Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bregnerødvej 55-57 28.april 2009 1
A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bregnerødvej 55-57 Leder: Ditte Andersen Pladser: 6 Målgruppe: Voksne med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Normering: 4 medarbejdere. 3,27 årsværk Dato og tidspunkt for tilsyn. Tirsdag den 28. april 2009 Kontorchef Annette Fehmerling Tilsynsmedarbejdere. Socialfaglig konsulent Marianne Carlsson Tilsynsform. Anvendte tilsynsmetoder. Indledning. Anmeldt diaglogbaseret tilsyn Samtaler med beboere og medarbejdere. Samtalerne er foregået ud fra en interviewguide med aftalte fokuspunkter. På baggrund af samtalerne og observationerne er der foretaget en samlet vurdering i rapporten. Tilsynet sker på baggrund af Retssikkerhedsloven 16 og i henhold til Rudersdal Kommunes retningslinjer for tilsyn med dag- og botilbud for voksne. Fokusområderne i dette tilsyn er: Kvalitetsstandard pædagogiske metoder Medindflydelse på handleplaner Samarbejdet mellem dag- og botilbud kost Rapporten er et øjebliksbillede af forholdene i bofællesskabet Bregnerødvej 55-57 på det tidspunkt, hvor tilsynet fandt sted. De oplysninger, der ligger til grund for rapportens vurdering og anbefalinger, fremgår af vedlagte beskrivelse af tilsynsbesøget. Tilsynets samlede vurdering er foretaget på baggrund af tilsynsbesøget samt bofællesskabets kvalitetsstandard. 2
Samlet vurdering. Tilsynet vurderer, at bofællesskabets fysiske rammer er velfungerende og velindrettet til formålet. Der er gode adgangsforhold til bofællesskabet, der er lyse og velindrettede fællesområder og gode udendørsarealer med terrasse m.v. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har beboerne i fokus og tager hensyn til den enkeltes individuelle funktionsniveau og behov for hjælp og støtte. Tilsynet vurderer, at beboerne har god støtte i forhold til at finde eller fastholde arbejde og fritidsaktiviteter. Medarbejderne har fået stort udbytte af arbejdet med kvalitetsstandarderne og er derigennem blevet mere bevidste om indholdet i deres daglige arbejdsopgaver. Medarbejderne er opmærksomme på at tilegne sig ny viden, når der opstår nye problemstillinger i bofællesskabet, fx i forbindelse med en beboers akut opståede sygdom. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har stort fokus på sund kost og levevis, og gør en stor indsats for at motivere beboerne til at spise sundt og motionere. Tilsynet vurderer, at der mangler en fælles retningslinie for hvornår og hvordan beboerne inddrages i medarbejdernes udarbejdelse af de pædagogiske -/ indsatsplaner. Tilsynet vurderer, at bofællesskabet beboersammensætning forekommer uhomogen, idet der er stor difference i beboernes funktionsniveau. Dette kan gøre det vanskeligt for beboerne at opbygge et fællesskab og få udbytte af fælles aktiviteter. Begge de beboere, som tilsynet talte med, er generelt tilfredse med at bo i bofællesskabet. Den ene beboer føler sig dog ikke altid hørt og taget seriøst af medarbejderne. Kun en af beboerne har en ny handleplan. De øvrige beboeres handleplaner er ikke revurderet de seneste 3-4 år. Tilsynet vurderer, at der er behov for, at samtlige beboeres handleplaner revurderes. Anbefalinger/henstillinger/pålæg. Tilsynet anbefaler, at der udarbejdes retningslinier for, hvordan beboerne inddrages i arbejdet med de pædagogiske planer/indsatsplaner. Tilsynet henstiller til, der tages initiativ til, at der bliver udarbejdet/revurderet handleplaner på alle beboerne. 3
