinden har ansvaret for hjemmet og kommer ikke i lige så høj grad ud på arbejdsmarkedet. Den økonomiske selvstændighed er derfor et værktøj for en frigørelse fra kønsrollerne. Informanterne ønsker ikke at være afhængige af andre, men de ønsker at stå på egne ben: Ja, helt klart. Det er det der ligger til grund. Vi vil ikke være afhængige af andre. Vi vil klare os selv. Vi er der ikke anderledes end de danske piger. Vi vil gerne lære noget og vi har fremtidsdrømme og vi vil gerne tages seriøst som alle andre. Derfor er uddannelse vigtig for mig. (Melek, bilag 1: 2) 59

60 Informanterne mener også at de har fået mere respekt og ansvar der hjemme i og med de tager en videregående uddannelse. Den ny opnåede respekt og ansvar har også medvirket til en øget social frihed: Men omvendt så tror jeg at mine forældre har det sådan at de ved hvordan jeg prioritere, at jeg stadig kan have en fritid, men skal stadig læse på det der skal læses osv. osv. (Kashifah, bilag 1: 7) Pigerne mener selv at de er mønsterbrydere, og ønsker ikke at beskæftige sig med det arbejde forældrene har. De ønsker derimod at arbejde med det der interessere dem Det handler mere om at man ikke skulle lave det samme som ens forældre laver. (Hatice, bilag 1:1f)...jeg har valgt det udefra mine egene interesser og udvikle mig selv og at have et selvstændigt liv. Og sikre mig selv i fremtiden. (Melek, bilag 1: 2) Forventningerne til fremtiden er heller ikke præget af et ønske om at tjene mange penge eller få de bedste stillinger i et firma, men er præget af et ønske om et stabilt liv: Altså, jeg har ikke de store forventninger. Jeg har ikke en forventning om at jeg skal være direktør et eller andet sted. Jeg vil bare gerne være sikret et arbejde, altså en fast indkomst, bare så man kan klare sig. (Masooma, bilag 1: 28) For informanterne betyder økonomisk selvstændighed også retfærdighed for det andet køn. Manden skal ikke være den ansvarlige for økonomien: Nej, personligt så, altså, jeg kan godt lide at købe dyre ting, så jeg synes ikke at det er okay at jeg skal kræve det af min mand, det synes jeg ikke er okay. For det er ligesom mit eget personlige valg og jeg synes selv at det ikke er normalt, så skal jeg også selv gør noget for det. (Masooma, bilag 1: 28) Den økonomiske selvstændig har dog negative konsekvenser for informanternes fremtidige familiedannelse - og liv: 60

61 Så hvis manden er ikke uddannet som pigen er, kan det skabe konflikter. Men igen, det kommer an på hvilken holdning man har til hinanden og til ens uddannelse. (Melek, bilag 1: 3) Manden vil føle sig intimideret af pigernes højere uddannelse, og det vil ifølge informanterne skabe konflikter. Dette mener de skyldes deres kulturelle strukturer. Da det er mandens pligt at forsørge kvinden kan det være nedladende for ham at kvinden tjener flere penge. Dog påpeger de også, at konflikten afhænger af hvilken person manden er. Anerkendelse Anerkendelse i familien og samfundet er en anden motivation for pigernes valg af uddannelse. Jo højere uddannelse pigerne har, desto mere anerkendes de i familien og miljøet: Der er også mange misforståelser, når jeg siger at jeg læser HA. Jura, så siger de oh det er to universiteter du læser. Og jeg siger nej det er det ikke. Det er økonomi og jura, men en samlet studie, men folk går rundt og siger at jeg læser to universiteter sammentidligt, og jeg tænker oh nej. Men folk får smil på læben når de siger det, og kan mærke at det giver et form for respekt når de tror jeg læser to studier på engang. /Latter/. (Hatice, bilag 1: 10) Selvom Hatice er klar over at det er en løgn der er i omløb nyder hun anerkendelsen. Hun mener ikke at hun kan stoppe rygterne der er i omløb og bare acceptere rygterne. Dette giver hende også en selvtilfredshed og højere selvtillid, da hun ifølge familien studere på hele to universiteter: Det er rart at blive anerkendt på den måde, men det er jo bare en løgn. Men snakken er allerede der ude kan ikke stoppes. Folk snakker om det og tror på hvad de vil. Så i min omkreds er jeg gang med to studier sammentidligt. /Latter/ (Hatice, bilag 1:10) Informanterne mener, at anerkendelse betyder mere for nydanske piger end for etnisk danske piger: 61

