Referat fra konference d. 28.01.2016, Hold 42 Mødet med en anden verden - kultur uden grænser Antal deltagere på dagen: 89 Referenter: Lise Fredborg, Amanda Mikkelsen, Charlotte Nielsen & Michela Overby 1. oplæg ved Mette Fenger, Dansk Flygtningehjælp Mette er uddannet Cand. Mag. i Arabisk og Geografi. Hun har arbejdet for Røde Kors og et asylcenter i Fredericia, der nu er lukket. I dag arbejder hun for Dansk Flygtningehjælp, som har hovedsæde i Aarhus og arbejder for bedre integration. Hun fortalte om, at folk hver især har en forudindtaget mening om andre, inden vi overhovedet har talt med dem. Hun slog meget på, at vi skal huske, at alle ikke er ens, og at vi alle har forskellige baggrunde. Når en asylansøger kommer til landet, starter de i et modtagelsescenter, hvorefter de sendes ud til et asylcenter og herfra videre ud i kommunerne. Kommunerne har kvoter i forhold til, hvor mange flygtninge de kan modtage, og sagsbehandlingen tager gennemsnitligt 6 mdr. Integrationsprogrammet varer ca. 3 år, og der arbejdes hen imod, at folk hurtigst muligt kommer i job og lever så dansk som muligt, men det er en stakket frist, for når de 3 år er gået, er det ikke sikkert, at de kan få lov at blive i Danmark. Vi er nødt til at møde hinanden med gensidig respekt og forstå, at vi skal mødes på midten og være nysgerrige. Sygdomme opfattes på mange forskellige måder. Oftest kan asylansøgere have den mening, at det er gudernes vilje, at de er blevet syge, og det bliver der brugt meget tid på at forklare, at sådan hænger tingene ikke sammen i det danske samfund. Læs mere på www.integrationsnet.dk
2. oplæg ved Helle Kortsen, Asylcenter Holmegaard Helle Kortsen er leder af asylcentrene i Fredericia, Faaborg og Horne. Hun har i dag taget en beboer med. Helle Kortsen starter sit oplæg med at definere asyl og fortælle om flygtningesituationen i Danmark. Asyl betyder fristed - tilflugtssted En flygtning er en person, der bliver forfulgt og/eller truet grundet forskellige årsager. Helle Kortsen fortæller ydermere om målsætningen for beboernes ophold på centrene. Det skal være en meningsfuld og værdig ventetid, og beboernes ressourcer skal udnyttes så vidt muligt. Der udbydes forskellige aktiviteter til beboerne, og der er mulighed for skole og danskundervisning. Derudover tilbydes beboerne virksomhedspraktik, hvor de kan få tildelt arbejdsopgaver såsom rengøring, tolkning osv. Centrene har stor glæde af frivillig arbejdskraft, som er til stor glæde for beboerne. De frivillige er blandt andet med til at arrangere diverse sociale aktiviteter. Helle Kortsen fortæller, at ventetiden på centrene kan være meget belastende for beboerne, som hver dag har følgende spørgsmål: - Hvor er familien? - Er der stadig krig i mit hjemland? - Hvornår kan jeg få ophold i landet? Sundhedsområdet for de voksne: Der er en klinik på hvert center, som stiller forskelligt sundhedspersonale til rådighed for beboerne såsom sundhedsplejerske og læge. Her er det store fokus den forebyggende behandling. Helle Kortsen fortæller kort, hvordan de behandler forskellige sygdomme, og hvordan der er stor forskel på asylansøgernes syn på sygdomme i forhold til den danske befolkning.
Børn på asylcentrene: Det hører under Sundhedsloven, at man som asylansøger har ret til læge, pasning (institutioner) og skole. Der tilbydes samme behandling og rettigheder som til de danske børn. Familiesammenføring kan gives til ægtefæller, samlevere og børn, men er tidsbegrænsede. Såfremt krigen i hjemlandet ophører, bliver asylansøgeren hjemsendt. Helle Kortsen runder af med at sige, at hun ser det som en stor gave at få lov til at arbejde på centrene - mest af alt på grund af beboernes store taknemmelighed. Oplæg ved mandlig beboer på 33 år. Beboeren starter med at takke for invitationen. Han havde i sit hjemland Irak en god stilling, indtil ISIS (Islamisk Stat) kom til hans by og ødelagde ALT! Han fortæller, at der dagligt sprang bomber i området omkring hans hjem. Han besluttede derfor at flygte og søge mod roligere og fredeligere steder. Det var en farlig rejse op gennem Europa - han måtte flygte gennem Ungarn, Østrig og Tyskland, før han endelig kom til Danmark. Han har følt sig meget velkommen i Danmark trods rygter om, at flygtninge ikke er velkomne. Han har nu fundet et trygt og fredeligt sted at være og er blevet mødt med meget venlighed og åbenhed- han har nu været her i 5 måneder. Han fortæller diverse oplevelser, som han har haft med danskerne - blandt andet oplever han, at det danske folk ikke smiler til hinanden på gaden. I hans hjemland smiler man til hinanden, selvom man ikke kender vedkommende. Han opfordrer derfor alle danskere til at smile lidt mere, og slutter af med at sige, han savner sin familie og glæder sig til at se dem igen.
