Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til specielle plejeboliger, hvor der i boligens indretning, arbejdets tilrettelæggelse og uddannelse af personale er fokus på disse målgruppers særlige behov. I alle plejeboliger er der mulighed for akut hjælp hele døgnet. Nærheden af personale og andre brugere er med til at give tryghed i dagligdagen. Alle borgere i plejeboliger bliver i 2013 mødt med en rehabiliterende tilgang. Det betyder, at der altid tages udgangspunkt i borgerens perspektiv og at hjælpen ydes med udgangspunkt i borgerens egne ønsker og behov. Alle borgere besidder ikke samme ressourcer og dermed ikke samme rehabiliteringspotentiale. Men det er essentielt, at alle borgere har mulighed for et godt liv på egne og selvvalgte præmisser. Der skal derfor være mulighed for at vælge det, der er vigtigt for den enkelte og mulighed for at udbygge og styrke relationer til andre mennesker relationshjælp. Plejeboliger er fra 1. januar 2012 en del af Vedvarende Forløb.
lig o b je le P i g r in e ilit b a h e r s g a r d e v H Effektmål 1 Borgere i Plejebolig oplever øget livskvalitet gennem hverdagsrehabilitering Baseline 2013 2014 2015 Hverdagsrehabilitering, i Plejeboliger, er at se de små skridt i hverdagen, der har værdi for den enkelte beboer. Det gøres blandt andet ved, at personalet har ugefokus på noget, der i den enkelte borgeres nuværende situation vil være rehabiliterende. Fokus er især på, hvad det er, der i løbet af en uge gør dagen god for den enkelte. Antal af borgere*, der modtager ugefokus 1000 1150 1200 (*alle borgere) Antal af ugefokus, der medfører en ændring i handleplanen 400 500 600 Effektmål 2 Borgere i Plejebolig oplever øget tryghed og trivsel Der bor i plejeboliger også beboere med særlige behov. Beboere med en udadreagerende eller anden form for afvigende adfærd, der kan volde store udfordringer for
såvel, beboeren selv som for de øvrige medbeboere og personalet. Den type af beboere kan være svære at rumme i de traditionelle tilbud. Beboeren vil ofte føle sig under pres og have en oplevelse af, at der stilles krav pågældende ikke kan indfri. Det resulterer ofte i mistrivsel for beboeren selv, der på baggrund heraf udvikler en adfærd, med stor frustration og utryghed til følge for de øvrige beboere. Endvidere vil et øget fokus på visse former for velfærdsteknologi kunne øge trygheden hos nogle beboere i plejeboliger. Borgere med afvigende adfærd modtager mindst to ugefokus pr. år Antal borgere med afvigende adfærd 50 % 60 % 70% Der udarbejdes ligeledes en analyse af, hvorledes vi bedst tilgodeser / rummer borgere med afvigende adfærd i Plejebolig. Resultat af analyse samt beslutningsgrundlag foreligger senest ultimo 2013
Beskrivelse af sammenhæng mellem forandringsteori og ønskede effekt for hverdagsrehabilitering Kan man, ved at sætte fokus på de helt små skridt i helt almindelige hverdagssituationer, øge beboernes muligheder for, ved hjælp af egne kræfter, at skabe en god dag? Ja det viser al erfaring og så giver det både gladere borgere og en større tilfredshed hos personalet, der kan se, at deres arbejde har en direkte indvirkning på borgeren. De små skridt i hverdagslivet Et godt liv i en plejebolig handler først og fremmest om, at opleve en god dag. En god dag hvor beboeren har brugt sin egne kræfter på trods af svækkelsen. Det handler om at holde fast i det, der har betydning for beboeren. Den rehabiliterende tankegang er vores vigtigste arbejdsmetode. Det betyder at borgernes egne mål er udgangspunktet for den hjælp, der ydes. I plejebolig handler rehabilitering om de helt små skridt i de helt almindelige hverdagssituationer hverdagsrehabilitering. Det går ud på at se de helt små ting i hverdagen, der har værdi for den enkelte beboer. Vi har fokus på, at den enkelte borger skal have en god hverdag og have mulighed for at bruge sig selv, så godt de kan. Det er vigtigt at holde fast i selv de mindste ting, der har betydning for den enkelte for derved at øge livkvaliteten. Kort sagt: Længst mulig i egen tilværelse. Det handler om at fremme et miljø, der gør dette muligt. Borgerfokus hvor god har min dag været? Det gøres blandt andet ved, at personalet har ugefokus på noget, der i den enkelte borgeres nuværende situation vil være rehabiliterende. Der opstilles konkrete mål og laves en plan for de initiativer, der skal iværksættes. Fokus er især på, hvad det er, der i løbet af en uge gør dagen god for den enkelte. Plejepersonalet, beboeren og eventuelt pårørende sætter sammen fokus på, hvad der er en god dag for den enkelte beboer. I fællesskab opstilles der små og afgrænsede mål for, hvad den enkelte vil kunne gøre selv, eller støttes til. Det handler om, at holde fast i de ting beboeren allerede kan, men også om at se nye muligheder