62 Jeg tror du nok har ret. Jeg tror heller ikke at anerkendelse er anderledes hos indvandrer end hos dansker. Det er altid godt at blive anerkendt jo. Men jeg tror at hos indvandrer er der større behov for at blive anerkendt, især med deres uddannelse.(hatice, bilag 1: 11) Når der er tale om uddannelser er danske familier mere forstående. De presser ikke børnene til at vælge høje uddannelser, men lader dem vælge det de interesserer for. Og for etnisk danske piger er det ikke enten eller. Informanternes muligheder for uddannelse er afhængige af familiens kendskab til det danske uddannelsessystem og/eller pigernes præstationer på skolebænken: Hos danske piger det også okay at gøre hvad man har lyst til. Altså, hvis de ønsker at arbejde med noget der ikke kræver en høj uddannelse er det okay, fordi de laver de det gerne vil. men hos indvandrerfamilie er det ikke spørgsmål om hvad man har lyst til eller hvad man brænder for, men mere et spørgsmål om hvor en høj uddannelse det er. (Masooma, bilag 1:11) Pigerne er dog enige om, at alle mennesker har et behov for anerkendelse. Og denne behov kommer især til syne når man møder nye mennesker, da man ved mødet starter med at sige sit navn og derefter hvad man beskæftiger sig med. Sammenfatning I dette sidste analyse har vi set på hvilke formål nydanske piger har med en uddannelse og hvad de ønsker at opnå med dette. Vi har analyseret os frem til, at nydanske pigers ønske om økonomisk selvstændighed samt anerkendelse i deres fælleskaber der har motiverede dem til at tage en uddannelse. 62

63 4.4 Diskussion Formålet med dette kapitel er, at diskutere de forskellige forudsætninger der er for nydanske pigers uddannelsessucces, som er blevet præsenteret i opgaven. Disse forskellige analyser sættes op mod hinanden som en del af en debatterende proces hvor vi gennem vores teorier har til hensigt at komme frem til et svar på opgavens problemformulering. Vi vil diskutere opgavens analyse set i forhold til hvad vores informanter generelt ser som forudsætning for nydanske pigers uddannelsessucces, samt hvilke faktorer der kan ligge bag denne succes. De forskellige aspekter vil så blive diskuteret i forhold til, opgavens analytiske resultater fra henholdsvis et institutionel-, gruppe- og individniveau, igennem en overvejelse af, hvorvidt der er snak om en omfordeling eller anerkendelse af nydanske piger. På det institutionelle niveau analyserede vi hvorvidt 24-årsreglen har en effekt på nydanske pigeres uddannelsessucces. Vi kom frem til at 24-årsreglen ikke havde den store effekt på nydanske piger når det drejede sig om uddannelse. Vi har gennem analysen set at deres motivation skulle forstås gennem den status uddannelse giver både til nydanske piger og deres familie i deres fælleskaber. Presset fra forældrene til de nydanske piger forekom direkte og indirekte. Ydermere så vi i analysedel 1, at nydanske piger har opnået disse mål. Det danske velfærdsystem har givet dem den mulighed gennem gratisuddannelse og statens uddannelsesstøtte. Velfærdstaten er afgørende for at institutionalisere betingelser for lig deltagelse i samfundet. Det er disse transformativ midler mod klassebestemte omfordelingsmæssig uretfærdighed der kommer til livs(fraser i Jacobsen, 2008:76). Det er også igennem disse transformativ midler, at nydanske piger kan tage en uddannelse uden at blive stigmatiseret, da velfærdstaten sørger på en gang at sikre lige adgang til beskæftigelse for alle og at gøre det grundlæggende ydelser uafhængige af beskæftigelsesgraden. Disse midler er med til at mindske den sociale uretfærdighed uden at skabe stigmatiserede klasser; personer der ikke har gjort sig fortjent til disse ydelser(ibid.:77). Sådan en institutionel omfordeling er med til at give nydanske piger mulighed for at tage en uddannelse uden, at de bliver set som en gruppe der nyttiggør sig af disse ydelser 63