B. Tilsynsbesøget Samtale med medarbejdere Der var 2 medarbejdere ud af 4 ansatte til stede ved tilsynet. Samtalen foregik i bofællesskabets fælles stue. Medarbejderne har arbejdet fra ca. 1 2 ½ år i bofællesskabet. Følgende emner blev drøftet: 1. Kvalitetsstandard pædagogiske metoder 2. Medindflydelse på handleplaner 3. Samarbejdet mellem dag- og botilbud 4. Kost 5. Anbefalinger fra sidste tilsyn Ad.1. Kvalitetsstandard pædagogiske metoder Medarbejderne fortalte at alle 4 medarbejdere har udarbejdet bofællesskabets kvalitetsstandard i fællesskab. De fortalte, at det har været en interessant proces, hvor de undervejs har haft mange drøftelser om, hvordan forholdene er i bofællesskabet. Herunder har de blandt været opmærksomme på, om kvalitetsstandarden skal beskrive, hvordan de mener, det det bør være i bofællesskabet, eller hvordan det reelt er. Det endelige resultat beskriver bofællesskabet, som det er nu, og hvilket tilbud det er til dem, der bor der på nuværende tidspunkt. Medarbejderne fortalte at processen, ud over at have været god, også har været meget drøj og taget tid, og at der har været en del korrektioner undervejs fra forvaltningen side, som har stresset meget. Specielt slutfasen var meget stressende. Kvalitetsstandarden betyder, at medarbejderne nu har et fælles grundlag at arbejde ud fra, og har været med til at afklare, hvordan de arbejder med beboerne. I bofællesskabet arbejdes der ud fra en anerkendende pædagogik, hvor arbejdet med at opbygge relationer er det essentielle. Medarbejderne arbejder ud fra, at alle er ligeværdige på det menneskelige plan, men de er bevidste om, at de selv har en anden ballast, de drager ind i arbejdet på det intellektuelle plan. Medarbejderne mener, at den færdige kvalitetsstandard er for utilgængelig til at blive brugt af pårørende eller andre udenforstående, da den er skrevet meget indforstået og med en del fagsprog. Dette betyder dog ikke, at det ikke vil blive udleveret efter anmodning om det. Medarbejderne fortæller, at der ikke er nogen overordnet politik på Rudersdal Aktivitets- og Støttecenter om, hvordan kvalitetsstandarden skal bruges i fremtiden. Men de er enige om, at den ikke blot skal ind og stå på en hylde. Den skal bruges i en eller anden form. Bofællesskabet benytter sig indimellem af en flyvervikar der et tilknyttet RAS. Vikarer sættes ind i måden at arbejde med den enkelte beboer på, og nye vikarer er altid føl vagt før den første alenevagt. Flyvervikaren har indtil videre ikke fået forevist kvalitetsstandarden. Medarbejderne mente ikke, at der er dukket specielle behov for ydere uddannelse op i forbindelse med arbejdet med kvalitetsstandarden. Medarbejderne føler, at de får kursusønsker opfyldt efter behov. Derudover oplyser medarbejderne, at de modtager supervision af ekstern supervisor. Supervisionen får de ligeledes mulighed for at modtage efter behov, når de selv gør opmærksom på det. Medarbejderne oplyste, at de har været på magtanvendelseskursus, og ene på kursus i neuropædagogik og den anden på ernæringskursus. 4
Ad. 2. Medindflydelse på handleplaner Medarbejderne oplyste, at der er én af beboerne, der har en ny handleplan. De andre beboeres er 3-4 år gamle og er ikke blevet revurderet. Medarbejderne fortalte, at de vil gøre sagsbehandlerne opmærksom på, hvis der opstår et behov for en handleplan. Medarbejderne ved at lave nye pædagogiske planer/indsatsplaner på hver enkelt beboer i bofællesskabet. Det er medarbejdernes opfattelse, at det er forvaltningens ansvar at udarbejde handleplanen, som er den overordnede plan, hvor de pædagogiske planer/indsatsplaner er arbejdsredskabet for medarbejderne i forhold til, hvordan der arbejdes med den enkelte beboer. Medarbejderne inddrager ikke beboerne i arbejdet med den pædagogiske plan/indsatsplanen i lige stor udstrækning. I nogle tilfælde er der dialog med beboeren, i andre tilfælde laver medarbejderne planen alene. Det skyldes, dels at beboernes funktionsniveau er meget forskelligt, og at de i nogle tilfælde slet ikke vil