Frederiksberg Kommunes sundhedspolitik baggrundsmateriale

Relaterede dokumenter
Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune 1. Sundhedspolitik

Sundhedspolitik for Frederiksberg Kommune. Første del - sundhedspolitikken. Høringsudkast Indledning. De sundhedsmæssige udfordringer

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedspolitik

Mødesagsfremstilling

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

SUNDHEDSPOLITIK

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

NOTAT. Allerød Kommune

Sammen om sundhed

Formand for Sundhedsudvalget

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

Sundhedsprofil Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord

Sundhedspolitik

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Sundhedspolitik

Sundheds- og forebyggelsespolitik

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Forebyggelsesstrategi

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

FOA-medlemmernes sundhed

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Hvordan har du det? 2013

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik

Høringsforslag. Forslag til offentlig høring. Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

SUNDHEDSPOLITIK Sundhedspolitik , godkendt november 2014 l 1

Sundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse

Forebyggelsesstrategi

Næstved. Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Sundhedspolitik

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES

Livskraft hele livet. Seniorpolitik

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Forord. Borgmester Torben Hansen

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Sundhedsprofil for Aarhus

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Nyhedsbrev. Sundhedstilbud. Syddjurs kvitter smøgerne. 3/2015 Oktober. Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen.

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

SUNDHEDSPOLITIK

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

Odder Kommunes sundhedspolitik

SUNDHEDSPOLITIK FORSLAG VI GÅR PÅ TVÆRS MED SUNDHEDEN - OG VI GÅR SAMMEN

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik

Transkript:

Frederiksberg Kommunes sundhedspolitik baggrundsmateriale Sundhedspolitikken beskriver de sundhedsmæssige udfordringer, kommunen står over for, og de mål, der er sat for sundhedstilstanden på Frederiksberg. Politikkens handleplaner beskriver, hvordan vi når målene gennem konkrete tiltag inden for otte udvalgte fokusområder. Frederiksberg Kommunes sundhedspolitik bygger på de faktuelle forhold, som Region Hovedstadens sundhedsprofil 2010 peger på. Sundhedsprofilen bidrager med viden om de voksne borgeres sundhed og sygelighed i kommunerne i Region Hovedstaden. Sundhedsprofilen gentages hvert fjerde år og sundhedspolitikken revideres på baggrund af denne. Sundhedspolitikken bygger ligeledes på Sundhedsaftalen mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstaden. Lighed i sundhed Begrebet social ulighed dækker over det faktum, at sundhed og sygdom er skævt fordelt i samfundet jo dårligere socialt stillet borgerne er, desto højere sygelighed og dødelighed har man statistisk set. De forhold, som har stor betydning for ulighed i sundhed, er uddannelseslængde, indkomst, beskæftigelsesforhold, boligforhold og etnicitet. Ulighed i sundhed gør sig gældende på stort set alle sundhedsområder: Andelen af borgere, der spiser usundt, ryger, får aborter, dyrker for lidt motion og får kroniske lidelser stiger med faldende uddannelses- og indkomstniveau. Kun når det drejer sig om alkoholforbrug er der også flere velstillede, som overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalinger om genstandsgrænser. Frederiksberg Kommunes målsætning om at reducere den sociale ulighed i sundhed handler både om at tilbyde forebyggende og sundhedsfremmende indsatser målrettet befolkningen generelt og samtidig målrette særlige indsatser mod de borgere og byområder, der har det største behov. Også de levevilkår, man er underlagt, spiller en afgørende rolle for helbredet. Det gælder for eksempel arbejdsforhold, boligsituation eller støj fra trafikken. Frederiksberg Kommune vil arbejde på at optimere disse ydre omstændigheder ved fremtidig planlægning. Sundhedspolitikkens værdigrundlag Sundhedspolitikkens værdigrundlag bygger på WHO s definition af sundhed: WHO s sundhedsbegreb: Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svaghed. Sundhed bør betragtes som en ressource i hverdagen, og ikke som målet for livet; det er et positiv begreb, der lægger vægt på sociale, personlige og fysiske ressourcer WHO 1986 Sundhedsbegrebet er bredt, fordi det handler om både livsstil og levevilkår, og det er positivt, fordi det ikke kun handler om fravær af sygdom. Det betyder altså, at man godt kan have et indholdsrigt og godt liv, selv om man lider af en sygdom. Sundhedspolitikkens visioner Tre visioner ligger til grund for Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 1. Frederiksberg Kommune ønsker at skabe rammer, så borgerne nemt og naturligt kan træffe sunde valg uanset køn, alder, uddannelse, jobsituation, eller etnisk baggrund 2. Borgerne skal have kendskab til kommunens sundhedstilbud og sundhedsindsatserne skal integreres der, hvor borgerne i forvejen er i kontakt med kommunen 1

