Beretning for udgravning af dele af en bebyggelse fra yngre romersk/ældre germansk jernalder, Balle Huse, Balle sogn, Hids herred, gml. Viborg amt, stednr. 13.03.01-150, SIM 14/2007, KUAS j. nr. 2003-2123-1251 Resumé Forud for byggemodningen af et ca. 17 ha. stort privat udstykningsområde i den nordvestlige del af Silkeborg har Silkeborg Museum prøvegravet arealet efter det var ryddet for plantage i april 2007. Prøvegravningen viste, at der på det let kuperede terræn i udstykningens sydøstlige del fandtes udstrakte bebyggelsesspor i form af velbevarede huse og hegnsforløb fra en større bebyggelse fra jernalderen. På den nordvestlige, højt-liggende del af arealet fandtes desuden en overpløjet gravhøj med en uforstyrret grav fra ældre bronzealder. Museet udgravede fra midten af juni til midten af august 2007 såvel dele af jernalderbebyggelsen som den overpløjet grav-høj. Ved udgravningerne blev gravhøjen totaludgravet, hvorimod jernalderbebyggelsen kun blev afgrænset mod nord og vest. Udgravningen af jernalderbebyggelsen omfattede ca. 11.000 kvadratmeter, og der fremkom i alt 3635 anlægsspor. Størstedelen af anlæggene var stolpehuller, hvorimellem der kunne udskilles 33 huse, 28 kortere eller længere hegnsforløb og 4 firestolpeanlæg. Dertil kom 1 keramikovn, 3 lavninger, hvoraf den ene var fundførende, adskillige kogestensgruber og en del større eller mindre gruber med eller uden daterende fund. På arealet umiddelbart nord for Vestre Højmarksvej fandtes spor efter en landsby fra overgangen yngre romersk/ældre germansk jernalder. Bebyggelse har bestået af mindst syv gårde. De enkelte gårde har bestået af et til to langhuse, et muligt udhus og hegnsforløb. Gårdenes indbyrdes placering og orientering sandsynliggør mindst fem faser i bebyggelsen.
Indholdsfortegnelse Resumé s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Forhistorie s. 2 Administrative data s. 2 Tidsrum og deltagere s. 3 Topografi s. 3 Fortidsminder i området s. 4 Målesystem s. 5 Udgavningsforløb og metode s. 6 Undersøgelsens resultater s. 7 Konklusion og fremtidigt arbejde s. 9 Overordnede anlæg s. 11 Anlægsliste s. 102 Tegningssliste s. 267 Fotoliste s. 280 Genstandsliste s. 299-311 Forhistorie Forud for byggemodningen af et ca. 17 ha. stort udstykningsområde i den nordvestlige del af Silkeborg, anmodede bygherren, ejendomsselskabet Ballehuse A/S, ved direktør Ole Vestergaard, i januar 2007 Silkeborg Museum om at foretage prøvegravninger på arealet. Prøvegravningen skulle afklare om området rummede skjulte fortidsminder, der ville kunne forlanges undersøgt i henhold til Museumslovens 27. Prøvegravningen blev foretaget efter arealet var ryddet for plantage i april 2007, og viste, at der på det let kuperede terræn i udstykningens sydøstlige del fandtes udstrakte bebyggelsesspor i form af velbevarede huse og hegnsforløb fra en større bebyggelse fra jernalderen. På den nordvestlige, højtliggende del af arealet fandtes desuden en overpløjet gravhøj med en uforstyrret grav fra ældre bronzealder. Da der således fandtes væsentlige fortidsminder på arealet anmodede bygherren i maj 2007 Silkeborg Museum om at foretage de nødvendige udgravninger snarest muligt, da byggemodningen af området var nært forestående. Udgravningen af såvel bopladsområdet som den overpløjede gravhøj blev foretaget i perioden fra midten af juni til midten af august 2007. Udgifterne til undersøgelserne er betalt af ejendomsselskabet Ballehuse A/S, da udgifterne ifølge museumslovens 27 påhviler bygherren. (Bemærk at udgravningen af den overpløjede gravhøj er en særskilt sag SIM j. nr. 13/2007 Bavnsbakke, KUAS j. nr. 2003-2123-1251). Administrative data Udgifterne til under-søgelserne er betalt af ejendomsselskabet Ballehuse A/S, da udgifterne ifølge museumslovens 26 stk. 2 og 27 stk 4 påhviler bygherren. Korrespondancen er ført mellem Ole Vestergaard, direktør ejendomsselskabet Ballehuse A/S, Jette Bang fra Kulturarvsstyrelsen og museumsinspektør Knud Bjerring Jensen, Silkeborg Museum. Sagen er journaliseret på Silkeborg Museum som SIM 14/2007 Balle Huse, Balle Sogn. På Silkeborg Museum opbevares originaltegninger, hjemtagne genstande, digitalfoto, udgravningslister, korrespondance m.m. 2
Tidsrum og deltagere Udgravningen af jernalderbebyggelsen i den sydvestlige del af udstykningsområdet blev foretaget i perioden 18. juni til 14. august 2007. Udgravningen blev foretaget af arkæolog (daglig udgravningsleder), arkæologistuderende Poul Jørgensen (daglig udgravningsleder fra. 16. juli-3. aug), museumsformidler Mette Bundgaard, amatørarkæolog Paul Jensen og museumsinspektør Knud Bjerring Jensen (udgravningsansvarlig). Gravemaskine på bånd (Åkerman) blev leveret og ført af entreprenør Leo Rask Andersen, Sorring. Perioden var præget af dansk sommervejr i form af spredt skydække og gentagne byger. De mange og ofte langvarige byger vanskeliggjorde til tider registreringen, da rindende overfladevand blandet med undergrundssand udviskede farveforskellene i undergrunden og fyldte de snittede anlæg med vand. Topografi Området Balle Huse er beliggende højt i landskabet, i et kuperet terræn på morænefladen umiddelbart ovenfor Silkeborg Langsø. Områdets højeste punkter Gludbjerg og Bavnsbakke når henholdsvis 86 og 95 meter over havet, hvorfra terrænet falder til alle sider. Jernalderbebyggelsens beliggenhed i det højtliggende landskab ved Balle Huse. Jernalderbebyggelsen fremkom i den sydøstligste del af udstykningen, i et let kuperet terræn omkring kote 75 m. over havet. Mod nord er udgravningsområdet afgrænset af en lille sø, nord for hvilken terrænet stiger til omkring 80 m over havet. Mod sydvest falder terrænet jævnt ned mod eng- og moseområdet Fladmose, der ligger omkring 65 m over havet. 3
