FeATuRe 04:10. et skridt i Den rigtige retning stryg Din lærling med hårene plads til De Fleste

FeATuRe 04:10 et skridt i Den rigtige retning stryg Din lærling med hårene plads til De Fleste 04 10 1

Aqua 98 - endnu mere kvalitet for pengene Aqua 98 er netop blevet forbedret, så nu får du endnu mere kvalitet for pengene. Den miljøvenlige maling er blevet mere kulørbestandig og mere robust over for begroning. Samtidig giver kombinationen af acryl og olie en suveræn glansstabilitet, og den store dækkekraft gør Aqua 98 specielt velegnet til farveskift, også på tidligere behandlet træværk. God arbejdslyst. 113315 10/10

Indhold 06 8-10 12 04 kort nyt 06 et skridt i Den rigtige retning Selv om københavnske malersvende med humor aktionerede og lagde den danske model i graven, lykkedes det for Danske Malermestre og Malerforbundet i Danmark at opnå enighed om en ny, to-årig overenskomst, der tager højde for problemerne med den østeuropæiske arbejdskraft. 10 stryg Din lærlinge med hårene De unge gider ikke sure rutiner. Jobbet skal være sjovt, kreativt og helst med lidt star quality. Det resulterer ofte i problemer på arbejdspladserne. Mød en fremtidsforsker og to malermestre, der fortæller om deres erfaringer med de unge. 12 styr på kontoret Malermester Carsten Sørensen fik trimmet virksomhedens arbejdsgange og fik mere ro i hverdagen. Han var skeptisk, da han hørte om LEAN, men blev positivt overrasket. 16 plads til De Fleste 24 opslagstavlen 31 leder og kalender 32 klumme udgiver DANSKE MALERMESTRE ISL ANDS BRYGGE 26 2300 KØBENHAVN S T: 3263 0370 F: 3263 0399 W W W.MALERMESTRE.DK Re- DAkTiOn HENRIK TERNEY, DJ (ANSVARSH. & LAYOUT) ANNE KATHRINE SPANGSBERG, DJ email REDAKTIONEN@MALERMESTRE.DK AnnOnCeR PETER GRAAH RÅDHUSTORVET 1 3250 FARUM T: 4495 9018 F: 4495 9041 email GRAAH@IMAGE.DK TRYk DATA- GRAF A/S ABOnnemenT 1/1 ÅR KR. 325,- + MOMS (INKL. DE FARVER ) medlem AF DANSK FAGPRESSE TILSLUTTET FAGPRESSENS MEDIEKONTROL KONTROLLERET OPLAG 3148 MATERIALE INDSENDT UOPFORDRET RETURNERES IKKE EFTERTRYK AF BLADETS ARTIKLER TILLADT I UDDRAG MED ANGIVELSE AF KILDE DAnSke malermestre ÅRHuS ASYLVEJ 19 8240 RISSKOV T: 8617 7199 F: 8617 4441 isbn 0905-6440 FORSiDeFOTO: SØREN HYTTING

Kort nyt... TEKST anne kathrine spangsberg Fleksjob er løbet løbsk Hvad der begyndte som en god idé for at forhindre for mange førtidspensionister er nu blevet noget nær en gøgeunge: fleksjobordningen koster i dag mere end, hvad der bruges på hele politiet, skriver DAs nyhedsbrev Agenda. På Christiansborg er der enighed om at se på en reform af fleksjobordningen, som siden 2004 er blevet tre gange så dyr som planlagt. Blandt andet er der behov for at se på visitationen og muligheden for at revurdere fleksjobbernes mulighed for senere at få fuldtidsjob. Foto: Colourbox. nålestik i 2010 22 mia. kroner. Arbejdstilsynet har planlagt 40 Så meget har Økonomi- og Erhvervsministeriet afsat til et projekt sammen med Realdania og Kommunernes Landsforening, hvor ni udvalgte kommuner får penge til arkitektkonkurrencer med fokus på fremtidens institutioner som f.eks. plejehjem, daginstitutioner og skoler. Der er fokus på brugernes behov, it, indeklima, trivsel, energiforbrug og økonomi i projektet Fremtidens institutioner. Se mere på www.oem.dk ny kampagne: syg med job Langtidssyge kan bevare tilknytningen til job og kolleger og dermed hurtigere og bedre komme tilbage til jobbet. Ni ud af ti danskere støtter synspunktet, at sygdom og job ikke udelukker hinanden, viser en undersøgelse lavet for Beskæftigelsesministeriet, som nu lancerer kampagnen Syg med job sygdom og arbejde behøver ikke udelukke hinanden sammen med både arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer. På hjemmesiden: www.sygmedjob.dk kan man læse mere om sygefravær, regler og gode råd til bl.a. samtaler med en sygemeldt ansat. dage i 2010 med nålestiksaktioner på byggepladser over hele landet, foreløbigt er der gennemført 10 uanmeldte besøg. Tilsynets mål er at reducere antallet af anmeldte ulykker i byggebranchen med 20% i 2010 i forhold til i 2008. Og der er både godt og skidt fra de første besøg; ét sted med 60 ansatte fremhæves som et mønstereksempel, hvor alle arbejdede på en arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde. Til gengæld var der 110 anmærkninger på de 140 pladser, som indtil nu er blevet besøgt. Arbejdstilsynet har også mulighed for at kontrollere udenlandske håndværkere, bl.a. for at se, om de er registreret i RUT-registeret. Foto: Kirsten Bille. 4 04 10

www.nordsjo.dk Har du en opgave, der ikke er lige til at gå til? Er der en facade, der volder lidt hovedbrud? Kontakt Teknisk Rådgivning på 70 20 16 88 og få svar på dine spørgsmål. Vi hjælper også gerne med beskrivelser af dine opgaver. Kurt Laursen, Teknisk Rådgivning Der er mange gode grunde til at vælge os I Teknisk Rådgivning bliver du mødt af friske veludannede medarbejdere. Vi er altid parate til at levere kompetent rådgivning og fagligt know-how. Kontakt os på 70 20 16 88 hvis du har behov for hjælp. Du kan også kigge ind i et af vore 27 centre, og få mere at vide om alle fordelene ved at være kunde hos Nordsjö Farver, eller læs mere på www.nordsjo.dk det sikre valg