3. Sundhedskonsekvenser skal tænkes ind i både politiske og forvaltningsmæssige beslutninger samt i kontakten mellem borger og medarbejder Den første vision handler om at give lige muligheder for alle. Det er op til den enkelte borger, hvordan han eller hun vil leve sit liv, men kommunen kan skabe rammer, så det bliver nemmere at leve sundt. Den anden vision handler om samspillet mellem borgeren og det offentlige. Kommunen skal synliggøre de eksisterende sundhedstiltag, så de når ud til alle grupper i befolkningen, og borgeren skal motiveres til at benytte de mest relevante, og sundhedsindsatserne skal tænkes ind der, hvor borgeren i forvejen færdes. Eksempelvis ved indretning af det offentlige byrum og bygninger. Den tredje vision forpligter politikere og embedsmænd til at se på, hvordan en beslutning vil påvirke befolkningens sundhed på langt sigt. Den forpligter også medarbejdere til at tænke sundhed ind i kontakten med borgeren, hvor det er relevant. Det vil vi fokusere på Sundhedspolitikkens otte fokusområder er dels valgt ud fra kendskabet til sundhedstilstanden blandt borgerne i Frederiksberg Kommune og dels ud fra, hvor det giver bedst mening at yde en særlig indsats. En lang række undersøgelser viser, at livsstilen spiller en afgørende rolle for borgernes sundhed på netop disse områder, og at kommunen gennem lokale indsatser kan gøre en forskel. 1. Kost 2. Rygning 3. Alkohol 4. Motion 5. Miljø og sundhed 6. Seksuel sundhed 7. Kronisk syge 8. Mental og social sundhed For hvert fokusområde er der sat to eller flere langsigtede mål, der skal være opnået ved udgangen af 2015. For at nå målene er der udarbejdet handleplaner, hvori der indgår særlig målrettede indsatser. Handleplanerne evalueres og justeres en gang om året. Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune Baggrund for fokusområdet kost: De otte kostråd er de officielle anbefalinger til børn og voksne i Danmark. Hvis de otte kostråd følges, nedsættes risikoen for at udvikle livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, type 2 diabetes, kræft samt overvægt. Sundhedsprofilen viser, at voksne borgere på Frederiksberg i stor udstrækning spiser sundt, så derfor målrettes indsatserne på kostområdet børn og unge og +65-årige. Fakta om kost Omkring hvert 4. skolebarn i udskolingen på Frederiksberg er overvægtigt 70 % af de overvægtige børn forbliver overvægtige som voksne Omkring hver tredje af de 11-15-årige spiser ikke frugt eller grønt dagligt Mere end halvdelen af de 11-15-årige lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om max at drikke ½ liter sodavand eller andre søde drikke ugentligt 2

På landsplan er ca. 60 % af de ældre, der modtager serviceydelser eller bor på plejecentre, undervægtige. Børn og unge Mange børn 1 bliver overvægtige, fordi de spiser og drikker for mange søde sager og spiser for lidt fisk, fuldkornsprodukter samt frugt og grønt i forhold til anbefalingerne 2. Overvægt blandt børn og unge har sociale konsekvenser og medfører højere risiko for helbredsproblemer senere i livet, da grundlaget for livsstilssygdomme lægges i barndommen. Er man overvægtig som barn, er der stor sandsynlighed for, at man også bliver det som voksen: 70% af de overvægtige børn har også problemer med vægten i voksenlivet. Børn og unge drikker i gennemsnit ½ liter sodavand eller søde drikke hver anden dag og overskrider dermed Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at drikke max ½ liter om ugen. Ved siden af den heraf følgende overvægtsproblematik ses også udbredte syreskader på tænderne. Erfaringer fra skoler viser, at eleverne drikker mindre sodavand, hvis der er nem adgang til frisk, koldt drikkevand. Frederiksberg Kommune vil derfor gøre det lettere og mere attraktivt for børn og unge at få sunde drikkevaner ved at sætte koldtvandshaner op, når kommunens skoler, institutioner og idrætshaller renoveres eller ved nybygning. Kommunen vil motivere sportshaller, klubber, ungdomsuddannelser og lignende steder, børn og unge færdes, til at minimere udbuddet af slik, chips, sodavand og fastfood, og i stedet tilbyde frugt, grønt og frisk vand. Dette gøres ved blandt andet at stille kommunens sundhedskonsulenter til rådighed. Desuden anbefales det, at et sundt og varieret udbud af varer skrives ind i kommende forpagtningsaftaler. + 65-årige En dårlig ernæringstilstand er ikke en naturlig følge af at blive ældre, og Frederiksberg Kommune retter nu fokus mod de småtspisende og underernærede ældre over 65 år. Dårlig ernæringstilstand og vægttab (uanset størrelsen) har alvorlige konsekvenser. Det kan medføre træthed, depression, øget risiko for sygdom og komplikationer, nedsat fysisk aktivitetsniveau og funktionsevne, nedsat appetit, svækket hukommelse, dårligere livskvalitet og mindre livslyst. 3 Fejlernæring og/eller undervægt ses hyppigst hos de ældre, der modtager hjemmepleje, hjemmesygepleje, bor på plejehjem eller er hospitalsindlagt i længere tid. I Frederiksberg Kommune bor der ca. 15.000 borgere over 65 år. 5000 af disse bor på plejehjem eller modtager hjemmepleje og/eller hjemmesygepleje. En undersøgelse fra Frederiksberg Hospital viser, at mere end halvdelen af de ældre patienter, der indlægges på Akut Modtage Afsnit, er underernærede. En målrettet ernæringsindsats giver bedre livskvalitet og trivsel hos småtspisende og undervægtige ældre. Det vil samtidig betyde, at behovet for indlæggelser og efterfølgende kommunal pleje og genoptræning vil falde. Mål: 1. Andelen af borgere med meget usunde kostvaner nedbringes fra 8 % i 2010 til højst 6% i 2015 2. Andelen af overvægtige børn i indskolingen nedbringes fra 16 % til højst 13 % i 2015 3. Andelen af overvægtige elever i udskolingen nedbringes fra 23 % til højst 20 % i 2015 1 Sundhedsstyrelsen, www.enletterebarndom.dk 2 Fagt, S. et al, 2008, Danskernes kostvaner 1995-2006. Status og udvikling med fokus på frugt og grønt samt sukker. 3 Ernæringsrådet, 2002, Ernæring og aldring. 3

