Ingen kan undslippe konsekvenserne af deres handlinger. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba



Relaterede dokumenter
: Thiruvanmiyur, Chennai (tidligere Madras). Thiruvanmiyur er et område i den sydligste del af Chennai.

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Stol på jeres samvittighed. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: // Maria Magdalene ved graven

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Bhagavan Sri Sathya Sai

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl i Engesvang

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

I skal udvikle kærlighed til Gud og opleve glæde og lykke i prakriti (den objektive verden) Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

Prædiken Bededag. Kl i Ans. Kl i Hinge. Kl i Vinderslev

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

#28 Principper til konfliktløsning

En ny skabning. En ny skabning

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22, tekstrække

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

Prædiken til 3. s. i advent kl i Engesvang

Oplev sødmen ved Rama s navn. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Hvordan underviser man børn i Salme 23

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Dukketeater til juleprogram.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 5,43-48

Grundloven

Seksagesima d Mark.4,1-20.

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Juleevangeliet og de hellige tre konger

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger.

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Udviddet note til Troens fundament - del 1

4 s i Advent. 22.dec Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7, tekstrække.

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl Steen Frøjk Søvndal

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Shamanisme. Shamaners Veje. Ildledning. At stige i Grad. At bruge shamankræfter. Riter til galder. Genvinding af galder. Galder og Gradpriser

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

Jer er en vinder -2. Guds fulde rustning retfærdighedens brynje

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: Godmorgen I

Julens evangelium fortalt af ærkeenglen Gabriel og Kejser Augustus

Prædiken til midfaste kl i Engesvang

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11, tekstrække.

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til 3. søndag efter Hellig3konger 2011

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Åndelige manifestationer i Bibelen

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt.

Prædiken til julesøndag, 1. tekstrække. Luk. 2,25,40.

5 s e På ske. 25.måj Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

2 På skedåg. 6.åpril. Vinderslev kirke kl.9. Hinge kirke kl

Tjener eller tjenester. Hvor er vores fokus?

19. oktober s.e.T. BK: Ø: 2 dåb:

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til septuagesima søndag 2015.docx

Prædiken til juleaften, Luk 2, tekstrække

Prædiken Fastelavns søndag. Holdt i Hinge kl og i Thorning kl

Men faren tænkte trods sin tvivl og sine spekulationer, at det onde, der skete med hans dreng, ikke havde noget med Gud at gøre.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 5.s.e. påske Prædiken til 5. søndag efter påske Tekst: Johs. 17,1-11.

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4, tekstrække

Bededag 1. maj Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

1 s e Trin. 29.maj Vinderslev kirke kl Hinge kirke kl

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag.

Side 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

Septuagesima 24. januar 2016

Vi er en familie -3. Alle folkeslag hører til samme familie

Transkript:

Dato : 15. august 2006 Sted Anledning : Prasanthi Nilayam. Sai Baba s ashram; Den Højeste Freds Bolig. : Athi Rudra Maha Yajna. (Athi betyder storslået eller prægtig, Rudra er et navn for Herren Siva, maha betyder stor eller mægtig, og yajna betyder offerceremoni. Der er altså tale om en stor og prægtig offerceremoni, hvor Herren Siva tilbedes. Formålet med ceremonien er at fremme alle menneskers samt hele universets fremgang og velstand samt at sikre universel fred). Oversætterens supplerende forklaringer er anført med kursiv i parentes. Ingen kan undslippe konsekvenserne af deres handlinger af Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Karma er ansvarlig for menneskets fødsel, liv og død. Den har magten over alle livets stadier og er selve den menneskelige eksistens guddom. Karma er ansvarlig for menneskets glæde og sorg. Hvad er karma? Det er handlingen, I udfører. Karma er årsagen til menneskets fødsel, dets liv på Jorden og dets sluttelige død. Selve menneskets eksistens afhænger af karma. Uden karma kan der ikke være noget menneskeligt liv. Åndelige øvelser som yajna er (offerceremonier) og yaga er (ofringer) er også former for karma. Verdens velfærd og velvære afhænger af disse åndelige øvelser. Selve verdens grundlag er karma. Derfor skal alle nødvendigvis udføre karma. I bør stræbe efter at erkende Gud ved at gøre jeres pligt. Som handling, således resultatet. Ingen kan undslippe konsekvenserne af sine handlinger. Karma betyder ikke blot de handlinger, som I udfører med kroppens lemmer. Selv processen med at trække vejret er karma. At spise, at drikke, at gå, at sidde, alle er de forskellige slags handlinger, som mennesket udfører. Så det er ikke muligt at kende konsekvenserne af sine handlinger. I bør undersøge karma s natur, før I handler. Som menneske bør I undersøge, hvorvidt den handling, I udfører, er passende for et menneske eller ej. Hvis I handler uden at have undersøgt handlingen nøjere, vil I ikke opnå det ønskede resultat. Legemliggørelser af kærlighed! Karma er sandelig Gud. Gud er ikke adskilt fra jer. I Sin subtile form er Gud til stede i enhver handling. Gud eksisterer i skikkelse af karma i alt lige fra mikrokosmos til makrokosmos. Anoraneeyan mahato maheeyan (Gud er mindre end det mindste og større end det største). Mennesket må nødvendigvis udføre handlinger, og mennesket bør ofre alle sine handlinger til Gud. Sarva karma Bhagavad preetyartham (udfør alle handlinger for at behage Gud). Hvis I gør det, vil I ikke blive bundet af konsekvenserne af jeres handlinger. 1