Ved afrømningen af mulden i forbindelse med udgravningen viste det sig, at der i den østlige del af det berørte areal fandtes en naturlig langstrakt sænkning. Sænkningen har tilsyneladende allerede været delvist udjævnet, da bebyggelsen blev anlagt i jernalderen, men alligevel har man stort set undgået at anlægge huse i dette område. Undergrunden på stedet består overvejende af gulbrunt sand med mindre indslag af let leret sand. Muldlaget var forholdsvist tykt og voksede fra 25-30 cm s tykkelse på bakketoppene til godt en meters tykkelse i lavningerne. Fortidsminder i området I den vestlige del af udstykningsområdet var der på forhånd registreret en overpløjet gravhøj, sb. nr. 26 Balle sogn, der som ovenfor nævnt også blev udgravet i sommeren 2007. Nordøst for udstykningsområdet findes en fredet gravhøj, sb. nr. 20, og her er der desuden registreret flere overpløjede gravhøje, sb. nr. 19 og 21-25. Ved en række arkæologiske udgravninger på naboarealerne mod øst er der fremkommet flere skjulte fortidsminder forud for opførelsen af Buskelundskolen, bl.a. en overpløjet gravhøj, sb. nr. 28, der rummede en dobbeltgrav fra enkeltgravskulturen, omkring 2400 f. Kr., med gravgaver i form af en stridsøkse og to lerkar. På arealerne omkring gravhøjen fandtes desuden bopladsspor i form af en hustomt og flere gruber med lerkarskår og flintaffald fra yngre bronzealder, omkring 1000 500 f. Kr., bunden af en urnegrav ligeledes fra yngre bronzealder samt bunden af en jernudvindingsovn fra romersk jernalder, omkring 400 e. Kr. Registrerede fund og fortidsminder i området omkring Balle Huse. Udstykningsområdet er markeret med rødt. Længere mod øst fremkom endnu en overpløjet gravhøj, sb. nr. 140, der rummede flere grave fra enkeltgravstid og dolktid. Gravgaverne i disse grave bestod af større og mindre ravperler, et lille lerkar samt flere pilespidser af flint. En af gravene - en brandgrav fra omkring 2400 f. Kr. - 4
rummede syv lancetformede pilespidser, af en form der hører hjemme i Mecklenburg-området syd for Østersøen. I samme område fremkom også en lille jernudvindingsplads med rester af syv skaktovne fra romersk jernalder, sb. nr. 141, samt flere lertagningsgruber med et stort keramikmateriale fra tidlig førromersk jernalder, omkring 500 300 f. Kr. Syd for arealet er der udgravet yderligere en overpløjet gravhøj, sb. nr. 29, hvori der fremkom en grav fra ældre bronzealder, omkring 1500 f. Kr., med fragmenter af en bronzedolk, og nordøst herfor den overpløjede bronzealderhøj sb. nr. 27, der rummede rester af en egekistegrav og flere sekundære urner. Under højen fremkom desuden sporene efter to store huse fra slutningen af yngre stenalder/ældre bronzealder, omkring 1800 f. Kr. De mange fund viser, at området har været bebygget gennem lange perioder af oldtiden, og spor efter ardpløjning under flere af de udgravede høje viser, at store dele af området var under dyrkning, da højene blev anlagt. Målesystem Forud for udgravningen blev der etableret et målesystem, hvor hovedlinjen udgjorde en lige linje tværs gennem et afrømmet buet areal syd for vejtracéet. Det var muligt fra den etablerede linje at nå fra det beskyttede dige i øst til det afrømmede areal omkring ovnanlægget på bakketungen vest for bebyggelsen. Målesystemets koordinat 500Ø/500N er fastlagt ved sydkanten af vejtracéet. Øvrige målesystem blev vinklet ud fra hovedlinjen og er flere steder relateret til afsatte skelpæle. Området blev nivelleret og de forskellige niveau er aflæst direkte og anført på tegningerne i forhold til sigtelinjen på en træpæl, der blev hamret ned ved det beskyttede dige syd for udgravningen. Træpælens kote blev efterfølgende målt med GPS til 83,02 over havet. Udgravningssituation. Opmåling af anlæg i vejtracéet, juni 2007. 5
Udgravningsforløb og metode Da etableringen af vej og kloak i området var nært forestående, blev et øst - vestgående buet vejtrace gennem bopladsområdet samt en 10 meter bred bane hhv. nord og syd for vejtracéet undersøgt først, således at vejanlæg og kloakering kunne foretages uhindret. Mulden blev afrømmet ved hjælp af en stor gravemaskine på bånd med en to meter bred skovl, og med undtagelse af området omkring det buede vejtracé blev det foretaget i så brede baner som det var praktisk muligt det vil sige ca. 13 m brede øst - vestvendte baner. Udgravningssituation. Mulden afrømmes i vejtracéet. Anlæggene var først og fremmest stolpehuller og grøfter i huse og hegn, en del større og mindre gruber samt enkelte kogestensgruber. I feltets østligste del fremkom desuden en ovn. Efterhånden som anlæggene blev afdækket ved afrømning af mulden, blev de ridset op og efterfølgende indmålt i målestok 1:50 på A3 folie. Herefter blev udvalgte anlæg snittet, fotograferet og beskrevet. Det udgravede areal udgør ca. 11.000 kvadratmeter, der suppleres af søgegrøfterne fra prøvegravningen. Der blev udarbejdet 49 plantegninger i A3-format og dertil kommer 43 A3 ark (T500- T542) med snittegninger i målestok 1:20 af ca. en fjerdedel af de 3635 påviste anlæg (A1-A3635). Enkelte huse blev markeret med paptallerkner og fotograferet, dertil kommer foto af udvalgte snit af tagbærende stolpehuller samt enkelte oversigtsbilleder. Der blev taget i alt 228 fotos (F1-F228). Fundmaterialet var forholdsvis godt repræsenteret og der blev hjemtaget materiale fra 189 fundnumre (X1-X189), hvor keramik udgør det største materiale. Dertil kommer adskillige knusesten, enkelte kværnstensfragmenter og lidt flint. Endvidere blev der udtaget enkelte prøver af trækul til eventuel C14/acc. Datering samt enkelte jordprøver (til makrofossilanalyse), hvor det skønnedes relevant for tolkningen og den videre bearbejdning af fundene. I forbindelse med 6
udgravningen blev bopladsområdet gennemgået med metaldetektor, men desværre med negativt resultat. Undersøgelsens resultater Udgravningen af jernalderbebyggelsen omfattede ca. 11.000 kvadratmeter, og der fremkom i alt 3635 anlægsspor. Hovedparten af anlæggene var stolpehuller, hvorimellem der kunne udskilles 33 huse, 28 kortere eller længere hegnsforløb og 4 firestolpeanlæg. Dertil kom 1 keramikovn, 3 lavninger, hvoraf den ene var indeholdt fund fra tidligere perioder, adskillige kogestensgruber og en del større eller mindre gruber med eller uden daterende fund. 0 20 meter 40 Samlede udgravningsareal. Størstedelen af anlægssporene stammer fra en større bebyggelse, der ud fra husenes form og det sparsomme keramikmateriale dateres til yngre romersk/ældre germansk jernalder, omkring 4. 5. årh. efter Kr. fødsel. Den udgravede del af bebyggelsen har bestået af mindst syv indhegnede gårde, der har ligget tæt sammen omkring en lille fugtig sænkning umiddelbart sydøst for den lille sø. Bebyggelsen har tilsyneladende strakt sig ud på naboarealerne mod syd og øst, hvor Vester Højmarksvej og en eksisterende tunnel under denne har ødelagt den sydlige og østlige del af et par af gårdene. Hegnene omkring gårdsanlæggene har været bygget af kraftige stolper, og på indersiden af flere af hegnene fandtes parvise stolper, der har båret en form for tag eller halvtag langs hegnene. Bebyggelsen med de stolpebyggede hegn omkring gårdene er typisk for den yngre del af jernalderen, og ved udgravningen afdækkedes to gårdsanlæg i deres fulde udstrækning. Deres indhegnede areal var henholdsvis kvadratisk på omkring 30 x 30 meter og rektangulært på ca. 30 x 35 meter. Gårdene var sandsynligvis samtidige, da deres hegn ikke overlappede hinanden. Til gengæld var der en mindre passage på 1-2 meter imellem de nord - syd gående hegn. 7