64 og uden at de har gjort sig fortjent til dette. Ligeledes forhindrer disse universelle ydelser at bestemte grupper i samfundet bliver misanerkendt. Det er ligeså vigtigt at se på hvilke resultater der kommer ud af reformerne i sidste ende. 24-årsreglen blev indført for at forhindre tvangsægteskaber. Reglen har haft en betydning for de nydanske piger, som også kan ses i statistikerne. (Rockwool Fonden, 2009:5). Men hvorvidt der er en sammenhæng mellem 24-årsreglen og nydanske pigers uddannelsessucces er problematisk. Som vores analysedel 1 viste, er det ingen forhindringer i at blive gift. Som mange af informanterne pointerer er der altid en udvej så længe man ønsker det. Det er vigtig her at sætte spørgsmålstegn ved hvad der i sidste ende kommer ud af 24-årsreglen. Er 24- årsreglen med til at bibeholde de ressourcestærke nydanske piger i Danmark mens de mindre ressourcestærke nydanske piger bliver nødt til at flytte til Malmø for at blive gift i en tidlig alder? Disse dilemmaer er vigtig at have for øje. Hvis samfundssystemet er med til at presse visse nydanske piger ude i et situation de ikke kan håndtere på grund af deres manglende ressourcer, kan dette føre til at bestemte grupper bliver misanerkendt. Dette dilemma kan være problematisk og kan være en af de forklaringer på hvorfor nydanske pigers uddannelsessucces er kommet sammentidligt med indførelse af 24-årsreglen. Som vi har set i analysedel 1, er det ingen forhindring i at blive gift i en tidlig alder. Mange af vores informanter har selv erfaret at visse piger stadig bliver gift før de bliver 24 år, og flytter til Sverige uden at tage en uddannelse. I og med at de nydanske piger vælger ægteskab frem for en uddannelse og flytter til Sverige, forbliver de nydanske piger der ønsker at tage en uddannelse i Danmark. Denne dilemma som systemet er med til at skabe kan til en hvis grad belyse og forklare hvorfor det går så godt for de nydanske piger der tager en uddannelse i Danmark. Forklaringen kan være at det er de ressourcestærke piger der forbliver i Danmark, gavner samfundet og dermed bestyrker tallene ved statistikkerne. Dette er til forskel for de mindre ressourcestærke piger, som vælger at flytte i stedet. Vores forståelse af Nancy Frasers retfærdighedsteori er fokuseret på samfundets struktur. Begrebet omfordeling beskæftiger sig med det institutionelle, hvorimod anerkendelse er mere bredt og også omfatter samfundet på 64