Easwara sarva bhutanam (Gud er iboende alle eksistenser). Gud er til stede i alle eksistenser, det være sig et menneske, en slange eller en skorpion. Gud udfører handlinger, der er passende for den klædedragt, Gud har iført Sig. I skal udvikle rene og klare tanker; lad være med at ødelægge jeres sind ved unødvendigt at tænke over noget, som I ikke ved noget om. I dag vover mennesket sig ud på områder, som det kun har meget lidt viden om. Det er grunden til, at mennesket står over for så mange problemer. Derfor bør mænd og kvinder påtage sig aktiviteter, der er passende for dem. I barndommen udvikler man en altopslugende interesse for leg, og man nyder at være sammen med sine legekammerater. I ungdommen og i den modne alder er man opslugt af at udvikle verdslige forbindelser og tjene penge. I alderdommen fortryder man, at man ikke har dette eller hint. På den måde spilder menneskets sin værdifulde fødsel som menneske. Lige fra fødsel til død bør mennesket leve sit liv på en måde, der sømmer sig for dets menneskelige fødsel. Det guddommelige er iboende ethvert menneske. Mennesket gennemlever forskellige stadier i livet så som barndom, ungdom og familieforsørger. Til sidst bliver mennesket gammelt. I den fremskredne alder tænker mennesket ikke på Gud og føler fortrydelse over det, som det ikke opnåede i livet. Hvilken gavn har man af at bekymre sig på dette stadie i livet? Lige fra begyndelsen af livet bør I udvikle sømmelige tanker. Ungdomslederen, Vinay Kumar, bad Mig fortælle, hvad ungdommen bør gøre. Jeg fortalte ham, at ungdommen altid bør forblive ung og handlekraftig. Når unge mennesker misbruger sansernes styrke, mister disse unge deres energi og begynder at blive gamle. Som årene går bør de altid forblive unge og aldrig blive gamle. I bør bevare jeres energi. Se på Min krop. Jeg er 81 år gammel. Kan nogen se, at Jeg er 81 år? Min krop er fri for sygdom. For et stykke tid siden brækkede Jeg Mit ene ben, da en dreng ved et uheld faldt ned over Mig. Det er derfor, Jeg går sådan her. Inde i Min bolig går Jeg selv frit og ubesværet omkring. Men lægen har rådet Mig til at få støtte af en eller to drenge, når Jeg går rundt. Eftersom det er Min natur at glæde alle, følger Jeg dette råd for at glæde lægerne. Alligevel bliver Jeg ved med at fortælle drengene: Lad være med at holde Mig; lad være med at holde Mig. Men I ved muligvis ikke, at der er en mere subtil betydning bag alt, hvad Jeg foretager Mig. Ingen kan kende Min naturs virkelighed. I hele Mit liv har Jeg aldrig lidt af nogen som helst sygdom, det være sig feber, forkølelse eller hovedpine. Jeg har altid været rask. Jeg er ikke blot rask, men også rig (not only healthy, but wealthy). Intet undslipper Min opmærksomhed. Jeg lagde mærke til, at nogle unge ritwiks (præster) talte sammen under højtideligholdelsen af offerceremonien. Jeg hører alt, hvad I siger. Men for Mig er både det gode og det dårlige det samme. Jeg finder intet dårligt i denne verden; alt er godt. Det samme er tilfældet med rigtigt og forkert. Lige når det sker, kan noget forekomme at være rigtigt, men ved nærmere undersøgelse viser det sig måske at være forkert. Glæde er et interval mellem to smerter. I dag spiser I måske god og lækker mad, men hvor længe vil maden forblive god? Allerede den næste dag forvandler den sig måske til noget helt andet. Forskel i tid bestemmer, hvad der er godt, og hvad der er dårligt. Derfor bør I forstå alting klart og handle forsigtigt i livet. I Mahabharatha-krigen kæmpede Duryodhana, Dussasana og de øvrige Kaurava-brødre mod Pandava erne, fordi de hadede dem. Men de var ikke i stand til at besejre Pandava erne, fordi 2

