Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens



Relaterede dokumenter
Forord Formål: Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen.

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG

Vision og strategi for sygeplejen

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

SYGEPLEJE BRAINSTORM

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

6. Social- og sundhedsassistent

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Fagprofil - sygeplejerske.

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen)

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Ansvars og kompetenceområde. for. social- og sundhedsassistenter

Forklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Ældrecenterlederen refererer til Centerchefen for Pleje og Omsorg.

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus

Model for systematisk kompetenceudvikling Hospitalsenheden Vest 3. udkast. 21. oktober 2014

Skema: Vejledende standpunkt i praktik ved interne overgange

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS

Lokalt bilag til praktikerklæring for SSA

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Praktiksteds- beskrivelse

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt

Sygeplejefaglig referenceramme

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.

Læringsark 2 - praktik 3 for social- og sundhedsassistentselever på Fyn

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling

Praktikstedsbeskrivelse. for. Social-og sundhedsassistentelever

Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den Revision foregår mindst hvert andet år.

Strategi for Hjemmesygeplejen

Praktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsuddannelsen trin 1

Indledning Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje Implementering og evaluering...

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Kompetenceprofil for sygeplejersken ansat i Akutafdelingen, Region Midtjylland

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Instruks for kompetencer, ansvar, opgavefordeling og delegation

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012

Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

Ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6

Kompetenceprofiler på SC/HN

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

assistent Om formål, temaer og mål

Generel klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen. Midtvejsevaluering Slutevaluering d. d.

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

7. Sygeplejerske Sygeplejerskens arbejdsområder

Grundlæggende undervisningsmateriale

HÆMATOLOGISK AFDELING R

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Implementering af Tidlig Opsporing i Hedensted Kommune

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Bekendtgørelse om den pædagogiske assistentuddannelse

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Ydelsesbeskrivelse. Social- og sundhedshjælperuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag

Social- og sundhedshjælperprofil

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Uanmeldte tilsyn med den kommunale Hjemmepleje og private leverandører

Praktik 3 - Det sammenhængende sundhedsvæsen

Transkript:

Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens

Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver. Formålet med den nye kompetenceprofil er at skabe en fælles forståelse og ensartet grundlag for social- og sundhedsassistentens kompetencer på tværs af afdelingerne på Hospitalsenheden Horsens. Målet med en kompetenceprofil og tilhørende beskrivelser er at skabe grundlaget for den bedst udøvede faglige kvalitet i alle patientforløb og dermed bringe patientsikkerheden i top på hospitalet. Profilen omhandler kompetencer indenfor det faglige, det sociale, det organisatoriske og det innovative område samt kompetencer indenfor det uforudsete. Den tværgående kompetenceprofil er initieret af den sygeplejefaglige ledergruppe. Den er udarbejdet og gældende for social- og sundhedsassistenter ansat ved Hospitalsenheden Horsens. Modellen er udarbejdet med afsæt i Autorisationsloven (1) samt sundhedsstyrelsens Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social og sundhedsassistenters kvalifikationer (2). Herudover tager profilen afsæt i MUS-konceptet på Hospitalsenheden Horsens. Helt overordnet er kompetenceprofilen bygget op om og inspireret af Hospitalsenheden Horsens Vision og strategi for sygeplejen 2014-2017 (3). Kompetenceprofilen ligger som grundlaget for MUS én gang om året og indgår i den enkeltes udviklingsmål og konkrete indsatser. Inge Pia Christensen, sygeplejefaglig direktør. Februar, 2016 2 Arbejdsgruppe Bitten Gjesager Steffensen, Kate Ann Barrit, Jane Boysen, Sussie Brizarr, Lisbeth Christiansen Hansen, Mette Ringtved og Birgit Daugård