65 fællesskabsniveau/gruppeniveau. Vi har valgt at diskutere omfordelingen på et gruppeniveau med udgangspunkt i vores analyse, da der også er sket en omfordeling i informanternes familier. Vores analyse har gjort det klart at mange af de nydanske piger ønsker at gøre op med de kønsroller de er underlagt. De vil ikke være afhængige af familien eller af en kommende ægtefælle. I og med informanterne får en videregående uddannelse omfordeler de kønsrollerne i familien. Endvidere vil en uddannelse betyde en skæv økonomisk omfordeling mellem kønnene, da pigerne højst sandsynligt vil indtjene flere penge end en ufaglært mand. Uddannelse betyder også en ændring i familiens kulturelle struktur. Omfordelingen betyder at pigerne opnår selvstændighed. Denne selvstændighed kan også have en negativ effekt på nydanske piger, i og med at de er mønstrebryder og dermed ser ægteskab og familieliv anderledes i forhold til resten af de fællesskaber de indgår i. Dette omfordelings- anerkendelsesdilemma kan medføre sig problemer, der i sidste ende kan påvirke nydanske pigers familieliv. Deres livssyn vil ikke stemme i overens med familiens kultur og forståelser. Desuden kom vi i analysedel 1, frem til at pigerne ønskede større anerkendelse i og med de er nydanske piger. Omfordelingens logik går ud på at afskaffe kønnet i det hele taget, tager anerkendelsens logik og sigte på at tillægge kønsspecificitet værdi.(fraser i Jacobsen, 2008:70). Her står vi med en omfordeling og anerkendelses dilemma; Hvordan kan man på en gang kæmpe for en afskaffelse af kønnet og for at tillægge værdig til kønnet? Selvom der er sket en økonomisk omfordeling af kønsrollerne, kan man diskutere at de traditionelle kønsroller stadig eksistere. I analysen belyste vi at pigerne også havde succes i det danske uddannelsessystem grundet deres køn. I og med pigen, ifølge de traditionelle kønsroller ikke er forsørgeren, har hun større mulighed for uddannelse, da familierne ikke forventer økonomisk støtte. På gruppeniveau i analysedel 2 så vi endvidere hvilken betydning familien og fællesskaberne havde for de nydanske pigers uddannelse. Både de nydanske forældre der har en uddannelsesbaggrund og de forældre der næsten ingen uddannelse har, støtter deres døtre i at tage en uddannelse. Vores analyse viser, at de nydanske familiers ambitioner og de gode muligheder for børns uddannelse i Danmark, er med til at motivere nydanske piger til at uddanne sig godt. 65

66 Anerkendelse blandt nydanske familier er vigtige. Som analysedel 2 viste, er en prestigefuld uddannelse med til at positionere familierne bedre i de fællesskaber de indgår i. Mange af disse forældre lever igennem deres børns succes, og dermed sætter en pres på nydanske piger til at tage den rigtige uddannelse. Forældrene har ved ankomsten til Danmark oplevet en kulturel uretfærdighed, da de er blevet tvunget ind i den dominerende kultur i samfundet på trods af, at denne kultur både kan være fjendtligt og fremmed for deres kulturelle tilhørsforhold(fraser i Jacobsen, 2008:10). Ydermere oplever de økonomisk udstødelse, da familierne er tvunget til at udfører lavtlønnet og ubehageligt arbejde grundet deres manglende uddannelse og sprogfærdigheder. Som ovenfornævnt er der sket en omfordeling, så pigerne har ikke oplevet dette personligt. Det er vigtigt for nydanske piger, at de vælger en lang videregående uddannelse, da familien ikke ville blive tilfredsstillet af en kortere uddannelse så som 2-årig erhvervsrettet uddannelser. Presset fra forældrene kan både have positive og negative sider. På den ene side kan vi se, at dette pres er med til at nydanske piger tager en lang videregående uddannelse, men på den anden side kan dette være med til at skubbe nydanske piger ud i en uddannelse og et felt de ikke brænder for og ikke ønsker at arbejde indenfor. Vi har ydermere set gennem vores analyse at der er en form for social kontrol blandt disse piger. Selvom forældrene sætter det faglige på skolen højt, er de mindre tilfredse med de sociale arrangementer. Denne sociale kontrol kan have konsekvens for nydanske piger, i og med at det til en vis grad forhindre disse piger til at deltage aktiv socialt i samfundet og dermed begrænser de kompetencer man udvikler sig igennem disse sociale fællesskaber. På individniveau så vi at selvstændighed og anerkendelse er to vigtige begreber for nydanske piger. Den identitet der bliver skabt gennem uddannelse, og den anerkendelse man får her af, har en afgørende betydning for udviklingen af en selvfølelse(fraser i Jacobsen, 2008:97). At bliver anerkendt er vigtigt, i og med en misanerkendelse vil betyde en forvrængning af individets relation til sig selv og en krænkelse af personens identitet(ibid.:98). Nydanske pigers søgen efter anerkendelse kan forstås gennem denne forståelse. I og med at de nydanske 66

