Undervisningsbeskrivelse 2t olc Termin August 2015 juni 2016 5Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Oldtidskundskab C Mette Lindemann Pedersen (MP) 2t ol Oversigt over gennemførte undervisningsforløb: Titel 1 Skæbnens veje den græske tragedie (efterår 15) Titel 2 Den litterære utopi og dens udvikling (efterår 15) Titel 3 Den antikke skulpturs udviklings- og receptionshistoire (forår 16) Titel 4 Magtens billeder principat, propaganda og pax augusta (forår 16) Titel 5 Eros & filosofi (forår 16)
Titel 1 Skæbnens veje Den græske tragedie Herodot Kong Kroisos i Hellenere og barbarer, ved Hastrup, Hjortsø og Jorsal, Gyldendal, 2008, s.15ø, 17-21 (til og med kap.13), 22-32, 37-42 Sofokles Kong Ødipus, overs. Foss, Hans Reitzels Forlag, 1998, s.7-110 Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, Paideia, Systime, 2012, s.101-11 + 115-16 E.R. Dodds Om at misforstå Kong Ødipus, Klassikerforeningens Meddelelser nr. 152, April 1994, s.15-25 K. & J. Blomqvist: Sophokles, Klassikerforeningens oversigter, 1991, s.12-18 Keld Zeruneith: Træhesten fra Odysseus til Sokrates, Gyldendal, s.452-470 Karen Blixen Livets veje, uddrag fra Den afrikanske farm, Gyldendal, s.231-233 J.W Goethe: Prometheus Gennem læsningen af Herodot mødte eleverne dels et eksempel på antik historieskrivning og dels et tydeligt eksempel på, hvordan man kan lade skæbne- og gudetro gennemsyre sin historieopfattelse. Skæbnetemaet forfulgte vi videre i en læsning af Ødipus, der primært formede sig som et projektarbejde, hvor eleverne gruppevis var ansvarlige for en analyse og fortolkning af følgende: Ødipus og dennes udvikling, Iokasteskikkelsen, korets rolle, skæbne og skyld samt struktur og stil i tragedien. Der blev yderligere perspektiveret til to moderne tekster for at se på andre skæbneopfattelser og udlede paralleller og modsætninger til kernestoffets udsagn. 11 blokke à 95 minutter 1. At introducere eleverne til Herodot som historieskriver, hans særlige måde at skrive historie på, hans temaer og værdibegreber. 2. Elevernes evne til at redegøre for det græske dramas form og funktion samt dets plads i en religiøs kontekst 3. Elevernes evne til at nuancere, perspektivere og uddybe en antik problemstilling vha. supplerende og moderne tekster, dvs. deres evne til at diskutere, hvad begreber som skæbne, tilfælde, held og lykke vil sige for henholdsvis den moderne og den græske borger. arbejdsformer klasseundervisning gruppe-/pararbejde projektarbejde kreative og virtuelle arbejdsformer
Titel 2 Den litterære utopi og dens udvikling Introduktion: Artiklen Utopiens historie (undervisningsmateriale fra Arken) Filmen Hvad er utopia? (undervisningsmateriale fra Arken) https://www.youtube.com/watch?v=pafmbupy5vs Homers Odyssée, overs. Otto Steen Due, Gyldendal, 2008, 1. sang v.1-95, hele 6.sang, 7.1-132, 8.97-139, 9.105-566, 13.1-186 (proømium, faiakerne og kyklopen) Hesiods Verdensaldre fra Værker og Dage, v.106-201, fra Hesiod ved Lene Andersen, Klassikerforeningens Kildehæfter, 1999 Vergils 4.ekloge, fra Ole Thomsen Veje til Rom, Aarhus Universitetsforlag, 2009, s.195-197 Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, Paideia, Systime, 2012, s.11 og s. 19-29 John Lennon, Imagine Videolip om Damanhur i Norditalien: Part 1 An Introduction http://www.youtube.com/watch?v=ut01li3ezqu Per Stig Møller, Utopiens virkelighed (fra Krarup, Møller og Kløvedal Reich: Utopi og virkelighed, Stig Vendelkærs Forlag, s.94-108) Vi startede med at se på et par moderne utopier og