Også beboere, der er meget svækkede af for eksempel demens, sættes der mål for. Her er det personalet og eventuelle pårørende dem der kender den enkelte beboer bedst der i fællesskab definerer målene ud fra, hvad beboeren finder glæder ved. Der arbejdes ud fra en værdibaseret tværfaglig tilgang og på tværs af vagter med udgangspunkt i beboerens liv. Beboeren støttes i ved egen kraft at skabe en god dag. Vi skal være understøttende til, at beboeren kan bevare en værdig og meningsfuld hverdag være understøttende i forhold til at skabe øget livskvalitet på borgens vilkår. Borgere med afvigende adfærd Der bor i plejeboliger også beboere med særlige behov. Beboere med en udadreagerende eller anden form for afvigende adfærd, der kan volde store udfordringer for såvel, beboeren selv som for de øvrige medbeboere og personalet. Den type af beboere kan være svære at rumme i de traditionelle tilbud. Beboeren vil ofte føle sig under pres og have en oplevelse af, at der stilles krav pågældende ikke kan indfri. Det resulterer ofte i mistrivsel for beboeren selv, der på baggrund heraf udvikler en adfærd, med stor frustration og utryghed til følge for de øvrige beboere. Vi skal undersøge muligheden for at samle disse beboere i specialtilbud eller specialenheder. Det kan være meget svært at have denne gruppe på et almindeligt plejecentre, der hverken har ressourcerne eller kompetencerne til at rumme dem. Personalet skal kunne rumme disse borgere, såvel fagligt som personligt. Det kan være meget psykisk belastende at arbejde med borgere med udadreagerende adfærd og det er derfor vigtigt, at der gennemføres supervision. Personalet skal have mulighed for at få feedback på deres arbejde og mulighed for at tale om de oplevelser de har i dagligdagen. Men på trods af afvigende adfærd skal disse borgere naturligvis også være en del af hverdagsrehabilitering. De skal mødes med den rehabiliterende tankegang og der skal sættes fokus på, hvad der gør deres dag god. Paradigmeskifte i tilgangen til borgeren Hverdagsrehabilitering betyder at vi, som forvaltning og kommune, skal ændre vores forståelse af hvordan vi møder borgeren. Ikke mindst plejepersonalet, der har den daglige kontakt til borgen, vil skabe en ændring i tilgangen til borgeren.
Der er tale om en bevægelse fra en omsorgstankegang, hvor borgeren ses som en passiv modtager af offentlige ydelser, til en mere rehabiliterende tilgang, hvor borgeren og dennes pårørende er aktive nedspillere i dagligdagen på plejecenteret. Den væsentligste forskel er, at det ikke er plejepersonalet, der skal skabe en god dag for alle beboere hver dag men, at der bliver fokus på, at støtte beboeren i ved egen kraft at skabe en god dag. For at sikre en effektiv overgang i ovennævnte paradigmeskifte gennemføres et stort kompetenceudviklingsforløb af de faggrupper, der skal implementere Hverdagsrehabilitering i Plejeboliger, således at der sker en opkvalificering af medarbejderne i den rehabiliterende tankegang. Baseline 2013 2014 2015
l ig o b j e l e P i e lig il iv r F Effektmål 3 Flere borgere har mulighed for at deltage i aktiviteter, der drives af frivillige Den indsats de frivillige yder, bidrager til at give beboerne flere muligheder i hverdagen. De frivillige kan være med til at skabe netværk og fællesskab, der kan forebygge ensomhed og isolation og skabe livsglæde. Stigning i antal borgere, som deltager i aktiviteter, hvori der deltager frivillige En registrering fra Aktiviteter i Plejeboliger viser, at i uge 6 2012 deltog 603 beboere i aktiviteter, hvori der deltog frivillige i en stor del af dem. Der var i alt udbudt 1016 aktivitetspladser, dvs. at ca. 57 % af pladserne var udfyldt. Antal beboere, der deltager i aktiviteter, hvori der deltager frivillige 5 % 10 % 15 % Herudover foregår der frivillige aktiviteter arrangeret af venneforeninger som eksempelvis Havebæks Venner. Ved at inddrage frivillige i aktiviteter reduceres behovet for ydelser i Plejebolig svarende til: 250.000 kr. 500.000 kr. 1 mio.kr.