OVeRenSkOmST 2010 Den danske model på vej i graven...? Da forhandlingerne mellem Danske Malermestre og Malerforbundet i Danmark begyndte, blev forhandlerne mødt af københavnske malersvende, der gjorde opmærksom på vigtigheden af at sikre den danske model. En model, som efter svendenes mening, var hastigt på vej i graven som konsekvens af den østeuropæiske arbejdskraft. FOTO: Harry Nielsen. Pas på pengene Det er en god overoverenskomst som Danske Malermestre har indgået med Malerforbundet i Danmark. Det siger Danske Malermestres formand, Glenn Larsen. Han er tilfreds med, at aftalen fortsat sikrer konkurrencedygtighed samtidig med, at der ikke er lagt flere administrative byrder over på medlemmerne. Med overenskomstaftalen er der kommet satsregulering af både akkordudbetalingen og prislisten, ligesom elevsatserne også er reguleret, så områderne overordnet set følger de øvrige overenskomster inden for byggeriet. Samtidig har vi undgået en satsstigning på sygelønnen. Der er givet lidt og taget lidt, men overordnet set kunne det have været meget værre, siger Glenn Larsen og opfordrer til, at der også ved de lokale forhandlinger bliver udvist tilbageholdenhed. Ellers er vi jo desværre lige vidt. Jeg har, som opfordret til af medlemmerne, holdt forhandlingerne i en kort snor. Men det hjælper jo lige vidt, hvis man så alligevel lægger mere til lokalt. Det skal vi altså undgå, fastslår han. AFTAle Om østarbejde Et skridt i den rigtige retning Entreprisekontrakter, der skal sikre, at underentreprenører har kendskab til dansk overenskomst og danske aftale, regler for brugen af arme og ben -virksomheder, en anbefaling om, at en underentreprenør skal være omfattet af den til en hver tid gældende overenskomst samt aftale om et udvalg bestående af Danske Malermestre og Malerforbundet som skal holde øje med brugen af udenlandsk arbejdskraft og komme med løsningsforslag til, hvordan social dumpning kan undgås. Det er i hovedtræk, hvad der er aftalt i den ny toårige overenskomst mellem Danske Malermestre og Malerforbundet i Danmark, og som skal regulere brugen af den udenlandske arbejdskraft på de danske byggepladser. Og ligesom for de mange andre overenskomster, der er blevet forhandlet dette forår, var den udenlandske arbejdskraft også den store knast i forhandlingerne på malerfagets område. Hvis du vil være kritisk, kan du sige, at det er bløde formuleringer, vi har kunnet blive enige om. Omvendt må vi også erkende, at vi er underlagt det øvrige arbejdsmarked og at vi ikke kan gå ind og aftale stramninger, der går ud over, hvad der ellers er aftalt, erkender Danske Malermestres formand, Glenn Larsen, der ikke desto mindre er tilfreds med resultatet. Jeg ser det som en klar åbning til, at vi Jeg ser det som en klar åbning til, at vi de kommende år begynder arbejdet med en modernisering af den danske model... glenn larsen FormanD, Danske malermestre de kommende år begynder arbejdet med en modernisering af den danske model. Tidligere fungerede modellen godt, men den tager ikke højde for, at vi lever i en globaliseret verden. globaliseringen spænder ben Glenn Larsen efterlyser redskaber, der kan styre den udenlandske arbejdskrafts adgang på de danske byggepladser, for en egentlig regulering er ikke længere mulig i en global verden. Af samme grund vil han gerne i dialog med politikerne på Christiansborg for at finde løsningerne på problemerne. 6 04 10

tekst henrik terney malerfagets Forslag til en ny, toårig overenskomst er et skridt på vejen mod en løsning af problemerne med Den billige øst-europæiske arbejdskraft på landets byggepladser. Der er taget hul på Debatten, men kampen mod Den sociale Dumpning bliver ikke alene løst af arbej- DsmarkeDets parter. Vi skal have politikerne med, for selvom vi kan regulere mange ting gennem vores aftalemodel arbejdsmarkedsparter i mellem, er der også ting, vi ikke har indflydelse på. Registrering og kontrol eksempelvis. Der er åben adgang til vores arbejdsmarked, det er EU-regler, og det kan vi ikke ændre på. Til gengæld skal vi have en eller anden form for styring. Som i Norge for eksempel, hvor overenskomsterne kan blive almengjorte for de forskellige områder. Det betyder, at du ikke kan smyge dig udenom overenskomstens krav, hvis du vil arbejde i Norge. Og samtidig giver almengørelsen myndighederne langt bedre mulighed for at gribe ind over for snyd. i Den rigtige regning Kampen mod den sociale dumpning er altså ikke løst med de nye overenskomster, men som Glenn Larsen understreger, så er der taget hul på debatten og aftalerne sikrer, at arbejdsmarkedets parter kan tage hul på en diskussion om den danske model. Og det er en debat, vi som organisation skal have både med Malerforbundet og med vores kollegaer i DA. Men nu er vi i hvert fald i gang, konstaterer Glenn Larsen med tilfredshed. Truer med at stemme nej Et nej til overenskomsten mellem Dansk Byggeri og BAT-Kartellet spøger, skriver Jyske Vestkysten. Flere folk fra fagbevægelsens venstrefløj overvejer en nej-kampagne, fordi den ny overenskomst ikke i tilstrækkelig grad tager højde for løndumpningen fra den udenlandske arbejdskraft. Det er især den manglende opfyldelse af kravet om kædeansvar, der får fagbevægelsen til seriøst at overveje et nej til overenskomsten. ID-kort nr. 500 i Københavns Malerlaug. Kortet gik til malersvend Peter Larsen (i hvidt malertøj) her flankeret af (fv.) Guido Schmeer, Henrik Plam og den glade giver, oldermand Per Vangekjær. FOTO: Adam Pade. ID-kort nr. 500 københavns malerlaug har udstedt 500 id-kort til medlemmerne. malernes FagForening, lygten, i storkøbenhavn er tilfredse. Den 24. februar kl. 15.50 udstedte Københavns Malerlaug ID-kort nr. 500. Rekvirent var malerfirmaet Schmeer & Plam A/S i Ishøj, og kortholder blev malersvend Peter Larsen. Og i Malernes Fagforening i Storkøbenhavn, Lygten, er man begejstret for kortets udbredelse. Kortet er nemlig en stor hjælp i kampen mod den sociale dumpning ude på byggepladserne, siger Lygtens formand Bo Rosschou. Kortet er i den grad medvirkende til at tegne det organiserede malerfag, Kortet viser, at man bakker op om den danske model. Samtidig er kortet en vigtig brik, når det kommer til at begrænse indflydelsen fra alle dem, der ikke vil følge spillereglerne. Bo Rosschou er rigtig glad for den opbakning, der er fra Københavns Malerlaug til kampen mod den sociale dumpning. Super positivt, siger han og understreger, at kortet gør en forskel. Når vi konfronterer bygherrerne med, at der er ugler i mosen, giver de alle udtryk for, at de godt kan se fornuften i et organiseret arbejdsmarked. Og netop kortet er jo et synligt tegn på denne organisering. Århus Malerlaug har også lanceret et id-kort. Oldermand Søren Dyhr fortæller, at der er udstedt omkring 200 id-kort, men at han forventer, at en del flere kort er på vej. Ikke mindst når id-kortet og østarbejde kommer på dagsordnen ved et lavsmøde i april. 04 10 7