0 10 meter 20 Detailbillede af de to totaludgravede anlæg med en fægyde imellem. Mod nord anes de sammenhængende fugtige lag ved søen Den ene gård lå helt nede ved søen mod nord, hvorimod den anden lå ca. 25 meter længere mod sydvest. Midt på gårdspladserne har der ligget et ca. 22-27 meter langt og 5,5 meter bredt langhus, der har udgjort gårdenes hovedbygning. Husene, der var orienteret øst vest, har været bygget af kraftigt tømmer og har antagelig haft lerklinede vægge og stråtag. Placeringen af de seks til otte sæt tagbærende stolper i langhusene viser, at vestenden har været indrettet til beboelse omkring ildstedet, mens den østlige ende har fungeret som stald. På hver gårdsplads fremkom yderligere to langhuse, der med længder på omkring 20 meter tolkes som stald eller lade. På den vestlige del af gårdspladserne fremkom flere små huse på 5 7 x 4 meter, hvoraf det ene har haft væggrøfter. Husene har kun et enkelt sæt tagbærende stolper og deres funktion er uvis. De kan have været brugt som værksted, forrådshus eller lignende. Da flere af de påviste bygninger ligger meget tæt eller ligefrem overlapper hinanden, må der i løbet af landsbyens levetid være foretaget udskiftning af flere af husene. Et enkelt af husene kunne følges i helt op til fire/fem faser og landsbyen må således have eksisteret i en generation eller to. Da husene lå delvist oveni hinanden blev der ikke taget jordprøver til fosfatanalyse, der kunne underbygge teorier om husenes indretning. De resterende fem gårdsanlæg blev kun delvist undersøgt, da deres huse og eller indhegnede areal fortsatte yderligere mod øst eller syd. De bedst bevarede gårdsanlæg fulgte dog det samme skema som de førnævnte gårde med hovedbygning, lange udhuse og småhuse. De nordlige gårdsanlæg havde ikke nogen berøring med den fugtige sænkning midt i bebyggelsen, hvorimod de sydlige gårdsanlægs hegn og nordsiden af flere af husene strakte sig ind over sænkningen. Bebyggelsen er som nævnt typisk for den yngre del af jernalderen. Det er dog bemærkelsesværdigt at gårdsanlæggene er betydelig mindre og langhusene kortere, end vi kender det fra de fleste øvrige gårde der er udgravet i Midtjylland. Dette kan muligvis skyldes de trange forhold i det kuperede terræn, hvor også den fugtige sænkning tydeligvis har indvirket på gårdenes størrelse og placering. 8
Mod vest er landsbyen afgrænset af en dyb, nord syd gående sænkning, der fortsætter op til den lille sø. På toppen af en lille bakke umiddelbart vest for denne sænkning fandtes rester af et ovnanlæg, der var nedgravet i undergrunden. Den formodede keramikovn under udgravning. Ovnanlægget indeholdt flere sten, et brandlag samt et tykt lag af rødbrændt ler. Sidstnævnte er resterne efter den sammenstyrtede lerkuppel, der har udgjort ovnens øverste del. Det var ikke muligt at afgøre ovnens funktion med sikkerhed, men antagelig er der tale om en keramikovn, der har været placeret lidt væk fra bebyggelsen p.g.a. brandfaren. Ud over de mange stolpehuller og grøfter fra huse og hegn fremkom også spredte, større nedgravninger og adskillige kogestensgruber eller jordovne. Fundmaterialet fra stolpehuller og gruber består for størstedelens vedkommende af tabt eller kasseret materiale i form af lerkarskår, knusesten og fragmenter af drejekværne. Den fugtige sænkning midt i bebyggelsen viste sig at indeholde enkelte grove flintredskaber, der sandsynligvis kan datere opfyldningen af sænkningen til overgangen mellem stenalder og bronzealder, omkring 1800 f. Kr. Konklusion og fremtidigt arbejde Udgravningen viste, at den sydøstlige del af udstykningsområdet rummede spor efter en større jernalderbebyggelse, der ud fra husenes form og det sparsomme keramikmateriale dateres til yngre romersk/ældre germansk jernalder, omkring 4. 5. årh. e. Kr. Bebyggelsen har bestået af mindst syv gårde, der har ligget tæt sammenbyggede omkring en lille fugtig sænkning sydøst for søen. Sænkningen var sandsynligvis allerede fyldt op omkring 1800 f. 9
Kr., men ved etablering af gårdene har man tydeligvis undgået den. Hvert gårdsanlæg har været omgivet af stolpebyggede hegn og har bestået af en hovedbygning og et par større eller mindre udhuse. På en mindre bakketop umiddelbart vest for bebyggelsen fandtes et ovnanlæg, hvis funktion dog ikke kunne bestemmes med sikkerhed. Antagelig er der tale om en pottemagerovn. Ved udgravningen blev den del af jernalderbebyggelsen, der ligger på udstykningsområdet totaludgravet. Da der således ikke længere kunne peges på arkæologiske interesser på udstykningsområdet, blev disse arealer frigivet til anlægsarbejdet umiddelbart efter udgravningens afslutning, således at hele udstykningsområdet nu er frigivet. Langhus under udgravning i feltets sydøstlige del, august 2007. Hegnsforløb og dele af bygninger i kanten af udgravningsfelterne viser dog, at bebyggelsen fortsætter ud på naboarealerne syd og øst for udstykningsområdet. Ved eventuelle fremtidige anlægsarbejder på disse arealer må man derfor være opmærksom på, at der må foretages prøvegravninger og udgravninger af disse områder i god tid før evt. anlægsarbejder iværksættes. Silkeborg Museum den 29. oktober 2008. 10
Overordnede Anlæg Hegn A28-A29 Hus A24-A25 Hegn A30 Hegn A21 Hus A26-A27 Hegn A9 Hegn A12 Hus A18 Hegn A8 Hus A7 Hegn A10 Hegn A20 Hus A19 Hus A16-A17 Hegn A63 Hegn A13 Hus A15 Hus A22-A23, A65 Hus A14 Hus A1-A5 Hegn A11 Hus A32 Hus A33 Hus A6 Hegn A31 Hus A34 Hegn A35 Hegn A51-A53 Hus A50 Hegn A43 Hegn A36-A42 Hus A54-A57 Hus A44 Hegn A48 Hus A45-A47 Hegn A49 0 15 30 meter Hus A58 Hus A59 Hus A61 Hus A60 Hus A62 11