Herren Krishna var på deres side. Kaurava erne var ude af stand til at imødekomme Pandava ernes opfordring til kamp. Men en dag han var alene, fandt de Abhimanya, Arjuna s søn, og de opstillede padmavyuha en (en hærformation, der har form som en lotusblomst). Herefter udfordrede de Abhimanyu til at bryde den. Abhimanyu var dengang en ung mand. Hans fader, Arjuna, var ikke hjemme. Det var kun Arjuna s broder, Dharmaraja, der på det tidspunkt var til stede. Abhimanyu bad om Dharmaraja s tilladelse til at trænge ind i padmavyuha en. Dharmaraja fortalte den unge mand, at det ikke ville blive nogen let opgave for ham. Herefter gik Abhimanyu til sin moder, Subhadra, og bad om hendes tilladelse og velsignelse. Hun forsøgte at tale ham fra det ved at sige: Kære søn! Det er en vanskelig formation, som Dronacharya (en stor lærer og kriger) selv har udtænkt. Herudover er din hustru gravid. Vi ved ikke, om tiden er gunstigt for os eller ej. Din fader, Arjuna, og din onkel, Krishna, er her heller ikke til at give dig den nødvendige vejledning og støtte. Derfor skal du opgive ideen med at drage ud på slagmarken. Abhimanyu blev bestyrtet over at høre sin moders ord. Han sagde derfor følgende til hende: Eftersom jeg er Arjuna s søn, er jeg nødt til at acceptere fjendens udfordring. Ellers vil min faders navn blive vanæret. Selv om det skulle koste mig livet, vil jeg kæmpe på slagmarken. Han stod meget fast på sin beslutning, og han var ret tillidsfuld med hensyn til, at han ville komme succesfuld ud af padmavyuha en. Nu fortalte han sin moder: Jeg vil angribe Kaurava erne som en tiger, der er parat til at slå ned på en flok elefanter. Du bør velsigne mig, så jeg kan komme succesfuldt ud af denne strid ved at skyde de guddommelige pile mod fjenden. Er det passende for dig at forhindre mig i at drage i kamp i stedet for at velsigne mig? Da hun havde lyttet til sin tapre søns ord, gav hun til sidst sit samtykke. Måtte den samme grad af beskyttelse beskytte dig, som den moder Gowri (Siva s gemalinde, Parvathi) tildelte sin søn Kumara (Ganesh s broder, Skanda), da han drog i krig mod dæmonen Tarakasura. Velsignelsen som Kausalya gav Rama, da Han begav sig til skoven for at beskytte Viswamitra s yajna! Måtte en så stor og lykkebringende velsignelse, den største velsignelse af dem alle, Sri Rama Raksha (beskyttelsen af Rama) være med dig og beskytte dig! Med disse velsignelser sendte Subhadra sin søn til krigsskuepladsen. Han hilste hende farvel og trådte snart ud på slagmarken. Her trængte han igennem padmavyuha en (hærformationen). Før i tiden, da hans fader, Arjuna, fortalte Subhadra alt om padmavyuha en, overhørte Abhimanya det, mens han endnu var i sin moders livmoder. Da Arjuna var halvvejs gennem sin beretning, dukkede Krishna op og advarede ham om, at hans søn i moders livmoder kunne høre det hele. Krishna rådede Arjuna til omgående at standse sin fortælling. Det var grunden til, at Abhimanya vidste, hvordan man trængte ind i padmavyuha en, men ikke hvordan man kunne komme ud af den igen. Som et resultat af dette, blev han fanget i padmavyuha en og dræbt af Kaurava erne Det, der skal læres af denne episode, er, at man aldrig skal ignorere de råd, man modtager fra sine forældre eller fra de ældre. Man bør omhyggeligt lytte til sine forældres råd, kontemplere på dem, tilegne sig dem og føre dem ud i livet. Det er grunden til, at vedaerne erklærer: Matru 3

