Bilag 5 - notat vedr. supplerende spørgsmål om tilskudsvilkårene for private daginstitutioner

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Anne Lund Sagsnr. 28.09.44-G01-1-13 Dato:20.3.2014 Bilag 5 - notat vedr. supplerende spørgsmål om tilskudsvilkårene for private daginstitutioner De supplerende spørgsmål er stillet af Venstre, dels i mails dateret 10. marts 2014 og 18. marts 2014, dels på Børne- og Skoleudvalgets møde den 10. marts 2014. Inklusionsfremmende ressourcetildeling Hvis private søger om ekstraressourcer til et barn, kræver kommunen en beskrivelse og en handleplan inden pengene udbetales. Alle kommunale institutioner får automatisk 1768 kr. om året pr. barn, uanset om der er problemer med børnene eller ej. Bliver puljen til særlig indsats til private brugt p.t.? Kommunen er iflg. dagtilbudslovens 4, stk. 2, forpligtet til at sikre, at børn og unge under 18 år, som har behov for støtte i et dagtilbud for at trives og udvikle sig, tilbydes en sådan støtte i dagtilbuddet. Ifølge dagtilbudslovens 36, stk. 2, skal driftstilskuddet til privatinstitutioner svare til kommunens gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusiv de udgifter som kommunen iht. dagtilbudslovens 4, stk. 2, har til støttepædagoger. Kommunens samlede udgifter til støttepædagoger fradrages altså iht. dagtilbudsloven i beregningsgrundlaget, inden driftstilskuddet til privatinstitutioner beregnes. Af lovforslaget fra 2005 til reglerne om privatinstitutioner fremgår det, at udgifter til støttepædagoger ikke indgår i driftstilskuddet, men bevilliges efter kommunens beslutning til den konkrete privatinstitution, og at baggrunden herfor blandt andet er, at det på den måde understreges, at det stadig er kommunens forpligtelse at yde særlig støtte til børn med særlige behov uanset, om barnet er optaget i et kommunalt dagtilbud, eller i en privatinstitution. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår endvidere, at privatinstitutioner skal tage kontakt til kommunen, hvis de modtager et barn med behov for støtte med henblik på kommunens vurdering af støtte til barnet og at det er kommunen, som derefter beslutter og finansierer hele udgiften til støttepædagoger m.v. ved siden af driftstilskuddet. Børne og Skoleudvalget har den 9. september 2013 godkendt Horsens Kommunes godkendelseskriterier for privatinstitutioner. Af pkt. 4.5. i godkendelseskriterierne fremgår, at: 1

Privatinstitutioner skal være åbne for børn, som kræver en særlig indsats, og de skal samarbejde med de relevante kommunale instanser og det pædagogiske tilsyn om de nødvendige tiltag over for disse børn. Det er Horsens Kommune, som efter en konkret vurdering - træffer beslutning om behovet for særlig støtte i henhold til dagtilbudsloven. Den private leverandør har både samarbejds- og initiativpligt og skal følge de kommunale procedurer i forhold til støtteansøgninger m.v. Horsens Kommune finansierer den særlige støtte efter dagtilbudsloven, ved siden af driftstilskuddet, og følger op på indsatsen. Ansøgning om finansiering af særlig støtte efter dagtilbudsloven, indsendes til Horsens Kommune, sammen med en handleplan for indsatsen. Handleplanen skal endvidere indeholde en redegørelse for evaluering af indsatsen. Horsens Kommune fører tilsyn med, at Horsens Kommunes beslutninger om særlig støtte i henhold til dagtilbudsloven, føres ud i livet. Det fremgår således af dagtilbudsloven, at Horsens Kommune træffer beslutning om behovet for støtte, at kommunen har ansvaret for, at børn i privatinstitutioner får den særlige støtte, som de har behov for, og at Horsens Kommune skal finansiere støtten ved siden af driftstilskuddet. I Horsens Kommunes godkendelseskriterier, er det præciseret, hvordan Horsens Kommune lever op til forpligtelserne. Kravene til privatinstitutioner om handleplan m.v. svarer i øvrigt til de krav, der stilles til kommunale institutioner om handleplan og dokumentation af indsats. I Horsens Kommune er budgettet til særlig støtte/støttepædagoger