Ansvar og roller i teamsamarbejde For at løfte den fælles opgave omkring patientforløbet på et specialiseret regionshospital, Hospitalsenheden Horsens, har vi et fælles ansvar og en fælles forpligtelse i et professionelt teamsamarbejde, hvor hver enkelt agerer på baggrund af egne kompetencer og viden om de øvrige medspilleres. Vi har nogle særlige forpligtelser i forhold til vores faglige baggrund, og vi har i særdeleshed forpligtelser i forhold til at tage ansvar for samarbejdet om den fælles opgaveløsning. Alle handler ud fra deres ansvars- og kompetenceområde på tværs af sundhedsfaglig uddannelsesbaggrund. Social- og sundhedsassistenten kan i den konkrete situation udføre dele af den samlede opgave indenfor sine selvstændige og delegerede kompetencer og andre dele til støtte for en anden sundhedsfaglig person. I den konkrete situation betragtes alle i samarbejdet som ligeværdige. Om uddannelsen Social- og sundhedsassistenten har under uddannelsen erhvervet sig brede og generelle teoretiske og praktiske forudsætninger for at varetage omsorgsopgaver, aktiverende arbejde og grundlæggende sygeplejeopgaver. Social- og Sundhedsuddannelsen har som overordnet formål, at eleverne opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetencer: 1. Borgerrettet og patientrettet sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 2. Det sociale- og sundhedsfaglige myndighedsområde 3. Personlig og praktisk hjælp og støtte til egenomsorg 4. Professionel omsorg, pleje og sygepleje 5. Aktivitet i hverdagslivet og rehabilitering 6. Kommunikation, dokumentation, vejledning og instruktion 7. Koordinering, administration og styring (4) Social- og sundhedsuddannelsen er en erhvervsuddannelse og indeholder 32 ugers teoretisk undervisning og 47 ugers praktik. 3

Af Sundhedsstyrelsens vejledning fremgår, at social- og sundhedsassistenten er uddannet til selvstændig og delegeret ansvars- og kompetenceområde. Ansvarsfordeling Det formelle ansvar Afdelingssygeplejersken Det overordnede ansvar for opgavefordeling og opgavetilrettelæggelse påhviler afdelingssygeplejersken. Afgørelsen om, hvilke opgaver og handlinger af mere speciel karakter social- og sundhedsassistenten skal varetage, træffes for det enkelte afsnit af afdelingssygeplejersken. Det er desuden afdelingssygeplejerskens ansvar, at denne delegerede kompetence er dokumenteret. Det er således afdelingssygeplejersken, der leder og fordeler arbejdet således, at der sker en forsvarlig varetagelse af sygeplejen ud fra patienternes individuelle behov og social- og sundhedsassistentens individuelle kompetencer. Det er til enhver tid afdelingssygeplejerskens ansvar at sikre, at de nødvendige kompetencer til at løse opgaven er til stede hos den enkelte medarbejder. Se afsnittene Selvstændig kompetence og Delegeret kompetence. Sygeplejersken Ved delegeret kompetence skal sygeplejersken sikre sig, at social- og sundhedsassistenten er kvalificeret og instrueret i at udføre opgaven. Social- og sundhedsassistenten I henhold til stillings- og funktionsbeskrivelsen for social- og sundhedsassistent (5) ved Hospitalsenheden Horsens har social- og sundhedsassistenten fagligt, juridisk og etisk ansvar for udførelse af arbejdet. Og det forventes, at socialog sundhedsassistenten udviser vilje og evne til faglig og personlig udvikling, herunder holder egen uddannelse og viden ajour i forhold til arbejdsområdet. 4

