Rapport om studieophold i Athen og Thessaloniki 27. oktober 14. november 2015 Det er med stor fornøjelse, at jeg skriver denne rapport. Selvom studieopholdet ikke kom til at forme sig som oprindelig tænkt, så blev det meget lærerigt. Jeg er meget taknemmelig for den tildelte støtte fra Det Økumeniske Studielegat, som muliggjorde opholdet. Formålet med opholdet var at komme nærmere ind på forståelsen af mad og måltider i den ortodokse kirke. Mad og det at spise sammen står som noget særligt i græsk kultur og det kan ikke mindst tilskrives den ortodokse teologi og nadverpraksis. Den afstandtagen, som ligger/har lagt i vores kultur overfor det materielle, er ikke noget, der præger græsk teologi. Vel har der været perioder, hvor det materielle diskrediteredes. Det gjorde det bl.a. mod slutningen af 19. århundrede, hvor denne ikon menes at være fra. Den befinder sig i Filips Kirken i Athen. Selv i forbindelse med nadveren ville man gerne tænke det materielle væk. Så der er kun Jesus på bordet. 1
2
Umiddelbart genereres og forstærkes glæden ved mad i Grækenland ved den afveksling i maden, kirkens fasteregler byder. Med mere end 180 faste dage om året, hvis man følger reglerne fuldtud, så sætter det sine spor i dagligdagen. I fasteperioderne må der ikke spises kød og andet fra dyr, æg, mælk, yoghurt, ost. Til gengæld er der godt med fisk, grøntsager og olivenolie i fastemaden. Der fastes hver onsdag og fredag. Desuden er der de længere fasteperioder, der ligger forud for de store højtider de længste før jul og påske. Til festerne serveres der også bestemt mad. Udover at denne vekslen forstærker glæden ved både fest- og fastemaden, er maden også på den måde med til at fastholde, hvad der ligger i fasten og festen. Ved siden af kirkeårets indflydelse på den mad, der indtages og hvornår, lægger nadveren så at sige den daglige bund. For at fremhæve Kristi nærvær i brødet bruges syret brød. Hævningen symboliserer det guddommelige nærvær, som også gæringen i druesaften gør. Kendetegnende for græsk og ortodoks teologi i det hele taget er en meget radikal forståelse af inkarnationen i Jesus. Ofte lyder argumentet, at når alt består ved Kristus, som det hedder i Kolossenserbrevet 1,17, så må inkarnationen også gælde alt. Det betyder ikke bare, at enhver dualisme mellem ånd og materie ophæves, men også at Kristus har lod og del i selv den og det mindste. Som jeg kort var inde på har der i perioder været slækket på radikaliteten i inkarnationen, men det er undtagelsen. Jeg er sikker på, at den tryghed og glæde ved det materielle herunder specielt mad men også naturen, som kommer til udtryk i mangfoldige græske sammenhænge, bunder i visheden om Kristi nærvær overalt. Også den sanselighed, som grækerne udviser, tror jeg er udviklet på det grundlag. Og sanseligheden gør jo ikke oplevelsen af den omgivende verden mindre. Sådan siger da også den græske forfatter Katzantsakis: Within me, even the most metaphysical problem takes on a warm physical body which smells of sea, soil, and human sweat. The Word in order to touch me, must become flesh. Only then do I understand: when I can smell, see, and touch. Og glemmer man det, er der nadveren til at holde fast på det. Fordi Kristus af alt det eksisterende bruger brødet som sit legeme, så indtager brødet en særstilling. I nadverens brød og vin modtages han. Men i og med at brødet har denne særlige funktion og brød af samme grund er obligatorisk ved ethvert måltid selv kaffen på Cafen ledsages altid af et par småkager så har ethvert måltid karakter af at være nadver om end i miniformat. Brød i særlige former og udgaver indgår også ved de forskellige personlige overgangsmarkeringer blandt andet ved begravelsen. Her spiser man en særlig grødkage, hvis hovedingrediens er hvede. Denne praksis henter sin begrundelse i Jesu udsagn i Johannes evangeliet 12,24 om hvedekornet, der skal lægges i jorden for at bære mange fold. Men lige så vel er den begrundet i Vorherres nærvær i hvedekornet. Jeg er stødt på udsagn om, at det har været praksis at holde nadver på grave, men jeg har ikke kunnet finde nærmere om det. 3