eleverne forsøgte sig med at formulere deres egen utopi. Herefter tog vi springet tilbage til antikken for at se på tre antikke tekster med utopiske elementer. Teksterne blev dog ikke kun læst med fokus på utopien, men de sås også i deres egen ret, hvor vi fx så på eposet som genre og på Odysseus som person og heltetype. Med Hesiod udforskede vi guldaldermotivet, med tråde til både faiakerne og kykloperne. Vergil blev inddraget for at forfølge guldaldermotivet fra Hesiod, men også for at sætte den romerske kontekst og den augustæiske propaganda i spil. Til sidst samlede vi trådene ved at se på, hvor tæt klassens definition af det perfekte samfund lå på den antikke opfattelse. arbejdsformer 11 blokke à 95 minutter 1. At introducere eleverne til Homer og gøre dem bekendte med eposgenren, den episke traditions særlige formsprog, egenart og formål. 2. Elevernes evne til at redegøre for den litterære utopis udvikling og trække tråde mellem antikke og moderne fremstillinger. klasseundervisning gruppe-/pararbejde/ elevoplæg
Titel 3 Den antikke skulpturs udviklings- og receptionshistorie Græsk skulptur: Arkaisk tid: Auxerre-koren, Sounion-kouros, Anavysos-kouros, Aristodikos-kouros, Peplos-koren, Kore fra Akropolis, Kalvebæreren, bronzekouros fra Piræus Tidlig klassisk tid: Vognstyreren fra Delfi, Kritiosdrengen Højklassisk tid: Såret amazone, Karyatide fra Erechteion, Spydbæreren, Nike fra Akropolis, Athene fra Myrons Athene og Marsyas-gruppe, Athene Lemnia, Portrætstatue af Anakreon Senklassisk tid: Hermes med Dionysosbarnet, Afrodite fra Knidos Hellenistisk tid: Laokoon, Bokseren, Afrodite og Pan, Euripides-portræt, Det dobbelte selvmord (Gallergruppen), Den drikfældige kælling, Nike fra Samothrake, Termeherskeren Romersk skulptur: Augustus Prima Porta, Augustus Pontifex Maximus, kejserinde Sabina på Afroditekrop, rytterstatue af Marcus Aurelius, buste af Hadrian Perspektiverende stof: David (Michelangelo), Bacchus (Michelangelo), David (Bernini), Apollon & Dafne (Bernini), Voldtægt af Proserpina (Bernini), Kristusstatuen (Thorvaldsen), Jason med det gyldne skind (Thorvalsen), Adonis (Thorvaldsen) Venus med æblet (Thorvaldsen), Tænkeren (Rodin), Manden med brækket næse (Rodin), Venus med skuffer (Dali), Adam Kadmon (Lemmerz), The Undead (Lemmerz) Dokumentar: Viden om: Antikkens farveorgie (DR 2, 16. april 2004) Baggrundsinformation om de historiske og kunsthistoriske perioder: Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen, Paideia, Systime, 2012: Om arkaisk tid, s.47-53, tidlig klassisk tid s.93-99, højklassisk tid s.129-136, senklassisk tid s.171-176 og hellenistisk tid s.201-206 Susan Woodford: Introduktion til græsk og romersk kunst, Systime, 1998, s.7-16 Efter en diskussion af skulpturens form og funktion i moderne tid, tog forløbet udgangspunkt i en relativ dateringsøvelse, hvor en række skulpturer skulle placeres kronologisk i forhold til hinanden, blot ved brug af umiddelbare iagttagelser. Derefter fulgte en gennemgang af de enkelte perioder med fokus på at træne gode analysekompetencer, gradvist med inddragelse af centrale begreber. Eleverne lavede bl.a. eksemplariske analyser på video (med Old-portalens mesterlære-videoer som forbillede), og herudover blev der trænet præcision i beskrivelsen ved hjælp af forskellige kreative øvelser. Den romerske skulptur blev inddraget med fokus på den græske arv og det særligt romerske touch, og endelig trak vi tråde fra antikken til moderne tid ved at se på renæssance, barok og nyklassicisme.