Hus A1 Tegning: T85, T94, T95, T500, T501, T502 og T504 Type: Tre-skibet langhus Datering: Germansk jernalder Størrelse: Bevaret længde er 27 meter og bredde 5,5 meter Orientering: Øst-vest Hus A1 0 3,5 7 meter Anlæg: stolpehuller: A193, A249, A200, A203, A208 A241, A217, A219, A225, A227, A231, A235, A392, A394, A399 og A402 Indgangsstolpehuller: A168-A169, A272-A273 og A276 Væg stolpehuller: A152, A154-A155, A157-A160, A162-A163, A165-A166, A170-A172, A174, A177- A182, A184-A185, A187, A190, A390, A451-A455, A457, A410, A412-A414, A418- A420, A424, A428, A430-A434, A289-A285, A283-A280, A278-A277, A271, A267- A264, A262, A260, A258, A256-A251. Foto: F8-F13 Beliggenhed: Midt felt Jordbundsforhold: Gulbrunt sand til gulbrunt let leret sand Undersøgelser: Udvalgte anlæg snittet, beskrevet og tømt Forstyrrelser: Muligvis tagbærende stolpehuller A149 og A156 i Hus A2 Fund: Keramik X8 (A208), X9 (A219) X13 (A235), X16-X17 (A231), X23 (A394) og X24 (A399). Trækul X2 (A249), X3 (A193), X5 (A203), X6 (A200), X7 (A241), X10 (A217), X11 (A227), X14-X15 (A235), X17 (A231), X22 (A394), X25 (A399) og X26 (A392) Bemærkninger: Huset var bevaret i form af et tre-skibet langhus med otte sæt tagbærende stolpehuller med et vægforløb af tætstillede stolpehuller. Huset havde lige langvægge og let buede gavle, dog var vestlige gavl meget sporadisk bevaret. Nogenlunde midt på langsiderne findes en 12
indgang med dobbelte stolpehuller. Huset kunne følges i flere faser i Hus A3-A5. Det var dog ikke muligt at datere anlæggene indbyrdes grundet manglende strategrafi. Husets nordvestlige del overlappede med Hus A2, hvor sidstnævnte dog var forskudt ca. 1,5 meter mod nord. lerne A166 og A219 indgår i begge bygninger, men der var ikke strategrafisk overlap. Hegn A10 løb gennem husets østende og kan dermed ikke være samtidig med husets fulde udstrækning. Husets østende lå ca. 2 meter vest for Hegn A11. Hegnet har samme orientering som huset og tilhører sandsynligvis dette. Hus A7 flugter med nordlige del af hegn A11 og tolkes som et hegnshus i forbindelse med anlægget. Hus A7 lå ca. 7 meter nord for hovedhuset A1. Ca. 2 meter syd for husets vestende lå småhuset A33. Husene har samme orientering og må være fra samme gårdsanlæg. De tagbærende stolpehuller stod med en indbyrdes afstand på henholdsvis ca. 2,5 m., 2,5 m., 3 m., 3,5 m., 2,5 m., 5 m. og 2,5 m. Deres diameter varierede mellem 48 og 90 cm., mens dybden varierede mellem 22 og 60 cm. Indgangsstolpehullernes diameter varierede mellem 20 og 67 cm., mens dybden varierede mellem 13 og 45 cm. Væg stolpehullernes diameter varierede mellem 30 og 60 cm., mens dybden varierede mellem 6 og 28 cm. Fylden i stolpehullerne bestod overvejende af brungråt til mørkt brungråt sand med spredte trækulsnistre, dog med enkelte indslag af gulbrunt og gråt sand. Huset var sandsynligvis brændt grundet den store mængde trækul. 13
Hus A2 Tegning: T94, T501 og T502 Type: Tre-skibet langhus Datering: Germansk jernalder Størrelse: Bevaret længde er ca. 8,5 meter og bredde ca. 3 meter Orientering: Øst-vest Hus A2 0 1,5 3 Hus A1 meter Hus A2 markeret med rødt og Hus A1 markeret med blåt. Anlæg: stolpehuller: A149, A196, A156, A202, A161, A210, A166 og A219 Foto: F9-F10, F13 Beliggenhed: Midt felt Jordbundsforhold: Gulbrunt sand til gulbrunt let leret sand Undersøgelser: Alle anlæg snittet, beskrevet og tømt Forstyrrelser: Ingen Fund: Ingen Bemærkninger: Huset var bevaret i form af et tre-skibet langhus med fire sæt tagbærende stolpehuller uden bevaret vægforløb. Huset overlappede nordvestlige del af Hus A1, A3 og A4, dog var det forskudt ca. 1,5 meter mod nord. lerne A166 og A219 indgår i både A1 og A2, dog var der ikke strategrafisk overlap. Ca. 3 meter sydøst for huset ligger hus A6, der har samme orientering som dette. Hus 2 skal muligvis ses som udhus for Hus 6. De tagbærende stolpehuller stod med en indbyrdes afstand på henholdsvis ca. 2,5 m., 2,5 m. og 2,5 m. Deres diameter varierede mellem 32 og 58 cm., mens dybden varierede mellem 13 og 37 cm. Fylden i stolpehullerne bestod overvejende af mørkt brungråt sand med enkelte sten og nistre af rødbrændt ler, dog med enkelte lysere indslag. 14
Hus A3 Tegning: T94, T500 og T502 Type: Tre-skibet langhus Datering: Germansk jernalder Størrelse: Bevaret længde er ca. 11,5 meter og bredde ca. 3 meter Orientering: Øst-vest Hus A2 Hus A3 Hus A1 0 1,5 3 meter Grønt er Hus A3, blåt er Hus A1 og rødt er Hus A2. Anlæg: stolpehuller: A194, A250, A201, A204, A207, A240, A214, A242, A216, A244, A224 og A247 Foto: F14-F15 Beliggenhed: Midt felt Jordbundsforhold: Gulbrunt sand til gulbrunt let leret sand Undersøgelser: Udvalgte anlæg snittet, beskrevet og tømt Forstyrrelser: Ingen Fund: Ingen Bemærkninger: Huset var bevaret i form af et tre-skibet langhus med seks sæt tagbærende stolpehuller uden bevaret vægforløb. Huset kunne følges i flere faser i Hus A1, A4-A5. Det var dog ikke muligt at datere anlæggene indbyrdes grundet manglende strategrafi. Husets nordvestlige del overlappede med Hus A2, hvor sidstnævnte dog var forskudt ca. 1,5 meter mod nord. De tagbærende stolpehuller stod med en indbyrdes afstand på henholdsvis ca. 2,5 m., 2 m., 2 m., 2 m. og 2,5 m. Deres diameter varierede mellem 33 og 48 cm., mens dybden varierede mellem 15 og 38 cm. Fylden i stolpehullerne bestod overvejende af brungråt til mørkt brungråt sand med spredte trækulsnistre, dog med enkelte lysere indslag. 15
Hus A4 Tegning: T94, T500, T501, T502 og T504 Type: Tre-skibet langhus Datering: Germansk jernalder Størrelse: Bevaret længde ca. 17 meter og bredde ca. 5 meter Orientering: Øst-vest Hus A2 Hus A3 Hus A4 Hus A1 0 1,5 3 meter 0 3,5 7 Gult er Hus A4, blåt er Hus A1, rødt er Hus A2 og grønt er Hus A3. Anlæg: stolpehuller: A191, A248, A198, A199, A206, -, A213, A211, A220, -, A226, A229, A232 og A234 Væg stolpehuller: A150-A151, A153, A158, A160, A164, A169, A171, A173, A175, A284, A279, A274, A270-A268, A263, A261, A259, A257-A256 og A254 Foto: F7, F16 Beliggenhed: Midt felt Jordbundsforhold: Gulbrunt sand til let leret sand Undersøgelser: Udvalgte anlæg snittet, beskrevet og tømt Forstyrrelser: Ingen Fund: Keramik X1 (A191), X4 (A199) og X20 (A234). Trækul X12 (A226) og X19 (A234) Bemærkninger: Huset var bevaret i form af et tre-skibet langhus med syv sæt tagbærende stolpehuller med et vægforløb af delvist tætstillede stolpehuller. Vægforløbet overlapper delvist med vægforløbet i Hus A1. Huset havde lige langvægge uden bevarede gavle. Huset kunne følges i flere faser i Hus A1, A3 og A5. Det var dog ikke muligt at datere anlæggene indbyrdes grundet 16