3. oplæg ved lægesekretærelev Tenna Termansen & medicinstuderende Rune Overgaard Personlige beretninger om mødet med en anden verden Over middag blev der holdt oplæg med personlige beretninger om mødet med en anden verden udenfor landets grænser. I den forbindelse havde vi inviteret Tenna, som er lægesekretærelev på hold 42, og hendes kæreste Rune, som er medicinstuderende til at fortælle om deres erfaringer som udsendte i relation til deres uddannelse. Tenna tog i efteråret til Indien, hvor hun skulle arbejde på en klinik i Goa, som behandler patienter fra hele verden for blandt andet skoliose, kyfose og diskdegenerative lidelser. I den forbindelse oplevede hun store sundhedsfaglige kulturforskelle - blandt andet medicinopbevaring samt journalføring - eller manglen på samme. Rune tilbragte en del af sin sommerferie i Sydafrika. Her arbejdede han som medical officer i en forsknings- og sommerlejr og behandlede blandt andet unge, som var på udlandstur med skolen, der i den forbindelse deltog i dykkeraktiviteter. Rune behandlede derfor alt fra småskader til dykkersyge. Ligesom Tenna oplevede Rune også store forskelle i forhold til den danske sundhedsfaglige standard - blandt andet oplevede han at måtte fragte en patient med dykkersyge flere 100 km på en madras i bilens bagagerum, som på den måde fungerede som en ambulance, da der i Sydafrika kan være op til 48 timers ventetid på en ambulance. Begge er de blevet erfaringer rigere, og vi er glade for, at de i dag valgte at dele deres oplevelser med os.
4. oplæg ved Troels Vedel, Overlæge Karkirurgisk Center, Kolding Sygehus. Kirurgen i Kunduz Troels Vedel er 74 år og har været udsendt 3 gange til Afghanistan med Læger Uden Grænser, senest i sommeren 2015. Læger Uden Grænser blev etableret i 1971 og er en selvstændig og uafhængig organisation, som er baseret på frivillige bidrag. På nuværende tidspunkt befinder de sig i 60 lande og udsender ca. 6000 eksperter indenfor det sundhedsfaglige område hvert år. De fokuserer primært på medicinsk behandling. De udsendte arbejder på tværs af religion, etnicitet, køn og uddannelse, og de mener, at alle patienter skal behandles lige. De står bag en række sundhedsmæssige tiltag som fx vaccinationskampagner, rent vand, psykisk sundhed, generel nødhjælp og mor/barn sundhed. Afghanistan er et land, der er præget af krig og kvindeundertrykkelse, hvilket også kommer til udtryk i lægeverdenen. Troels Vedel har arbejdet på et traumecenter i Kunduz, hvor han på egen krop har oplevet kulturelle forskelle, som fx synet på patienter, mandlige sygeplejersker, skel mellem de lokale, organisationen og caretakers, der har det overordnede ansvar for pleje af patienterne. Caretakers er ofte tætte familiemedlemmer, som skal give accept til enhver form for behandling. Der er ikke tilladt våben på sygehusene, og et af Læger Uden Grænsers mantraer er, at der aldrig arbejdes under våbenbeskyttelse! De primitive forhold giver ofte udfordringer i forhold til diagnosticering, blodbank, sterile forhold og dårlige administrative forhold. Under alvorlige situationer som fx bombeangreb, bliver patienterne opdelt i grupperinger, alt efter hvem der kan reddes, og de døende smertedækkes. Under Troels Vedels sidste udsendelse oplevede han 4 af disse grupperingssituationer. I oktober 2015 blev hospitalet i Kunduz bombet af amerikanske tropper, og på nuværende tidspunkt er der tvivl om, hvorvidt det vil blive genopbygget. Troels Vedel har taget en afghansk læge fra Læger Uden Grænser under sine vinger her i Danmark. Samir er ortopædkirurg og er nu i gang med at konvertere sin afghanske lægeuddannelse til danske forhold. For at støtte Læger Uden Grænsers fantastiske arbejde har vi valgt at donere vores overskud på 23.000 kr til dem. Dette blev varmt modtaget.
Lægesekretærelever Handelsfagskolen Odder, Hold 42