devo bhava, titru devo bhava (ær din moder som Gud; ær din fader som Gud). Uanset hvilke omstændigheder der er tale om, uanset hvor I befinder jer, så adlyd altid jeres forældres ordrer. Da Arjuna vendte hjem, blev han opfyldt af bekymring, så snart han opdagede, at Abhimanya ikke kom ham i møde. Sønnen plejede altid at løbe ham i møde, når han vendte hjem. Da Arjuna erfarede, at Abhimanya var død på slagmarken, blev han meget bedrøvet. Krishna bad han om ikke at miste modet, idet Han sagde: Det, der var bestemt til at ske, er sket. Han fortalte også Arjuna, at Kaurava erne, der også i fortiden havde sammensvoret sig mod Pandava erne, endnu engang havde grebet til uærligt spil og dræbt Abhimanya. I dette øjeblik, der var fyldt af smerte, talte Arjuna til Krishna i meget stærke vendinger. Han bebrejdede Ham, at Han ikke tidligere havde fortalt ham om sønnens død, og at Han på den måde havde forrådt ham. Som det var Krishna s natur, lyttede Han til det hele, mens Han hele tiden smilede. På det tidspunkt, hvor Abhimanya døde, var hans hustru, Uttara, i omstændigheder. Endnu mens barnet var i Uttara s livmoder, angreb Aswatthama (Dronacharya s søn) barnet med Brahmastra (Brahma s pil; et atomart våben, der får sin kraft gennem mantraer, og som kan rettes mod en bestemt person). Som et resultat af dette fødte Uttara et dødfødt barn, og Pandava erne blev tynget af sorg. De gav Krishna skylden for al deres sorg og fortvivlelse: Abmimanyu var blevet dræbt på slagmarken, Droupadi s sønner var blevet myrdet af Aswatthama, og Uttara s søn havde været dødfødt. Nu var der således ingen til at føre slægten videre. Krishna forsøgte at berolige dem, og Han rådede dem til at være rolig og fattede. Han bad Droupadi om at bringe Sig det dødfødte barn. Hun bragte barnet på et fad. Krishna så på barnet og sagde: Se på hans øjne, se på hans næse, se på hans ansigt, han ligner sin fader Abhimanya på en prik. Da Krishna beskrev barnet på denne måde, blev Pandava erne meget vrede. De følte, at Han beskrev barnets udseende uden at bekymre Sig om deres sørgelige forfatning. Krishna tog nu barnet op og klappede det på ryggen og maven. Til Pandava ernes store glæde begyndte barnet straks at græde. Krishna gav barnet navnet Parikshit, fordi Han bragte barnet til live efter at have sat Pandava erne på en pariksha (prøve eller undersøgelse). Uden prøve er der ingen, der kan bestå eksamen og rykke op i en højere klasse. Det er årsagen til, at Gud udsætter Sine hengivne for prøver. I bør aldrig opfatte og tænke på det som en prøve. I skal hellere udvikle smag for sådanne prøver. Alle disse prøver, som Gud sætter jer på, vil have en god smag. Da Parikshit blev konge over Pandava ernes rige, beskyttede Krishna ham på forskellig vis. Hvad Jeg beretter om nu, er aldrig hændt andre steder, i noget andet land, på noget tidspunkt. Efter Krishna drog til Sin Guddommelige Bolig (altså forlod Sit legeme), vendte Arjuna nedbøjet af sorg tilbage fra Dwaraka (hovedstaden i Krishna s rige). Moder Kunti (Krishna s faster), der ikke var klar over, hvad der var hændt i Dwaraka, spurgte Arjuna om, hvordan Krishna havde det. Arjuna græd utrøsteligt, idet han sagde: Moder! Krishna er ikke mere. I selv samme øjeblik Arjuna fortalte, at Krishna havde afkastet Sit jordiske hylster, sank Kunti sammen og drog sit sidste åndedrag. Pandava erne sank hen i sorg. De tænkte: Krishna var selve vores livsåndedræt. Han har altid været kilden til vores styrke og mod. Til hvilken nytte er vores liv uden Krishna? De besluttede sig for at krone Parikshit og gå til Himalaya-bjergene. Dharmaraja beordrede Arjuna at træffe forberedelser til kremeringen af deres moders legeme. På samme tid gav han 4