TEKST birgit søes rasmussen FoTo thomas YDe & søren hytting Stryg din lærling med hårene De unge er båret frem af forældre, der har flyttet hver en sten på deres vej. Det kan mærkes. Men der er også muligheder i de unge, mener Anne-Marie Dahl. Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl kalder i en ny bog nutidens unge for popstarsgenerationen. De er vokset op i en tid med ufatteligt mange drømmebilleder i medierne og et overflødighedshorn af muligheder og valg. Fra programmer som Popstars og X-Factor har tv skabt et billede af, at det gælder om at blive set og om at blive stjerne, og de unge har i den grad taget drømmebilledet til sig. Dertil kommer, at de livet igennem er blevet nurset og båret på hænder og fødder af en forældregeneration for hvem børnene er livets allervigtigste omdrejningspunkt. Da jeg var ung i 70 erne valgte man i høj grad erhverv ud fra fornuften. Mange unge piger uddannede sig til sygeplejerske eller lærer ud fra en antagelse om, at man var sikret job langt ud i fremtiden. I dag går de unge efter deres drøm, eller hvad de lige nu og her føler for. Fag, som har været eksponeret i medierne, er populære. Efter Hokus-Krokus -udsendelserne boomede interessen for at uddanne sig til anlægsgartner, og den engelske stjernekok Jamie Oliver skabte fornyet interesse for kokkefaget. Men det er også karakteristisk, at mange unge ikke bare vil være en helt almindelig kok. Næ så vil de gerne rejse ud og arbejde spændende steder på kloden, fortæller fremtidsforskeren, som mener, at tendenserne er ens for alle unge, hvad enten de er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse eller har valgt en mere boglig retning. Der skal helst være lidt star quality over jobbet, og derfor er fag som skuespiller, sanger, danser og moderedaktør i høj kurs blandt de unge. Mange erhvervsuddannelser opleves ikke som hotte af de unge og har svært ved at tiltrække dem. sur rutine gider De ikke. jobbet skal være sjovt, kreativt og helst også med et touch af star quality. sådan tænker nutidens unge, som vil ses, høres og tages med på råd, og FÅr De Det ikke, som De vil have Det, smutter De hurtigt igen. Der skal helst være lidt star-quality over jobbet... anne- marie Dahl FremtiDsForsker og ForFatter Jeg tror, at man må i gang med at brande uddannelserne på en anderledes måde over for de historisk små ungdomsgenerationer. Frem for at appellere til fornuften, bør man sælge sig selv mere på følelserne. Det er et sprog, som de unge forstår, siger Anne-Marie Dahl, der sammen med lektor Oluf Kjær Nielsen fra Grenå Gymnasium har skrevet Popstarsgenerationen. FinDer sig ikke i så meget Flere af kapitlerne er baseret på interviews med særdeles selvbevidste unge, som er helt klar over egne evner og eget værd. Fra popstarsgenerationen tog de første famlende skridt, er de blevet taget med på råd om næsten alt i familien. Lige fra om de vil 8 04 10

De pokkers unge Mor og far har lyttet, diskuteret og forhandlet, og derfor finder Mathias og Emma sig naturligvis ikke i at blive bosset... anne- marie Dahl FremtiDsForsker og ForFatter have frikadeller eller pizza til aftensmad til farven på den nye bil. Mor og far har lyttet, diskuteret og forhandlet, og derfor finder Mathias og Emma sig naturligvis ikke i at blive bosset, som de siger, af chefen henne på arbejdspladsen. De forventer derimod at blive spurgt om, hvad de synes. De kan noget, og de forlanger at blive taget alvorligt. Og de finder sig ikke i så meget, inden de vender om på hælen og dropper en arbejdsplads eller læreplads. Mange forældre stiller stort set ingen krav til deres børn. De har ikke hjulpet til med noget, og aner ikke hvordan man slår et søm i eller reparerer en cykel, og de har ikke lært, hvorfor det er vigtigt at møde til tiden, når de kommer i lære. De vil have fleksibilitet og dialog. Lederne kan med fordel gå ind som en slags coach eller mentor for den unge. Man kan selvfølgelig vælge at være kritisk og sige, at det ikke er arbejdspladsens opgave at lege mor og yde primadonnaservice, men hvis der nu faktisk er nogle unge, som har brug for ekstra opmærksomhed for at gennemføre uddannelsen, er det måske ikke så tosset. En del vil også have brug for at være under en mentors vinger for at forstå spillereglerne på en arbejdsplads, siger Anne- Marie Dahl. tænder ikke på pligter Pligt, rutine og at rette ind til højre er gammeldags dyder, som dagens unge overhovedet ikke tænder på. De er til gengæld kreative og fleksible, og vil utvivlsomt være vældig gode til at navigere på fremtidens turbulente arbejdsmarked. At få kørekort til popstarsgenerationen er ikke nogen let opgave. Hvis det lykkes at bestå køreprøven, kan man dog være sikker på, at udløbsdatoen lurer lige om hjørnet. Det er vigtigt at holde sit kørekort opdateret og løbende være i dialog med de unge på arbejdspladsen om, hvad de føler og tænker og turde tage nogle af de måske tossede forslag alvorligt. Turde en eksperimenterende, kreativ, ledelses- og organisationsform, foreslår hun Anne-Marie Dahl. Fra bogen: Popstarsgenerationen. Læs om to malermestres erfaringer med de unge på næste side. 04 10 9