Eftersom brød indtager denne særstilling, står tilsvarende produktionen af hveden også som noget særligt. Og høstfester er ikke noget, der går stille af sig. Det foregår med masser af mad, vin og dans. Siden 1974, hvor militærjuntaen faldt, har Grækenland ændret sig fra at være et fattigt, isoleret landbrugssamfund til at være et rigt forbrugssamfund, hvor også individualisering, pluralisme og globalisering har sat sine tydelige spor. Det har den økonomiske krise selvfølgelig også. Dette har naturligvis også præget holdningen til mad. Maden er ikke den selvfølge, den hurtigt blev og hvad der overhovedet er til det af jord omkring boliger bruges til at dyrke et og andet spiseligt. Selv i Athen er der store markeder med forskelligt frugt og grønt til at vokse på altaner. Den etablerede kirke driver suppekøkkener, der dagligt føder et utal af mennesker, der bare kan komme. Jeg har pr mail fået vejledning og hjælp til litteratur fra professor i socialantropologi ved Athens Universitet, Gerasimos Makris. Det var desværre ikke muligt at møde ham under opholdet. Jeg har en meget tæt mail kontakt med professor emeritus i kulturantropologi Margaret Kenna, Swansa Universitetet England. Hun har arbejdet gennem mange år med religiøsitet i Grækenland. Ligeledes er jeg i tæt mail kontakt med Georgia Kofinas fra Athen. Georgia Kofinas er kogebogsforfatter og meget aktiv foredragsholder om det hellige i maden. Georgia Kofinas havde jeg en hel dag sammen med i Athen, hvor hun svarede på et helt læs spørgsmål fra mig. Jeg var på Det Gastronomiske Museum i Athen til en forelæsning, hvor Georgia Kofinas nyeste bog præsenteredes og hvor Dina Nikolauo, der producerer TV udsendelser om regional mad, også holdt foredrag om Middelhavs Køkkenet og det særlige ved det. Jeg havde senere lejlighed til at få et interview med lederen af Det Gastronomiske Museum Konstantinos Matsourdelis. Jeg fik et interview med en af ærkebiskoppens sekretærer Georg Panagiotis. Desværre lykkedes det ikke at få fat i nogle på Det Teologiske Fakultet i Athen. Til gengæld havde jeg et fint og lærerigt møde med professor i Ny Testamente Petros Vassiliadis ved Universitetet i Thessaloniki, der er en af landets mest progressive teologer. Jeg mødte også på Det Teologiske Fakultet i Thessaloniki Christos Tsaronis og Niki Papageorgiou, der begge underviser i pastoralteologi. Men derudover benyttede jeg enhver given lejlighed under opholdet i Grækenland til at komme ned i emnet ved observation og tale med hvem det faldt naturligt at tale med. Det var et meget lærerigt ophold og det har været afgørende for udarbejdelsen af et BA-projekt under Grækenlandsstudier, som skal afleveres nu. Projektet har titlen: En undersøgelse af hvilken indflydelse den græsk ortodokse kirke har haft og har på den betydning og funktion mad og det at spise sammen har i Grækenland til hverdag og til fest belyst ud fra eukaristien og dens omsætning i praksis. Herhjemme har jeg fået vejledning til BA-projektet af adjunkt Trine Stauning Willert, Grækenlandsstudier. Jeg sender meget gerne projektet til, hvem der måtte ønske at læse det. I det hele taget vil jeg meget gerne fortælle om emnet og uddybe, hvad opholdet gav. Men kan også tale om andre sider 4
af græsk kirkeliv. Jeg har gennem mange år haft interesse i den græske kirke og har bl.a. læst to år på teologi ved Universitetet i Thessaloniki. Jeg vil snarest skrive en artikel om emnet. Arbejdet med mad og måltider indgår i et større projekt om mad og måltid i et teologisk, liturgisk, forkyndelsesmæssigt og kultursociologisk perspektiv. Det overordnede mål er at afsøge muligheden for at skabe en større sammenhæng mellem det, der sker i nadveren og så det basale, at vi skal spise og drikke for at kunne leve. Jeg tror, at en del af det vil være at gøre sammenhængen mellem det sanselige og det symbolske mere tydelig. Ikke mindst på det område vil der være inspiration at hente fra det græske. Jeg har en studiekreds i foråret 2016 om emnet i Ansgarkirken, København. 5