Social- og sundhedsassistenten har ansvaret for: selvstændigt at vurdere behov og udføre grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver at indgå i og medvirke ved udførelsen af specielle sundheds- og sygeplejeopgaver at imødekomme patientens grundlæggende og almenmenneskelige behov under indlæggelse og udskrivelse varetage koordinerende opgaver i samarbejde med patienter, pårørende, kolleger i sundheds- og socialsektoren varetage relevante undervisende opgaver i forhold til patienter, pårørende, elever, studerende og kolleger. Selvstændig kompetence Ved selvstændig kompetence forstås, at social- og sundhedsassistenten selv kan tage initiativer inden for sit arbejdsområde, selv har ansvar for kvalificeret udførelse af sine opgaver og selv tager initiativ til at indhente fornøden vejledning og supervision. Der foreligger således et selvstændigt ansvar for den enkelte social- og sundhedsassistent til at vurdere sine kvalifikationer for at påtage sig en konkret opgave. Såfremt en social- og sundhedsassistent ikke finder at være i besiddelse af de nødvendige kvalifikationer, har den pågældende ret og pligt til at frasige sig opgaven og søge den nødvendige vejledning og oplæring til fremadrettet selvstændig at kunne vare tage opgaven. For en nyansat social- og sundhedsassistent vil der - ligesom for andre nyansatte - blive iværksat et introduktions- og oplæringsprogram, der relaterer sig til de konkrete arbejdsopgaver således, at den enkelte social- og sundhedsassistent indenfor sit kompetenceområde kan udnytte sine generelle kvalifikationer. De selvstændige kompetencer vil derfor være de kompetencer, som alle social- og sundhedsassistenter på alle afdelinger skal være i stand til at løse efter en generel oplæring. Den selvstændige kompetence omfatter basal observation, refleksion og reaktion i forhold til respiratoriske, cirkulatoriske og bevidsthedstilstande samt mangeartede opgaver indenfor personlig pleje, ernæring, forebyggelse af sygdomsforværring og mobilisering. 5

Delegeret kompetence Ved delegeret kompetence forstås arbejdsopgaver, som ligger udenfor socialog sundhedsassistentens kompetence til at varetage grundlæggende opgaver indenfor det sygeplejefaglige område. Den delegerede kompetence retter sig mod den specialespecifikke sygepleje og patienter, som er kendetegnet ved vekslende og uforudsigelige tilstande, og hvor patienten har komplekse plejebehov. Den delegerede kompetence er forskellig fra afsnit til afsnit og er individuel fra assistent til assistent. Den delegerede kompetence defineres lokalt i afsnittet; og omfatter sygeplejefaglige observationer, refleksioner og reaktioner, der ligger indenfor sygeplejerskens kompetenceområde. Konkret kan det eksempelvis være PVK-pleje og -anlæggelse, indgift af isotoniske iv-væsker samt antiseptiske og sterile procedurer. Kompetencebegrebet Kvalifikationer Kvalifikationer knytter sig til den praktiske del og handler om de færdigheder, social- og sundhedsassistenten er uddannet i og oplært til at varetage, for at kunne mestre opgaven i en given sammenhæng. Kompetencer Kompetencer forstås som social- og sundhedsassistentens samlede kapacitet til at anvende viden, kvalifikationer, refleksion, empati og måden, det omsættes i adfærd og konkret handling (inspireret af B. Jensen (6)) 6

5 kompetenceområder Social- og sundhedsassistentens samlede kompetenceprofil udgøres af de 5 kompetenceområder, jf. MUS-konceptet på HEH (7): Faglige kompetencer Sociale kompetencer Organisatoriske kompetencer Innovationskompetencer Kompetencer indenfor det uforudsete Faglig kompetence Den faglige kompetence er en forudsætning for at kunne varetage en given opgave, men kan ikke stå alene. Den skal kombineres med evnen til at kunne samarbejde, at kunne kommunikere og være en del af kulturen i en afdeling. Den faglige kompetence består af teoretisk og praksisbaseret viden og kendetegnes ved social- og sundhedsassistentens evne til at: Observere Reflektere Reagere Observere: Ved observationsbegrebet forstås at kunne observere en klinisk eller mental tilstand i den problematiske og den akutte situation (7) på baggrund af faglig og erfaringsbaseret viden. Kliniske observationer kan strække sig fra ændringer over tid, eksempelvis i ernæringstilstand, mobiliseringsevne og mundhygiejne til hurtigt indsættende ændringer i form af eksempelvis respiratoriske og cirkulatoriske forandringer samt bevidsthedsændringer. Reflektere: Refleksionsbegrebet dækker over kompetencen til at reflektere over sine observationer holdt op imod faglig og erfaringsbaseret viden. 7