De pokkers unge Voksne skal stille krav ligesom De unge er Forskellige, er også malermestre. her FortÆller to mestre om Deres erfaringer med De unge i Dag. Malermester Mette Rostén Madsen fra Solrød Strand har i seks år drevet eget firma, og siden starten har hun haft elever. Udover mester selv er der en ansat plus to elever i Det Maleren. Jeg håber aldrig, at jeg kommer i en situation, ligesom så mange andre mestre, at jeg ikke mere gider have lærlinge. Overordnet er jeg et positivt anlagt menneske, men jeg må også sige, at det kræver sin kvinde at have med unge mennesker at gøre. Jeg melder klart ud fra den første samtale, hvad jeg forventer, så der er helt rene linjer: de skal være villige til at indgå i firmaets hverdag og rytme, de skal lave et ordentligt stykke arbejde og de skal være til stede både mentalt og fysisk. Lever de op til kravene, sørger jeg til gengæld for at give dem både ansvar og udfordringer, så de bevarer gejsten og bagefter kan kigge tilbage på et godt forløb, lover Mette Rostén Madsen, der oplever, at unge mennesker skal presses lidt og at der skal stilles krav til dem. Andre steder får de bare lov at være. Sådan er det langt henad vejen både i folkeskolen og på teknisk skole. Og mange forældre stiller heller ingen krav. De unge har derfor ikke lært at møde til tiden, og de ved ikke, hvordan de skal opføre sig. 98 procent af firmaets arbejde foregår i private hjem, og jeg må lære mine unge et sæt etiske regler for, hvordan man gebærder sig, siger Mette Rostén Madsen sammen med lærlingen, Kennet Konstantin Jensen. Til ære for fotografen indvilgede de i at stille op som til en sangkonkurrence. malermesteren, som understreger, at hun er godt tilfreds med de elever, hun har. Men når hun har været med dem på teknisk skole, har hun oplevet en slendrian og mangel på disciplin, som hun finder fuldstændig uforståelig og uacceptabel. Som eksempler nævner Mette Rostén Madsen elever, der stadig løber og spiller fodbold udenfor, når det ringer ind til time. Elever, der bliver hjemme, fordi der ligger en smule sne. Elever, der kommer en time for sent, fordi de lige først skulle være færdig med at lægge make up. søde og DYgtige elever Søde og omgængelige. Sådan siger malermester Helge Jørgensen fra Brabrand ved Århus om de tre lærlinge, som Malerfirmaet Helge & Michael Jørgensen i dag har kontrakt med. Siden starten tilbage i 1974, har han uddannet over 25 unge mennesker i håbet om, at de senere kunne blive til gode stabile medarbejdere, og sådan er det da også gået. Han har aldrig fyret en nyuddannet, men nogle har i tidens løb fundet nye græsgange eller er søgt over i helt andre fag. Jeg synes ikke, der er den store forskel på de lærlinge, vi har i dag, og lærlingene førhen. Det eneste lille problem vi har i dag er faktisk, at de unge gerne vil have mobilen tændt hele tiden, så de kan være i kontakt med vennerne. Vi beder dem om at slukke, og det er de flinke til. Somme tider går de ud på toilettet og snakker i mobil, og så må svendene lige hen og råbe, at nu kan de godt stoppe, fortæller Helge Jørgensen, som er fuld af ros til nutidens ungdom. mere modne end tidligere Og modsat mange andre mestres opfattelse mener han, at de unge er mere modne end tidligere. For en del år siden havde han lærlinge på bare 14-15 år, men i dag, hvor der er ti års undervisningspligt, er lærlingene omkring 17 år, når de starter. Og nutidens unge er ofte en lille smule dygtigere, lyder meldingen. Hvor man førhen arbejdede med oliebaseret maling, er man nu gået over til vandbaseret, der er sværere at arbejde med, men de unge klarer det meget fint, siger Helge Jørgensen, der i det hele taget kun har godt at sige om nutidens unge. Og tilfredsheden er efter alt at dømme gensidig, for arbejdspladsen er kendt for en god personalepleje. Måske derfor er den først uddannede lærling da også blevet hængende i 34 år. 10 04 10

Professional Nyt Dyrup facade program Silan serien består af Primer V, Compact grundmaling, Silan Facademaling samt Silan Pearl Facademaling. Silikat serien består af Primer V og Silikat Pearl. De to Pearl produkter har begge en helt unik vandafvisende, perlende og ekstremt diffusionsåben overflade. Kontakt din konsulent for mere information Dyrup præsenterer nyt facadeprogram, der gør det lettere for dig at få det bedste resultat

ViRkSOmHeDSleDelSe Fik røde kryds Efter at aftalen var kommet i hus, tog Deloittes konsulent Jane Iwers og senior manager Ina Dam til Viborg for at foretage de første indledende interviews med Carsten selv, bogholderen, de to formænd, et par malere og en chauffør. Derefter arrangerede de to konsulenter et par daglange workshopforløb, hvor medarbejderne selv var penneførere. De vigtigste faser i en salgsproces tilbudsgivningen, planlægningsdelen og faktureefter at malermester carsten sørensen Fik trimmet sit Firmas arbejdsgange og Daglige procedurer, har roen sænket sig over Den midtjyske virksomhed i viborg. Malermester Carsten Sørensen var skeptisk, da han første gang hørte om Lean-projektet. Men i dag er han glad for, at han gik med i projektet. Lean. Nærmest som et helligt, messende mantra, fyldte det lille engelske ord medierne for et par år siden. Belært af udenlandske erfaringer skulle nu også små og mellemstore danske virksomheder trimmes til at løse flere opgaver med færre ressourcer og dermed få optimeret deres evne til at konkurrere. Den slags tjek af virksomheder med et såkaldt lean-forløb er stadigt populære. Nu også i malerbranchen. For blot et par måneder siden fik Malerfirmaet Carsten Sørensen A/S kortlagt og strømlinet deres arbejdsgange af revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte. Firmaets indehaver Carsten Sørensen var ellers tidligere meget skeptisk overfor lean. Han syntes det lød lidt for smart og nok bare var spild af tid. Nu er han blevet klogere, og han har på intet tidspunkt fortrudt investeringen. Forløbet har kostet mig 85.000 kroner samt flere udviklingsdage for en række medarbejdere. Alligevel kan jeg kun varmt anbefale andre firmaer til grundigt at blive gennemgået i et sådant forløb, siger Carsten Sørensen. Det var på et kursus i en anden forbindelse, at en konsulent fra Deloitte gjorde Carsten Sørensen opmærksom på deres tilbud om trimning. Malermesteren indvilligede i at få Deloitte til at kortlægge sit firma gennem et lean-forløb, for selvom det gik ganske godt, så var der alligevel ikke altid helt klarhed over, hvem der gjorde hvad på kontoret, og hvordan de eksakte aftaler egentlig var mellem kontorpersonale, formænd og chefen. Jeg følte, at der nogle gange faldt noget ned mellem stolene, uden at det skal forstås som om, vi havde et stort problem. Der var blot nogle uhensigtsmæssige detaljer, som ikke rigtigt var på plads, forklarer Carsten Sørensen. 12 04 10

TEKST henrik broch-lips FoTo Flemming jeppesen Styr på kontoret Det kan være hæmmende, når en travl chef bliver en flaskehals... jane iwers konsulent, Deloittes reringsfasen - blev gennemgået, og i den forbindelse blev alle de vigtige aktiviteter skrevet ned på gule sedler, som blev hængt op på store stykker ruller brunt papir. Værdiskabende aktiviteter for kunden fik derefter et grønt hak, nødvendige aktiviteter et kryds i parentes og decideret spild fik et rent, rødt kryds. chefen er en Flaskehals Allerede i den her del af forløbet begyndte medarbejderne at stille kritiske spørgsmål til tidligere procedurer, fortæller Jane Iwers. Hun forklarer med et smil, hvorfor der f.eks. blev sat et rødt kryds ved aktiviteten Carsten godkender pris : Det kan være hæmmende, når en travl chef bliver en flaskehals... og for at optimere processerne skal alle flaskehalse væk. I den anden workshop fandt medarbejderne nye løsninger ved at brainstorme og ved ikke at acceptere svar som plejer. Det var især malerfirmaets planlægningsfase, tidsrummet mellem afgivelse af tilbud og fakturering, der tog mest tid at få styr på og finde nye løsninger til. F.eks. fandt Carsten Sørensens medarbejdere frem til, at snitfladerne til Alka Laks sprøjtemalere kunne forbedres, og gøres mere effektive, ved at de langt tidligere kommer med i processen. Men også en række af kontorets arbejdsgange blev ændret og optimeret. Frie meninger Vi fik måske blot kortlagt, hvad vi nok vidste i forvejen. Men ved at få det på tryk blev det mere synligt og tydeligt, hvem der gør, og skal gøre, hvad, siger Jane Iwers, stående, og bogholder Margit Svendsen gennemgår nogle af de nye arbejdsgange i firmaet.. hvad er lean? Lean er engelsk og betyder mager eller trimmet. Filosofien er udsprunget af Toyotas produktion af biler, der er et system indrettet på at minimere spild, undgå fejl, øge effektiviteten og optimere arbejdsgangene i alle produktionsled. Lean er således en stræben efter at strømline en produktion eller en administrativ proces med henblik på at skabe et kunderettet flow, som kan levere rette mængde, kvalitet og pris til rette tid. Virksomhederne bliver anbefalet at gennemføre følgende fem trin for at opnå maksimal reduktion af spild: Trin 1: Specificer, hvad der skaber værdi for kunden. Trin 2: Identificer de ikke-værdiskabende aktiviteter og eliminer dem. Trin 3: Skab flow omkring de arbejdsgange, der skaber værdi. Trin 4: Producer kun det, som kan trækkes fra kunden just-in-time. Trin 5: Stræb efter det perfekte ved løbende fjernelse af spild. 04 10 13