4. Antallet af småtspisende +65-årige i Frederiksberg Kommune nedbringes Handleplan: Nedbringe indtaget af sukkersødede drikke blandt børn og unge Forebygge overvægt blandt børn i førskole alderen Tilbyde kompetenceudvikling af medarbejdere, der har kontakt med ældre, så de tidligt kan opspore småtspisende og rådgive om kost Baggrund for fokusområdet rygning: Rygning er den enkeltfaktor, som er den største trussel mod folkesundheden, og samtidig det område, hvor forebyggelsesindsatser kan bidrage mest til at reducere sygelighed og død. Fakta om rygning 14.000 dør årligt af rygning på landsplan 2000 dør som følge af passiv rygning på landsplan Tre ud af fire rygere på Frederiksberg vil gerne stoppe hver anden ønsker hjælp Stopraten på et rygestopkursus på Frederiksberg er på 35,8 % efter 6 måneder Der er flere rygere blandt unge, som ikke er under uddannelse 10,5 % af eleverne i 8. klasse på Frederiksberg ryger Andelen af rygere stiger markant med kort uddannelse og lav indkomst Den sociale ulighed er meget tydelig på rygeområdet: Andelen af rygere falder med stigende uddannelses- og indkomstniveau. Frederiksberg Kommune retter derfor fokus mod gruppen af rygere med kort uddannelse og lav indkomst. Trods et fald i antallet af dagligdagsrygere de senere år, er der stadig mange rygere i Danmark sammenlignet med de øvrige OECD-lande 4. Salget af tobak i Danmark er ikke faldet tilsvarende, og det tyder på, at mange storrygere har svært ved at holde op. Jo højere nikotinafhængighed, desto sværere er det at holde op med at ryge. Voksne og store elever er rollemodeller, og man ved også, at det bliver sværere at kvitte tobakken, hvis man er begyndt at ryge i en tidlig alder. På skoler, hvor lærerne ikke ryger, har eleverne en senere rygedebut sammenlignet med elever på skoler, hvor lærerne ryger 5. I Region Hovedstaden er der mindre kontrol med rygning på skolerne end i resten af landet 6 Her forbyder kun hver fjerde skole eleverne at ryge i skoletiden. Langt de fleste skoler tillader elever fra 7. kl. at færdes uden for området og kun hver tredje skole fører kontrol med, om eleverne ryger. Det betyder større risiko for nye rygere. Et vigtigt tiltag er derfor at samarbejde med skoler, klubber og foreninger om at overholde rygeloven, der ikke længere tillader, at der ryges på skoler og øvrige uddannelsesinstitutioner for børn og unge. Overholdelse af røgfri miljøer er en effektiv måde at sikre borgerne en sundere hverdag. Røgfri miljøer forebygger sundhedsskadelige virkninger fra passiv rygning og medvirker til, at ingen ufrivilligt bliver udsat for røg. Samtidig sender et rygeforbud et signal om, at det ikke er acceptabelt at udsætte andre for passiv rygning. Røgfri miljøer har en positiv virkning på både sundheden i befolkningen, rygedebut, rygestop og vedligeholdelse af et rygestop. 4 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2010 / SST 2010 5 Kræftens Bekæmpelse 2008 6 Kræftens Bekæmpelse web 2010 4