67 piger tilhøre en gruppe med anderledes kultur og levemåde end majoritetens, nedvurderes de af den dominerende kultur. Dette kan medføre til stigmatisering af de nydanske piger. Denne stigmatisering kan vi i analysedel 2 se provokere nydanske piger. Det er især mediernes negative fremstilling af nydanske piger, der bevirker til den følte stigmatisering og misanerkendelse hos vores informanter. Forlængelse af det så vi ydermere i vores analyse, at nydanske piger bliver nødt til at arbejde hårdere for at få den samme anerkendelse som majoritetspigerne. Selvom dette negative billede af nydanske piger stadig er repræsenteret i medierne, er der tendens til at dette billede ændrer sig, da flere succeshistorier om nydanske piger er kommet frem i medierne. I dette perspektiv er anerkendelsespolitikken en fordel for de nydanske piger. Det er essentielt for medlemmerne af en misanerkendt gruppe, at forkaste sådan et billede til fordel for deres selvrepræsentation. De skiller sig derfor af med alle internaliserede, negative identiteter i fællesskaberne og opbygger deres egen selvbekræftende kultur. Dermed vinder det omgivende samfunds respekt når de nydanske piger først har markeret sig i offentligheden. I bedste fald vil resultatet være anerkendelse (ibid.). Sammenfatning På institutionelt niveau og gruppeniveau er der sket en omfordeling. Den danske samfundsstruktur gør det således, at alle borgere i Danmark har de samme muligheder, samt kan deltage på lige fod. Da informanternes familier ankom til landet under indvandringen havde de ikke disse institutionelle muligheder. På gruppeniveau er der sket en omfordeling af kønsrollerne. Endvidere har pigerne fået mere anerkendelse og respekt i de fællesskaber de indgår i. Dog misanerkendes og stigmatiseres de af medierne. For at opnå anerkendelse i samfundet skal de yde mere 67

68 5 Konklusion Med udgangspunkt i vores fokusgruppe kan vi konkludere, at 24-årsreglen ikke har en betydning for de nydanske pigers uddannelsessucces, da 24-årsreglen ikke begrænser pigernes muligheder for ægteskab. Hvis ægteskab er det man ønsker, finder man en løsning. For mange nydanske piger har løsningen været en flytning til Sverige, hvor det er lettere at få opholdstilladelse. Selvom 24-årsreglen på institutionelt niveau ikke er betydningsfuld, har mulighederne i Danmark en betydning. Alle borgere i det danske samfund har retten til gratis uddannelse og modtagelse af SU. Disse lige omfordelinger giver vores informanter mulighed for deltagelse i samfundet, hvilket er det som driver dem til at tage en uddannelse. I familiernes oprindelseslande har man ikke de samme muligheder vi har i Danmark, og derfor tvivler pigerne på hvorvidt de havde mulighed for en uddannelse i disse lande. På institutionelt niveau kan vi konkludere at velfærdsstaten sørger for at give pigerne mulighed for uddannelse og deltagelse i samfundet, men 24-årsreglen har ingen betydning. Det andet niveau er gruppeniveauet. Med udgangspunkt i vores fokusgruppe har vi undersøgt hvorvidt familien og samfundet, som fællesskaber, har en betydning for nydanske pigers uddannelsessucces. Her kan vi konkludere, at familiernes kendskab til det danske uddannelsessystem er et vigtigt værktøj for de nydanske pigers muligheder for en uddannelse. Familiens indsigt i det danske uddannelsessystem har en betydning for pigernes deltagelse i de sociale aktiviteter, og jo mindre kendskab familien har til uddannelsessystemet, jo større en social kontrol har de udøvet over informanterne. Vi er ydermere kommet frem til at forældrenes kendskab til uddannelsessystemet skal forstås gennem de erfaringer de har haft i det danske samfund. I og med at de fleste nydanske familiers kultur og livforståelser er underlagt den dominerende kultur i samfundet, har dette betydet at de forældre der ikke kunne deltage aktiv i samfundet også er dem der er mindre forstående overfor uddannelsessystemet og det der indebærer at være under uddannelse i Danmark. Den sociale kontrol fra familiernes side af har ikke påvirket pigernes uddannelsessucces og har derfor været betydningsløs. 68