FeATuRe Det kræver gule Post-it-mærker i massevis, når arbejdsgangene i en virksomhed skal sættes i system. firmaets bogholder Margit Svendsen, der snart har været i firmaet i 11 år. Før brugte vi en del tid på at spørge hinanden, men med nu fastlagte retningslinjer og procedurer, taler vi også om andre ting. Vi evaluerer på månedlige møder og laver selvfølgelig noget om, hvis vi ønsker ændringer. Det var f.eks. tilfældet med proceduren omkring returvarer, hvor vi bl.a. fik indført røde og grønne paller, fortæller Margit Svendsen. Hun mener det har været positivt at få friske øjne på virksomheden udefra og synes at hele processen er forløbet rigtig godt. Man kunne frit sige sin mening, og på de to workshops dukkede der da også gule sedler op, som afslørede, at formændene ikke rigtigt vidste, hvad vi f.eks. lavede på kontoret, siger Margit Svendsen. lav et nyt Udover en nøje handlingsplan har lean-forløbet også affødt en håndbog, som især den nyansatte formand Line Sjørup blev glad for at få i hænderne, da hun begyndte i firmaet 1. marts. Det var fedt, for med sådan én virker det jo som om, der er styr på tingene. Jeg kan nu konkret læse om medarbejdernes forskellige opgaver inklusive mine egne. Det giver tryghed, siger den nye formand. Hun kan dog ærgre sig lidt over, at hun ikke selv var en del af lean-forløbet. Derfor har hun en lille bøn til sin chef: Lav et nyt for min skyld... næsten overflødig Carsten Sørensen behøver nu ikke lave et nyt forløb. Med forløbet har vi fået nye værktøjer til selv at optimere virksomheden fremover. På den måde er et lean-forløb også en fremtidsinvestering, siger han. Den midtjyske malermester kan ikke pege på én særlig god optimering, for det er mere som en helhed, at trimningen har været positiv. Han glæder sig dog især over, at de nye, klare retningslinjer har skabt en dejlig ro, at der er kommet styr på møderne og at medarbejderne kan føle sig mere trygge nu, hvor usikkerheden omkring ansvarsfordelingen er væk. Jeg er jo håndværker, så før lean-forløbet opfattede jeg ofte møder som spild af tid. Det gør jeg ikke længere. Møderne er nødvendige for trivsel og udvikling, og de er heldigvis blevet langt mere effektive, efter de nu højst må vare en time, siger han. Personligt føler Carsten Sørensen, at han nu har fået et større overblik over sin virksomhed. Jeg behøver vel knapt nok være her længere, griner han. eksempler på optimering hos malerfirmaet carsten sørensen Kundeskabelon: Ved kundehenvendelse skal der tages udgangspunkt i Kundeskabelonen, således at det sikres, at alle relevante oplysninger indhentes fra kunden, og at evt. aftaler indgås med kunden om, hvornår en formand evt. kan træffes, eller hvornår formanden vil kontakte kunden. Tilbudsskema: Formand skal notere på Tilbudsskema, hvilke tilbud han er ansvarlig for. Herved har alle overblik over, hvem der er ansvarlige for hvilke tilbud, og har mulighed for at henvise evt. kundehenvendelse direkte til den ansvarlige. Tilbudsskemaet er tilgængelig for alle. Materiale og arbejdssedler: Der er indført klare regler for udfyldelse og aflevering af arbejds og materialesedler, så kontakt mellem formand, lagermand og byggeplads er blevet mere effektiv. Returvarer: Nye retningslinjer for hvem, der gør hvad. For eksempel hvis en maler selv afleverer materialer retur til værkstedet, skal han angive, hvilken sag materialet tilhører. Derefter skal han bl.a. stille materialet på enten rød eller grøn palle, alt efter om han har fået en materialeseddel eller ej. 14 04 10

GØR DET VÅDT. SÆT DET OP. OG BLIV EN VINDER. SÅ LET ER DET AT ARBEJDE MED VANDTEKNOLOGI IN T HOS D P R IS E R KØ B D E IL T E S T T R E L D N A H A J: FOR IL 1 4. M A P R IL T 3 FRA 6. 3 6 F O RT X X CO M 9 S Y S TE F O RT 6 3 M O XX C 2 S Y S TE 2 V F O RT X X CO M S Y S TE 24. 03.

kommunal HæDeR Til malerfirma TEKST anne kathrine spangsberg FoTo søren hytting virksomhedspris til malerfirma For at have plads til voksenlærlinge og ansatte med anden etnisk baggrund end Dansk. Maler-Dan fik med prisen maleriet Good morning sunshine af den lokale kunstner Jane Morten. Her Dan Jensen på vej til personalemødet medbringende blomster og billede. Plads til de fleste Fredag 5. marts var Dan Jensens 25 ansatte indkaldt til personalemøde på Tårnborg Forsamlingshus i nærheden af Korsør. De skulle snakke om APV, om fordeling af arbejdet, og så var der et ganske særligt punkt på dagens program: prisen som firmaet har fået af Det lokale Beskæftigelsesråd. Medarbejdergruppen er blandet; unge, ældre, mænd, kvinder, svende, lærlinge, voksenlærlinge. Med dansk eller med anden etnisk baggrund. Og malermesteren har et godt samarbejde med det lokale jobcenter, han antager gerne voksenlærlinge og der er plads til jobtræning og arbejdsprøvning. Malermester Dan Jensen, manden bag firmaet Maler- Dan, har derfor som den første i Slagelse Kommune får Det lokale Beskæftigelsesråds nye Virksomhedspris. Prisen er indstiftet for at fremhæve de lokale virksomheder, der har partnerskabsaftale med jobcenteret, og som har fokus på indsats mod f.eks. sygefravær, at sikre ansættelse af unge, der ellers har svært ved at få fæste på arbejdsmarkedet, bl.a. ved at ansætte voksenlærlinge og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Voksenlærlinge og ansatte med anden etnisk baggrund er netop årsagen til, at Maler-Dan modtager prisen. Her er et socialt engagement og der er altid plads til ekstratiltag i samarbejde med jobcenteret, fortalte Helle Blak, formand for Det lokale Be- 16 04 10