manglende strategrafi. Der er muligvis en fortsættelse af huset i Hus A5, der dog ligger ca. 30 cm. forskudt mod syd for midteraksen af huset. Husets nordvestlige del overlappede med Hus A2, hvor sidstnævnte dog var forskudt ca. 1,5 meter mod nord. Hegn A10 løb ca. 5 meter øst for husets østgavl og drejede ind mod husets sydvæg. De tagbærende stolpehuller stod med en indbyrdes afstand på henholdsvis ca. 2 m., 2,5 m., 2 m., 3,5 m., 2,5 m. og 2,5 m. Deres diameter varierede mellem 30 og 52 cm., mens dybden varierede mellem 32 og 53 cm. Vægstolpehullernes diameter varierede mellem 20 og 68 cm., mens dybden varierede mellem 5 og 30 cm. Fylden i stolpehullerne bestod overvejende af brungråt til mørkt brungråt sand med spredte trækulsnistre, dog med enkelte indslag af gulbrunt og gråt sand. Hus A5 Tegning: T94, T95, T501 og T502 Type: Tre-skibet langhus Datering: Germansk jernalder Størrelse: Bevaret længde er ca. 7 meter og bredde ca. 5 meter Orientering: Øst-vest Hus A5 0 1,5 3 meter Hus A1 Gråt er Hus A5, blåt er Hus A1 og gult er del af Hus A4. Anlæg: stolpehuller: A238, A239, A393, A396, A398 og A403 Væg stolpehuller: A181, A183, A186, A188, A391, A456, A409, A411, A415, A421, A425-A427 og A429 17
Foto: F17-F18 Beliggenhed: Midt felt Jordbundsforhold: Gulbrunt sand til let leret sand Undersøgelser: Udvalgte anlæg snittet, beskrevet og tømt Forstyrrelser: Ingen Fund: Keramik X21 (A238) Bemærkninger: Huset var bevaret i form af et tre-skibet langhus med tre sæt tagbærende stolpehuller med et sporadisk bevaret vægforløb af tætstillede stolpehuller. Huset havde lige langvægge og let buet gavl mod øst. Huset kunne følges i flere faser i Hus A1 og A4. Det var dog ikke muligt at datere anlæggene indbyrdes grundet manglende strategrafi. Huset er muligvis en fortsættelse af Hus A4, der dog ligger ca. 30 cm. nord for husets midterakse. Hegn A10 løb gennem husets østende og kan dermed ikke være samtidig med huset. Husets østende lå ca. 2 meter vest for Hegn A11. Hegnet har samme orientering som huset og tilhører sandsynligvis en fase iaf Hus A1 med flere. Hus A7 flugter med nordlige del af hegn A11 og tolkes som et hegnshus i forbindelse med anlægget. De tagbærende stolpehuller stod med en indbyrdes afstand på henholdsvis ca. 2 m. og 2 m. Deres diameter varierede mellem 27 og 45 cm., mens dybden varierede mellem 24 og 50 cm. Vægstolpehullernes diameter varierede mellem 26 og 30 cm., mens dybden varierede mellem 7 og 18 cm. Fylden i stolpehullerne bestod overvejende af brungråt til mørkt brungråt sand med spredte trækulsnistre, dog med enkelte indslag af gulbrunt og gråt sand. 18
Hus A6 Tegning: T94, T95, T104, T105, T503, T505 og T519 Type: Tre-skibet langhus Datering: Germansk jernalder Størrelse: Bevaret længde er ca. 19,5 meter og bredde ca. 5,5 meter Orientering: Øst-vest Hus A1 Hus A6 0 2,5 meter 5 Anlæg: stolpehuller: A326, A327, A328, A329, A331, A332, A334, A335, A340, A767, A349 og A355 Indgangsstolpehuller: A357, A359, A389 og A2020 Væg stolpehuller: A309, A311-A314, A316-A325, A361, A363-A372, A3604, A382-A384, A386- A388, A2148, A2146-A2132, A303-A308 Foto: Beliggenhed: Midt felt Jordbundsforhold: Gulbrunt sand til let leret sand Undersøgelser: Udvalgte anlæg snittet, beskrevet og tømt Forstyrrelser: Ingen Fund: Keramik X28 (A329), X29 (A326) og X116 (A327). Knusesten X30-X31 (A326). Trækul X117 (A2135) Bemærkninger: Huset var bevaret i form af et tre-skibet langhus med seks sæt tagbærende stolpehuller med et vægforløb af tætstillede stolpehuller. Huset havde lige langvægge og let buede gavle. Nogenlunde midt på langsiderne findes en indgang med dobbelte stolpehuller. Umiddelbart øst for indgangen står de tagbærende stolpehuller forholdsvis tæt, hvilket kan skyldes at et sæt tagbærende stolpehuller er udskiftet. Husets østlige gavl overlapper med eller er dele af Hegn A11, 19
dog er anlæggenes orientering ikke ens og skal ses som to faser af samme gårdsanlæg. Hegn A10 løb gennem husets østende og kan dermed ikke være samtidig med huset. Huset har samme orientering som Hus A2, der sandsynligvis udgør en samlet gårdsenhed, hvor Hus A6 er hovedhuset og A2 er udhus. Hus A1 ligger ca. 1,5 meter nord for huset men har en anden orientering end dette. De tagbærende stolpehuller stod med en indbyrdes afstand på henholdsvis ca. 4,5 m., 3 m., 2,5 m., 1,5 m. og 2,5 m. Deres diameter varierede mellem 25 og 60 cm., mens dybden varierede mellem 17 og 60 cm. Indgangsstolpehullernes diameter varierede mellem 35 og 58 cm., mens dybden varierede mellem 12 og 25 cm. Vægstolpehullernes diameter varierede mellem 14 og 34 cm., mens dybden varierede mellem 7 og 29 cm. Fylden i stolpehullerne bestod overvejende af heterogent lyst gråbrunt til mørkt gråbrunt let leret sand med spredte trækulsnistre med enkelte indslag af gråt sand. Enkelte anlæg med nistre af rødbrændt ler. Hus A7 Tegning: T83, T84, Type: Tre-skibet langhus Datering: Germansk jernalder Størrelse: Bevaret længde er ca. 21 meter og bredde ca. 5,5 meter Orientering: Øst-vest A489 A490 A491 A611 A613 A615 A617 A619 A621 A623 A625 A627 A630 A633 A635 A1194 A1196 A484 A115 A3633 A494 A497 A498 A499 A501 A502 A508 A509 A492 A504 A505 A506 A691 0 2,5 5 A116 A138 A127 meter A636 A692 A688 A711 A638 A686 A715 A640 A684 A648 A643 A645 A650 A717 A698 A718 A720 A695 A694 Hus A7 A713 A682 A748 A749 A714 A697 A681 A653 A659 A656 A658 A661 A737 A741 A728 A730 A732 A723 A725 A727 A733 A699 A703 A705 A744 A745 A700 A704 A676 A674 A672 A678 A751 A753 A756 A750 A754 A755 A763 A666 A709 A667 A669 A671 A759 A764 A760 A762 A747 Anlæg: stolpehuller: A507, A508, A691, A692, A693, A694, A695, A696, A699, A700, A701, A702, A705 og A706 20
Indgangsstolpehuller: A649-A651, A679, A681 Væg stolpehuller: A495-A493, A636-A639, A641-A645, A647, A652, A654-A658, A660-A678, A682- A690, A505-A503, A501, A499-A496 Foto: Beliggenhed: Midt felt Jordbundsforhold: Gulbrunt sand til let leret sand Undersøgelser: Udvalgte anlæg snittet, beskrevet og tømt Forstyrrelser: Kogestensgrube A640 i nordvæg, grube A698 i nordlige del af huset og grube A714 midt for husets sydvæg. Fund: Knusesten X65 (A695) Bemærkninger: Huset var bevaret i form af et tre-skibet langhus med syv sæt tagbærende stolpehuller med et vægforløb af tætstillede stolpehuller. Huset havde lige langvægge og let buede gavle. Nogenlunde midt på langsiderne findes en indgang med dobbelte stolpehuller, denne er dog i sydsiden forstyrret af grube A714. Mellem 3. og 4. sæt tagbærende stolpehuller, umiddelbart vest for indgangen, er der indre døre eller skillevægge i huset. Fra husets nordøstlige hjørne udgår Hegn A11 der binder huset sammen med Hus A1, A3-A5. Det har samme orientering som hovedhuset, men må anses for at være et hegnshus. Husets funktion er