Sammenhængen mellem forandringsteori og ønskede effekt for inddragelse af frivillige De frivilliges rolle er på dagsorden i rigtig mange sammenhænge. Og gevinsterne ved i højere grad at inddrage og øge samarbejdet med frivillige organisationer er mange også på plejecentrene. Der er udbredt enighed om, at sociale aktiviteter er med til at sikre et godt liv og forebygge ensomhed, sygdom, marginalisering med videre. De frivillige har mulighed for at vise en anden form for fleksibilitet i forhold til beboerne og de kan tilbyde et supplement til de ydelser som medarbejderne leverer i forhold til aktiviteter og socialt samvær. En mangfoldighed af aktiviteter Ved at samarbejde på tværs, kan vi skabe mangfoldighed i opgaveløsningen. Ved at inddrage frivillige og andre erfaringer end de fagligt baserede, kan vi sammen skabe en platform for innovative løsninger og nye måder at agere på skabe synergi, der er til glæde for borgeren. Med inddragelse frivillige, kan vi levere en bedre og mere helhedsorienteret social indsats over for borgere. Et besøg fra en frivillig besøgsven kan være med til at forebygge ensomhed og øge livskvaliteten for beboeren. At opleve, at et andet menneske interesserer sig for en, at man har en meningsfuld og ligeværdig medmenneskelig kontakt, kan betyde en forskel i livskvaliteten for en, der er ensom. En besøgsven kan være med til at give en til tider lang dag indhold. De frivillige kan også være tilknyttet plejecenteret. De kan være med til at arrangere og hjælpe medarbejderne med at afholde og deltage i sociale aktiviteter på stedet. Det kan være hygge, højtlæsning, fællessang, bevægelse, tage beboerne med ud og meget meget mere. Mulighederne for forskellige aktiviteter er utallige. Samarbejde som drivkraft for udvikling Det er vigtigt at understrege, at de frivillige naturligvis ikke skal overtage medarbejdernes ansvar for plejen og omsorgen for beboerne. Medarbejderne er uddannede og besidder de nødvendige faglige kompetencer. De frivillige skal derimod samarbejde med medarbejderne i
at gøre det, som giver mening for beboerne, medarbejderne, de frivillige og plejecenteret som helhed og som sikrer beboerne den bedst mulige trivsel. De frivillige skal medvirke til at udvide igangværende aktiviteter eller medvirke til at udvikle, igangsætte og vedligeholde nye aktiviteter. De frivillige skal medvirke til, at flere borgere får mulighed for at deltage i fælles arrangementer og aktiviteter som et redskab til forebygge isolation og ensomhed og dermed øge borgernes livskvalitet. Beboerne skal have tilbud om at deltage passende aktiviteter og motiveres til at deltage heri. Alle plejecentre i Odense Kommune har i, større eller mindre grad tilknyttet frivillige. Således har cirka 180 frivillige deres gang på plejecentrene i Odense. De arrangerer og gennemfører flere forskellige aktiviteter, både alene og i samarbejde med personalet. Eksempler på aktiviteter er, højtlæsning, årstidsfester, bus / gå ture, banko, loppemarked, sang, bevægelse, besøgshunde og meget meget mere. Aktiviteter i Plejebolig (AIP) gør, i samarbejde med plejecentrene, en stor indsats i forbindelse hermed. AIP koordinerer og samler de frivillige indsatser og er ofte bindeled mellem de frivillige og For at engagere frivillige kræfter og styrke samarbejdet med frivillige organisationer, skal Plejebolig være et sted, hvor frivillige og frivillige organisationer finder det attraktivt og meningsfuldt at indgå som en del af hverdagen. Det kræver blandt andet, at der er rum og plads til de frivillige og at de føler, at der er en anerkendelse og respekt omkring den store indsats de yder. Selvom de frivillige bringer ekstra kvalitet ind i beboerens liv, kræver det også tid, energi og kompetencer for medarbejderne på plejecentrerne at lede og fastholde de frivillige. Den frivillige indsats skal organiseres, så den kan foregå effektivt og i smidigt samspil med hjemmeplejens øvrige medarbejdere. Dette understøttes ved, at der på hvert plejecenter er en medarbejder, der en del af tiden fungerer som frivillighedskoordinator. Koordinatorerne indgår i et tæt samarbejde med de frivillige og indgår i et netværk med andre koordinatorer på tværs af plejecentrene.