Kl. 9.00 Ravsted Kirke 745, 616; 680, 672 Kl. 10.00 Burkal 745, 680, 616; 534, 672 Tema: Rigdom Evangelium: Luk. 12,13-21 Rembrandt: Lignelsen om den rige mand (1627) "Spis, drik og vær glad!" Det var det den rige mand sagde til sig selv, da han skulle til at gå på pension. Nu skulle han rigtig nyde livet. Men dér havde han forregnet sig, fordi han havde glemt at regne med Gud. Lige som han troede han skulle begynde på sit otium, døde han, så at han aldrig fik gavn af alt det han havde skrabet sammen. 1
Den rige mand søgte at få et godt liv; og det gør vi jo egentlig alle sammen. Og det er ikke forkert at stræbe efter at få et godt liv, for det under Gud os. I Prædikerens Bog i det Gamle Testamente står der ligefrem at "Intet er bedre for mennesket end at spise og drikke og nyde frugten af sit slid." (Præd. 2,24) Men samtidig lyder der også en opfordring til ikke at glemme at alle livets goder er gaver fra Gud, vores skaber: "Gå ad de veje du vil, og efter det dine øjne ser; men du skal vide at Gud vil kræve dig til regnskab for det alt sammen." (Præd. 11,9 b) Det er tåbeligt som den rige mand at bruge hele sit liv på at ophobe rigdom for til sidst engang at kunne blive lykkelig; for vort liv her på jorden er begrænset, og ingen af os ved hvornår døden kommer og gør en ende på alle vore drømme og forhåbninger. "Du kan ikke tage noget med herfra", og "Den der gemmer til natten, gemmer til katten." Der er mange talemåder der advarer os mod kun at være optaget af det jordiske, for der kommer en dag, hvor det lyder til hver enkelt af os: "I nat kræves dit liv af dig." Vi kommer imidlertid så let til at ligge under for rigdommens bedrag, så at vi tror at vi kan finde lykken i jordisk rigdom. Dansk Tipstjeneste reklamerer i store annoncer for den helt store gevinst, sådan at de får folk til at tro at det bare er lykken at vinde den store gevinst på mange millioner kroner, som om man kunne sikre sig med penge. Vi kan ikke sikre os med penge. Det nytter ikke noget for os at vi bliver rige. Tværtimod siger Jesus at den der vil frelse sit liv skal miste det, men også at den der mister sit liv på grund af ham, skal frelse det: "For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men miste sig selv eller bøde med sig selv?" At høre Gud til er det vigtigste for et menneske. Det er det vi i sin tid blev døbt til. At være klar over det og at glæde sig over det, kaster et flot perspektiv over vores liv. Så har vi et godt liv, fordi vi også har det evige liv. Som kristne har vi et rigt liv, fordi vi lever under Guds nåde og med hans venskab. 2
Den almægtige Gud, verdens skaber, er vor Gud og vor himmelske Far. At leve i troen på denne Gud, det giver livet indhold og mening. Når vi giver Gud førstepladsen i vores liv, behøver vi heller ikke som den rige bonde knokle løs indtil pensionsalderen, for at vi kan sige til os selv at nu kan vi slå os til ro. Nej, vi har allerede den hvile vi har brug for, når vi lever efter Guds gode ordning. Hver uge har vi en hel hviledag, og vi kan med stor forventning se frem til den evige hvile, som vi en gang skal få del i. Som Guds elskede børn kan vi også med god samvittighed nyde livet. For, som apostlen Paulus siger det et sted, er "alt hvad Gud har skabt... godt og skal ikke forkastes, når man tager imod det med tak..." (1. Tim. 4,4) Vi kan altså med glæde og taknemlighed tage imod al verdens goder som gaver fra vor kære himmelske Far! Gud ønsker i sin overstrømmende kærlighed virkelig at velsigne os og overøse os med mange gode gaver hver eneste dag. Sådan som han engang sagde det til sit ejendomsfolk Israel: "Luk munden op, så skal jeg fylde den!" (Sl. 81,11 b) Det