i kommunale dagtilbud, lagt ud til de enkelte kommunale dagtilbud, jf. den inklusionsfremmende budgettildelingsmodel besluttet af Børne- og Skoleudvalget den 12. marts 2012. Det er herefter op til det enkelte kommunale dagtilbud at disponere inden for den økonomiske ramme således, at behovet for særlig støtte tilgodeses. Ifølge den inklusionsfremmende budgettildelingsmodel sker budgettildelingen til det enkelte dagtilbud ud fra årsbørnetal og socioøkonomiske forhold for forældre til børn indmeldt i dagtilbuddet, og budgettildelingen varierer derfor mellem de enkelte dagtilbud. De socioøkonomiske forhold, der benyttes i budgettildelingsmodellen er: 1. Familietype 2. Herkomst 3. Familiens højeste fuldførte uddannelse 4. Familiens primære tilknytning til arbejdsmarkedet over året 5. Familiens indkomst i alt 6. Andel af indkomsterstattende ydelser for familien Den inklusionsfremmende budgettildelingsmodel evalueres hvert år i oktober måned. Udgiften til støtte til børn i privatinstitutioner, finansieres i Horsens Kommune via en central pulje. Udgifterne til den støtte, som kommunen vurderer, at der konkret er behov for, udbetales til den enkelte privatinstitution ud over det normale driftstilskud. I dagtilbudsloven er der udtømmende gjort op med kommunens muligheder for lovligt at yde tilskud til privatinstitutioner. Der er derfor ikke hjemmel i dagtilbudsloven til på samme måde som til kommunale dagtilbud - at lægge budgettet til støttepædagoger ud til den enkelte privatinstitution, idet udbetaling kræver et dokumenteret støttebehov. I 2013 var puljen til specialstøtte til private institutioner og puljeordninger på 300.000 kroner, hvoraf der blev udbetalt 202.211 kroner. 2

Overlevering af bekymringsbørn Ingen overlevering / ingen møder om barnet, hvis der er problemer med barnet. Underretning følger heller ikke barnet, fra privat til offentlig institution eller omvendt. Af retssikkerhedslovens 43, stk. 1 og 2, fremgår, at privatinstitutioner oprettet i henhold til dagtilbudsloven, er omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven, og at videregivelse og indhentelse af oplysninger vedrørende enkeltpersoner ved opgavevaretagelsen er omfattet af forvaltningslovens 27, 29, 31 og 32. Selvom institutioner omfattet af bestemmelsen må betragtes som selvstændige forvaltningsmyndigheder i relation til den kommunale enhedsforvaltning, skal udvekslingen af oplysninger om enkeltpersoner således bedømmes efter de regler, som ville gælde, hvis der var tale om udveksling inden for den kommunale enhedsforvaltning. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at formålet med bestemmelsen har været at sikre borgerne, at nødvendige oplysninger af rent privat karakter og andre fortrolige oplysninger kan videregives til og indhentes fra den kommunale forvaltning. Det betyder, at mulighederne for udveksling af oplysninger herunder oplysninger om underretninger til de sociale myndigheder - i forbindelse med overlevering fra kommunalt dagtilbud til privatinstitution, og omvendt, er den samme, som hvis der var tale om udveksling af oplysninger mellem to kommunale dagtilbud. I forhold til personoplysninger gælder dette dog kun, hvis der er tale om personoplysninger, som ikke behandles elektronisk. Adgangen til udveksling af personoplysninger, som behandles elektronisk, er reguleret af persondataloven. En stor del af de personoplysninger herunder oplysninger i forbindelse med underretninger som behandles i Horsens Kommune, behandles elektronisk og vil dermed være omfattet af persondatalovens regler. Datatilsynet har oplyst, at i relation til persondatalovens regler, skal en privatinstitution betragtes som privat. Persondataloven omfatter også privates behandlinger af personoplysninger, men adgangen til at videregive personoplysninger som behandles elektronisk, er forskellige afhængig af, om der er tale om videregivelse mellem to kommunale dagtilbud eller om videregivelse mellem et kommunalt dagtilbud og en