I må gerne være stolte, for I har fået prisen foran flere store virksomheder her i kommunen helle blak FormanD For Det lokale beskæftigelsesråd Hassan, Mads og Camilla - tre glade voksenlærlinge, der alle fik en chance hos Dan Jensen. skæftigelsesråd i Slagelse, da hun overrakte prisen på personalemødet i forsamlingshuset. Jeg har hørt meget om firmaet, blandt andet historien om, hvordan Hussein blev voksenlærling hos dig, sagde Helle Blak med et smil. Hun fremhævede også Dan Jensens blik for, at de ansatte trives og udvikles. Og I må gerne være stolte, for I har fået prisen foran flere store virksomheder her i kommunen, sagde Helle Blak. en anderledes jobsamtale Blandt de 25 ansatte til personalemødet var fem voksenlærlinge, blandt andre Hussein Abd, 30 år, Camilla Rødvig, 28 år, og Mads Rasmussen, 25 år. De har hver deres baggrund for at være kommet i voksenlære hos Dan Jensen, og som Helle Blak antydede i sin tale, så har Hussein en speciel historie. Han har været i firmaet siden august 2007, og havde en ret anderledes jobsamtale. Jeg havde forsøgt i to år at få en læreplads som maler, men jeg var ved at opgive og ville i stedet starte på pædagogseminariet. Så en aften var jeg med nogle venner ude på Stillinge Strand, hvor vi fik drukket en del øl og det blev sent, og klokken tre om natten kom Dan så forbi, og han satte sig ned og snakkede med os, fortalte Hussein. I løbet af snakken med Dan midt om natten får Hussein fortalt, at han forgæves har søgt en plads som voksenlærling. Men så fortæller Dan, at han har et stort malerfirma, og at jeg kan komme mandag morgen og gå i gang med det samme. Så talte jeg jo lidt mindre provokerende til ham og gav ham også lige en øl, sagde Hussein med et stort grin. Han ringede til Dan om søndagen, men fik fat i en telefonsvarer, som han indtalte en besked på. Jeg nåede lige at tænke, øv, det var bare fuldemandssnak. Men så mandag morgen klokken syv ringede Dan og spurgte, om jeg stadig var interesseret, for så kunne jeg komme kl. 11. Og dér havde han så alle papirer klar, og vi var allerede ude at købe arbejdstøj og jeg startede ugen efter. Og jeg havde altså virkelig forsøgt i to år, fortalte Hussein om den natlige jobsamtale. På samme måde brugte Camilla lang tid på at finde en læreplads, hvor hun ringede til Dan Jensen hver fjortende dag for minde ham om at tænkte på hende, når der blev en plads. Mads Rasmussen var først gået i gang med en ordinær maleruddannelse og han havde plads i et mindre malerfirma. Men han boede i Jylland, og sammen med sin kæreste flyttede han til Slagelse, hvor hun kom fra, og der gik så noget tid, før han kom i gang igen med maleruddannelsen. Jeg var heldig, at Dan havde en ledig plads som voksenlærling, som jeg søgte og fik. Men jeg skulle vente til jeg blev 25 år, så i tiden op til var jeg ansat som arbejdsmand i firmaet, fortalte Mads. De skal kunne og ville selv De ved godt, at Dan Jensen gerne ansætter voksenlærlinge, fordi han har brug for folk, der kan arbejde selvstændigt, og som virkelig vil deres udannelse. Jeg er alene om at drive virksomheden, og med 25 ansatte, så har jeg ikke tid eller overskud til at have ansatte med mange sociale problemer. Jeg tror også, at det er bedre med nogle positive rollemodeller, som kan og vil deres fag og deres uddannelse, siger Dan. Og det kan de tre voksenlærlinge godt lide. Det er frihed under ansvar og de siger samstemmende, at det er rart, at Dan viser dem sin tillid til, at de kan. De roser også deres mester for at turde prøve nye ting og være fremme i skoene. Det er ikke sådan la-la, han er en god forretningsmand også, og han ved godt, hvad han gør. Han følger også meget med i vores uddannelse og spørger svendene om, hvordan vi klarer det, sagde Mads. 04 10 17

BYggeAnAlYSe Tallene fra CRM-Byggefakta viser, at der er projekteret for 6.38 milliader kroner i år inden for plejehjemsog institutionsbyggeri. Heraf udgør malerarbejdet godt tre procent af den samlede sum. Stort offentligt byggeri til børn og gamle Der sker rigtigt meget indenfor plejehjems- og institutionsbyggeri i Danmark i det kommende år. 220 projekter er klar til at blive realiseret i 2010. Samlet skal der bygges for 6,38 mia. kr. heraf for ca. 180 mio. malerarbejde. Det viser en ny analyse fra CRM-Byggefakta. Det meste af byggeriet kommer til at foregå i København. Her vil der blive bygget 228.400 kvadratmeter plejehjem og institutioner til en værdi af 3,344 mia. kr. og heraf for 90 mio. kr. malerarbejde. meget lidt usikkert Noget af det der er meget positivt ved denne analyse er, at der er meget få usikre byggerier. Det skyldes at det er byggeri til det offentlige, når det handler om plejehjem og institutioner. I de senere analyser har den generelle tendens været, at der er usikkert byggeri på over 50 procent, når det har været tale om privat byggeri. I denne analyse er der lidt over 10 procent usikre projekter. Normalt er byggeprojekter usikre på grund af manglende finansiering, manglende udlejning eller at der endnu ikke er de nødvendige godkendelser fra myndighederne. Men i denne analyse opstår usikkerheden primært på grund af manglende godkendelser af fx lokalplan, siger direktør Jens S. Johansen, CRM-Byggefakta. Der er mange renoveringsprojekter på institutions- og plejehjemsområdet. Institutionsbyggeriet består af mange små projekter. De dyreste beløber sig til 50 mio. kr. Der er blandt andet en integreret institution på Vesterbro i København der skal renoveres for 50 mio. kr. Et andet eksempel er ombygning af hjørnehuset i Søborg for 40 mio. kr. nybyggeri Af nybygningsprojekter på institutionsområdet kan nævnes en klimavenlig integreret institution i Hørsholm til 29 mio. kr. og en integreret daginstitution i Rødvig på Stevns til 33 mio.kr. Plejehjemsprojekterne er større. Her er det værd at bemærke 18 04 10