sandsynligvis til beboelse, grundet de indre stolpehullers indbyrdes placering med et bredere spænd midt i vestlige del. Hegn A10 løb gennem husets nordøstlige del og kan dermed ikke være samtidig med huset. Husets vestende lå ca. 1 meter øst for Hegn A8 og nordvæggen ca. 2 meter syd for samme. Anlæggenes tætte beliggenhed og deres forskellige orientering taler imod samtidighed. Ca. 3 meter vest for husets vestgavl ligger Hegn A9, der har en anden orientering end huset. De tagbærende stolpehuller stod med en indbyrdes afstand på henholdsvis ca. 2 m., 4,5 m., 2,5 m., 3 m., 2,5 m. og 2 m. Deres diameter varierede mellem 46 og 80 cm., mens dybden varierede mellem 25 og 40 cm. Dog er dobbeltstolpehullerne med både tagbærende og indre dør/skillevæg markant bredere end de øvrige med en diameter mellem 86 og 117 cm., og dør/skillevægs dybde der varierer mellem 7 og 29 cm. Indgangsstolpehullernes diameter varierede mellem 20 og 30 cm., mens dybden varierede mellem 5 og 14 cm. Vægstolpehullernes diameter varierede mellem 24 og 60 cm., mens dybden varierede mellem 7 og 38 cm. Fylden i stolpehullerne bestod overvejende af brungråt til mørkt brungråt sand med spredte trækulsnistre, dog med indslag af gråt sand specielt i væggen. 21
Hegn A8 Tegning: T74, T83, T84, T93, T505 og T512 Type: Grøft- og stolpesat hegn Datering: Germansk jernalder Størrelse: Bevaret i en længde af ca. 25 meter og bredde på ca. 14 meter Orientering: Nogenlunde syd-nord, hvorefter det drejer mod vest og endelig mod sydøst. Hegn A8 Hus A7 0 3,5 7 meter Anlæg: Hegnsgrøft: A115 Hegns stolpehuller: A491, A661-A632, A634-A635, A1193-A1198, del af A1199, A1290-A1291 Foto: Beliggenhed: Midt felt Jordbundsforhold: Gulbrunt sand til let leret sand Undersøgelser: Udvalgte anlæg snittet, beskrevet og tømt Forstyrrelser: Ingen Fund: Ingen Bemærkninger: Hegnet var bevaret i form af en nordvestlig afgrænsning af en gårdsplads og bestod af et 14 meter langt syd-nord gående forløb af en grøft, der mod nord drejede mod øst og kunne følges 23 meter i tætstillede stolpehuller. Længst mod øst drejede det mod sydøst og løb til Hegn A12. Herved lukkedes en ca. 2 meter bred passage mellem Hegn A11 og Hegn A12. En sydlig afgrænsning af hegnet fandtes ikke. Hegnet havde samme orientering som Hus A2 og Hegn A10, der lå henholdsvis 15 og 3 meter syd for det. Det tolkes som en udvidelse af gårdspladsen i Hovedhusets sene fase. 2 2,5 meter syd for hegnet var Hus A7 og 1-2 meter vest for det løb Hegn A9. Anlæggene havde ikke samme orientering og tolkes som tilhørende forskellige faser af bebyggelsen. 22
lernes indbyrdes afstand i det vest-østgående forløb varierede mellem ca. 10 og 40 cm. I hegnets nordvestlige hjørne mellem grøft og stolpehuller var dog et markant større spand på ca. 2 meter. Det tolkes dog ikke som indgang. Grøften var ca. 24 cm. bred og dybden varierede mellem 6 og 10 cm. lernes diameter varierede mellem 32 og 45 cm., mens dybden varierede mellem 9 og 32 cm. Fylden i stolpehullerne bestod af mørkt gråbrunt til brungult leret sand med spredte trækulsnistre, mens fylden i grøften var alt efter snit mørkt gråbrunt eller gulbrunt leret sand med spredte trækulsnistre. Hegn A9 Tegning: T73, T83, T93, T505 og T512 Type: Stolpesat hegn med støttestolper i sydlige del Datering: Germansk jernalder Størrelse: Bevaret i en længde af 31,5 meter og bredde på ca. 2 meter Orientering: Ca. nord-syd Hegn A9 Hegn A8 Hus A7 0 3,5 7 meter 0 5 10 meter Hus A2 Hus A3 Hus A4 Hus A5 Hus A1 Hus A1 Anlæg: Hegns stolpehuller: A1138-A1129, A463-A464, A467-A483, A510-A511, A119-A121, A512-A514 Støttestolpehuller: A485, A487, A117 og A122 Foto: Beliggenhed: Midt felt Jordbundsforhold: Gulbrunt sand til let leret sand Undersøgelser: Udvalgte anlæg snittet, beskrevet og tømt 23
Forstyrrelser: Ingen Fund: Ingen Bemærkninger: Hegnet var bevaret i form af en vestlig afgrænsning af en gårdsplads og bestod af et ca. 31 meter langt nord-syd gående forløb af tætstillede stolpehuller, der mod nord drejede let mod nordøst og i den sydlige del drejede let mod sydøst. I den sydlige del af hegnet var endvidere enkelte støttestolpehuller ud for Hegnsgrøft i A8. En nord, syd og østlig afgrænsning af hegnet var ikke bevaret. Hegnet havde samme orientering som Hus A18, der lå ca. 5 meter øst for hegnets nordlige del. Det tolkes som en udvidelse af gårdspladsen i Hovedhusets sene fase. Hegnet lå ca. 10 meter syd for søen. lernes indbyrdes afstand i det nord-sydgående forløb var omkring 30 cm., dog med enkelte afstande på ca. 100 cm. Hegnet var meget sporadisk bevaret mod syd med afstande mellem stolpehullerne på op til 150 cm. Støttestolpehullerne stod ca. 1 meter øst for hegnet med en indbyrdes afstand på ca. 3 meter. lernes diameter varierede mellem 26 og 32 cm., mens dybden varierede mellem 6 og 13 cm. Støttestolpehullernes diameter varierede mellem 28 og 35 cm., mens dybden varierede mellem 7 og 21 cm. Fylden i stolpehullerne bestod dels af mørkt gråbrunt til gulbrunt leret sand med trækulsnistre, dels gråbrunt leret sand med trækulsnistre. 24
Hegn A10 Tegning: T84, T85, T95, T501, T503, T506, T521 og T522 Type: Stolpesat hegn med enkelte grøfter Datering: Germansk jernalder Størrelse: Bevaret i en længde af 25,5 meter og bredde på 18 meter Orientering: Nogenlunde nord-syd Hegn A8 Hus A7 Hegn A10 Hus A5 Hus A2 Hus A3 Hus A4 Hus A1 Hus A1 Hus A6 0 5 10 meter Anlæg: Hegnsgrøft: A347 og A2098 Hegns stolpehuller: A715-A717, A698, A718-A735, A791, A794, A796-A802, A805, A809, A400-A401, A405-A406, A347, A342-A346, A2023, A2190-A2187, A2185-2182, A2171-A2170, A2106-A2105, A2102-A2103, A2099, A2097, A2163-A2161, A2158, A2130-A2129, A301-A298 og A296 Foto: F92-F93 Beliggenhed: Midt felt Jordbundsforhold: Gulbrunt sand til let leret sand Undersøgelser: Udvalgte anlæg snittet, beskrevet og tømt Forstyrrelser: Ingen Fund: Ingen Bemærkninger: Hegnet var bevaret i form af en mindre afgrænsning af en gårdsplads og bestod af et 17 meter langt vest-øst gående forløb af tætstillede stolpehuller, der mod øst drejede mod syd. Denne strækning på ca. 25 meter var flere steder sporadisk bevaret og fortsatte i en diffus grøft med efterfølgende tætstillede stolpehuller. Herefter drejede hegnet mod vest igen og var her bevaret i et 15 meter langt forløb af stolpehuller med en lidt større afstand imellem anlæggene end mod nord. 25