Jo nemmere adgangen til rygestopkurser er, desto flere borgere benytter sig af tilbuddet. For at nå de storrygere, der ikke selv opsøger rygestopkurser, vil Frederiksberg Kommune derfor prioritere markedsføringen af tilbuddene. Når en ryger oplever, at det kan lade sig gøre at kvitte tobakken, giver det generelt øget selvværd og tro på, at man også kan klare andre udfordringer i livet. Mål: 1. Andelen af rygere blandt elever i 8. klasse reduceres fra 10,5% i 2010 til højst 8% i 2015 2. Andelen af voksne dagligrygere reduceres fra 16% i 2010 til højst 14% i 2015 3. Den sociale ulighed på rygeområdet udlignes Handleplan: Iværksætte indsatser på skoleområdet for at forebygge rygestart Tilbud om rygestop til skoleelever Udvikle tilbud til hjælp til rygestop målrettet socialt udsatte Samarbejde med skoler, klubber og foreninger om at overholde rygeloven Baggrund for fokusområdet alkohol: Sammen med rygning er alkoholforbrug den enkeltstående livsstilsfaktor, som har størst indflydelse på folkesundheden. Alkohol er årsag til 5 pct. af alle dødsfald i Danmark. Personer, som drikker mere end genstandsgrænserne, dør i gennemsnit 4-5 år tidligere og har ca. 4 år med nedsat livskvalitet sammenlignet med personer, der overholder genstandsgrænserne. 7 Fakta om alkohol På Frederiksberg er alkoholforbruget højere end gennemsnittet på landsplan og i Region Hovedstaden På Frederiksberg har 16 % et storforbrug af alkohol, og 21 % viser tegn på alkoholafhængighed Over halvdelen af eleverne i 9. klasse på Frederiksberg har drukket sig fulde inden for den seneste måned Godt 1600 børn på Frederiksberg vokser op i familier med alkoholproblemer Risikabelt alkoholforbrug findes især blandt unge uden erhvervsuddannelse samt ældre med lang videregående uddannelse Ud over de omfattende menneskelige omkostninger af et for stort alkoholforbrug har alkohol store samfundsøkonomiske omkostninger i form af tabt arbejdsfortjeneste (på grund af sygefravær, førtidspension og for tidlig død), omkostninger til operationskomplikationer og genindlæggelser, sociale omkostninger, kriminalitet og færdselsulykker. Alkohol er det eneste fokusområde i sundhedspolitikken, hvor den sociale ulighed til dels er vendt på hovedet. Der er en tendens til, at risikabel alkoholadfærd er mere udbredt blandt borgere med lang, videregående uddannelse sammenlignet med borgere med en kortere uddannelse 8. Alkoholkultur og tilgængelighed har indflydelse på, hvor meget man drikker. Derfor vil Frederiksberg Kommune fokusere på tilgængeligheden af alkohol i det offentlige rum, gennem fx 7 Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. Forebyggelseskommissionen, april 2009 8 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010, Region Hovedstaden 2010 5

retningslinjer for ansvarsfuld servering i forbindelse med alkoholbevillinger og ved at gøre flere af de arrangementer, kommunen er vært for, alkoholfrie. Under 1/3 af storforbrugerne af alkohol mener selv at have ufornuftige alkoholvaner, og kun få er motiverede til at nedsætte deres alkoholforbrug. Man ved, at korte, motiverende samtaler har effekt på alkoholstorforbrugere, så kommunen vil derfor fokusere på opsøgende arbejde, der sætter alkohol på dagsordenen i gråzonen mellem forebyggelse og behandling. Som en del af indsatsen skal der arbejdes målrettet med metoder til at få alkoholstorforbrugere i tale. Frederiksberg Kommune har ca. 8 borgere i alkoholbehandling pr. 1000 borgere 9, men frederiksbergborgerne har givet udtryk for ringe kendskab til kommunens tilbud om rådgivning og behandling, hvorfor kommunen vil prioritere en bedre synliggørelse eksempelvis på bibliotekerne. Danske unge drikker mere end unge i andre europæiske lande 10. Et stort forbrug af alkohol blandt unge har konsekvenser for præstationen i skolen og hænger sammen med ulykker, eksperimenter med illegale rusmidler og sandsynligheden for et stort alkoholforbrug senere i livet. De unge, der drikker meget, har desuden øget risiko for at blive afhængig af alkohol, hvilket igen øger risikoen for at få psykiske lidelser som fx depression. 11 Frederiksberg Kommune vil derfor styrke den forebyggende indsats over for børn og unges alkoholforbrug. Et stort forbrug af alkohol kan have alvorlige konsekvenser for dem, der er tæt på den person, der drikker, ikke mindst for børnene. Halvdelen af de børn, der vokser op i en familie med et alkoholproblem, har psykiske eller psykosociale symptomer, som de ofte bærer med ind i voksenlivet. Frederiksberg Kommune vil derfor fokusere på at opspore og støtte familier med alkoholproblemer. Mål 1. Andelen af voksne borgere med et risikabelt alkoholforbrug falder fra 33% i 2010 til højst 28% i 2015 2. Alkoholforbruget blandt unge falder, så andelen af unge, der har prøvet at være fulde i 8. klasse, reduceres fra 45% til højst 40% i 2015 Handleplan: Ved offentlige arrangementer i Frederiksberg Kommunes regi serveres som hovedregel ikke alkohol (for eksempel ved velkomstmøderne) Medarbejdere i Frederiksberg Kommune taler rutinemæssigt og udramatisk med borgerne om deres alkoholforbrug og oplyser om relevant rådgivning og behandling Synliggøre kommunens tilbud om alkoholrådgivning og -behandling Rette alkoholforebyggende indsatser mod børn og unge i grundskolen, så skolerne rutinemæssigt gør brug af tilbuddet om undervisning og konsulentbistand Opspore børn i familier med alkoholproblemer og iværksætte støtte 9 http://www.sst.dk/webudgivelser/tal%20paa%20alkohol%20i%20kommunerne/borgere%20i%20alkoholbehandling. aspx 10 http://www.espad.org/denmark 11 Flensborg-Madsen T, Mortensen EL, Knop J, Becker U, Sher L, Grønbæk M.: Comorbidity and temporal ordering of alcohol use disorders and other psychiatric disorders: results from a Danish register-based study. Compr Psychiatry. 2009 Jul-Aug;50(4):307-14. 6