TEKST Finn asnæs FoTo kirsten bille i Det kommende År vil Der blive bygget For mere end 6 mia. kr. institutioner og plejehjem i Danmark, heraf For 180 mio. kr. maler-entrepriser. projekterne er ForDelt over hele landet, men Der er mest aktivitet i region hovedstaden og mindst i region nor- DjYllanD. Kokkedal Vest Ældre- og plejeboliger til 300 mio. kr. og for omkring 3 mio. kr. malerarbejde. I Region Syddanmark skal der opføres et plejecenter i Augustenborg til 120 mio. kr. I Risskov i Midtjylland skal der ligeledes opføres plejeboliger for 120 mio. kr. to pukler Når man ser på det planlagte igangsættelsestidspunkt, så blev der igangsat plejehjems- og institutionsbyggeri for mere end 1 mia. kr. i januar i år. Men i resten af året er det i april og oktober der påbegyndes flest projekter. For 1,2 mia. kr. i april og for 1,1 mia. kr. i oktober, siger Jens S. Johansen. Færrest byggerier bliver der igangsat i juli og november. I juli, som er Danmarks største feriemåned, påbegyndes for bare 146 mio. kr. byggeri af institutioner og plejehjem, mens der i november kun påbegyndes byggerier for 92 mio. kr. Fynske plejeboliger Okæ Plejeboliger, Skt. Klemens og Odense Kommune planlægger at renovere Skt. Klemens Plejecenter. Projektet omfatter renovering af i alt 73 boliger, fordelt på 3 afdelinger. Én afdeling med 25 boliger ligger på 1. sal med altan, og to afdelinger med hver 25 boliger ligger i stueplan med terrasse. Projektet er på et tidligt stadie, hvorfor endeligt materialevalg endnu ikke foreligger. Projektet udbydes som totalentreprise i indbudt licitation, hvor denne medbringer rådgivning. Man forventer at udbyde projektet til maj 2010. Fakta Adresse: Østerdalen 2-4, 5260 Odense S Stadie: Skitseforslag Budget: 24 mio.kr. Areal: 2200 Bygherre: Okæ Plejeboliger, Skt. Klemens Bygherrerådgiver: OBH Rådg. Ingeniører A/S Bygningsart: Indvendig renovering, Udvendig renovering Fakta om CRM Informationen er leveret af CRM-Byggefakta A/S. Ønskes yderligere information om konkrete projekter eller markedsstatistik kan CRM-Byggefakta kontaktes på tlf. 7025 3031 eller du kan se mere på www.byggefakta.dk. CRM-Byggefakta er leverandør af information om byggeprojekter og CRM-systemer til byggeriets parter, og har en projektdatabase som indeholder ca. 5.000 aktive danske byggeprojekter, der opdateres løbende i projektforløbet. PlaNlagte PlejeHjeM og institutioner de NæSte 12 MåNedeR Værdien af malerentrepriser er fastsat på basis af en vurdering af, at malerarbejdet plejehjem og institutionsbyggeri, der dels er nybyggeri, dels renovering udgør 1-5 procent af den samlede byggesum. I artiklen har vi vurderet malerarbejdet til at udgøre 3 procent. Det skal bemærkes, at projekter er usikre pga. finanskrise, konkurs, besværlig og langsigtet lokalplanlægning, manglende finansiering, manglende udlejning eller salg samt projekter indklaget for Naturklagenævnet o.lign., og de er derfor alle usikre. Plejehjem og institutioner Planlagt plejehjem og institutionsbyggeri fordelt på regioner i 2010 med procentandel af usikre byggerier. Regioner Mio. kr. Heraf usikre Hovedstaden 3.344 7 % Midtjylland 986 15 % Nordjylland 368 20 % Sjælland 687 18 % Syddanmark 954 5 % Hele landet 6.338 10 % 04 10 19

linolieprojekt TEKST henrik terney Linolie overrasker i vinduesprojekt købehavns malerlaug har afsluttet Første Del af sit vinduesprojekt med et overraskende resultat. De onde ler og de gode græder. Eller er det omvendt? Spørgsmålet står i hvert fald åbent efter at Københavns Malerlaug har afsluttet sit vinduesprojekt med et overraskende resultat til følge. Projekt viser, at den udskældte linoliemaling slet ikke er så dårlig, som mange har villet gøre den til. I hverfald ikke til gamle vinduer. For i den afsluttende gennemgang af projektet konstaterer Erik Møllers Tegnestue, der har haft ansvaret for de årlige gennemgange af forsøget følgende: Eneste fag med intakt malingsfilm er totalafrenset og linoliemalingbehandlet. Et for mange formentlig overraskende resultat al den stund, at linoliemaling de sidste mange år er blevet skældt ud for at være både for dårlige og for besværlige at arbejde med set i forhold til de moderne produkter. Kun en ud af de tre linoliemalingerne skiller sig ud med en begyndende afskalning, men ikke i en udstrækning, der gør den markant dårligere end de øvrige produkter i testen. Og resultaterne for linoliemalingerne bliver ikke dårligere, når det kommer til de øvrige parametre i projektet; nemlig afsmitning/tilsmudsning, dannelse af mug eller skimmel samt gennemtrængning af harpiks. Her er linoliemalingerne helt på linje med akryl- og alkydmalingerne. Resultaterne for de vinduer, der er blevet afrenset for løstsiddende maling til bæredygtig bund, adskiller sig heller ikke i al væsentlighed når det kommer til linoliemaling kontra akryl- og alkydmalingerne. Også her er det en linoliemaling, der klarer sig bedst i forhold til holdbarheden af malingsfilmen. Og de to øvrige linoliemalinger klarer sig helt på linje med akryl- og alkydmalingerne. Og når det kommer til de vinduer, der blot er partielt afrenset, klarer den ene linoliemaling sig fuldstændig som to af de testede alkyd-malinger på alle felter, mens de to øvrige linoliemalinger i lighed med akryl-produkterne står med begyndende eller store afskalninger og begyndende kridtning. nye vinduer Københavns Malerlaug udvidede for fire år siden projektet til også at omhandle nye vinduer på en ejendom i Herlev. Her er der tale om vinduer mod alle fire verdenshjørner, og projektet tester 16 forskellige produkter mod ni i projektet på lavets ejendom i Amaliegade i Købehnavn. Efter den seneste projektgennemgang konstaterer arkitektfirmaet Fogh og Følner, der har ansvaret for den visuelle vurdering af vinduerne: Plastalkydmalingerne placerer sig generelt pænt, hvorimod acrylmalingerne skiller sig negativt ud med mange afskalninger. Og om linoliemalingen: Linoliemalingen er igen fint placeret med hensyn til holdbarhed af malingsfilmen, men det er dog meget tydeligt, at overfladebehandlingen ikke fremstår dækkende og samtidig tiltrækker meget snavs. Projektet i Herlev skal efter planen løbe i 10 år. kort om Forsøget Københavns Malerlaugs vinduesprojekt begyndte for 10 år siden. Her gennemgik 27 vinduesfag på den østvendte facade på lavets ejendom forskellige behandlinger; alle med udgangspunkt i det daværende Malerfagligt Behandlingskatalog. Der var tale om ni forskellige produkter fra akryl til linolie på tre forskellige underlag fra totalt afrenset til partiel afrensning. Hvert af de følgende år er der sket en visuel registrering af overfladen. Her er holdbarheden af malingsfilmen blevet undersøgt; var den intakt, med revner, afskalninger eller krakeleringer. Vinduernes afsmitning og eventuelle tilsmudsning er registreret, ligesom det er konstateret, om der har været dannet mug eller skimmel eller om der har været gennemtrængning af harpiks. Tilstandsrapporterne fra vinduesprojektet kan læses på lavets hjemmeside: ww.kbh.malerlaug.dk 20 04 10