Endelig drejede det mod nordnordvest hvor det efter 10 meter traf Hus A4. En afgrænsning af hegnet mod nordvest var ikke bevaret. Hegnet havde samme orientering som Hus A4, der lå ca. midt på gårdspladsen, med henholdsvis 11 og 9 meter til nordlige og sydlige afgrænsning. Hegnet tolkes som afgrænsning af gårdspladsen til denne fase af Hovedhuset. Det løb igennem Hus A7, A1, A5 og A6 og anlæggene kan derfor ikke være samtidige. Det har stolpehuller til fælles med Hegn A11, men det var i snit ikke muligt at skelne forholdet mellem anlæggene og deres indbyrdes datering er uvis. 3 meter nord for hegnet løb Hegn A8 parallelt med dette. Hegn A8 er sandsynligvis en senere udvidelse af Hegn A10. lernes indbyrdes afstand varierede mellem 0 og 30 cm., dog med enkelte afstande på ca. 100 cm. Hegnet var sporadisk bevaret midt på den østlige del med afstande mellem stolpehullerne på op til 300 cm. ved nordøstlige del af Hus A4. Afstanden kunne tolkes som en indgang. lernes diameter varierede mellem 20 og 36 cm., mens dybden varierede mellem 4 og 28 cm. Grøfternes dybde blev kun målt et sted til 12 cm. Fylden i stolpehuller og grøfter bestod overvejende af brungråt til gråt og gulbrunt sand med flere indslag af mørkt brungråt sand med spredte trækulsnistre. Hegn A11 Tegning: T84, T85, T95, T506, T508, T521 og T522 Type: Stolpesat hegn med enkelt hegnsgrøft Datering: Germansk jernalder Størrelse: Bevaret i en længde af ca. 30 meter og bredde på 25 meter Orientering: Ca. øst vest Hegn A8 Hus A7 Hegn A10 Hus A2 Hus A3 Hus A4 Hus A5 Hegn A11 Hus A1 Hus A1 Hus A6 0 5 10 meter 26
Anlæg: Hegnsgrøft: A437 Hegnsstolpehuller: A736-A737, A739-A743, A793-A794, A811-A814, A816, A818-A823, A438-A445, A373-A380, A2025-A2021, A2180-A2173, A2094-A2074, A2072, A3612, A2067- A2066, A2062-A2060 Foto: F90-F93 Beliggenhed: Midt felt Jordbundsforhold: Gulbrunt sand til let leret sand Undersøgelser: Udvalgte anlæg snittet, beskrevet og tømt Forstyrrelser: Ingen Fund: Keramik X32 (A445) Bemærkninger: Hegnet var bevaret i form af en afgrænsning af en gårdsplads og bestod af et 5 meter langt vest-øst gående forløb af tætstillede stolpehuller fra nordøstlige hjørne af Hus A7, der mod øst drejede mod syd. Denne strækning på ca. 24 meter var specielt midt på det let buede forløb sporadisk bevaret og fortsatte i en grøft med efterfølgende tætstillede stolpehuller. Herefter drejede hegnet mod vest igen og var her bevaret i et 29 meter langt forløb af tætstillede stolpehuller med en lidt større diameter på anlæggene end mod nord. Endelig drejede det mod nord hvor det efter 4 meter umiddelbart stoppede bag Hus A33. En afgrænsning af hegnet mod nordvest var ikke bevaret. En mulig indgang i hegnet kunne ses midt for dens sydlige langside, men denne lå dog let forskudt for indgangen i Hus A1. Hegnet havde samme orientering som Hus A1, der lå ca. midt på gårdspladsen, med henholdsvis 12 og 9 meter til nordlige og sydlige afgrænsning. Hegnet tolkes som afgrænsning af gårdspladsen til denne fase af Hovedhuset med Økonomibygning A7 som fortsættelse af den nordlige afgrænsning. Det har stolpehuller til fælles med Hegn A10, men det var i snit ikke muligt at skelne forholdet mellem anlæggene og deres indbyrdes datering er uvis. Sammen med Hegn A12 dannede hegnet mod nordøst en passage på 12 meters længde og 2 meters bredde. Passagen tolkes som en fæ-gyde fra bebyggelsen til vådområdet umiddelbart nord herfor. Hus A6 lå i hegnets sydøstlige hjørne men det var ikke muligt at skelne strategrafi mellem anlæggene. De tolkes dog ikke som samtidige, da de var orienteret forskelligt. lernes indbyrdes afstand varierede mellem 0 og 60 cm., dog med en enkelt afstand på ca. 150 cm. midt for østlige side. lernes diameter varierede mellem 20 og 52 cm., mens dybden varierede mellem 4 og 16 cm. Grøftens dybde varierede mellem 7 og 8 cm. Fylden i stolpehuller og grøft bestod overvejende af brungråt til gråt og gulbrunt sand med flere indslag af mørkt gråbrunt sand med spredte trækulsnistre. 27
Hegn A12 Tegning: T64, T74, T75, T85, T86, T505, T507 og T512 Type: Grøfthegn med enkelte stolpehuller Datering: Germansk jernalder Størrelse: Bevaret i en længde af 35 meter og bredde på 19 meter Orientering: Ca. nord-syd 0 5 10 meter Anlæg: Hegnsgrøfter: A1202, A768, A458 og A523 Hegnsstolpehuller: A3610, A1208-A1203, A827, A829-A835 og A837 Foto: F86-F87 Beliggenhed: Midt nordlige del af felt Jordbundsforhold: Gulbrunt sand til let leret sand Undersøgelser: Udvalgte anlæg snittet, beskrevet og tømt Forstyrrelser: I fladen snittede A1291 og A1292 hegnsgrøft A768 Fund: Keramik X40 (A768) Bemærkninger: Hegnet var bevaret i form af et sydvestlig hjørne af en gårdsplads og bestod af et 34 meter langt nord-syd gående let buet forløb af tre grøftanlæg med to mellemrum på henholdsvis 3 og 1 meter. Mod syd drejede grøften mod øst og fortsatte her i et ca. 18 meter langt forløb af grøfter med en indgang nogenlunde midt for forløbet. Hegnet var i flere faser hvorfor der langs ydersiden mod vest ses et par forløb af tætstillede stolpehuller. En afgrænsning af hegnet mod nord og øst skal ses i det stolpesatte Hegn A28, der dermed giver en stort set intakt indhegning på ca. 37 x 26 meter. Hegnet løb dermed gennem et gråt og fugtigt lag ved kanten af søen mod nord. Indgang 28
i hegnet kunne ses midt for dens sydlige langside, og det lå stortset overfor indgangen i Hus A16. Hus A16 tolkes som hovedhuset på gården selvom det ikke havde helt samme orientering som hegnet. Huset lå endvidere forholdsvist tæt til hegnet med afstand på omkring 1 meter. Sammen med Hegn A11 dannede hegnet mod sydvest en passage på 12 meters længde og 2 meters bredde. Passagen tolkes som en fæ-gyde fra bebyggelsen til vådområdet umiddelbart nord herfor. Hegn A20 lå på gårdspladsen mellem Hus A16 og A24 og dannede en passage i hegnets nordvestlige del på ca. 15 meter længde og 2-4 meters bredde, hvor den var bredest mod syd. Hegn 20 tolkes som samtidig med nærværende hegn og hovedhus A16 og økonomibygning A24. Hegn A21 overlappede hegnet langs østlige side og er dermed ikke samtidig hermed. Det var dog ikke muligt at datere anlæggene indbyrdes grundet den manglende strategrafi. Hegn A63 og Hegn A30 løb gennem hegnsforløbets henholdsvis sydøstlige og nordøstlige del og var dermed ikke samtidig med hegnet. Der var dog ikke strategrafisk overlap mellem anlæggene og en nærmere indbyrdes datering var ikke mulig. Grøfternes indbyrdes afstand varierede mellem 80 og 300 cm. Deres diameter varierede mellem 28 og 90 cm., mens deres dybde