Baggrund for fokusområdet motion: Det er dokumenteret, at fysisk aktivitet og træning kan bruges effektivt i sygdomsforebyggelse og som behandling 12. Fakta om motion 22.500 borgere over 15 år på Frederiksberg (29 %) lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om at være fysisk aktiv mindst 30 minutter hver dag 3 ud af 4 inaktive borgere på Frederiksberg ønsker at blive mere fysisk aktive Der er flere kvinder end mænd, som er fysisk inaktive, og andelen af inaktive stiger markant med alderen På Frederiksberg dyrker 32 % af drengene i 8. klasse motion dagligt. For pigernes vedkommende er det 9 %. Fysisk aktivitet giver både fysiologiske og socialpsykologiske gevinster i form af livsglæde, overskud, social trivsel og handlekompetencer. Der er f. eks. en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og kognitive processer, som forudsætter læring hos børn. Derfor kan fysisk aktivitet forbedre den mentale sundhed, ligesom det kan være et middel til at indfri andre mål i livet som f.eks. det at få et arbejde. På landsplan er flere drenge end piger fysisk aktive, de yngre er mere aktive end de ældre, og de socialt stærke er mere aktive end de socialt belastede. 13 Undersøgelser på Frederiksberg fra skoleåret 2009/2010 bekræfter, at langt flere drenge end piger blandt eleverne i 8. klasse er fysisk aktive 14. Ifølge Sundhedsprofilen 2010 bevæger 29% af de voksne borgere på Frederiksberg sig mindre end de anbefalede 30 minutter om dagen. Det svarer til ca. 22.500 personer ligeligt fordelt på mænd og kvinder og de ønsker næsten alle at blive mere fysisk aktive. Kommunens institutioner, skoler, arbejdspladser og grønne arealer er oplagte forebyggelsesarenaer for fremme af fysisk aktivitet, hvor alle borgere, uanset social status, uddannelsesniveau og andre bagvedliggende forhold, kan deltage. Erfaringer viser, at kommunen kan gøre det nemmere for borgerne at være fysisk aktive ved at indrette byens rum, så der bliver let adgang til områder med mulighed for fysisk udfoldelse, leg og bevægelse. 15 Indsatserne på motionsområdet skal ske i samarbejde med relevante aktører fra forenings-, kultur- og erhvervslivet. Mål: 1. Andelen af fysisk aktive voksne, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, øges fra 71 % til mindst 75 % i 2015 2. Andelen af drenge i 8. klasse, der er fysisk aktive mindst en time om dagen, øges fra 32 % til mindst 40 % i 2015, og for pigernes vedkommende fra 9 % til mindst 14 % 3. Fysisk aktivitet bliver en naturlig del af hverdagen Handleplan: Igangsætte tiltag målrettet borgere, der bevæger sig mindre end en ½ time om dagen 12 Fysisk aktivitet Håndbog om forebyggelse og behandling, Bente Klarlund og Bengt Saltin 2003 13 Nielsen, G og Ibsen, B. - 2008 14 Ind og udskolingsundersøgelsen i Frederiksberg Kommune 2010, Bjarne Rasmussen, Birgitte Brinck m.fl. 15 Det er tid til handling Forebyggelse er en politisk vindersag Det Nationale Forebyggelsesrådet 2010 7

Iværksætte indsatser for førskolebørns fysiske udfoldelse Gøre det mere attraktivt for børn og forældre at gå eller cykle til skole og institution Afdække muligheden for etablering af flere cykelstativer ved skolerne Fortsætte med at skabe gode og synlige adgangsforhold til områder og pladser, hvor man kan være fysisk aktiv Baggrund for fokusområdet miljø: Overalt påvirker miljøet sundheden. Inde og ude, i boliger, institutioner, skoler og på arbejdspladser. Frederiksberg Kommune har flere politikker og handleplaner på området: Cykelpolitik, indkøbspolitik, støjhandlingsplan, trafik- og miljøhandlingsplan og handleplan for bæredygtig udvikling. Fakta om miljø 9800 voksne borgere i Frederiksberg Kommune lider af en kronisk lungesygdom På Frederiksberg vurderes trafikken at være den væsentligste årsag til luftforurening En ud af 11 danskere udvikler kræft i huden Blandt de 15-19-årige har over halvdelen været i solarium inden for det seneste år Miljø og sundhed handler blandt andet om, hvordan sundhedsfremme og forebyggelse kan tænkes ind i arbejdet for et bedre miljø. Mange miljøfaktorer påvirker vores sundhed og trivsel, og folkesundheden kan fremmes ved at gribe ind over miljøfaktorer. Luftforurening Frederiksberg Kommune er en byzone, og partikulær luftforurening fra trafikken er et særligt problem. Jo højere partikelkoncentrationen er, desto mere går det ud over helbredet. Nyere målinger af luftens indhold af partikler i vinterhalvåret viser, at der også kan opstå markant forhøjede partikelniveauer i områder med mange brændeovne. Korrekt afbrænding mindsker partikeludslippet. Sygdomme, der kan skyldes partikulær luftforurening, er akutte og kroniske sygdomme i luftveje og lunger og akutte og kroniske sygdomme i hjerte og kredsløb. Ældre, svækkede personer med kroniske lunge-, eller hjerte- og kredsløbslidelser samt spædbørn er risikogrupper, ligesom børn i almindelighed anses for at være følsomme over for partikelforurening. Frederiksberg Kommune har allerede indført miljøzoner for at begrænse den mest forurenende trafik. Også udbygning af den kollektive trafik og gode rammer for cyklister er initiativer, der er med til at nedsætte luftforurening fra trafikken. Med afsæt i den nye viden om brændeovnenes skadelige virkning vil Frederiksberg Kommune målrette kampagner mod ejere af brændeovne for at sikre, at ovnene installeres korrekt, og at ejerne ved, hvordan man fyrer. Sol Danmark har en af verdens højeste forekomster af hudkræft, og langt de fleste tilfælde kan forebygges med en fornuftig soladfærd. Stigning i antal hudkræfttilfælde skyldes i høj grad vores holdning til solen: Vi tager mindre tøj på, vi har fritid, hvor vi i højere grad end tidligere opsøger solen, og flere går i solarium. Det er ændringer, der bevirker, at befolkningen bliver udsat for store mængder ultraviolet stråling. En særlig målgruppe for en kampagne for gode solvaner er børn og unge, da fornuftige solvaner tidligt i livet kan reducere risikoen for at solskoldninger, hudskader og kræft i huden opstår senere. Jo oftere man udsættes for sol og solskoldninger i barndommen, desto større er risikoen for at udvikle kræft i huden. 8