de nødvendige instruktioner vedrørende planlægningen af den unge Parikshit s kroning. Herefter bad han sine brødre Nakula og Sahadeva om at træffe forberedelser til deres mahaprasthana (sidste rejse) til Himalaya-bjergene. (Ordet mahaprasthana betyder den store afgang. Begrebet dækker et løfte, der indebærer, at man afslutter sit liv ved at gå mod døden. Pandava-brødrene vandrede mod nord uden at hvile og uden at indtage mad eller drikke. De vandrede, indtil de faldt døde om). Efter kremeringen af deres moder og kroningen af den unge Parikshit, påbegyndte Pandava erne deres march mod Himalaya. Den ene broder gik lige foran den anden. Dharmaraja anførte marchen. Bhima, Arjuna, Nukala og Sahadeva fulgte ham i denne rækkefølge. Droupadi gik bag dem alle. (Droupadi var Pandava-brødrenes fælles hustru). Alle er nødt til at se konsekvenserne af sine handlinger i øjnene. Det gælder, uanset hvem man er. Ingen kan vide, hvad fremtiden vil bringe. Men så meget er sikkert, alle er nødt til at høste frugterne af sine handlinger. I løbet af deres mahaprasthana afkastede Droupadi, Bhima, Arjuna, Nakula og Sahadeva en efter en deres jordiske bånd. Alene fortsatte Dharmaraja sin march. Dharmaraja havde aldrig sagt en usandhed i hele sit liv. Imidlertid havde han under Mahabharatha-krigen sagt noget, der forårsagede Dronacharya s død. (Dronacharya var guru for såvel Pandava-brødrene som Kaurava-brødrene inden for bueskydning og krigskunst). Da en elefant ved navn Aswatthama blev dræbt på slagmarken, erklærede Dharmaraja: Aswatthama hathah kunjarah (elefanten Aswatthama er død). Da han udtalte ordet kunjarah (elefant), sænkede han med vilje sin stemme. Eftersom Dronacharya ikke kunne høre ordet kunjarah, troede han, at hans søn, Aswatthama, var blevet dræbt. Han blev aldeles nedtrykt, og følgelig opgav han sit liv. Som et resultat af at han havde fremsagt denne løgn, blev Dharmaraja nødt til at tilbringe nogen tid i Helvedet. Folk undrer sig måske over, hvordan det kan være, at selv Dharmaraja, selve legemliggørelsen af dharma ( rigtig handling ), var nødt til at besøge Helvede. (Dharamaraja betyder: Den, der behersker dharma eller den rigtige handling ). Det står fast, at uanset hvor mægtig og ædel en person måtte være, så kan ingen undslippe konsekvenserne af sine handlinger. Da Dharmaraja trådte ind i Helvede, var Droupadi og hans fire brødre der allerede. De fem Pandava-brødre var som de fem prana er (livsenergier). De var legemliggørelsen af rigtig handling. Det er årsagen til, at deres blotte tilstedeværelse i Helvede lettede lidelserne hos alle dem, der her gennemgik straffen for deres synder. De kastede sig for Dharmaraja s fødder og bønfaldt ham om at blive der et stykke tid. Dharmaraja svarede: Kære venner! Jeg har ikke lov til at blive her længere. Helvedes Herre sender mig bort herfra. Herefter forlod de fem Pandava-brødre Helvede og drog til deres himmelske bolig. Som det fremgår, kunne selv Pandava-brødrene, der var selve legemliggørelserne af retskaffenhed og moral, og som havde opnået stor fortjenstfuldhed, ikke undslippe konsekvenserne af deres karma. Droupadi var en pathivrata (meget ærbar kvinde). Selv hun måtte se konsekvenserne af sin karma i øjnene. Engang var der en debat om, hvem der kunne tilskrives at have udført den bedste karma. Folk udtrykte deres forskellige meninger. Det var Herren Krishna, der afgav den afgørende kendelse. Han sagde: 5