have udbytte af at blive inddraget, og dels at der ikke er fastlagt en procedure for, om og hvordan beboerne inddrages. Medarbejderne gav udtryk for, at de er usikre på, om hvor meget beboeren skal inddrages, og om beboeren skal underskrive planen selv.. De fortalte, at der er afsat plads i planen, til at beboeren kan underskrive den. Nogle af beboerne har to kontaktpersoner, som dermed laver den pædagogiske plan/indsatsplanen i fællesskab. Medarbejderne regner med at blive færdige med arbejdet med de pædagogiske planer/indsatsplanerne inden sommerferierne. Ad. 3. Samarbejdet mellem dag og botilbud Medarbejderne fortalte, at alle beboerne arbejder i dagtimerne, men på et meget forskelligt niveau. En beboer har arbejde gennem Next Job, 2 beboere er i flexjob og 3 beboere er i beskyttet beskæftigelse. Kontakten mellem dagtilbud og botilbud er meget forskellig afhængig af beboernes funktionsniveau, men der er kontakt med alle. Den kontakt, der er, opleves som positiv, og medarbejderne føler ikke, at der er modsætninger i den pædagogiske indfaldsvinkel, der arbejdes efter. Medarbejderne mener ikke, at samarbejdet kunne være anderledes eller bedre. Ad. 4. Kost 3 af medarbejderne har været på hygiejnekursus. Imidlertid føler de, at kurserne ligger på et højere niveau end hverdagen i bofællesskabet giver mulighed for. Her er det er beboerne, der bestemmer over deres egne hjem og har fri adgang til køkkenet, og de sætter deres egen standard. Medarbejderne fortalte, at de køber ind og laver mad sammen med 5 af beboerne. Den 6. beboer er dygtig til at lave mad, og kan lave det selv. Medarbejderne forsøger at motivere og påvirke til sund og afvekslende kost, da det ellers ofte ville blive til røde pølser, kartoffelsalat, pizza og lignende. Hvis der serveres noget af det usunde kost, serveres der altid et sundere alternativ. Nogle af beboerne spiser på RAS flere gange om ugen, og ellers forsøger de at lave fælles aftensmad. Medarbejderne guider beboerne i forhold til det at spise sammen igennem hele måltidet, ikke snakke i telefon ved bordet, ikke tage maden med på sit eget værelse og lignende. En af beboerne har udviklet diabetes, hvilket har givet en ny opmærksomhed på, hvilken kost der bliver lavet i bofællesskabet. I den forbindelse fortæller medarbejderne, at de fra hospitalet har fået pjecer udleveret om kost, men at de godt kunne tænke sig noget mere inspiration til velegnede retter. Medarbejderne føler, at de har fået megen støtte fra ledelsen i forhold til denne problematik, blandt andet via supervision. 5
I forhold til medbeboerne, har medarbejderne grundigt gennemtænkt hvor meget de skal informeres og inddrages i problematikken, for ikke at blive skræmte. Der kommer hjemmesygeplejerske i huset morgen og aften for at medicinere, måle blodsukker m.m. Derudover tager medarbejderne med beboeren til kontrol på hospitalet 2 gange årligt. For at få indført en sund livsstil i bofællesskabet forsøger medarbejderne at motivere til motion eller lave andet aktivt ud af huset. F.eks. er svømning en aktivitet med en beboer. Beboerne har ofte ønsker om at lave noget sammen, men når der så er et konkret forslag, er der ikke altid nogen der tilmelder sig. De har dog lige været i teater sammen. Ferier foregår på forskellig vis, flere af beboerne rejser sammen med andre beboere og brugere i RAS regi. Bofællesskabet afholder ikke fælles ferie. Ad. 5. Anbefalinger/henstillinger fra sidste tilsyn. Anbefalingerne fra tilsynet 2008 var alle opfyldt. C. Samtale med beboerne. Der var 2 beboere med forskelligt funktionsniveau tilstede ved tilsynet. De øvrige beboere var ikke kommet hjem fra arbejde. Begge beboere besvarede de spørgsmål, som tilsynsmedarbejderne stillede, men mens den ene beboer var mere talende, svarede