69 Desuden spiller familien en stor rolle i informanternes valg af uddannelsesniveau. Pigerne er blevet presset af familien til at tage en gymnasial uddannelse, og som en forlængelse af dette, en videregående uddannelse. Presset pigerne får af familien skyldes familiens behov for anerkendelse i deres miljø og omgangskreds. Jo bedre pigerne er uddannet, jo mere anerkendes forældrene. I forlængelse af dette, er status ligeså vigtigt element for forældrene. Status der er opnået igennem en uddannelse siger også noget om deres familie og deres opdragelsesmetoder. Tilpasning af samfundet er også et ønske informanterne opfylder med en uddannelse, men mediernes negative fremstilling og stigmatisering af nydanske piger er provokerende og nedladende for de fleste af vores informanter. Informanterne forventer at få den manglende anerkendelse i samfundet, grundet deres etnicitet og køn, gennem en uddannelse. Det sidste niveau projektet har beskæftiget sig med er individniveauet. Her har vi, med udgangspunkt i fokusgruppen, undersøgt hvad nydanske piger ønsker at opnå med en videregående uddannelse. Det kan konkluderes at pigerne ønsker at få økonomisk såvel som personlig selvstændighed. Denne selvstændighed opløser de hidtidige kønsroller i familien. De nydanske piger bryder med de traditionelle normer, men opløsningen af kønsrollerne kan have negative konsekvenser, da informanternes familier kommer fra kulturer hvor kønsrollerne stadig er dominerende. Informanternes drøm om ægteskab og familiedannelse kan derfor blive påvirket, hvis pigerne er højere uddannet end deres kommende mænd. Desuden tilhører informanternes familier arbejderklassen, og med en høj akademisk uddannelse kan de bryde ud af arbejderklassen så vel som familiernes uddannelsesklasse. Endvidere søger informanterne at opnå anerkendelse i familien, miljøet og i samfundet. Familiens forventninger til pigerne skaber et pres på pigerne, da de ønsker at opnå anerkendelse ved at opfylde disse forventninger. Det er især på uddannelsesområdet informanterne søger anerkendelse. Informanterne har behov for mere anerkendelse end etnisk danske piger grundet deres familiers kulturelle 69

70 baggrund. Danske familier er, ifølge informanterne, mere forstående for børnenes uddannelsesvalg, og anerkender dem ligegyldig hvad. Hvorimod nydanske familier kræver en høj uddannelse før de anerkender børnene. Og dette mener pigerne skyldes kulturelle - og klasseforskellene. Analyserne i projektet har vist, at man ikke kan forstå nydanske pigers uddannelsessucces udefra et enkelt perspektiv. Det er et felt hvor mange dilemmaer og forståelser krydser hinanden. Vi har et undersøgelsesfelt hvor mange forskellige akser spiller ind, så som køn, etnicitet og klasse. Alle disse kategorier samt vores undersøgelsesstrategi har belyst til en hvis grad hvilke forhold der har betydning for nydanske pigers uddannelse samt hvilke faktor der spiller ind på dette. 70