generalforsamling ÅRHuS Og OmegnS malermesterforening Skarp kritik af Århus Kommune Århus svigter De små håndværkere, når kommunale opgaver udbyder i hovedentrepriser, lyder anklagen Fra malermesterforening. Århus Kommune bliver ved med at svigte de mindre håndværksvirksomheder til trods for, at de med vækstpakke 1 og 2 på 1,75 mia. kroner skabte en vis optimisme. Desværre har man endnu ikke oplevet, at pakkerne har haft mærkbar indflydelse på beskæftigelsen, og oplevelsen er, at politikerne ikke lever op til deres positive udmeldinger. Den skarpe kritik kommer fra Thorvald Kjær Jensen, der er formand for Århus og Omegns Malermesterforening. Den blev fremsat på foreningens generalforsamling i begyndelsen af marts måned på Sabro Kro. 40 medlemmer deltog i generalforsamlingen. Situationen er nemlig den, at selvom byrådet har vedtaget, at kommunale arbejdsopgaver, som kommunen ikke selv udfører, skal udbydes i fagentrepriser, så sker det oftere og oftere, at kommunale arbejdsopgaver udbydes i hovedentrepriser. Dette bevirker dels, at mange mindre virksomheder ikke får en reel chance for at give tilbud og dels, at kommunen overlader bygherrerollen og dermed det overordnede ansvar til hovedentreprenøren, sagde Thorvald Kjær Jensen. Virksomhedernes eneste chance er derfor at blive underentreprenør med risiko for at blive underlagt hovedentreprenørens nogle gange skrantende økonomi og forgodtbefindende. VIL DU SÆLGE DIT MALERFIRMA? ACCURA repræsenterer en klient, som ønsker at købe et veldrevet malerfirma. Måske står du over for et snarligt generationsskifte, eller også kan du se fordelen ved fremover at indgå i en større malermesterkoncern. Efter opkøbet kommer din virksomhed til at indgå i en større koncern med de mange fordele det fører med sig, herunder fordeling af arbejdsopgaver og administrativ support. Send din henvendelse, inklusiv en kort virksomhedsbeskrivelse til malermester@accura.dk eller kontakt associeret partner, Thomas Beckett på 3945 2905. Alle henvendelser får svar og behandles fortroligt. Læs mere om ACCURA på www.accura.dk

HÅnDVæRkSRÅDeT TEKST katja petersen FoTo kirsten bille erhvervsuddannelserne: Fokus på omdømmet En erhvervsuddannelse skal være et førstevalg - af lyst, mener undervisningsministeren. håndværksrådet Deltager i et nyt idéforum, som undervisningsministeriet har oprettet til styrkelse af erhvervsuddannelsernes omdømme. Det skal være in at gå på en teknisk skole, mener Undervisningsministeren, der derfor har nedsat et IdéForum, som skal komme med input og ideer til, hvordan erhvervsuddannelserne kan få et bedre image. Og Håndværksrådets uddannelsespolitiske medarbejder Heike Hoffmann, der også er sekretær for Håndværksrådets uddannelsesudvalg, er blevet udpeget som Håndværksrådets repræsentant. IdéForum ligger direkte i forlængelse af Håndværksrådets mærkesag om bedre prestige i erhvervsuddannelserne, og vi er meget glade for, at mange villige parter nu mødes om at finde løsninger på problemet med, at erhvervsuddannelserne er længere nede i uddannelseshierarkiet end fx en studentereksamen, siger Heike Hoffmann. Medlemmerne af IdéForum tæller arbejdsmarkedets parter, elev-, lærer- og skolelederorganisationer, og gruppen blev bedt om inden første møde at komme med forslag til, hvordan erhvervsuddannelsernes omdømme kan styrkes. På første møde i begyndelsen af marts måned 2010 blev det diskuteret, hvilke idéer der kunne bruges, og hvilke der var realistiske at gennemføre. Ministeriet kigger nu på det indkomne og indkalder til nyt møde, når ministeriet har evalueret. Min vurdering er, at der skal sættes ind primært i forhold til information, oplysning og vejledning om, hvad en erhvervsuddannelse reelt giver af muligheder, for jeg tror, at reel viden om erhvervsuddannelserne er den største barriere, siger Heike Hoffmann. Fire forslag fra håndværksrådet Erhvervsvejleder i praktik: Håndværksrådets undersøgelser peger på, at mange af vejlederne i folkeskolen mangler viden om, hvad det vil sige at tage en erhvervsuddannelse. Forslaget er, at alle vejledere i folkeskolen skal i praktik i en virksomhed, der uddanner lærlinge, så de også får indblik i virksomhedsdelen af uddannelsen. Ny og bedre præsentation: Når folkeskolerne inviterer til informationsarrangementer om ungdomsuddannelserne, skal erhvervsskolerne deltage med samtlige uddannelsestilbud, så bredden bliver synlig. Skolerne skal også i højere grad tænke på de kommende elever, når de afholder informationsarrangementer i eget hus. Arrangementerne skal samles på én adresse og én dato med mulighed for at hilse på lærlinge, mestre og faglærere fra så mange uddannelser som muligt, så det bliver nemmere for de unge at få et billede af det fulde udbud. Markering af afslutningen: Et translokationslignende arrangement kan skabe mere fokus i pressen på de resultater, erhvervsskoleeleverne opnår. Medaljefester og andre arrangementer er typisk mere lokalt forankret, hvilket gør det svært at få landsdækkende presse på, og dermed sættes erhvervsskoleeleverne i skyggen af studenterne fra det almene gymnasium og erhvervsgymnasiet, som har ét fast tidspunkt på året, hvor de fejres. Samarbejde med gymnasier: Ideen er at lave forsøg med fælles undervisning, der går på tværs af erhvervsgymnasier, almene gymnasier og erhvervsskoler, hvor det giver faglig mening eksempelvis i matematik og dansk. Hvis elever fra de forskellige ungdomsuddannelser modtager undervisning sammen, så møder eleverne hinandens fagligheder. Det kan være med til at nedbryde de fordomme, der måtte herske mellem de forskellige uddannelser. 22 04 10