den anden kun med meget få ord. Der var en god stemning mellem beboerne, og den beboer, der sagde mest, var meget hensynsfuld og støttende i forhold til den anden. Den ene beboer gav udtryk for at være meget tilfreds med alt i bofællesskabet, hvor den anden var en del mere kritisk i forhold til personale og medbeboere jfr. nedenfor. Følgende emner blev drøftet: 1. Kvalitetsstandard pædagogiske metoder 2. Medindflydelse på handleplaner 3. Samarbejdet mellem dag- og botilbud 4. Kost Ad. 1. Kvalitetsstandard pædagogiske metoder Beboerne vidste ikke hvad en kvalitetsstandard var. Ad. 2. Medindflydelse på handleplaner. Beboerne mente ikke, at de har en handleplan, og ingen af dem kender deres sagsbehandler. Den ene beboer gav udtryk for, at han rigtig gerne vil møde sin sagsbehandler. Den pågældende har gennem Next Job en jobkonsulent, som hjælper med alt omkring arbejdet. Den ene beboer vil meget gerne flytte i egen lejlighed, men opfatter fra sin kontaktperson i bofællesskabet, at det ikke kan lade sig gøre. Derudover har han en følelse af, at medarbejderne ikke lytter til ham. Han fortæller, at det fx. er, når han klager over, at de andre beboere er dovne, ikke rydder op efter sig eller ikke vil spise med ved bordet. Han fortalte, at en af de øvrige beboere aldrig er i huset: han har ikke været her i 8 måneder. Beboerne fortalte, at det er medarbejderne, der har valgt, hvem de vil være kontaktperson for. Beboerne ved ikke, om der er lavet nogle pædagogiske planer. Det er medarbejderne, der laver de overordnede regler i huset, så som at spille høj musik og at man skal banke på dørene. Men beboerne fortæller, at vikarerne ikke kender reglerne. 6
Ad. 3. Samarbejdet mellem dag- og botilbud. Begge beboere har dagbeskæftigelse. Den ene beboer er glad for sit arbejde, mens den anden siger, at hans er kedeligt, men at han kun skal være der 1 måned mere. Begge beboere mente, at der er et godt samarbejde mellem medarbejderne i bofællesskabet og på arbejdspladserne. Den ene beboer fortalte, at kontaktpersonen fra arbejdspladsen tit kommer i bofællesskabet. Begge beboere mente, at det er godt at medarbejderne taler sammen, men at de ikke ved, hvad de taler om. De var enige om, at det sikkert drejer sig om arbejdet. Ad. 4. Kost. Beboerne fortalte, at de køber aftensmad sammen med kontaktpersonen, og at de ikke altid kan få mad som pølser og pizza. De skal ofte lave salat og sund mad. Det er ikke altid, de spiser sammen, og nogle vil en gang imellem have noget andet mad, end det der serveres. Den ene beboer udtrykte flere gange meget utilfredshed med, at de ikke altid spiser sammen: når man bor sammen, skal man også spise sammen. Beboerne forklarede, at medarbejderne sørger for at skabe ro ved måltiderne. 7
8
9
10
Rudersdal Aktivitets- og Støttecenter Søndervangen 51 3460 Birkerød Psykiatri og Handicap Stationsvej 36 3460 Birkerød psykiatrioghandicap@rudersdal.dk www.rudersdal.dk 04-06-2009 Vedr. Bofællesskabet Bregnerødvej 55. Tak til både ledelse og medarbejdere for høringssvarene på tilsynsrapporten fra Bregnerødvej 55. Høringssvarene vedlægges tilsynsrapporten. Psykiatri og Handicap vil dog gerne pointere, at vi ikke betvivler at beboerne inddrages i samarbejdet omkring deres pædagogiske planer, eller lytter til de ønsker beboerne har. Sagsnr. Bregnerødvej 55 Sagsbehandler: Marianne Carlsson Tlf. 4611 3322 Fax: 46113211 Med anbefalingen fra tilsynet menes, at I laver/udarbejder retningslinier for hvordan beboerne inddrages i processen. Venlig hilsen Marianne Carlsson Socialfaglig konsulent Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 (Borgerservice, Jobcenter og Byplan dog til kl. 17.30) Fredag kl. 10-13 Telefontid Man-ons kl. 8.30-15.00 Torsdag kl. 9.00-17.00 Fredag kl. 8.30-13.00 11