Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne tid. Du har 60 minutter til besvarelsen Opgavedel A: Paratviden om økonomi Besvar så kort og præcist som muligt følgende paratvidensopgaver 1. Hvorfor kom den økonomiske krise efter den finansielle krise i 2007? Angiv gerne to årsager. 2. Hvad betyder inflation? 3. Giv konkrete eksempler på en ekspansiv finanspolitik 4. Hvilken finanspolitik vil du mene DK fører i øjeblikket? Hvorfor? 5. Hvilken pengepolitik mener du DK fører i øjeblikket?
6. Hvilken udvikling ser du på denne figur? Figurtitel: Offentligt forbrug, 1950-2009, i procent af BNP Kilde: DS 60 år i tal; FM Økonomisk Redegørelse maj 2010 Note: Offentligt forbrug er primært produktion af offentlige tjenesteydelser. 7. BNP er ikke et perfekt mål for velstanden i et samfund. Hvilke svagheder har dette velstandsmål? Opgavedel B: Økonomiske kriser Verdensøkonomien bølger op og ned i perioder med høj- og lavkonjunktur. Og i store træk følger de fleste lande og regioner denne bølgebevægelse. I figurerne, der følger her, ser du udviklingen i BNP- væksten i nogle af de store lande og regioner i den globale økonomi. Figur 1: Årlig BNP-vækst i USA og eurolandene, 1996-2010
Figur 2: Årlig BNP-vækst i Kina, fire asiatiske vækstlande samt Subsahara, 1996-2010 B1) Hvad er årsager til, at landene ofte følges ad i de økonomiske op- og nedture, som præger verdensøkonomien? B2) Hvad kan være årsager til, at finanskrisen påvirkede lande og regioner så forskelligt?
Opgavedel C: Skolede politikere? Mette Frederiksen, folketingsmedlem, Socialdemokraterne Finanskrisen er udtryk for, at den blinde tro på de frie markedskræfter har spillet fallit. Troen på, at markedet kan regulere sig selv og klare alt. Denne dogmatiske tankegang har spillet fallit. Det interessante ved krisen er, at det er fællesskabet, der redder os. Når bankerne har været grådige og soldet de gode tider op, så er det samfundet, der går ind med en stor bankpakke og redder dem. Svaret på krisen er et stærkt samfund. Og en stærk stat. Finanskrisen er en understregning af, og en påmindelse om, at uden et stærkt samfund og et stærkt fællesskab, så kan tingene ikke fungere. Det bør også være lektien for, hvordan vi kommer igennem krisen. Vi bør sætte gang i økonomien ved hjælp af offentlige investeringer og ikke ved at hælde penge ud til privatforbrug, som regeringen er i fuld gang med. Regeringen har i det hele taget ikke lært lektien af krisen. De tror stadig, at markedet kan klare det hele. Tag for eksempel sundhedspolitikken. Regeringen privatiserer dele af vores sundhedsvæsen og siger at danskerne får mere sundhed. Men vi får ikke mere sundhed. Vi får ikke et bedre sundhedsvæsen af de private sundhedsforsikringer. Staten skal spille en aktiv rolle i samfundet, og den skal for eksempel kontrollere finansmarkederne meget tættere, end tilfældet er i dag. Men det er samtidig vigtigt, at vi ikke griber tilbage til tidligere tiders fejlslagne løsninger, som for eksempel nationaliseringer. Fremtidens løsninger skal ikke findes bagude, de skal findes fremad. Man kan ikke se det private erhvervsliv og den offentlige sektor som et enten- eller. Man må se det som et både- og. Regeringen har i det hele taget ikke lært lektien af krisen. De tror stadig, at markedet kan klare det hele. Claus Hjort Frederiksen, finansminister Venstre Jeg kan berolige alle. Markedsøkonomien har ikke spillet fallit, for markedsøkonomien er ikke et system. Det er ikke skrivebordstanker, som f. eks. socialisme, kommunisme og nazisme er. Markedsøkonomien er ganske enkelt naturlig. At give mennesker ret til at bytte er det mest naturlige i verden - og det er jo kernen i markedsøkonomi. Det er jo meget naturligt, at en fartglad person gerne vil bytte sig til en hurtig bil, ligesom en naturglad person gerne vil bytte sig til en have. Det er også naturligt, at mennesker begår fejl, og at de lader sig drive af negative laster. Det er det, der er sket i den internationale finanskrise. Bankerne har ladet sig drive af grådighed i stedet for omtanke. Mange banker i USA har lånt penge til mennesker, der ikke kan betale tilbage. Nogle har levet over evne og kan så ikke betale regningen, når den kommer.
At der både er godt og ondt i mennesket, er ikke nogen ny erkendelse. Det er et uforanderligt grundvilkår. Skal vi så prøve at bekæmpe dumheden og grådigheden ved fornuftige reguleringer? Skal vi styrke gennemsigtigheden i den finansielle sektor? Ja, naturligvis. Men at diskutere, hvorvidt markedsøkonomien har spillet fallit, er et vildspor. At forhindre folk i at bytte fører kun til nød og elendighed. Det så vi i det kommunistiske Østeuropa. Det ser vi i Nordkorea, og jeg har lige set det i Vietnam. Historien har bevist, at socialisme er en fuser. Den skal vi ikke gå tilbage til. Vi skal lave fornuftige reguleringer. Vi skal styrke gennemsigtigheden i den finansielle sektor, og vi skal løbende tage politiske initiativer, så vi kommer så nænsomt igennem krisen som muligt. Det er derfor, regeringen handler. Dagbladet Politiken spurgte i kølvandet på finanskrisen en række danske politikere om deres syn på om kapitalismen har spillet fallit. OPGAVE: Sammenlign de to politikeres udtalelser og perspektivér dem til de økonomiske skoler. Svar:
Opgavedel D: Løsning af samfundsøkonomiske problemer ved hjælp af finanspolitik OPGAVE: Hvilken type finanspolitik bør der føres, hvis følgende samfundsøkonomiske problemer skal løses?: 1. Efter et år med underskud på betalingsbalancens løbende poster, skal der nu arbejdes på at skabe et overskud. 2. Efter en længere periode med en økonomisk vækst på under 1,5 pct., ønsker man nu, at væksten skal sættes i vejret. 3. Danmark har pludselig fået for store underskud på de offentlige finanser som følge af stigende dagpengeudgifter og vi er nu ved at komme i karambolage med EU s regler på dette område (Stabilitetspagten). 4. En markant stigning i arbejdsløsheden har medført, at politikerne nu kræver, at der skabes flere arbejdspladser. 5. Et langvarigt økonomisk opsving har bragt de årlige prisstigninger op på over 3 pct., hvilket er over den grænse på 2 pct. som økonomerne anbefaler ikke må overskrides.