privatinstitution. Adgangen til at videregive personoplysninger imellem to kommunale dagtilbud er således videre end adgangen til udveksling af personoplysninger mellem et kommunalt dagtilbud og en privatinstitution. Forskellen udlignes dog, hvis der foreligger et udtrykkeligt samtykke fra forældrene til videregivelsen. Der er således ikke noget juridisk til hinder for afholdelse af overleveringsmøder og udveksling af personoplysninger herunder udlevering af eventuelle underretninger - mellem en privatinstitution og et kommunalt dagtilbud, hvis der foreligger et udtrykkeligt samtykke fra forældrene. I mangel af et samtykke vil udvekslingen kunne finde sted i det omfang, der er hjemmel hertil i persondataloven. Praksis i Horsens Kommune er, at der sker overlevering af oplysninger mellem kommunal og privat institution med forældrenes samtykke, når der skønnes at være behov for det. 3

Overgang fra børnehave til skole Den røde tråd. Børnehavebørns overgang til folkeskolen. I det offentlige følger pædagogen med i maj og juni. Pædagogernes timer bliver flyttet over i skoleregi. Begrundelsen er at det er godt for børnene at der følger en voksen med! Men det private må stoppe 1. maj i forhold til det offentlige. Hvorfor køber skolen ikke nogle timer af private institutioner. Lige vilkår. Bevirker at børn fra private risikerer at stå alene til første skoledag. Børneudvalget og Undervisningsudvalget besluttede i april 2008 Projekt Den røde tråd overgang fra dagtilbud til skole/sfo. På baggrund af beslutningen er der i Horsens Kommune fra 2009 og frem etableret førskolegrupper i hvert skoledistrikt i perioden 1. maj til 31. juli. Den røde tråd er en ordning, der fungerer inden for et daginstitutions/skoledistrikt for de børn, der skal gå i distriktsskolen, og etableres i samarbejde mellem ledelse og personale i skole/sfo og daginstitutioner i distriktet. Det tilstræbes, at bemandingen i førskolegruppen består af personale fra både børnehave og skole/sfo. Børn, der skal gå på en anden skole end distriktsskolen, deltager i førskolegruppe på den skole, hvor de skal gå i skole. Førskoleordningerne tildeles, hvert år fra 1. maj til og med 31. juli, ressourcer svarende til børnehavedrift og ud fra børnehavernes tildelingskriterier. Børnene udmeldes af børnehave og indmeldes i førskole/sfo. Ressourcen følger barnet, og forældrene betaler børnehavetakst. Spørgsmålet om den røde tråd forstås sådan, at det ønskes oplyst, om Horsens Kommunes folkeskoler kan købe personaleressourcer hos privatinstitutionerne med henblik på, at der deltager personale fra privatinstitutionen i folkeskolens førskole i månederne maj-august op til skolestart. For personale ansat i en privatinstitution gælder, at det er privatinstitutionen, som har såvel ledelsesretten herunder instruktionsbeføjelsen som arbejdsgiveransvaret i relation til arbejdsmiljølovgivningen mv. i forhold til de ansatte. Hvis en privatinstitutions personale udlejes til en kommunal folkeskole, vil lederen af folkeskolen ikke have hverken instruktionsbeføjelsen eller arbejdsgiveransvaret i forhold til privatinstitutionens ansatte, med mindre der indgås aftaler af ansættelsesretlig karakter mellem folkeskolen og de ansatte, som udlejes af privatinstitutionen. Der kan bilateralt laves aftale om overgang fra privatinstitution og folkeskole (om besøg, fælles aktiviteter, eventuelt medfølgende personale jf. ovenstående m.v.), men det er ikke en pligt for hverken privatinstitution eller folkeskole, og det sker derfor i dialog mellem de konkrete parter. Ansatte i kommunale dagtilbud er ansat i Horsens Kommune. Dermed er der en ansættelsesretlig afklaring i forhold til ledelsesretten og arbejdsgiveransvaret, som i begge tilfælde er placeret ved Horsens Kommune. Praksis med medfølgende personale ved børnenes overgang fra daginstitution til folkeskole sker kun inden for daginstitutions/skoledistriktet. Der er så forholdsvis få børn, der går fra daginstitution til skole på tværs af distriktsgrænser, at overgangen ikke kan udløse et niveau af personaleressourcer fra daginstitutionen, som børnene vil kunne profitere af. 4