For at reducere risikoen for hudkræft bør både børn og voksne begrænse ophold i solen. Dels for at undgå periodisk, intensiv sol og dels for at nedsætte den samlede ultraviolette stråling gennem livet. Der er dokumenteret en direkte sammenhæng mellem brug af solarium og risiko for at udvikle modermærkekræft, der er den kræftform, der er i størst stigning i Danmark 16. Forebyggelse af kræft i huden handler om at påvirke de solvaner, som fører til solskoldninger og for store livstidsdoser af UV-stråling. Det kan f.eks. gøres ved at forbyde solarier i offentlige bygninger, sikre skyggepladser i parker og på legepladser og gennemføre oplysningskampagner. Mål: 1. Luften er så ren, at borgernes sundhed ikke belastes 2. Borgerne har fornuftige solvaner Handleplan: Udarbejde en strategi for reduktion af luftforurening i kommunen Gennemføre kampagner for miljøvenlig brug af brændeovne Undersøge mulighederne for at udvide den eksisterende miljøzone til også at omfatte varebiler Oplyse borgerne om gode solvaner Begrænse brugen af solarier Baggrund for fokusområdet seksuel sundhed: Selv for den fagprofessionelle kan seksuel sundhed være tabubelagt og derfor blive nedprioriteret. Det betyder i nogle tilfælde, at seksualundervisningen bliver utilstrækkelig, og at de unge ikke bliver klædt godt nok på til at håndtere de risikosituationer, de løber ind i. Konsekvensen kan være sexsygdomme og uønskede graviditeter. Fakta om seksuel sundhed 300 dødsfald i Danmark primært som følge af livmoderhalskræft Langt flere kvinder end mænd testes for klamydia (forhold 3,6:1) Det skønnes, at 850 borgere i Frederiksberg Kommune er smittet med klamydia uden at vide det I 2010 blev 522 borgere på Frederiksberg fundet klamydiapositive Abortkvotienten blandt de 15-19-årige var 25,4 på Frederiksberg mod 16,4 på landsplan i 2009 Frederiksberg har flere hiv-smittede sammenlignet med andre kommuner Flere og flere oplever seksuelle overgreb på nettet Det er også vigtigt, at frontpersonale tør og har kompetencerne til at bringe seksuelt sundhed op i forbindelse med eksempelvis rådgivning eller genoptræning. Alvorlige hændelser i livet eller kronisk sygdom som f.eks. diabetes kan nemlig have negativ indflydelse på seksuallivet. Den sociale ulighed i sundhed slår også igennem på dele af den seksuelle sundhed. Levekårsundersøgelser dokumenterer blandt andet, at udsatte socialgrupper, herunder visse etniske minoritetsgrupper, har en forhøjet risikoadfærd og en hyppigere frekvens af seksuelt overførte infektioner samt en forhøjet abortkvotient i forhold til befolkningen som helhed. Abortkvotienten blandt indvandrere og efterkommere er tydeligt højere end blandt etniske danskere (ca. 19 mod 11 aborter pr. 1.000 kvinder i den fertile alder). 16 Fakta ark om solarium, Kræftens Bekæmpelse 9