At reflektere betyder at tænke over det sete såsom indsamlede data. Det hørte fra patienten, pårørende og andre sundhedsprofessionelle og det oplevede i den konkrete situation med henblik på at se sammenhænge og medvirke til at træffe beslutninger om konkrete handlinger. At reflektere sammen med andre inklusiv med patienten og pårørende skaber faglig udvikling. Reagere: Reaktionsbegrebet dækker over evnen til at kunne handle på baggrund af evidens, refleksioner og faglige kompetencer. Handlingen kan strække sig fra selv at udføre en sygeplejefaglig handling til at inddrage andre fagprofessionelle med andre kompetencer. At reagere indebærer at dokumentere (8) observationer, handlinger og forhold med betydning for patientforløbet. Evidensbaseret klinisk sygeplejepraksis Social- og sundhedsassistentens kompetence til at observere, reflektere og reagere skal ske på baggrund af evidens (3). Social kompetence I den sociale kompetence ligger en forventning om, at social- og sundhedsassistenten via information og kommunikation kan bidrage til respektfulde relationer med patienter/pårørende, kolleger og ledelse. Det indebærer, at kunne samarbejde og bidrage til et godt og udviklende arbejdsmiljø, samt engageret deltage i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde om optimale patientforløb. Konkret kan det eksempelvis betyde, at man forholder sig aktivt til, hvordan man tager udgangspunkt i patienten perspektiv, inddrager pårørende, anerkender kolleger og samarbejder med ledere i bestræbelserne på at nå de fælles mål. 8

Organisatorisk kompetence Organisatorisk kompetence omhandler social- og sundhedsassistentens evne til at forstå egen rolle og betydning som en del af organisationen, at kende vejen til indflydelse, arbejde med kvalitet og bidrage til sammenhæng. Det handler også om at tage medansvar for egen trivsel i arbejdslivet herunder kende de muligheder organisationen stiller til rådighed. Eksempelvis viser det sig ved, at man arbejder loyalt i forhold til hospitalets værdier, strategier, opbygning, samspil og handleveje. Og at man forstår betydningen af egen indsats i forhold til patientforløbet og hospitalet som helhed. At man forstår opbygningen og betydningen af at være en del af en politisk ledet organisation. Innovationskompetence Innovative kompetencer handler om social- og sundhedsassistentens evne til at sætte den kendte opgaveløsning ud af kraft for at undersøge, om opgaven kan løses mere effektivt eller med større kvalitet på en anderledes måde. Det handler om at kunne se nye muligheder, anvende viden og erfaring på kreative måder og udvikle nye løsninger på problemer eller forbygge problemer i at opstå. Det handler om at støtte andre i deres brug af nytænkning. Det viser sig eksempelvis ved, at social- og sundhedsassistenten aktivt og positivt engagerer sig i forbedringsprocesser samt medvirker til eller tager initiativ til at opstille alternativer og afprøve nye løsninger. 9

Kompetencer indenfor det uforudsete På et akuthospital som Hospitalsenheden Horsens skal alle medarbejdere kunne håndtere uforudsete situationer. Kompetencen handler om social- og sundhedsassistentens evne til at bevare ro og overblik, udvise handlekraft og at sige fra overfor opgaver, der overstiger ens kompetencer. Det viser sig eksempelvis ved, at man kender og anvender retningslinjer, at man kan træffe fagligt begrundede beslutninger og kan anvende metoder og teknikker i relationer til akutte situationer. Dette viser sig ved kritisk refleksion over egen handlemåde. 10

Referencer 1. Autorisationsloven 2. Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer 3. Vision og strategi for sygepleje 2014-2017 på Hospitalsenheden Horsens. 4. Uddannelsesordningen udstedt af de faglige udvalg 5. Funktionsbeskrivelse Social- og sundhedsassistenter 6. Jensen, Bente, 2002. Kompetence og pædagogisk design. 1. udgave. Hans Reitzels Forlag 7. Kompetencebeskrivelser MUS HEH 8. Kirkevold M. De fire praksissituationer i Sygeplejeteorier - Analyse og evaluering. København: Munksgaard Danmark 2006 9. Sundhedsstyrelsen "Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, Januar 2013" Revideres april 2018 11