varierede mellem 4 og 38 cm. lernes indbyrdes afstand varierede mellem 0 og 50 cm. Deres diameter varierede mellem 20 og 28 cm., mens dybden varierede mellem 4 og 8 cm. Fylden i grøfter og stolpehuller bestod overvejende af mørkt gråbrunt leret sand med spredte trækulsnistre med indslag af brunt, gråbrunt og gulbrunt leret sand. Hegn A13 Tegning: T85, T86, T505 og T507 Type: Stolpesat hegn Datering: Germansk jernalder Størrelse: Bevaret i en længde af ca. 9 meter Orientering: Ca. øst-vest Anlæg: Hegnsstolpehuller: A876-A882, A1007-A1012 Foto: Beliggenhed: Midt nordlige del af felt Jordbundsforhold: Gulbrunt sand til let leret sand Undersøgelser: Udvalgte anlæg snittet, beskrevet og tømt Forstyrrelser: Ingen Fund: Ingen Bemærkninger: Hegnet var bevaret i form af et 9 meter langt vest-østgående forløb af tætstillede stolpehuller. Hegnet dannede sandsynligvis den sydlige afgrænsning af en gårdsplads og kunne være en anden fase af Hegn A12, da det løb parallelt hermed. Hegnet løb til sydvestlige hjørne af Hegn A21 og kunne være samtidig hermed. Det var dog ikke muligt at datere anlæggene indbyrdes grundet den manglende strategrafi. En mulig fortsættelse af hegnet og en nordlig afgrænsning kan ses i Hegn A29. Hegn A63 løb mellem ½ og 1,5 meter nord for hegnet og var ikke samtidig hermed. lernes indbyrdes afstand varierede mellem 0 og 90 cm. Deres diameter varierede mellem 30 og 32 cm., mens dybden varierede mellem 16 og 40 cm. Fylden i stolpehullerne bestod af mørkt gråbrunt til gulbrunt leret sand med spredte trækulsnistre. 29
Hus A14 Tegning: T77, T87, T509 og T512 Type: Tre-skibet hus Datering: Germansk jernalder Størrelse: Bevaret længde er 9 meter og bredde ca. 5 meter Orientering: Ca. øst-vest 0 1,5 3 meter Anlæg: stolpehuller: A1095, A1096, A1558 og A1566 Indgangsstolpehuller: A1552-A1553, A1568-A1569 Væggrøft: A1084, A1100 Vægstolpehuller: A1085, A1554-A1555, A1574, A1572-A1570, A1102-A1101, A1098-A1097, A1086 Foto: F23-F25 Beliggenhed: Midt østlige felt Jordbundsforhold: Gulbrunt let leret sand Undersøgelser: Udvalgte anlæg snittet, beskrevet og tømt Forstyrrelser: Huset er skåret af østlige feltgrænse og blev ikke undersøgt i fuld udstrækning. Fund: Ingen Bemærkninger: Huset er ikke undersøgt i fuld udstrækning, da det var skåret af østlige feltgrænse. Det er bevaret i form af et tre-skibet hus med to sæt tagbærende stolpehuller med et vægforløb af delvist grøfter og tætstillede stolpehuller. Huset havde lige langvægge og lige gavle med svagt afrundede hjørner. På langsiderne, ca. 5 meter fra vestgavl fandtes en indgang med dobbelte stolpehuller. Hegn A21 løb midt gennem huset på langs og kunne dermed ikke være samtidig med huset. Hegn A31 overlappede øjensynlig husets sydvæg, hvilket taler imod samtidighed. Huset lå ca. 7,5 meter syd for Husene A22-A23 og havde samme orientering som dem, anlæggene kan dog ikke være samtidige grundet Hegn A21 s forhold til Husene A22-A23. 30
De tagbærende stolpehuller stod med en indbyrdes afstand på ca. 4 m. Deres diameter varierede mellem 47 og 80 cm., mens dybden varierede mellem 43 og 54 cm. Indgangsstolpehullernes diameter varierede mellem 56 og 65 cm., mens dybden varierede mellem 12 og 27 cm. Væggrøfterne bev kun snittet et enkelt sted hvor bredden var 21 cm., og dybden var 7 cm. Vægstolpehullerne blev ligeledes snittet et enkelt sted hvor diameteren var 60 cm., mens dybden var 18 cm. Fylden i stolpehuller og grøfter bestod overvejende af gråbrunt til mørkt gråbrunt leret sand med trækulsnistre, dog med indslag af gulbrunt leret sand. Hus A15 Tegning: T76, T86, T508 og T509 Type: Tre-skibet småhus Datering: Germansk jernalder Størrelse: Bevaret længde er ca. 8 meter og bredde ca. 5 meter Orientering: Ca. nord-syd A1369 A1367 A1366 A784 A780 A785 A892 A783 A787 A897 A1460 A895 A902 A907 A914 A915 A916 A980 A987 A1483 A991 A983 A904 A911 A910 A913 A917 A922 A918 A919 A921 A923 A992 A926 A1487 A1484 A943 A984 A870 Anlæg: A899 0 A871 2 A994 4 A866 A790 meter A868 A788 A789 A898 A1001 A900 A996 A1003 A901 A995 A1005 A928 A929 A932 A931 A941 stolpehuller: A916, A921 (eller snarere A920) Indgang: A925 og A927 Væggrøft: A901, A927, A925-A924 A930 A997 A933 A935 A938 A936 A1006 A1014 A998 A927 A949 A1015 A944 A945 A947 A948 A1017 A946 A951 A960 A959 A962 A953 A955 A956 A1032 31
Vægstolpehuller: A904-A912, A940, A995 Foto: F19-F22 Beliggenhed: Nordøstlige del af felt Jordbundsforhold: Gulbrunt sand til let leret sand Undersøgelser: Udvalgte anlæg snittet, beskrevet og tømt Forstyrrelser: Ingen Fund: Knusesten X42 (A920) og keramik X45 (A901 snit 3) Bemærkninger: Huset var bevaret i form af et tre-skibet hus med et sæt tagbærende stolpehuller og et vægforløb af grøfter og enkelte tætstillede stolpehuller mod nord. Huset havde lige langvæg mod vest og let buet langvæg mod øst samt næsten lige gavle med afrundede hjørner. Nogenlunde midt på husets østlige langside findes en indgang umiddelbart syd for de tagbærende stolpehuller. Husets vestlige langside var del af Hegn A21. Anlæggene kunne ikke umiddelbart dateres samtidig da hegnets støttestolpehuller overlappede huset, men der var sandsynligvis flere faser i hegnet. Keramikken fundet i A901 tilskrives dog huset grundet dets placering i anlæggets østlige del. Husets nordøstlige hjørne ligger umiddelbart ved Hus A22 s sydvestlige hjørne. Husene lå for tæt til at kunne være samtidige. Huset kunne tilhøre en anden og kortere fase (A66) i husene A22-A23. Hegn A63 løb umiddelbart syd og sydøst for huset og respekterede dermed dette. Deres indbyrdes datering er dog uafklaret. Hus A16 lå blot 2 meter nordøst for huset, men husene tolkes som tilhørende forskellige gårdsenheder. Det er usikkert hvilke tagbærende stolpehuller der skal medregnes huset. Afstanden til nordgavl er ca. 2 meter men de symmetrisk placerede A916 og A921 s dimensioner var forskellige og derfor medtages A920 der har nogenlunde samme dimensioner som A916. A920 s placering i huset var dog besynderlig. Deres diameter varierede mellem 30 og 80 cm., mens dybden varierede mellem 9 og 60 cm. Indgangen blev kun snittet mod syd og var 101 cm. bred, mens dybden var 25 cm. Væggrøfternes diameter varierede mellem 20 og 105 cm., mens dybden varierede mellem 10 og 36 cm. Vægstolpehullerne blev ikke snittet. Fylden i stolpehuller og grøfter bestod overvejende af brungråt til gråbrunt sand med spredte trækulsnistre, dog med enkelte indslag af mørkt brungråt og gulbrunt sand. 32