Med hensyn til seksuelt overførte infektioner i almindelighed (eks. klamydia) er der ingen dokumentation for social ulighed, men der er visse udsatte grupper, som kommunen i særlig grad bør være opmærksom på, når det gælder hiv-smitte. På Frederiksberg gælder det, at for hver gang én mand bliver testet for klamydia, er der fire kvinder der har ladet sig teste. Derfor retter kommunen særligt fokus på mænd for at reducere antallet af klamydiasmittede. Seksualiseringen af det offentlige rum gør, at alle mere eller mindre frivilligt bliver udsat for seksuelle budskaber. Det er derfor vigtigt, at især børn og unge har kompetencer, der gør dem i stand til at håndtere risikosituationer f.eks. ved brugen af chatrooms, og at de er i stand til at adskille mediernes stereotyper fra virkeligheden 17. Mål: 1. Smitteraten for klamydia blandt mænd nedbringes fra 10,7 % til højst 7,5 % i 2015 2. Abortkvotienten blandt 15 19-årige nedbringes fra 25,4 til højst 20 i 2015 3. Ved rådgivning af borgere drøftes seksuel trivsel, når det er relevant Handleplan: Styrke indsatsen for at få mænd til at lade sig teste for klamydia Iværksætte supplerende indsatser vedrørende præventionsbrug for at nedbringe antallet af teenagegraviditeter Uddanne lærere, sundhedsplejersker, klubpersonale m.fl. til at styrke seksualundervisningen Uddanne frontpersonale til at kunne drøfte seksualiteten i forbindelse med for eksempel pleje, medicinering, rådgivning og genoptræning Rette særlig fokus på risikoen for hiv-smitte i gruppen af mænd, der har sex med mænd Baggrund for fokusområdet kroniske sygdomme: Ældrebefolkningen vokser, og dermed rammes et stadig større antal borgere af kroniske sygdomme. Det betyder, at ressourcerne til stadig mere effektive og kostbare behandlingsmuligheder vokser. Rehabiliteringens forebyggende og sundhedsfremmende effekt vil kunne aflæses i et nedsat forbrug af både regionale sundhedsydelser og kommunale ydelser som sygedagpenge, hjemmehjælp og lignende. Mange borgere med kroniske sygdomme vil gennem rehabilitering og patientrettet forebyggelse kunne øge evnen til at mestre sygdommen og påvirke deres livskvalitet. Pårørende vil have glæde af redskaber til at håndtere hverdagen, både i rollen som støtteperson og i forhold til at håndtere egen livssituation. Fakta om kroniske sygdomme I Frederiksberg Kommune lever 56 % af borgerne med en kronisk sygdom. Tre ud af fire borgere over 65 år har mindst en kronisk sygdom Kroniske sygdomme er hyppigst blandt kvinder, ældre over 65 år og borgere med kort uddannelse og lav indkomst Andelen af borgere med kroniske sygdomme lever mere usundt end baggrundsbefolkningen Borgere med kroniske sygdomme har færre sociale relationer end borgere uden 17 Seksuel sundhed den gode kommunale model; Sund By Netværket 2010 10

Region Hovedstaden har udarbejdet forløbsprogram for type 2-diabetes, KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) og demens. Forløbsprogrammer er ideelle som arbejdsredskab og bør implementeres i takt med, at de udvikles. Definitioner: Forløbsprogram: En beskrivelse af den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige indsats for en given kronisk tilstand, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, en præcis beskrivelse af opgavefordeling samt koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter. (Kilde: Sundhedsstyrelsen) Rehabilitering: En målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (kilde: Rehabilitering i Danmark. Hvidbog om rehabiliterringsbegrebet.2004) Rehabilitering kan fx bestå af patientundervisning, styrkelse af egenomsorg, støtte til adfærdsændringer, genoptræning, psykosocial omsorg samt efterbehandling. (kilde: Terminologi, forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Sundhedsstyrelse) Genoptræning: En målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og sundhedsfagligt personale. Formålet med genoptræning er, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. Mål og indhold for genoptræning fastsættes individuelt i et samarbejde mellem parterne. (kilde: Notat fra Indenrigs og Sundhedsministeriet, Præcisering af begreber,okt.2005) Kroniske sygdomme (med undtagelse af allergi) er hyppigst blandt borgere med kort uddannelse og lavt indkomstniveau. Flere kronisk syge borgere har en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, og de er i mindre grad motiverede for at ændre vaner og adfærd 18. Gruppen af kronisk syge med få ressourcer opsøger sjældent på egen hånd vejledning hos de sundhedsprofessionelle. Derfor skal tilbuddene være lettere tilgængelige ved at medarbejderne er synlige og informerer i nærområderne og på bibliotekerne. Samarbejdet mellem de aktører, som i forvejen har kontakt til de svageste borgere med kroniske sygdomme, skal også styrkes. Det kan for eksempel være jobcenteret, boligsociale medarbejdere, hjemmeplejen, aktiveringssteder og væresteder eller i regionalt regi hospitalssektoren og praktiserende læger. Mange, der ændrer adfærd, falder tilbage til deres tidligere uhensigtsmæssige livsstil efter en årrække. Derfor vil Frederiksberg Kommune give borgerne mulighed for at deltage i aktiviteter, hvor man kan danne netværk og på den måde øge chancen for af holde fast i en sund livsstil. Her kan frivillige foreninger, patientorganisationer, aftenskoler, selvhjælpsgrupper med videre bidrage. Også her vil synlige tilbud i lokalområderne kunne støtte borgerne i at fastholde deres livsstilsændringer. 18 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010, Region Hovedstaden 2010 11