Feriepasning Private skal spørge forældre om de har brug for pasning i sommerferien. Hvis mere end 25 procent har brug for pasning, skal de holde åbent. Hvis færre, alternativ pasning i andre private institutioner. I det offentlige spørges forældrene ikke, der tilbydes bare pasning i andre institutioner. Lovgivning og kommunale retningslinjer Reglerne om lukkedage fremgår af aftalerne om kommunernes økonomi for 2009 og 2010 m.v. Horsens Kommune er som følge af forsyningsforpligtelsen og pasningsgarantien i dagtilbudsloven forpligtet til at stille en plads til rådighed for barnet på alle hverdage. Der kan dog holdes lukket på dage, hvor fremmødet er lavt. Horsens Kommune skal fastsætte kriterier for, hvornår fremmødet er lavt, og stille et alternativt pasningstilbud til rådighed på lukkedage. Det er Horsens Kommunes ansvar, at der kun placeres lukkedage på dage, hvor kommunens kriterier for lavt fremmøde er opfyldt, og at vurderingen af, om der er tale om lavt fremmøde, er foretaget på et sagligt grundlag. Ved vurderingen kan inddrages f.eks. erfaringer fra tidligere år, input fra forældrebestyrelser, fra forældremøder og lignende. Det kan også ske, ved at spørge forældrene enkeltvist. Horsens Kommune skal generelt orientere forældrene om kommunens kriterier for lavt fremmøde og om kommunens tilrettelæggelse af alternativ pasning. Konkret skal Horsens Kommune derudover orientere forældrene om, hvornår der afholdes lukkedage i det enkelte dagtilbud, og om hvor den alternative pasning finder sted. Børneudvalget besluttede den 12. januar 2009, at lavt fremmøde i Horsens Kommune defineres som de dage, hvor under 25 % af de børn, der benytter Horsens Kommunes dagtilbud, benytter sig af tilbuddet. Det gælder dog maksimalt for 3 uger i sommerferieperioden. Privatinstitutioner har adgang til at afholde lukkedage og samtidig modtage fuldt driftstilskud m.v. Dette skal ske på samme vilkår som afholdelse af lukkedage i kommunale dagtilbud. Det betyder, at privatinstitutioner også på samme måde som kommunale dagtilbud har adgang til at afholde lukkedage, når mindre end 25 % af børnene i institutionen vurderes at have et pasningsbehov, og til at basere vurderingen af, om der er tale om lavt fremmøde, på erfaringer fra tidligere år, input fra forældrebestyrelsen, ved at spørge forældrene og lignende. Privatinstitutioner skal derudover på samme måde som kommunale dagtilbud - stille alternativ pasning til rådighed på lukkedage, og sikre, at forældrene informeres på samme måde, som forældrene til børn i kommunale dagtilbud. 5

Brutto- og nettodriftsudgifter Kan man regne bleer med i bruttodriftsudgifter i dagplejen? Som i vuggestue. Som det er nu, er bleer ikke indregnet i bruttodriftsudgifterne i dagplejen i Horsens Kommune. Kommunens bruttodriftsudgifter er kommunens samlede udgift ved at drive dagtilbud. I bruttodriftsudgiften kan alene medtages de udgifter, som vedrører selve driften af dagtilbuddet. Bruttodriftsudgiften opgøres på grundlag af budgettet for driften, og følgende udgifter kan indgå (ikke udtømmende): - Løbende nyanskaffelser af inventar, når denne ikke sker i forbindelse med ny- eller om- og tilbygning - Børnerelaterede nyanskaffelser eksempelvis legeredskaber, borde og stole m.v. - Løbende driftsudgifter vedr. den faste ejendom - Forsikringer som ikke vedr. ejendommen - Udgifter til renholdelse, vask, vinduespolering m.v. - Udgifter til almindelig daglig vedligeholdelse både indvendigt og udvendigt - Udgifter til løn og pension til fastansatte og vikarer - Udgifter til støttepædagoger og anden støtte i dagtilbuddet efter dagtilbudsloven - Efteruddannelse og kurser til personalet - Tolkebistand - Børnerelaterede udgifter: beskæftigelsesmaterialer, IT-udstyr til børnenes aktiviteter, legeredskaber, legetøj, bøger, vask, bleer, sæbe o.lign. hygiejnerelaterede udgifter - Visse administrative opgaver som udføres i dagtilbuddet - Pædagogiske konsulenter, hvis deres opgaver er knyttet til det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene Kommunens nettodriftsudgifter er bruttodriftsudgiften fratrukket forældrenes egenbetaling. Ifølge dagtilbudslovens 36, stk. 2, skal driftstilskuddet til privatinstitutioner svare til kommunens gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusiv de udgifter som kommunen iht. dagtilbudslovens 4, stk. 2, har til støttepædagoger. 6