eneste der kan hindre Gud i at give os sin velsignelse er hvis vi ikke vil tage imod den. Men hvis vi vil åbne os for ham og lade ham få plads i vores liv, da vil vi opleve i hvor høj grad han kan berige os. Han vil fylde os med glæde og fred. Han vil lægge lovsang og tak i munden på os. Det er så vidunderligt og befriende at vide at vort liv ikke afhænger af hvad vi ejer, hvad enten det er meget eller lidt, men ene og alene af ham som har givet det. Han som har givet os livet, kan når som helst tage det tilbage. Både vores liv og vores ejendom har vi kun til låns. Derfor giver det ikke nogen mening at tro at liv og ejendom er vort eget, som vi er nødt til krampagtigt at holde fast ved. Nej, det er sandt som vi synger i en salme: "Gods og gaver, selve livet, er ej mit, Gud har frit / alt til låns mig givet; når han kræver sit tilbage, har han ret, mig kun slet / sømmed det at klage." (D.S. 667,2) I Bibelen er rigdom et udtryk for Guds velsignelse. Den der er rig er det i kraft af at Gud har velsignet ham og overøst ham med mange gode gaver. 3
Nogle af de mest fremtrædende og gudfrygtige mennesker i bibelshistorien var meget rige, fx Israels folks stamfar Abraham og den hårdt prøvede Job. Men i Bibelen lyder der også mange advarsler mod rigdom, fordi vi mennesker så let fristes til at stole på vores rigdom og velstand. Da Israels folk under vandringen i ørkenen nærmede sig det forjættede land, holdt folkets leder Moses en stor tale, hvor han bl.a. advarede israelitterne mod at glemme Herren, når de nu snart kom ind i det frugtbare Palæstina, landet der flød med mælk og honning: "Når du spiser dig mæt og bygger dig gode huse at bo i, når dine køer og får bliver talrige, når du får meget sølv og guld, når al din ejendom øges, bliv da ikke hovmodig, så du glemmer Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset... Sig ikke til dig selv: Min egen kraft og min hånds styrke har skaffet mig hele denne rigdom. " (5. Mos. 8,12-14.17) Også Jesus advarede kraftigt mennesker mod at blive rige: "Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. Ja, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige." At det er så svært skyldes at vi så let bliver knyttet til vores rigdom og stoler på den i stedet for at være knyttet til Gud og stole på ham. Det er det som Luther taler så stærkt og klart om i sin store katekismus i forklaringen til det første af de 10 bud om at "Du skal ikke have andre guder." Dér skriver Luther: "En gud vil sige det hvoraf man venter sig alt godt, og som man tager sin tilflugt til i nød. At have en gud er altså ikke andet end af hjertet at stole på ham og tro på ham. Det dit hjerte hænger ved, det du stoler på, det er egentlig din Gud." Rigdommen er altså på den ene side et udtryk for Guds velsignelse, men den kan på den anden side også let blive en fare for vort gudsforhold. Så det store og afgørende spørgsmål til os i dag lyder: Hvad hænger dit hjerte ved? Hvad stoler du på? Er du rig hos Gud? Det er et spørgsmål om at prioritere rigtigt! Hvad er det der indtager førstepladsen i dit liv? Søger du Gud først, så at du kan få alt det andet i tilgift? (Matt. 6,33) 4
Når vi søger Gud og hans rige som det første, så har vi del i de evige værdier, allerede nu, her i livet på jorden. Hos Gud har vi en rigdom af tilgivelse, tryghed, glæde, fred og håb. Det er den rigdom, som den svenske lægprædikant Carl Olof Rosenius har digtet så fint om i salmen "Ængstede hjerte, op af din smerte" (D.S. 656), hvor det i vers 2 lyder således: Gud er din Fader, dig ej forlader, Sønnen endnu som sin broder dig ser, trofast dig Ånden tager ved hånden, leder dig fremad, hvad ønsker du mer? 5