ansvar i relation til den patientrettede forebyggelse I arbejdet med den patientrettede forebyggelse er der indgået sundhedsaftaler, som blandt andet regulerer samarbejdet mellem kommune og region, herunder hvilke tilbud der kan prioriteres. Den borgerrettede forebyggelse prioriterer kommunen derimod selv med mindre der er aftalt andet i sundhedsaftalerne (Jf. Sundhedsaftale 2011-2014 mellem Region Hovedstaden og Frederiksberg Kommune og sundhedsloven paragraf 119). Forekomst af kroniske sygdomme - Frederiksberg og Region Hovedstaden Blodprop i hjertet Hjertekrampe Hjerneblødning Diabetes Kræft KOL Astma Leddegigt Slidgigt Rygsygdomme Osteoporose Forbigående psykisk sygdom Vedvarende sykisk sygdom Allergi Hovedpine Mindst tre kroniske 0 5 10 15 20 25 30 Pct Frederiksberg Region H Sundhedspolitikken fokuserer særligt på otte hyppigt forekommende kroniske sygdomme: hjertesygdomme, apopleksi, diabetes, kroniske lungesygdomme, kræft, knogleskørhed, gigt og rygsygdomme. De indgår dels i Regeringens Folkesundhedsprogram Sund hele livet, dels Region Hovedstadens Sundhedsprofil. Det betyder, at det er muligt at følge udviklingen i befolkningen og justere indsatserne, idet sundhedsprofilen gentages hvert 4. år. På trods af den store forekomst af psykiske sygdomme og allergi har sundhedspolitikken ikke fokus på disse. Det skyldes, at det kan være svært at pege på en entydig årsag til allergi, mens den kommunale indsats omkring psykisk sygdom handler om tilbud efter Lov om Social Service. Mål 1. Mindst 50% af de borgere, der gennemfører et rehabiliteringsforløb, fastholder livsstilsændringer et år efter afsluttet forløb 2. Mindst 80% af de borgere, der gennemfører et rehabiliteringsforløb oplever, at forløbet er sammenhængende Handleplan: Motivere borgere med kroniske sygdomme til at udnytte og styrke egne ressourcer, så de kan træffe valg i forhold til det liv, de ønsker Tilbyde borgere med kroniske sygdomme sammenhængende rehabiliteringsforløb i samarbejde mellem kommune, hospital og egen læge Synliggørelse af kommunens tilbud til kronikere 12

Baggrund for fokusområdet mental og social sundhed: Baggrund Der er stor forskel på, hvor sundt borgerne på Frederiksberg lever, når vi sammenligner borgere med og uden uddannelse. Uddannelse udspringer ofte af de levevilkår, vi lever under som f.eks. opvækstvilkår, arbejdsløshed, socialt netværk mm. Undersøgelser viser, at borgere med lavt uddannelsesniveau, eller ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, ofte har en større risiko end andre for at blive syge. Blandt andet på grund af en usund adfærd i forhold til rygning, kost og fysisk aktivitet. Det er dog ikke ensbetydende med, at borgerne ikke ønsker at ændre sundhedsadfærd. For eksempel ryger socialt udsatte mere end befolkningen generelt, men har i samme grad planer om at blive røgfri, og et ønske om hjælp til dette. Frederiksberg Kommune vil målrette de forebyggende og sundhedsfremmende indsatser til de borgere, der har det største behov. Kendskabet, til hvor og hvordan borgerne kan få hjælp og støtte, skal styrkes ved blandt andet at sætte aktiviteter i værk lokalt igennem målrettede indsatser i de udsatte områder, samarbejde med jobcentre og væresteder. Den mentale sundhed har også betydning for helbredet. Ens egen opfattelse af at man her et godt liv samt tilknytningen til andre mennesker, har stor betydning for helbredet. Sociale relationer kan fungere som støtte og hjælp både når man forebygger sygdom, men også hvis sygdommen rammer. Derfor skal den mentale og sociale sundhed indgå i de borger- og patientrettede forebyggelsestilbud, hvor det er relevant. Fakta om mental og social sundhed Andelen af borgere med usund sundhedsadfærd er højere blandt borgere med en kort uddannelse sammenlignet med borgere med en lang uddannelse Dårligt fysisk helbred og dårligt mentalt helbred er mest udbredt blandt: kvinder, borgere med grundskoleuddannelse, enlige og borgere fra ikke vestlige lande 9% af borgerne på Frederiksberg har et dårligt mentalt helbred 13% af borgerne på Frederiksberg har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred Sygdom kan føre til social isolation Mål 1. Kommunens forebyggende og sundhedsfremmende tilbud skal i særlig grad rettes mod socialt udsatte borgere. 2. Netværksdannelse tænkes ind i de borger- og patientrettede tilbud. Handleplan Etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud målrettet kortuddannede borgere. Iværksætte sundhedsfremmende tiltag for børn og unge i socialt udsatte boligområder samt væresteder. Styrke samarbejdet med patientorganisationer og frivillige. 13

Love og bekendtgørelser Sundhedsaftalen mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstaden 2011 2014 Sundhedsloven 119 Lov om røgfrie miljøer Sundhedsloven Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13/7 2010 Forbud mod salg af alkohol til unge under 16 år Lovbekendtgørelse nr. 1020 af 21/10 2008 Information om loven på www.18alkohol.dk Restaurationsloven Lovbekendtgørelse nr. 135 af 18/1 2010) Afgifter på alkoholsodavand Forbud mod salg af stærk alkohol til personer under 18 år Lov nr 707 af 26/06/2010 Sundhedslovens 1 og 19 stk. 2 Faghæfte 21 Fælles mål Straffeloven 252 Straffeloven kapitel 24: Forbrydelser mod kønssædeligheden Lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp Lov om svangerskabsafbrydelse (abortlov) 14