Hun adlød pligtopfyldende sine mænds ordrer. Hun ville aldrig sige til nogen af dem, at hun ikke havde tid til at tjene ham. Hun var tilfreds med, hvad end hun fik i livet. Hun var det bedste eksempel på ærbarhed, og ingen kunne måle sig med hende i denne henseende. I denne Kali-tidsalder (den nuværende tidsalder) finder kvinder det vanskeligt at adlyde deres mænd. Forestil jer Droupadi s situation. Hun skulle ikke blot adlyde én, men fem ægtemænd. Hun beklagede sig aldrig. Hun havde altid tid til at tjene dem alle. I dag finder man kvinder, hvis ønsker og krav langt overstiger, hvad ægtemanden har råd til. Når manden tjener en månedsløn på 100 rupees (16,50 kr. i 2007), kræver hans hustru at få en sari til 200 rupees. Men sådan var Droupadi ikke. Hun var altid tilfreds med, hvad hun havde. Det er grunden til, at hun opnåede et ry som den største blandt ærbare kvinder. Pandava-brødrene var fuldt ud klar over hendes ædelhed og ærbarhed. De tog altid hensyn til og fulgte hendes synspunkter. Det er årsagen til, at deres navn og berømmelse for altid forbliver fast præget i historiens annaler. En person bliver respekteret for selv små, ædle handlinger. Men når man udfører en handling, er der altid en mulighed for, at der indsniger sig en fejl. Uanset hvilken fejl, der bliver begået, så kan man ikke undslippe dens konsekvens. Derfor skal I altid tale sandt, handle retskaffent og leve et liv gennemtrængt af kærlighed. Det er menneskets fornemmeste pligt. I bør opfatte de fem menneskelige værdier, sandhed, rigtig handling, fred, medfølelse og kærlighed, som jeres pancha prana er (fem livsenergier). Et menneske, der er berøvet disse fem værdier, er i sandhed et levende lig. End ikke i en hurtig vending bør man nogen sinde tale usandt. Gør aldrig grin med andre. At kritisere andre er den største af alle synder. Så uanset hvor ondsindet en person måtte være, så kritiser aldrig vedkommende. Elsk alle. Kærlighed er Gud. Gud er kærlighed. Kærlighed er selve jeres liv. (På Bhagavan s (Sai Baba s) anmodning sang eleverne nu: Kærlighed er Min form, sandhed er Mit åndedrag, lyksalighed er Min føde. Herefter fortsatte Bhagavan Sin tale). Udvikl kærlighed. Uanset hvor I befinder jer, det være sig i skoven, oppe i himlen, i byen, i landsbyen, på en bjergtop eller midt ude på det dybe hav, så er kærlighed jeres eneste tilflugtssted. Elsk selv jeres fjender. Hvis I skulle støde på jeres fjende, så vend ikke ansigtet bort. Hils i stedet på jeres fjende i kærlighed ved at sige: Hej broder! Hvordan har du det? Gennemtræng jeres liv med kærlighed. Udvikl mod og overbevisning. Det er udelukkende på den måde, at manavatwa (menneskelighed) kan blive transformeret til divyatwa (guddommelighed). Udbred dette kærlighedsprincip til alle. Det er Mit vigtigste budskab til jer i dag. Oversat af www.saibabapaadansk.dk 6