arbejdsformer 6 blokke à 95 minutter 1. At gøre eleverne bekendt med den græske skulpturs formsprog. 2. Elevernes evne til at redegøre for den græske skulpturs virkningshistorie op gennem den europæiske kunsthistorie fra romerne til den moderne tid (renæssance, barok, nyklassicisme og helt moderne skulptur) 3. Elevernes evne til at karakterisere, analysere og fortolke græske skulpturer både i deres antikke kontekst og i deres betydning for romersk og senere europæisk skulptur. klasseundervisning/forelæsning virtuelle arbejdsformer kreative arbejdsformer Titel 4 Magtens billeder principat, propaganda & pax augusta Introducerende stof: Brian Andreasen & Jens Refslund Poulsen, Paideia, Systime, 2012, s. 31-37, 82, 86-87 Birthe B. Pedersen, Kejser Augustus civilisationens kyniske landsfader, Kristeligt Dagblad, 23.06.14 Augustus mester i propaganda, artikel fra Historie, nr. 12, 2014, s.15-21 Udsendelse fra dr: Kampen om sproget: Magtens sprog: https://www.dr.dk/tv/se/kampen-om-sproget/kampen-om-sproget-magtenssprog-4-5#!/ Augustus, Res Gestae, kap.1-10 og 30-35 Vergils 4. ekloge (læst i utopi-forløbet) Vergils Æneide, 1.sang, v.1-49, 223-304, 544-610 Horats: Til Augustus (ode 4.5) Tactitus: Annales I, kap.2-4 og 9-10, fra Rudi Thomsen Det augustæiske principat, Gyldendal 1963, s.33-36 Kort uddrag af Sueton, Romerske kejsere: Divus Augustus, oversat af A.B. Drachmann, Edito-Service, 1971 Klip fra serien Rome : om Augustus indsættelse i senatet: https://www.youtube.com/watch?v=mbrfwe9jtlg Videoklip med og om Mussolini https://www.youtube.com/watch?v=tdytkstjiwa https://www.youtube.com/watch?v=hpn9iplbndc https://www.youtube.com/watch?v=slifz4obnro Artikel fra Historie: Mussolini ville genskabe Romerriget, Stine Overbye, 07/05/15 Tekstuddrag af sange og taler fra Mussolini
Monumenter: Augustus Prima Porta, Augustus Pontifex Maximus, Ara Pacis, Forum Augustum (især Mars Ultor-templet) arb. Titel 5 Forløbet havde til formål at belyse det augustæiske principat gennem forskellige kilder, med særligt fokus på Augustus brug af magtsprog og på hans legitimering af sig selv og sit styre gennem litteraturen og kunsten. Res Gestae læstes både som en historisk kilde og som et stykke propaganda med fokus på begreberne virtus, clementia, iustitia, pietas, potestas og auctoritas. Disse begreber forfulgtes i en læsning af Æneiden, der også gav anledning til at sætte Homer og eposgenren i perspektiv. Billedet af Augustus i samtid og eftertid nuanceredes vha. Horats, Tacitus og Sueton samt forskellige Augustusfremstillinger i kunsten. Endelig vurderede vi Augustus betydning for eftertidens magtstrukturer via et udblik til Mussolini. 6 blokke à 95 minutter 1. At få indblik i magtens sprog og magtens billeder i antikken såvel som i nutiden 2. At opnå viden om Augustus regeringsperiode og hans særlige brug af litteratur og kunst som iscenesættende virkemiddel 3. Genreforståelse: det romerske epos 4. De romerske historieskrivere som kilde til Augustus klasseundervisning, gruppe- og pararbejde Eros & filosofi Platon Symposion, oversæt. Per Krarup, Gyldendal, 1998, s.37n-44n og s.50n-70ø (Aristofanes og Sokrates tale) Platons Hulelignelse i Staten, ved Otto Foss, Museum Tusculanums Forlag, 1996, 7. bog, s.279-286 Ovids Forvandlinger, oversæt. Otto Steen Due, Centrum, 1990, 4. sang v.55-166, 3. sang v.341-510 og 10. sang v.243-297 (Pyramus og Thisbe, Narcissos og Pygmalion) Kristian Ring At elske drenge, Sfinx, 1991, 4, s.153-57 Niels-Peter G. Busch: Sex, druk og filosofi, Historie, 2015, 12, s.27-31 Schack Staffelft Indvielsen (1804) Casper Friedrich: Der Wanderer über dem Nebelmeer (1818) Klaus Rifbjerg Pretty Pictures fra Mytemotiver i dansk litteratur en antologi red. Ove Benn og Jørgen Jacobsen, Systime, 1999, s.83-87 Sandra Brovall & Henriette Lind, En mand og hans dukke Politiken, 7. juni 2015 Salvador Dalis billede Narcissos forvandling (1937) Klip fra filmene Hedwig and the angry inch og Romeo og Julie.
Forløbet fokuserede på forskellige opfattelser af kærlighed og på sammenhængen mellem den antikke og moderne forståelse af kærlighed og seksualitet. I læsningen af Symposion arbejdede vi med Platons filosofi (særligt idélæren), idet vi fokuserede på den filosofiske kærlighed og koblingen mellem erotik og filosofi. Hulelignelsen fra Staten blev inddraget for at nuancere og perspektivere Diotimas trinlære og for at få en bedre forståelse af idélæren. Med Ovid fik vi en forståelse for andre typer af kærlighed som fx den romantiske kærlighed og den narcissistiske kærlighed, hvilket gav gode perspektiveringsmuligheder til kærlighedsopfattelsen i dag, som belystes via filmklip, billede- og novelleanalyse. arbejdsformer 7 blokke à 95 minutter 1. At introducere eleverne til Platons filosofi (idélæren) 2. Elevernes evne til at identificere, forklare og forstå væsentlige tanker og idéer i Platons filosofi. 3. Den antikke litteraturs betydning for den europæiske kulturs opfattelse og fremstilling af kærlighed, som den kommer til udtryk i moderne litteratur, film og i begreber som narcissisme og platonisk kærlighed 4. Elevernes evne til at trække linjer fra en antik myte til motiver i moderne litteratur. klasseundervisning, gruppe- og pararbejde