Kvalitetsløft i budget 2013 Penge til opkvalificering af personale. Der blev, i januar 2013, tildelt 8,5 mill. fra ministeriet til opkvalificering af personale i forbindelse med inklusion. Det svarer til 1200 kr pr. barn om året til at opkvalificere personalet i de offentlige institutioner, men private institutioner har ikke fået del i pengene. Deres budget er tværtimod blevet beskåret. Budget for institutionen TáFat. 2013-93.764 pr. vuggestuebarn i 11 måneder. 2014-86.332 pr. vuggestuebarn i 11 måneder.* 2013-52.599 pr. børnehavebarn i 11 måneder. 2014-47.748 pr. børnehavebarn i 11 måneder.* Med kommuneaftalen for 2013 mellem regeringen og KL blev der afsat 500 mio. kr. på landsplan til løft af normeringer i dagtilbud. Det svarer til 8,3 mio. kr. i Horsens. I budgetaftalen for 2013 blev de 8,3 mio. kr. afsat til kvalitetsløft på dagtilbudsområdet på følgende måde: Etablering af 65 ekstra vuggestuepladser ca. 1,4 mio. kr. Personale- og kvalitetsudvikling, samt kompetenceudvikling bl.a. på diplomniveau Generelt budgetløft til personale på dagtilbudsområdet I henhold til dagtilbudsloven skal tilskuddet til private institutioner og puljeordninger genberegnes, hvis der i løbet af året sker ændringer af de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter på dagtilbudsområdet. I 2013 blev tilskuddet genberegnet ud fra følgende tre ændringer: 1. Kvalitetsløftet (fraset midlerne til etablering af vuggestuepladser, der ikke har påvirkning på de budgetterede nettodriftsudgifter) - +6,9 mio.kr. 2. Daginstitutionernes budgetrammer blev nedjusteret med -3,3 mio. kr. som følge af, at lønfremskrivningen fra 2012 til 2013 blev nedjusteret med 0,9 %. 3. I forbindelse med indregnet besparelse ved etablering ejendomscenter i kommunen blev dagtilbudsområdets budgetter nedjusteret med -2,9 mio. kr. På baggrund af genberegningen skete der en lille stigning i tilskuddet til såvel private vuggestuer som private børnehaver i forhold til det tilskud, der var blevet godkendt ved vedtagelse af budget 2013. Vuggestue Børnehave 2013 2014 2013 2014 (genberegnet) (genberegnet) Driftstilskud 86.619 kr. 86.845 kr. 48.986 kr. 48.440 kr. Administrationstilskud 2.458 kr. 2.484 kr. 1.430 kr. 1.446 kr. Bygningstilskud 4.799 kr. 4.841 kr. 2.178 kr. 2.203 kr. I alt 93.876 kr. 94.170 kr. 52.594 kr. 52.089 kr. *) Det ser ud til, at tallene for 2014 angiver tilskuddet pr. barn i 12 måneder frem for som angivet i 11 måneder. 7

Ind- og udmeldelse Kommunal tilbagemelding. Når forældre tager barnet ud fra en privat børnehave og tilmelder barnet i en kommunal, er der manglende tilbagemelding til de private institutioner. Det har, for institutionen TáFat, betydet manglende tilskud i den måned, hvor forældrene flytter barnet. Det er et tilbagevendende problem. Pladsanvisningen i Horsens Kommune anviser pladser i kommunale dagtilbud og puljeordninger. Når et barn i en kommunal daginstitutionsplads eller puljeordning indmeldes i en anden kommunal daginstitutionsplads eller puljeordning, udmelder Pladsanvisningen automatisk barnet af den gamle plads. Al anden udmeldelse sker på forældrenes initiativ med en måneds varsel til den 1. eller den 15. i måneden via Digital Pladsanvisning. Såvel indmeldelse som udmeldelse af private institutioner sker på forældrenes initiativ efter de gældende regler for den pågældende institution. Private institutioner orienterer Pladsanvisningen om såvel ind- som udmeldelser af privatinstitutionen med henblik på beregning/udbetaling af det kommunale tilskud. 8