71 5.1 Perspektivering Projektets udgangspunkt har været hvorvidt vi kan forstå de nydanske pigers uddannelsessucces. Vi har valgt at undersøge dette gennem sammenspil med vores valgte teori samt den indsamlede empiri gennem vores fokusgruppe. Projektets undersøgelsesfelt kan studeres på mange måder. Derfor er det vigtigt at klargøre vores position og forståelser i undersøgelsesfeltet. Vi har valgt at undersøge vores felt gennem Patricia Hill Collins analyseramme samt Nancy Frasers retfærdighedsteori. Disse tilgange har givet os redskaber til at belyse hvordan vi kan forstå uddannelsessuccesen blandt nydanske piger. Dette kunne også undersøges anderledes. Vi kunne gennem Pierre Bourdieus teori set på hvordan uddannelsessystemet påvirker de nydanske piger, og gennem hans analyseapparat kortlagt hvilke magtfaktorer der spiller ind på det felt vi undersøger. Sådan en analyse give et klart billede af hvilke magtrelationer der er i spil, og hvordan disse forhold reproducerer og bibeholder magtstrukturen i feltet. En anden måde at undersøge dette felt kunne være ved at anvende en anden metodisk tilgang. Gennem en komparativ analyse kunne man undersøge hvordan forholdet mellem nydanske piger og nydanske drenge former sig, samt hvilke forklaringer der kunne ligge bag denne forskel. Man kunne ydermere lave en case analyse af en bestemt uddannelsesintuition og undersøge hvilke magtrelationer og doxa der hersker i dette felt. I forhold til vores tilgang til problemstillingen, kan der diskuteres hvorvidt øget uddannelse blandt nydanskere fremmer deres deltagelse i samfundet og dermed integration. På nogle områder kommer vi måske til at påtvinge vores forståelse af anerkendelse og succes hos de nydanske piger og om hvordan man kan forstå uddannelsessuccesen blandt disse piger. Vi kunne også have valgt at lave deltagerobservationer, så vi studerede feltet udefra uden at inddrage de nydanske pigers forståelse. Sådan en vinkel vil have betydet, at vi skulle positionere os indenfor et nyt videnskabsteori og muligvis ændre på de konklusioner vi er kommet frem til. Disse perspektiver giver stof til eftertanke og kunne være relevante problemstillinger at undersøge på baggrund af vores undersøgelse. 71

72 Litteraturliste Bøger & Undersøgelser Andersen, H. 2004: Sociologi, en grundbog til et fag, København, Hans Reitzels forlag. Bryman, A. 2009: Social Research Methods, New York, Oxford University Press, 2. Collins, P. 1991: Black Feminist Thought, New York, Routledge. Fraser, N. & Honneth, A. 2003: Redistribution or Recognition? A Political-Philosophical Exchange, New York, British Library publication. Fuglsang, L. & Olsen, P. red. 2004: Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, Gylling, Roskilde Universitetsforlag. Halkier, B. 2008: Fokusgrupper, Frederiksberg, Forlaget samfundslitteratur, 2. udgave Jacobsen, M. & Willing, R. 2008: Anerkendelsespolitik, Syddansk Universitetsforlag Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009: interview introduction til et håndværk, København, Hans Reitzels forlag. Liversage, A., Jacobsen, V. & Hansen, I. 2011: Det var ikke nemt, men jeg klarede det København, SFI. Mørck, Yvonne, 2005: Intersektionalitet og diversitet: Fadimesagen i Bech og Scott Sørensen, Kultur på Kryds og Tværs, Århus: Klim Olsen, P. & Pedersen, K., 2009: Problemorienteret Projektarbejde, Frederiksberg C, Roskilde Universitetsforlag, 3. Udgave Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2009: Færre familiesammenførte flere beskæftigelsesindvandrere, København. Unge 2011, 2011: Nydanske unges oplevelser af social kontrol, frihed og grænser, København, Als Research. 72

73 Tidsskrifter Christensen, A. & Simm, B. (2006), Fra køn til diversitet intersektionalitet i en dansk/nordisk kontekst, Kvinder & køn forskning, vol , pp Collins, P. 1998: It s all in the family: Intersections of gender, race and nations, Hypatia 1998/3, vol. 13 Staunæs, D. & Søndergaard, D. (2006), intersektionalitet udsat for teoretisk justering, Kvinder & køn forskning, vol , pp Internetsider Absurd, at politikere tager æren for min uddannelse, Politiken, ( ) Bødskov vil ikke sætte antal på lempelser, Jyllandsposten, jp.dk/indland/indland_politik/article ece?showinfo=links ( ). Den store danske, gen/feminisme ( ) Hvad er 24-årsreglen?,Kristligt Dagblad, ( ). Nydanske piger er mønsterbrydere, Information, ( ) Nydanske piger klarer sig bedst, Søndagsavisen, ( ) Regeringspartier i strid om 24-årsregel, Danmarks Radio, ( ). Søguddannelse.nu, Studievalg, ( ) 73

74 Bilag 1 74